DEMOS En antologi om magt, demokrati og aktivt medborgerskab i Norden. John Steen Johansen (red.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMOS En antologi om magt, demokrati og aktivt medborgerskab i Norden. John Steen Johansen (red.)"

Transkript

1

2 DEMOS 1

3 2

4 DEMOS En antologi om magt, demokrati og aktivt medborgerskab i Norden John Steen Johansen (red.) 3

5 DEMOS processen har genomförts tack vare ett stort engagemang från folkbildnings- och forskningsmiljöer i Norden och med stöd av Nordiska Ministerrådets strategiska medel via NVL. Redaktör: John Steen Johansen Redaktionsgrupp: Ove Korsgård, Erik Amnå, Björn Wallén, John Steen Johansen Layout: Markku Böök Översättningar av sammandragen: Hafida Bouylud, Saara Kurkela Ansvariga utgivare: Nordiskt nätverk för vuxnas lärande NVL och Demos sekretariat Tryckeri: Oriveden kirjapaino, Orivesi, Finland 2007 ISBN: (tryckt version) (PDF) 4

6 Innehåll Forord... 7 Kap. 1: Från reaktivt till proaktivt medborgarskap - utmaningar för vuxnas lärande i Norden Björn Wallén Kap. 2: Et kosmopolitisk demos Ove Korsgaard Kap. 3: Vårt vanskelige demokrati Arthur Danielsen Kap. 4: Att lära sig förlora - reflexioner om demokratins villkor Bengt Göransson Kap. 5: Den nordiske oplysning om social kapital og medborgerskab (Oversættelse af The Nordic Way of Educating Social Capital and Citizenship: Grundtvig and others. Article in Lifelong Learning in Europe LLinE 1/2003) Seppo Niemelä Kap. 6: Tankesmedjor och folkbildning Jorma Turunen Kap. 7: Demokratisk fornyelse i Norden - en mobilisering for bærekraft? veier til fremme av den folkelige deltakelsen Jeppe Læssøe og Kirsten Paaby Kap. 8: Medborgerskab og folkeoplysning i europæisk perspektiv Rasmus Kolby Rahbek Kap. 9: Flexibelt lärande som stöd för demokrati och medborgerlig bildning på 2000-talet Staffan Hübinette, Christer Lindahl, Tore Mellberg, Ingemar Svensson Kap. 10: Multilayered Democracy - er det muligt? Jakob Erle Kap. 11: Folkhögskolorna och demokratifostran - en räddningskrans i den globaliserade världen eller ett tidsfördriv för de redan frälsta och bildade? Henrik von Pfaler Policy rekommendationer fra de nordiske folkeoplysningssamråd Bilag - Roundtable papers Summaries

7 6

8 Forord DEMOS En antologi om magt, demokrati og aktivt medborgerskab i Norden. Med DEMOS startkonferencen i Danmark i februar 2006 begyndte en bredt diskuterende og inkluderende proces for de mange organisationer, der blev involveret i DEMOS projektet. En proces som fortsatte via lokale debatter, Round Tables, seminarer og konferencer og i november 2006 nåede frem til konferencen om Demokratiets dimensioner, folkeoplysningens betydning i Stockholm. Ambitionen med DEMOS var, at skabe en nordisk tænketank som i politik og praksis koblede vigtige forskningsindsatser indenfor de nordiske magt- og demokratiudredninger med den nordiske folkeoplysnings pædagogiske og praktiske kompetence. På startkonferencen holdt Ove Korsgaard og Erik Amnå to centrale oplæg, der på mange måder blev retningsgivende for projektet. Ove Korsgaard talte om medborgerskab og mangfoldighed -Medborgerskabet i et historisk pædagogisk dannelsesperspektiv og om hvilke konsekvenser, det har for folkeoplysningen, når vi anskuer medborgerskab, magt og demokrati på lokalt plan, europæisk plan og globalt plan. Den nordiske tradition for folkeoplysning og folkbildning må have et forhold til begrebet folk. Uden et sådan mister ordet sin mening. Ordet folk er et komplekst begreb med mange forskellige betydninger, der præciserer, hvad man skal forstå ved oplysning. Der er ikke tale om oplysning i al almindelighed, men om folke-oplysning. Man må ikke glemme, at Demokrati ikke kun forudsætter universelle menneskerettigheder, men også et afgrænset demos. Demokrati er med andre ord afhængigt af både universelle principper og partikulære enheder. På den ene side bygger demokrati på menneskerettigheder og lovgivning efter almene principper, og på den anden side på et folk, der udgør en afgrænset enhed, der kan identificeres. Begrebet folk er ikke uproblematisk. Ofte bruges det på måder, det kan være vanskeligt at identificere sig med. Frem for at erklære begrebet folk for udlevet, vil det derfor være bedre at gå ind i kampen om at give begrebet en betydning. Folkeoplysning bygger ikke per definition på en bestemt forståelse af begrebet folk. Folkeoplysning er heller ikke et pædagogisk, neutralt begreb, hvis betydning der er enighed om. Folkeoplysning udgør en kampplads, som forskellige interesser forsøger at præge i eget navn. I denne kamp er det værd at slå et slag for demos. 7

9 Erik Amnå talte på åbningskonferencen om Rettigheder - Folkeoplysning, social kapital og civilsamfundet og pointerede, at en stor del af aktiviteterne i folkeoplysningen ikke har med politik at gøre, men i form og substans udgør en væsentlig del af den sociale kapital i samfundet. Folkeoplysningen i Norden befinder sig mellem marked, stat og civilsamfund. Folkeoplysningens selvforståelse er imidlertid ideologisk forankret i de politiske og folkeoplysende organisationer og det dermed forbundne arvegods. Og identiteten formuleres oftest i tæt relation til civilsamfundet. Både folkehøjskolerne, aftenskolerne, de store oplysningsforbund og folkeoplysningens paraplyorganisationer hævder, at folkeoplysningen er unik. Den kan noget helt særligt. Og kan derfor gøre krav på særlige forhold. Men det er dog ofte meget vanskeligt at præcisere, hvad dette særlige består i. Mange andre uddannelses- og kulturinstitutioner og andre aktører kan med god ret sige, at de har overtaget folkeoplysningens metoder og praksis. Så hvad er det særegne? Måske er det på tide at møde de nutidige udfordringer og justere selvforståelsen. Folkeoplysningens særpræg er ikke meget bevendt, hvis det blot er retten til vedvarende at påberåbe en egenart uden at være i stand til at eksplicitere denne. For ikke at tale om at omsætte den i handling. I hverdagen pendler organisationerne ofte mellem marked og statslige tilskud. Forretningen skal løbe rundt. Selvopfattelsen med den stærke ideologiske fundering er ikke i overensstemmelse med den meget kommercielle praksis. Den ideologiske forankring tilsiger, at folkeoplysningen skal engagere sig socialt og politisk og bl.a. være med til at skabe bedre grundlag for demokrati, aktivt medborgerskab, livslang læring og bæredygtig udvikling. Det er imidlertid de færreste af folkeoplysningens deltagere som går til demokrati. De går til sprogundervisning, foredrag - og meget andet. Gennem de senere år har aktivering og socialt arbejde grænsende til behandling været store, indbringende og vigtige aktiviteter for mange af de folkeoplysende organisationer. Staten tilkalder ofte folkeoplysningen for at løse opgaver med socialt ansvar, information og debat. Især i forbindelse med opgaver med socialt ansvar er det vigtigt, at de folkeoplysende organisationer er opmærksomme på, at der kan ske ansvarsforskydning. Og hvis det går galt. Hvem har så ansvaret? Er folkeoplysningen blevet en myndighed? I markedet er der naturligvis både kunder og almindelige markedsvilkår med konkurrence og alt hvad det indebærer. For at sikre legitimiteten skal folkeoplysningen, udover at være forretning også være autonom med frie tilrettelæggelsesformer. Deltagerne skal have stor indflydelse på indhold og tilrettelæggelsesformer. Der skal være balance mellem forretning og folkeoplysning. Hvis folkeoplysningen fortsat skal medvirke til også at styrke den sociale kapital og dermed den grundlæggende tillid i samfundet skal den vedvarende definere og profilere sig. Folkeoplysningen må hele tiden problematisere egen rolle og forholde sig kritisk til 8

