Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori. Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori. Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d."

Transkript

1 Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d. 2009

2 Steen Juul Hansen Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori Copyright: Steen Juul Hansen og VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Skriftserien redigeres af: Forsknings- og udviklingskonsulent Iben Hansen. Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 12 ISBN Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Udgivet af: VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen Jens Chr. Skous Vej Århus C Århus, 2009 Kan bestilles pr. telefon eller Kan også downloades fra Socialrådgiveruddannelsen i Århus hjemmeside. Pris kr evt. forsendelse.

3 Indhold Introduktion...4 Kapitel 1 Forskellige perspektiver på organisationsteori.6 Indledning...6 Fire teoretiske perspektiver på organisationsteori...10 Valg af perspektiv til en analyse af en kommunal døgninstitution for børn og unge...41 Afslutning...46 Referencer...48 Kapitel 2 Neoinstitutionel organisationsteori Præsentation af den institutionelle teori Sammenkædning af organisationsteori og den institutionelle teori Præsentation af den klassiske neoinstitutionelle organisationsteori Sammenfatning og diskussion en teoretisk model Døgninstitutioner for børn og unge i institutionaliserede omgivelser Døgninstitution for børn og unge som copingorganisation Diskussion af den klassiske neoinstitutionelle organisationsteori Præcisering af de centrale begreber i den neoinstitutionelle organisationsteori og formulering af hypoteser Litteraturliste

4 Introduktion Formålet med denne bog i skriftserien er at introducere de studerende til den neoinstitutionelle organisationsteori og samtidig give de studerende en forståelse for, at den neoinstitutionelle organisationsteori kun er en af mange forskellige teorier om, hvordan organisationer fungerer. Som en konsekvens heraf består bogen af to kapitler. Det første kapitel redegør for fire forskellige teoretiske perspektiver på, hvordan man kan forstå organisationer. Det andet kapitel redegør for en af flere teorier, som kan placeres i et af de fire perspektiver - det åbne naturlige perspektiv. Denne teori er den neoinstitutionelle organisationsteori. Man kan ikke sige, at et teoretisk perspektiv på organisationer er mere rigtigt end et andet. De forskellige perspektiver belyser forskellige aspekter ved organisationer. Det åbne naturlige perspektiv lægger vægten på, at organisationer ikke altid fungerer rationelt. Så dette perspektiv giver mulighed for at forstå og forklare ikke rationel adfærd i organisationer. Specielt tilbyder den neoinstitutionelle organisationsteori relevante begreber til at forklare, hvorfor mange offentlige velfærdsorganisationer ofte bliver kritiseret for ikke at overholde loven eller ikke tage tilstrækkeligt hensyn til klienterne. Socialrådgivere beskyldes for at omklamre klienterne, og de beskyldes for, at deres sagsbehandling ikke er lovmedholdelig. Lærerne beskyldes for at praktisere for meget rundbordspædagogik - og det er ikke positivt ment. Sygeplejerskerne beskyldes for ikke at kunne lægge et drop. Udgangspunktet for denne kritik er, at det offentlige bureaukrati selvfølgelig skal fungere, 4

5 ellers må vi lave nye og bedre regler samt nye og organisatoriske strukturer. Men er flere regler og nye strukturer altid den rigtige løsning? Det er karakteristisk for offentlige velfærdsorganisationer, at de ansatte er professionelle. De professionelle er kendetegnet ved, at de løser deres opgaver med udgangspunkt i deres faglighed. Den faglige dømmekraft og de professionelles selvforståelse skaber en dynamik i organisationer, der ikke nødvendigvis er forenelige med en omfattende regelstyring. 5

