Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori. Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori. Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d."

Transkript

1 Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d. 2009

2 Steen Juul Hansen Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori Copyright: Steen Juul Hansen og VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Skriftserien redigeres af: Forsknings- og udviklingskonsulent Iben Hansen. Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 12 ISBN Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Udgivet af: VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen Jens Chr. Skous Vej Århus C Århus, 2009 Kan bestilles pr. telefon eller Kan også downloades fra Socialrådgiveruddannelsen i Århus hjemmeside. Pris kr evt. forsendelse.

3 Indhold Introduktion...4 Kapitel 1 Forskellige perspektiver på organisationsteori.6 Indledning...6 Fire teoretiske perspektiver på organisationsteori...10 Valg af perspektiv til en analyse af en kommunal døgninstitution for børn og unge...41 Afslutning...46 Referencer...48 Kapitel 2 Neoinstitutionel organisationsteori Præsentation af den institutionelle teori Sammenkædning af organisationsteori og den institutionelle teori Præsentation af den klassiske neoinstitutionelle organisationsteori Sammenfatning og diskussion en teoretisk model Døgninstitutioner for børn og unge i institutionaliserede omgivelser Døgninstitution for børn og unge som copingorganisation Diskussion af den klassiske neoinstitutionelle organisationsteori Præcisering af de centrale begreber i den neoinstitutionelle organisationsteori og formulering af hypoteser Litteraturliste

4 Introduktion Formålet med denne bog i skriftserien er at introducere de studerende til den neoinstitutionelle organisationsteori og samtidig give de studerende en forståelse for, at den neoinstitutionelle organisationsteori kun er en af mange forskellige teorier om, hvordan organisationer fungerer. Som en konsekvens heraf består bogen af to kapitler. Det første kapitel redegør for fire forskellige teoretiske perspektiver på, hvordan man kan forstå organisationer. Det andet kapitel redegør for en af flere teorier, som kan placeres i et af de fire perspektiver - det åbne naturlige perspektiv. Denne teori er den neoinstitutionelle organisationsteori. Man kan ikke sige, at et teoretisk perspektiv på organisationer er mere rigtigt end et andet. De forskellige perspektiver belyser forskellige aspekter ved organisationer. Det åbne naturlige perspektiv lægger vægten på, at organisationer ikke altid fungerer rationelt. Så dette perspektiv giver mulighed for at forstå og forklare ikke rationel adfærd i organisationer. Specielt tilbyder den neoinstitutionelle organisationsteori relevante begreber til at forklare, hvorfor mange offentlige velfærdsorganisationer ofte bliver kritiseret for ikke at overholde loven eller ikke tage tilstrækkeligt hensyn til klienterne. Socialrådgivere beskyldes for at omklamre klienterne, og de beskyldes for, at deres sagsbehandling ikke er lovmedholdelig. Lærerne beskyldes for at praktisere for meget rundbordspædagogik - og det er ikke positivt ment. Sygeplejerskerne beskyldes for ikke at kunne lægge et drop. Udgangspunktet for denne kritik er, at det offentlige bureaukrati selvfølgelig skal fungere, 4

5 ellers må vi lave nye og bedre regler samt nye og organisatoriske strukturer. Men er flere regler og nye strukturer altid den rigtige løsning? Det er karakteristisk for offentlige velfærdsorganisationer, at de ansatte er professionelle. De professionelle er kendetegnet ved, at de løser deres opgaver med udgangspunkt i deres faglighed. Den faglige dømmekraft og de professionelles selvforståelse skaber en dynamik i organisationer, der ikke nødvendigvis er forenelige med en omfattende regelstyring. 5