10 egen praksis og til sin afhængighed af stat og kommune som opgavestillere. Hvis ikke vi formår det, risikerer vi, at farvandet mellem stat, marked og civilsamfund bliver folkeoplysningens Bermudatrekant. Det farvand hvor folkeoplysningen forliser og forsvinder. Antologien DEMOS 2006 forelå først som en Pre Print Version i forbindelse med Demokratikonferencen i Stockholm og var med sine mange inspirerende bidrag en invitation til den enkelte læser, foreninger og organisationer om at involvere sig og bidrage til den vigtige demokratiske proces med det elementære demokratiske brændstof: oplysning og samtale. Ambitionerne med projektet er endnu ikke indfriet. DEMOS er stadig på vej som folkeoplysende proces og tænketank og vil med den foreliggende antologi opfordre folkeoplysende organisationer i Norden til lokalt at fortsætte arbejdet med at styrke den sociale kapital og udvikle debatformer og metoder til at øge det aktive medborgerskab. Hvad skal der ske? Du står måske med antologien i hånden for første gang og har læst et par af de inspirerende artikler og overvejer hvordan de kan omsættes til debat og handling i lokalområdet i den lokale folkeoplysning. Kort sagt hvor de kan blive til noget levende i den vedvarende debat om aktivt medborgerskab magt og demokrati. Antologien er ligetil at anvende som grundlag for en studiecirkel. De enkelte afsnit er ambitiøse i indhold og omfang og kan alle danne grundlag for generelle overvejelser og debat i relation til deres emne. I DEMOS glæder vi os til denne mere omfattende og udvidede dialog som forhåbentlig følger efter denne bog og de mange studiecirkler i Norden. I løbet af DEMOS 2006 blev der afholdt tre konferencer, suppleret med skriftlige indlæg og tilskyndelse til de nationale debatter i form af oplæg til Round Tables (se bilag 1) Round Tables samt de nationale projekter om demokrati og folkeoplysning var medvirkende til at levendegøre og udbrede processen. Som produkt af denne delproces foreligger de nationale indspil om policy. Forslag til hvordan folkeoplysningen og demokratiet i Norden kan styrkes. Der findes vigtige referencer til forskning, der er foregået indenfor demokrati i de seneste ti år på Desuden er der mulighed for at læse om, hvordan andre har ladet sig inspirere og formidle egne erfaringer. DEMOS er i sig selv en opfordring til debat og aktivitet. Kort sagt: anvend materialet i organisationerne, på højskolerne og i studiecirklerne. Inviter til Round Tables og lokale tænketanke. Udform forslag til hvordan man kan gå videre med debatten lokalt ved at 9

11 arrangere folkeoplysende debat dage i tilknytning til demokratiske mærkedage. Gør dem til folkeoplysningens mærkedage - DEMOS dage. I de gode nationale forslag til Policy er der megen inspiration at hente. Der er ingen grund til at afvente flere nationale kommentarer. Diskuter lokalt - Er det noget der også kan anvendes eller tilpasses lokalt? DEMOS 2006 viste også undervejs hvor megen inspiration, der er at hente i den nordiske udveksling, nordiske nytte. Det er vores håb, at antologien som den nu foreligger opleves som en inspirerende brugsbog i mange folkeoplysende sammenhænge og bliver afsæt for livlig og produktiv debat. Forfatterne og folkene bag DEMOS ønsker alle læsere god fornøjelse og velkommen som aktive bidragsydere i DEMOS processen og tænketanken. På vegne af redaktionsgruppe og styregruppe John Steen Johansen DEMOS Sekretariatet, april, 2007 DEMOS processen støttes af Nordisk Ministerråd's strategiske midler via Nordiskt nätverk för vuxnas lärande, NVL. 10

12 Kap. 1 Från reaktivt till proaktivt medborgarskap - utmaningar för vuxnas lärande i Norden Björn Wallén...here is one of the tasks of democratic popular education, of the pedagogy of hope; that of enabling the popular classes to develop their own language: not the authoritarian, sectarian gobbledygook of educators, but their own language... as a route to the invention of citizenship. Paulo Freire, Pedagogy of Hope Demokratins alfabetisering I begynnelsen var språket. Inte språket bara som en rad av ord, men som mening och tolkning i en given kontext. Paulo Freires frigörande insikt om språket som en rutt till att uppfinna medborgarskapet träffar direkt på den nordiska folkbildningens puls; utan språk för demokrati, inget lärande till demokrati. Detta spår kan följas bakåt i den nordiska historien åtminstone till reformationens katekeser och biblar på folkmål, kompletterat senare med upplysningstidens kantianska credo: Ha mod att bruka ditt eget förstånd - sapere aude! Folkmål, bondförnuft, arbetarengagemang och upplyst borgarskap visar alla på en proaktiv hållning till medborgarskap i historisk blixtbelysning talets nationalromantik i blandning med upplysning/bildning gav en grogrund för uppkomsten av en rad ideella folkrörelser som under 1900-talet arbetade för det allmänna bästa med folkeoplysning, studiecirklar och andra former av upplysande folklig verksamhet,som även inkluderade politisk partiverksamhet. Polyhistorn Ove Korsgaard har överygande påvisat hur de olika betydelserna av prefixet folk varit en starkt demokratiskt präglad kraft inom nordisk folkeoplysning och folkbildning: Folk som politisk (demos), kulturell (ethnos)och social (plethos) kategori, speglande samtidigt den ideologiska spännvidden innanför de ideologiska utgångspunkterna. Folkbildande insatser har därmed - genom att nå en mångfald av målgrupper - starkt bidragit till en sorts demokratins alfabetisering i Norden. I det begynnande 2000-talet lever vi i en ny era av alfabetisering. Det gamla alfabetet stavades ABC, det nya alfabetet stavas ICT. Sociologen Manuel Castells talar om nödvändigheten av social interaktion inom informationssamhällets flöden, nätverk och nya identiteter. Denna interaktion måste 11

13 läras, i livslånga och livsvida lärande processer, inom och utanför institutionerna, vars politiska och pedagogiska roll successivt minskar. Ett nytt folkbildande alfabetiseringsprojekt behövs, annars hotar demokratin att övergå till meritokrati. Demokrati handlar om fördelningar av makt, eller medel för makt. En ökad mångfald innebär dock inte automatiskt att valmöjligheterna ökar. Den danska Magtutredningen (2003) talar om maktförståelse i temer av centrum-periferi, över- och underdanmark, folk-elit etc. men påpekar samtidigt att ökad ekonomisk globalisering, överföring av beslutsmakt till EU och stärkt massmedial exponering inte ökat de reella valmöjligheterna i politiska beslut: Pluralismen er ikke så omfattende, som vi nogle gange vil göre den til. I ett mångkulturellt, globaliserat sammanhang har nationalspråkens monolitiska ställning förändrats. Den norska maktutredningen (2003) brukar ett starkt begrepp - kolonial språkhierarki - för att visa hur det norska språket lever under press från stark angloamerikansk dominans. Minoritetsspråken är dubbelt utsatta: I forhold til innvandrerbefolkningen er det en vanskelig avveining mellom støtte til morsmål på den ene side og skolering i norsk som nøkkel til deltakelse, integrering og posisjoner i det norske samfunnet på den andre. Alle minoritetsspråk befinner seg i spenningen mellom språklig identitet og majoritetsspråket som døråpner i storsamfunnet. De flesta kurser för invandrare och minoriteter startar med språkstudier och samfundskunskap, en sorts ABC i demokrati, men dock definierad på majoritetsbefolkningens villkor. Var finns den freireska insikten om ett vuxenlärande genom det egna språket, som en utvecklare av demokratiska hållningar? För invandrare och språkliga minoriteter har detta en särskild betydelse i förhållande till deras självbild som medborgare i förhållande till landets majoritetsbefolkning och -kultur. Forskare talar om politisk, social, ekonomisk och kulturell läs- och skrivkunnighet (literacy) som en del av ett aktivt och demokratiskt medborgarskap. Läs- och skrivkunnighet handlar här om att kunna förstå offentlighetens fenomen, demokratins dynamik och politikens komplikationer, att lära sig översätta och tolka kulturella/språkliga koder, och agera på basis av de kunskaperna. Den amerikanska forskaren James A. Banks presenterar begreppet multikulturell läskunnighet och konstaterar att det inte räcker med baskunskaper och färdigheter i en etniskt, språkligt och religiöst differentierad värld: Literate citizens in a diverse democratic society should be reflective, moral and active citizens in an interconnected global world. En aktuell illustration på bristen av multikulturell läskunnighet är den löpeld av protester som utlöstes efter danska Jyllands-Postens publicering av en serie karrikatyrer över profeten Muhammed. De muslimska samfundens fatwa över en av den västerländska demokratins grundprinciper - yttrandefriheten - visar hur skör denna variant av demokrati är i en globaliserad och medialiserad värld. Samtidigt pekar exemplet på att reaktiva mönster ligger närmare till hands än proaktiva hållningar när medborgare mobiliserar sig. 12

14 Från reaktivt till proaktivt medborgarskap Politikforskaren Erik Amnå konstaterar i en analys över 14-åringar i Sverige, att..det är glesare med medborgare som på förhand, proaktivt, utvecklar politiska projekt. Men även om reaktiva förhållningssätt dominerar, är det en myt att svenska ungdomar skulle vara politiskt passiva soffliggare. Genom att konstruera sex olika medborgartyper - väljaren, trotjänaren, sjapparen, främlingen, aktivisten och förgöraren - nyanserar Amnå den stereotypa skalan aktiv-passiv och visar att medborgarna utvecklar olika differentierade strategier för medborgerligt engagemang. Det populära och omtvistade begreppet aktivt medborgarskap bör alltså inte beskrivas statiskt i form av konstruerade motsatspar (aktivt/passivt), utan i stället kan man approchera begreppet på ett dynamiskt sätt, som pendelrörelser mellan reaktions- och aktionsmönster, mellan medborgarnas reaktiva och proaktiva hållningar i relation till demokratiskt deltagande, inflytande och engagemang. Gemensamt för båda hållningarna är att medborgaren tar sitt eget liv och öde i egna händer. I en demokratiutredning beställd av det finska Politikprogrammet förmedborgarinflytande har Aaro Harju (2004) en fyndig definition på aktivt medborgarskap:...människan överskrider sin totala själviskhet, stiger ut ur sitt hem, blir sitt eget livs arkitekt och tar någon form av ansvar för sina egna samfunds framtid. I en numera klassisk uppsats definierar B. Crick (2000) aktiva medborgare som...villiga, kunniga och färdiga att utöva inflytande i det offentliga livet och med kritisk förmåga att bedöma saker före de talar och agerar (förf. kursiv). Detta kunde i sig duga som en definition på proaktivitet, men låt oss utvidga resonemanget en del. Begreppsparet reaktiv-proaktiv är lånat från juridisk organisationsteori och praxis, knutet till spörsmålet om rättvisa.. En reaktiv innehållsteori innebär att folk reagerar på upplevda orättvisor genom att visa och agera ut negativa känslor (hat, förbittring, besvikelse etc.) och därefter ställa krav på kompensation av något slag. Ett reaktivt mönster utgår oftast från en civil strategi att reagera på samhällsförändringar och -fenomen, och kan fungera konserverande, populistiskt, eller t.om. radikalt omstörtande. Reaktiva mönster hämtar sin kraft ur subjektiva, individuella och kollektiva hotbilder, faktorer som genom hela demokratins historia verkat mobiliserande och aktiverande på medborgare, och rentav skapat folkrörelser. Att protestera, säga NEJ, har alltid varit en mäktig medborgarkraft. En proaktiv innehållsteori beskriver hur folk aktivt strävar efter att skipa rättvisa genom att vädja till gemensamma värden och fördela resurserna i enlighet med olika strategier (konkurrens, jämlikhet, enhet etc.) med en rimlig framförhållning. En proaktiv hållning är affirmativ - bejakande - till sin karaktär. Om vi överför resonemanget till en demokratidiskurs, handlar proaktivitet om att väcka framtidsorienterade initiativ, som sedan underställs demokratiskt behandling före eventuella beslut. Inom demokratiteori är begreppet förknippat med möjligheterna till demokratisk autonomi - politisk, ekonomisk och social rättvisa- för möjligast många medborgare. 13

15 Det ovanstående betyder inte att reaktiva uttryck för medborgarskap skulle vara mindre värda eller betydelsefulla än proaktiva uttryck. Den viktigaste dimensionen gäller medborgarskapets ethos - i vilken mån medborgarna i sitt agerande respekterar demokratiska spelregler och universella humana värderingar. Och, vilket Habermas m.fl. deliberativa tänkare skulle tillägga: Til syvende og sidst är det avgörande kriteriet i reaktiva-proaktiva hållningar i vilken mån dessa uttrycker graden av rationalitet i handling och viljebildning. Utmaningar för vuxnas lärande i Norden Vuxnas lärande lever alltså i en föränderlig kontext i Norden under det begynnande 21.århundradet. Europeiseringen, den stegrande individualismen, multikulturalismen och en ökad global medvetenhet ställer högre etiska krav på lärandets innehåll än tidigare. Detta flyttar fokus till åtminstone följande tre tendenser: - juridifiering; ökad fokus på rättighetstänkande och konstitutionella processer. Medborgarskapets status är under omprövning, medan de demokratiska institutionerna försvagas. I Europa söker man efter en konstitutionell infrastruktur som kunde bära ett europeiskt medborgarskap, medan mänskliga rättigheter vinner terräng i jakten på globalt medborgarskap. Kan institutionell dekonstruktion ersättas av konstitutionell rekonstruktion inom Europa/Norden? Hur öka medborgarnas insikter om deras rättigheter/skyldigheter? - inklusion och diversifiering; ökad fokus på lärande av gemensamma demokratiska värden samtidigt som kraven på beaktande av kulturella särdrag ökat. Vuxnas lärande till demokrati har i denna process transformerats från specifika ämnesstudier (civic education) till demokratisk generalia (citizenship education) om medborgarskapets villkor i en dynamisk, livsvid lärande kontext. Vilka pedagogiska och politiska satsningar krävs för att alla medborgargrupper, också de som hotas av marginalisering, inkluderas till fullvärdigt och jämlikt medborgarskap? Hur arbeta med mångfald i pedagogisk praxis? - deliberation; ökad fokus på dialogiska kvaliteter i medborgarnas engagemang i demokratin. Olika fomer av rådslag, sociala forum och hörande-tillfällen lyfts fram som komplement till den representativa demokratins institutioner och röstförfaranden. Kommissionär Margot Wallströms initiativ, Plan D (som i Demokrati, Dialog och Debatt), är ett försök att aktivera kommunikationen mellan EU:s institutioner och medborgarna - ett gigantiskt projekt som kräver bättre folklig förankring och fler genuina mötesplatser för att kunna lyckas bland misstrogna EU-medborgare. Hur kan folkbildningen matcha det ökade behovet av mötesplatser för deliberativa samtal? Rektor Björn Wallén efterlyser ett nytt proaktivt folkbildningsprojekt som går utöver de institutionella ramarna och arbetar med frågeställningar och problemlösningar som 2000-talets nordbor kan identifiera sig med. Under titeln JA till medborgarskap framförs bl.a. följande observationer och erfarenheter: beakta medborgarskapets kontextuella och konstitutionella faktorer i länken mellan pedagogisk praxis och politiska beslut 14

16 observera att demokrati lärs genom en levande växelverkan mellan teoretiska (kunskap, förståelse), etiska (värdekonflikter) och praktiska (färdigheter) kompetenser dimensionera och anpassa folkbildningens metodik på basis av verkningsgraden på kort, mellanlång och lång sikt Den nordiska folkeoplysningen/folkbildningen har ett självskrivet uppdrag att gestalta demokratin som livsform och stöda demokratin som styrelseform. I denna tradition finns dock en oförlöst problembild som gäller självförståelsen i demokratiuppdraget. Problembilden utgår från den tänkbara anakronismen att folkbildningen som demokratins banérförare ändå til syvende og sidst producerar relativt få demokratirelaterade kurser och studieprojekt. I Finland har man inom Politikprogrammet för medborgarinflytande gjort en kalkylering som visar att endast 8 % av folkbildningens kursutbud gäller aktivt och demokratiskt medborgarskap (Turunen 2005). En möjlig lösning på folkbildningens demokratiska dilemma erbjuder Robert Putnams teori om socialt kapital (se kapitel 5), som skapas i förtroendeskapande, ömsesidiga sociala normer och nätverk för medborgerligt engagemang (Putnam 1993). Argumentationen lyder i stort sett enligt följande: Också de kurser som gäller t.ex. sång och musik, hälsa och livsstil befrämjar på sikt ett aktivt medborgarskap via det sociala kapital som genereras i processen. Ovanstående bör naturligtvis underställas en kritisk diskussion. Den nordiska folkbildningen både kan och vill göra mer målmedvetna satsningar på vuxnas lärande till demokrati, men spörsmålet är hur detta skall genomföras i tider av institutionella försvagningstendenser, mindre resurstilldelning till folkbildningen, förskjutningar i medborgarnas engagemang och en utvecklad informationsteknologi som möjliggör nya, alternativa forum för direkt inflytande utanför institutionerna. De skandinaviska makt- och demokratiutredningarna från de senaste åren (Danmark, Norge och Sverige ) ger olika tidsdiagnoser. European Social Survey ger en del jämförelsematerial om medborgerligt engagemang, medan en rad forskningsprojekt och -nätverk kring bl.a. civilsamhället och demokratin fungerar inom och utanför Norden. OECD, UNESCO, EU-kommissionen och Europarådet har utgivit en rad rapporter som betonar vikten av ett aktivt och demokratiskt medborgarskap.nordiska Ministerrådets demokratiutskott rekommenderar en forskningsbaserad demokratistrategi, som i en jämförande belysning beskriver demokratins tillstånd i de nordiska länderna och självstyrelseområdena: I detta sammanhang har skolan, vuxenutbildningen och folkbildningen en viktig roll. Nu är tiden att på basis av den samlade kunskapen utveckla proaktiva hållningar för folkbildningen.både som policy-aktör och praxis-skapare. Det svenska Folkbildningsrådets uppmaning i Folkbildningens Framsyn (2004) kan fungera som ett riktmärke: I ett framtidsperspektiv är det också viktigt att folkbildningens organisationer ställer sig frågan i vilken mån de ser som sin uppgift att reagera på olika samhällsförändringar - och i vilken grad de har ambitionen att agera för att forma framtiden. 15

17 REFERENSER: Amnå, Erik: Medborgarskapets dynamik.reflektioner kring 2006 års förstagångsväljare. Castells, Manuel; Flecha, Ramón; Freire, Paulo; Giroux, Henry A.; Macedo, Donaldo; och Willis, Paul. Critical Education in the New Information Age. (1999) Maryland and Oxford: Rowman and Littlefield Publishers Inc. Banks, James A.: Teaching for Social Justice, Diversity, and Citizenship in a Global World. The Educational Forum 2004:Vol 68, sid Cecchini, Michele: Adult Learning and Active Citizenship. Lifelong Learning and Active Citizenship. EAEA-konferens 2003, Cypern Coetzee, Marielle: The Fairness of Affirmative Action: An Organizational Justice Perspective. University of Pretoria Communication from the Commission: Plan D for Democracy, Dialogue and Debate Bryssel COM 2005: final Crick, Bernard: Essays on Citizenship. Continuum Publishing Company Demokratiudvalget, Nordisk Ministerråd: Demokrati i Norden. ANP 2005:701 En uthållig demokrati! Politik för folkstyrelse på 2000-talet SOU 2000:1. EDC 2005: European Year of Citizenship through Education. På E/Cultural_Co-operation/education/E.D.C/ Folkbildningsrådet: Folkbildningens Framsyn. Framtidens folkbildning, roll och uppgifter Freire, Paulo: Pedagogy of Hope. Continuum Publishing Company Habermas, Jürgen: Between Facts and Norms.Constributions to a Discourse Theory of Law and Democracy The MIT Press (övers. William Rehg). Harju, Aaro: Aktiivisten kansalaisten Suomi. (De aktiva medborgarnas Finland). Justitieministeriet 2004:11 Politikprogrammet för medborgarinflytande Held, David: Demokratimodeller. Från klassisk demokrati till demokratisk autonomi Daidalos, 2 uppl.(övers. Stefan Jordebrandt, Annika Persson, Tore Winqvist) Korsgaard, Ove: Kampen om folket. I Korsgaard, Ove (red.): Poetisk demokrati. Om personlig dannelse og samfundsdannelse. Gads Forlag 2001, sid Korsgaard, Ove: The Struggle Regarding Citizenship. I Korsgaard, Ove, Randi Andersen & Shirley Walters (red) Learning for Democratic Citizenship.AWE

18 Magt og Demokrati. Slutrapport fra Makt- og demokratiutredningen. NOU 2003:19 Magt og demokrati i Danmark - hovedresultater fra magtutredningen Aarhus Universitetsforlag. (Lise Togeby et al.) Putnam, Robert D.: Den fungerande demokratin. Medborgarandans rötter i Italien. SNS Förlag. (övers. Margareta Eklöf) Orig. Making Democracy Work. Civic Traditions in Modern Italy.PrincetonUniversity Press Turunen, Jorma: Think-tankit ja poliittiset säätiöt Euroopassa. Esityksiä suomalaisista toteuttamismalleista. (Think-tanks och politiska stiftelser i Europa. Förslag till finska modeller för förverkligande.) Justitieministeriet 2005:4 Politikprogrammet för medborgarinflytande Wallén, Björn: Nordiska initiativ för aktivt medborgarskap utgående från principen om livslångt lärande. Justitieministeriet 2005:1. Politikprogrammet för medborgarinflytande. Wallén, Björn: Kyllä kansalaisuudelle (JA till medborgarskap). Kansanvalistusseura (Folkupplysningssällskapet)

19 Kap. 2 Et kosmopolitisk demos Ove Korsgaard At Grundtvig i digtet Folkeligt skal alt nu være fra 1848 rejste spørgsmålet: Folk! Hvad er vel folk i grunden? er forståeligt. Men giver det mening at rejse det samme spørgsmål i begyndelsen af det 21. århundrede? Kan ordet folk overhovedet bruges til at bestemme oplysningens karakter i en nutid, der ofte karakteriseres ved hjælp af slagord som globalisering, europæisering, multikulturalisering og individualisering? Er det ikke nødvendigt at lade dette hæderkronede begreb glide ud i sprogets periferi? Er ordet ikke blevet så altmodis og umoderne, at det må ofres på historiens alter? Inden en sådan offergerning søges gennemført, er der grund til at overveje, om man kan have demokrati uden et folk. Det græske ord demokrati er sammensat af to ord: demos og krati, hvilket betyder folk og styre. Demokrati er med andre ord folkestyre. Man kan således ikke tale om demokrati uden at ordet folk indgår. Men hvad menes der med et folk? Hvem udgør et folk? Ifølge den amerikanske demokratiteoretiker Robert A. Dahl findes der inden for politisk filosofi intet problem, der er så vanskeligt at håndtere, som dette uskyldige spørgsmål. 1 Folkeoplysning og folkbildning er ligeledes sammensat af to ord, nemlig folk og oplysning, folk og bildning. Der er ikke kun tale om oplysning i al almindelighed, men om folkeoplysning og folk-bildning. Men hvem udgør folket i denne tradition for oplysning? At svare på dette spørgsmål er langt fra så ligetil, som skåltalerne giver indtryk af. I denne artikel vil jeg først indkredse forskellige betydninger af begrebet folk; dernæst vil jeg sætte disse betydninger i relation til begrebet folkeoplysning, for så at slutte af med et forsvar for begrebet folk. Det klassiske Grækenland Ordet folk er et af sprogets mest komplekse og konfliktfyldte begreber. Det er komplekst, fordi det rummer en række forskellige betydninger; det er konfliktfyldt, fordi flere af disse betydninger står i et antagonistisk forhold til hinanden. I de nordiske sprog har begrebet folk indoptaget så mange betydninger, at det tenderer mod en overbelastning af ordet. I det græske sprog har man undgået en sådan overbelastning ved at bruge tre ord om begrebet folk, nemlig demos, ethnos og pléthos. Demos refererer til en politisk forståelse af begrebet folk, ethnos til en etnisk og pléthos til en social forståelse. Pléthos betyder mængde, hvis mening genfindes i de latinske afledte ord plebs og plebejer. 1 Robert A. Dahl: Demokratin och dess antagonister. Stockholm 1999:

20 Demos (politisk) Folk Ethnos (kulturel) Pléthos (social) I det gamle Grækenland sondrede man mellem ethnos og demos. Selv om alle grækere betragtede sig som hellenere - et særskilt folkeslag med sit eget sprog og egen historie - betragtede hellenerne sig ikke som folk i den politiske betydning, at de udgjorde en samling mennesker med ret til selvstyre i en fælles demokratisk enhed. Det græske demokrati var i sit udgangspunkt ikke græsk, rammen var byen, polis. Athenienserne, spartanerne, korinterne og indbyggerne i de andre bystater udgjorde hver især et folk i politisk forstand. Polis bestod imidlertid ikke primært af borgere, men af huse. I indledningen til sin Statslære fremhæver Aristoteles, at polis består af oikai. Direkte oversat betyder det, at byen består af huse. Oikos er det græske ord for husstand. Hver husstand havde en husherre og hver husherre havde et husfolk bestående af tjenestefolk og slaver, samt børn og øvrige slægtsmedlemmer. Det var kun husherren, der indgik i demos - hvis ellers der var indført demokrati i polis. I Grækenland og Rom var der folk, der ikke kun betragtede sig som borgere i polis, men også i kosmos. En kosmopolit levede således ikke kun som by- og statsborger, men også som verdensborger. Stoikerne betragtede det kosmos, der var gennemstrømmet af logos, som deres hjemland, et land som alle mennesker, frie og slaver, hellenere og orientalere havde del i. Alle kosmopolitter er borgere i to riger, statsborgere og verdensborgere. De hører hjemme i polis såvel som i kosmos, sagt med et ord - i kosmopolis. 2 Det før-moderne Europa I Nudansk ordbog defineres folk og nation som synonyme begreber. Nation betyder folk, det danske folk, flere europæiske folk. I det før-moderne Europa havde ordet folk i Norden imidlertid en anden betydning end i dag. Det fremgår med stor tydelighed af Ordbog over Det gamle norske Sprog, hvor folk bruges om husfolk, de mennesker, som ere i ens hus, høre til ens husholdning, samt om beslægtede Mennesker, personer som tilhøre ens slægt eller ætt. I ordbog til Det ældre danske Sprog gives der ligeledes eksempler på betydningsforbindelsen mellem folk, husstand og slægt. Hvad der i dag springer i øjnene er, at begrebet folk ikke forbindes med begrebet nation og demokrati, men med slægt og husstand. Denne forståelse knytter sig til det græske begreb for husstand, dvs. oikos. Ordet folk blev brugt som betegnelse for husets folk, hvad enten der er tale om et skrædderhus, et kongehus eller Guds hus. Til hvert hus var der knyttet en husherre, og hver husherre havde et folk i form af et folkehold. Herre og folk var tvillingebegreber. 2 Jf. Ulrich Beck: Magt og modmagt. Hans Reitzels Forlag 2006:70. Jf. også Peter Kemp: Verdensborgeren som pædagogisk ideal. Hans Reitzels Forlag

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Nordisk Højskolekonference

Nordisk Højskolekonference Nordisk Højskolekonference på Marjatta i Danmark den 8. til 10. august 2014 Den nordiske forberedelseskreds indbyder hjerteligt til en kort sommerkonference med temaet: Den imaginative tænkning 1 I forberedelseskredsen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere