DET PROFESSIONELLE MØDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET PROFESSIONELLE MØDE"

Transkript

1 PDF DET PROFESSIONELLE MØDE SOSUERS FAGLIGE FORNUFT OG KONSTITUERINGEN AF DERES ARBEJDSLIV PÅ ÆLDREOMRÅDET Tom Bjerregaard Vejleder professor Henning Salling Olesen Forskerskolen for Livslang Læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet September 2014

2 TAK 7 OVERBLIK 7 FØRSTE DEL: FORSKNINGSSTRATEGIEN 9 Indledning 9 1 BANEN KRIDTES OP 9 Indledning 9 Målet og begrebslige præciseringer 10 Målet 10 Begrebslige præciseringer 11 To faggrupper 11 Hjælp - arbejdets art 12 Det professionelle møde 12 Borgere 13 Ældreområdet 13 Introduktion af analytisk blik og projektet bidrag 13 Et eksplorativt casestudie 14 Levede arbejdserfaringer 14 Konstituering af arbejdsliv gennem affektive processer 15 Tilstandsændringer og handlingstrang 16 Valøren af arbejdsliv 17 Fokus på ubehag 19 Den offentlige sektor som kontekst 20 Projektets bidrag 21 Forskningsspørgsmål og empirisk materiale 22 Forskningsspørgsmål 22 Empirisk materiale og casekommunen 23 Empirisk materiale 23 Casekommunen 23 Forskningsstrategien, der tog en vending 25 Forskersubjektiviteten 26 2 FORSKNINGSOBJEKTET BESKREVET PÅ BASIS AF EKSISTERENDE FORSKNING 27 Indledning 27 SOSUer 27 Arbejdets art - hjælp 27 Hjælpernes historie 29 SOSUer - en ny faggruppe 30 Uddannelsen 30 Professionalisering 31 Uddannelsen - identitetsskabende og med forskelligt udbytte 32 Omsorg og omsorgsfornuft 34 Belastende arbejde 35 Godt arbejde og selvintensivering 38 Nederst i hierarkiet 39 2

3 Det professionelle møde 40 Et møde mellem mennesker - i en professionel kontekst 40 Kerneopgaven 41 Konteksten for konstitueringen af SOSUers arbejdsliv 43 Begrebet kontekst 43 Den offentlige sektor som kontekst 43 Modernisering af den offentlige sektor og New Public Management 44 Transformation af den offentlige sektor 44 New Public Management 44 Kritikken af New Public Management 46 Moderniseringens konsekvenser for medarbejderne 47 Resultatstyring 47 Foreskellige diskurser 48 Fokus på professionel ledelse - Human Ressource Management 49 Konturerne af et moderniserede ældreområde 51 Sparsom forskning på ældreområdet? 51 Det moderniserede ældreområde 52 Hjælp - mere og mere kompleks 53 3 TEORETISK GRUNDLAG - KONSTRUKTIONEN AF ET ANALYTISK BLIK 54 Indledning 54 Det teoretiske fundament - socialkonstruktivisme 54 Første inspirationskilde: Foucault - Diskurs, magt og styring 56 Diskurs og magt 56 Rekonstruktionen af diskurser 57 Governmentality 58 Styringspraksis 58 Styringstænkning 59 Styringsteknologier 60 Målstyringsteknologier 60 Selvteknologier 61 Anden inspirationskilde - affektiv teori 61 En affektiv vending 62 Affekt og følelser 62 Forskellig brug af begreberne 62 Affekt - tilstandsændrig og handlingstrang 63 Følelser 65 Hvad er affekt? 66 Affektregulering (coping) 67 Behag og ubehag 67 Positive og negative følelser - eller behag og ubehag 67 Følelser som styringsteknologi 69 Opbyggende og nedbrydende følelser 70 Store følelser 71 En affektiv reformulering af mål og forskningsspørgsmål 72 Tredje inspirationskilde: Kropsfænomenologi - som affekt kommer til syne 72 SOSUerne taler ikke om affekt 72 Affekt og krop 73 3

4 Foucault og kroppen 74 Kropsfænomenologi 75 Metaforer - et analytisk redskab 76 Fjerde inspirationskilde: Systemteori 79 System og individuel fornuft 79 Samspillet mellem systemer 80 Forstyrrelser og anledninger - i et affektivt perspektiv 81 Videnskabsteoretiske overvejelser 82 4 METODOLOGI OG METODE 83 Indledning 83 Casestudie 83 Studie af komplekse fænomener 84 Et teorifortolkende casestudie 84 Gyldighed og generalisering 85 Positivistiske gyldighedskriterier 85 Kommunikativ gyldighed 85 Analytisk generalisering 86 Dokumentmateriale og dokumentanalyse 88 Fokusgruppeinterview 89 Reliabilitet 89 Metoden 90 En let styret gruppesamtale 90 Deltagerne 91 Styrker og svagheder i fokusgruppeinterview 92 Gennemførelse af fokusgruppeinterviewet 92 Information og at sætte situationen 92 Moderatoren 93 At åbne samtalen 94 Færrest mulige spørgsmål 94 Bearbejdning af det empiriske materiale 95 Transskription og anvendte markeringer 95 Åbning af det empiriske materiale 96 Tematisering og valg af fokus 97 ANDEN DEL: KONSTITUERINGEN AF SOSUERS ARBEJDSLIV PÅ ÆLDREOMRÅDET - ET EMPIRISK BIDRAG 98 Indledning 98 ANALYTISK FORTÆLLING - DEL 1: OMSORGSFORNUFT - EN INTENTION 100 Indledning FAGLIG FORNUFT - OMSORGSFORNUFT 100 God og rigtig hjælp 100 Hvad eleverne lærer 104 Omdrejningspunktet er omsorg 104 Affektiv påvirkning 104 4

5 Naturlig og professionel omsorg 105 Modsatrettede budskaber 106 Empatisk og relationel 107 Anerkendende og respektfuld 108 Omsorgsfornuft - en uddannelsesmæssig intention 109 ANALYTISK FORTÆLLING - DEL 2: KONTEKSTEN 109 Indledning CASEKOMMUNENS INSPIRATION FRA NPM OG HRM 110 Værdigrundlaget 110 Personalepolitikken 111 Inspirationen fra NPM og HRM 112 ANALYTISK FORTÆLLING - DEL 3: KONSTITUERING AF SOSUERS ARBEJDSLIV 114 Indledning DET PROFESSIONELLE MØDE 116 Indledning 116 Moderniseringspres og ansvarlighed 117 Nedskæringer og arbejdspres 117 Klokkestrengen - og dykkende humør 117 Dokumentation tager tid fra kerneopgaven 121 Illegitime opgaver 124 Tillid og mistillid 125 Slemme dage 128 Fra liv til liv - omstilling i løbet af nul komma dut 128 Gensidighed i relationen 131 Gode og slemme dage 132 Ansvarlighed og manglende tolerance 136 SOSUernes kvalitetsforståelse 138 Indledning 138 Kvalitet og ambivalens 138 Ordentligt 141 Mange kvalitetsforståelser på ældreområdet 143 Borgerne venter 147 Indledning 147 Hjælp, omsorg - omsorgsfornuft 149 Omsorg - to dimensioner 149 At føle sig godt tilpas 151 Med godt humør 154 Røvsure gamle kællinger 155 Punkterede badedyr og sten i lommerne 158 Taler ikke om det, selv om det hjælper 160 Sådan noget psyko noget 163 Passende nærhed 167 Ubehag ved ikke at gøre arbejdet ordentligt - og dobbeltpraksis 172 5

6 Kvalitetsparadokset 172 At mingelere - og gøre, hvad der skal til 173 Nederen 175 Helt skørt at tage ansvaret 177 Per konduite 179 Kolde i røven, bløde knæ og umulige arbejdsbetingelser INDFLYDELSE PÅ EGET ARBEJDE OG DIALOG 183 Indledning 184 Indflydelse en dejlig byrde 184 Dejligt med indflydelse på eget arbejde 184 SOSUerne får det hele til at hænge sammen 188 Kloge hoveder 189 Anerkendelse som fagpersoner 190 Ubehaget ved inddragelse 192 Selvledelse og autonomi 193 Dialog på godt og ondt 194 Dialogen en bærende værdi i kommunen 194 Dialog og grønne grise 199 Emotionel makeup 203 Skyld, skam og stolthed 205 TREDJE DEL: KONKLUSIONER OG PERSPEKTIV 209 Indledning KONSTITUERINGEN AF ARBEJDSLIV - ISÆR SOSUERS ARBEJDSLIV 209 Indledning 209 Udfordringen - at iagttage affekt 211 Velmenende ledelse og fremelsket ubehag 215 En tvetydig modernisering 215 NPM og HRM inspirationen 215 Et skandinavisk særtilfælde? 216 Er HRM et fremskridt? 218 Dobbelt forførelse 220 Fremelsket ubehag 222 ENGLISH ABSTRACT 223 LITTERATUR 224 6

7 TAK Jeg skylder mange tak. Først og fremmest FOA - fag og arbejde der har givet mig muligheden for at gennemføre ph.d. projektet. Det vidner om et fremsynet formandskab og en fremsynet direktion, der har forstået betydningen af forskningsbaseret viden, når FOA arbejder for medlemmernes bedste. Professor Linda Lundgaard Andersen (Roskilde Universitet) uden hvis hjælp til at komme i gang, jeg ikke ville være kommet i gang. De SOSUer og ledere, der tog sig tid til at deltage i fokusgruppeinterviews. Denne ph.d. afhandling er kun mulig, fordi jeg blev budt indenfor. Min chef, mine kollegaer og min virksomhedsvejleder Claus Cornelius, der har givet mig sparring - og givet mig plads og holdt mig ud. At skrive en ph.d. afhandling er hårdt arbejde. Det har jeg selv klaret. Men det kræver gode fysiske rammer, et godt fagligt miljø og menneskelig rummelighed. Det har FOA og mine kollegaer givet mig. Min vejleder professor Henning Salling Olesen (Roskilde Universitet), der med kyndig hånd har ledt mig hele vejen gennem projektet - og ikke mindst bragt mig tilbage fra de mange blindgyder og vildveje, jeg med stor entusiasme har bevæget mig ind på. Desuden har lektor Jette Kofoed (Aarhus Universitet) sået ideer i mit hoved, som ellers ikke ville være dukket op. Og så er der min familie, der har holdt mig ud, hvilket ikke kan have været let - især ikke i den sidste intense fase, hvor jeg skulle få styr på det hele. Alle disse mennesker vil jeg gerne sige tak til, men jeg vil rette en helt særlig tak til alle de SOSUer, der døgnet og året rundt hjælper alle de medborgere, der ikke kan selv. Denne afhandling er skrevet i den dybeste respekt for jeres arbejde. Tom Bjerregaard, september 2014 OVERBLIK Kapitel 1-4 udgør afhandlingens første del, hvor jeg præsenter projektets mål og begrunder det. Jeg præsenterer mine forskningsspørgsmål, mit empiriske materiale og casekommunen, og jeg gør - med udgangspunkt i eksisterende forskning - rede for mit forskningsobjekt. Herefter gør jeg rede for mit teoretiske grundlag og dermed mit analytiske blik samt mine metodiske overvejelser. Hermed har jeg gjort rede for alle elementer af min forskningsstrategi - mål, forskningsspørgsmål, empiri, analytisk blik og teoretisk grundlag - samt state of the art i forskningen. I kapitel 1 præsenter jeg projektets mål, forskningsspørgsmål og empiriske materiale og introducerer mit analytiske blik og dermed mit teoretiske grundlag - samt hvilken viden dette projekt bidrager med. Herudover gør jeg rede for, hvordan min forskningsstrategi ændrede sig 7

8 i løbet af forskningsprocessen - informeret af mit empiriske materiale, og jeg gør rede for min position i feltet og mit sociologiske blik - forskersubjektiviteten. I kapitel 2 gør jeg rede for mit forskningsobjekt ved at belyse faggruppen SOSU og deres arbejdes art, begrebet det professionelle møde, som på ældreområdet er omdrejningspunktet i SOSUers arbejde samt konteksten for konstitueringen af SOSUers arbejdsliv - den offentlige sektor med særlig fokus på ældreområdet. Hele kapitlet trækker i vidt omfang på eksisterende især skandinavisk forskning. Dette kapitel giver således samtidig et overblik over state of the art i den relevante forskning. I kapitel 3 redegør jeg for mit teoretiske grundlag og dermed mit analytiske blik. Jeg starter med at skitsere min teoretiske basis i socialkonstruktivisme. Herefter præsenterer jeg den inspiration, jeg har hentet fra fire kilder: For det første Foucault og hans forståelse af diskurs, magt og styring. For det andet fra affektiv teori, hvor mit primære analytiske begreb affekt er hentet. For det tredje fra Merleau-Pontys kropsfænomenologi, og for det fjerde fra Niklas Luhmanns systemteori. Endelig overvejer jeg, om det er videnskabsteoretisk meningsfuldt at hente inspiration fra de nævnte kilder. I kapitel 4 redegør jeg for, hvordan man kan iagttage affekt empirisk som følelser og kropsfornemmelser - både konkret og metaforisk. Herefter redegør jeg for et casestudies karakter og egnethed i forhold til mit projekt, og jeg diskuterer kvalitative metoders gyldighed for til sidst at vende mig mod de to metoder dokumentanalyse og derefter mere detaljeret fokusgruppeinterview. Kapitel 5-8 udgør afhandlingens anden del, der er afhandlingens empiriske bidrag - en analytisk fortælling i tre dele. Kapitel 5 er den analytiske fortællings første del, hvor jeg analyserer, hvordan SOSUuddannelsen søger at understøtte og fremme en faglig fornuft hos SOSU-elever, der kan genkendes som omsorgsfornuft. Kapitel 6 er den analytiske fortællings anden del, hvor jeg fokuserer på konteksten for konstitueringen af SOSUers arbejdsliv - det moderniserede ældreområde. Jeg tager udgangspunkt i, at moderniseringen kommer til syne på ældreområdet dels gennem organiseringen og styringen af området og dels gennem de værdier, forventninger, krav og idealer i forhold til SOSUers arbejde, de mødes med i casekommunens værdigrundlag og personalepolitik. Kapitel 7-8 udgør den analytiske fortællings tredje og sidste del, der er bygget op omkring to hovedtemaer. De to temaer er forskellige. Det første tema fokuserer på det professionelle møde, mens det andet tema især fokuserer på samspillet mellem ledere og SOSUer. Kapitel 7 har jeg givet overskriften Det professionelle møde. Kapitlet handler om SOSUers omsorgsfornuft, som jeg undersøger bl.a. ved at analysere SOSUers opfattelse af kernen i deres arbejde, deres kvalitetsopfattelse og deres holdning til hjælp-til-selvhjælp. Jeg analyserer også, hvordan SOSUer afficeres, når de ikke har mulighed for at udføre arbejdet på en måde, som de opfatter som ordentlig - i overensstemmelse med deres omsorgsfornuft. Endelig analyserer jeg 8

9 den affekt, SOSUer oplever i det professionelle møde - både det behag, der er motoren i deres arbejde og det ubehag, der kan gøre deres arbejde belastende. Kapitel 8 har jeg givet overskriften Indflydelse på eget arbejde og dialog. Her analyserer jeg, hvad det betyder for SOSUer at have indflydelse på eget arbejde. Indflydelse på eget arbejde udpeges i arbejdsmiljøforskningen som et af seks guldkorn, der anses for særlige vigtige forhold i forhold til god trivsel, men indflydelse kan også have en bagside i form af ubehag, som jeg viser. At have medindflydelse kræver, at ledere og medarbejdere taler sammen. Indflydelse og dialog knyttes også sammen i casekommunen, hvor to af de tre værdier er dialog og indflydelse. Jeg viser derfor til sidst, at dialog både er et kommunikativt redskab og en styringsteknologi, der kan føre til både behag og ubehag, og at ubehag måske er selve drivkraften i denne og andre styringsteknologier. Kapitel 9 udgør afhandlingens tredje og sidste del, der er konkluderende. Jeg gør rede for, hvad jeg forstår bedre nu end ved projektets start. FØRSTE DEL: FORSKNINGSSTRATEGIEN INDLEDNING Det fremgår - i hvert fald implicit - af litteraturen, at forskningsstrategien, der bestemmer og sammenkæder alle elementer i forskningsprocessen, formuleres som noget af det første i en forskningsproces. Jeg har formuleret min forskningsstrategi ud fra to overordnede spørgsmål om hvad og hvordan: Hvad vil jeg undersøge, og hvilke spørgsmål jeg vil besvare? Hvordan vil jeg besvare forskningsspørgsmålene og dermed indfri målet? Med udgangspunkt i disse to spørgsmål redegør jeg i afhandlingens første del for projektets mål og forskningsspørgsmål, og jeg gør rede for mit forskningsobjekt med udgangspunkt i eksisterende forskning - hermed giver jeg samtidig et overblik over state of the art i den relevante forskning. Jeg gør desuden rede for mit empiriske materiale, teoretiske grundlag og analytiske blik samt mit forskningsdesign og metode. 1 BANEN KRIDTES OP INDLEDNING I dette først kapitel søger jeg at skabe overblik over min forskningsstrategi og analytiske blik. Jeg starter med at præsentere mit mål. Jeg præciserer en række centrale begreber, og jeg introducerer mit forskningsdesign og analytiske blik og beskriver herunder, hvad dette projekt bidrager med. Herefter præsenterer jeg mine forskningsspørgsmål og mit empiriske materiale samt casekommunen. Afslutningsvis gør jeg rede for, hvordan min forskningsstrategi ændrede sig i løbet af forskningsprocessen - informeret af mit empiriske materiale, og jeg gør rede for min position i feltet og mit sociologiske blik - forskersubjektiviteten. 9

10 MÅLET OG BEGREBSLIGE PRÆCISERINGER Målet Jeg stiller i denne afhandling skarpt på konstitueringen 1 af en gruppe SOSUers 2 arbejdsliv. Det er et arbejdsliv, hvor omdrejningspunktet er det professionelle møde mellem SOSUer og borgere. Konteksten for dette arbejdsliv er ældreområdet i den moderniserede offentlige sektor, hvor moderniseringen bygger på managementdiskursen 3. For at undersøge konstitueringen af SOSUernes arbejdsliv i denne kontekst rekonstruerer jeg en gruppe SOSUers professionelle eller faglige fornuft 4 - deres forståelse af og tilgang til arbejdet. Jeg analyserer, hvordan SOSUernes faglige fornuft spiller sammen med managementdiskursen og den styringspraksis, denne diskurs giver anledning til - samt hvad dette samspil betyder for konstitueringen af SOSUernes arbejdsliv. Med begrebet fornuft søger jeg at indfange, at påvirkningen og formningen af det enkelte individ er livshistorisk baseret - skabt i familien, i klasseværelset, på arbejdspladsen og alle mulige andre steder i en mangfoldighed af diskurser. Der er ikke er tale om deterministiske processer, men om mangefacetterede og uforudsigelige processer med mange mulige udfald. Fordi en fornuft er livshistorisk baseret, har hvert enkelt individ sin individuelle fornuft - et bestemt mønster af rationaler eller logikker, der giver mening for netop dette individ. Faglig fornuft findes derfor også i utallige afskygninger. Der er imidlertid fællestræk ved individernes individuelle fornuft, bl.a. fordi nogle diskurser er mere dominerende end andre. Derfor er der også fælles træk ved den faglige fornuft, de enkelte fagpersoner har i en faggruppe - ikke mindst, fordi de har været gennem samme uddannelse. Jeg kalder fællestrækkene ved SOSUernes faglige fornuft for omsorgsfornuft, fordi omsorg er et kendetegn ved deres faglige fornuft. Det er de fællestræk, jeg søger at rekonstruere ud fra SOSUernes fortællinger om deres arbejdsliv - når de fortæller om deres levede arbejdserfaringer. Jeg har kun mulighed for at rekonstruere visse kendetegn ved SOSUernes omsorgsfornuft, men når jeg gør det, kan jeg se konturerne af en ny diskurs - faggruppens faglige diskurs, der gør bestemte former for tænkning og handling fornuftig, rigtig og meningsfuld, og anden tænkning og andre handlinger ufornuftige, forkerte og meningsløse. 1 Jeg bruger begrebet konstituering om de faktorer og processer, der påvirker og former et fænomen - i dette tilfælde arbejdsliv, så det får en bestemt beskaffenhed eller valør. 2 Social- og sundhedshjælpere og Social- og sundhedsassistenter. 3 Managementdiskursen er et analytisk begreb, som skal indfange, at moderniseringen af den offentlige sektor i særlig grad har hentet inspiration fra New Public Management og Human Ressource Management. Jeg skriver således managementdiskursen - i bestemt form, fordi jeg henviser til netop denne diskurs. Når jeg omtaler managementdiskursen henviser jeg både til selve diskursen - en bestemt forståelse af verden, og til den styringspraksis diskursen er anledning til. 4 Begrebet faglig fornuft skal ikke forveksles med faglige diskurser. Der er mange faglige diskurser på spil, og en fagperson danner sig i denne diskursive mangfoldighed en faglig fornuft, der varierer fra fagperson til fagperson. 10

11 Jeg kan kun se konturerne af denne diskurs, fordi den endnu ikke er fuldt udfoldet. I min analyse peger jeg på både det SOSUerne ved, og det de næsten ved, men som de ikke helt kan sætte ord på. Jeg søger især at artikulere det, SOSUerne næste ved - at gøre konturerne af faggruppens faglige diskurs tydeligere. Denne nye viden om SOSUerne og om konstituering af deres arbejdsliv er et bidrag til at udvikle og optimere ældreområdet og til yderligere professionalisering og anerkendelse af faggruppen. Denne viden er også et bidrag til at kunne organisere, lede og tilrettelægge arbejdet på ældreområdet, så medarbejderne trives og gøre et godt stykke arbejde gennem hele arbejdslivet - uden at blive nedslidt eller udbrændt, og så de vedligeholder og udvikler deres faglighed. Min erkendelsesinteresse - min motivation og ambition - er generelt at bidrage med viden om konstituering af arbejdsliv og mere specifikt at bidrage med viden, der kan forbedre ældreområdet og SOSUers arbejdsliv, selv om det må være op til praktikerne i feltet at bruge den viden, jeg bidrager med. På denne baggrund kan mit mål formuleres på følgende måde: At frembringe empirisk funderet viden om en gruppe SOSUers faglige fornuft og om konstituering af SOSUernes arbejdsliv på ældreområdet i den moderniserede offentlige sektor. Begrebslige præciseringer To faggrupper SOSUer er egentlig to faggrupper, men de har fælles uddannelse, fordi SOSU-assistent uddannelsen ligger i forlængelse af SOSU-hjælper uddannelsen, og på ældreområdet har de to faggrupper arbejdsfællesskab. Jeg tillader mig derfor at bruge forkortelsen SOSU om begge faggrupper, selv om det er lidt upræcist. Jeg skelner kun mellem faggrupperne, hvor det er relevant. Jeg bruger forkortelsen SOSU i flertal (SOSUer) på to måder. Når jeg i ubestemt form skriver SOSUer, henviser jeg til alle SOSUer på ældreområdet. Når jeg i bestemt form skriver SOSUerne, henviser jeg til de interviewede SOSUer i casekommunen. Jeg bruger denne skelnen for i analysen kun at udtale mig om casen. I kapitel 4 argumenterer jeg imidlertid for, at den frembragte viden også kan sige noget om konstituering af SOSUers arbejdsliv. Når jeg bruger enten den ubestemte eller bestemte flertalsform, kan det se ud som om, at SOSUer er en ensartet eller homogen faggruppe, og det er ikke et retvisende billede. SOSUer er som faggruppe mangfoldig både menneskeligt og fagligt, og konteksten for deres arbejdsliv - kommunerne organisering og styringspraksis på ældreområdet - er forskellig, selv om der også er en række lighedspunkter. SOSUerne - de interviewede SOSUer - er naturligvis heller ikke ens, og når jeg i analysen bruger citater, så er der en række nuancer, jeg ikke inddrager. SOSUernes fortællinger om deres arbejdsliv er langt mere flertydig og mangefacetteret, end jeg kan rumme i min analyse. SOSUerne oplever og udlægger fænomener forskelligt, og i deres fælles erfaringsskabelse 11

12 diskuterer og forhandler de om, hvordan deres arbejdsliv er. Det er slet ikke uinteressant, men jeg har givet afkald på denne diversitet, fordi jeg først og fremmest søger at belyse de konstitueringsprocesser, der er på spil i SOSUernes arbejdsliv. Hjælp - arbejdets art SOSUers arbejde kan kaldes omsorgsarbejde eller relationsarbejde, fordi omsorg for og relationer til borgere kan ses som en del af SOSUers arbejde (Moos m.fl., 2004). Man kan også kalde SOSUers arbejde menneskearbejde (people work), der...betegner arbejdsprocesser af mennesker, mellem mennesker og med mennesker (Dybbroe, 2006: 68). Endelig kan man tale om affektivt arbejde, der ses som arbejde med menneskelige livsprocesser og processer mellem mennesker (Hjort, 2012: 10f). Alle betegnelserne henviser til aspekter af SOSUers arbejde, men jeg bruger ikke nogen af dem, fordi jeg forstår SOSUers arbejde som hjælp. Det er deres arbejdes beskaffenhed eller art. Hjælp forstår jeg som fysisk eller kommunikativ handling. Hjælp som fysisk handling er f.eks. at hjælpe en borger tøjet på, og hjælp som kommunikativ handling er rådgivning, vejledning, instruktion, sparring, supervision osv. En del af at hjælpe er for SOSUer, at skabe og vedligeholde relationer til borgerne, og der er et element af omsorg i hjælp. På den ene side fokuserer SOSUer på borgernes behov, og fokus på den andens behov forstår jeg som et centralt træk ved omsorg. På den anden side kan selve hjælpen gives mere eller mindre omsorgsfuldt i betydningen mere eller mindre empatisk, respektfuldt osv. Men både det relationelle og det omsorgsfulde ser jeg i forhold til arbejdets art - at hjælpe. Det professionelle møde Hjælp giver mennesker hinanden i mange sammenhænge, men jeg fokuserer på professionel hjælp - hjælp baseret på faglighed og reguleret af lovgivning og aftaler. Denne hjælp udøver SOSUer i, hvad jeg kalder, det professionelle møde - situationen, hvor SOSU og borger mødes, SOSUer for at hjælpe og borgeren for at blive hjulpet. Det er et møde mellem mennesker i en professionel kontekst - hvor opgaven er i fokus. Jeg tager i min analyse udgangspunkt i det professionelle møde, fordi jeg forstår det som omdrejningspunkt i SOSUers arbejde. Det er på grund af det professionelle møde, at faggruppen SOSUer er sat i verden. Det overordnede mål for SOSUers arbejde - det SOSUer skal stræbe efter i det professionelle møde - er ifølge Serviceloven at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller i det mindste at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten 5. Hjælpen er imidlertid under forandring. Tidligere var hjælpen i høj grad kompenserende, hvilket indebærer, at borgerne deltager forholdsvis lidt i det, de får hjælp til. I disse år lægges der imidlertid stadig større vægt på hverdagsrehabilitering og sundhedsfremme - arbejdsmåder, 5 1, stk

13 der begge fokuserer på større involvering og empowerment 6 af borgerne. SOSUer er med denne forandring i hjælpen ved at få en ny rolle og dermed en ny faglighed, hvor de skal faciliterer empowerment af borgerne ved at være coaches, pædagoger eller instruktører mere end hjælpere. Lige nu er kommunerne i et vadested, hvor de er ved at introducere den mere involverende hjælp. Hverdagsrehabilitering og sundhedsfremme er først kommet med i uddannelsen med uddannelsesordningen der trådte i kraft 1. januar Det betyder, at min analyse også beskriver en brydningstid, hvor årtiers faglighed er under forandring. Borgere Borgere kan kaldes modtagere. Det bliver de i forbindelse med den udbredte Bestiller-Udfører- Modtager (BUM) model 7. Man kan også møde betegnelsen brugere, men jeg bruger begrebet borgere, der har behov for hjælp. Det er et lidt tungt begreb, men det er præcist, og jeg skriver ofte bare borger, der er et almindeligt brugt begreb på ældreområdet. Borgerne er part i det professionelle møde - uden dem ikke noget professionelt møde. Borgerne spiller da også en væsentlig rolle i min analyse, men udelukkende som SOSUer iagttager dem. Jeg har med velberådet hu ikke opsøgt borgerne i mit empiriske arbejde, fordi det ville have indebåret et andet fokus i projektet - på det professionelle møde, og min forskningsmæssig nysgerrighed retter sig mod de processer, der konstituerer SOSUers arbejdsliv på ældreområdet - ikke mod det professionelle møde som så. Jeg har derfor ladet borgerne være i fred. Ældreområdet Begrebet ældreområde er almindeligt anvendt om den administrative enhed, der hjælper borgere, der har behov for det. En voksende del af borgerne, der har behov for hjælp, er yngre, og det er således ikke mere helt korrekt at tale om ældreområdet. Derfor er man begyndt at tale om det kommunale sundhedsvæsen eller det nære sundhedsvæsen (KL, 2012) - også fordi kommunerne med strukturreformen i 2007 har overtaget sundhedsopgaver fra de nedlagte amter. Indtil videre er ældreområdet imidlertid en gængs betegnelse, som jeg vil bruge på trods af dets lidt upræcise beskaffenhed. INTRODUKTION AF ANALYTISK BLIK OG PROJEKTET BIDRAG I det følgende introducerer jeg mit forskningsdesign og analytiske blik - og hvad projektet bidrager med. 6 Empowerment betyder at bemyndige eller sætte i stand til. Empowerment forstås som en proces, der fremmer individets kompetence til at tage ansvaret for sit eget liv og handle, så individet får større kontrol over sit liv (Lundemark Andersen m.fl., 2000: 14). 7 Modellen indebærer en adskillelse af de enheder i kommunen, der bestiller ydelser (visitationen) og de enheder, der udfører de bestilte ydelser - de enheder, hvor SOSUer arbejder. 13

14 Et eksplorativt casestudie Jeg har arbejdet med kvalitative metoder - fokusgruppeinterview og dokumentanalyse inden for rammen af et casestudie. Jeg har anvendt to typer spørgsmål: Undersøgelsesspørgsmål, der er rettet mod indsamling af empirisk materiale og forskningsspørgsmål, der er rettet mod analyse. Undersøgelsesspørgsmålene er åbne og kan sammenfattes i det overordnede spørgsmål: Hvad er der på færde i SOSUers arbejdsliv på ældreområdet? Jeg har med andre ord bestræbt mig på at gennemføre en eksplorativ undersøgelse, hvor jeg søgt at få de interviewede SOSUer (SOSUerne) til at fortælle om hverdagen i deres arbejdsliv. Eksplorative undersøgelser har til formål at undersøge fænomener, der ikke er særligt velbelyste eller hvor der er behov for at begrebsliggøre og forstå fænomener, der ikke er tilstrækkelig udfoldet (Andersen, 2008a: 22). Levede arbejdserfaringer SOSUerne fortæller i fokusgruppeinterviewene om hverdagen i deres arbejdsliv, hvor omdrejningspunktet er det professionelle møde. Med det analytiske blik, jeg har opbygget, fortæller de imidlertid også, hvordan de oplever og erfarer deres arbejdsliv - om deres levede arbejdserfaringer. Hermed fortæller de også om deres faglige fornuft - deres forståelse af og tilgang til arbejdet, og de fortæller om, hvordan deres arbejdsliv konstitueres, så det får en bestemt beskaffenhed eller valør 8. Jeg forstår levede arbejdserfaringer som et samspil mellem det individuelt oplevede og socialt samskabte erfaringer. Det individuelt oplevede henviser til Niklas Luhmanns systemteoretiske forståelse, at systemer 9 determineres af egne strukturer - at systemer er kendetegnede ved at være lukkede, selvreferentielle og selvproducerende (autopoietiske), hvilke indebærer, at et systems næste operation fastlægges gennem systemets forudgående operationer, der tilsammen danner en bestemt dynamisk struktur - en individuel fornuft 10, der prærefleksivt gør nogle tanker og handlinger fornuftige og meningsfulde, og andre tanker og handlinger ufornuftige og meningsløse. Det socialt samskabte henviser til den socialkonstruktivistiske forståelse, at individer samskaber erfaring - konstruerer virkeligheden gennem social interaktion. Man kan se oplevelse og erfaring som dele af en erfaringsproces - i dette tilfælde arbejdserfaringer, der har både en individuel og social dimension. Først sker der en sansning og - i overensstemmelse med systemers selvreferentielle og autopoietiske natur - en 8 Valøren af arbejdsliv er den enkelte medarbejders subjektive oplevelse af arbejdslivet, som ofte kaldes jobtilfredshed, men man kan også møde begreberne kvalitet i arbejdet, trivsel og arbejdsglæde. Det vender jeg tilbage til i et følgende afsnit. 9 Den type systemer, jeg fokuserer på, er psykiske systemer - som man også kan kalde mennesker - i dette tilfælde SOSUer, ledere og borgere. 10 Begrebet individuel fornuft skal ikke forstås synonymt med begrebet autentisk indre kerne i personligheden, der stammer fra humanistisk psykologi. I mit socialkonstruktivistiske perspektiv forstås personlighed ikke som noget der sidder i individet med en autentisk kerne - noget sandt og uforanderligt. Personlighed forstås i stedet som et samspil mellem individets individuelle fornuft og den sociale interaktion, individet indgår i - en individuel fornuft, der er konstrueret og foranderlig. 14

15 systemintern bearbejdning (perception) af sansningen samt en samskabelse af erfaring. Sansningen og perception kommer først i den samlede erfaringsproces, fordi individet er kropsligt eksisterende før det er refleksivt, og da sansning og perception er knyttet til kroppen, kommer sansning og perception før refleksion, som Maurice Merleau-Ponty konstaterer. Kroppen sanser og skaber mening, før en bevidst refleksion eller tanke kommer til. Konstituering af arbejdsliv gennem affektive processer De processer, der påvirker og former SOSUers levede arbejdserfaringer - og som dermed konstituerer deres arbejdsliv på en bestemt måde, kalder jeg affektive, fordi det i mit perspektiv er affekt 11, der påvirker og former levede arbejdserfaringer - og dermed arbejdsliv. Jeg forstår affekt som en kropsligt forankret prædiskursiv, autonom intensitet - en forskelssættende intensitet, der ligger før kognition og intentionalitet, og som kan bevæge og berøre relationer og subjekter, og igennem disse bevægelser og berøringer skabes selvsamme relationer og subjekter (Staunæs, Juelskjær og Ratner, 2010: 27f). Følelser forstår jeg som etiketter eller diskursive kategorier, der sætter navn på affekt, når den genkendes som f.eks. begejstring eller vrede. Jeg tager ikke stilling til, om affekt er et fysisk fænomen, men jeg kan iagttage, at SOSUerne berøres, afficeres - kommer i sindsbevægelse i deres arbejdsliv, og det, der afficerer SOSUerne, betegner jeg affekt. Affekt er for mig et analytisk begreb, som i SOSUernes fortællinger kommer til syne som følelser og kropsfornemmelser - både konkret og metaforisk, fordi følelser er navngiven affekt, og fordi affekt er forankret i kroppen. Staunæs, Juelskjær og Ratner bruger i citatet ovenfor to begreber - dels at affekt berører, og dels at affekt bevæger. Når individet afficeres (berørt) opstår tilstandsændring i individet (bevæges) - en tilstandsændring fra f.eks. en neutral tilstand uden nogen særlig affekt eller kropsfornemmelser, til en tilstand af mere intens affekt f.eks. væmmelse eller glæde. Det er således egentlig de forskellige tilstande, jeg kan iagttage, når SOSUerne fortæller om deres arbejdsliv. Tilstandsændringer kan forstås som ændringer i oplevelsen af velvære eller velbefindende, der - som analytisk konstruktion - kan placere på et kontinuum af uendeligt mange tilstande fra behag 12 til ubehag, hvor skam kan ses som det ene ydrepunkt og stolthed det andet. De mulige tilstandsændringer er talrige, fordi et individ kan bevæge sig fra et hvilket som helst tilstand på velvære kontinuummet til et hvilket som helst andet tilstand - fra neutrale tilstande til behagelige eller ubehagelige, fra ubehagelige til neutrale og behagelige, fra behagelige til neutrale og ubehagelige. 11 Begrebet affekt kommer af det latinske affectus, afledt af adficere som betyder bevæge eller gøre indtryk på. 12 Jeg bruger begrebet behag om en høj grad af oplevet velvære. Jeg kunne have brugt begrebet velbehag, men velbehagelig konnoterer selvglæde, forfængelighed og hovmod - og det er ikke meningen. 15

16 Spørgsmålet er, hvad der udløser affekt og dermed en tilstandsændring i individet. Jeg har sat citationstegn omkring udløser, fordi jeg skelner mellem årsag til og anledning til, at individer afficeres. Jeg bruger begrebet anledning for at markere, at jeg ikke ser nogen enkel kausalitet mellem en hændelse og individers reaktion. Der er i SOSUers arbejdsliv - som i ethvert arbejdsliv - mange anledninger til at opleve og erfare arbejdslivet på bestemte måder - arbejdets art betyder noget, og det betyder noget hvordan SOSUer mødes af borgerne og af lederne, om der er hænder nok, hvor stor SOSUers handlerum er, om der hele tiden omstruktureres, om SOSUer oplever mobning, vold og trusler eller mange afbrydelser, uklare krav og rammer, manglende indflydelse osv. Men det er i mit perspektiv ikke disse anledninger, der påvirker og former SOSUers arbejdsliv, det er SOSUers oplevelse og erfaring i forbindelse med disse anledninger - det er deres levede arbejdserfaringer, der påvirker og former deres arbejdsliv. Med begrebet anledning impliceres, at individer kan reagerer på utallige måder i forhold til en hændelse. De fleste individer vil dog sandsynligvis blive afficeret, hvis de oplever f.eks. trusler eller vold, og SOSUer oplever ofte trusler eller vold. En undersøgelse viser, at godt 32 pct. var udsat for vold, og godt 33 pct. var udsat for trusler én gang månedligt eller oftere (Madslund og Rydahl, 2012). De fleste individer vil sandsynligvis også blive afficeret, hvis arbejdspresset langt overstiger deres kapacitet, eller hvis de stilles overfor umulige arbejdsbetingelser - arbejdsbetingelser, hvor en eller flere faktorer f.eks. knappe ressourcer gør, at arbejdet ikke kan udføres på en faglig og menneskelig forsvarlig måde. Er det tilfældet kan det afficere medarbejdere i en grad, at de mister følelsen af personlig og faglig værdi (Prætorius, 2007). Tilstandsændringer og handlingstrang Mange tilstandsændringer bemærkes slet ikke eller knap nok, fordi ændringen ikke er særlig stor - fordi affekten ikke er særlig intensiv, men enhver tilstandsændring påvirker individet, især hvis individet ofte oplever tilstandsændringer - ofte kommer i affekt, og det er præcis, hvad SOSUerne oplever. Selve affekten og tilstandsændringen påvirker individet, fordi der er forskel på at være i en neutral, behagelige eller ubehagelig tilstand. Behag opbygger individet, og ubehag nedbryder individet. Affekt, der opleves som ubehag kan også påvirke ved at være anledning til handlingstrang hos individet - en trang til at gøre noget for at komme ud af eller mildne den ubehagelige tilstand - eller som det rammende udtrykkes: Skammen over at skamme sig og blive set som en, der skammer sig kan måske derfor producere handlingstrang. Man ønsker at slippe af med skammen. Man ønsker at rekonstruere relationen til den anden og til det rigtige og blive anerkendelsesværdig igen. Men ved at give efter for denne trang, påtager man sig også ansvaret for, at forbedring sker. Den skam, der kan produceres i de anerkendende ledelsesteknologier kan tillige producere en individuel ansvarstagen for at reparere på relationen (Staunæs, Juelskjær og Ratner, 2010: 218f). 16

17 Intens affekt, der opleves som ubehag f.eks. væmmelse eller frygt udløser næsten automatisk handlingstrang og handling i forsøget på at kommer ud af den ubehagelige tilstand. Affekt af mindre intensitet kan også være anledning til handlingstrang, men trangen er mindre påtrængende. Følger individet ikke sin trang til at handle, lever affekten videre som diffust ubehag - diffuse ubehagelige følelser og kropsfornemmelser, til affekten fordufter af sig selv, og individet kalder det f.eks. dårligt humør. Følger individet handlingstrangen - handler individet, er der mulighed for at tilstanden ændres til noget mere behageligt - f.eks. hvis individet går væk fra det, der er anledning til væmmelse. Affekt og tilstandsændringer kan således sætte SOSUers arbejdsdag og hele deres arbejdsliv på bestemte måder, fordi de udover at styres af deres omsorgsfornuft og faglighed også kan blive styret af affekt og handlingstrang. Det kan de, fordi de i arbejdet hyppigt møder fænomener, der giver anledning til affekt. De hjælper borgere, der er handicappede, syge, svækkede, døende osv., og de møder derfor mange forskellige sørgelige liv, som det udtrykkes i et interview - mange kroppe i forfald, sår, afføring osv. og mange ofte stærke følelser hos både borgerne og SOSUer selv. Som beskrevet ovenfor forstår jeg levede arbejdserfaringer som et samspil mellem det individuelt oplevede og socialt samskabte. I mit perspektiv er det i oplevelsesprocessen, at affekt opleves. Affekt og tilstandsændringer forstås således som fænomen i individet, der først i interaktion med andre (måske) navngives som følelser. Hermed kan der imidlertid ske endnu en påvirkning af individet, fordi affekt kan navngives og fortolkes forskelligt i den sociale samskabelse. Navngives affekt som en bestemt følelse, der er ubehagelig, kan denne følelse være mere eller mindre velkommen eller legitim, og individet kan i den sociale kontekst blive betragtet med f.eks. medfølelse eller modvilje alt efter, hvordan individet opfattes i den sociale kontekst. Det kan være anledning til en ny tilstandsændring mod behag, hvis individet anerkendes og behandles ned medfølelse, og det kan være anledning til ubehag, hvis individet ikke anerkendes og behandles med modvilje. Det kan ligefrem føre til skam - en selvvurdering gennem andres øjne og en indsigt i egen svaghed, fordi individet oplever, at han eller hun skulle have været anderledes eller handlet anderledes. Følelser forstås således som et socialt fænomen, hvor følelser sætter situationen på bestemte måder. Jeg kan med mit forskningsdesign ikke iagttage finere nuancer i de tilstandsændringer, SOSUerne beskriver. Jeg kan alene iagttage forskelle mellem, som det er blevet formuleret, familier af oplevede tilstand - familier af behagelige tilstande præget af behag eller velbefindende, en familie af neutrale tilstande og en familie af ubehagelige tilstande præget af ubehag som mismod, væmmelse, modløshed osv., og i hver familie rækker tilstandene fra det f.eks. mildt ubehagelige til det nærmest ubærligt ubehagelige - det modbydelige og afskyelige. Det betyder imidlertid ikke så meget, at jeg ikke kan iagttage de finere nuancer, fordi jeg først og fremmest fokuserer på, hvordan SOSUers arbejdsliv påvirkes og formes - på konstitutionsprocesserne og hvilken valør de levede arbejdserfaringer og arbejdslivet kan få gennem disse konstitueringsprocesser. Valøren af arbejdsliv 17

18 Valøren af arbejdsliv italesættes ofte som jobtilfredshed, der forsøges undersøgt både på arbejdspladserne og i forskningen. Der anvendes i disse sammenhænge en forståelse af begrebet, der ved første øjekast er enkel: Jobtilfredshed belyser graden af overensstemmelse mellem medarbejderens personlige forventninger til jobbet og de forhold, som medarbejderen reelt oplever i sit arbejde 13. Men forståelsen er ikke så enkel endda, for hvad er medarbejdernes personlige forventninger, hvordan er disse forventninger skabt, og hvordan oplever medarbejderne arbejdet? Begrebet forventninger er ikke veldefineret, men begrebet kan i min terminologi forstås som medarbejdernes faglige fornuft. Skabelsen af medarbejdernes forventninger og hvordan medarbejderne reelt oplever sit arbejde, forstår jeg som levede arbejdserfaringer - et samspil mellem det individuelt oplevede og socialt samskabte erfaringer - to sammenhængende, men forskellige processer, der begge har både kognitive og affektive aspekter. Når man forsøger at undersøge jobtilfredshed, lægges der oftest vægt på anledninger til affekt f.eks. indflydelse på eget arbejde, mening i arbejdet, belønning, social støtte, forudsigelighed, variation i arbejdet osv. (Gallie, 2003: 61f) måske fordi, at det er lettest at få øje på anledninger til affekt end på affekt og affektive processer. Det er i hvert fald oftest anledninger, medarbejdere, ledere, fagforeningsfolk, konsulenter og forskere osv. undersøger. Jeg fokuserer i stedet på de affektive processer, og det er ikke noget nyt forslag, fordi det korresponderer med Edwin A. Lockes klassiske definition af jobtilfredshed: Job satisfaction is the pleasurable emotional state resulting from the appraisal of one s job as achieving or facilitating the achievement of one s job values (Locke, 1969: 316), og den behagelige følelsesmæssige tilstand er a function of the percieved relationship between what one wants from one s job and what one percieves it as offering (Ibid.: 317). Lockes definerer jobtilfredshed som en behagelig følelsesmæssige tilstand. I min terminologi er der tale om affekt af en eller anden intensitet, der kommer til syne som en eller anden grad af behag, som i den sociale samskabelse med andre kommer til udtryk og forhandles på en måde som konteksten giver plads til. Cynthia D. Fisher peger på lignende vis på, at der i bedømmelsen af arbejdsliv både er affektive og kognitive aspekter, og de affektive aspekter ifølge vejer tungest (Fisher, 2000). Det leder frem til spørgsmålet: Hvad får man at vide, når man spørger medarbejdere, hvor tilfredse de er med deres arbejde? Svaret er komplekst, og jeg vil nøjes med at konstatere, at man får noget forskelligt at vide, hvis man undersøger jobtilfredshed og konstituerende affektive processer. SOSUers jobtilfredshed er høj. Knap 90 pct. af de adspurgte SOSUer er i to forskellige undersøgelser tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde (Hjelmar 2009; Jakobsen og Bach, 2013). Det forekommer paradoksalt, fordi det er veldokumenteret, at SOSUers arbejde er belastende. Det kommer bl.a. til syne som et højt sygefravær og mange førtidspensioneringer, og hvorfor er SOSUer tilfredse med et arbejde, der er belastende, og som de risikerer at bliver

19 syge og nedslidte af? Der er naturligvis tale om et lønarbejde - et eksistensgrundlag, men en del af forklaringen kan også være, at arbejdet er meningsfuldt og identitetsskabende for SOSUer. Det peger både den eksisterende forskning og min analyse på, men det indebærer, at SOSUer tilsyneladende tåler meget, som ikke kommer til syne i undersøgelser af jobtilfredshed - at der eksisterer et skjult ubehag, som er med til at konstituere SOSUers arbejdsliv. Jeg kan ikke opgøre valøren af SOSUernes arbejdsliv på nogen skala, men jeg kan vise, at den moderniserede offentlige sektor skaber en kontekst for SOSUernes arbejdsliv, der øger risikoen for, at SOSUer oplever ubehag, og hermed får SOSUers arbejdserfaringer en bestemt valør, deres arbejdsliv konstitueres på en bestemt - ubehagelig - måde. Fokus på ubehag Jeg fokuserer i min analytiske fortælling (afhandlingens anden del) især på tilstandsændringer til ubehagelige tilstande 14. Jeg går således mod strømmen, fordi der i den praksisorienterede organisations- og ledelseslitteratur aktuelt fokuseres på det gode og det positive, som det er blevet formuleret (Bjerg og Staunæs, 2011: 222). Der fokuseres på det opbyggende og konstruktive, de gode erfaringer, succeserne osv. Det er et fokus, der ofte samles under overskriften en anerkendende tilgang 15, som er en vifte af meget anvendte metoder, der henter inspiration fra især positiv psykologi 16. Der findes egentlig to perspektiver på anerkendelse. Det anden er Alex Honneths. Han forstår anerkendelse som et grundlæggende menneskeligt behov, fordi: Menneskelige subjekter opnår nemlig kun et intakt selvforhold i kraft af at se sig selv bekræftet eller anerkendt på grund af værdien af bestemte egenskaber og rettigheder (Honneth, 2006: 92). Jeg går ikke ind i diskussionen om anerkendelse er et grundlæggende menneskeligt behov, men nøjes med at konstatere, at anerkendelse spiller en central rolle i skabelsen af identitet - eller selvforhold, som Honneth udtrykker det. Anerkendelse gives ifølge Honneth når den ene har erkendt, at den anden eksisterer, og når den ene derefter anerkender den andens kvaliteter og evner på lige fod med sig (Honneth, 2003: 104). Honneth skelner anerkendelse i tre sfærer: Privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Den følelsesmæssige anerkendelse er...nødvendigvis afhængigt af de konkretes andres kropslige og eksistens og deres specielle, følelsesmæssige værdsættelse (Honneth, 2006: 131), og den skaber grundlag for selvværd og social kompetence. Den retslige anerkendelse henviser til statens anerkendelse af individet som borger med de rettigheder og pligter, det indebærer (Honneth 2003: 86ff). Den sociale anerkendelse er anerkendelsen af individets særegenhed - som et unikt og uerstatteligt individ, der bidrager til samfundet. Anerkendelsen kommer fra de nære omgivelser - kulturelle, politiske og arbejdsmæssige 14 Jeg undersøger ikke, hvilken tilstand SOSUer er i, når de oplever en tilstandsændring mod en ubehagelig tilstand. Det kunne tilføje analyse en dimension, fordi jeg så måske kunne belyse, om tilstandsændring mod ubehag tager afsæt i særlig tilstande, og om f.eks. mennesker med et lyst sind er mere robuste og ukuelige end andre. Men dertil rækker mit empirisker materiale ikke

20 fællesskaber, og individet anerkendes ved at være et accepteret og værdsat medlem af disse fællesskaber (Ibid.: 86ff). Forudsætningen for at mennesket kan fungere som et vellykket og velfungerende individ, er, at der opnås anerkendelse i alle tre sfærer. Manglende anerkendelse kalder Honneth krænkelse, der kan føre til en følelse af truende personlighedstab, som han formulerer det (Ibid.: 38). Honneths anerkendelsesteori udspringer af kritisk teori, og hans egentlige ærinde er at afdække forskellige former for krænkelse, dominansforhold og i sidste ende sociale patologier. Han peger på, at behovet for anerkendelse krænkes systematisk i det kapitalistiske samfund, og at der i hver af de tre sfærer kan iagttages bestemte former for krænkelse (Honneth, 2003: 39). Jeg skal ikke gå i detaljer her, men krænkelser i den solidariske sfære indebærer, at individets særegenhed ikke anerkendes (Honneth, 2006: 178f). Den anerkendende tilgang kan føre til netop denne type krænkelse, hvis den anvendes som styringsteknologi. Det kan opleves som en krænkelse - en umyndiggørelse, hvis medarbejderne i et eller andet omfang afskæres fra at tale om det, der defineres som negativt - deres uenigheder, forskellige opfattelser, frustrationer og utilfredshed. Hvis deres arbejdserfaringer ekskluderes som upassende, så kan de opleve det som om hele deres person er upassende (Brinkmann, 2010; Hviid Jacobsen og Willig, 2008: 10ff; Andersen og Kuur Sørensen, 2008). De to tilgange til anerkendelse lever side om side, men er egentlig hinandens modsætninger, selv om de tager udgangspunkt i samme begreb. Honneths anerkendelsesteori er...videnskabeligt funderet, hvorimod den anerkendende tilgang har været igennem konsulentmaskinen så mange gange, at det er svært at se, om den engang har indeholdt en smule selvkritik eller blot refleksion over mulige begrænsninger eller bivirkninger (Willig, 2012b), men den anerkendende tilgang har som sagt vundet stor udbredelse. Jeg udfolder ikke et anerkendelsesperspektiv i min analyse - af den pragmatiske grund, at mit analytiske blik er rigeligt komplekst i forvejen, men også af den mere substantielle grund, at Honneths teori er abstrakt bl.a. i den forstand, at der ikke er noget institutionelt niveau i teorien, hvilket gør den vanskelig at bruge analytisk (Willig /i: Honneth, 2003: 14). Jeg forfølger som sagt heller ikke den anerkendende tilgangs spor - at fokusere på det gode og det positive. Jeg undersøger, hvordan SOSUerne afficeres i deres arbejdsliv, og her fokuserer jeg primært på anledninger til ubehag. For det første fordi det er veldokumenteret, at SOSUers arbejdsliv er belastende, og jeg ønsker at bidrage til at forstå, hvad der gør det belastende, fordi der hermed åbner sig muligheder for at forbedre ældreområdet og SOSUers arbejdsliv. For det andet fordi jeg i min analyse kan iagttage, at ubehag spiller en rolle i styring, fordi affekt oplevet som ubehag kan bidrage til at styre medarbejderne på en bestemt måde. Den offentlige sektor som kontekst Jeg inddrager i min analyse den offentlige sektor - ældreområdet som kontekst for konstituering af SOSUers arbejdsliv, og den offentlige sektor har de seneste årtier været gennem en udvikling, der har transformeret sektoren - en transformation, der kendes under betegnelsen modernisering af den offentlige sektor. Det er en proces, der især har hentet inspiration fra New Public Management (NPM) - og ældreområdet er et af de områder, som 20

Det professionelle møde. SOSUers faglige fornuft og konstitueringen af deres arbejdsliv på ældreområdet

Det professionelle møde. SOSUers faglige fornuft og konstitueringen af deres arbejdsliv på ældreområdet Det professionelle møde SOSUers faglige fornuft og konstitueringen af deres arbejdsliv på ældreområdet Målet At frembringe empirisk funderet viden om en gruppe SOSUers faglige fornuft og om konstituering

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHEDSFREMME KOM SOM EN KRITIK Et

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI Relationskompetent ledelse Den ledelsesmæssige udfordring: Åbenhed, forhandling og responsivitet versus handlekraft Ledelsesperspektiver To forskellige

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Trivsel og APV - 2012

Trivsel og APV - 2012 Trivsel og APV - 2012 Svar angivet i % med mindre andet er nævnt INDHOLD BG kort fortalt Trivsel overordnet og fordelt på områder APV Konklusioner SVARPROCENT - APV 2009 2012 Besvarelser - styk 57 (70

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Fup eller fakta Kjeld Fredens

Fup eller fakta Kjeld Fredens Fup eller fakta Kjeld Fredens Strategisk ledelse bygger på evnen til eksplicit at formulere strategier. Her værdsættes man for sin analytiske evner og strategiske intelligens. Implicit ledelse bygger på

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE AU HR Kompetenceudvikling Juni 2015 AARHUS UNIVERSITET 2 Baggrund Som led i AU s strategiske fokus på ledelse tilbyder AU HR lederudviklingsforløb målrettet forskere med personale og/eller økonomiansvar.

Læs mere