6 Kapitel 1 Forskellige perspektiver på organisationsteori Indledning Når man undersøger klienters forhold til deres behandler, kan det gøres ud fra flere forskellige vinkler. Man kan se forholdet mellem klient og behandler fra klientens synsvinkel, fra de pårørendes, fra den professionelles eller fra en juridisk økonomisk eller organisatorisk synsvinkel. I det følgende betragtes forholdet mellem klient og behandler ud fra en organisationsteoretisk synsvinkel. Hvis man eksempelvis ser på kommunernes behandling af børn og unge med sociale adfærdsproblemer er forholdet mellem den professionelle behandler og den enkelte unge. En ramme for denne relation er den enkelte behandlingsinstitution og de organisatoriske omgivelser, institutionen befinder sig i. I den sammenhæng spiller den kommunale forvaltning og kommunalpolitikerne en væsentlig rolle. Men også andre kommunale forvaltninger og forskellige faglige organisationer spiller en rolle i den enkelte døgninstitutions hverdag og for samspillet mellem den professionelle behandler og den anbragte unge. Ud fra et traditionelt organisatorisk synspunkt kan man opfatte en organisation som en ramme for menneskelig handlen og interaktion. Selve organisationen består af tre elementer: Struktur, processer og kultur (se figur 1). Det vil altså sige, at samspillet mellem behandler og den unge sker inden for ram- 6

7 merne af en given organisatorisk struktur, givne processer og en given kultur. Over tid er der selvfølgelig en vekselvirkning mellem personerne i organisationen og dens tre grundelementer, men på kort sigt kan de betragtes som relativt stabile. Figur 1: Samspillet mellem den professionelle, den anbragte og organisationen Den gode og effektive behandling af eksempelvis børn og unge med sociale adfærdsproblemer afhænger således ikke kun af relationen mellem behandler og den unge isoleret, men også af de organisatoriske omgivelser, som relationen udspiller sig i. For at illustrere samspillet mellem den enkelte organisation og omgivelserne trækkes der i det følgende to eksempler frem. Det 7

8 ene eksempel handler om samspillet mellem et psykiatrisk hospital og Folketinget og tegner et billede af de psykiatriske institutioner som stive og bureaukratiske. Det andet eksempel handler om, hvordan man tænker samspillet mellem politikere, den kommunale organisation og borgerne i en kommune. Denne tænkemåde kommer til udtryk i en model for, hvordan den kommunale virksomhed skal fungere en virksomhedsmodel. For nogle år siden 1 var et psykiatrisk hospital udsat for kritik fra Folketinget for dets tilfældige brug af elektrochok, hvor det var patienternes postnummer, der var afgørende for, om de blev behandlet med elektrochok eller samtaleterapi. Sagen var første gang blevet påtalt i 1998, og i efteråret 2000 var der stadig ikke sket ændringer i hospitalets brug af elektrochok. Det faglige personale på det psykiatriske hospital havde på trods af kritikken ikke fundet anledning til at ændre i procedurerne for brugen af elektrochok. Dette eksempel illustrerer, at nogle offentlige organisationer er lukkede over for impulser og kritik udefra. Eksemplet antyder også, hvorfor det måske er sådan, idet amtet havde overladt det til hospitalet og det faglige personale selv at tage stilling til behovet for ændringer. Eksemplet viser således også, at det professionelle personale har stor indflydelse på den daglige praksis på de amtskommunale institutioner og på, om denne praksis skal ændres eller ej. Det andet eksempel stammer fra Århus Kommune, hvor man arbejder med en virksomhedsmodel, der viser, hvordan man 1) Sagen fra Amtshospitalet i Vordingborg er beskrevet i Jyllands-Posten den 18/

9 forestiller sig, at virksomheden Århus Kommune fungerer. Den viser, hvordan politiske beslutninger omsættes til ressourcer, og gennem den kommunale organisation omdannes disse ressourcer til de ønskede resultater. Med givne ressourcer, organisation og mål produceres de ønskede ydelser i en kvalitet og mængde, som lever op til politikernes beslutninger og forhåbentlig også til borgernes ønsker. I denne model forestiller man sig, at den kommunale organisation fungerer rationelt som et perfekt og ukompliceret maskineri. Så på den ene side opfatter politikerne og de ansatte den offentlige organisation som en rationel, velfungerende mekanisme, der skal tilfredsstille borgernes ønsker, og på den anden side oplever borgerne den og omtaler den som stiv, bureaukratisk og selvtilstrækkelig. Det er i hvert fald de billeder, der tegner sig i den offentlige debat. Billeder som ikke umiddelbart er forenelige. Kan begge billeder være rigtige? Og hvis de er, hvordan kan det så lade sig gøre? Som de to nævnte eksempler antyder, kan man forstå organisationer på flere forskellige måder. Så når man skal beskrive og forstå, hvorfor en organisation handler, som den gør, er det en hjælp at danne sig et overblik over de forskellige organisationsteorier, som findes og at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke af disse, der er relevante i denne sammenhæng. I det følgende vil fire forskellige perspektiver eller måder at forstå organisationsteorien på blive gennemgået. De fire perspektiver er et udtryk for, hvordan forståelsen af organisationer og dermed organisationsteorien har udviklet sig, men de er også et 9

10 udtryk for, at vi i dag rent faktisk forstår organisationer på flere forskellige måder. De fire perspektiver skal ikke forstås sådan, at de udelukker hinanden som måder at forstå organisationer på. Tværtimod så supplerer de hinanden, og man kan sagtens bruge elementer fra hvert af de fire perspektiver, når man skal forstå, hvad der sker i en bestemt organisation. I den resterende del af skriftet præsenteres de fire perspektiver samlet, hvorefter hvert enkelt perspektiv gennemgås for sig. Skriftet sluttes af med en diskussion af, hvilke elementer fra de fire perspektiver, der kan bruges, når man ønsker at se på samspillet mellem den unge anbragte og den professionelle behandler på den ene side og de organisatoriske rammer, dette samspil fungerer i, på den anden. Fire teoretiske perspektiver på organisationsteori Ifølge Richard W. Scott (1998) har organisationsteorien været præget af fire forskellige perspektiver. De fire perspektiver opstår ved, at man på den ene side kan diskutere, om organisationer skal betragtes som lukkede eller åbne systemer. Denne diskussion handler om, hvorvidt organisationer spiller sammen med deres omgivelser, eller om de handler uafhængigt af disse. Denne diskussion illustreres meget godt af førnævnte eksempel om det psykiatriske hospitals brug af elektrochok. På den anden side kan man også diskutere, om organisationer skal forstås som rationelt handlende, eller som mere naturligt og dermed også irrationelt handlende. Opfattes en organisation som rationelt handlende, er den orienteret mod at opfylde klare fælles 10

11 mål, og man lægger i forståelsen af organisationen vægt på formelle strukturer og procedurer. Det er Århus Amts virksomhedsmodel et helt klart eksempel på. Opfatter man derimod organisationer som naturlige, er udgangspunktet, at organisationsdeltagernes eneste fællesinteresse er organisationens overlevelse, og man lægger derfor vægt på at forstå de uformelle aspekter af organisationen (Hansen, 1991). Man kunne godt forstå det psykiatriske hospital fra førnævnte eksempel som en organisation, der er mere optaget af sig selv end af patienterne og de mål, Folketinget og amtet opstiller for den psykiatriske behandling. Når man kombinerer de to syn det rationelle/naturlige syn og det åbne/lukkede syn fås fire forskellige perspektiver på organisationsteorien (se figur 2). Endvidere kan man inden for hvert af de fire perspektiver analysere organisationer på tre niveauer: Et social-psykologisk, et strukturelt og et økologisk niveau. De tre niveauer svarer til, at man bevæger sig fra det enkelte individ i organisationen, over organisationen i sig selv, til organisationens omgivelser. De fire perspektiver er illustreret i tabel 1 med angivelse af det enkelte perspektivs analyseniveau og primære fokus. 11

12 Tabel 1: Fire teoretiske perspektiver på organisationer Rationel forståelse Naturlig forståelse Lukket system Perspektiv A: Udviklingsperiode: Primært fokus: Produktionsprocesser og design af struktur. Analyseniveau: Det socialpsykologiske og det strukturelle niveau. Perspektiv B: Udviklingsperiode: Primært fokus: Adfærdsprocesser og motivation. Analyseniveau: Det socialpsykologiske og det strukturelle niveau. Åbent system Perspektiv C: Udviklingsperiode: Primært fokus: Forhold i og rationel tilpasning til omverdenen. Analyseniveau: Det strukturelle og det økologiske niveau. Perspektiv D: Udviklingsperiode: Primært fokus: Samspil med omgivelserne. Analyseniveau: Det økologiske niveau (Mejlby, 1999) De fire perspektiver markerer også en historisk udvikling i organisationsteorien som fag. Det teoretiske udgangspunkt ved 1900-tallets begyndelse var at betragte organisationer som rationelt handlende og uafhængige af deres omgivelser svarende til perspektiv A i figur 2. I dag betragtes organisationer som åbne og naturligt handlende svarende til perspektiv D. Med den viden, vi i dag har om, hvordan mennesker og sociale systemer fungerer, giver det ikke mening at betragte organisationer som lukkede og rationelle. De teorier, som perspektiv D tilbyder, giver simpelt hen bedre forklaringer på de organisato- 12

13 riske fænomener, som vi kan se udspiller sig. Det betyder ikke, at de teorier, som perspektiv A, B eller C tilbyder, er uden interesse. Perspektiv A med dets teknisk-videnskabelige tilgang til, hvordan produktion og administration skal indrettes, er stadig aktuelt, fordi det er bestemmende for, hvordan vi i mange sammenhænge rent faktisk organiserer os og for, hvordan vi tænker om den måde, vi organiserer os på. Vi vil gerne tænke om os selv, at vi tænker og handler rationelt. Den organisationsteoretiske udvikling kan ikke ses isoleret fra samfundsudviklingen generelt. Når samfundet forandrer sig, så forandrer samfundets organisationer sig også, og så må den måde, vi forstår organisationerne på, også forandre og udvikle sig. Så når vi diskuterer, hvordan vi skal klare kravene fra videnssamfundet eller informationssamfundet, må vi forholde os til, hvordan vi bedst skal organisere os under de samfundsmæssige vilkår, som sætter rammerne for den enkelte organisation. De seneste år har samfundet bevæget sig fra at være et industrisamfund over informationssamfundet til at være et videnssamfund. Samtidig er samfundet i stigende grad blevet globaliseret. Det har betydet, at organisationernes omgivelser har ændret karakter de er blevet mere komplekse. Omgivelserne er i stigende grad præget af forandring og ustabilitet, og det sætter organisationerne under et ydre pres (Qvortrup, 1998). Denne udvikling har betydet, at indholdet af arbejdsprocessen har ændret sig. Men udviklingen har også ændret de materielle vilkår, det enkelte menneske har for at realisere sig selv. Pligt, moral og autoritær ledelse er på retur samtidig med, at kravet 13

14 om, at arbejdet skal have mening for den enkelte vokser (Christensen, 1998). Det kommer blandt andet til udtryk ved, at man på arbejdsmarkedet taler om det udviklende arbejde. Medarbejderne har en forventning om at udvikle sig i deres arbejde, og på den led kan man også tale om et indre pres på organisationen. Den enkelte organisation er således under pres både indefra og udefra. Dette pres har betydet, at organisationer skal bruge flere og flere ressourcer på at udvikle fleksibilitet og forandringsparathed blandt ledere og medarbejdere, så de hele tiden kan sørge for, at organisationen udvikler sig i takt med sine omgivelser. Den centrale opgave for en organisation er at skabe balance mellem organisationen, dens omgivelser og medarbejdernes behov for et udviklende og meningsfuldt arbejde. Så den almindelige samfundsudvikling betyder også, at de teorier, vi bruger til at forklare virkeligheden med, hele tiden skal udvikles. Og det er de fire perspektiver også et udtryk for. De fire perspektiver illustrerer fire forskellige måder at forstå organisationer på. Som følge heraf har valget af perspektiv også konsekvenser for den måde, man definerer en organisation på. Det fremgår af tabel 2, hvordan man for hvert enkelt af de fire perspektiver definerer en organisation. 14

15 Tabel 2: Fire definitioner på organisationer Rationel forståelse Naturlig forståelse Lukket system Perspektiv A: Organisationer er instrumentelle kollektiver, der er designet til at opnå relativt specifikke mål med en relativt stærkt formaliseret social struktur (Scott, 1998). Perspektiv B: En organisation er et kollektiv, hvis deltagere har multiple interesser, men som deler en fælles interesse i systemets overlevelse, og som engagerer sig i uformelt strukturerede aktiviteter for at nå dette mål. Deltagerne er derved kun i begrænset omfang påvirket af den formelle struktur og de officielle mål (Scott, 1998). Åbent system Perspektiv C: Organisationer er et system af gensidigt afhængige aktiviteter, der sammenkæder vekslende koalitioner af deltagere. Organisationen er en del af et større system og er afhængig af omgivelserne, som ligeledes har en konstituerende påvirkning på organisationen (Scott, 1998). Perspektiv D: Et kollektiv med en afgrænset social struktur og afgrænsede sociale relationer samt en normativ orden blandt de tilknyttede deltagere (Mejlby, 1999, side 100). 15

16 De fire perspektiver og relevante teorier fra hvert perspektiv vil kort blive gennemgået efterfølgende. Perspektiv A: Det lukkede rationelle perspektiv I dette perspektiv anlægges der et mekanisk syn på organisationer, hvor man søger at opstille regler for, hvordan man skal strukturere arbejdet. Man kan således definere organisationer som: Organisationer er instrumentelle kollektiver, der er designet til at opnå relativt specifikke mål med en relativt stærkt formaliseret social struktur (Scott, 1998). Det mekaniske syn på organisationen kommer til udtryk ved, at man betragter organisationen som et instrument til at opnå nogle fastsatte mål (jf. figur 2). Organisationens måde at fungere på skal være rationel i forhold til de givne mål. Rationalitet skal forstås som en teknisk rationalitet, der udtrykker, hvordan struktur og processer skal opbygges rent funktionelt for at fungere så effektivt som muligt. Organisationen skal fungere som en maskine, og de ansatte i organisationen opfattes som dele i denne maskine. Den organisatoriske effektivitet er således kun et spørgsmål om at strukturere arbejdsopgaverne teknisk optimalt. Omgivelserne og menneskelige hensyn spiller ikke forstyrrende ind i denne proces. At denne måde at forstå organisationer på stadig er aktuel illustreres af eksemplet om Århus Amts virksomhedsmodel, som blev nævnt i indledningen, hvor man lige præcis opfatter organisationen som en ma- 16

17 skine, der omsætter ressourcer til den service, som politikerne har besluttet. Kendte repræsentanter for dette perspektiv er Frederick Taylor, Henri Fayol og Max Weber, som alle tre forholder sig til organisationen på det strukturelle niveau. Figur 2: Organisationen som instrument til målopfyldelse Strategi og mål Formel struktur Implementering af aktiviteter Resultat (Bakka, 1999, p. 43). Frederick Taylor introducerer i starten af 1900-tallet begrebet Scientific management. Videnskabelig virksomhedsanalyse er et udtryk for, at man ved hjælp af videnskabelige analyser og eksperimenter søger at effektivisere den enkelte arbejdsproces mest muligt. Den optimale arbejdstilrettelæggelse er således et resultat af en videnskabelig beregning. Målet er så høj produktivitet som teknisk muligt. Dette opnås gennem arbejdsdeling og specialisering. Henry Ford bliver betragtet som en typisk repræsentant for dette syn på virksomhedsledelse, hvor store masseproducerende virksomheder blev betragtet som den organisatoriske idealmodel. Henri Fayol skal kun nævnes, fordi han står som ophavsmand til den administrative skole. På samme måde som Taylor forsøger at rationalisere produktionsapparatet, forsøger Fayol 17

18 at rationalisere det administrative arbejde. Han fokuserer meget på ledelse, på kommandolinjen og på, at den enkelte ansatte kun må have en overordnet. Max Weber introducerer begrebet bureaukrati og bureaukratiteori. Han har det synspunkt, at bureaukratiet er den bedste måde at organisere sig på i et kapitalistisk samfund, og at bureaukratiet og kapitalismen har rationalitet som en fælles værdi (Bakka, 1999). Det er almindeligt at beskrive offentlige organisationer som bureaukratier. Inden for den offentlige sektor betyder det, at sagsbehandlingen bliver en rent teknisk forvaltningsform, der fungerer maskinelt, og hvor det styrende princip er rationalitet. Disse karaktertræk får som konsekvens, at bureaukratiske organisationer er kendetegnet ved (Bømler, 2000) - klar arbejdsdeling - regelstyring - upersonlige relationer - ekspertise som grundlag for ansættelser - karriere i hierarkiet. Denne måde at organisere sig på giver nogle helt klare fordele i form af hurtighed, effektivitet og lave omkostninger, men også nogle ulemper i form af manglende fleksibilitet og kreativitet i opgaveløsningen. Det offentlige bureaukrati er således velegnet til løsning af standardiserede arbejdsopgaver, men ikke til at finde gode løsninger til komplicerede og sammensatte proble- 18

19 mer. Menneskeligt giver organisationsformen problemer med medindflydelse og trivsel for de ansatte. De synspunkter, som kommer til udtryk i Scientific management og bureaukratiteorien, præger i høj grad den måde, man organiserer sig på inden for det offentlige generelt og dermed også på døgninstitutionsområdet. Mange døgninstitutioner ledes af en forstander og eventuelt en souschef, og under sig har de en eller flere afdelinger med hver sin afdelingschef, som refererer til forstanderen. Det administrative arbejde er som hovedregel adskilt fra det pædagogiske. Man har HK ere til det administrative arbejde og pædagoger til det pædagogiske, og ofte er det pædagogiske arbejde opdelt efter, hvilken alder børnene og de unge har. Man har formuleret mål for det daglige arbejde i institutionen, og man har planer for, hvilke børn og medarbejdere, der er på institutionen hvornår. Den enkelte døgninstitution har en forestilling om, at deres aktiviteter hjælper de anbragte børn og unge, og de ansatte betragter dermed deres organisation som et instrument til målopfyldelse. Så døgninstitutionernes struktur er præget af hierarki, arbejdsdeling, specialisering og styring. På en døgninstitution for børn og unge i Århus Amt styrer Hotelcirkulæret, om man har plads til, at børnenes forældre kan overnatte på institutionen eller ej. Perspektiv B: Det lukkede naturlige perspektiv Dette perspektiv blev udviklet som en kritisk reaktion på det lukkede rationelle perspektiv. Væsentlige kritikpunkter på dette perspektiv er, at organisationsteoretikerne inden for dette perspektiv kun har fokus på interne forhold og ikke inddrager om- 19

20 givelserne i deres syn på organisationen, og at de i deres instrumentelle syn på mennesket overser adfærdsmæssige aspekter som organisationsmedlemmernes interesser og personlige kvaliteter. På den baggrund kan man således definere organisationer som: En organisation er et kollektiv, hvis deltagere har multiple interesser, men som deler en fælles interesse i systemets overlevelse, og som engagerer sig i uformelt strukturerede aktiviteter for at nå dette mål. Deltagerne er derved kun i begrænset omfang påvirket af den formelle struktur og de officielle mål (Scott, 1998). Organisation skal ikke forstås som maskine, men som en organisme bestående af handlinger og gensidigt afhængige dele. På samme måde, som hver enkelt del i en organisme har en bestemt funktion, for at organismen kan overleve, på samme måde har de enkelte elementer i en organisation en bestemt funktion. Med det nye perspektiv fortrænges den formaliserede struktur som det væsentlige karaktertræk ved en organisation af en større forståelse for menneskers mere almene sociale adfærd. Fokus kommer hermed til at ligge på organisationsmedlemmernes faktiske adfærd og forholdet mellem dem og organisationen. Organisationer skal forstås som sociale systemer, der lever deres eget liv uden hensyn til givne mål. I stedet for faste procedurer og regler er det med dette perspektiv nu faste adfærdsmønstre, status og magtsystemer samt kommunikative netværk, der er de styrende elementer i organisationen. Den 20

21 strukturelle måde at forstå organisationer på bliver fortrængt af en mere procesorienteret måde. En kendt repræsentant for dette perspektiv er Elton Mayo, som forholder sig til organisationsteorien på det socialpsykologiske niveau. Han er en repræsentant for Human Relations skolen, og hans teorier er baserede på eksperimenter udført på Hawthornefabrikkerne i 1930erne. Et resultat af disse eksperimenter er Hawthorne-effekten, som er et udtryk for, at mennesker i en organisation ikke handler rationelt. Den enkelte medarbejder skal forstås som et medlem af en social gruppe, hvis holdninger, værdier og normer er afgørende for forståelsen af de enkelte individers adfærd. Hvis man skal have effektive organisationer, er en socialpsykologisk tilgangsvinkel mere relevant end en teknisk økonomisk (Mejlby, 1999). Den enkelte medarbejder skal ikke forstås som en del af en maskine, men som et selvstændigt tænkende og handlende individ. Man skal derfor ændre sit menneskesyn fra det klassiske teori-x til teori-y: Teori-X (klassisk rationel tilgang) Individet afskyr arbejdet og søger at undgå det Derfor skal individet tvangsmæssigt kontrolleres Det gennemsnitlige individ undgår ansvar, har få ambitioner og søger primært sikkerhed Teori-Y (Human relation tilgang) Arbejde er en naturlig del af livet, som han ikke direkte søger at undgå Der er andre midler end kontrol og straf for at få individet til at arbejde Tilfredsstillelse af individuelle behov kan være relevante midler (Mcgregor, i Bakka, 1999, p. 127) Man kan sige, at det naturlige humanistiske perspektiv åbner op for at flytte fokus fra de formelle aspekter ved en organisation til de uformelle aspekter (jf. nedenstående figur 3). Hvis 21

22 man vil have en velfungerende organisation, er det ikke nok at have en rationel struktur med veldefinerede arbejdsområder, klare beføjelser og entydige referencer, man skal også tage hensyn til den enkelte ansatte og til kulturen i organisationen. Når de ansatte som udgangspunkt godt kan lide at arbejde og gerne vil realisere sig selv på arbejdet, stiller det krav om at arbejdet skal være meningsfuldt og give ansvar. 22

23 Figur 3: Det organisatoriske isbjerg (Borum, 1995, p. 43) På en døgninstitution for 0- til 14-årige børn fortæller en pædagog, at det nogle gange kan være et inferno, når der er mange børn på afdelingen. Hun er lige kommet tilbage efter to års barselsorlov og fortæller, at man skal passe på med ikke at få dårlig samvittighed, når man ikke kan nå alle børnene. Den 23

24 forrige forstander var en person med et stort hjerte, og det betød, at institutionen tit kørte med overbelægning. Det betød ekstra arbejde og problemer med at overholde budgetterne. Det satte pædagogerne og ledelsen under pres og skabte en stresset hverdag med et dårligt arbejdsmiljø. Det betød, at regler lige pludselig blev væsentlige omdrejningspunkter for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, og det betød, at de enkelte afdelinger havde en tilbøjelighed til at lukke sig om sig selv. Ovenstående historie er et eksempel på, at følelser og holdninger har stor betydning for, hvordan en organisation fungerer, uanset hvordan man så ellers rent formelt strukturerer det daglige arbejde. Med det lukkede naturlige perspektiv erkender man, at det enkelte organisationsmedlem er styret af egeninteresse, og organisationen kan derfor ikke handle rationelt i forhold til givne mål. Men organisationen opfattes stadig som et lukket system, der fungerer uafhængigt af omgivelserne. Perspektiv C: Det åbne rationelle perspektiv I det åbne perspektiv antager man, at organisationer er afhængige af ressourcer fra omgivelserne, men at de også på anden måde kan påvirkes af omgivelserne. Organisationer bliver anset for komplekse sociale systemer og er i dette perspektiv nu hverken enten mekaniske eller organiske. Et væsentligt begreb i denne sammenhæng er systemteori, som er et forsøg på at lave en generel teoridannelse om, hvordan levende systemer interagerer med omgivelserne. I dette perspektiv kan man definere organisationer som: 24

25 Organisationer er et system af gensidigt afhængige aktiviteter, der sammenkæder vekslende koalitioner af deltagere. Organisationen er en del af et større system og er afhængig af omgivelserne, som ligeledes har en konstituerende påvirkning på organisationen (Scott, 1998). Målopfyldelse for organisationen er i dette perspektiv ikke længere et spørgsmål om at implementere eksternt fastsatte mål eller om overlevelse, men derimod om, at organisationen hele tiden tilpasser sig sine omgivelser. I systemteorien skelner man mellem fast koblede og løst koblede systemer. I modsætning til fast koblede systemer har de organisatoriske dele i løst koblede systemer mulighed for at handle selvstændigt. Denne autonomi giver organisationen større tilpasningsevne til omgivelserne. I det åbne rationelle perspektiv er fokus primært på processerne i organisationen, fordi processerne formidler og bearbejder ressourcerne fra omgivelserne, og de strukturelle elementer i organisationen spiller derfor en tilsvarende mindre rolle. Den tætte sammenhæng mellem organisation og omgivelserne kombineret med, at enkeltsystemerne i organisationen er løst koblede, giver stor kompleksitet. Denne kompleksitet går igen på individplan, hvor medarbejderne ikke er en homogen gruppe, men en samling af enkeltindivider med mange og til tider modsatrettede interesser. Det giver et flertydigt magtbillede i organisationen, og det skaber mulighed for, at der skabes skiftende koalitioner i organisationen. 25

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Organisationsformer 0 1 2

Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Kerneopgaven for og med borgerne

Kerneopgaven for og med borgerne Kerneopgaven for og med borgerne Udarbejdet af TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, AAU KBH for Fremfærd Forfattere: Eva Thoft, Ole Henning Sørensen, Peter Hasle, Hans Hvenegaard Indledning

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem

Læs mere

En leders opgaver19 består i at planlægge, fordele og kontrollere arbejdet, samt at træffe de nødvendige beslutninger.

En leders opgaver19 består i at planlægge, fordele og kontrollere arbejdet, samt at træffe de nødvendige beslutninger. Ledelse Lederens opgaver En leders opgaver19 består i at planlægge, fordele og kontrollere arbejdet, samt at træffe de nødvendige beslutninger. Opgaverne kan lidt skarpt opdeles i følgende hovedarbejdsområder:

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

SIND i udvikling. Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye vedtægter og holdninger hertil. April 2015

SIND i udvikling. Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye vedtægter og holdninger hertil. April 2015 SIND i udvikling Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye vedtægter og holdninger hertil. April 2015 Titel: SIND i udvikling Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Kursusgang 2 (14.07.2007) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3.

Kursusgang 2 (14.07.2007) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3. Andreas Wester Hansen Noter til tekster brugt på kurset Udvidet offentlig organisationsteori med særlig fokus på branding http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=83436&sprog=dk&inframe=0 Institut for

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Ledelse af komplekse organisationer

Ledelse af komplekse organisationer Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede

Læs mere

Organisationsteori - Teori for rationel arbejdsdeling

Organisationsteori - Teori for rationel arbejdsdeling Organisationsteori, 2003 1 of 8 Organisationsteori - Teori for rationel arbejdsdeling Erik Stubkjær Department of Development and Planning, Aalborg University, DK 7. sem. kursus: Geodata i organisationer

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013. Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion. christiannissen.

KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013. Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion. christiannissen. KL / COK Skoleledelsesforløbet 2013 Hvad leder vi efter? - i ledelsen af fremtidens offentlige velfærds- produktion 1 De offentlige ledere i et krydspres Politikere Medierne De faglige, frontlinje medarbejdere

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Organisationsteori Forelæsning 8 Det åbne perspektiv strukturelt og økologisk V/ Knud Erik Jørgensen

Organisationsteori Forelæsning 8 Det åbne perspektiv strukturelt og økologisk V/ Knud Erik Jørgensen Organisationsteori Forelæsning 8 Det åbne pspektiv strukturelt økolisk V/ Knud Erik Jørgensen Forelæsning 9: Det åbne pspektiv strukturelt økolisk fortsat Mejlby et al 127 151 Organisations kultur vsus

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

PLANKULTUR. Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag

PLANKULTUR. Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag PLANKULTUR Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag PROGRAM 9.00-10.00: Hvor vi er nu, og hvordan arbejder vi os frem mod en fælles plankultur? 10.00-11.00: Værdiarbejde #1: Debat på

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Det professionelle menneske. Kyndighed i myndighed Svendborg den 17. november 2014 Benedikte Achen

Det professionelle menneske. Kyndighed i myndighed Svendborg den 17. november 2014 Benedikte Achen Det professionelle menneske Kyndighed i myndighed Svendborg den 17. november 2014 Benedikte Achen Dagsorden De tre logikker Det professionelle = integration af de tre 80 % af isbjerget ligger under overfladen

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, sommer: Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Videndjurs, Handelsgymnasium Rønde HHX Organisation

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere