Fredensborg Byråd. Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester. Ulla Hardy-Hansen (C) 1. viceborgmester. Thomas Elgaard Larsen (V) 2.

Transkript

1

2 Fredensborg Byråd Ulla Hardy-Hansen (C) 1. viceborgmester Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester Thomas Elgaard Larsen (V) 2. viceborgmester Per Frost Henriksen (A) Ergin Øzer (A) Hans Nissen (A) Charlotte Sander (A) Carsten Nielsen (A) Pia Bødtker (A) Bo Hilsted (A) Rasmus Østrup Møller (A) Lars Simonsen (B) Kristian Hegaard (B) Christian de Jonquiéres (C) Hossein Armandi (D) Hanne Berg (F) Helle Abild Hansen (I) Flemming Rømer (O) Kim E. Jensen (O) Charlotte Bie (V) Lars Søndergaard (V) Tinne Borch Jacobsen (V) Thomas Bak (V) Knud Løkke Rasmussen (V) Carsten Wulff (V) Lars Egedal (V) Henriette Brandt Pedersen (Ø)

3 Indholdsfortegnelse Beretningsdel - generel Forord... 4 Ledelsens påtegning... 5 Kommuneoplysninger... 6 Økonomisk resultat Årets gang Beretningsdel - fordelt efter udvalg og politikområde Bemærkninger og opfølgning på mål 2013 drift og anlæg Miljø- og Teknikudvalget Politikområde 1 Natur og Miljø Politikområde 3 Veje og Trafik Plan- og Klimaudvalget Politikområde 4 Kommunale Ejendomme Fritids- og Erhvervsudvalget Politikområde 5 Fritid og Erhverv Børne- og Skoleudvalget Politikområde 6 Skole Politikområde 7 Unge og Integration Politikområde 8 Børn Kultur- og Turismeudvalget Politikområde 9 Kultur og Turisme Social- og Sundhedsudvalget Politikområde 10 Udsatte Børn og Unge Politikområde 12 Sundhed og Forebyggelse Politikområde 13 Pleje og Omsorg Politikområde 14 Handicap og Socialpsykiatri Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde 11 Beskæftigelse Økonomiudvalget Politikområde 15 Beredskab Politikområde 16 Borgerservice, administration og politisk støtte Politikområde 17 Finansiering Politikområde 18 Anlæg Hoved- og nøgletal Anvendt regnskabspraksis Regnskabsoversigter og noter Driftsregnskab Balance Noter til driftsregnskab og balance Regnskabsoversigt Tværgående artsoversigt

4 Forord Fredensborg Kommune er en kommune i udvikling. Vi vil gerne være attraktive, både i forhold til at kunne tiltrække nye børnefamilier men også i forhold til de borgere, der bor her i forvejen. Derfor har vi de senere år gjort meget for at investere i fremtiden og udvikle kommunen. Vi har fx bygget en af Danmarks smukkeste og mest bæredygtige skoler. Vi har udvidet antallet af plejehjemspladser, og vi er godt i gang med at forbedre og udvide kommunens fritidsfaciliteter markant. For bare at nævne tre centrale områder. Men udviklingen skal være funderet på en bæredygtig økonomi. I Fredensborg Kommune skal vi ikke leve over evne men sætte tæring efter næring. Derfor er jeg også glad for at kunne præsentere Fredensborg Kommunes Regnskab for Regnskabet er i balance og vidner om en kommune, der nok har nogle udfordringer, men grundlæggende har en sund økonomi. Fokus er fortsat på en stram økonomistyring, og der er et stort og stærkt forbedret overskud på driftsbudgettet, der kan finansiere de ønskede investeringer i udviklingen af kommunen. Samtidig har vi startet en afvikling af kommunens langfristede gæld, der er nedbragt med mere end 20 mio. kr. i løbet af Med de vedtagne budgetter for årene fremover, er kommunens ordinære gæld helt væk i Kassebeholdningen faldt som planlagt - igennem Det skete blandt andet som følge af betaling af den nye skole i Fredensborg og kassetrækket fra overdragelsen af opgaver til Udbetaling Danmark. Men allerede i løbet af 2014 vil kassebeholdningen igen øges. Vi har med andre ord en økonomi, der er sund nok, til at vi kan udvikle vores service og velfærd. I 2013 startede vi året med at indvie den nye Fredensborg Skole Vilhelmsro. En smuk og bæredygtig skole, der er skræddersyet til den nye skolereform, og som fik fornemt besøg senere på året af landets statsminister. I foråret blev udbygningen af Plejecenter Lystholm færdiggjort, så det i dag fremstår som et lyst og moderne center med særlige akutpladser for kommunens ældre borgere som et attraktivt tilbud og alternativ til indlæggelse på et hospital. Byrådet har de senere år skærpet opmærksomheden om at gøre Kokkedal til et endnu bedre sted at bo. Det store projekt Klimatilpasning Kokkedal - med et budget på 120 mio. kroner og støtte fra blandt andre Realdania og Lokale og Anlægsfonden er blot et af flere tiltag. Projektet kunne i efteråret holde første spadestik på en vandlegeplads for børnene i Børnehusene Kokkedal, og det vil udvikle sig de næste par år og forhåbentlig ende med at give ikke bare boligområderne ved Usserød Å men hele Kokkedal et tiltrængt løft. Den sunde og stabile økonomi har om end udfordret gjort det muligt for Byrådet at fortsætte med nye initiativer og projekter ind i den nye byrådsperiode. Det er tiltag som kan gøre kommunen endnu bedre at leve og bo i og dermed også mere attraktiv. Det gælder fx i forhold til fritidsfaciliteterne, der bliver forbedret, når spaden går i jorden til et nyt idrætscenter i Humlebæk med plads til tre indendørs tennisbaner. Det gælder øget normeringer i daginstitutionerne, og det gælder hele erhvervsområdet, som nu bliver styrket med bedre rammevilkår og bedre service på kommunen med én indgang og en hurtigere og mere smidig sagsbehandling. På sigt vil det forhåbentlig gøre det lettere at drive virksomhed her hos os og dét kan betyde flere arbejdspladser og nye borgere til kommunen. Regnskab 2013 viser, at vi er en kommune, hvor der er styr på økonomien, og hvor der er politisk vilje til fortsat udvikling. På Byrådets vegne Thomas Lykke Pedersen Borgmester 4

5 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har dags dato behandlet og aflagt årsregnskab for 2013 for Fredensborg Kommune til Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til Styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revisionen. Fredensborg Kommune, maj 2014 Thomas Lykke Pedersen Borgmester Kim Herlev Kommunaldirektør Mads Toftegaard Økonomichef 5

6 Kommuneoplysninger Kommune Fredensborg Kommune Rådhuset Egevangen 3B 2980 Kokkedal Telefon: Hjemmeside: fredensborgkommune.dk Direktørkredsen Kim Herlev Jørgensen, Kommunaldirektør Morten Knudsen, Direktør for Borgerservice, Job og Velfærd Lina Thieden, Direktør for Børn, Kultur og Sundhed Trine Holmberg, Direktør for Miljø, Kommunale Arealer og Digitalisering Borgermester Thomas Lykke Pedersen Revision BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde Tlf.:

7 Økonomisk resultat 2013 Det primære driftsresultat for 2013 viste et overskud på 85 mio.kr. Driftsoverskuddet er stort set som forventet i det vedtagne budget og væsentligt større end i 2012, hvor overskuddet var på 15 mio.kr. Resultatet af anlægsvirksomheden blev på 75,7 mio.kr. hvilket også svarer til det, der oprindeligt var budgetteret. Overskuddet på den primært drift kunne således finansiere udgifterne til anlæg og samlet blev resultatet af det skattefinansierede område et overskud / kasseopbygning på 9,4 mio.kr. Kassebeholdningen har igennem 2013 været faldende som følge af blandt andet ny skole ved Vilhelmsro i Fredensborg og likviditetstrækket fra overdragelse af opgaver til Udbetaling Danmark. Gennem 2013 blev den langfristede gæld nedbragt med 20 mio. kr. Bruttoafdragene på gælden var på 43 mio. kr., men samtidig blev der optaget nye lån for 29,1 mio.kr. Hertil kommer kursgevinster på gælden på ca. 6 mio. kr. Ses der bort fra balanceforskydningerne lander den samlede ændring af de likvide aktiver også stort set som oprindeligt budgetteret. Inklusive balanceforskydninger er der et samlet kassetræk på 63 mio. kr. i 2013, som reflekteres i det planlagte, midlertidige, dyk i kassebeholdningen. Balanceforskydningerne er primært af teknisk karakter og afspejler betalingsforskydninger hen over årsskiftet. De er uddybet særskilt senere i regnskabet. Budget og regnskab samt uddybende bemærkninger til tabellen fremgår af de følgende afsnit. ØKONOMI Regnskabsresultat 2013 (1.000 kr.) Regnskab 2012 Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 I. Det skattefinansierede område Skatter, tilskud og udligning Driftsvirksomhed incl. Statsrefusion Renter og kursregulering Primært driftsresultat Anlægsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område II. Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg Resultat af forsyningsvirksomheder III. Lån og balanceforskydninger Optagne lån (alm. Drift) Afdrag på lån Balanceforskydninger Resultat af lån og balanceforskydninger Ændringer af likvide aktiver* * + forbrug af likvide midler / - forøgelse af likvide aktiver 7

8 200 Kassebeholdning Mio. kroner januar 2013 februar 2013 marts 2013 april 2013 maj 2013 juni 2013 juli 2013 Gennemsnit gennem et år Daglig kassebeholdning august 2013 september 2013 oktober 2013 november 2013 december 2013 Kassebeholdningen Den gennemsnitlige Kassebeholdningen var primo 2013 på 116,5 mio.kr. Kassebeholdningen blev som planlagt nedbragt med 78 mio. kr. i 2013 til 38,5 mio. kr. ultimo året. Den gennemsnitlige kassebeholdning faldt i 2013 på grund af stort anlægsforbrug i 2012 til ny skole ved Vilhemsro samt overdragelsen af opgaver til Udbetaling Danmark i 2012 / Kassebeholdningen opgøres som gennemsnit af indestående i bank gennem det sidste år. Det skattefinansierede område Kommunen valgte i 2013 det statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Det vil sige at Staten garanterer for det beløb som kommunen modtager i skat, tilskud og udligning, Ved valg af statsgaranti (i modsætning til selvbudgettering) er kommunen sikret mod efterreguleringer af indtægterne. Dermed er størstedelen af kommunens indtægter garanteret. Indtægterne fra grundskyld og dækningsafgift var 2 mio. kr. højere end budgetlagt, Årsagen var at grundværdierne i kommunen steg en anelse mere end skønnet. Udgifterne til renter og kursreguleringer på netto 17,2 mio. kr. endte som oprindeligt budgetteret. Driftsvirksomhed Regnskab 2013 viser samlede driftsudgifter inklusive statsrefusioner på 2.316,1 mio. kr., hvilket er en afvigelse på kun 3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det endelige resultat afspejler et mindreforbrug på nogle områder og et merforbrug på andre. Mindreforbruget fordeler sig på politikområderne Kommunale ejendomme (5,2 mio. kr.), Skole (10 mio.kr.), Kultur (1,4 mio.kr.), Udsatte Børn og Unge (2,1 mio.kr.), Pleje og Omsorg (3,6 mio.kr.), Unge og Integration (3,6 mio.kr.). Der har omvendt været et merforbrug på andre politikområder f.eks. Handicap og Socialpsykiatri (12,8 mio. kr.) og Beskæftigelse (4 mio. kr.). En mere detaljeret gennemgang af de enkelte politikområders resultat for 2013 fremgår af de kommende afsnit i beretningen. Her er der for hvert politikområde en forklaring på områdets mål og målopfyldelse for Udgifterne under den såkaldte serviceramme (inklusive aktivitetsbestemt medfinansiering) var i 2013 på 1.751,8 mio. kr., hvilket er 19,1 mio. kr. under det oprindelige budget. Fra 2013 til 2014 overføres 21,9 mio. kr. på områder med 100 pct. overførsel og 31,6 mio. kr. på områder med 5 pct. overførsel. Hertil kommer 1,8 mio. kr. efter ansøgning. Det resulterer i en samlet overførsel fra 2013 til 2014 på 55,3 mio. kr. 8

9 Overførsler (Mio. kr. ) Til 2013 Til 2014 Mer-/mindreforbrug på 5 % 26,6 31,6 100 % overførsel 22,2 21,9 Ansøgning -0,1 1,8 I alt overførte driftsbevillinger til næste år 48,7 55,3 Anlægsvirksomhed Der blev i 2013 gennemført anlægsprojekter for 75,7 mio. kr. stort set svarende til oprindeligt budgetteret. Der er gennemført energi-investeringer for 9,6 mio. kr. Der er tale om rentable investeringer i energibesparende foranstaltninger, som skal nedbringe kommunens energiforbrug og CO 2 -forbrug. Der blev i 2013 igangsat en indsats med at istandsætte en række forskellige kommunale bygninger. Byrådet havde i budget 2013 bevilliget en anlægsbevilling på 17.6 mio. kr. til bygningsgenopretning, som er blevet fordelt på skoler, daginstitutioner, kultur og fritidsbygninger mm. Ved årets afslutning var der brugt 12,4 mio. kr. på disse formål, det resterende budget forventes anvendt i I budget 2013 var der afsat 8,8 mio. kr. til at etablere en Rundkørsel i krydset Isterødvejen/Kirkeltevej. Krydset var udpeget som sort plet i kommunens trafiksikkerhedsplan og havde i flere år været meget uheldsbelastet. Den nye rundkørsel blev indviet i oktober Brugerfinansieret område Ifølge Budget- og regnskabssystemer for kommuner skal der fra og med regnskab 2012 indarbejdes udgifter og indtægter vedrørende affaldshåndtering. Dette vedrører det brugerfinansierede område i regnskabsoversigten forrest i dette afsnit, men bogføres på Politikområde Natur og Miljø. Lån og Balanceforskydninger Oprindeligt budget 2013 indeholdt en låneramme på 29,1 mio.kr. Lånerammen blev korrigeret til 44,1 mio. kr. med forventning om yderligere lånoptag til styrkelse af kommunens likviditet, hvilket der dog ikke var mulighed for inden for lånerammen, Det endelige regnskab for 2013 viser et lånoptag på 29,1 mio. kr.,hvoraf de knap 10 mio. kr. finansierer energiinvesteringer på kommunens skoler, daginstitutioner og omsorgscentre mv. Balanceforskydninger er forskydninger i likviditeten mellem årene. I regnskab 2013 er der primært tale om forskydninger i regningsbetalinger. Dette betalingsflow har i 2013 en negativ påvirkning af likviditeten. Kommunen havde f.eks. ultimo året et stort tilgodehavende fra staten i form af sociale refusioner på 20,7 mio. kr. Refusioner, der er hjemtaget primo

10 Årets gang var endnu et travlt år med mange nye projekter og initiativer til fortsat udvikling af kommunen til glæde for og i tæt samarbejde med kommunens borgere og foreninger. Her et lille udpluk fra 2013: Klimaprojekt Kokkedal I Kokkedal er igangsat et projekt, der skal sikre lokal tilbageholdelse af regnvand, ekstra plads til regnvand i å-løbet samt naturindpasset tilbageholde og forsinkelse vand. Samtidig med klimatilpasning og vandtilbageholdelse, skabes et bymæssigt kvalitetsløft i et omfang, som ikke tidligere er set i Danmark. Projektet er et partnerskab mellem Fredensborg Kommune, boligselskaberne 3B og ABHK, Realdania, Lokale og Anlægsfonden samt Fredensborg Forsyning. I 2013 er der udarbejdet en helhedsplan som blev vedtaget i oktober. Projektet er i slutningen af 2013 gået ind i en udviklings- og projekteringsfase. Det blev markeret ved et arrangement d. 6. november ved børnehusene på Broengen, hvor parterne og børn fik mulighed for at øve sig med en lille model af den kommende vandlegeplads. Fredensborg Skole Vilhelmsro Siden Fredensborg Skole Vilhelmsro blev indviet i januar 2013, har skolen haft stor bevågenhed. Skolen er bygget efter de højeste standarder inden for klima og miljø og er en bæredygtig og fremtidssikret skole tilpasset sine omgivelser. Skolen kommer ud i naturen og naturen ind i skolen og den benyttes ikke blot af elever og lærere, men også af det lokale kultur- og fritidsliv. I efteråret 2013 fik skolen besøg af statsminister, Helle Thorning-Schmidt, og har også tiltrukket sig stor interesse fra andre skoler, arkitekter m.fl.. Skolen og dens dygtige medarbejdere blev fremhævet i statsministerens nytårstale 1. januar Skolen er med sine mange faciliteter godt klædt på til den nye skolereform. Skolereformen Den 1. august 2014 træder en ny skolereform i kraft. Skolereformen får stor betydning for både skoler og fritidstilbud. For at klæde alle bedst muligt på til de store forandringer har der siden sommeren 2013 intensivt været arbejdet med at forberede lærere, forældre, elever, pædagoger og politikere på den nye skoledag i Fredensborg Kommune. Forberedelserne er sket med udgangspunkt i fælles principper og har fundet sted både lokalt på skoler og i områdeledelser, og centralt i forskellige arbejdsgrupper. For at give ro til igangsættelse af nye tiltag i skoleregi, har Byrådet foreløbigt besluttet at bibeholde den nuværende struktur på fritidstilbudsområdet. Barnet i Centrum Ny forskning viser, at de første tre år af børns liv er altafgørende for børnenes videre læring og sprog. Blandt andet på den baggrund er 18 kommuner, heriblandt Fredensborg Kommune, gået sammen med Aarhus Universitet omkring et såkaldt aktionsforskningsprojekt, hvor forskere i pædagogik og læring sammen med medarbejdere i vuggestuer og dagpleje skal afprøve nye måder at arbejde på. Det handler om at fremme børnenes udvikling af sprog, motorik og leg, men også om relationen mellem børn og voksne. Fredensborg Kommune er repræsenteret med personale fra alle kommunens 0-3 års institutioner, som skal være med til at afprøve nye aktivitetsformer, ændrede gruppestørrelser mv. Projektet løber frem til foråret Exit-strategi Fredensborg Kommune har en ambition om at skabe tryggere rammer for kommunens indbyggere. Derfor har kommunen i 2013 intensiveret hjælpen til udsatte unge, også med at skifte spor fra et kriminelt miljø. Indsatsen bærer i det stille frugt, ikke mindst til glæde for de unge. Der er tale om en håndholdt individuel indsats med fokus på arbejde eller uddannelse. Fredensborg Kommune arbejder kontinuerligt med at udvikle indsatsen, og ser frem til flere konkrete positive resultater i Udvidelse af plejecenter Lystholm Pleje og Aktivitetscentret Lystholm blev i 2013 udvidet med 32 nye pladser.1 9 pladser anvendes til midlertidigt ophold blandt andet til aflastning og rehabilitering efter sygehusindlæggelse. 10

11 Fem pladser er akutpladser, der som et nyt tilbud i kommunen, fungerer som alternativ til indlæggelse på et sygehus. Lystholm har nu med udvidelsen i alt 64 boliger. Modernisering og udvidelse af Lindegården Lindegården, der er et botilbud i Fredensborg til voksne udviklingshæmmede, fik moderniseret de 24 eksisterende boliger og med nyindrettede fællesarealer. Lindegården blev også udvidet med en fløj med 12 nye moderne boliger, der er specielt indrettet til gruppen af voksne, mentalt handicappede med et udviklingsniveau, der svarer til ca. 5 år. Lindegården har efter udvidelsen i alt 36 boliger. Velfærdsteknologi Kommunen har i 2013 i to spor arbejdet videre med mulighederne i den ny velfærdsteknologi. I det første, hverdagsinnovation, afprøves en række velfærdsteknologier i den daglige drift med henblik på at nytænke arbejdsgange og bringe borgernes ressourcer i spil. Bl.a. Mobi:do (QR koder til hjælp til egenmestring), Dress Buddy (støttestrømpepåtager), Bonus Rens (hygiejne teknologi), DigiFys (trænings app til smartphone og PC) og Telemedicinsk sårvurdering (hurtig adgang til lægefag vurdering af komplekse sår). I det andet hovedspor, brugerdreven innovation, har udfordringer i hverdagen været afsæt for udvikling af nye velfærdsteknologier. Det gælder f.eks. kommunikationsrobotten Telenoid til demente, Digital Triage hos indlæggelsestruede borgere, Aktivitetsskærme på akut- og rehabiliteringsafdelingen Pilebo og et tværkommunalt udviklingsprojekt om talegenkendelsesteknologi. Mit Fredensborg - Byliv og Identitet i den historiske slotsby I et samarbejde med Realdania blev projektet Mit Fredensborg igangsat i februar I projektet skal arbejdes med sammenhængen i bymidten ud fra en vision om, at bymidten bruges og at de oplevelsesrige rammer gøres aktive både i og udenfor butikkernes åbningstid. I 2013 er gennemført en forundersøgelse i tæt dialog med en lokal byambassadørgruppe. Forundersøgelsen danner afsæt for afviklingen af en to-faset bymidtekonkurrence i Konkurrencens temaer dækker byliv, kulturarv, byrum, detailhandel og turisme. Fredtoften Den grønne perle Disc golf banen på Fredtoften blev i foråret 2013 udvidet fra 9 til 18 permanente huller og har dermed international standard. På grund af det kuperede terræn er banen en af de smukkeste og mest udfordrende baner i Danmark. Både professionelle og begyndere kan have det sjovt ved at spille på banen, og man kan låne frisbee discs gratis direkte på banen eller i Borgerservice på Rådhuset. I forsommeren 2013 blev amfiteatret på Fredtoften renoveret. Med et kæmpe lærred og skoven som baggrund lagde amfiteatret i august måned græs til Nat Bio filmforevisning under åben himmel. Der er afsat 2 mio. kr. til ekstra vedligehold og nye faciliteter på Fredtoften og fra 2014 er der afsat 0,3 mio. kr. årligt til kulturarrangementer på lokaliteten. Vinderprojekt fundet til Humlebæk Idrætscenter Vinderprojektet til opførelse af et nyt idrætscenter i Humlebæk blev præsenteret i efteråret 2013 og udmærker sig ved at være fleksibelt med både en bevægelseshal, en multihal og en springhal, der efter ønske kan slås sammen eller adskilles med mobile vægge. Projektet har endvidere tre tennisbaner, motionslokale, fællesområder og en dejlig gårdhave med fine opholds- og aktivitetsmuligheder. Idrætscentret placerer sig harmonisk i landskabet med respekt for arkitekturen i de eksisterende bygninger. Idrætscenteret er et mærkbart løft til fritidsfaciliteterne i kommunen, der skal være med til at gøre Fredensborg Kommune til et mere attraktivt sted at bo. Første spadestik bliver taget i foråret Fredensborg Kommune er blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser I 2013 deltog Fredensborg Kommune for første gang i Great Place to Work konkurrencen, som er en trivselsundersøgelse, der ser på arbejdsmiljøet, ledelsen og fællesskabet på arbejdspladsen. Fredensborg Kommune kom ind som nr. 9 på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser. En placering, der viser, at vi som organisation godt kan måle os med de store private virksomheder. Fredensborg Kommune er, og skal fortsat være, en attraktiv arbejdsplads, med dygtige medarbejdere, som hver dag bidrager til den gode hverdag for borgerne. 11

12 Bemærkninger og opfølgning på mål i 2013 drift og anlæg I det følgende afsnit vil hvert udvalg og de politikområder, der hører under udvalget blive beskrevet. Idet der for hvert bevillingsområde, vil blive fulgt op på mål og kvalitetskrav for Områderne vil desuden følge op på regnskabsresultatet og afgive bemærkninger til hovedlinjerne i det økonomiske resultat for Opfølgning på mål sker på baggrund af mål fra fx Perspektivnotaterne for Hvert politikområde har således fulgt op på mål for Økonomiopfølgningen er foretaget på de store linjer og forklarer således markante afvigelser i forhold til korrigeret budget. Politikområde 17 Finansiering dækker primært over kommunens skatter, tilskud og udligning, lån, renter m.v. hvilket ligger ud over drift og anlæg. Overførslerne fra 2013 til 2014 bliver behandlet sideløbende med regnskabet og foreligger derfor ikke i vedtaget form. Beretningen forholder sig ikke til hvor stor en andel af resultatet for 2013 overførslerne udgør. Budget 2013 er korrigeret med 48,8 mio. kr. på driften og 47,4 mio. kr. på anlæg, som følge af overførslerne fra Følgende tabel viser det overordnede resultat af regnskab 2013 fordelt på politikområderne ØKONOMI Alle politikområder (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse mellem korrigeret budget og regnskab 2013 Forbrugsprocent 2013 (1.000 kr.) 1 Natur og Miljø Veje og Trafik Kommunale Ejendomme Fritid og Erhverv Skole Unge og Integration Børn Kultur og Turisme Udsatte Børn og Unge Beskæftigelse Sundhed og Forebyggelse Pleje og Omsorg Handicap og Socialpsykiatri Beredskab Borgerser. administrativ politisk støtte Finansiering Anlæg Politikområderne total Heraf brugerfinansieret område Eks.anlæg og brugerfinansieret: Driftsresultat

13 Miljø- og Teknikudvalget Natur og Miljø Miljø- og Teknikudvalget Veje og Trafik Regnskab 2013 Korrigeret budget 2013 Miljø- og Teknikudvalget behandler sager på politikområderne Natur- og Miljø samt Veje og Trafik. Udvalgets samlede budget var i 2013 på 82,2 mio. kr. fordelt med 7,4 mio. kr. til Natur og Miljø og 74,8 mio. kr. til Veje og Trafik. Regnskab 2013 viser et samlet forbrug på 103 pct. for udvalget. Fordelt med et forbrug på 9 mio. kr. på Natur og Miljø og 75,7 mio. kr. på Veje og Trafik. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 140% Miljø- og Teknikudvalget 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 121,57% Natur og Miljø 101,26% Veje og Trafik Forbrugs-% 13

14 Politikområde 1 Natur og Miljø Natur og Miljø varetager kommunens myndighedsbehandling inden for natur- og miljøområdet, den generelle naturplejeindsats, vedligeholdelse af vandløb i kommunen samt kommunens klimatilpasning. Myndighedsbehandlingen omfatter blandt andet planlægning, tilsyn, godkendelse, tilladelser, dispensationer og anden sagsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, jordforureningsloven, miljømålsloven, vandforsyningsloven, varmeforsyningsloven mv. Natur- og miljøpolitik - Vi arbejder for et rent vandmiljø - Vi sikrer en mangfoldig natur og et rigt plante- og dyreliv - Vi sikrer borgerne mulighed for at færdes i naturen og opleve naturens mangfoldighed - Vi sikrer et rent miljø Klima- og energipolitikken - Vi håndterer klimaforandringer og udnytter vand som positiv ressource Målopfølgning 2013 Klimatilpasningsplan Mål: At der inden udgangen af 2013 er udarbejdet forslag til klimatilpasningsplan. Målopfyldelse: Forslag til klimatilpasningsplan blev politisk behandlet i november 2013 og vil sammen med det tilhørende kommuneplantillæg blive sendt i 8 ugers høring i starten af marts Klimatilpasningsplanen er den første samlede plan for hele kommunen. Planen angiver Fredensborg Kommunes og Fredensborg Forsynings prioriterede indsats for at forebygge skader og gener af øget nedbør, grundvandsstigninger, havvandstigninger mv. Naturstrategi Mål: At kommunen udarbejder en naturstrategi. Målopfyldelse: Naturstrategien blev endeligt vedtaget i december Naturstrategien angiver kommunens konkrete indsatser på natur og vandområdet for perioden Indsatserne med naturpleje er i fuld 14

15 gang, og bl.a. er kommunens første kogræsserlaug etableret i samarbejde med de grønne organisationer. Vandplaner Mål: At kommunen igangsætter indsatser for at leve op til målsætningen om god økologisk tilstand i vandmiljøet, jf. statens vandplaner. Målopfyldelse: Vandplanerne er statens samlede plan for, hvordan søer, vandløb, kystvand og grundvand kan leve op til miljøkravene i EU s vandrammedirektiv. Selv om statens vandplaner for perioden er blevet erklæret ugyldige, har kommunen arbejdet med indsatsen om forbedret spildevandsrensning i det åbne land og forbedring af vandløb. I den forbindelse er der i 2013 kloakeret ca. 40 ejendomme i Langstrup, Hesselrød samt en række ejendomme langs Fredensborg Kongevej. Derudover er der meddelt en række tilladelser til forbedret spildevandsrensning i det åbne land. På vandløbsområdet er der vedtaget et Fællesregulativ for vandløbene samt et nyt regulativ for Usserød Å i samarbejde med nabokommunerne. Endvidere er der opnået tilsagn til forundersøgelser til åbning af 4 rørlagte vandløbsstrækninger. Statens vandplaner forventes endeligt vedtaget i december Økonomiopfølgning 2013 For Natur og Miljø var det oprindelige budget for 2013 på 4,7 mio. kr. Det blev i årets løb korrigeret til 7,4 mio. kr. Korrektionen af budgettet skyldes hovedsageligt overførsel af midler til Life-projektet på 2,6 mio. kr. Lifeprojektet er et EU-støttet projekt omkring Usserød Å, som Fredensborg Kommune gennemfører i samarbejde med 2 andre kommuner. Fredensborg kommune har i regnskab 2013 indarbejdet indtægter og udgifter vedr. affaldshåndtering ifølge Budget- og regnskabssystemer for kommuner. Der er bogført indtægter for 38 mio. kr. og udgifter for 41 mio. kr., svarende til en nettoudgift på 3 mio. kr. Affaldsområdet er underlagt hvile i sig selv princippet, nettoudgiften er derfor udtryk for at overdækning fra de tidligere år tilbageføres til forbrugerne gennem lavere takster. Alle opgaver med håndtering af affald og opkrævning af betaling foretages af Fredensborg Forsyning A/S. Uforbrugte midler fra Life-projektet på 1,35 mio. kr. overføres til ØKONOMI Natur og Miljø (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Bærbare batterier Fælles formål Genbrugsstationer Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for farligt affald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for storskrald og haveaffald Skadedyrsbekæmpelse Vedligeholdelse af vandløb Vejvedligeholdelse m.v Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Politikområdet total

16 Politikområde 3 Veje og Trafik Området omfatter den trafikale infrastruktur samt busdriften. Vejnettet består af ca. 230 km offentlige veje, ca. 90 km stier samt 90 broer og tunneler. Endvidere er der ca. 40 km private fællesveje. Busdriften omfatter 8 buslinjer samt 2 natbusser der også kører udenfor kommunen. Der er 3 lokale buslinjer samt en lokal telebus. Busdriften præsterer samlet ca køreplantimer som koster i alt 26,3 mio. kr. Målopfølgning 2013 Vejnettet Mål: Der er indgået kontrakter med eksterne leverandører på renovering af asfaltbelægninger. Målopfyldelse: Der blev i juni måned indgået kontrakt med asfaltfirmaet Colas omfattende en 15-årig funktionskontrakt der dækker 190 km af vejnettet. Endvidere er der indgået en 4-årig traditionel kontrakt ligeledes med Colas omfattende de resterende veje. Der er gennemført asfaltarbejder for i alt 15 mio. kr. i Trafiksikkerhed Mål: Det overordnede mål er at nedbringe antallet af uheld i kommunen. Et væsentligt element heri er at fjerne de sorte pletter. Kommunens væsentligste sorte plet er krydset Isterødvejen/Kirkeltevej. Målopfyldelse: Den 25. oktober blev en ny rundkørsel i krydset Isterødvejen/Kirkeltevej indviet. Ud over etablering af selve rundkørslen blev et stykke af Kirkeltevej rettet ud så et potentielt farligt sving er blevet fjernet. 16

17 Økonomiopfølgning 2013 Det oprindelige budget for politikområdet Veje og trafik udgør 75,3 mio. kr. Dette blev i årets løb korrigeret til 74,8 mio. kr. Korrektionen ligger b.la. på vintertjenesten, som efter et udbud blev beskåret væsentligt. Regnskabet viser et samlet forbrug på 75,7 mio. kr. Resultatet skal dog korrigeres for hhv. vintertjeneste og vandafvandingsbidrag som afregnes direkte til kommunens kasse. Herefter udviser regnskabet et mindreforbrug på 631 t.kr. Mindreforbruget ligger væsentligst på brovedligeholdelsen, hvor der primært har været fokuseret på indførelsen af et bromanagementsystem, som fremover vil give et bedre overblik og en mere målrettet indsats. ØKONOMI Veje og Trafik (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Andre faste ejendomme Belægninger m.v Busdrift Byfornyelse Driftsbygninger og -pladser Erhvervsejendomme Fælles formål Grønne områder og naturpladser Offentlige formål Sandflugt Ubestemte formål Vejvedligeholdelse m.v Vintertjeneste Politikområdet total

18 Plan- og Klimaudvalget Plan- og Klimaudvalget Regnskab 2013 Korrigeret budget Kommunale Ejendomme Plan- og Klimaudvalget behandler sager fra politikområdet Kommunale Ejendomme. Udvalgets samlede budget var i 2013 på 70 mio. kr. Regnskabet viser et samlet forbrug på kr. 64,9 mio. kr. svarende til et forbrug på 92 pct. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Plan- og Klimaudvalget 92,49% Kommunale Ejendomme Forbrugs-% 18

19 Politikområde 4 Kommunale Ejendomme Politikområdet omfatter drift og vedligeholdelse af de 160 ejendomme, som bl.a. huser kommunens institutioner og faciliteter (skoler, haller, daginstitutioner, ældre mv.). I alt er der tale om ca m2 bygninger med tilhørende udearealer. Driften vedrører blandt andet Bygningers tekniske installationer Klimaskærm Sikkerhedsarbejder på legepladser (ved skoler og institutioner) Indvendig vedligeholdelse af nagelfast udstyr (ved skoler og institutioner) Fælles rengøringsaftaler Risikostyring Energistyring Tilsyn med til og fraflytning af kommunale udlejningsejendomme Budgetansvaret er forankret i afdelingen Kommunale Ejendomme, som har det overordnede ansvar for varetagelsen af opgaver i samarbejde med de enkelte institutioner og eksterne leverandører. Kommunale Ejendomme står for energioptimering, bygningsgennemgang og tilstandsbeskrivelse af alle kommunale bygninger. Drifts og vedligeholdelsesarbejder samt anlægsarbejder udføres i samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører. Målopfølgning 2013 Bedst mulige indeklima uden spild af energi i den enkelte bygning Mål: Reduktion af bygningernes energiforbrug Målopfyldelse: Der er afsat et to cifret millionbeløb til energirigtige investeringer i de kommunale bygninger i budget Målet er at reducere energiforbruget med 2 % årligt. En decentral energimodel, hvor dem der bruger energien også betaler for forbruget, er grundstenen. Det skaber incitament for stram decentral styring af forbruget, idet opnåede besparelser også delvist tilfalder brugerne. Der er i 2013 investeret 15 mio. kr. i energioptimering og den beregnede årlige besparelser fra energiprojekter igangsat i 2013 er 1,68 mio. kr. De konkrete resultater af 2013 investeringerne vil først vise sig i de kommende år. Der er arbejdet med anvendelse af vedvarende energi og nedbringelse af fossil brændsel. I 2013 er der opført solceller og solfangere på flere bygninger. Endvidere er der opstillet træpillefyr og jordvarmeanlæg. Den decentrale energimodel og nyinvesteringer har resulteret i et fald i det samlede energiforbrug målt i MWh i kommunens bygninger på 11,7 pct. fra 2008 til i 2012 (opgjort i Klimakommune CO2- regnskabet). Målet om at reducere CO2-udledningen med 10% i 2013 i forhold til 2008 er opfyldt med en reduktion på 16,7% Lokal afledning af regnvand Mål: En klimatilpasning, hvor øgede regnmængder bliver en ressource frem for en belastning. Målopfyldelse: Der er et ønske om lokalafledning af regnvand (LAR) på alle kommunens bygninger i 2020 for at gøre regnvand til en ressource fremfor en belastning. Der er i 2013 arbejdet på to pilotprojekter på skoler dels i Fredensborg dels i Nivå. Begge steder har forhold omkring jordbund og de foreliggende arealstørrelser imidlertid gjort, at det ikke er muligt at etablere projekterne. Bygningerne og udearealerne skal anvendes optimalt Mål: At brugen af kommunens bygninger optimeres. Målopfyldelse: Der pågår en fortsat indsats med opgradering af vores bygninger, så deres værdi fastholdes. Flere institutioner og skoler er blevet sammenlagt og i den forbindelse er bygninger blevet ombygget og moderniseret for nyt brug. Der skal fortsat ske en optimering af brugen af bygninger og udearealer, så vi får kvalitet fremfor kvantitet. 19

20 Der er iværksat et analysearbejde for at afdække udnyttelsesgraden af vores bygninger og dermed mulighederne for optimering af brugen af vores bygninger. Første delresultat forventes at foreligge primo andet kvartal af Etablering af Nordsjællands Park og Vej Der er i 2013 arbejdet på etablering af Nordsjællands Park og Vej i et samarbejde med Helsingør Kommune. Det er første gang i Danmark, at der laves et fællesskab på dette område og den 2. januar 2014 kunne indvielsen fejres. En fælles driftog vedligeholdelsesenhed mellem Fredensborg og Helsingør betyder en større fleksibilitet i løsning af opgaverne, hvor en større enhed af medarbejdere skaber mulighed for en mere smidig og udviklingsorienteret drift. Økonomiopfølgning 2013 Kommunale Ejendomme havde et oprindeligt budget for 2013 på 73,3 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 70,1 mio. kr. Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 64,9 mio.kr. Regnskab 2013 viser således et mindre forbrug i forhold til korrigeret budget på 5,2 mio.kr. Mindreforbruget skyldes primært overførsel af uforbrugte midler fra 2012 på 4,8 mio. kr. fordelt med 3,8 mio.kr. fra Energipuljen og 1 mio. kr. fra energimærkning. Der er i år kun anvendt 0,7 mio. kr. til løbende regulering af energibudgetterne. På energimærkningen er der anvendt 0,4 mio. kr. Arbejdet pågår og er færdigt i januar Det resterende mindreforbrug på netto 1.4 mio. kr. fordeler sig på en række mindre poster. Der er et lille mindreforbrug på rengøring, der skyldes færre omkostninger til implementering af ny rengøringsaftale end forventet. Endvidere ses et mindreforbrug på udvendig vedligeholdelse af bygninger, men omvendt et merforbrug på udearealer ved og indvendig vedligeholdelse af bygningerne. Der har været et merforbrug på posten it, biler, inventar og materiel som dels skyldes udskiftning af biler i Kommunale ejendomme dels opgradering af It-system til håndtering af bygningsaktiviteter. I modsat retning trækker et mindreforbrug på administrationsudgifter. ØKONOMI Kommunale Ejendomme (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Personaleudgifter Aktivitets- og materialeudgifter Administrationsudgifter It, Inventar, biler og materiel Leje og leasing af grunde og bygninger Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelse af udenomsarealer Skatter og afgifter El Vand Varme Renovation Rengøring Salg af produkter og ydelser m.m Huslejeindtægter Tilskud stat, private og andre Interne regninger Øvrige indtægter Budgetregulering Politikområdet total

21 Fritids- og Erhvervsudvalget Fritids- og Erhvervsudvalget Regnskab 2013 Korrigeret budget Fritid og Idræt Fritids- og Erhvervsudvalget behandler sager fra politikområdet Fritid og Erhverv. Udvalgets samlede budget var i 2013 på 27 mio. kr. Regnskabet viser et samlet forbrug på kr. 25,4 mio. kr. svarende til et forbrug på 94 pct. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fritids- og Erhvervsudvalget 93,92% Fritid og Idræt Forbrugs-% 21

22 Politikområde 5 Fritid og Erhverv Området er rammestyret. De styringsmæssige muligheder på fritids- og erhvervsområdet reguleres af: Rammerne i folkeoplysningsloven vedrørende tilskud til lokaler og aktiviteter til foreningslivet og aftenskoler, og Rammerne i erhvervsfremmeloven vedrørende kommunernes muligheder for at støte erhvervslivet. Målopfølgning 2013 Styrket indsats for at synliggøre kommunens kultur- og idrætstilbud for børn og unge i sommerferien Mål: Større synliggørelse af kommunens kultur- og idrætstilbud for børn og unge i sommerferien gennem øget digitalisering. Fritidsområdet vedrører drift og administration af faciliteter, fritidsaktiviteter samt Fritidsbutik. Det folkeoplysende område omfatter tilskud til foreninger, aftenskoler, lokaleudlån og ferieaktiviteter. Herudover dækker området Nivå Havn og erhverv. Fritidsfaciliteter omfatter udover skoleidrætsanlæg og selvejende anlæg faciliteter som Nivå Havn, 4 fodboldanlæg (Karlebo Idrætsanlæg, Karsemosegaard, Humlebæk Stadion ved Bannebjerggaard, Fredensborg Stadion), 1 Atletikstadion (ved Fredensborg Stadion), 3 Idrætshaller (Humlebæk Hallen, Fredensborg Hallen og Egedalshallen), 5 tennisanlæg (Mikkelborg, Græstedgaard, Kastanievej, Gl. Strandvej og Karlebo tennis), 2 skateparks (Humlebæk skaterpark ved Bannebjerggaard og Fredensborg Skatepark ved Endrup Skolen), 1 udendørs motions- og legerum (Knorrenborg Vang), 1 udendørs svømmeanlæg (Bjerre Strand), 1 motocrossanlæg (Kejserdal) samt foreningshuse og fritids/klubhuse. I 2013 valgte Fredensborg Kommune vinderprojektet for etablering af Idrætscenter Humlebæk, som forventes taget i brug i sensommeren Erhvervsområdet dækker primært rådgivning af virksomheder og iværksættere gennem den lokale og specialiserede erhvervsservice, som fra 2013 er samlet i Væksthuset. Herudover dækker området Erhvervsrådet som forum til dialog mellem erhvervslivet og Byrådet. Politikområdet er omfattet af Kultur og Idrætspolitikken, Folkeoplysningspolitikken samt Erhvervs og Turismepolitikken. Målopfyldelse: 10 pct. flere børn og unge deltager i sommerferieaktiviteter i 2013 i forhold til Til trods for en helt ny og succesfuld aktivitet sommer camp, der var særdeles velbesøgt og forløb over en uge, så blev målet om 10 pct. øget deltagelse ikke opfyldt. Det skyldes primært, at 6 aktiviteter måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger. En øget synliggørelse gennem digitalisering forventes indfriet med ibrugtagning af nyt digitalt system i kombination med sociale medier ved sæson Fredensborg Kommune vil tiltrække, opmuntre og understøtte iværksættere og videnbaserede virksomheder Der er bred enighed om blandt kommunerne i Nordsjælland, at den nuværende erhvervsservicestruktur er uhensigtsmæssig med den lokale erhvervsservice i form af erhverv.net og den specialiserede erhvervsservice i form af Væksthuset. Det giver to indgange til erhvervsservicen, og da der samtidig er uklarhed om skillelinjerne mellem de to, eksisterer der reelt ikke et enstrenget system, sådan som det oprindeligt var målsætningen. Der er på den baggrund i 2012 nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til borgmestrene i Nordsjælland. Herefter skal der arbejdes videre med konkrete modeller med henblik på, at man senest i 2013 bliver enige om en ny erhvervsservicestruktur med virkning fra

23 Den nye struktur skal medvirke til at skabe en bedre og mere gennemsigtig erhvervsservicestruktur til gavn for virksomheder og iværksættere. Mål: Ny og bedre sammenhæng i erhvervsservicestrukturen i Nordsjælland Målopfyldelse: Målet er opfyldt, idet 9 nordsjællandske kommuner med virkning fra 2013 oprettede Iværksætterhuset. Iværksætterhuset er forankret under Væksthus Hovedstadsregionen bl.a. med henblik på at sikre sammenhæng mellem den ordinære erhvervsservice og den specialiserede erhvervsservice. De foreløbige erfaringer er positive. Bl.a. kan nævnes, at der har været afholdt to iværksætterarrangementer i 2013 i Fredensborg Kommune, som begge har været velbesøgte. Økonomiopfølgning 2013 Fritid og Erhverv havde i 2013 et oprindeligt nettobudget på 26 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 27,1 mio. kr. Budgetopskrivningen skyldes primært overførsel af mindreforbrug fra Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 25,4 mio. kr. hvilket giver et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,7 mio. kr. Det samlede mindreforbrug på 1,7 mio. kr. ligger indenfor flere områder. De største mindreforbrug er på følgende områder: Mellemkommunal refusion - voksen undervisning (under fælles formål), hvor der er et nettomindreforbrug på 0,4 mio. kr. Området er efterspørgelsesstyret og i 2013 er der indtægtsført 0,2 mio. kr. mere end budgetteret og udgiftsført 0,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Nivå Havn, hvor der er et netto mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr. Nivå Havn er brugerfinansieret og mindreforbruget bliver overført til havnens beholdning. Hjemstedslokaler, hvor der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Budgettet går til inventar og vedligehold af hjemstedslokaler. ØKONOMI Fritid og Idræt (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Andre faste ejendomme Andre fritidsfaciliteter Andre kulturelle opgaver Erhvervsservice og iværksætteri Folkeoplysende voksenundervisning Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Fælles formål Fælles formål Lokaletilskud Lystbådehavne m.v Museer Stadion og idrætsanlæg Teatre Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Politikområdet total

24 Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Skole Unge og Integration Børn Regnskab 2013 Korrigeret budget 2013 Børne- og Skoleudvalget behandler sager fra politikområderne Børn, Skole samt Unge og Integration. Udvalgets samlede budget var i 2013 på 611 mio. kr. fordelt med 225 mio. kr. på Børn, 366 mio. kr. på Skole og 20 mio. kr. på Unge og Integration. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 98 pct. for udvalget. Fordelt med et forbrug på 227 mio. kr. på Børn, 355 mio. kr. på Skole samt 18 mio. kr. på Unge og Integration. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende sider. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Børne- og Skoleudvalget 96,96% 93,32% 100,73% Skole Unge og Integration Børn Forbrugs-% 24

25 Politikområde 6 Skole Skoleområdet omfatter kommunens folkeskoletilbud for børn og unge i alderen fra 6 til 16 år. Budgettet dækker ud over folkeskolerne inklusive specialområdet og PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning), kommunale og regionale specialskoler, bidrag til statslige og kommunale skoler og efterskoler samt befordring af elever på almen- og specialområdet. Der er 6 folkeskoler i Fredensborg Kommune, en fælles 10. klasses skole med Helsingør Kommune samt en specialskole for autistiske elever. Der er ca børn og unge i alderen 6-16 år pr. marts 2013, heraf går de 4250 i en kommunal folkeskole i kommunen. Den gennemsnitlige størrelse på folkeskolerne er på 707 elever og der er gennemsnitlig 21,6 elever i hver klasse. Børn og unges læring skal understøttes af alsidige læringsmiljøer og af kompetente og nærværende medarbejdere. Børns sociale, faglige og personlige udvikling skal understøttes gennem leg og eksperimenter Læring skal integreres i de pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddene Børn og unges selvværd og faglige niveau skal sikres gennem innovative og eksperimenterende læringsmiljøer og små succeser. Der skal tilbydes differentieret og alsidig undervisning i skolerne De unge skal motiveres til at tage en ungdomsuddannelse Målopfølgning 2013 Elevernes udbytte af undervisningen Mål: At styrke elevernes udbytte af undervisningen således, at alle elever bliver godt rustet til fremtiden og flere gennemfører en ungdomsuddannelse. For at nå målet arbejdes der på at fastholde et højt kvalitetsniveau på kommunens skoler og at styrke 25

26 elevernes motivation for og lyst til at lære og gå i skole. Målopfyldelse: - Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i Samlet set er timetallet for klasse et stykke over Undervisningsministeriets vejledende timetal på 7470 timer om året. Hvis man tager højde for Fredensborg Kommunes øgede timetal i indskolingen, skal man regne med mindst 7515 timer. Alle skolerne ligger komfortabelt over dette tal. - Over 90 pct. af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer Dækningen af timer med lærere med linjefagsuddannelse i faget eller tilsvarende kompetencer er på 88,3 pct. samlet for alle skolerne. Det politiske mål på 90 pct. er opnået på Humlebæk Skole, Kokkedal Skole og Langebjergskolen. - Mindst 50 pct. af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i 2013 Gennemsnitlig har skolerne opnået 44,3 pct.. På tre af skolerne ligger man under målet på 50 pct.. I kvalitetsrapporten understreges det, at disse skoler fremover skal leve op til målet. Fredensborg Kommune kører en række frikommuneforsøg på skoleområdet, der understøtter elevernes motivation og læringslyst. Forsøgene gennemføres i perioden : udskolingslinjer, hvor eleverne får undervisning i linjens tema. Endvidere vinkles de øvrige fag i retning af linjens tema og arbejdsmetode. Årgangsundervisning med udbredt holddeling med årgangen som den centrale enhed. Årgangen opdeles flere gange årligt på hold, der er sammensat efter forskellige kriterier, f.eks. sociale relationer, samarbejdsevner, fagligt standpunkt osv. Nye fag og nye prøveformer. En skole har slået fagene hjemkundskab samt idræt og biologi sammen til faget sundhed på en enkelt årgang. En stor del af elementerne i frikommuneforsøgene er indskrevet i den nye folkeskolelov, og vil altså også fremover være mulige at gennemføre. Sundhed og bevægelse Mål: Eleverne i kommunens skoler får en viden om betydningen af sund kost og bevægelse, der påvirker dem til at blive sundere. Målopfyldelse: - at skoler og fritidsinstitutioner tilsammen sikrer at alle børn/unge i kommunens skoler får bevæget sig mindst en time om dagen. Alle skoler og fritidshjem har sammen udarbejdet en bevægelsespolitik, der har fokus på at alle børn får mindst en times bevægelse om dagen. Med den nye skolereform, der træder i kraft august 2014 er denne hensigt indarbejdet i loven. - at eleverne deltager i et forløb i Haver til maver og evt. kokkeskole i samarbejde med Krogerup Avlsgård. Alle skoler har klassetrin, der deltager i et forløb af Haver til Maver, så alle elever mindst en gang i løbet af deres skoletid deltager i et sådant forløb. Skolen i Virkeligheden har etableret en internetbaseret portal med undervisningslokaliteter og fagpersoner med særlig viden om sundhed og bevægelse og lokalområdets natur og kultur. Der arbejdes desuden løbende med opbygning af netværk, der inddrager lokale og nationale samarbejdspartnere. Med den nye folkeskolelov er en praktisk tilgang til faget og et samarbejde med eksterne parter en vigtig del. Det er netop det vi i Fredensborg Kommune har udviklet og stadig udvikler på med Skolen i Virkeligheden, Fredensborg Naturskole og Haver til Maver. Økonomiopfølgning 2013 Politikområde 6 - Skole havde et oprindeligt nettobudget på 379,7 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 365,8 mio. kr. Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 354,7 mio. kr. Korrektion af budgettet skyldes flytning af opgaver (navnlig PPR) fra skoleområdet til familieområdet. Regnskab 2013 viser således et netto mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 11 mio. kr. svarende til ca. 3 pct. der fordeler sig med 9,6 mio. kr. på det rammestyrede område og 1,4 mio. kr. på det indsatsstyrede område. 26

27 Regnskabsresultatet på det rammestyrede område fordeler sig med et mindreforbrug således: 2,2 mio. kr. på Skoler 2,6 mio. kr. på fællesområdet 4 mio. kr. på specialundervisning - 1,2 mio. kr. Ullerødskolen - 2,7 mio. kr. Kommunens folkeskoler 0,7 mio. kr. på befordring Skolernes mindreforbrug skyldes primært lockouten i forår 2013 idet der blev truffet politisk beslutning om, at de uforbrugte lønmidler skulle anvendes decentralt på skolerne til bl.a. kompenserende undervisning og kompetenceudvikling i skoleåret 2013/2014. Da skoleåret strækker sig over to budgetår her 2013 og 2014 blev det samtidig besluttet at skolerne som følge af den øgede lønsum i 2013 kunne få dispensation for 5% overførselsreglen. Langebjerskolen og Endrupskolen har som følge af de ekstra lockoutmidler en overførsel på mere end 5% i På skolernes fællesområde skyldes mindreforbruget primært at der i skoleår 2013/2014 skete en stigning i antallet af elever der søgte andre kommuners folkeskoler både på almen og specialområdet, og især til Hørsholm skoler hvor der er faldende elevtal. Nogle af disse elever ville tidligere have valgt privatskoler. Taksten for elever i andre kommuner er højere end både privatskolebidrag og tildelingen til egne folkeskoleelever. Som følge heraf blev budgettet til mellemkommunale betalinger sat op i 2013, med forventet brug af overførsel, da store dele af afregningen for skoleåret 2013/2014 først sker i forår 2014, og derfor ikke belaster budget 2013 men Der vil således blive en ekstra mellemkommunal betaling i 2014 der skal dækkes af de overførte midler fra Ligeledes er der ikke indkommet opkrævning af elevbefordring for hele Der vil således blive en ekstra betaling til befordring i 2014 fra de overførte midler i Kommunale specialskoler (Fredensborg Kommunes specialklasser på det rammestyrede område) har et tilsyneladende mindreforbrug på godt 4 mio. kr. Mindreforbruget er ikke reelt, da det primært skyldes forkert lønkontering mellem almen og specialområdet. Ullerødskolen har haft merindskrivning gennem hele 2013 og har derved fået flere indtægter ind end forventet. Det indsatsstyrede område har mindreforbrug på 1,4 mio. kr. hvilket primært skyldes en tilbageførsel af for meget betalt til specialskoler i Helsingør Kommune. ØKONOMI Skole (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Befordring af elever i grundskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Folkeskoler Fælles formål Kommissioner, råd og nævn Kommunale specialskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Stadion og idrætsanlæg Syge- og hjemmeundervisning Særlige dagtilbud og særlige klubber Indsatsstyrede område Kommunale specialskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Specialundervisning i regionale tilbud Politikområdet total

28 Politikområde 7 Unge & Integration Området har ansvaret for en række forskellige aktiviteter: Koordinering og udvikling af Ungecenters aktiviteter og undervisningstilbud SSP Fredensborg Ungdomsskole almen undervisning og andre aktiviteter for unge Drift af ungdomsklubområdet (3 ungdomsklubber i kommunen samt en række andre klublignende tilbud for unge) Møllevejens Skole et alternativt undervisningstilbud for unge fra 8. klasse De boligsociale helhedsplaner, Nivå Nu, Kokkedal på Vej samt helhedsplan for Enebærhaven i Humlebæk Fredensborg Kommunes samlede integrationsområde, herunder Partnerskabsaftale med Integrationsministeriet. Målopfølgning 2013 I 2013 har der været fokus på bydelen Kokkedal. Det blev i foråret besluttet at lukke ungdomsklubben Kokpit som følge af lokale problemer. I efteråret blev der indgået en partnerskabsaftale mellem Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi om etablering og drift af en ny ungdomsklub. Denne åbnede i forbindelse med efterårsferie (uge 42). Opfølgning på politiske målsætninger indenfor politikområdet er beskrevet nedenfor. Mål: Indsatsen i Kokkedal vil fortsat være et fokusområde, og der vil være stærkt fokus på en fortsættelse af den langsigtede opgave med det pædagogiske og nogle gange socialpædagogiske arbejde med målgruppen i ungdomsklubben. Målet er at få et varigt ungdomsklubtilbud til at fungere. 28

29 Målopfyldelse: Der er etableret et ungdomsklubtilbud i regi af et partnerskab med Nordsjællands Politi. Klubtilbuddet har vist sig bæredygtigt, og der har efter 4 måneders drift ikke været større problemer med uro eller anden uacceptabel adfærd. Mål: På Integrationsområdet arbejdes der meget målrettet med såvel den tidlige som den forebyggende indsats. I 2012 og 2013 har arbejdet fokuseret på målene i Partnerskabsaftalen med Social- & Integrationsministeriet. Ultimo 2013 afsluttedes Partnerskabsaftalen med en slutevaluering, hvor alle mål blev evalueret. Målsætningen var, at 95 % af alle mål skulle være opfyldt. Målopfyldelse: Fredensborg Kommune har ved afslutningen af Partnerskabsaftalen opfyldt alle mål i aftalen. Mål: Etablering af ungdomsklubtilbud i 2014 i Nivå inden for den økonomiske ramme på politikområdet som afløser for ungdomsklub i regi af den boligsociale helhedsplan Nivå Nu. Målopfyldelse: Der blev i efteråret 2013 taget politisk beslutning om en ny ungdomsklubstruktur, hvor et ungefritidstilbud i Nivå er ét element. Økonomiopfølgning 2013 Politikområdets regnskabsresultat 2013 viser et mindreforbrug på 870 t.kr., svarende til en forbrugsprocent på 96. Mindreforbruget skyldes primært to forhold: 1) Ungdomsklubben i Kokkedal var lukket i nogle måneder, hvilket har medført et mindreforbrug på 296 t.kr. 2) På Møllevejens Skole er der på grund af forårets lockout samt en bestilling af udstyr til lærerarbejdspladser, som ikke blev leveret i 2013, et mindreforbrug på 370 t.kr. ØKONOMI Unge og Integration (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Folkeskoler Kommissioner, råd og nævn Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsskolevirksomhed Øvrige sociale formål Politikområdet total

30 Politikområde 8 Børn Dagtilbudsområdet omfatter kommunens dagtilbud for børn og unge i alderen 0 til 14 år. I 2013 var der børn. Der var ca. 660 beskæftigede medarbejdere på området og dagtilbudspladser fordelt på: 728 vuggestue/dagplejepladser børnehavepladser fritidshjemspladser klubpladser. Budgettet dækker udgifter til dagpleje, børnehaver, integrerede institutioner, fritidshjem og fritidsklubber. Der er en institution, der har tilknyttet en specialgruppe for handicappede børn. Derudover har kommunen udgifter til private pasningstilbud, samt fritvalgsordninger. Der arbejdes løbende på at understøtte den sammenhængende børne- og ungepolitik i området. - Børn og unges læring skal understøttes af alsidige læringsmiljøer og af kompetente og nærværende medarbejdere. - Børns sociale, faglige og personlige udvikling skal understøttes gennem leg og eksperimenter - Læring skal integreres i de pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddene -Børn og unges selvværd og faglige niveau skal sikres gennem innovative og eksperimenterende læringsmiljøer og små succes er. - Der skal tilbydes differentieret og alsidig undervisning i skolerne -De unge skal motiveres til at tage en ungdomsuddannelse Målopfølgning 2013 Sprog og sociale kompetencer Mål: Inden udgangen af 2013 er børns sproglige og sociale kompetencer øget, således at 50 pct. af en årgang viser forbedrede sprogkundskaber og sociale kompetencer. - Iagttagelser blandt 2 og 4 årige i temperaturmålingen for 2014 viser at minimum 50 pct. af en årgang har øget deres sproglige og sociale kompetencer set i forhold til temperaturmålingen i Resultatet af sprogvurderinger blandt 3 og 6 årige tosprogede børn viser øget sprogkompetence for 50 pct. af børnene. Målopfyldelse: Kommunale Resultater af Sprogvurderingen for 2014, udgivet af Rambøll samt Skoledata 2013 Fredensborg Kommune er anvendt for at følge op på de fremsatte mål. Opfølgning på sprogindsatsen Blandt de sprogvurderede børn er andelen, der har brug for en målrettet indsats faldet fra 30 pct. i 2012 til 15 pct. i Andelen af børn der har brug for en fokuseret indsats er faldet fra 19 pct. i 2012 til 12 pct. i Samtidig er andelen af børn, der har brug for en generel indsats, steget fra 49 pct. i 2012 til 72 pct. i Resultater blandt tosprogede børn Af rapporten "Skoledata Fredensborg Kommune" fremgår det, at der efter sprogvurdering - og den efterfølgende sprogstimuleringsindsats - kan ses en stigning i de tosprogede børns faglige niveau i skolen. Men de er stadig ikke helt på niveau med de etsprogede børn. Sund livsstil herunder et aktivt og udfordrende fritidsliv Mål: I 2013 er børnenes udvikling af en sund og aktiv livsstil forbedret således at; - børnene har et øget kendskab til sund mads betydning for kroppen, - børnene fordyber sig oftere i fysiske aktiviteter - børnene i stigende grad opsøger aktiviteter, der stimulerer motorisk udvikling og anvender faciliteter ude og inde til fysisk aktivitet og motorisk baserede lege og aktiviteter. Målopfyldelse: I forhold til børnenes kendskab til sund mad gøres der i disse år en massiv indsats i institutionerne. 30

31 Det sker blandt andet i et samarbejde mellem pædagoger og køkkenpersonale, som arbejder sammen om at tilrettelægge spændende aktiviteter for børnene, med det sigte at øge kendskabet til sund mad og sunde vaners betydning for kroppens udvikling. I takt med disse indsatser omlægges madproduktionen i institutionernes køkkener til økologi og flere af køkkenerne i kommunen har i 2913 modtaget Fødevareministeriets guld, sølv og bronzemærker. I forhold til udvikling af de fysiske rammer, er der en række forbedringer at spore i personalets, forældrenes og ledelsens oplevelser ved kvaliteten i dagtilbuddene. Følgende kan nævnes: - at de fysiske rammer i højere grad indbyder til at flere børn leger sammen - at de fysiske rammer inspirerer og udfordrer børnenes fantasi Det viser sig bl.a. i indretningen af de indendørs og udendørs rammer. De giver i højere grad mulighed for motorisk, kognitiv og social aktivitet og mulighederne fremstår tydeligt for alle børn, som derfor bruger dem. Økonomiopfølgning 2013 Politikområde 8 Børn havde et oprindeligt nettobudget på 222,3 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 225,6 mio. kr. Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 227,2 mio. kr., svarende til et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,6 mio. kr. Fællesområdet. På fællesområdet er der et netto merforbrug på 1,8 mio. kr. Der er merudgifter på 4,9 mio. kr. fordelt med 2,6 mio. kr. for betaling af pladser i andre kommuner, efterregulering af demografi 2,6 mio. kr., uddannelse 1,1 mio. kr. Der er mindreudgift på 0,1 mio. kr. til sprogvurdering, samt efterregulering af fripladser -1,3 mio. kr. På indtægtssiden er der en merindtægt på salg af pladser til andre kommuner på 3,1 mio. kr. Institutionerne. Netto kommer institutionerne ud med et mindre forbrug på 0,4 mio. kr. Resultatet dækker over et mindreforbrug på institutionerne på 6,2 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 2,5 pct. af budgettet. Der er merudgifter til fripladser på 1,5 mio. kr. og husleje på 0,5 mio. kr. samt en mindreindtægt i forældrebetaling på 3,8 mio. kr. ØKONOMI Børn (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Børnehaver Dagpleje Fritidshjem Fælles formål Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner Politikområdet total

32 Kultur- og Turismeudvalget Kultur- og Turismeudvalget Regnskab 2013 Korrigeret budget Kultur Kultur- og Turismeudvalget behandler sager fra politikområde Kultur- og Turisme. Udvalgets samlede budget var i 2013 på 35,8 mio. kr. Regnskabet 2013 viser et samlet forbrug på 34,4 mio. kr., svarende til 95,7 pct. for udvalget. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kultur- og Turismeudvalget 95,71% Kultur Forbrugs-% 32

33 Politikområde 9 Kultur og Turisme Området er rammestyret. De styringsmæssige muligheder påvirkes af: En bibliotekslovgivning, der fastsætter, at kommunen skal have tilbud til folkebibliotek med tilbud til børn og voksne og indgå i en aftale om central biblioteks funktion. Gentofte Kommunes Biblioteksvæsen varetager opgaven som centralbibliotek for bl.a. Fredensborg Kommune. En musikskolelovgivning, der fastsætter, at kommunen skal drive en musikskole. En museumslov, der fastsætter rammerne for den kommunale medfinansiering af de statsanerkendte museer, der yder service til kommunerne. Indgåede aftaler i forbindelse med Venskabsbysamarbejdet. Området omfatter udover drift af bibliotek og musikskolen støtte og tilskud til musik, kunst, kultur, museer, biograf, venskabsbysamarbejdet og turismeområdet. Bibliotekerne servicerer borgerne i det fysiske rum og ved digitale løsninger. Endvidere tilbyder bibliotekerne en lang række kulturelle aktiviteter og har på Nivå Bibliotek etableret et medborgercenter. Musikskolen har et tilbud til børn og unge mellem 0-25 år. Turismeområdet handler primært om markedsføringen af Fredensborg Kommune som en turist- og oplevelsesdestination samt betjeningen af de turister, der besøger Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er på turismeområdet gået sammen med Hillerød, Helsingør og Gribskov kommuner om at danne VisitNordsjælland. VisitNordsjælland udfører på vegne af Fredensborg Kommune opgaverne på turismeområdet. Fra 2012 er Halsnæs Kommune kommet med i samarbejdet, hvilket indebærer, at hovedparten af de nordsjællandske kommuner nu er med i samarbejdet. Politikområdet er omfattet af Kultur og Idrætspolitikken samt Erhvervs og Turismepolitikken. Målopfølgning 2013 Fortsat udvikling af selvbetjeningsløsninger på Fredensborg Bibliotekerne Målet tager udgangspunkt i det politiske statement om, at Fredensborg Kommune løbende skal udvikle kultur- og idrætslivet samt understøtte borgernes, foreningernes og kulturinstitutionernes initiativer og aktiviteter. Mål: Der arbejdes fortsat med udvikling af selvbetjeningsløsninger og i 2013 konsolideres de selvbetjente forsøg med formiddagsåbning, hvor personalet varetager andre opgaver end publikumsbetjening. Det giver en øget adgang for borgerne på henholdsvis 13 timer på Nivå Bibliotek, 12 timer på Humlebæk Bibliotek og 8 timer på Fredensborg Bibliotek. Når ordningen er etableret tælles antallet af besøgene og brugerne spørges om deres tilfredshed med den udvidede service gennem en brugertilfredshedsundersøgelse. Målopfyldelse: I den udvidede åbningstid har der i gennemsnit pr. uge været 518 besøgende på Nivå Bibliotek (40 pr. time), 409 besøgende på Humlebæk Bibliotek (34 pr. time) og 259 besøgende på Fredensborg Bibliotek (32 pr. time). Hertil kommer, at borgerne har udtrykt stor tilfredshed med initiativet. Fredensborg Kommune vil fremme turismen og turismeerhvervet baseret på eksisterende kvaliteter, potentialer, faciliteter og fyrtårne. Der opsættes i 2012 en elektronisk informationsstander ved Louisiana i Humlebæk. Den skal bidrage til at udvikle og styrke turismen og turistbetjeningen i Fredensborg Kommune gennem samarbejdet med VisitNordsjælland. 33

34 Mål: En ny elektronisk turistinformationsstander i Humlebæk ved Louisiana er i 2013 en etableret succes, der bruges af en stor del af de besøgende i området. Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 34,3 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,6 mio. kr. De største mindreforbrug er på følgende områder: Når informationsstanderen er i sikker drift, måles succes på antallet i brugere sammenlignet med de 7 øvrige standere der sættes op i Nordsjælland. Målopfyldelse: Informationsstanderen ved Louisiana har i 2013 været meget velbesøgt. Informationsstanderen er således den mest besøgte af de i alt 8 informationsstandere, der er sat op i Nordsjælland. I alt blev den benyttet gange i 2013, hvor standeren, i samme periode, i Hillerød og Helsingør henholdsvis er benyttet og gange. Informationsstanderen bliver af VisitNordsjælland fremhævet for, at man i Fredensborg Kommune har gjort de rigtige overvejelser i forhold til at placere standeren, hvor turisterne befinder sig. Økonomiopfølgning 2013 Kultur og Turisme havde et oprindeligt nettobudget på 34,7 mio. kr., som i løbet af budgetåret er blevet korrigeret til 35,9 mio. kr. Budgetopskrivningen skyldes primært overførsel af mindreforbrug fra Fredensborg Bibliotekerne, hvor der er et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 4 pct. af Bibliotekernes budget Fredensborg Musikskole, hvor der er et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 4 pct. af Musikskolens budget Venskabsbysamarbejdet, hvor der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 68 pct. af budgettet til Venskabsbysamarbejdet. Mindreforbruget skyldes færre venskabsbyarrangementer/aktiviteter end budgetteret og uforbrugte midler fra I overførselssagen for 2012 fik Venskabsbykomitéen dispensation til at overføre 100 pct. af mindreforbruget for 2012 til 2013 svarende til ca. 0,2 mio. kr. ØKONOMI Kultur og Turisme (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Andre kulturelle opgaver Biografer Folkebiblioteker Folkeskoler Museer Musikarrangementer Teatre Turisme Politikområdet total

35 Social- og Sundhedsudvalget Udsatte Børn og Unge Social- og Sundhedsudvalget Sundhed og Forebyggelse Pleje og Omsorg Handicap og Socialpsykiatri Regnskab 2013 Korrigeret budget 2013 Social- og Sundhedsudvalget behandler sager fra politikområderne Udsatte Børn og Unge, Sundhed og Forebyggelse, Pleje og Omsorg samt Handicap og Socialpsykiatri. Udvalgets samlede budget var i 2013 på 799,4 mio. kr. fordelt med 134 mio. kr. på Udsatte Børn og Unge, 26 mio. kr. på Sundhed og Forebyggelse, 406 mio. kr. på Pleje og Omsorg samt 233 mio. kr. på Handicap- og Socialpsykiatri. Regnskab 2013 viser et samlet forbrug på 101 pct. for udvalget fordelt med 132 mio. kr. på Udsatte Børn og Unge, 25 mio. kr. på Sundhed og Forebyggelse, 403 mio. kr. på Pleje og Omsorg samt 246 mio. kr. på Handicap og Socialpsykiatri. Politikområderne er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 98,44% 98,77% 99,10% Udsatte Børn og Unge Social- og Sundhedsudvalget Sundhed og Forebyggelse Pleje og Omsorg 105,51% Handicap og Socialpsykiatri Forbrugs-% 35

36 Politikområde 10 Udsatte Børn og Unge Familieområdet, der er en del af Center for Familie, Unge og Integration, arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn og unge og deres familier, herunder familier med børn med handicap. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og af institutioner for familier med udsatte børn og unge. Aktiviteterne omfatter: Målopfølgning 2013 I 2013 havde forvaltningen bl.a. fokus på tilsyn med anbragte børn samt samarbejdet mellem Møllevejens Skole og Kejsedal. Mål: Tilsyn med anbragte børn. Råd og vejledning i forbindelse med bekymring for et barn eller en ung. Rådgivningen kan foregå i tværfagligt regi og indgå som en del af et tværfagligt netværkssamarbejde. Forebyggende foranstaltninger for at undgå, at barnet eller den unge anbringes uden for eget hjem. Hjælpen kan bl.a. være socialpædagogisk dagbehandling, familie- og psykologbehandling samt kontaktpersoner. Anbringelse af børn og unge uden for eget hjem ved omsorgssvigt og mistrivsel. Der kan også ske anbringelser, hvis barnet eller den unge har adfærdsmæssige vanskeligheder, eller hvis der er tale om egentlige behandlingsbehov. Dag- og Døgninstitutioner - Særligt tilrettelagt undervisning og familiebehandling på dagbehandlingsskolen Kejserdal. - Ungeboligerne hvor unge anbringes som alternativ til mere kostbare anbringelsestilbud. - Døgninstitutionen Farvergården, der drives sammen med Hørsholm Kommune. - Granbohus, aflastningsinstitution for handicappede børn og unge - Specialbørnehaven i Karlebo for autister og handicappede børn. Økonomisk støtte samt rådgivning og støtte til familier, som forsørger handicappede børn under 18 år i eget hjem. Særlige dagtilbud til handicappede børn og unge, som ikke kan benytte normalområdets institutioner. Målet er, at der årligt gennemføres to besøg på barnet/den unges anbringelsessted. Formålet er opfølgning på den iværksatte foranstaltning og den lagte handleplan. Målopfyldelse: En sagsgennemgang af et udsnit på 10 af de samlede anbringelsessager viste, at der i løbet 2013 havde været to besøg, hvor der var foretaget børnesamtale og opfølgning af handleplan. Mål: Møllevejens Skole og Kejserdal samarbejder Målet er at styrke det tværfaglige samarbejde mellem Møllevejens Skole og Kejserdal, således at ressourcerne i de to institutioner anvendes optimalt. Målopfyldelse: Møllevejens Skole og Kejserdal samarbejder omkring placering af børn og unge i de to institutioner, det foregår i regi af nedenstående udvalg. Der er nedsat et udvalg med repræsentanter for skole, PPR og myndighedsområdet, hvor formålet er at drøfte forebyggende indsatser for skolebørn samt relevant tilbud/placering. Økonomiopfølgning 2013 På baggrund af regnskabsresultatet for 2012, hvor området samlet set kom ud med et merforbrug, blev det klart, at området var økonomisk udfordret og der blev iværksat en masterplan. Masterplanen anviste en række indsatser og omlægninger i den kommende budgetperiode som nødvendige for at bringe balance mellem budget og 36

37 forbrug. Indsatserne og omlægningerne blev iværksat i 2013 indenfor anbringelsesområdet og det forebyggende felt. I forbindelse med budgetrevisionen i juni 2103 blev der givet en tillægsbevilling på 5,4 mio. kr. for at imødegå nogle af området økonomiske udfordringer. På den baggrund var forventningen, at det samlede politikområde 10, med både ydelserne til egne børn og områdets institutioner, ville komme ud i balance i Regnskabet for 2013 viser, at forventningen stort set har holdt stik, da det samlede resultat for 2013 er et lille mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der er en lille usikkerhed omkring resultatet, da særlig dyre enkeltsager først senere kan opgøres endeligt for ØKONOMI Udsatte Børn og Unge (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Fælles formål Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Indsatsstyrede område Børnehaver Dagpleje Døgninstitutioner for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Fritidshjem Indtægter fra den centrale refusionsordning Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Sekretariat og forvaltninger Sikrede døgninstitutioner m.v for børn og unge Sociale formål Særlige dagtilbud og særlige klubber Øvrige sociale formål Politikområdet total Anm. PPR blev i løbet af året flyttet til politikområdet, hvilket sammen med tillægsbevillingen på 5,4 mio. kr. betyder, at korrigeret budget og regnskab ligger noget højere end det oprindelige budget. 37

38 Politikområde 12 Sundhed og Forebyggelse Området er rammestyret. De styringsmæssige muligheder på sundhedsområdet er afgrænset af rammerne fastsat i sundhedsloven i forhold til tandplejetilbud til børn, unge, handicappede og visse ældre samt tilbud i den kommunale sundhedstjeneste til spædbørn, småbørn og skolebørn. Fredensborg Kommune skal for eksempel: Tilbyde gratis tandpleje til børn og unge, herunder gratis tandregulering til børn og unge. Fredensborg Kommune har indgået 6- årig samarbejdsaftale med Helsingør Kommune om leverance af tandregulering. Have tilbud om omsorgstandpleje til visse ældre og tilbud om specialtandpleje til visse grupper af handicappede. Der er indgået 5- årig aftale med Gentofte Kommune om leverance af specialtandpleje. I Sundhedsplejen gennemføre ind og udskolingsundersøgelser af skolebørn. Herudover anbefales det, at der tilbydes et antal samtaler i løbet af skoletiden for at tjekke højde, vægt og syn. Som minimum have tilbud til behovsfamilier med spæd- og småbørnsforældre om hjemmebesøg af sundhedsplejen. Lovgivning fastsætter grænse for minimum antal besøg. Styrbarheden er endvidere reguleret af aftale med Social og Integrationsministeriet om 50 pct. kommunal medfinansiering af Frivilligcenter Fredensborg. Området hører under serviceloven. Andre sundhedsaktiviteter er bundet op på sundhedsaftaler og forpligtigelser i forhold til medfinansiering af boligsociale helhedsplaner. Politikområdet er omfattet af Sundhedspolitikken. 38

39 Målopfølgning 2013 Rygestopkurser for unge Mål: Gennemførelse af mindst 4 rygestopkurser for unge i Fredensborg Kommune under forudsætning af, at der er efterspørgsel efter et tilbud. Målopfyldelse: Både Sundhedsplejen, Tandplejen, Ungecenteret og de boligsociale helhedsplaner Nivå Nu og Kokkedal på Vej har forsøgt at rekruttere unge til rygestopkurser. Til trods for en ihærdig rekrutteringsindsats, har der kun været én ung, som har gennemført et rygestopkursus i Dette har bevirket, at rygestopindsatsen er tilrettelagt anderledes fra Fælleskommunalt samarbejde med Helsingør Kommune om tandregulering Mål: Fra 1. januar 2013 tilbyder Tandplejen tandregulering fra Tandreguleringsklinikken på Borupgårdskolen i Helsingør Kommune gennem et fælleskommunalt samarbejde med Helsingør Kommunes Tandpleje. Grundlaget for den fælles samarbejdsaftale skal være, at den fælles tandreguleringskliniks faglige niveau lever op til gældende lovgivning på området og at det eksisterende serviceniveau i Fredensborg Kommune fastholdes i den nye struktur. Målopfyldelse: Fra 1. januar er tandreguleringsklinikken på Borupgårdskolen i Helsingør Kommune moderniseret og ombygget således, at aftalen kunne træde i kraft. Målet var, at 97 pct. af alle de børn i Fredensborg Kommune, der tilbydes tandregulering, skulle vælge den fælles tandreguleringsklinik på Borupgårdskolen i Helsingør Kommune. I 2013 har 100 pct. af de børn i Fredensborg Kommune, der har accepteret tilbuddet om tandregulering, valgt den fælles tandreguleringsklinik i Helsingør Kommune. Økonomiopfølgning 2013 Sundhed og Forebyggelse havde et oprindeligt nettobudget på 24 mio. kr., som i løbet af budgetåret er blevet korrigeret til 25,9 mio. kr. Budgetopskrivningen skyldes primært overførsel af mindreforbrug fra 2012 samt, at budgettet på ca. 1 mio. kr. til frivilligt socialt arbejde ( 18 midler) i løbet af 2013 blev flyttet fra politikområde 13 Pleje og Omsorg til politikområde 12 Sundhed og Forebyggelse. Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 25,6 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 0,3 mio. kr. De største mindreforbrug er på følgende områder: Sundhedsplejen, hvor der er et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 2 pct. af Sundhedsplejens budget. Sundhedsfremme og forebyggelse, hvor der er et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 4 pct. af budgettet til sundhedsfremme og forebyggelse. ØKONOMI Sundhed og Forebyggelse (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Andre sundhedsudgifter Kommunal sundhedstjeneste Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Øvrige sociale formål Politikområdet total

40 Politikområde 13 Pleje og Omsorg Pleje og Omsorg varetager kerneydelserne pleje, omsorg, træning og aktivering af ældre. Myndighedsfunktion varetages i Ældre og Handicaps rådhusdel, hvorfra der visiteres til ydelser til borgerne. De selvbærende enheder under Ældre og Handicap eller private og andre offentlige leverandører, leverer ydelserne til borgerne. Pleje og omsorgsområdet løser opgaver som tager afsæt i serviceloven. Målopfølgning 2013 Der er opstillet følgende 3 udviklingsmål for servicen i 2013: Mål: Mindst 30 pct. af de borgere der søger om hjemmehjælp til praktiske opgaver og mindst 15 pct. af de borgere der søger om hjælp til personlig pleje, skal efter et træningsforløb kunne klare sig selv minimum 1 år længere. Målopfyldelse: Træning som hjælp har opnået gode resultater i I perioden 1. januar - 1.december 2013 er 134 henvist og afsluttet efter træningsforløb i forbindelse med ansøgning om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. I gruppen med personlig pleje er 41 pct. afsluttet uden hjælp og 9 pct. er afsluttet med mindre hjælp. I gruppen praktisk hjælp er 64 pct. afsluttet uden hjælp. Ved gennemgang d. 1. december 2013 klarer 28 pct. i gruppen med personlig pleje sig fortsat uden hjælp. Og 6 pct. klarer sig fortsat med mindre hjælp. Resultatet i gruppen med praktisk hjælp er, at 47 pct. fortsat klarer sig uden hjælp. Indsatsen har givet en større livskvalitet hos borgerne og har samtidig en positiv økonomisk effekt, der når udgifterne til den ekstra træningsindsats medtages netto udgør ca. 1,4 mio. kr. Mål: Ved udgangen af 2013 er den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient implementeret. Målopfyldelse: I maj blev der oprettet 24 midlertidige pladser ved udvidelsen af plejecenter Lystholm. Fem af disse pladser er akutpladser målrettet som alternativ til indlæggelse. Alle sygeplejersker og social- og 40

41 sundhedsassistenter har gennemført et undervisningsforløb i tidlig opsporing af sygdom (triage). Mål: Ved udgangen af 2013 er der udviklet flere døgntilbud til borgere med svær demens. Målopfyldelse: Benediktehjemmet er i en proces hen imod udvikling af DemensCenter Fredensborg. Der er arbejdet med den fysiske indretning i samarbejde med designere og demenskonsulenter. Opkvalificeringen af personalet er flyttet til 2014, da uddannelsen i rehabilitering og tidlig opsporing af sygdom blev prioriteret i Økonomiopfølgning 2013 Pleje og Omsorg havde et oprindeligt nettobudget på 397,2 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 406,1 mio. kr. Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 402,5 mio. kr. Regnskab 2013 viser således et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 3,5 mio. kr. Det reelle mindreforbrug er på 0,6 mio. kr. når der korrigeres for at budgettet indeholder en rest pulje på 2,9 mio. kr., der er reserveret til dækning af udgifter forårsaget af tomgang i udlejning af ældreboliger. Det reelle mindreforbrug fordeler sig med et mindreforbrug på det rammestyrede område på 0,9 mio. kr. og et merforbrug på 0,3 mio. kr. på det indsatsstyrede område. Procentuelt svarer det til en budgetafvigelse på henholdsvis 0,4 pct. og -0,2 pct. Mindreforbruget på det rammestyrede område kan henføres til et mindreforbrug på flerårige puljer og projekter. På pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede i hjemmeplejen og på plejecentre mv. er der et lille merforbrug. På det indsatsstyrede område kan merforbruget primært tilskrives ekstra udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet, hvor det især har været udgifterne til ambulant somatisk behandling der er steget. Endvidere har udgifterne til plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lignende ved pasning af døende i eget hjem været stigende i forhold til året før og har ikke kunnet rummes indenfor budgettet. Ovenstående merforbrug kan kun delvis dækkes af et mindreforbrug på de øvrige områder, herunder specielt området mellemkommunale afregninger på køb og salg af pleje- og ældreboliger. ØKONOMI Pleje og Omsorg (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Andre sundhedsudgifter Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Sundhedsfremme og forebyggelse Ældreboliger Øvrige sociale formål Indsatsstyrede område Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Andre sundhedsudgifter Forebyggende indsats for ældre og handicappede Indtægter fra den centrale refusionsordning Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign ved pasning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Politikområdet total

42 Politikområde 14 Handicap og Socialpsykiatri Handicap og Socialpsykiatri omfatter de sociale ydelser og den socialpædagogiske støtte til handicappede voksne og borgere med sindslidelser eller særlige sociale problemer. Området omfatter ligeledes borgere med misbrugsproblemer. Tilbuddene omfatter botilbud, aflastning, beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud, hjælpemidler, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt misbrugsbehandling. Handicap og Socialpsykiatris rådhusdel visiterer til ydelser til borgerne. Ydelserne leveres af enhederne under Handicap og Socialpsykiatri, private eller andre offentlige leverandører. Der benyttes bl.a. institutioner beliggende i kommunen, Lindegården (voksne udviklingshæmmede) og Johannes Hages Hus (specialiseret socialpsykiatri), samt andre specialiserede institutionstilbud, fortrinsvis i regionen. Kommunens socialpsykiatri arbejder målrettet med borgere i eget hjem og i et samarbejde med eksterne partnere, psykiatrisk center Nordsjælland, misbrugscentret, brugerorganisationer m.fl. Mål: 5 pct. af borgere i botilbud er ved hjælp af en målrettet indsats, blevet i stand til at klare sig i eget hjem med støtte. Målopfyldelse: Der er blevet målt på, hvor mange, der er flyttet fra botilbud til støtte i eget hjem. Det er ikke lykkedes at nå målet i Der arbejdes fortsat med målet i de kommende år. Det har dog vist sig at være en længere proces at motivere borgere til udflytning fra institution. Mål: Kommunen har i samarbejde med en eller flere kommuner, hjemtaget 30 pct. af misbrugsbehandlingen, således at behandlingen kan ske i borgerens nærmiljø. Målopfyldelse: Effektmålet er nået. 60 pct. af borgere i ambulant behandling for misbrug, behandles i kommuner Fredensborg kommune samarbejder med, samt i eget regi. Målopfølgning 2013 Handicap og Socialpsykiatri har opstillet følgende udviklingsmål for servicen i 2013: Mål: Alle borgere i botilbud deltager i et årligt opfølgningsmøde med inddragelse af de pårørende. Målopfyldelse: Der udarbejdes en årlig tælling af afholdte opfølgningsmøder. Effektmålet er til dels nået. Der er afholdt opfølgningssamtaler med borgere og pårørende i kommunens egne botilbud. Der er afholdt opfølgningssamtaler med 50 pct. af borgere, der bor i botilbud i andre kommuner. Økonomiopfølgning 2013 Handicap og Socialpsykiatri havde et oprindeligt nettobudget på 234,1 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 233,0 mio. kr. Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 245,8 mio. kr. Regnskab 2013 viser således et merforbrug på 12,8 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et mindreforbrug på det rammestyrede område på 0,5 mio. kr. og et merforbrug på det indsatsstyrede område på 13,3 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 4,2 pct. på det rammestyrede område og et merforbrug på 6,0 pct. på det indsatsstyrede område. I dette underskud indgår et underskud på den selvejende institution Johannes Hages Hus som p.t. er på 3,1 mio. kr. Det endelige underskud opgøres ultimo februar og skal afregnes til Fredensborg Kommune, idet institutionen fremadrettet ikke har driftsoverenskomst med kommunen. Når der korrigeres for dette er det samlede merforbrug på det indsatsstyrede område på 10,2 mio. kr. svarende til 42

43 4,6 pct.. For politikområdet i alt er det på 9,7 mio. kr. svarende til 4,2 pct. På det rammestyrede område er det Rosings Minde som har mindreforbruget. Det er opstået som følge af vakancer i løbet af året. På det indsatsstyrede område er hovedårsagen til merforbruget at antallet af brugere er steget med i alt 34,9 fuldtidsborgere som har kostet 6,4 mio. kr. mere end budgetteret. De væsentligste merforbrug fordeler sig på følgende områder: Botilbud til længerevarende ophold 5,7 mio. kr. her skal dog fratrækkes underskuddet på Johannes Hages Hus på 3,1 mio. kr. Aktivitets og samværstilbud 5,1 mio.kr. Forebyggende indsats for handicappede 4,8 mio. kr. Pleje af handicappede 1,1 mio. kr. og alkoholbehandling 1,1 mio. kr. Medfinansiering af sundhedsvæsnet for psykisk syge 0,8 mio.kr. Modsat disse merforbrug er der også områder der udviser mindreforbrug, de er: Botilbud på midlertidige ophold 4,7 mio. kr. Specialpædagogisk bistand til voksne 1,3 mio. kr. Behandling af stofmisbrugere 0,8 mio. kr. og hjælpemidler 0,6 mio. kr. Området arbejder løbende med at få vedtaget og tilpasset kvalitetsstandarderne på området samt iværksætter handleplaner til reduktion i udgifterne. Der er fremlagt en ny økonomisk masterplan for området for ØKONOMI Handicap og Socialpsykiatri (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf.101) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kommissioner, råd og nævn Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Indsatsstyrede område Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Botilbud for personer med særlige sociale problemer Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Indtægter fra den centrale refusionsordning Kommunale tilskud Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Sociale formål Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Politikområdet total

44 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Regnskab 2013 Korrigeret budget Beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget behandler sager fra politikområdet Beskæftigelse. Udvalgets samlede budget var i 2013 på 434 mio. kr. Regnskabet viser et samlet forbrug på 438 mio. kr. svarende til et forbrug på 101 pct. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit. 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Arbejdsmarkedsudvalget 100,91% Beskæftigelse Forbrugs-% 44

45 Politikområde 11 Beskæftigelse Beskæftigelsesområdets primære formål er at sikre, at kommunens ledige borgere får eller bevarer fodfæstet på arbejdsmarkedet samt endvidere at sikre, at kommunens virksomheder kan få den ønskede arbejdskraft. Byrådet vedtog i det forgangne år Beskæftigelsesplan 2013 for kommunen. Planen sigter efter, at kommunen har et tæt samarbejde med virksomhederne for at fremme en virksomhedsrettet aktiveringsstrategi. Det skal være med til at sikre, at kommunen ikke blot lever op til ministermålene, men også til de lokale mål som er fastsat i kommunen. Blandt disse lokale mål er fortsat målsætningen om, at kommunen skal have Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed. Målet skal nås gennem de ideer og initiativer, der blev fremlagt i Ungeplan 2. Målopfølgning 2013 Opfølgning på politiske målsætninger inden for politikområdet er beskrevet nedenfor. Målene er de ministermål, som er indeholdt i Beskæftigelsesplan Flere unge skal have en uddannelse Mål Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse (andelen af perioden uden beskæftigelse, der bruges på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse) skal være på mindst 28,4 pct. Målopfyldelse Det er endnu ikke muligt at opgøre om målet er nået, da der først foreligger endelige data på området i april De tilgængelige data fra april 2013, som kun dækker 1. kvartal af året, tyder imidlertid på, at det vil være svært at nå målet. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet- færre personer på førtidspension Mål Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 118 personer. Målopfyldelse Tilgangen af personer til førtidspension har været på 51 personer og målet er således nået. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål Antallet af langtidsledige skal begrænses til 232 personer. Målopfyldelse For 2013 var antallet af langtidsledige gennemsnitligt 258. Målet om at begrænse antallet af langtidsledige til højest 232 langtidsledige er således ikke opfyldt. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål Antallet af private og offentlige løntilskudspladser skal minimum udgøre henholdsvis 160 og 270. Der skal være minimum 50 partnerskabsaftaler med private virksomheder og 80 med offentlige virksomheder og der skal hjemtages 100 ordinære jobordrer. Målopfyldelse 101 private og 159 offentlige løntilskudspladser. Det er lavere end målsætningen, men afspejler behovet for løntilskud i perioden. Der er indgået partnerskabsaftaler med 46 private og 83 offentlige virksomheder. Målet er således nogenlunde opfyldt. Der er hjemtaget i alt 191 ordinære jobordrer. Det betyder, at målet er nået. Økonomiopfølgning 2013 Udgifterne til beskæftigelsesområdet følger tæt konjunkturerne på landsplan da det er en medvirkende årsag til at bestemme ledigheden. Overordnet er udgifterne på beskæftigelsesområdet karakteriseret ved, at der er tale om ydelser, der er bestemt ved lov og dette begrænser kommunens handlemuligheder. 45

46 I 2013 have beskæftigelsesområdet et oprindeligt nettobudget på 435,6 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 434 mio. kr. Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 438 mio. kr. Regnskab 2013 viser således et merforbrug i forhold til korrigeret budget på ca. 4 mio. kr. Det dækker over både mer- og mindreforbrug på enkelte områder. Merforbruget skyldes særligt, at der har været højere end forventede udgifter til kontante ydelser til ledige borgere, såsom modtagere af a- dagpenge og kontanthjælp. Endvidere skal det noteres, at kommunen har væsentligere højere end forventede udgifter til særlig uddannelsesydelse til de borgere, som var på vej ud af a- dagpengesystemet samt øgede udgifter til boligydelse til pensionister. Desuden har kommunen også brugt væsentlig flere penge end budgetlagt på arbejdsmarkedsforanstaltninger til borgere, hvilket også har påvirket regnskabet i negativ retning. Mindreforbruget omhandler særligt færre udgifter til førtidspension, hvilket er et resultat af reformen af området som skete i ØKONOMI Beskæftigelse (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Indsatsstyrede område Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Andre fritidsfaciliteter Beboelse Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Beskæftigelsesordninger Boligsikring - kommunal medfinansiering Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Botilbud for personer med særlige sociale problemer Dagpenge til forsikrede ledige Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner mv Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud Personlige tillæg m.v Produktionsskoler Repatriering Ressourceforløb Revalidering Sekretariat og forvaltninger Seniorjob til personer over 55 år Sociale formål Sygedagpenge Uddannelsesordning Øvrige sociale formål Politikområdet total

47 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Beredskab Borgerser. administrativ politisk støtte Finansiering Anlæg Regnskab Korrigeret budget Økonomiudvalget behandler sager fra politikområderne Beredskab, Borgerservice, administrativ og politisk støtte, Finansiering samt Anlæg. Udvalgets samlede budget udgjorde i 2013 netto en indtægt på 2,082,1 mio. kr. På Beredskab var der et udgiftsbudget på 8,9 mio. kr., på Borgerservice, administrativ og politisk støtte var budgettet på 284,2 mio. kr. På politikområdet Finansiering var budgettet en indtægt på 2.461,9 mio. kr. Endelig var der et anlægsbudget på 86,8 mio. kr. Regnskab 2013 viser et forbrug på 8,8 mio. kr. på Beredskab, 256,7 mio. kr. på Borgerservice. Administrativ og politisk støtte, mio. kr. på Finansiering og 75,7 mio. kr. på anlæg. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Økonomiudvalget Beredskab Borgerser. administrativ politisk støtte Finansiering Anlæg Forbrugs-% 47

48 Politikområde 15 Beredskab Det kommunale redningsberedskab (Nordsjællands Brandvæsen) har ansvaret for indsatsen ved ulykker, som finder sted inden for kommunens grænser, og skal i henhold til beredskabsloven kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom, miljøet samt ved ulykker og katastrofer herunder krigshandlinger. Det kommunale redningsberedskabs opgaver (Nordsjællands Brandvæsen) varetages i et kommunalt fællesskab med Helsingør Kommune. Byrådet har ansvaret for, at redningsberedskabet lever op til beredskabslovgivningens krav og for at tilrettelægge et redningsberedskab, der kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats set i forhold til de lokale risici. Beredskabskommissionen varetager den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Borgmester Thomas Lykke Pedersen er i perioden formand for Beredskabskommissionen. Målopfølgning 2013 Beredskabsplaner Mål: Vi skal være endnu bedre rustet til at håndtere krisesituationer. Målopfyldelse: Målet er nået, når Byrådet har godkendt de nye beredskabsplaner senest i efteråret Byrådet godkendte i juni 2013 en plan for det samlede beredskab for den kommende byrådsperiode. I samarbejde med Nordsjællands Brandvæsen er der udarbejdet helt nye beredskabsplaner efter de seneste anbefalinger fra Beredskabsstyrelsen, herunder at alle centre har gennemført en risiko- og sårbarhedsanalyse. Som et gennemgående element er planerne udarbejdet, så de fremstår så operationalisérbare som muligt - dvs. at de dermed også er forholdsvis enkle. Dette er også i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens anbefalinger. 48

49 Ny hjælpemiddelcentral Mål: Stordriftsfordele fra hjælpemiddelcentralen i Målopfyldelse: Målet er nået ved en længerevarende dokumentation for, at hjælpemiddelcentralen giver de forudsatte stordriftsfordele. Den nye hjælpemiddelcentral på brandstationen i Fredensborg blev indviet i Hjælpemiddelscentralen skal sikre en optimal hjælpemiddeldrift for Fredensborg og Helsingør kommuner samtidigt med, at der støttes op omkring brandberedskabet i dagtimerne. Målsætningen er at udnytte de stordriftsfordele det giver at lægge de to kommuners hjælpemiddeldepoter sammen. Hjælpemiddelcentralen har således i 2013 udført opgaver, hvilket er en stigning på 6,5% i forhold til året før (10427). Samtidig har vi i 2013 forbedret vores leveringtiden til borgerne med 25%. Året bød også på en grøn smiley fra arbejdstilsynet på vores nyindrettede arbejdsplads. Indsats 5 minutter til udrykning Mål: Flere deltidsbrandmænd med den rette profil. Målopfyldelse: Der gennemføres som nævnt en kampagne med Beredskabsforbundet, og i forlængelse heraf følges der op på rekrutteringskampagnen, så det tydeligt dokumenteres, hvorvidt Nordsjællands Brandvæsen oplever flere ansøgere til stillingen som deltidsbrandmand. Nordsjællands Brandvæsen har i samarbejde med Beredskabsforbundets hvervekonsulenter gennemført en kampagne i 2013 med henblik på at øge interessen for jobbet som deltidsbrandmand og hverve flere brugbare profiler. Det er lykkedes med stor succes, så der nu er venteliste til jobbet. Økonomiopfølgning 2013 Det oprindelig budget for Beredskabet var på kr. 8,7 mio. Budgettet blev i løbet af 2013 justeret med samlet kr , der skyldes overførsel af et mindreforbrug fra 2012 pga. lavere udgifter til brandvæsnets opgaver. Det korrigerede budget udgør kr. 8,9 mio., hvoraf der er afholdt udgifter for ca. kr. 8,8 mio. Der er således i 2013 et mindreforbrug på ca. kr Udgifterne til Beredskabet afhænger af omfanget af hændelser i løbet af året. I 2013 er den beskedne stigning i udgifterne til hændelserne i kommunen således afholdt inden for det forventede budget på grund af faldet af hændelser i ØKONOMI Beredskab (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Redningsberedskab Politikområdet total

50 Politikområde 16 Borgerservice, administrativ og politisk service Politikområdet dækker aktiviteter rettet mod borgerne i f.eks. borgerservicecentret, jobcentret den sociale sagsbehandling, børn-, unge-, ældre- og sundhedsafdelingen samt byggesager og tekniskog miljømæssig sagsbehandling. Området omfatter også det politiske virke, dvs. udgifter til valg, byrådets vederlag, møder mv. og sekretariatsbetjening af byråd, borgmester, udvalg, råd og nævn. Hertil kommer de administrative støttefunktioner som økonomi, løn, ejendomsadministration og it. Politikområdet dækker således over mange forskellige områder og bliver dermed også rammesat af flere forskellige politikker. Derudover sættes retningen for udviklingen af administration og organisation af direktionens ledetråd. Mål og indsatser tager overordnet udgangspunkt i kommunens vision. Målopfølgning 2013 Fornyelse af velfærdsydelser En frisat offentlig sektor Mål: Frikommuneforsøget skal bidrage til udviklingen af nye og tidssvarende velfærdsløsninger til gavn for borgerne. Målopfyldelse: Fredensborg Kommune ansøgte om i alt 87 forsøg, heraf har vi fået godkendt 65 forsøg, fået afslag på 20, og afventer svar på 2. Hovedparten af forsøgene er iværksat med udgangen af 2013 og dækker bredt på områder såsom ældre, skole, beskæftigelse, digitalisering, klima mv. Der er udarbejdet implementeringsplaner for de iværksatte forsøg, hvoraf de fleste forventes at forløbe indtil Én samlet og digital borgerservice Mål: Fremtidens borgerbetjeningsstruktur i Fredensborg Kommune skal være kendetegnet ved stor økonomisk effektivitet og brug af fremtidssikrede løsninger. Borgerne skal kunne få klaret så mange sager som muligt hurtigt og ved kun én henvendelse til kommunen. Primært digitalt men fortsat med muligheden for telefonisk og personlig betjening. Målopfyldelse: Som led i indsatsen for at øge borgernes inddragelse i mødet med kommunen via selvbetjenings- og medbetjeningsløsninger, blev app en Rapport fra stedet lanceret i maj Med app en kan borgerne på en nem og hurtig måde informere kommunen om forhold, der skal udbedres, fx hul i vej, bjørneklo og hærværk. De områder, hvor det er obligatorisk at anvende digitale selvbetjeningsløsninger, blev også udvidet i Skal man f.eks. vælge læge, søge om hjælpemidler, anmelde rotter eller søge økonomisk friplads på daginstitutionsområdet, så skal det nu ske digitalt. Flere og flere modtager også deres post fra kommunen digitalt via e-boks. 32 pct. af kommunens borgere har i dag sagt ja tak til at modtage post fra kommunen digitalt. Ved udgangen af 2015 skal alle danskere have en digital postkasse til brug for kommunikation med det offentlige. I 2014 intensiveres indsatsen derfor, så både borgere og medarbejdere bliver klar til den digitale kommunikation. Effektiviseringer gennem innovation og intelligente løsninger Udgangspunktet for udbredelse af innovative, digitale og velfærdsteknologiske løsninger i kommunens skoler, institutioner og plejecentre er et fremtidssikret netværk. Byrådet godkendte derfor i september 2013 modernisering af kommunens fiberring, så skoler, institutioner og plejecentre får en hurtig og stabil forbindelse til internettet og til de administrative systemer. Moderniseringen forventes tilendebragt i Tilfredse borgere Fredensborg Kommunes nye erhvervsservice med en indgang til erhvervslivet I løbet af 2013 er forberedelserne til etablering af Fredensborg Erhvervsservice færdiggjort med det formål at skabe bedre rammer for erhvervslivet. Det skal skabe et bedre grundlag for vækst, arbejdspladser og bosætning. Et bedre erhvervsklima skal være et delelement i arbejdet med at tiltrække flere virksomheder og iværksættere og i at fastholde og tiltrække ressourcestærke borgere. 50

51 Attraktiv arbejdsplads I disse år er der krav om øget produktivitet og lavere omkostninger. Derfor er det vigtigt at have fokus på at fastholde en attraktiv arbejdsplads. Mål: At der på den enkelte arbejdsplads kan rapporteres en stigning i trivslen i forhold til de indsatsområder, som arbejdspladsen har valgt at arbejde med. Målopfyldelse: 89 procent af kommunens medarbejdere svarede på trivselsmålingen, der blev gennemført i september Det er den højeste svarprocent nogensinde for deltagende kommuner i Great Place to Work undersøgelsen. Resultatet af undersøgelsen viser, at mere end otte ud af ti medarbejdere synes, at Fredensborg Kommune er et godt sted at arbejde. Det er en stigning i forhold til seneste trivselsundersøgelse, hvor 72 procent mente, at kommunen er en god arbejdsplads. Fredensborg Kommune opnåede en 9. plads i konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdspladser ud af 120 deltagende virksomheder. Alle arbejdspladser har drøftet trivselsresultatet og udarbejdet handleplaner, som omsætter resultatet af trivselsundersøgelsen til handlinger i hverdagen. Der bliver medio 2014 foretaget en evaluering af de igangsatte handleplaner. Økonomiopfølgning 2013 Der er et mindreforbrug på politikområdet i 2013 på ca. 24 mio. kr. De største mindreforbrug ligger på kommunaldirektørens område, heraf kan nævnes: 7,1 mio. kr. i løn og barselspuljer i Center for Løn og HR 8,4 mio. kr. i Center for Økonomi og Indkøb som dækker over bevillingsreserven og overførsler fra tidligere år. 5,6 mio. kr. på kommunaldirektørens budget til overførsler, uddannelse, løn mv. ØKONOMI Borgerservice, administrativ og politisk støtte (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Driftssikring af boligbyggeri Kirkegårde Fælles formål Andre sundhedsudgifter Øvrige sociale formål Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Udvikling af menneskelige ressourcer Erhvervsservice og iværksætteri Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer Forsikringer Politikområdet total

52 Politikområde 17 Finansiering Politikområdet omfatter kommunens indtægter fra skatter, tilskud- og udligning, samt indtægterne fra lån. Målopfølgning 2013 Mål: Kassebeholdning på minimum 60 mio.kr. Målopfyldelse: I 2013 var der budgetteret med et mærkbart fald i kasseholdningen. Kassetrækket var konsekvensen af en delvis egenfinansiering af den ny skole ved Vilhelmsro i Fredensborg, dels overdragelsen af opgaver til Udbetaling Danmark, der alene gav et kassetræk på 44 mio.kr. Kassebeholdningen faldt således fra 116 mio.kr., primo året til 38,5 mio.kr. ved udgangen af Et fald på 77,6 mio.kr. i I budgetperioden er der budgetteret med en kasseopbygning, således at målsætningen for kassebeholdningen igen opfyldes senest i Mål: Tilpasning af renteafdækning i.f.t. den økonomiske politik. Byrådet har en målsætning om, at en større andel af gælden skal være variabelt (og dermed typisk lavere) forrentet. Igennem 2013 løb to SWAPaftaler ud, hvilket kan ses på diagrammet ved at det røde felt blev mindre og ved udgangen af 2013 var rente-afdækningen nede på 345,5 mio.kr., svarende til at 61 pct. af gælden er fast forrentet. Mål: Gælden nedbringes. Målopfyldelse: Kommunens samlede langfristede gæld er i 2013 nedbragt fra 632 mio. kr. til 612 mio. kr. Størstedelen af den langfristede gæld er hos Kommunekredit og var ultimo 2012 på 580 mio.kr. Ultimo 2013 var gælden nedbragt til 568 mio.kr. Der er optaget nye lån for 29 mio.kr., hvoraf låntagning til energiinvesteringer udgjorde knap 10 mio. kr. Bruttoafdrag på gæld til Kommunekredit var 41 mio.kr. og netto blev der således afdraget 12. mio. kr. Udover afdrag til Kommunekredit blev der afdraget 2 mio. kr. på øvrig langfristet gæld, således at der netto er betalt afdrag på 14 mio. kr. på gælden. Hertil kommer øvrige bevægelser, primært ændringer i værdien på kommunens valutaswap. Den samlede langfristede gæld er dermed reduceret med godt 20 mio. kr. Se i øvrigt note 9 om den langfristede gæld. Økonomiopfølgning 2013 På diagrammet ovenfor ses den samlede langfristede gæld som det blå område. Det røde område viser den del af gælden, der er optaget med fast rente. Rentesikringen sker typisk ved at de variabelt forrentede lån ombyttes til fast forrentede lån gennem en såkaldt SWAP-aftale. Byrådet havde i 2013 valgt statsgaranti for kommunens indtægter fra Skat, tilskud og udligning. Valg af statsgaranteret indkomstgrundlag giver en høj grad af sikkerhed for at de budgetlagte indtægter kan realiseres. Alternativet til statsgaranti er selvbudgettering og det blev fravalgt, på grund af skønnet risiko for lav udvikling i skattegrundlaget. Udligning og generelle tilskud Budget 2013 for udligning og generelle tilskud lød på indtægter på 192 mio.kr. og blev i løbet af året nedjusteret til 188 mio.kr. i det korrigerede budget. 52

53 Den primære årsag til nedjusteringen var, at Regeringen ændrede beskæftigelsestilskuddet og udbetalte et lavere beskæftigelsestilskud ved midtvejsreguleringen Regnskabet på området viste mio.kr. altså en million højere end budgetlagt i det korrigerede budget. Forklaringen var at Økonomi- og Indenrigsministeriet uventet valgte at udbetale en uforbrugt del af en særtilskudspulje i december Skatteindtægter og selskabsskat Indkomstskatten var budgetlagt til 1,90 mia.kr. men blev i løbet af året opjusteret til 1,903 mia.kr. altså 3 mio.kr. højere. Dette skyldtes at den såkaldte forskerskat udviklede sig mere positivt end forventet. Forskerskat betales blandt andet af forskere med midlertidigt ophold i kommunen. Selskabsskatten var budgetlagt til en indtægt på 62,1 mio.kr. og dette blev realiseret. Den udbetalte selskabsskat i 2013 er indtjent af virksomhederne tre år tidligere d. v. s Niveauet for selskabsskat i Fredensborg er steget gennem de sidste to år, hvilket hænger sammen med gode regnskabsresultater fra blandt andet Coloplast. Grundskyld og dækningsafgift Indtægterne fra grundskyld og dækningsafgift var budgetlagt til 262,8 mio.kr., men blev i løbet af året opjusteret til 264,9 mio.kr. Årsagen var at grundværdierne i kommunen steg en anelse mere end skønnet. De sidste tre år har billedet ellers været modsat at fremskrivningen af grundværdierne efter KL s skøn har været lidt højere end den faktiske udvikling i Fredensborg. Det har betydet at indtægterne på området de år har skullet nedjusteres. Lån Lånerammen på 29,1 mio.kr. var resultatet af Byrådets beslutning om at tilføre budget 2012 og 2013 ekstra likviditet i form af ekstra kort låntagning på 25 mio.kr. i 2012 og 2013, hvis der kunne opnås låneadgang. Før budgetvedtagelsen 2013, var der således disponeret med 4,1 mio.kr. i lånoptagelse i Da Fredensborg havde opnået dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til at optage lån på 19,5 mio.kr. til konkrete projekter i budget 2013 og samtidig havde automatisk låneadgang til 14 mio.kr., var det således muligt at optage lån for i alt 33 mio.kr. En del af den ledige låneramme blev brugt til at etablere en garanti til Fredensborg Vandrehjem på 2,5 mio.kr. I alt blev hjemtaget lån på 29,1 mio.kr. Heraf vedrører 4,1 mio. kr. lån til indefrosne ejendomsskatter, og 9,6 mio. kr. lån til energiinvesteringer. Det betyder, at der kun er optaget 15,4 mio. kr. i ekstraordinær låntagning som følge af den lave likviditet. Finansiering - samlet Det samlede resultat for området Finansiering blev indtægter på 2,448 mia.kr., hvilket var godt 2 mio.kr. højere end det oprindelige budget på området. I det korrigerede budget 2013 var der forventet indtægter på samlet 2,462 mia.kr. altså 14 mio.kr. højere end regnskabet viser. Årsagen til forventningen, var at låntagningen blev opjusteret som følge af planlagte energi-investeringer, der udløser automatisk låneadgang. En del energiinvesteringer har imidlertid måttet skydes til ØKONOMI Finansiering (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Udligning og generelle tilskud Kommunal indkomstskat, inkl. visse indkomster Selskabsskat Grundskyld og dækningsafgift Lån Politikområdet total

54 Politikområde 18 Anlæg Politikområdet dækker alle nye anlægsinvesteringer i Fredensborg Kommune og kommunens køb og salg af grunde og ejendomme. Politikområdet omfatter ligeledes tilpasning af kommunale ejendomme til nye behov og varetagelsen af de kommunale veje og arealer. Målopfølgning 2013 Det samlede anlægsbudget I 2013 afsatte Byrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen et anlægsbudget på 75,8 mio. kr. til nye investeringer og genopretning af eksisterende anlæg i kommunen. Inklusive overførsler af ikke færdiggjorte anlægsprojekter fra 2012 var det korrigerede anlægsbudget for 2013 på 86,8 mio. kr. Klimatilpasning i Kokkedal Fredensborg Kommune har igangsat Danmarks største klima-projekt af sin art, hvor en hel bydel i Kokkedal arbejder med at udnytte regnvand som en ressource blev vinderen af arkitektkonkurrencen fundet og vinderprojektet tilrettet samt udviklet til en helhedsplan. Herefter blev der holdt første spadestik til vandlegepladser ved Børnehusene i Kokkedal, som skal gennemføres i foråret Opretholdelse af fastlagt serviceniveau på veje og stier I foråret 2013 indgik kommunen efter EU-udbud, en 15 årig funktionskontrakt og en 4-årig rammeaftale med asfaltfirmaet Colas om vedligeholdelsen af asfalten på kommunens veje og stier. Kontrakterne omfatter - udover kommunens driftsbudget til løbende asfaltvedligeholdelse - et anlægsbudget på 25 mio. kr. til opretholdelse af serviceniveauet. Heraf anvendes 9 mio. kr. i Rundkørsel ved Isterødvejen Krydset Isterødvejen/Kirkeltevej var udpeget som sort plet i kommunens trafiksikkerhedsplan. Krydset har i flere år været meget uheldsbelastet og Byrådet bevilligede 8,8 mio. kr. til projektering og anlæg af en rundkørsel i Rundkørselen blev anlagt i sommeren 2013 og indviet i oktober Bygningsvedligeholdelse: Der blev i 2013 istandsat en række forskellige kommunale bygninger. Byrådet havde i budget 2013 afsat en anlægsbevilling på 17.6 mio. kr. til bygningsgenopretning, som er blevet fordelt på skoler, daginstitutioner, kultur og fritidsbygninger, udearealer samt ældreinstitutioner, som alle trænger til istandsættelse. Iværksatte arbejder har omfattet både opgradering af tekniske anlæg, tagrenovering, vinduesudskiftninger, malerarbejder mm. Idrætscenter i Humlebæk: Der er afholdt konkurrence om etablering af nyt idrætscenter i Humlebæk og der er indgået kontrakt med totalentreprenør. Det nye idrætscenter forventes indviet i Sikring af godt indeklima De kommunale bygninger er screenet for PCB. PCB har været anvendt i fugemateriale i byggerier opført i peroden Den samlede konklusion af screeningen er, at niveauet af PCB i vores kommunale bygninger er lavt. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med tiltag som forsegling af fuger. Økonomiopfølgning 2013 På anlægsområdet var der for 2013 et oprindeligt budget på 75,8 mio. kr., som i løbet af året blev til et korrigeret budget på 86,8 mio. kr. Regnskab 2013 viser et nettoresultat på 75,7 mio. kr. Regnskab 2013 viser således et mindreforbrug på 11,1 mio. kr. Der har i 2013 løbende har været fokuseret på at tilpasse budgettet til det forventede forbrug. Der er således ved årets budgetrevisioner (primært budgetrevisionen pr. 30. november 2013) overført 68,1 mio. kr. til Blandt de væsentligste overførsler er: Vedligeholdelse af vejkapitalen For anlægsprojektet Vedligeholdelse af vejkapitalen blev der ved budgetrevision overført 21 mio. kr. fra 2013 til Overførslen skyldes en 54

55 forsinket licitation som medførte at størstedelen af budgettet først forventes brugt i Ny idrætshal i Humlebæk Ved budgetrevision blev der overført 7,5 mio. kr. ud af 10 mio. kr. til Arbejdet på hallen er igangsat i 2013 men størstedelen af betalingerne forventes først at falde i Lånefinansierede klimatiltag Fredensborg Kommunes budget indeholdt en ambitiøs målsætning om at lånefinansiere et tocifret millionbeløb til energirigtige investeringer i kommunens bygninger over 4 år. For 2013 blev der budgetteret med klimainvesteringer for 15 mio. kr. Af disse blev de 6,1 mio. kr. overført til 2014 i forbindelse med budgetrevision Ved afslutningen af 2013 var der foretaget investeringer for 9,6 mio. kr. ØKONOMI Anlæg (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Rammestyrede område Bygningsvedligeholdelse Vedligeholdelse af vejkapitalen Kapacitetsudvidelse Plejecenter Lystholm Lånefinansierede klimatiltag Rundkørsel ved Isterødvejen Energirigtige investeringer 2011 og Skolen ved Vilhelmsro Ombygning af Lindegården Øvrige anlægsprojekter Klima og Energipulje Anlæg og vedligeholdelses af veje og stier Klimatilpasning i Kokkedal Diverse anlægsprojekter på skoler og daginstitutioner Energibesparende foranstaltninger Idrætsfaciliteter i Humlebæk (hovedprojekt) PCB Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning ABA automatisk brandsikringsanlæg Fejlkoblinger kloak Anlægsindtægter, herunder salg af grunde Politikområdet total

56 Hoved- og nøgletal ØKONOMI Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal (1.000 kr.) Løbende priser Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed (før anlæg) Resultat af det skattefinansierede område* Resultat af forsyningsvirksomheder, drift Balance, aktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender* Værdipapirer Likvide beholdninger Balance, passiver Egenkapital Hensatte forpligtigelser Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv Kortfristet gæld* Langfristet gæld Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Likvide aktiver i alt (mio. kr.)** Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld i alt Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,40 25,40 Grundskyldspromille 24,65 24,65 Indbyggertal ** Med virkning fra 2013 er der ændret regnskabspraksis for periodisering. ** Kassebeholdningen opgøres som gennemsnittet af indestående i banken gennem det sidste år. Faldet i kassebeholdning i 2013 på 78 mio.kr. afspejler således det store kassetræk gennem 2012 til finansiering af ny skole ved Vilhelmsro og omlægningerne som følge af etableringen af udbetaling Danmark i

57 Anvendt regnskabspraksis 1. Driftsregnskabet Regnskabet aflægges i henhold til Styrelsesloven og gældende bekendtgørelser. Ud over denne beretning er der udarbejdet yderligere specifikationer og bemærkninger i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets krav. Totalregnskab Kommunens regnskab er totalregnskab. Det vil sige, at regnskabet omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår også udgifter, indtægter, aktiver og passiver vedrørende de selvejende institutioner, hvortil kommunen yder tilskud. Periodisering af indtægter og udgifter Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget eller præsteret. Indtægterne er henført til det år, hvor retten dertil er erhvervet eller optjent. Anlægsinvesteringer periodiseres som de øvrige udgifter og indtægter. Kontering i supplementsperioden Økonomi- og Indenrigsministeriet har i orienteringsskrivelse af 15. april 2013 ændret reglerne for kontering i supplementsperioden. Efter de nye regler klassificeres udgifter og indtægter, der afholdes inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår som periodeafgrænsningsposter under kortfristet tilgodehavende. Udgifter og indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår klassificeres som henholdsvis kortfristet gæld og kortfristet tilgodehavende. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. Det er ikke vurderet muligt at opgøre og tilrette de historiske oplysninger i regnskabet. Forsyningsvirksomhed Fra 2010 har affaldsområdet været organiseret i Fredensborg Forsyning A/S. Fra regnskab 2012 har Økonomi- og Indenrigsministeriet præciseret at kommuner der har affaldshåndteringen organiseret i et kommunalt aktieselskab, skal have registreringer af drift af affaldsordninger og mellemregningen i kommunens regnskab. 2. Omkostningsregnskabet Omkostningsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regler som Økonomi- og Indenrigsministeriets har fastlagt herom jævnfør Budget- og Regnskabssystemet. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde kommunen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå kommunen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden regnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. For en række aktiver og forpligtelser er indregning dog frivillig om end de måtte opfylde ovenstående kriterier. Det omfatter rekreative arealer, kunst og infrastruktur på aktivsiden samt hensættelser til imødegåelse af visse krav, skyldigt overarbejde og feriepengeforpligtelser under forpligtelser. Sådanne aktiver og forpligtelser er ikke indregnet i regnskabet. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. For finansielle instrumenter er valutaswaps teknisk omregnet til landfristet gæld (2011- regler). Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. 57

58 Immaterielle anlægsaktiver (udviklingsprojekter, patenter og licenser) Immaterielle anlægsaktiver omfatter ikke finansielle anlægsaktiver uden fysisk substans eksempelvis udviklingsprojekter, patenter og licenser. Indregning sker, hvis aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår og kostprisen overstiger 100 tkr. Udviklingsprojekter vedrørende ydelser og processer, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i organisationen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende det pågældende ydelse eller den pågældende proces, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Måling sker som udgangspunkt til kostprisen for de medgåede eksterne ressourcer, der er til et udviklingsprojekt. Efter færdiggørelse af udviklingsprojektet afskrives udviklingsomkostningerne lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden kan ikke overstige 10 år. Erhvervede immaterielle rettigheder i form af patenter og licenser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Patenter afskrives lineært over den resterende patentperiode, og licenser afskrives over aftaleperioden, dog maksimalt 10 år. Der foretages ikke opskrivning på immaterielle anlægsaktiver. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og inventar med en anskaffelsessum på over 100 tkr. måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet eller nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser og omkostninger. Ejendomme erhvervet før måles til den offentlige ejendomsvurdering pr med tillæg af forbedringer og fratrukket akkumulerede afskrivninger efter denne dato. For øvrige aktiver erhvervet før , hvor kostprisen ikke har kunnet opgøres med rimelig sikkerhed, er måling sket til genanskaffelsesværdi tilbagediskonteret til anskaffelsestidspunktet og fratrukket akkumulerede afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Tekniske anlæg Maskiner Specialudstyr Transportmidler Inventar, IT-udstyr mv år år år 5-10 år 5-8 år 3-10 år Fra og med 2010 er kommunens regnskabspraksis ændret: Der foretages generelt ingen bunkning ved aktivering af aktiver. Der er ikke ændret praksis i forhold til de tidligere registreringer efter reglen. Aktiveringen af aktiver som bunkning har tidligere været afgrænset ud fra aktiver der enkeltvis havde en anskaffelsessum under 100 tkr. men var anskaffet til fælles formål for eksempel inventar og itudstyr kunne indregnes og måles samlet i forbindelse med nybygning, tilbygning og modernisering. Der er ikke foretaget samlet registrering af små aktiver før Da ændringen foretages fremadrettet bevirker det, at der ikke er fortaget tilrettelse af nøgletal og sammenligningstal. Forholdet har ikke nogen virkning på kommunens sammenligningstal. Indretning af kommunal aktivitet i lejede lokaler indregnes, såfremt værdien overstiger 100 tkr. Indretningen måles til kostpris og afskrives over den forventede brugstid dog maksimalt den resterende lejeperiode eller 10 år. Der foretages ikke fradrag for en eventuel reetableringsforpligtelse i forbindelse med fraflytningen af lejemålet. Hvis der på baggrund af en faktisk hændelse kan konstateres en væsentlig forringelse af aktivets værdi, som ikke antages at være af midlertidig karakter foretages der nedskrivning af aktivet. Ned- 58

59 skrivning foretages til den værdi, som aktivet forventes at have i den fremtidige serviceproduktion. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af anlægsaktiverne. Finansielle anlægsaktiver (langfristede tilgodehavender) Tilgodehavender hos Landsbyggefonden er målt til 0 kr., da indskuddet er rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Øvrige finansielle anlægsaktiver måles til nominel værdi under de respektive regnskabsposter dertil. Der nedskrives på tilgodehavender hos grundejerne, udlån til beboerindskud samt andre langfristede tilgodehavender til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet. Omsætningsaktiver Varebeholdninger (kan fx være lagerbeholdning af maskiner eller inventar) Varebeholdninger indregnes såfremt værdien overstiger tkr. Udgør værdien mellem tkr. foretages kun indregning, såfremt der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene (væsentlige forskydninger er her defineret som 50% af primobeholdningen og 10% af omsætningen/bruttoudgiften på funktionen eller stedet, hvor forskydningerne skal registreres). Varebeholdninger under 100 tkr. indregnes ikke. Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden (First In First Out). Kostprisen for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede varer og varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn samt indirekte produktionsomkostninger. Hvis der konstateres væsentlige, ikke forbigående, værdiforringelser af varebeholdningernes værdi foretages nedskrivning til forventet nettorealisationsværdi. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af varebeholdningerne. Omsætningsaktiver - Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger indregnes i denne regnskabspost fra det tidspunkt der er truffet beslutning om salg (typisk ved afgivelse af anlægsbevilling). Arealerhvervelsen og løbende omkostninger måles til kostpris. Arealer anskaffet før måles dog til ejendomsvurdering pr Den forholdsmæssige værdi af frasolgte arealer overføres til resultatopgørelsen i takt med at salget sker. Omsætningsaktiver tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Derudover indregnes mellemregning mellem indeværende og nyt år svarende til indbetalinger i nyt år vedrørende tilgodehavender i indeværende år. Periodeafgrænsningsposter og øvrige tilgodehavender måles til nominel værdi. Omsætningsaktiver - andre værdipapirer og kapitalandele Kapitalandele i noterede organisationer måles til kursværdien på balancedagen. Kapitalandele i unoterede organisationer (eksempelvis kommunale fællesskaber) indregnes og måles efter den indre værdis metode (equitymetoden). Kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af organisationens regnskabsmæssige indre værdi. Værdien af kapitalandelen bliver bogført et år bagud, da det ved kommunens regnskabsafslutning ikke er muligt at indhente regnskaber fra det afsluttede regnskabsår da de ikke er færdigudarbejdet på dette tidspunkt. Donationer Ved private donationer af aktiver eller modtagelse af indskud på over 100 tkr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion indregnes aktivet til den kostpris, som der skulle betales for det, hvis det ikke var modtaget som donation (dagsværdi). Aktivet afskrives lineært og over samme årrække som et tilsvarende aktiv købt af kommunen. Egenkapital Egenkapitalen omfatter modpostkonti for aktiver optaget efter de omkostningsbaserede principper og balancekonto, som er udtryk for den finansielle egenkapital. 59

60 Måling for modpostkonti sker (med modsat fortegn) som angivet under materielle og immaterielle anlægsaktiver. Måling for balancekontoen sker som udgangspunkt til nominel værdi (væsentligste afvigelse herfra er modsatrettede bevægelser vedrørende forskydninger i tjenestemandspensionsforpligtelsen jf. omtale heraf). Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Bagatelgrænsen er kr. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Forpligtelsen opgøres ved aktuarmæssig beregning på baggrund af forudsætninger om en pensionsalder på 62 år, Danmarks Statistiks seneste officielle levealderforudsætninger og en intern rentesats på 2 pct. Forpligtelsen beregnes minimum hvert 5. år. Forpligtelsen reguleres hvert år med tillæg af 20,3% af den samlede lønudgift for tjenestemandsansatte og fradrag for løbende pensionsudbetalinger samt eventuel nettoudgift til pensionsforsikringspræmier. Pensionsforpligtelsen for lærere/pædagoger i den lukkede gruppe indgår i balancen beregnet med en forpligtelse op til de 63,5 år. Forpligtelsen reguleres med den årlige lønfremskrivningsprocent samt eventuelle diskonteringsprocent. Fra 1. juli 2013 er kommunen forpligtet til at medfinansiere pensionsudgifter til kommunalt ansatte folkeskolelærere og pædagoger på henholdsvis trin 44 og 37 (statslige trin) og derover. Folkeskolelærere og pædagoger (ledergruppen) på hhv. skalatrin S48 og S46 og derover. For disse grupper afholder staten udgiften til med deres aktuelle skalatrin. Fra regnskab 2008 indregnes hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. I forhold til miljøforpligtigelserne, åremålsansættelserne og øvrige forpligtelser bliver årets ændring i forpligtelserne omkostningsregistreret på driften på de relevante funktioner. Miljøforpligtelser vil primært blive indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Fra regnskab 2010 registreres arbejdsskadeforpligtelser, der ikke er eksternt forsikringsafdækket. En arbejdsskade registreres i regnskabet, når det er utvivlsomt, at fremtidige økonomiske fordele fragår kommunen. Arbejdsskadeforpligtelser skal minimum genberegnes aktuarmæssigt hver hvert år. Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld Prioritetsgæld måles til nominel værdi. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles til nominel værdi. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Nettogæld vedrørende fonde, legater, deposita mv. Området omfatter ordninger, som ifølge vedtægt administreres, men ikke ejes, af kommunen. Området måles til nominel værdi. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser indregnes som udgangspunkt til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. 60

61 Driftsregnskab ØKONOMI Regnskabsopgørelse (Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse) (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Noter A. Skattefinansieret område Indtægter i alt Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter i alt Note 1 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v Driftsvirksomhed i alt Statsrefusion i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Undervisning og kultur Sociale opgaver og beskæftigelse Renter og kursregulering Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed i alt Note 2 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v Jordforsyning i alt Note 3 Resultat af skattefinansieret området B. Forsyningsvirksomhed Drift forsyningsvirksomheder Anlæg forsyningsvirksomheder Resultat af forsyningsvirksomhed C. Kommunens samlede resultat (A+B)

62 Balance ØKONOMI Balance, aktiver (1.000 kr.) Noter Anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver 0 0 Finansielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver i alt Varebeholdning 0 0 Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender * Værdipapirer Likvide beholdninger Note 6 Aktiver i alt Balance, passiver (1.000 kr.) Noter Egenkapital Note 7 Hensatte forpligtelser Note 8 Gældsforpligtelser i alt Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv Kortfristede gældsforpligtelser * Langfristede gældsforpligtelser Note 9 Passiver i alt * Med virkning fra 2013 er der ændret regnskabspraksis for periodisering. Aktier, andelsbeviser og ejerandel Note 40 Indskud til Landsbyggefonden Note 50 Kautions- og garantiforpligtelser Note 10 Eventualrettigheder Note 10 Operationel leasing Note 10 Swapaftaler og valutaterminsforretninger Note 11 Fredensborg Kommune har ikke samhandel med nærtstående parter 62

63 Noter til driftsregnskab og balance Note 1 Personaleoversigt Personaleoversigten viser antallet af ansatte i kommunen, fordelt på de enkelte enheder. Tallene viser det gennemsnitlige fuldtidsansatte i regnskabsårene 2012 og 2013 samt udviklingen fra 2012 til 2013, en personaleudvikling, der blandt andet afspejler udviklingen i befolkningssammensætningen i kommunen. ØKONOMI Antal personaleenheder Udvikling Byudvikling, Bolig- og Miljøforanstaltninger 4,2 6,4 2,2 Boligformål 0,3 1,0 0,6 Fælles formål 0,6 2,9 2,3 Stadion og idrætsanlæg 2,3 1,6-0,8 Andre fritidsaktiviteter 0,1-0,4-0,5 Vedligeholdelse af vandløb 0,2 0,4 0,3 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 0,3 1,0 0,7 Redningsberedskab 0,4 0,0-0,4 Vejvæsen 52,4 52,7 0,3 Driftsbygninger og -pladser 2,9 2,4-0,6 Park og Vej 46,9 47,5 0,6 Vejvedligeholdelse 0,3 0,8 0,5 Lystbådehavne mv. 2,2 2,0-0,2 Undervisning og Kultur 681,0 643,6-37,5 Folkeskoler 478,0 442,7-35,3 Ledelse og administration 0,0 30,0 30,0 Pædagogisk psykologiske rådgivning mv. 22,6 22,7 0,1 Kommunale specialskoler (Ullerødskolen og autismecenter) 64,5 50,9-13,6 Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte 16,5 16,8 0,3 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 1,0 1,0-0,1 Ungdommens Uddannelsesvejledning -0,2 1,2 1,4 Folkebiblioteker 36,5 28,5-8,0 Museer 0,1 0,1 0,0 Musikskole 17,2 14,7-2,4 Andre kulturelle opgaver 3,2 3,6 0,5 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 0,3 0,1-0,2 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 0,7 0,1-0,6 Ungdomsskolevirksomhed 40,7 31,2-9,6 Sundhedsområdet 63,1 63,0-0,1 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 23,9 24,4 0,4 Ledelse og Administration 0,0 1,0 1,0 Kommunal Tandpleje 22,3 20,2-2,1 Sundhedsfremme og Forebyggelse 4,7 4,8 0,1 Kommunal Sundhedstjeneste 12,2 12,6 0,4 63

64 Antal personaleenheder Udvikling Social- og Sundhedsvæsen 1.665, ,4 21,4 Fælles formål for børneområdet 42,2 51,2 9,0 Sprogvurdering af børn i førskolealderen 19,1 18,5-0,6 Sprogstimulering af børn der ikke er optaget i dagtilbud 0,0 0,1 0,1 Dagpleje 39,0 35,8-3,2 Ledelse og administration 0,0 57,6 57,6 Integrerede daginstitutioner 361,6 335,1-26,5 Fritidshjem 127,6 129,0 1,4 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 39,4 38,6-0,8 Særlige dagstilbud og særlige klubber 26,8 25,7-1,1 Eget værelse, kollegier eller opholdssteder 0,0 1,0 1,0 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 25,1 34,8 9,7 Døgninstitutioner for børn og unge 163,9 156,6-7,3 Plejecentre og Dagscentre 116,8 110,2-6,7 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp 103,4 113,6 10,2 Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v. 23,8 25,6 1,8 Hjemmesygepleje 42,2 42,9 0,7 Plejecentre undtaget frit valg 281,3 260,7-20,6 tværgående arbejdsopgaver og service i plejeboliger 0,0 3,2 3,2 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice 0,9 0,0-0,9 Forbyggende hjemmebesøg 2,6 1,7-0,9 Socialpædagogisk bistand og behandling til personer 0,0 2,8 2,8 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. Ved pasning 0,6 0,7 0,1 Løn og plejevederlag til pårørende 118 0,0 0,2 0,2 Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover 1,0 1,9 0,9 Botilbud Johannes Hages Hus og Lindegården 130,0 122,0-8,0 Botilbud til midlertidigt ophold 13,2 11,5-1,6 Botilbud til midlertidigt ophold pers med nedsat fysisk/psyk 0,0 2,8 2,8 Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende 13,2 12,5-0,8 Aktivitets- og samværstilbud 7,1 7,4 0,3 Virksomhedsservice 19,9 18,3-1,7 Sygedagpengeteam (jobrotation 100% refusion) 0,3 0,5 0,2 Løntilskud 38,5 22,7-15,8 Seniorjob 6,2 20,5 14,3 Kontakthjælp- og Uddannelsesmodtagere 11,5 14,2 2,7 Ungeteam 1,1 2,0 0,9 UU Øresund 7,7 5,8-1,9 Administration, Planlægning og fællesudgifter 353,6 344,6-9,1 Kommissioner, råd og nævn -0,5 0,0 0,5 Sekretariat og forvaltninger 1 289,8-1,0-290,8 Myndighedsudøvelse 1 0,0 77,5 77,5 Øvrig administration 1 0,0 128,3 128,3 Fælles IT og telefoni 0,0 16,8 16,8 Administration vedr. jobcentre og pilotcentre 64,3 70,1 5,7 Naturbeskyttelse 0,0 8,6 8,6 Miljøbeskyttelse 0,0 7,5 7,5 Byggesagsbehandling 0,0 5,4 5,4 Voksen-, ældre- og handicapområdet 0,0 11,5 11,5 Det specialiserede børneområde 0,0 19,9 19,9 Brandvæsen 33,2 32,6-0,6 Funktionsområde 33,2 32,6-0,6 I alt 2.853, ,1-23,4 1. Bemærk ny opdeling fra

65 Note 2 Anlægsregnskab 2013 ØKONOMI Afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr. (Hele kr.) Projekt Bevilling Forbrug Skattefinansieret område Teleslynge i Byrådssalen XA Bygn.vedl.holdelse legepladser daginstitutioner XA Bygn.vedl.holdelse Spec.børnehaven Karlebo 2011 XA Bygn.vedl.holdelse Granbohus 2011 XA Bygn.vedl.holdelse Ældre 2011 XA Bygn.vedl.holdelse Joh. Hages Hus 2011 XA Bygn.vedl.holdelse Lindegården 2011 XA Bygn.vedl.holdelse Linden 2011 XA Usserød Å -færdiggørelse af regulativ XA Etabl. af multilegeplads XA Brugervenlighed af stisystem XA Analyse af fritidsfaciliteter XA Fælles tandreguleringscenter XA Idrætfac.i Humlebæk (forprojekt) XA Forsyningsvirksomhed 0 0 I alt ØKONOMI Afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. (Hele kr.) Projekt Bevilling Forbrug Skattefinansieret område Hjælpemiddeldepot (sam.med Helsingør Kom.): XA Udgift - Indtægt Opførelse af Asminderød Skole: - Udgift - Indtægt XA Legepladser - Daginstitutioner XA Diget ved Jellerød XA Etabl. Af dobb.profil - Usserød Å XA Trafiksikkerhed,Trafik- & Miljøforanstaltn. XA Forsyningsvirksomhed 0 0 I alt

66 Note 3 Jordforsyning Fredensborg Kommune er ikke i besiddelse af jordforsyning. Note 4 Aktier, andelsbeviser og ejerandele ØKONOMI Aktier, andelsbeviser og ejerandele (1.000 kr.) Ejerandel i pct. Indre værdi Kommune andel I/S Nordforbrænding 2012* 21, HMN I/S 2012* 1, Fredensborg Forsyning A/S 2012* ** I alt ** Regnskaberne modtages efter teknisk lukning af Fredensborg Kommunes regnskab for 2013, ændringen i 2013 bliver derfor optaget som primokorrektion i ** Kommunens andel er reguleret med kr. idet denne sum står som et udestående på affaldshåndterings ordninger mellem Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning A/S. 66

67 Note 5 Specifikation af indskud til Landsbyggefonden ØKONOMI Indskud i Landsbyggefonden (Hele kr.) Ultimo 2013 Landsbyggef. tilbagebet. Niverød III Fagfor.Boligs.Egedalsvænge-ompriorit ABF Hørsh./Fredb.-Skovengen afd Fredensborg Boligselskab Mergeltoften Boligselskabet, Lejerbo afd Asminderød boligselskab afd. Dannevang Humlebæk boligs.afd.4/11 Langebjergparken Humlebæk boligselskab Lillevang Humlebæk boligsel Langebjergparken afd.ii Asminderød boligs.mtr.2 ca Båstrup Lillev Boligselskabet Domea, Fredensborg afd Hejrevangens Boligs.ældrebol. Oscar Bruun Fred.borg-Huml.ældrebol.Chr.Boecksvej Asminderød boligselskab afd. Asmundshøj Lejerbo plejecenter Øresundshjemmet Humleb.boligs.seniorboliger Frd-Huml.ældreboligsel.Teglgårdsvej Boligsels Borgerbo,afd. IV-lån til byg,sk Humlebæk boligs. ungdomsbol. Hesselhøj Domea boligselskab-salg af Brønsholmdal Borgerbo afd IV-driftslån Borgerbo afd IV-særstøttelån Vibo,Nivåhøj 1,Kap.tilfør, ifbm omprio Vibo,Nivåhøj 2,Indskud opførelse Vibo,Nivåhøj 2,kap.tilfør.ih.t. omprio Vibo,Nivåhøj 3, indskud opførelse Vibo,Nivåhøj 3, Kapitaltilfør.iht ompr Byggeskader/miljøforbering Skovengen afd 7,kapitaltilf.iht omprio Skovengen afd Niverød 111, byggeskader/miljøforbedr Niverød 111, særl.driftstabslån Niverød Grundkap.indsk.Landsbyg.Statb.ABF Grundkap.indsk.Landsbyg.Byvejen Grundkap.indsk.Landsbyg.Lejerbo/Lysth Grundkap.indsk.Landsbyg.Domea 3.afd Grundkap.indsk.Landsbyg.H.Bolig.afd Grundkap.indsk.Landsbyg.VIBO Egedalsvænge Grundkap.indsk.Landsbyg.Lejerbo/Lindeg Grundkap.indsk.Landsbyg.Lejerbo/Benedik Grundkap.indsk.Landsbyg.Boligf.3B,Egelun Grundkap.indsk.Landsbyg.Frdb.bol.Niverødg Grundkap.indsk.Landsbyg.Frdb.bolig afd Grundkap.indsk.Landsbyg.Lejerbo/Lystholm Driftsstøttelån-Bolig.Borgerbo-kaptilskud Driftsstøttelån-Domea,Fredb. Afd Driftsstøttelån-FrdborgBoligs.Niverødgård I alt Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge IM s regler ikke værdiansættes i balancen. 67

68 Note 6 Finansieringsoversigt ØKONOMI Finansieringsoversigt (1.000 kr.) Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Korrigeret budget vs. regnskab Likvide beholdninger primo Tilgang af likvide aktiver Årets resultat Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån Likvide beholdninger ultimo Bemærk, at eventuelle værdireguleringer af beholdningerne (direkte bogføring på hovedkonto 9 er kr ,43) udover primosaldokorrektion ikke indgår i oversigten, men indgår i opgørelsen af kommunens gennemsnitlige kassebeholdning. Obligationsbeholdning ØKONOMI Obligationsbeholdning (1.000 kr.) Ultimo 2012 Beholdning Solgt beholdning Afkast Ultimo 2013 Beholdning Gudme Raaschou Sirius / Saxo Obligationsbeholdning i alt Ultimo 2013 udgjorde Fredensborgs obligationsbeholdning samlet 87,1 mio.kr. Fordelt hos de to kapitalforvaltere Gudme Raashcou og Saxo Bank A/S, med henholdsvis 46,5 mio.kr. og 40,6 mio.kr. Gennem 2013 blev en del af obligationsbeholdningen solgt i forlængelse af det budgetlagte fald i kommunens kassebeholdning. Der sker løbende en optimering af obligationsbeholdningens størrelse sammenholdt med kommunens træk på den daglige kassekredit i banken. Obligationsbeholdningen var på 176,5 mio.kr. primo 2013 og er således reduceret betragteligt gennem Afkastet fra begge kapitalforvaltere var magert i Årsagen var at kurs-udviklingen på stats- og realkreditobligationer var ugunstig i I 2013 blev finansieringsinstruksen ændret efter beslutning i Byrådet, således at der blev åbnet op for at op til 20 % af beholdningen må placeres i erhvervsobligationer. Det sker for at nå et højere afkast og en større risikospredning. Samtidig blev instruksens krav til varigheden på de købte obligationer justeret, således at kapitalforvalterne også har mulighed for at investere i den helt korte ende. De første erfaringer med erhvervsobligationer i 4. kvartal 2013 har afkastmæssigt været gode. 68

69 Note 7 Egenkapital ØKONOMI Udvikling i egenkapital (1.000 kr.) Egenkapital Primosaldokorrektioner til egenkapital 2013 *) Egenkapital * Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 208 Udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 490 Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver Udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0 Udvikling i balancekonto vedrørende hovedkonto Afskrivning af restancer Værdireguleringer Egenkapital * Af primosaldokorrektioner kan nævnes: Ny forpligtelse vedr. lærere i den lukkede gruppe på 1,26 mio. kr, Regulering af ejerandele på i alt -23,7 mio. kr. Note 8 Hensatte forpligtelser ØKONOMI Hensatte forpligtelser (hele kr.) Bonusbetaling vedr. Jobcentre Pensionsforpligtelser og tjenestemandspension Arbejdsskader Andre forpligtelser Hensatte forpligtelser i alt Center for Personale og HR har i forbindelse med regnskab 2013 fået udarbejdet en aktuarberegning af arbejdsskadeforpligtelsen. Forskellen på de 10 mio. kr. skyldes, at der i år er udbetalinger til rentesager dvs. dem der får løbende ydelser. Hensættelsen omfatter hele den forventede kapitaliserede udbetaling frem til alder 65. Fredensborg Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeforsikring. Puljen til selvforsikring er skabt i 2007 ved at reducere i budgetterne i hele organisationen. Andre forpligtelser består af åremålsansættelse, miljøforpligtelser, retssager, erstatningskrav og garantier. 69

70 Note 9 Leasingforpligtelser ØKONOMI Leasingforpligtigelser Aktiv (Hele kr.) Leasingforpligtigelser Ultimo 2012 Tilgang 2013 Afdrag 2013 Leasingforpligtigelser Ultimo 2013 Rullende Materiel (Traktor) Skolemøbler IT-udstyr til ny kommune Skolemøbler Timan Tool-Trac (fejemaskine) John Deere 5515 (traktor) John Deere 4720 (traktor) Konica kopiudstyr John Deere Comander (traktor) Konica Minolta Smart Board løsning John Deere (traktor) Nissan Cabstar (varevogn) Nissan Cabstar (varevogn) Nissan Atleon (varevogn) Konica Minolta Udstyr Konica Minolta C Bizhub (kopimaskine) Konica kopiudstyr Konica Minolta Udstyr Atea IT Udstyr Bichub 282 (kopimaskine) Bizhub 282 (kopimaskine) Konica Minolta Udstyr Konica Minolta Udstyr Cisco Accespunkter Trådløst Netværk John Deere 4720 (traktor) Brugt Nissan Interstar (varevogn) Biblioteksudstyr Opgradering IT struktur Xerox 7120V_T stk. Mitsubi ( EL Bil ) Mitsubishi Imiev ( EL Bil ) Mitsubishi Imiev ( EL Bil ) Xerox 7535V_RL Mercedes Sprinter 316 CDI Græsklipper Nissan Cabstar Comfort Fiat Fiorino 1,3 MJT Professionel Xerox 7120V_T John Deere 4720 (traktor) John Deere VPM redskabsbærer stk. Mercedes sprinter Ricoh Maskiner IT-udstyr Citroën Jumpy L2H1bus Fiat Ducato L1H1 bus

71 Leasingforpligtigelser Aktiv (Hele kr.) Leasingforpligtigelser Ultimo 2012 Tilgang 2013 Afdrag 2013 Leasingforpligtigelser Ultimo 2013 MPC Renault Zoe Renault Kangoo Z.E Renault Zoe Renault Zoe Ipad 383 stk I alt Langfristet gæld ØKONOMI Langfristet gæld (mio. kr.) Selvejende institutioner med overenskomst -3,8-3,2 Realkredit -0,2-0,2 Kommunekredit -579,8-567,8 Pengeinstitutter -26,6-20,9 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor -10,1* -9,7 Finansielt leasede aktiver -11,9-10,2 Langfristet gæld i alt -632,4-612,0 * Ultimo saldo vedr. Fredensborg Forsyning udgjorde ultimo 2012: -10,1 mio.kr. Saldoen er korrigeret pr. Primo 2013 til 11,8 mio.kr. Den samlede langfristede gæld er nedbragt med godt 20 mio. kr. fra 632 mio. kr. til 612 mio. kr. Jf. tabellen ovenfor udgør langfristede gæld i Kommunekredit langt størstedelen af den samlede gæld. ultimo 2012 var gælden hos Kommunekredit på 579,9 mio.kr. og da året 2013 sluttede, var gælden nedbragt til 567,8 mio.kr. Det afspejler, at Kommunen optog nye lån for 29 mio.kr. og der blev afdraget 41 mio.kr. på eksisterende lån. Udover afdrag til Kommunekredit blev der afdraget yderligere 2 mio. kr. til øvrige langfristede lån, således at der samlet er afdraget netto 14 mio. kr. på gælden. Hertil kommer øvrige bevægelser, primært ændringer i værdien på kommunens valutaswap, jf. nedenfor. Lånoptagelse Budget 2013 havde en låneramme på 29,1 mio.kr. til finansiering af blandt andet forstærket vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner og omsorgscentre. Lånerammen kunne sammensættes efter at kommunen havde opnået to dispensationer fra Økonomi og Indenrigsministeriet på samlet 19,5 mio.kr., til forstærket vedligeholdelse på 12,5 mio.kr. og styrkelse af kassebeholdningen på 7,0 mio.kr. Låneramme 2013 Disp. Kvalitetsfond Disp. Lav likviditet Automatisk I alt 12,5 mio. kr. 7,0 mio. kr. 9,6 mio. kr. 29,1 mio. kr. 71

72 I regnskab 2013 blev den budgetlagte låneramme på 29,1 mio.kr. hjemtaget som to lån, et på henholdsvis 7 mio.kr. og et på 22,1 mio.kr. Lånet på 7 mio.kr. har en løbetid på 10 år jf. krav i dispensationen fra ØIM, og det andet lån har normal afdragsprofil på 25 år ifølge kommunens finansielle politik. En del af kommunens ledige låneramme blev anvendt til at udstede en garanti til Fredensborg Vandrehjem jf. tidligere Byrådsbeslutning. På specifikationen nedenfor kan disponeringen af lånerammen ses. Disponering af rammen 2013 Samlet muligt låneoptag 32,89 mio. kr. Anvendelse -31,6 mio. kr. - Hjemtaget -29,1 mio. kr. - Garanti Fredensborg Vandrehjem -2,5 mio. kr. Rest / ledig ramme 1,29 mio. kr.. Opgørelsen af værdien af valutaswaps Den langfristede gæld til pengeinstitutter var på 20,93 mio.kr. ultimo 2013, og udgør markedsværdien af kommunens valutaswaps pr Se opgørelsen øverst. Gælden udtrykker hvad prisen ville være, hvis aftalerne skulle købes tilbage pr Disse valuta-swapaftaler løber frem til 2017, og er indgået i i forventning om billigere ydelser, på den del af gælden de afdækker (se evt. diagram i note 11). I mellemtiden har valutakursen på blandt andet CHF-franc ændret sig i ugunstig retning, og derfor repræsenterer valutaswaps-aftalerne en årlig meromkostning, i forhold til situationen uden disse aftaler. Strategien omkring disse aftaler er en gradvis afvikling frem mod aftalernes udløb i I forhold til sidste års regnskab (2012) hvor værdien af valutaswaps var på 26,6 mio.kr. er værdien faldet med 5,7 mio.kr. til 20,9 mio.kr. Årsagen til faldet er to forhold, dels er der kun tre år tilbage af aftalerne mod fire sidste år, og dels er kursen på CHF-franc faldet en anelse hvilket gør ydelserne billigere. 72

73 Note 10 Kautions- og garantiforpligtelser Långiver Matr.nr./ Garantinr. ØKONOMI Kautions- og garantiforpligtelser (Hele kr.) Kommunens andel i % Kommunens opr. garantibeløb Kommunens garantibeløb Kastaniens Kvarter m.fl. BRF 1cs Kastaniens Kvarter m.fl. BRF 1cs Niverød by, Karlebo BRF 1cs Lindehøj II BRF 1cu 18, Lindehøj II BRF 1cu 18, Niverød IV BRF 1cz Mariehøj 101 m.fl. BRF 1cz Niverød by m.fl. BRF 1cz Niverød by m.fl. BRF 1cz Niverød by, Karlebo BRF 1ge Niverød by, Karlebo BRF 1ge Nivåhøj BRF 1ge Lindehøj I BRF 1pg 18, Lindehøj I BRF 1pg 18, Endrup by,asminderød BRF 2bx 60, Delareal Niverød BRF 8dc 28, Delareal Niverød BRF 8bz 28, Mergeltoften BRF 8bz 28, Klinken II BRF 8cx 18, Mergeltoften BRF 8da 23, Mergeltoften - tillæg BRF 8da 23, Mergeltoften BRF 8dc 28, Mergeltoften BRF 8dc 28, Fredensb.by,Asminderød BRF 25b 23, Fredensb.by,Asminderød BRF 25c 28, Fredensb.by,Asminderød BRF 25c 28, Asminderød by,asminder. BRF 5g Asminderød by,asminder. BRF 5g Asminderød by,asminder. BRF 5g Asminderød by,asminder. BRF 10au 22, Asminderød by,asminder. BRF 10au 22, Asminderød by,asminder. BRF 10ci 28, Asminderød by,asminder. BRF 11fi Asminderød by,asminder. BRF 11fi Asminderød by,asminder. BRF 11fi Asminderød by,asminder. BRF 11fi Nederste Torp by,humleb. BRF 4ct 28, Nederste Torp by,humleb. BRF 4ct 28, Lillevangsvej 346 Realkredit , Teglgårdsvej,Humlebæk Realkredit , Nivåhøj Nykredit 1ge Nivåhøj Nykredit 1ge Nivåhøj Nykredit 1ge Islandshøjparken Nykredit 1gf Islandshøjparken Nykredit 1gf Islandshøjparken Nykredit 1gf Islandshøjparken Nykredit 1gf Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b

74 Långiver Matr.nr./ Garantinr. Kautions- og garantiforpligtelser (Hele kr.) Kommunens andel i % Kommunens opr. garantibeløb Kommunens garantibeløb Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Højsagervej 24, Langerød Nykredit 4h 45, Egedalsvænge Nykredit 3ir 28, Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Murertoften/Hjørnest. Nykredit 8cy 18, Mergeltoften Nykredit 8dg 28, Mergeltoften, afd. 6 Nykredit 8dg 28, Byvej 8 Nykredit 6f 28, Byvej 8 Nykredit 6f Byvej 8 Nykredit 6f 28, Langebjergvej Nykredit 2lc Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch

75 Långiver Matr.nr./ Garantinr. Kautions- og garantiforpligtelser (Hele kr.) Kommunens andel i % Kommunens opr. garantibeløb Kommunens garantibeløb Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch Baunebjergvej 201 Nykredit 4cn Benediktevej 30 Nykredit 5eu 28, Benediktevej 30 Nykredit 5eu Benediktevej 30 Nykredit 5eu 28, Benediktevej 30 Nykredit 5eu Langerødvej Nykredit 6l 45, Langebjergvej Nykredit 8ao 18, Oscar Brunsvej Nykredit 1ml 23, Øresundsvej52,Humlebæk Nykredit 21b 22, Øresundsvej52,Humlebæk Nykredit 21b 22, Øresundsvej52,Humlebæk Nykredit 21b 22, Hejrevangens Boligselsk. Nykredit 21y 27, Hejrevangens Boligselsk. Nykredit 21y Frdb.bolig.Niverødgården Realkredit Danmark 1fv 1 28, A/B Poppelhøj II Realkredit Danmark 1lo 1 18, Asminderød Boligsselsk. Realkredit Danmark 2d 3 28, NKK-Hallen Realkredit Danmark 8bø Afd. Mergeltoften V Realkredit Danmark 8cm 1 28, Statsbanepersonalets AB Realkredit Danmark 4bæ Statsbanepersonalets AB Realkredit Danmark 4bæ Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 3 28, Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 4 28, Dagelykke by,hunmlebæk Realkredit Danmark 8ap 1 18, afd.04/20 Ravnsbjerg II Realkredit Danmark 10cb 3 28, HMN Naturgas I/S 2012* Kommune kredit 1, Fredensborg Spildevand Kommune kredit Fredensborg Spildevand Kommune kredit Fredensborg Spildevand Kommune kredit Fredensborg Vand A/S Kommune kredit Fredensborg Vand A/S Kommune kredit Fredensborg Vand A/S Kommune kredit Udbetaling Danmark Kommune kredit Udbetaling Danmark Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Nordforbrænding Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , I alt * Regnskabet fra HMN Natur modtages efter teknisk lukning af Fredensborg Kommunes regnskab for

76 Eventualrettigheder Pantebreve og gældsbreve Pantebreve og gældsbreve er optaget med det oprindelige lånebeløb. Lånene henstår alle rente- og afdragsfrit. ØKONOMI Pantebreve (Hele kr.) Restgæld pr Nivågård Børnehave Dyssegårdens Børnehave Jellerød Børnegård I alt ØKONOMI Gældsbreve (Hele kr.) Hovedstol Restgæld pr Jellerød Børnegård * Jellerød Børnegård Nivågård Børnehave ** Nivågård Børnehave Dyssegårdens Børnehave II Bøgegården (Bøgen) Bøgegården (Bøgen) Bøgegården (Bøgen) Bøgegården (Birken) Bøgegården (Birken) Kastaniegården I alt ** Afskrives over 15 år med kr pr. år - rest 1 år ** Afskrives over 15 år med kr pr. år - rest 1 år Indskudsbeviser, Nivå Havn Movia *** I alt *** Movias lån pr er 511,1 mio. kr. (Driftslånet er indfriet i 2013, Rejsekortlån = 511,1 mio. kr.). *** Fredensborg Kommunens andel er fordelt på følgende måde (Driftslånet er indfriet i 2013, Rejsekortlån = *** 5,2 mio. kr.). Eventualrettigheder i alt (Hele kr.)

77 Operationel leasing Autolease pr (Hele kr.) ØKONOMI Anvendelse Reg. nr. Fabrikat Start Udløb Total kr. Mdl. ydelse Rest beløb Sundhedsbus XC96675 Toyota Dyna I alt Toyota Financial Services pr (Hele kr.) ØKONOMI Anvendelse Reg. nr. Fabrikat Start Udløb Total kr. Mdl. ydelse Rest beløb Hjemmeplejen DG56416 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56415 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56414 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56413 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56411 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56412 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56410 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56409 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56408 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56407 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56406 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56405 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56404 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56403 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56402 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56401 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56400 Toyota Yaris I alt Operationel leasing i alt (Hele kr.)

78 Note 11 SWAP-aftaler ØKONOMI SWAP-aftaler indgået hos Nordea Bank Finland Plc (Hele kr.) Kontrakt nr. Valuta Indgået Udløber Renteforhold Nuværende rente Hovedstol DKK Nom. Restgæld Markedsværdi (netto) CHF 11. maj 2007 Fra variabel 1. juni 2017 til variabel 0,05 % DKK 11. maj 2007 Fra variabel til indeksrente jf. særlig 3. juni 2024 aftale 3,49 % EUR 15. feb Fra variabel 16. feb til fast 4,39 % EUR 2. juni 2008 Fra variabel 1. juni 2016 til fast 4,41 % CHF 12. jan Fra variabel 19. jan til variabel 1,70 % Fra variabel DKK 2. juli dec til fast 5,19 % DKK Fra variabel til indeksrente jf. særlig 2. juli dec aftalt 4,35 % I alt Heraf eksponering i fremmed valuta Eksponeret i CHF 61,19 mio. kr. (SWAP og jf. oversigt) Eksponeret i EUR 53,50 mio. kr. (SWAP og jf. oversigt) Markedsværdi af swaps ultimo 2013 (Hele kr.) Heraf valutaswaps (CHF) Heraf valutaswaps (EUR) Langfristet gæld ultimo 2013 (Hele kr.) Eksponering i procent af langfristet gæld er 23,24 % Tabellen ovenfor indeholder oplysninger om Fredensborg Kommunes swap-aftaler. Der findes oplysninger om start- og udløbstidspunkt, hovedstol og restgæld, samt aktuel pris for hvad det ville koste at købe aftalerne tilbage pr Indgåelsen af rentesikringsaftaler de såkaldte rente-swap-aftaler kan ligestilles med optagelse af lån med fast rente. Ændringen i værdien af swap-aftalerne er således identisk med det kurstab/kursgevinst, der ville have været på et lån med fast rente med samme løbetid som swap-aftalen. Årsagen til at kommunen anvender swap-aftaler fremfor fast-forrentede lån er, at swap-aftaler giver en større fleksibilitet ved en aktiv gældspleje. Det er således lettere at handle en swap-aftale end at omlægge de underliggende lån. Markedsværdien på swap-aftalerne var ultimo 2013 på 61,98 mio.kr. jf. oversigten ovenfor. Værdien afspejler, hvad det ville koste at købe alle aftalerne hjem pr I forhold til situationen i regnskab 2012 er der tale om et fald i markedsværdien, fra 85,68 mio.kr. til nu 61,98 mio.kr. Årsagen til at det er blevet billigere at købe aftalerne i forhold til 2012, skyldes tre forhold. For det første er to aftaler planmæssigt udløbet i juni og august 2013, restgælden på de to aftaler var henholdsvis 69,3 mio.kr. og 62,8 mio.kr. - samlet er der udløbet aftaler med en restgæld på 132,1 mio.kr. i

79 For det andet er den periode de resterende swap-aftaler løber i blevet et år kortere. Endelig er den variable rente steget en anelse, hvilket har gjort SWAP-aftalerne billigere at købe tilbage. Swap-aftalerne er indgået i tidligere perioder med det formål at rentesikre kommunens langfristede gæld, der som udgangspunkt optages med variabel rente i KommuneKredit. Rentesikring betyder, at renten fastlåses og giver dermed en budgetsikkerhed for de fremtidige betalinger. I år med meget lave variable renter, som i 2013, skal der på grund af rentesikringsaftalerne betales en højere rente på den langfristede gæld, end i en situation hvor der ikke var indgået disse aftaler. Derfor afspejler markedsprisen på swap-aftalerne et aktuelt billede af, hvilken ekstra omkostning, rentesikringsaftalerne udgør i resten af deres levetid hvis de nuværende renteforhold fortsætter. Ændres de variable renter, og stiger i forhold til nuværende niveau, vil markedsprisen for at købe aftalerne tilbage falde. CHF-SWAPs Omkostningerne til kommunens to CHF-swap har igennem 2013 (igen) været præget af at kursen på CHFfranc i store dele af året har befundet sig over kurs 6,0 og da aftalerne blev indgået da kursen var 4,82 er udgifterne til disse aftaler steget. Aftalerne udløber i 2017, og strategien omkring dem er gradvist at afvikle aftalerne frem mod Ved et eventuelt større kursfald på CHF-franc vil swappene kunne afvikles hurtigere. I kommunens finansielle politik er det besluttet at lade rente-swap-aftalerne løbe naturligt ud, frem for at købe dem ud før tid og betale markedsværdien som vist ovenfor. Gradvist vil en større del af den langfristede gæld blive uafdækket og man vil for en større del af gælden kunne få adgang til de for tiden lave korte variable renter (se diagram 1). Byrådet har vedtaget at ca. 60 pct. af kommunens gæld skal være med fast rente og ca. 40 pct. med variabel rente. Målsætningen er en afvejning af budgetsikkerhed ved fastforrentede lån på den ene side og en typisk lavere rentebetaling ved lån med variabel rente. Diagram 1. Gæld og afdækning 79

80 Regnskabsoversigt ØKONOMI Regnskabsoversigt 2013 Forbrug 2013 Opr. budget 2013 Tillægsbevilling 2013 (Hele kr. ) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt DRIFT Beredskab Borgerser. administrativ politisk støtte Kommunale Ejendomme Natur og Miljø Veje og Trafik Skole Unge og Medborgerskab Børn Fritid og Idræt Kultur Udsatte Børn og Unge Sundhed og Frivillighed Pleje og Omsorg Handicap og Socialpsykiatri Beskæftigelse Finansiering ANLÆG ABA automatisk brandsikringsanlæg Analyse af fritidsfaciliteter Asminderød skole, pavilloner Belysning af skaterpark ny Belysning ved Rådhuset Brugervenlighed af stisystem Byens Hus, projektering Byg.vedl. Legepladser daginst Byg.vedl. Legepladser skoler og SFO Bygningsved. Joh. Hages Hus Bygningsved. Lindegården Bygningsved. Linden Bygningsved. Spec.børnehave Karlebo Bygningsvedl Administration Bygningsvedl Administration Bygningsvedl Daginstitutioner Bygningsvedl Kultur Bygningsvedl Legepladser Bygningsvedl Skoler SFO Bygningsvedl Udlejning Bygningsvedl Uforudsete Bygningsvedl. Daginstitutioner Bygningsvedl. Fritid Bygningsvedl. Granbohus Bygningsvedl. Kultur Bygningsvedl. Skoler og SFO Bygningsvedli. Daginstitutioner Bygningsvedligeholdelse Bygningsvedligeholdelse Ældre Bygningvedl. Idrætsanlæg Bygningvedl. Udlejning Bygvedli. Kultur Bygvedli. Legepladser og SFO Bygvedli. Skoler og SFO Bymidten i Fredensborg Byudvikling af Humlebæk Syd Cykelsupersti

81 Regnskabsoversigt 2013 Forbrug 2013 Opr. budget 2013 Tillægsbevilling 2013 (Hele kr. ) Udgift Indtægt Udgift (Hele kr. ) Udgift Indtægt Diget ved Jellerød Diverse arealer til salg ej specificeret Egelunden - Efterbetaling Ekstraord vedl Humlebæk Station Energibesparende foranstaltninger Energirigtige investeringer 2011 og Etablering af dobbeltprofil-usserød Å Etablering af multilegeplads Fejlkoblinger kloak - opspor. og genop Forbedring af hjælpemiddeldepot Fælles tandreguleringscenter Genopretning af flisebelagte stier Genopretning Mikkelborg Strandpark Idrætsfac. i Humlebæk (forprojekt) Idrætsfac. i Humlebæk (hovedprojekt) Kapacitetsudvidelse Plejecenter Lystholm Klima og Energipulje Klimatilpasning i Kokkedal (forprojekt) Klimatilpasning i Kokkedal (hovedproj.) Kunstgræsbane på Bannebjerggaard Kunstprojekt ved den Ny Fredensborg skol Kystsikring Legepladser Daginstitutioner Lånefinansierede klimatiltag Mikkelborg Strandpark-revideret forslag Modernisering af Fiberring Multibane Nivå Klub Nyopførelse af Asminderød Skole, projekt Ombygning af Lindegården Ombygning, sammenlægning af Fritidsklub Omkostningssteder Opførsel af Byens Hus Parkeringsrestriktioner PCB Pumper ved Usserød Å/Jellerød Reetableringstilskud til priv. børnehave Reparation af drænledning ved Karlebo Rundkørsel Nivåvej og Niverødvej Rundkørsel ved Isterødvejen Salg af Asminderød Skole Salg af Hegels Minde Salg af Hegelse Minde Salg af Lindegården Salg af Tinghusvej Skolen ved Vilhelmsro Sti til Langkildeparken Strukturændring Fredensborg Skole Strukturændring Humlebæk Skole Strukturændring Kokkedal Skole Teleslynge i byrådssalen Trafiksanering af Lågegyde Trafiksikkerhed omkring Humlebæk Skole Trafiksikkerhed skole- og fritidsstrukt Trafiksikkerhed, trafik- og miljøforanst Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning Trafikændringer egen grund Trafikændringer på egen grund Underføring Ullerødvej - Forundersøgelse Usserød Å - færdiggørelse af regulativ Vedligeholdelse af Humlebækhallen Vedligeholdelse af vejkapitalen Vejanlæg gl. rådhusgrund RENTER

82 Regnskabsoversigt 2013 Forbrug 2013 Opr. budget 2013 Tillægsbevilling 2013 (Hele kr. ) Udgift Indtægt Udgift (Hele kr. ) Udgift Indtægt BALANCEFORSKYDNINGER Forskydninger i tilgodehavender hos staten Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Forskydninger i langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende forsynings- virksomheder Forskydninger i aktiver vedrørende beløb til opkrævning Forskydninger i aktiver tilhørende fonds, legater Forskydninger i passiver tilhørende fonds, legater Forskydninger i passiver vedrørende beløb til opkrævning Forskydninger i kortfristet gæld til staten Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING Forskydninger i langfristet gæld FINANSIERING Forskydninger i likvide aktiver Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Forskydninger i langfristet gæld TOTAL

83 Tværgående artsoversigt ØKONOMI Tværgående artsoversigt 2013 (1.000 kr.) Udgift Indtægt 1 Lønninger Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger excl. Moms Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser m.v Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Statstilskud Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Rapporttotal - Udgift Rapporttotal - Indtægt

84 De politiske udvalg Økonomiudvalget Thomas Lykke Pedersen (A) - formand Per Frost Henriksen (A) Hans Nissen (A) Lars Simonsen (B) Ulla Hardy-Hansen (C) - næstformand Hanne Berg (F) Helle Abild Hansen (I) Flemming Rømer (O) Thomas Elgaard (V) Thomas Bak (V) Henriette Brandt Pedersen (Ø) Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Lars Simonsen (B) - formand Ergin Øzer (A) Carsten Nielsen (A) Rasmus Østrup Møller (A) Ulla Hardy-Hansen (C) Hanne Berg (F) Flemming Rømer (O) - næstformand Thomas Bak (V) Lars Søndergaard (V) Social- og Seniorudvalget Hans Nissen (A) - formand Pia Bødtker (A) Kristian Hegaard (B) - næstformand Kim E. Jensen (O) Carsten Wulff (V) Lars Egedal (V) Henriette Brandt Pedersen (Ø) Børne og Skoleudvalget Hanne Berg (F) - formand Ergin Øzer (A) - næstformand Charlotte Sander (A) Bo Hilsted (A) Lars Simonsen (B) Hossein Armandi (D) Henriette Brandt Pedersen (Ø) Tinne Borch Jacobsen (V) Charlotte Bie (V) Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget Thomas Elgaard (V) - formand Per Frost Henriksen (A) Pia Bødtker (A) - næstformand Rasmus Østrup Møller (A) Christian de Jonquiéres (C) Helle Abild Hansen (I) Knud Løkke Rasmussen (V) Fritids- og Idrætsudvalget Per Frost Henriksen (A) - formand Charlotte Sander (A) Bo Hilsted (A) Kristian Hegaard (B) Christian de Jonquiéres (C) Hossein Armandi (D) Flemming Rømer (O) Lars Søndergaard (V) - næstformand Lars Egedal (V) Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen (C) - formand Bo Hilsted (A) - næstformand Carsten Nielsen (A) Kristian Hegaard (B) Helle Abild Hansen (I) Kim E. Jensen (O) Tinne Borch Jacobsen (V) 17 stk. 4: Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats Knud Løkke Rasmussen (V) - formand Hans Nissen (A) Hossein Armandi (D) Hanne Berg (F) Henriette Pedersen (Ø) 17 stk. 4: Udvalget for Infrastruktur og Trafiksikkerhed Thomas Bak (V) - formand Carsten Nielsen (A) Lars Simonsen (B) Flemming Rømer (O) Henriette Brandt Pedersen (Ø) 17 stk. 4: Venskabsbykomiteen Christian de Jonquires (C) - formand Carsten Nielsen (A) Tinne Borch Jacobsen (V) Hanne Berg (F) Flemming Rømer (O) - næstformand Lars Simonsen (B) Helle Abild Hansen (I) Henriette Brandt Pedersen (Ø) Hossein Armandi ( D)

85