AlmenProjekt 23 - Uddannelse og læring med effekt i AlmenNet Fase 1: - Forprojekt om behov, muligheder og udviklingsplan.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AlmenProjekt 23 - Uddannelse og læring med effekt i AlmenNet Fase 1: - Forprojekt om behov, muligheder og udviklingsplan."

Transkript

1 Fase 1: Forprojekt om behov, muligheder og udviklingsplan AlmenProjekt 23 - Uddannelse og læring med effekt i AlmenNet Fase 1: - Forprojekt om behov, muligheder og udviklingsplan Oktober 2008 Arbejdspapir om Skitser til læringskoncept for byggerier og modeller til læringsforståelsen i AlmenProjekt P23 Del 1: Forståelsesramme og fordringer Del 3: Evaluering og måling Del 2: Beskrivelser og modeller Del 4: Projektbeskrivelse AlmenByg-vejen/U2 som P23 case ADELGADE 106 TELEFON: KØBENHAVN K FAX: HTTP:

2 INDHOLD RESUMÉ... 4 DEL 1: FORSTÅELSESRAMME OG FORDRINGER UDFORDRINGER I ALMENNET ALMENNET SOM FORUM FOR UDVIKLING, LÆRING OG FORNYELSE ALMENPROJEKT 23 UDDANNELSE OG LÆRING MED EFFEKT ALMENNET OG FREMTIDENS UDFORDRINGER MODEL FOR INNOVATION I ALMENNET ET KONCEPTUELT GRUNDRIDS LÆR AF FREMTIDEN FIRE FORANDRINGSNIVAUER EN NY LÆRINGSCYKLUS NYE LÆRINGSMILJØER SKITSE TIL LÆRINGSMODEL FOR ALMENPROJEKT PARADIGME, KAPACITETER OG KOMPETENCER KONTEKSTER OG VIDEN DEL 2: BESKRIVELSER OG MODELLER SNITFLADER TIL TEORI I MODEL FOR LÆRING I P PRINCIPSKITSE PROJEKTER I MARKEN LÆRINGSPILEN LÆRING MED EFFEKT PÅ BUNDLINIEN SAMARBEJDE OG LÆRING I BYGGERIET BYGSOL SOM MODEL INTRODUKTION TIL BYGSOL SOM LÆRINGSMODEL ARBEJDSPLADSLÆRING I ET SPÆNDINGSFELT MODEL FOR LÆRING I BYGSOL PRAKTISK OG TEORETISK SAMMENHÆNG ANBEFALINGER Introduktion Oversigt Anbefaling 1: Gå fra fag til produkt og proces Anbefaling 2: Skab nye rammer for læring Anbefaling 3: Tænk viden og værdier - som partner Anbefaling 4: Se fleksibilitet som kompetence HBDI MODEL FOR NYTÆNKNING I PROJEKT OG ORGANISATION DEN PROTREPTISKE PRAKSIS COACHING SOM BEGIVENHED APPENDIX NORMATIVITET SOM SAMFUNDSTEORI INDIVIDUALISERING OG DANNELSE MENNESKELIG VÆKST SOM MÅL BEGIVENHEDEN SOM LÆRING ARKITEKTUR SOM KREATIVITET KLASSISKE FORANDRINGSLEDERFEJL

3 DEL 3: EVALUERING OG MÅLING METODER OG MODELLER TIL EVALUERING EVALUERING VS. DOKUMENTATION INTRODUKTION VISKVALITET.DK INDHOLD OG FREMGANGSMÅDER MÅLING AF RESULTAT OG EFFEKT PÅ FIRE NIVEAUER SUCCESS CASE-METODEN RESULTATMÅLING I ET HELHEDSPERSPEKTIV VÆRDIEN AF EVALUERING LÆRENDE EVALUERING EN TREDJE VEJ INTRODUKTION INDIVIDUEL OG ORGANISATORISK LÆRING DET KOGNITIVE OG ONTOLOGISKE PERSPEKTIV DEN LÆRENDE ORGANISATION VÆRKTØJ TIL UDARBEJDELSE AF EVALUERINGSDESIGN DEL 4: PROJEKTBESKRIVELSE TIL P23-DELPROJEKT OM U2 SOM CASE OG ALMENBYG- VEJEN INDLEDNING SKITSE TIL EVALUERINGSDESIGN OG MÅLING AF LÆRING I P P23 - KONCEPT LÆRING OG EFFEKTMÅLING I EN BYGGESAG ALMENFASERNE OG LÆRING OG EFFEKTMÅLING I EN BYGGESAG DE FIRE NIVEAUER I P23 LÆRINGSDESIGN, 2 LOOP-LÆRING - OG LÆRING OG EFFEKTMÅLING I EN BYGGESAG VÆRKTØJ TIL UDARBEJDELSE AF EVALUERINGSDESIGN P23 OG U2-BYGGESAGEN SOM CASE U2-BYGGESAGENS HISTORIK OG FASER U2 BYGGESAGENS PARTNERINGORGANISATION PROCESPLAN FOR DESIGN AF REDEGØRELSEN FOR U2-BYGGESAGEN SOM P23 CASE OG UDARBEJDELSE AF VEJLEDNING PROCESPLAN FOR GENNEMFØRELSE AF U2-BYGGESAGEN SOM P23 CASE REDEGØRELSE FOR LÆRINGSDESIGN OG LÆRINGSAKTIVITETER I FASE 2 B UDFØRELSE I U2-BYGGESAGEN SOM P23 CASE APPENDIX: FAKTA OM FASE U2-BYGGESAGEN

4 RESUMÉ En læringsdiskurs Del 1: Mission og udfordringer Del 2: Læringsmodeller i AlmenProjekt 23 Del 3: Effektmåling af læreprocesser Del 4: Projektbeskrivelse til forprojektet om AlmenByg-Vejen PKEConsult har i et arbejdspapir, der rummer fire dele, foretaget en diskurs i læringsfølgegruppen, af de mest fremtrædende tilgange til forståelse af innovation, læring og effektevaluering. Diskursen skal ses som PKEConsult s bidrag til projektets fælles forståelsesramme for læring og effektevaluering i P23. I første del af arbejdspapiret tages afsæt i de udfordringer, der følger af Almen- Nets mission om at ruste de almene boligorganisationer og deres medarbejdere til at gennemføre den nødvendige fornyelse gennem fælles udvikling og læring. Der tages afsæt i AlmenNets tidligere sekretariatsleder Erik Præstegaards introduktion til AlmenNet og fremtidens udfordringer ved et udviklingsseminar den 28. august 2008, samt en workshop i PLUS-netværket den 23. september I forlængelse heraf skitseres et konceptuelt grundrids til forståelse af nutiden set med fremtidens øjne, og herved lære af fremtiden i kombination med at lære af fortiden. Den første del afsluttes med en skitse til Læringsmodel for AlmenProjekt 23. Arbejdspapirets første del peger på det forhold, at omtrent 70 procent af de omstruktureringer i virksomheder, der blev indført i 1990 erne slog fejl med baggrund i mangelfuld indsigt i læring og nye forståelsesrammer. Bogen Teori U Lederskab, der åbner fremtiden, åbner for indsigt herom, og bogen argumenterer for nødvendigheden af nye sociale indsigter og metoder, der kan hjælpe til med at udvikle fremtidens samfund og virksomheder. Med afsæt i bogen redegøres for en ny læringsforståelse og nye forståelsesrammer, som kan danne baggrund for et udkast til læringsmodel for AlmenNet. Anden del af arbejdspapiret konkretiserer en skitse til læringsmodel for Almen- Projekt 23 ved en diskurs, der reflekterer fem indfaldsvinker til forståelse af samspillet med snitfladerne til læring i teori og praksis, i spændingsfeltet mellem at drage lære af fremtiden og udfoldelse af fælles tværfaglige læreprocesser. I diskursen refereres til fire anbefalinger om læring i byggeprojekter. I Bilaget til anden del gives en introduktion til følgende aspekter i forståelse af innovation og læring: 1. Normativitet som samfundsteori. 2. Individualisering og dannelse. 3. Menneskelig vækst som mål. 4. Begivenheden som læring. 5. Arkitektur og kreativitet. 6. Klassiske forandringslederfejl. Arbejdspapirets tredje del konkretiserer en skitse til evaluering som udvikling for AlmenProjekt 23 ved en diskurs, der ligeledes reflekterer modeller til effektmåling af læreprocesser: 1. VisKvalitet. 2. Måling af resultat/effekt af læreprocesser. 3. Succes Case-metoden. 4. Resultatmåling i et helhedsperspektiv. I diskursen inddrages overvejelser fra evalueringslitteraturen om forhold der skal tages i betragtning ved måling af værdi af læring. I den tredje del skitseres en model for evaluering i AlmenProjekt 23, der både er baseret på essensen af diskursen i første og anden del, og tager afsæt i begrebet lærende evaluering. I redegørelsen for ansøgningen til AlmenProjekt 23 nævnes, at der findes mange generelle koncepter, og at der er et behov for, at de mange koncepter samtænkes og målrettes sektorens behov. Projektbeskrivelsen er udformet, så det kan stå i forhold til det brugerdrevne innovationskoncept, der gennem de sidste tre år er udviklet i AlmenNet. Arbejdspapiret i sin helhed danner baggrund for udkast til projektbeskrivelsen for forprojektet om læring og effektmåling i en byggesag. 1 PLUS-netværket står for netværket Partnering, gennem Læring, Udvikling og Samarbejde. I netværket indgår en række frontløberbygherrere, fortrinsvis fra den almene boligsektor, som med afsæt i byggesager og i en dialog med aktørerne i den statslige byggepolitik i de seneste 10 år har arbejdet med et stort antal forsøgsprojekter for at skabe erfaring og ny viden, der har banet vejen for et kreativt, lærende og innovativt byggeri. 4

5 DEL 1: FORSTÅELSESRAMME OG FORDRINGER 5

6 1. UDFORDRINGER I ALMENNET 1.1 AlmenNet som forum for udvikling, læring og fornyelse AlmenNet er en forening af udviklingsorienterede almene boligorganisationer. Foreningen virker for at fremtidssikre de almene boligorganisationer og de almene bebyggelser. Gennem fælles udvikling og læring vil AlmenNet ruste de almene boligorganisationer og deres medarbejdere til at gennemføre de nødvendige fornyelser. AlmenNet bygger på brugerdreven innovation. Medlemmerne deltager selv aktivt i udviklingen og inddrager deres samarbejdspartnere. Og de afprøver og anvender resultaterne hos sig selv. AlmenNet arbejder med: Udvikling af processer og metoder Læring, uddannelse, træning og opbygning af kompetencer Forandring i praksis: Åbenhed for nytænkning og samarbejde Brugerdreven innovation indebærer, at boligorganisationerne selv tager ansvar for egen udvikling, læring og fornyelse. De enkelte boligorganisationer små som store vil herigennem styrke deres evne til at fremtidssikre de almene bebyggelser. AlmenNet vil på den måde være med til at sikre, at de almene boliger også i fremtiden vil være attraktive på boligmarkedet og appellere til brede beboergrupper. 1.2 AlmenProjekt 23 Uddannelse og læring med effekt Med dette projekt vil AlmenNet træde helt nye veje for at styrke boligorganisationernes kompetencer i fremtidssikring. Projektet er et forprojekt til et større udviklingsinitiativ vedrørende uddannelse og læring med effekt i almene boligorganisationer, boligafdelinger og boliger. Projektet vil arbejde med at finde veje til, hvordan en boligorganisation kan skaffe sig og i praksis anvende ny viden og nye kompetencer, så det viser sig på bundlinien i form af bedre byggerier, bedre fornyelsesprojekter og mere dynamiske organisationer. AlmenNet arbejder for, at den almene bolig-og byggesektor, civilsamfund og markedet sikrer de bedste betingelser for gode fællesskaber på det nationale og lokale plan. Vi ser den globale finanskrise som den øjenåbner, der kan få os til at vågne op og begynde at prioritere livskvalitet højere end levestandard: En højere levestandard er langt fra det samme som en bedre livskvalitet. Finanskrisen giver os muligheden for at træde et skridt tilbage og spørge, om økonomisk vækst bør være det primære formål for politikken i dag. Det bedste grundlag for politik, er en accept af, at fællesskaber er en del af det menneskelige væsen. Det betyder, at vi skal prioritere det forhold, at vi som mennesker er fælles om noget over den forestilling, at vi som mennesker er os selv nærmest. At prioritere fællesskabet handler om at tage personligt ansvar og forstå, at man ikke er alene i verden. 2 Der er derfor behov for en intensiv udvikling af fælles uddannelses-og læringskoncepter, som kan sikre, at udviklings-og afprøvningserfaringer fra AlmenNet spredes til praktisk anvendelse og en hurtigere målbar effekt i mange boligorganisationer og byggerier. Der findes mange generelle koncepter, men der er behov for, at de samtænkes og målrettes sektorens behov, og at de indpasses i AlmenNets brugerdrevne innovationsmodel. 2 Tænketanken Cevea Politiken 19. oktober

7 1.3 AlmenNet og fremtidens udfordringer På en workshop i PLUS-netværket d. 23. september 2008 gav sekretariatsleder Erik Præstegaard, AlmenNet en introduktion til hvilke udfordringer parterne står overfor med nye samarbejds- og læringsformer i bygge-og boligsektoren. 3 Han fremførte ud fra AlmenNets erfaringer og de erfaringer der igennem årene er gjort i PLUS-Netværket, så kan summen af disse udfordringer udtrykkes i et enkelt budskab, som volder os store problemer i byggeriet: Vi forstår ikke hvad læring er! De fleste forbinder læring med at blive sendt på kursus. Men hvad kan man og hvad gør man efter et kursus? Og hvad er læring? Hvad er effekten for kursisten og for organisationen ved et kursus? Kan det aflæses på bundlinjen forstået i en bredere sammenhæng end bare i kroner og øre? Han henviste til undersøgelser, der viser effekten af kurser. Ca 40 % forsøgte slet ikke at bruge noget af det, der var blevet lært. Ca 20% forsøgte, men fik vanskeligheder og faldt tilbage. Og kun ca. 40 % brugte det og skabte konkrete værdifulde resultater. Amerikanske undersøgelser viser, at det kun er 8-12 procent, der omsætter efteruddannelse, de deltager i, til forretningsmæssig værdi for den, der betaler for den. Og til, at hvis det samme er tilfældet i Danmark, er der meget at hente. Når det forholder sig sådan, er det så fordi det har noget at gøre med tiden inden kurset, selv kurset, eller tiden efter kurset? Får man mulighed for at anvende det man har lært på et kursus? Får man feed-back fra ledelsen og støtte til det, der kan volde vanskeligheder? Er der opmuntring at hente, og nok så vigtigt, er der træningsmuligheder? Der er brug for en anden form for tænkning. Man skal ikke på kursus, før man har tænkt det igennem i en sammenhæng i den videnopbygning virksomheden har brug for. Generelt er mange kurser ok. Det er ikke der den er gal! Problemet er snarere, at man i organisationen og for den enkelte ikke planlægger kurset og efterfølgende følger op på det. Kirkpatrick s model viser, hvor lidt effekt man får, hvis kun niveau 1. og 2. gør sig gældende. Og hvor meget der kan maksimeres, hvis niveau 3. og 4. får mere opmærksomhed. Det sidste forekommer desværre sjældent i danske virksomheder. Man må starte med at spørge til, hvorfor folk sendes på kursus? Er det strategiske svar ikke, at det er fordi, at man i virksomheden og i organisationen vil have tilført noget værdifuldt, der giver effekt? Og bliver det formuleret, kan det blive et nyttigt udgangspunkt for den lærende og hermed bidrage til en organisatorisk effekt. Og for den enkelte i hans/hendes personlige udvikling, samt en øget markedsværdi personligt og professionelt. Hermed er det også antydet, at det ikke bare er en opgave for HR-afdelingen; det er et ledelsesansvar! Hvis det netop ikke er en del af ledelsesfunktionen, er chancen stor for at kurset og læringen ikke lykkes. 3 Introduktionen til AlmenNet og fremtidens udfordringer blev også givet på AlmenUdviklingsseminar i BL d. 28. august

8 2. MODEL FOR INNOVATION I ALMENNET Det er måske nyt for mange, men hvis AlmenNet skal være en forening for udviklingsorienterede organisationer i den almene sektor, så har vi brug for dem, der vil en anden vej, og der skal kun sættes udviklingsprojekter i gang, dér hvor der er brug for det. Det gælder bredt på mange områder, men AlmenNet starter med byggeriet, fordi her kan det blive meget konkret. Og der bliver ikke sat noget i gang, som ikke er ønsket af vores medlemmer, og som ikke er gennemtænkt og afprøvet som prototype. Det er filosofien i AlmenNet. Det er udviklingsprojekterne, der skal generere udviklingen i den almene sektor og være garant for læring og forandring i organisationerne, og herefter bredt i byggeriet. Derfor har vi designet modeller, som er under opbygning, og som skal gøre den brugerdrevne innovation mulig. Figuren illustrerer, hvem der er udviklere og samarbejdspartnere inden for AlmenNets medlemskreds. I almen byg-og driftsherrefunktionen er der frontløberne, de udviklende, og en stor gruppe, der skal i lære. Som figuren også illustrerer, er der en stor gruppe bestående af (c) og den venstre halvdel af (b), der på den korte bane er tabt. AlmenNet henvender sig i første række til frontløberne (a) - som er klar og parate til at tage udfordringerne op. Hvordan når vi så den egentlige forandring? Partnering har vist vejen, og vil fortsat afstikke kursen, men flere bygherrer skal indarbejde helt nye tankegange i deres byggesager, og på den måde sikre en spredning til de andre parter. AlmenNet opererer med en udviklings-og spredningsmodel, der også genererer ny viden til forskere og undervisere, og til myndighederne- og på den måde bidrager til at fremtidssikre den almene sektor. Hvordan afprøver AlmenNet så, den læring, der lægges op til i praksis? 8

9 Modellen udtrykker den erfaring der er skabt bl.a. igennem Bygherreforeningen og PLUS-Netværket og den læring vil AlmenNet gå i gang med at implementere. Modellen opererer med et forprojekt og et hovedprojekt. Forprojektet formulerer hele programmet og en endelig formulering af hovedprojektet, som efterfølgende afprøves hos medlemmer i AlmenNet. Et større antal medlemmer inviteres til at stille deres organisationer til rådighed. Og til at finde svar på spørgsmål som: Hvad skal afprøves? Hvad der er vigtigt i forhold til læringen? AlmenNet vil primært henvende sig til projektledere, der skal i lære og være bærer af forandringen. Opgaven herefter bliver at intervenere i organisationen. Det er ikke nok at projektlederen forandres organisationen skal også forandres. Dernæst kommer selve byggeriet. Med andre ord skal AlmenNets modeller og processer spille sammen. Og lykkes vi ikke med det, så ender vi hvor vi er nu! Erik Præstegaard stillede spørgsmålet: Hvordan vil vi praktisere vores læringsfilosofi så læring sker i planlægningsfasen, i projekteringsfasen og i hele realiseringsfasen? Udfordringen er at få de tre søjler til at spille sammen. Hvis ikke så får vi ikke implementeret forandringer på byggepladsen og hele byggeriet. Det har de år vist, som vi har brugt i PLUS-Netværket, i Bygherreforeningen, hvor der er blevet snakket og snakket og skrevet masser af rapporter. Der har været gode enkelteksempler, men ikke nok til at flytte branchen, og nå den effekt vi alle tragter efter. Og vi går meget efter at måle og dokumentere effekten, ellers er det nytteløst. I den sammenhæng spiller værdiledelse en stor rolle. Og det er ikke bare et bossword. Flere mindre organisationer har allerede erfaringer med værdibaseret ledelse. Det har betydet udskiftninger i bestyrelse og virksomhedsledelser. Slutappellen er derfor om at komme i gang, men ud fra en sammenhængende plan. Har vi ikke den, kommer vi ingen veje. Billeder fra workshop i PLUS-netværket d. 23. september

10 3. ET KONCEPTUELT GRUNDRIDS AlmenProjekt 23: Uddannelse og læring med effekt i AlmenNet Forandring og læring er således grundessensen i AlmenNet s forståelse af innovation. AlmenNet går videre end den gængse opfattelse af innovation, som ofte begrænser sig til retorik og overfladisk æstetik. I AlmenProjekt 23 betragtes innovationer som avancerede former for socialitet. Såvel formativt som normativt. Formativt forstået som et socialt kreativt design og normativt forstået, som hvem vi gerne vil være (som organisation og som mennesker), og hvorhen vi ønsker at lede den verden vi lever i. Denne optik er også i fokus i professor Steen Hildebrandts anmeldelse af et banebrydende storværk: Teori U Lederskab, der åbner fremtiden, mod en ny social teknologi til ledelse af gennemgribende innovation og forandring. Steen Hildebrandts skriver i sin anmeldelse med reference til sentenser i bogen; Vi lever i en periode med intense konflikter og massive institutionelle fejltagelser, en periode karakteriseret ved smertefulde afslutninger og håbefulde begyndelser såvel på nationalt som på globalt niveau. Vor tids krise er ikke blot en enkelt leders eller et enkelt lands krise eller konflikt. Vor tids krise består i, at store gamle sociale strukturer og tankesæt dør, og vi skal udvikle noget andet at sætte i stedet. I anmeldelsen skriver Steen Hildebrandt videre: Det er en bog om nutiden set med fremtidens øjne, kunne man sige. Ledelse finder sted ud fra en forståelse af fortiden og fremtiden. Det er det skabende nærvær i det bevidste og kreative møde i nuet mellem konstruktioner af fortid og fremtid, der er det essentielle. Bogen peger direkte ind til det enkelte medansvarlige og reflekterende menneske. Det menneske, der handler ud fra sit hjerte. Løsningerne er inde i mennesker, hvis mennesker, det vil sige dig og mig, vil se, mærke og turde dem. Der kræves nye tanker, ændrede holdninger, sociale forståelser og bevidste færdselsregler. Ændrede ledelses- og samarbejdsformer. Der er løsninger og der er veje. Og hvis vi vil, kan vi finde dem og gå dem. Bogens forfatter C. Otto Scharmer, ser to forskellige kilder for læring: nemlig læring fra fortidens erfaringer og læring fra fremtiden, efterhånden som fremtiden viser sig for os. Det er en meget vigtig betragtning, og det er en væsentlig del af hele det nye tankesæt, som den nye sociale teknologi, U-teorien, repræsenterer. Den formulerer sociale indsigter og metoder, der kan og skal hjælpe os med at udvikle fremtidens samfund og virksomheder. Det er en sammenhængende, nuanceret og i dybden argumenteret og udfoldet teori og begrebsbygning, vi står med, og derfor en bog, som vil komme til at danne skole. 4 Professor Steen Hildebrandt skriver endvidere følgende i et indlæg i Gartner Tidende 31. januar 2008: Hvis livslang uddannelse, kompetenceudvikling og personlig udvikling skal være en realitet, så skal alle samfundets institutioner og virksomheder være små kompetence-og uddannelsesmiljøer. Det er der en del virksomheder og institutioner, der endnu ikke har indset, og de er på vej ind i alvorlige problemer med deres mennesker og hele eksistens. Gert Tinggaard Svendsen, professor i offentlig politik på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet kom i sit oplæg om gensidig tillid og social kapital på workshoppen d. 23. september 2008 ind på, at: Både i den offentlige og private sektor kan man bruge det faktum, at danskerne er de mennesker i verden, der bærer mest tillid i rygsækken. Det vil sige, at det gælder om for en arbejdsgiver ikke at blokere for den tillid. Derfor skal chefen decentralisere mest muligt og udstikke nogle brede mål uden at blande sig i, hvordan opgaven bliver løst. Dertil kommer, at der skal uddelegeres til ret små grupper, og de skal have et fysisk mødested, så de mødes ansigt til ansigt. 4 Kilde: Teori U Lederskab, der åbner fremtiden, C. Otto Charmer, Forlaget Ankerhus Boganmeldelse i Børsen den 29. august

11 4. LÆR AF FREMTIDEN 4.1 Fire forandringsnivauer C. Otto Scharmer har i mere end ti år arbejdet sammen med Peter Senge, der er formand og stifter af Society for Organizationel Learning ved Massachusetts Institute of Technology. Ved sit arbejde med organisatorisk læring indså han, at der er flere forskellige dimensioner i den måde, hvorpå vi forholder os til forandring, nogle mere synlige end andre. Den almindeligste og mest synlige er denne: der opstår en krise, eller forandring er nødvendig, og vi reagerer. Niveau 1 er at reagere: at svare på problemer ved at handle ud fra eksisterende vaner og rutiner. Niveau 2 er at omforme: at ændre den underliggende struktur og proces i vores problemløsning. Niveau 3 er at skabe en ny ramme: at ændre de underliggende tankebaner. Ifølge C. Otto Scharmer bruger organisationer og samfundsinstitutioner mest tid og ressourcer på niveau 1. og 2., altså på at reagere på problemer og derefter omforme strukturen og processen. Dette kan selvfølgelig i nogle tilfælde være det helt rigtige at gøre, men i andre tilfælde giver det ikke den rigtige løsning. Der findes undersøgelser, der viser, at omtrent 70 procent af de omstruktureringer i virksomheder, der blev indført i 1990 erne, har slået fejl. Hvorfor? Grunden er, at tænkningen om omstrukturering overvejende har opereret på de to første af de nævnte niveauer. De involverede parter tænker ganske simpelt ikke problemet grundigt nok igennem og skaber derfor ikke nogen ny forståelsesramme. I deres tilgang til styring af forandring beskæftiger de organisatoriske læringsteorier sig, modsat, ikke bare med de to førstnævnte niveauer, men også med det tredje. Det niveau, der netop handler om at tænke nye tanker og skabe en ny ramme, som påvirker ens fundamentale opfattelser af det foreliggende problem. Harvard og MIT forskerne Chris Argyris og Donald Schön foreslår en terminologi, hvor de kalder niveau 2. for single-loop læring og niveau 3. for double-loop læring. Single-loop læring refererer til, at vi reflekterer over vores handlinger og derved lærer af dem. Double loop læringen går skridtet videre og omfatter en refleksion over dybe forestillinger og antagelser, som vi hidtil har taget for givet. Indtil nu har organisatorisk læring primært drejet sig om at bygge, opfostre og vedligeholde læringsprocessen ud fra single-og double-loop læring, dvs. baseret på fortidens erfaringer. 11

12 4.2 En ny læringscyklus Der er mange gode eksempler, grundig forskning og udmærkede bøger, der demonstrerer, hvordan man praktiserer disse læringscyklusser. I dag ved vi således en hel del om, hvad der skal til for at opbygge miljøer, der kan holde fast i og fostre læringsprocesser, der svarer til niveau 2. og 3. i figur 3.1. C. Otto Scharmer skriver: Gennem mit arbejde med virksomheder inden for de forskellige brancher og kulturer, er jeg nået til den overbevisning, at ledergrupper ofte kæmper med udfordringer, hvor det ikke rækker at reflektere med udgangspunkt i fortiden (niveau 3). Virksomheder har vanskeligt ved at klare sig i en turbulent og kompleks sammenhæng, som ustandseligt forandrer sig. Lederne må nødvendigvis indse, at det ikke er nok til at sætte dem i stand til at analysere deres handlemuligheder. Ved at se på, hvordan lederteam analyserer og forsøger at løse problemerne, begyndte vi at forstå, at der er et fjerde lærings-og vidensniveau (niveau 4): at lære af fremtiden, mens den er ved at opstå (figur 3.1.) Det er den disciplin, jeg kalder presencing, fordi den beskriver en bestemt måde, hvorpå man kan blive bevidst om og opleve det nuværende øjeblik. Presencing er et begreb, der refererer til vores individuelle og kollektive enheders evne til direkte at forbinde sig samhørigt med den optimalt opnåelige fremtidige mulighed i forhold til en problemstilling Nye Læringsmiljøer C. Otto Scharmer argumenterer for en omspændende kulturel revolution, der kaster lys på manglerne i det nuværende undervisningssystem. Efter hans mening bør undervisningsplanerne totalt revideres, således at de genskaber forbindelsen mellem undervisningen og verden udenfor Vi må omtænke og genfokusere vores skoler og de højere læreanstalter, så de repræsenterer samspillet mellem nye former for viden og læring. I dag bruger vi godt og vel 90 procent af vores undervisningsressourcer på at holde foredrag og instruere, dvs. downloade gammel viden uden selvrefleksion. Af de resterende 10 procent bruges det meste på øvelsesbaseret træning, og en kursustænkning, som har sin oprindelse i industrisamfundet. 5 C. Otto Scharmer: Teori U side

13 4.4 Skitse til læringsmodel for AlmenProjekt 23 AlmenProjekt 23: Uddannelse og læring med effekt i AlmenNet Med inspiration fra C. Otto Scharmer og hans teori har PKEConsult transformeret hans tænkning til en model og principskitse, der afspejler hans fire kontekster for læring, og en skematisk oversigt med sigte på udvikling af kapaciteter, som kobler forandring og læring i AlmenNet s innovationsmodel. Principskitsen og de angivne modeller danner ramme for: Forskningsreflekterede versioner af det nuværende socio-økonomiske paradigme. Forståelse og læring af skiftende økonomiske kontekster og deres konsekvenser for afvikling/udvikling. Afsæt i begivenheden/bevægelsen fra en produkt-og servicedrevet økonomi til en erfarings-, videns- og innovationsdrevet økonomi. C. Otto Scharmer og U-teorien kan blive et levende laboratorium for forandringsledelse på tværs af sektorer, baseret på en ide om, at integrere videnskab, bevidsthed og en gennemgribende forandring i både vores tænkning og handlemåde Paradigme, kapaciteter og kompetencer Erhvervsliv og samfund interesserer sig i stigende grad for de faktorer, der skaber innovation, fleksibilitet, ansvarlighed, samarbejdsevne, og som ikke garanteres af fagligheden, et eksamensbevis eller svendeprøve. Fleksibilitet, mobilitet og kreativitet bliver centrale omdrejningspunkter for medarbejdernes fremtidige præstationer. Kravene om at kunne agere kompetent og møde udfordringer i en aktiv handling i et åbent samarbejde med andre parter på et internationaliseret og globalt marked, hvor kvalitetskriterier, udfordringer og krav hele tiden ændrer sig, handler om livslang læring på alle mulige leder og kanter. Det er både læring i forhold til fag, person og livsforløb. Læring kan være individuel, organisatorisk, samfundsmæssig, kognitiv, emotionel; den kan knytte sig til kroppen, til en situation, til et rum. 6 Se også redegørelsen for modellen i AlmenProjekt 23 udvikling og læring: Beskrivelse af modeller, Del 2, PKEConsult november

14 4.6 Kontekster og viden Uanset hvad vi forholder os til binder vi læring til kompetencer. Kompetence er blevet et metabegreb for fremtidens pædagogiske koncepter, og begrebet gør at viden, fag, håndværk og industri får en dynamisk karakter. Kompetence knytter sig til kontekster og kobler sig til viden. Man kan ikke noget med mindre man ved et eller andet. Det der er nyt i forhold til de gamle begreber om kundskab og færdigheder er, at viden ikke behøver at være en faglig leksikalsk viden, men kan være en social praktisk erfaringsbaseret viden. Kvalifikationer er noget, man har, og som er certificeret på eksamensbevis eller svendebrev. Kompetent er noget, man bliver og viser sig som. Kompetencebegrebet i sin moderne form er i den grad bundet til at omsætte indre, personlige dynamikker (vilje, holdninger, følelser, værdier) sammen med viden og indsigt på en nyttig måde i en konkret situation, hvor et konkret problem eller en konkret udfordring skal håndteres. Kvalifikationer knytter sig til faglighed og uddannelse. Tidligere tiders formler og antagelser er udsat for en ny diskurs. Derfor den megen tale om innovation og nye måder at gøre tingene på. Hvordan det vil påvirke fremtidens uddannelser, bliver den store udfordring. En ny orientering mod den globale udvikling spiller ind i forhold til erhverv og arbejdsmarked. Globaliseringen medfører et nyt landskab, hvor gammelkendte handlingsmodeller ikke længere er tilstrækkelige. Nye uddannelsespædagogiske koncepter vil se dagens lys og bestræbe sig på at tage højde for udvikling, herunder nye former for arbejdsfællesskab, ansvarlighed, identitet og dannelse. 14

15 DEL 2: BESKRIVELSER OG MODELLER 15

16 5. SNITFLADER TIL TEORI I MODEL FOR LÆRING I P Principskitse Principskitse til model for læring i AlmenProjekt 23 introducerede følgende fem teoretiske tilgange til skabelse af en fælles forståelse af læreprocesser: LæringsPilen. Looplæring/BygSoL. HBDI. Protreptik. Presencing. De fem teoretiske tilgange danner ramme for: Forskningsreflekterede versioner af det nuværende socioøkonomiske paradigme. Forståelse og læring af skiftende økonomiske kontekster og deres konsekvenser for afvikling/udvikling. Afsæt i begivenheden/bevægelsen fra en produkt-og servicedrevet økonomi til en erfarings-, videns- og innovationsdrevet økonomi. 5.2 Projekter i marken AlmenNet P23 lægger op til fælles læreprocesser i praksis, som går på tværs af organisationer. Den videre forankring og formidling nødvendiggør en særlig infrastruktur, som kan understøtte flere og samtidige tiltag til innovation, og bør som minimum bygge på følgende betingelser: Eksempler, der fungerer som rollemodel i succesrige forandringer, som flytter det sociale felt, lokalt, regionalt og nationalt En teori, der tilbyder en forståelsesramme og et sprog, der gør os i stand til at reflektere over, hvad der sker og hvorfor, og hvor man kan dokumentere, hvad man har lært af projekterne og af teoriens anvendelse. (Herunder en tilpasset model til evaluering) En social teknologi, der understøtter udviklende projekter på tværs, så der i AlmenNet-regi kan realiseres og skaleres innovationer i egne systemer på en let og omkostningseffektiv måde. Numrene i modellen refererer til de beskrevne niveauer for læring i figuren oven for. 16

17 6. LÆRINGSPILEN LÆRING MED EFFEKT PÅ BUNDLINIEN Effektlæring defineres som evnen til pålideligt at producere læring, der får effekt på bundlinjen. Den proces kaldes for LæringsPilen. 7 Finn Van Hauen og Mette Denager påpeger i deres bog Læring med bundlinjeeffekt, at de fleste har en mening om, hvorfor uddannelse svigter, og mange vil måske også nå til den konklusion, at det er, fordi de ikke satser nok på at få resultatet i hus. Ofte er planlægningen formentlig for spinkel og implementeringen for usystematisk. Men hvorfor er det sådant? Selvom vi erkender årsagen, er det ikke så nemt lige at ændre. Vi må tænke læringssituationen på en ny måde, og det kræver, at der skal kysses nogle frøer først. At kysse en frø handler om at ændre sine overbevisninger. Forfatterne peger på, som vist i tekstboksen på fem dogmer, som vi skal tage livtag med fem områder, der kræver nytænkning: (1) Fra kursus til læringsforløb Først og fremmest opfatter de fleste et kursus som en isoleret begivenhed. Væk fra arbejde, ny inspiration, ny viden, et friskt pust i en travl hverdag. Men det fører ikke nødvendigvis til noget. For at ændre det, må man acceptere, at det kræver tid til at implementere ny læring, og at det derfor ikke længere handler om at forpligtige sig på et todageskursus, men på et længerevarende læringsforløb. (2) Fra generel kvalifikationsløft til specifik strategisk kompetence Dernæst må man forstå, at der skal være et strategisk formål med den viden, man har tænkt sig at tilegne. Vi skandinaver er vokset op med Grundtvig vi elsker højskolen og læring for livet, men det er slet ikke vores kultur at forpligte os på at lære noget specifikt. Mange hævder, at man ikke på forhånd kan vide, hvad man lærer. Men vil man have resultater, må man fokusere og forberede sig, og man må gøre sig klart, hvordan man kan skabe resultater ved hjælp af den nye viden. (3) Fra instruktøropgave til ledelsesopgave Yderligere skal man acceptere, at mange organisatoriske uddannelsesforløb ikke er skabt for den enkelte medarbejders egen skyld men for organisationens. Det skal sigte på noget, som fællesskabet har part i, og som andre vil involvere sig i at hjælpe med. Det er ikke HR-afdelingens eller instruktørens ansvar at lægge organisationens strategier, det er lederens. Det er derfor også lederens ansvar at lede og støtte medarbejdernes læreprocesser. (4) Fra overstået til netop startet Hertil kommer, at man må være vedholdende. Man kan ikke stoppe efter kurset; på det tidspunkt vil læringen som oftest endnu ikke rigtig være begyndt. Det seje træk sker efter kurset, hvor ledere og medarbejdere forpligtiger sig på at omsætte viden til effekt på bundlinjen. Den proces skal tilrettelægges, og der skal følges op på den, ellers er det spildt ulejlighed. (5) Fra individuel til fælles ritualiseret læringskultur Og endelig hvis man vil have det til at ske som en del af kulturen må der sættes nogle systemer op, der kan støtte læreprocessen i dagligdagen. Processen må ritualiseres. At tro, at det bare sker, uden at det er sat i system, alene på den enkeltes eget initiativ og ansvar, er mest et bevis på manglende indsigt i den menneskelige psyke. 7 Finn Van Hauen & Mette Denager: Læring med bundlinjeeffekt Børsens Forlag 17

18 Forfatterne uddyber, som vist i figuren, deres argumentation for, hvorfor læreprocessen er en ledelsesopgave og ikke mindst er fremtidens ledelsesopgave. Kompetenceudviklingens paradigme handler om, at mennesker må tage ansvar for egen læring. Ingen kan fortælle den enkelte, hvordan han/hun bedst lærer. Paradigmet er karakteriseret ved, at troen på relationer og netværk den sociale kompetence er større end troen på eksakt viden. Man kunne kalde det dannelse ind i fællesskabet. Kursustilbud i dette paradigme er kommunikation, teamudvikling, læring mv. Det er den lærende organisations paradigme. Et større læringsparadigme er effektlæringsparadigmet eller måske snarere strategisk kompetenceudvikling. I dette paradigme handler læring om at skabe bundlinje og om relationen mellem det vi putter ind, og det, vi får ud. Dette paradigme er rundet af en militærstrategisk tankegang, og det har ude i verden stor opbakning. I amerikanske virksomheder ledes læring og videndeling i langt højere grad som strategisk tænkning end i danske. 18

19 Forfatterne peger på, når LEAN-bølgen breder sig og kommer ind i vore virksomheder med krav om effektive processer, så må det også gælde vore læreprocesser. Hvis vi vil være med, må vi frem i skoene og sikre effekt for de penge, vi investerer i viden og uddannelse. Ellers ender vi med at blive koblet af udviklingen i det globale samfund. Logiske niveauer. De logiske niveauer, der er vist figuren, skal ikke forveksles med hverken Maslows behovspyramide eller med billedet af en hierarkisk organisation. Modellen giver derimod indsigt i, hvordan forskellige lag i vores personlighed fungerer i samspil. Forfatterne påpeger, at vores opfattelse af vores egen identitet præger de værdier, vi har og de værdier vi har, påvirker de ting vi vil lære. De ting vi har lært, påvirker vores adfærd, der igen påvirker vore omgivelser. En grundlæggende tanke bag de logiske niveauer er, at man ikke kan få andre til at ændre adfærd uden at påvirke de andre niveauer. Det nytter således ikke at bede nogen om at gøre noget nyt, hvis det strider mod deres værdier, eller de ikke har kompetencen. Ledelse handler derfor om påvirkning af andre på alle fem niveauer. Det nytter ikke noget at tro, at man blot kan befale en bestemt adfærd. De psykologiske faktorer oplevelsen af egen identitet (hvem man er) og oplevelser af egne værdier og overbevisninger (hvad man tror på) spiller afgørende ind i enhver handling, man foretager sig, og påvirker valget af de ting man vil lære. Uanset om vi taler om kompetenceudvikling eller effektlæring, handler det om lederens personlige relation til medarbejderen. Tilgangen til at støtte og inspirere den enkelte og hele pædagogikken på det personlige plan ændres ikke, selvom de organisatoriske rammer eller formålet med læringen er forskellig. Måling af effekt. Kirkpatrick s model angiver overgangen fra skole til virksomhed, fra undervisning til virkelighed, og kan som vist i figuren måles på fire niveauer. De to første vedrører kurset. De sidste to praksis. Langt de fleste måles her Her måles om man kan det man skal efter kurset. Måling af ændret adfærd og om man gør noget andet i jobudførelsen. Måling af opnåede resultater, der påvirker organisationen/bundlinjen. 19

20 Implementering. Implementeringen handler ifølge forfatterne, som vist i figuren nedenfor, ikke om en vurdering af det, der er sket men om hjælp til det, der er ved at ske. Finn Van Hauen, Mette Denager og forsamling fra AlmenUdviklingsseminar 5 i BL d. 8. maj På dette seminar blev Læring med bundlinieeffekt introduceret for første gang i AlmenNet. Temaet er efterfølgende drøftet på AlmenUdviklingsseminar 6 i BL d. 28. august 2008 om bl.a. AlmenProjekt 23 Uddannelse og læring. 20

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Dr. C. Otto Scharmer Seniorlektor ved MIT Stifter af Presencing Institute www.ottoscharmer.com Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og Studieleder

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

I lære som leder hele livet

I lære som leder hele livet I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Studieunit på plejecenter Kristiansminde Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere