Kolonien Filadelfia blev i 1897 oprettet af en gruppe gode kristne mennesker, som ikke blot ville prøve at hjælpe og finde medicin mod epilepsi, men

Transkript

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 18. august 2013 kl søndag efter trinitatis Markus 7,31-37 Salmer: v Salmisten skriver: Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn skal du give ære, for din godheds og troskabs skyld. Hvorfor spørger folkene:»hvor er deres Gud?«når vores Gud er i himlen og gør alt, hvad han vil? Deres gudebilleder er sølv og guld, menneskehænders værk. Nok har de mund, men de kan ikke tale, nok har de øjne, men de kan ikke se, nok har de ører, men de kan ikke høre, nok har de næse, men de kan ikke lugte. De har hænder, dem kan de ikke føle med, de har fødder, dem kan de ikke gå på; der er ikke en lyd i deres strube. Sådan bliver også de, der har lavet dem, alle der stoler på dem. Israel, stol på Herren! Han er deres hjælp og skjold. Sl 115,1-9 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham:»effatha!«det betyder:»luk dig op!«og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var overvældede af forundring og sagde:»han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.«mark 7,31-37 Godmorgen. Dagens gudstjeneste handler om at få åbnet ørerne og få tungen på gled. Helt konkret skal vi høre om, hvordan Jesus helbreder en døvstum. Men i overført forstand kan vi mennesker også vende det døve øre til, selv om hørelsen absolut intet fejler. I overført forstand kan vi mennesker vælge at tie, hvor vi burde have sagt fra eller åbnet munden til modstand. Effata er kodeordet og åbningsordet Effata, det betyder luk dig op. Jeg er vokset op i Dianalund på Vestsjælland, den by, der er mest kendt for sit epilepsihospital, Kolonien Filadelfia. 1

2 Kolonien Filadelfia blev i 1897 oprettet af en gruppe gode kristne mennesker, som ikke blot ville prøve at hjælpe og finde medicin mod epilepsi, men som også var drevet af et ønske om at skabe et kærligt og menneskeværdigt liv for mennesker, som ikke blot var ramt af epilepsi, men som også var så mærket på både krop og forstand af disse forfærdelige kramper, at de havde brug for et hjem og pleje hele livet. Fordi hospitalet hviler på et kristent værdigrundlag, gav de de forskellige bygninger på hospitalet bibelske navne. Så hver gang jeg hører beretningen om Jesu helbredelse af den døvstumme og hører Jesus sige sit Effata, luk dig op, så er jeg straks tilbage i min barndomsby og ser for mig en stor gulstensbygning med navnet Effata et hjem med en åben dør for en gruppe uhelbredeligt syge epilepsipatienter hele livet. Uhelbredeligt. Jeg talte engang med en døvepræst - i parentes bemærket, så hedder de døves kirkeblad faktisk, Effata hun indrømmede blankt, at i døvemenigheden, der er man ikke specielt begejstret for netop denne helbredelse. Jo, det er jo fint nok for manden, og der kan med garanti også tales smukt og længe om, hvordan alt er muligt, når Gud griber ind og skaber nyt liv, sagde præsten en Gud, der har skabt hele verden og givet liv til alt som lever, en Gud der har fantasi til at skabe en giraf og indrettet dens hoved med en blodtryksudligning, så den ikke besvimer, selv om den på et sekund løfter hovedet fra græsset og rækker det 6-8 meter op i en trætop for at nappe nogle friske blade. Den Gud kan selvfølgelig også åbne den døves ører og løsne den stummes tungebånd. Det ændrer bare ikke på den benhårde kendsgerning, at mange i døvemenigheden er født døve og ikke har udsigt til andet end at måtte leve i denne dødsens stille verden resten af livet, uanset hvor mange der stikker fingrene i deres ører eller spytter og rører ved deres tunge. Så ér og bliver de lyde, de kan frembringe, ikke andet end nogen mærkelige uforståelige lyde. Her hjælper hverken moderne digitale høreapparater eller talepædagoger, for når man ikke kan høre en lyd, kan man heller ikke efterligne lyden og udtale den. Jeg protesterede selvfølgelig spagfærdigt, for som kristne tror vi på, at ordet skaber, hvad det nævner, og jeg prøvede med en, synes jeg selv, fin teologisk parallel mellem det suk, Jesus udstøder, inden han siger sit Effata, og så den 2

3 ånde Gud selv blæser ind i Adams næsebor, da han blæser liv og ånde i den lerklump, han har skabt mennesket af. For kan du ikke se det, spurgte jeg, man kan ikke sukke uden at ånde ud Jesu suk er Guds skaberånd sukket er Guds søn, der ånder nyt liv i ører og tunge. Og lige som Gud hver aften på de seks skabelsesdage så på alt det, han havde skabt, og sagde til sig selv. Hvor er det godt. Sådan reagerer alle dem, der ser Jesu helbredelse på præcis samme måde, når de siger: Han har gjort alting vel. Kan du ikke se det, Jesus heler det brudte, han gør livet helt igen han åbner en sprække ind til det Paradis, Adam og Eva og du og jeg er blevet smidt ud af, fordi vi vendte det døve øre til og spiste af træet. Du har selvfølgelig ret, svarede døvepræsten. For os i døvemenigheden ændrer det bare ikke på den kendsgerning, at døvheden er uhelbredelig. Ja, mange tror endda om de døve, at de ikke bare er døve, men også dumme fordi de lyde, de kan frembringe ærlig talt ikke lyder særligt intelligente. Men sagde præsten, nu skal du fortælle os om jeres smukke kirke. Og det gjorde jeg så til en gruppe, der lyttede med en opmærksomhed, jeg sjældent ser lyttede siger jeg, ja, ikke på vores almindelige måde, en døvetolk oversatte til tegnsprog, og hver gang jeg kom til at vende mig for at pege, så fik jeg besked: kig på os når du taler, ellers kan vi ikke mundaflæse. Fantastisk intenst, og med glæde i øjnene over oplevelsen, spontane klap og ind imellem grinen med så mærkelige lyde, så der formentlig ikke er hørt lignende i kirken siden Chr. IV s tid. Bagefter blev der spurgt på tegnsprog med stor interesse, jeg forstod selvfølgelig ikke et kvidder, men døvetolken ku heldigvis oversætte. Hvorfor fortæller jeg det her? Det gør jeg, fordi det lærte mig, at det ikke er ordet uhelbredeligt, der er det afgørende. Det er ikke helbredelsen, der er det afgørende, hvis det var det, ville alle de uhelbredeligt syge være lukket ude af fællesskabet med Gud. Det afgørende er ordet effata. For det var jo det, disse døve og stumme mennesker viste mig med alle de sanser, de havde at gøre godt med. 3

4 De uhelbredeligt døve havde åbnet sig de var åbne for et møde med Gud og Guds hus de talte ivrigt og kommenterede til hinanden og for en gangs skyld behøvede jeg ikke at skælde ud over larmen og sige, I skal være stille, når jeg taler for de talte med hænderne. De var, trods deres handicap, med i et varmt fællesskab de havde ikke isoleret sig i deres egen lille puppe, hvor de sad fornærmet og skumlede over tilværelsens ubarmhjertige hårdhed. Se, med dette vil jeg ikke romantisere de døve og stummes tilværelse, jeg er stensikker på, de alle hellere end gerne ville have både tale og hørelse tilbage og snarere i dag end i morgen, hvis det bare var muligt. Og jeg vil heller ikke gøre underet og helbredelsen til ingenting, det ER et under, når Gud skaber liv. Det ER er et under, når et barn kommer til verden, og første gang lægges i vore hænder. Det ER et under, når vi bliver set og elsket uden forbehold. Det ER et under, når et menneske får lov at høre lægens ord. Du er fuldstændig helbredt! Det ER et under, når vi får lov at se et glimt af paradiset når vi får lov at opleve, at alt føles helt og harmonisk de øjeblikke, hvor vi synes, at alt går op i en højere enhed. Verden ER fuld af undere, hvis vi har øjne at se med og ører at høre med. Nej, med dette vil jeg udvide perspektivet. Så vi ikke lader os standse af erfaringen af uhelbredeligt. Så vi åbner os for, hvad Gud vil os mennesker. Det er så let som ingenting at vende Gud ryggen og lukke af for, at Gud skal have nogen som helst plads i vores liv og verden. Hvad skal jeg med Gud, som om jeg skylder Gud noget som helst. Jeg er min egen lykkes smed, lyder den moderne gudløse trosbekendelse. Luk dig op, lyder det i dag luk dig op for, at hvis du synes, livet er en gave, hvem har så givet dig denne gave? Luk dig op for, at livet er større og rummer langt større dybder, end du kan rumme eller præstere. Luk dig op for, at du ikke blot må stå på egne ben og stole på din egen styrke, men at dit liv er lagt i Guds hænder, lige meget hvad der sker, helt ind i døden. 4

5 Luk dig op for, at Gud selv har lukket sit hjerte op for tre små nye liv og for dig og mig han har hørt sit eget effata og åbnet sig så langt og så vidt, at han er parat til at gå i døden for din og min skyld. Ja, påskemorgen lyder Guds Effata til en kæmpesten foran Guds søns grav så mægtigt, at kvinderne må konstatere, at graven er tom. Det er så let som ingenting at isolere sig i sin egen lille verden, hvor det kun handler om mig og mig og mine behov og mine ønsker. Men det går galt, når vi mennesker siger, hvad rager du mig. Det går galt, når vi som præsten og levitten på vejen til Jeriko vender ryggen og det blinde øje til, og lader som om vi ikke har hørt og set det menneske, der beder os om hjælp. Verden har brug for barmhjertige samaritanere, der standser og hjælper og tager et menneske ind i fællesskabet, selv om det koster både besvær, tid og penge. Gud har ikke skabt os til at være alene, Gud har skabt os til fællesskab og medansvar for hinanden. Gud har brug for mennesker og huse, der hedder Effata. Ikke bare på et hospital som Kolonien Filadelfia, men også her i Hillerød, på Frederiksværksgade og i Kildedalen. Gud har brug for, at vi bryder med isolationen og ensomheden og ikke blot går forbi hinanden uden at se eller hilse. Det kan godt være, at det moderne menneske bare vil have lov at passe sig selv, lukke sin dør og ikke have noget med andre end sine egne nærmeste at bestille. Men det moderne menneske må så finde sig i, at denne livsholdning modsiges af Guds ord, Effata. For selv om det er besværligt, og kan koste både tid og penge, så kan du ikke bare være dig selv nok. Vi er skabt til fællesskab Kains hånlige skal jeg måske være barnepige for min lillebror denne ansvarsfralæggelse modsiges til evig tid af dette Effata, luk dig op, luk din dør op, luk din hånd op, luk dit hjerte op for Gud og dit medmenneske. Amen. 5