6 Kapitel 1 Forskellige perspektiver på organisationsteori Indledning Når man undersøger klienters forhold til deres behandler, kan det gøres ud fra flere forskellige vinkler. Man kan se forholdet mellem klient og behandler fra klientens synsvinkel, fra de pårørendes, fra den professionelles eller fra en juridisk økonomisk eller organisatorisk synsvinkel. I det følgende betragtes forholdet mellem klient og behandler ud fra en organisationsteoretisk synsvinkel. Hvis man eksempelvis ser på kommunernes behandling af børn og unge med sociale adfærdsproblemer er forholdet mellem den professionelle behandler og den enkelte unge. En ramme for denne relation er den enkelte behandlingsinstitution og de organisatoriske omgivelser, institutionen befinder sig i. I den sammenhæng spiller den kommunale forvaltning og kommunalpolitikerne en væsentlig rolle. Men også andre kommunale forvaltninger og forskellige faglige organisationer spiller en rolle i den enkelte døgninstitutions hverdag og for samspillet mellem den professionelle behandler og den anbragte unge. Ud fra et traditionelt organisatorisk synspunkt kan man opfatte en organisation som en ramme for menneskelig handlen og interaktion. Selve organisationen består af tre elementer: Struktur, processer og kultur (se figur 1). Det vil altså sige, at samspillet mellem behandler og den unge sker inden for ram- 6

7 merne af en given organisatorisk struktur, givne processer og en given kultur. Over tid er der selvfølgelig en vekselvirkning mellem personerne i organisationen og dens tre grundelementer, men på kort sigt kan de betragtes som relativt stabile. Figur 1: Samspillet mellem den professionelle, den anbragte og organisationen Den gode og effektive behandling af eksempelvis børn og unge med sociale adfærdsproblemer afhænger således ikke kun af relationen mellem behandler og den unge isoleret, men også af de organisatoriske omgivelser, som relationen udspiller sig i. For at illustrere samspillet mellem den enkelte organisation og omgivelserne trækkes der i det følgende to eksempler frem. Det 7

8 ene eksempel handler om samspillet mellem et psykiatrisk hospital og Folketinget og tegner et billede af de psykiatriske institutioner som stive og bureaukratiske. Det andet eksempel handler om, hvordan man tænker samspillet mellem politikere, den kommunale organisation og borgerne i en kommune. Denne tænkemåde kommer til udtryk i en model for, hvordan den kommunale virksomhed skal fungere en virksomhedsmodel. For nogle år siden 1 var et psykiatrisk hospital udsat for kritik fra Folketinget for dets tilfældige brug af elektrochok, hvor det var patienternes postnummer, der var afgørende for, om de blev behandlet med elektrochok eller samtaleterapi. Sagen var første gang blevet påtalt i 1998, og i efteråret 2000 var der stadig ikke sket ændringer i hospitalets brug af elektrochok. Det faglige personale på det psykiatriske hospital havde på trods af kritikken ikke fundet anledning til at ændre i procedurerne for brugen af elektrochok. Dette eksempel illustrerer, at nogle offentlige organisationer er lukkede over for impulser og kritik udefra. Eksemplet antyder også, hvorfor det måske er sådan, idet amtet havde overladt det til hospitalet og det faglige personale selv at tage stilling til behovet for ændringer. Eksemplet viser således også, at det professionelle personale har stor indflydelse på den daglige praksis på de amtskommunale institutioner og på, om denne praksis skal ændres eller ej. Det andet eksempel stammer fra Århus Kommune, hvor man arbejder med en virksomhedsmodel, der viser, hvordan man 1) Sagen fra Amtshospitalet i Vordingborg er beskrevet i Jyllands-Posten den 18/

9 forestiller sig, at virksomheden Århus Kommune fungerer. Den viser, hvordan politiske beslutninger omsættes til ressourcer, og gennem den kommunale organisation omdannes disse ressourcer til de ønskede resultater. Med givne ressourcer, organisation og mål produceres de ønskede ydelser i en kvalitet og mængde, som lever op til politikernes beslutninger og forhåbentlig også til borgernes ønsker. I denne model forestiller man sig, at den kommunale organisation fungerer rationelt som et perfekt og ukompliceret maskineri. Så på den ene side opfatter politikerne og de ansatte den offentlige organisation som en rationel, velfungerende mekanisme, der skal tilfredsstille borgernes ønsker, og på den anden side oplever borgerne den og omtaler den som stiv, bureaukratisk og selvtilstrækkelig. Det er i hvert fald de billeder, der tegner sig i den offentlige debat. Billeder som ikke umiddelbart er forenelige. Kan begge billeder være rigtige? Og hvis de er, hvordan kan det så lade sig gøre? Som de to nævnte eksempler antyder, kan man forstå organisationer på flere forskellige måder. Så når man skal beskrive og forstå, hvorfor en organisation handler, som den gør, er det en hjælp at danne sig et overblik over de forskellige organisationsteorier, som findes og at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke af disse, der er relevante i denne sammenhæng. I det følgende vil fire forskellige perspektiver eller måder at forstå organisationsteorien på blive gennemgået. De fire perspektiver er et udtryk for, hvordan forståelsen af organisationer og dermed organisationsteorien har udviklet sig, men de er også et 9

10 udtryk for, at vi i dag rent faktisk forstår organisationer på flere forskellige måder. De fire perspektiver skal ikke forstås sådan, at de udelukker hinanden som måder at forstå organisationer på. Tværtimod så supplerer de hinanden, og man kan sagtens bruge elementer fra hvert af de fire perspektiver, når man skal forstå, hvad der sker i en bestemt organisation. I den resterende del af skriftet præsenteres de fire perspektiver samlet, hvorefter hvert enkelt perspektiv gennemgås for sig. Skriftet sluttes af med en diskussion af, hvilke elementer fra de fire perspektiver, der kan bruges, når man ønsker at se på samspillet mellem den unge anbragte og den professionelle behandler på den ene side og de organisatoriske rammer, dette samspil fungerer i, på den anden. Fire teoretiske perspektiver på organisationsteori Ifølge Richard W. Scott (1998) har organisationsteorien været præget af fire forskellige perspektiver. De fire perspektiver opstår ved, at man på den ene side kan diskutere, om organisationer skal betragtes som lukkede eller åbne systemer. Denne diskussion handler om, hvorvidt organisationer spiller sammen med deres omgivelser, eller om de handler uafhængigt af disse. Denne diskussion illustreres meget godt af førnævnte eksempel om det psykiatriske hospitals brug af elektrochok. På den anden side kan man også diskutere, om organisationer skal forstås som rationelt handlende, eller som mere naturligt og dermed også irrationelt handlende. Opfattes en organisation som rationelt handlende, er den orienteret mod at opfylde klare fælles 10

11 mål, og man lægger i forståelsen af organisationen vægt på formelle strukturer og procedurer. Det er Århus Amts virksomhedsmodel et helt klart eksempel på. Opfatter man derimod organisationer som naturlige, er udgangspunktet, at organisationsdeltagernes eneste fællesinteresse er organisationens overlevelse, og man lægger derfor vægt på at forstå de uformelle aspekter af organisationen (Hansen, 1991). Man kunne godt forstå det psykiatriske hospital fra førnævnte eksempel som en organisation, der er mere optaget af sig selv end af patienterne og de mål, Folketinget og amtet opstiller for den psykiatriske behandling. Når man kombinerer de to syn det rationelle/naturlige syn og det åbne/lukkede syn fås fire forskellige perspektiver på organisationsteorien (se figur 2). Endvidere kan man inden for hvert af de fire perspektiver analysere organisationer på tre niveauer: Et social-psykologisk, et strukturelt og et økologisk niveau. De tre niveauer svarer til, at man bevæger sig fra det enkelte individ i organisationen, over organisationen i sig selv, til organisationens omgivelser. De fire perspektiver er illustreret i tabel 1 med angivelse af det enkelte perspektivs analyseniveau og primære fokus. 11

12 Tabel 1: Fire teoretiske perspektiver på organisationer Rationel forståelse Naturlig forståelse Lukket system Perspektiv A: Udviklingsperiode: Primært fokus: Produktionsprocesser og design af struktur. Analyseniveau: Det socialpsykologiske og det strukturelle niveau. Perspektiv B: Udviklingsperiode: Primært fokus: Adfærdsprocesser og motivation. Analyseniveau: Det socialpsykologiske og det strukturelle niveau. Åbent system Perspektiv C: Udviklingsperiode: Primært fokus: Forhold i og rationel tilpasning til omverdenen. Analyseniveau: Det strukturelle og det økologiske niveau. Perspektiv D: Udviklingsperiode: Primært fokus: Samspil med omgivelserne. Analyseniveau: Det økologiske niveau (Mejlby, 1999) De fire perspektiver markerer også en historisk udvikling i organisationsteorien som fag. Det teoretiske udgangspunkt ved 1900-tallets begyndelse var at betragte organisationer som rationelt handlende og uafhængige af deres omgivelser svarende til perspektiv A i figur 2. I dag betragtes organisationer som åbne og naturligt handlende svarende til perspektiv D. Med den viden, vi i dag har om, hvordan mennesker og sociale systemer fungerer, giver det ikke mening at betragte organisationer som lukkede og rationelle. De teorier, som perspektiv D tilbyder, giver simpelt hen bedre forklaringer på de organisato- 12

13 riske fænomener, som vi kan se udspiller sig. Det betyder ikke, at de teorier, som perspektiv A, B eller C tilbyder, er uden interesse. Perspektiv A med dets teknisk-videnskabelige tilgang til, hvordan produktion og administration skal indrettes, er stadig aktuelt, fordi det er bestemmende for, hvordan vi i mange sammenhænge rent faktisk organiserer os og for, hvordan vi tænker om den måde, vi organiserer os på. Vi vil gerne tænke om os selv, at vi tænker og handler rationelt. Den organisationsteoretiske udvikling kan ikke ses isoleret fra samfundsudviklingen generelt. Når samfundet forandrer sig, så forandrer samfundets organisationer sig også, og så må den måde, vi forstår organisationerne på, også forandre og udvikle sig. Så når vi diskuterer, hvordan vi skal klare kravene fra videnssamfundet eller informationssamfundet, må vi forholde os til, hvordan vi bedst skal organisere os under de samfundsmæssige vilkår, som sætter rammerne for den enkelte organisation. De seneste år har samfundet bevæget sig fra at være et industrisamfund over informationssamfundet til at være et videnssamfund. Samtidig er samfundet i stigende grad blevet globaliseret. Det har betydet, at organisationernes omgivelser har ændret karakter de er blevet mere komplekse. Omgivelserne er i stigende grad præget af forandring og ustabilitet, og det sætter organisationerne under et ydre pres (Qvortrup, 1998). Denne udvikling har betydet, at indholdet af arbejdsprocessen har ændret sig. Men udviklingen har også ændret de materielle vilkår, det enkelte menneske har for at realisere sig selv. Pligt, moral og autoritær ledelse er på retur samtidig med, at kravet 13

14 om, at arbejdet skal have mening for den enkelte vokser (Christensen, 1998). Det kommer blandt andet til udtryk ved, at man på arbejdsmarkedet taler om det udviklende arbejde. Medarbejderne har en forventning om at udvikle sig i deres arbejde, og på den led kan man også tale om et indre pres på organisationen. Den enkelte organisation er således under pres både indefra og udefra. Dette pres har betydet, at organisationer skal bruge flere og flere ressourcer på at udvikle fleksibilitet og forandringsparathed blandt ledere og medarbejdere, så de hele tiden kan sørge for, at organisationen udvikler sig i takt med sine omgivelser. Den centrale opgave for en organisation er at skabe balance mellem organisationen, dens omgivelser og medarbejdernes behov for et udviklende og meningsfuldt arbejde. Så den almindelige samfundsudvikling betyder også, at de teorier, vi bruger til at forklare virkeligheden med, hele tiden skal udvikles. Og det er de fire perspektiver også et udtryk for. De fire perspektiver illustrerer fire forskellige måder at forstå organisationer på. Som følge heraf har valget af perspektiv også konsekvenser for den måde, man definerer en organisation på. Det fremgår af tabel 2, hvordan man for hvert enkelt af de fire perspektiver definerer en organisation. 14

15 Tabel 2: Fire definitioner på organisationer Rationel forståelse Naturlig forståelse Lukket system Perspektiv A: Organisationer er instrumentelle kollektiver, der er designet til at opnå relativt specifikke mål med en relativt stærkt formaliseret social struktur (Scott, 1998). Perspektiv B: En organisation er et kollektiv, hvis deltagere har multiple interesser, men som deler en fælles interesse i systemets overlevelse, og som engagerer sig i uformelt strukturerede aktiviteter for at nå dette mål. Deltagerne er derved kun i begrænset omfang påvirket af den formelle struktur og de officielle mål (Scott, 1998). Åbent system Perspektiv C: Organisationer er et system af gensidigt afhængige aktiviteter, der sammenkæder vekslende koalitioner af deltagere. Organisationen er en del af et større system og er afhængig af omgivelserne, som ligeledes har en konstituerende påvirkning på organisationen (Scott, 1998). Perspektiv D: Et kollektiv med en afgrænset social struktur og afgrænsede sociale relationer samt en normativ orden blandt de tilknyttede deltagere (Mejlby, 1999, side 100). 15

16 De fire perspektiver og relevante teorier fra hvert perspektiv vil kort blive gennemgået efterfølgende. Perspektiv A: Det lukkede rationelle perspektiv I dette perspektiv anlægges der et mekanisk syn på organisationer, hvor man søger at opstille regler for, hvordan man skal strukturere arbejdet. Man kan således definere organisationer som: Organisationer er instrumentelle kollektiver, der er designet til at opnå relativt specifikke mål med en relativt stærkt formaliseret social struktur (Scott, 1998). Det mekaniske syn på organisationen kommer til udtryk ved, at man betragter organisationen som et instrument til at opnå nogle fastsatte mål (jf. figur 2). Organisationens måde at fungere på skal være rationel i forhold til de givne mål. Rationalitet skal forstås som en teknisk rationalitet, der udtrykker, hvordan struktur og processer skal opbygges rent funktionelt for at fungere så effektivt som muligt. Organisationen skal fungere som en maskine, og de ansatte i organisationen opfattes som dele i denne maskine. Den organisatoriske effektivitet er således kun et spørgsmål om at strukturere arbejdsopgaverne teknisk optimalt. Omgivelserne og menneskelige hensyn spiller ikke forstyrrende ind i denne proces. At denne måde at forstå organisationer på stadig er aktuel illustreres af eksemplet om Århus Amts virksomhedsmodel, som blev nævnt i indledningen, hvor man lige præcis opfatter organisationen som en ma- 16

17 skine, der omsætter ressourcer til den service, som politikerne har besluttet. Kendte repræsentanter for dette perspektiv er Frederick Taylor, Henri Fayol og Max Weber, som alle tre forholder sig til organisationen på det strukturelle niveau. Figur 2: Organisationen som instrument til målopfyldelse Strategi og mål Formel struktur Implementering af aktiviteter Resultat (Bakka, 1999, p. 43). Frederick Taylor introducerer i starten af 1900-tallet begrebet Scientific management. Videnskabelig virksomhedsanalyse er et udtryk for, at man ved hjælp af videnskabelige analyser og eksperimenter søger at effektivisere den enkelte arbejdsproces mest muligt. Den optimale arbejdstilrettelæggelse er således et resultat af en videnskabelig beregning. Målet er så høj produktivitet som teknisk muligt. Dette opnås gennem arbejdsdeling og specialisering. Henry Ford bliver betragtet som en typisk repræsentant for dette syn på virksomhedsledelse, hvor store masseproducerende virksomheder blev betragtet som den organisatoriske idealmodel. Henri Fayol skal kun nævnes, fordi han står som ophavsmand til den administrative skole. På samme måde som Taylor forsøger at rationalisere produktionsapparatet, forsøger Fayol 17

18 at rationalisere det administrative arbejde. Han fokuserer meget på ledelse, på kommandolinjen og på, at den enkelte ansatte kun må have en overordnet. Max Weber introducerer begrebet bureaukrati og bureaukratiteori. Han har det synspunkt, at bureaukratiet er den bedste måde at organisere sig på i et kapitalistisk samfund, og at bureaukratiet og kapitalismen har rationalitet som en fælles værdi (Bakka, 1999). Det er almindeligt at beskrive offentlige organisationer som bureaukratier. Inden for den offentlige sektor betyder det, at sagsbehandlingen bliver en rent teknisk forvaltningsform, der fungerer maskinelt, og hvor det styrende princip er rationalitet. Disse karaktertræk får som konsekvens, at bureaukratiske organisationer er kendetegnet ved (Bømler, 2000) - klar arbejdsdeling - regelstyring - upersonlige relationer - ekspertise som grundlag for ansættelser - karriere i hierarkiet. Denne måde at organisere sig på giver nogle helt klare fordele i form af hurtighed, effektivitet og lave omkostninger, men også nogle ulemper i form af manglende fleksibilitet og kreativitet i opgaveløsningen. Det offentlige bureaukrati er således velegnet til løsning af standardiserede arbejdsopgaver, men ikke til at finde gode løsninger til komplicerede og sammensatte proble- 18

19 mer. Menneskeligt giver organisationsformen problemer med medindflydelse og trivsel for de ansatte. De synspunkter, som kommer til udtryk i Scientific management og bureaukratiteorien, præger i høj grad den måde, man organiserer sig på inden for det offentlige generelt og dermed også på døgninstitutionsområdet. Mange døgninstitutioner ledes af en forstander og eventuelt en souschef, og under sig har de en eller flere afdelinger med hver sin afdelingschef, som refererer til forstanderen. Det administrative arbejde er som hovedregel adskilt fra det pædagogiske. Man har HK ere til det administrative arbejde og pædagoger til det pædagogiske, og ofte er det pædagogiske arbejde opdelt efter, hvilken alder børnene og de unge har. Man har formuleret mål for det daglige arbejde i institutionen, og man har planer for, hvilke børn og medarbejdere, der er på institutionen hvornår. Den enkelte døgninstitution har en forestilling om, at deres aktiviteter hjælper de anbragte børn og unge, og de ansatte betragter dermed deres organisation som et instrument til målopfyldelse. Så døgninstitutionernes struktur er præget af hierarki, arbejdsdeling, specialisering og styring. På en døgninstitution for børn og unge i Århus Amt styrer Hotelcirkulæret, om man har plads til, at børnenes forældre kan overnatte på institutionen eller ej. Perspektiv B: Det lukkede naturlige perspektiv Dette perspektiv blev udviklet som en kritisk reaktion på det lukkede rationelle perspektiv. Væsentlige kritikpunkter på dette perspektiv er, at organisationsteoretikerne inden for dette perspektiv kun har fokus på interne forhold og ikke inddrager om- 19

20 givelserne i deres syn på organisationen, og at de i deres instrumentelle syn på mennesket overser adfærdsmæssige aspekter som organisationsmedlemmernes interesser og personlige kvaliteter. På den baggrund kan man således definere organisationer som: En organisation er et kollektiv, hvis deltagere har multiple interesser, men som deler en fælles interesse i systemets overlevelse, og som engagerer sig i uformelt strukturerede aktiviteter for at nå dette mål. Deltagerne er derved kun i begrænset omfang påvirket af den formelle struktur og de officielle mål (Scott, 1998). Organisation skal ikke forstås som maskine, men som en organisme bestående af handlinger og gensidigt afhængige dele. På samme måde, som hver enkelt del i en organisme har en bestemt funktion, for at organismen kan overleve, på samme måde har de enkelte elementer i en organisation en bestemt funktion. Med det nye perspektiv fortrænges den formaliserede struktur som det væsentlige karaktertræk ved en organisation af en større forståelse for menneskers mere almene sociale adfærd. Fokus kommer hermed til at ligge på organisationsmedlemmernes faktiske adfærd og forholdet mellem dem og organisationen. Organisationer skal forstås som sociale systemer, der lever deres eget liv uden hensyn til givne mål. I stedet for faste procedurer og regler er det med dette perspektiv nu faste adfærdsmønstre, status og magtsystemer samt kommunikative netværk, der er de styrende elementer i organisationen. Den 20

21 strukturelle måde at forstå organisationer på bliver fortrængt af en mere procesorienteret måde. En kendt repræsentant for dette perspektiv er Elton Mayo, som forholder sig til organisationsteorien på det socialpsykologiske niveau. Han er en repræsentant for Human Relations skolen, og hans teorier er baserede på eksperimenter udført på Hawthornefabrikkerne i 1930erne. Et resultat af disse eksperimenter er Hawthorne-effekten, som er et udtryk for, at mennesker i en organisation ikke handler rationelt. Den enkelte medarbejder skal forstås som et medlem af en social gruppe, hvis holdninger, værdier og normer er afgørende for forståelsen af de enkelte individers adfærd. Hvis man skal have effektive organisationer, er en socialpsykologisk tilgangsvinkel mere relevant end en teknisk økonomisk (Mejlby, 1999). Den enkelte medarbejder skal ikke forstås som en del af en maskine, men som et selvstændigt tænkende og handlende individ. Man skal derfor ændre sit menneskesyn fra det klassiske teori-x til teori-y: Teori-X (klassisk rationel tilgang) Individet afskyr arbejdet og søger at undgå det Derfor skal individet tvangsmæssigt kontrolleres Det gennemsnitlige individ undgår ansvar, har få ambitioner og søger primært sikkerhed Teori-Y (Human relation tilgang) Arbejde er en naturlig del af livet, som han ikke direkte søger at undgå Der er andre midler end kontrol og straf for at få individet til at arbejde Tilfredsstillelse af individuelle behov kan være relevante midler (Mcgregor, i Bakka, 1999, p. 127) Man kan sige, at det naturlige humanistiske perspektiv åbner op for at flytte fokus fra de formelle aspekter ved en organisation til de uformelle aspekter (jf. nedenstående figur 3). Hvis 21

22 man vil have en velfungerende organisation, er det ikke nok at have en rationel struktur med veldefinerede arbejdsområder, klare beføjelser og entydige referencer, man skal også tage hensyn til den enkelte ansatte og til kulturen i organisationen. Når de ansatte som udgangspunkt godt kan lide at arbejde og gerne vil realisere sig selv på arbejdet, stiller det krav om at arbejdet skal være meningsfuldt og give ansvar. 22

23 Figur 3: Det organisatoriske isbjerg (Borum, 1995, p. 43) På en døgninstitution for 0- til 14-årige børn fortæller en pædagog, at det nogle gange kan være et inferno, når der er mange børn på afdelingen. Hun er lige kommet tilbage efter to års barselsorlov og fortæller, at man skal passe på med ikke at få dårlig samvittighed, når man ikke kan nå alle børnene. Den 23

24 forrige forstander var en person med et stort hjerte, og det betød, at institutionen tit kørte med overbelægning. Det betød ekstra arbejde og problemer med at overholde budgetterne. Det satte pædagogerne og ledelsen under pres og skabte en stresset hverdag med et dårligt arbejdsmiljø. Det betød, at regler lige pludselig blev væsentlige omdrejningspunkter for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, og det betød, at de enkelte afdelinger havde en tilbøjelighed til at lukke sig om sig selv. Ovenstående historie er et eksempel på, at følelser og holdninger har stor betydning for, hvordan en organisation fungerer, uanset hvordan man så ellers rent formelt strukturerer det daglige arbejde. Med det lukkede naturlige perspektiv erkender man, at det enkelte organisationsmedlem er styret af egeninteresse, og organisationen kan derfor ikke handle rationelt i forhold til givne mål. Men organisationen opfattes stadig som et lukket system, der fungerer uafhængigt af omgivelserne. Perspektiv C: Det åbne rationelle perspektiv I det åbne perspektiv antager man, at organisationer er afhængige af ressourcer fra omgivelserne, men at de også på anden måde kan påvirkes af omgivelserne. Organisationer bliver anset for komplekse sociale systemer og er i dette perspektiv nu hverken enten mekaniske eller organiske. Et væsentligt begreb i denne sammenhæng er systemteori, som er et forsøg på at lave en generel teoridannelse om, hvordan levende systemer interagerer med omgivelserne. I dette perspektiv kan man definere organisationer som: 24

25 Organisationer er et system af gensidigt afhængige aktiviteter, der sammenkæder vekslende koalitioner af deltagere. Organisationen er en del af et større system og er afhængig af omgivelserne, som ligeledes har en konstituerende påvirkning på organisationen (Scott, 1998). Målopfyldelse for organisationen er i dette perspektiv ikke længere et spørgsmål om at implementere eksternt fastsatte mål eller om overlevelse, men derimod om, at organisationen hele tiden tilpasser sig sine omgivelser. I systemteorien skelner man mellem fast koblede og løst koblede systemer. I modsætning til fast koblede systemer har de organisatoriske dele i løst koblede systemer mulighed for at handle selvstændigt. Denne autonomi giver organisationen større tilpasningsevne til omgivelserne. I det åbne rationelle perspektiv er fokus primært på processerne i organisationen, fordi processerne formidler og bearbejder ressourcerne fra omgivelserne, og de strukturelle elementer i organisationen spiller derfor en tilsvarende mindre rolle. Den tætte sammenhæng mellem organisation og omgivelserne kombineret med, at enkeltsystemerne i organisationen er løst koblede, giver stor kompleksitet. Denne kompleksitet går igen på individplan, hvor medarbejderne ikke er en homogen gruppe, men en samling af enkeltindivider med mange og til tider modsatrettede interesser. Det giver et flertydigt magtbillede i organisationen, og det skaber mulighed for, at der skabes skiftende koalitioner i organisationen. 25

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

SIND i udvikling. Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye vedtægter og holdninger hertil. April 2015

SIND i udvikling. Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye vedtægter og holdninger hertil. April 2015 SIND i udvikling Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye vedtægter og holdninger hertil. April 2015 Titel: SIND i udvikling Evaluering af implementeringen af Landsforeningen SINDs nye

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kerneopgaven for og med borgerne

Kerneopgaven for og med borgerne Kerneopgaven for og med borgerne Udarbejdet af TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, AAU KBH for Fremfærd Forfattere: Eva Thoft, Ole Henning Sørensen, Peter Hasle, Hans Hvenegaard Indledning

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Organisationsteori Forelæsning 5: Det naturlige perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen

Organisationsteori Forelæsning 5: Det naturlige perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Organisationsteori Forelæsning 5: Det naturlige v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang Forelæsning 6: Det åbne æs side 61-80 i Mejlby et. al. DET NTURE PERSPEKTV OVERORDNEDE TEMER PERSPEKTVETS SYN PÅ.. ORNSTONER

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, sommer: Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Videndjurs, Handelsgymnasium Rønde HHX Organisation

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Organisationers form og funktion

Organisationers form og funktion Side 1 af 13 Organisationers form og funktion Niels Bo Sørensen Fag: Organisation Indholdsfortegnelse: Forord...1 1. Indledning...2 2. Mintzbergs udgangspunkter...3 3. Koordinationsformer...4 4: Organisationens

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

- Hvem er vi? Dagtilbudet Lærkevej. Bo Nielsen og Lars Friis

- Hvem er vi? Dagtilbudet Lærkevej. Bo Nielsen og Lars Friis - Hvem er vi? er et dagtilbud for voksne mennesker med handicap og udviklingshæmning. Dagtilbudet er normeret til 23 pladser og består af 5 faste medarbejdere, daglig leder samt tilknyttede IOF lærere.

Læs mere

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Resume Værdiledelse er en 90'er-model inden for virksomhedsledelse, som inddrager andre end økonomiske hensyn, f.eks.

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledende problemstilling...4 Metode...7 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt...8 Socialkonstruktivisme...8 Teori...9 Vores

Indledende problemstilling...4 Metode...7 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt...8 Socialkonstruktivisme...8 Teori...9 Vores Indledende problemstilling...4 Metode...7 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt...8 Socialkonstruktivisme...8 Teori...9 Vores organisationsteoretiske udgangspunkt...9 Det naturlige åbne perspektiv...9

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ledelse af komplekse organisationer

Ledelse af komplekse organisationer Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y) Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold

Læs mere

Fup eller fakta Kjeld Fredens

Fup eller fakta Kjeld Fredens Fup eller fakta Kjeld Fredens Strategisk ledelse bygger på evnen til eksplicit at formulere strategier. Her værdsættes man for sin analytiske evner og strategiske intelligens. Implicit ledelse bygger på

Læs mere