Midtvejsevaluering af projektet Idéklinikken

Transkript

1 26. oktober 2010 Midtvejsevaluering af projektet Idéklinikken Udarbejdet af DAMVAD a/s til Aalborg Sygehus Viden skaber muligheder Vinder af konsulentprisen 2010 i kategorien Samfundsudvikling, Organisation og Økonomi

2 Indhold 1 SAMMENFATNING INDLEDNING Midtvejsevalueringen PROJEKTETS FORMÅL, MÅL OG AKTIVITETER Vurdering ORGANISERING, SAMARBEJDE OG PARTNERSKAB Projektets organisering Vurdering Samarbejdsrelationer og partnerskaber Vurdering Målgruppe Vurdering Kommunikationsindsaten Vurdering EFFEKTER OG RESULTATER Mål og effekter Vurdering Fremdrift i forhold til fastdefinerede effektmål i ansøgningen Vurdering FREMADRETTEDE ANBEFALINGER BILAG 1 METODE... 25

3 1 Sammenfatning Generelt set er det vurderingen i denne midtvejsevaluering, at projektet Idéklinikken er kommet godt fra start og er inde i et positivt projektforløb. Det er blandt andet derfor også en af anbefalingerne i evalueringen, at konceptet med Idéklinikken med fordel kan udbredes til andre sygehuse i regionen og i hele Danmark, da metoden har vist sig meget egnet til at etablere brugerdrevet innovation i praksis. Der er i evalueringen identificeret nuancer i forhold til, hvilke dele af projektet, der er særlig succesfulde, og hvor man med fordel kan yde en ekstra indsats i den afsluttende del af projektet. Via en gennemgang af eksisterende materiale om projektet og ved personlige interviews med en række centrale aktører i og omkring projektet, rejses særligt ét overordnet spørgsmål, nemlig, hvilken rolle Idéklinikken skal spille i forhold til de idéer, som opsamles i projektet. Her skelnes mellem rollen som praktisk hjælp til at realisere gode kommercielle idéer og rollen som decideret faglig idéudvikler. Det er vurderingen, at projektet i høj grad er lykkedes med at hjælpe en række gode idéer gennem forskellige administrative og tekniske forhindringer og dermed har en stor del af æren for, at idéerne er blevet aktiveret og ikke fortsat kun er gode idéer i hovedet på en ansat på sygehuset. På en række punkter er det samtidig vurderingen, at Idéklinikken spiller en væsentlig rolle i forhold til faglig kvalificering af de indkomne idéer. Det kan både ske ved intern sparring og udvikling og det kan ske ved, at Idéklinikken køber eksterne kompetencer ude i byen, som kan hjælpe en idémager med at kvalificere en idé. Intern faglig kvalificering er eksempelvis sket med idéen om en iltsut til små børn, der efter narkose har brug for ekstra ilt, mens der er andre eksempler på at der er hentet eksterne kompetencer til at kvalificere idéer. Der er dog i evalueringen blevet rejst spørgsmålet om Idéklinikken i højere grad i fremtiden skal beskæftige sig med idéernes faglige kerne end tilfældet er i dag. Hvis det er en rolle man ønsker at opprioritere, er det næste spørgsmål om man primært skal søge at opbygge faglige kompetencer internt i projektgruppen, eller man primært skal satse på gode eksterne kontakter og samarbejdspartnere, der i et samarbejde med Idéklinikken kan hyres til faglig sparring og udvikling af konkrete idéer. Allerede i Idéklinikkens opstartsfase stod det hurtigt klart, at projektets fokus på medarbejderdreven innovation nødvendiggjorde, at Idéklinikken stillede ressourcer til rådighed til kvalificering af projekterne. Dette både i form af in-house kompetencer, primært ingeniør- og designmæssige samt eksterne ressourcer, hvor Idéklinikken ikke selv besidder relevante faglige kompetencer. Idéklinikken har således allerede på et tidligt tidspunkt til en vis Side 1

4 grad haft rollen som faglig udvikler af idéerne. Og det er til en vis grad også det, der adskiller Idéklinikken fra andre techtransenheder. Midtvejsevalueringen kan ikke give noget entydigt svar på det overordnede spørgsmål om Idéklinikkens rolle, men det er tydeligt, at der blandt flere tilknyttede aktører både internt i projektet og eksternt er en forventning om, at projektet skal gøre mere end at bære gode idéer videre. Samtidig er der også det synspunkt, at de faglige diskussioner om, hvordan en bestemt genstand bedst muligt designes bedst føres i et samarbejde, hvor der både indgår specifikke sygehusfaglige kompetencer og eksempelvis ingeniør- og kommercielle kompetencer. Herunder følger en kort opsamling på evalueringens resultater struktureret efter de fire evalueringsspørgsmål fra udbudsmaterialet: Tema Vurdering Kommentar Projektets formål, mål og konkrete aktiviteter Organisering, samarbejde og partnerskab Midtvejsevalueringen viser, at projektet har et relevant formål og at de konkrete aktiviteter i projektet medvirker til at opfylde formålet om at finde gode idéer og igangsætte kommercielle udviklingsforløb for de mest perspektivrige idéer. Projektets organisering vurderes at fungere godt. Det er en styrke, at der er flere forskellige kompetencer samlet i projektteamet. Dog er det vigtigt med klare kommandoveje i forhold til idéhaverne. Et forhold som Idéklinikken har fokus på med nedsættelse af team og tovholder til hver idé. I forhold til samarbejdsrelationer og partnerskaber er det ligeledes vurderingen, at det fungerer godt og at der til Idéklinikken er tilknyttet en række kompetente institutioner, virksomheder og privatpersoner. Effekter og foreløbige resultater I forhold til projektets målgruppe er det vigtigt at sondre mellem den interne og den eksterne målgruppe og i kommunikationsmæssig sammenhæng at have fokus på begge målgrupper. Dog sådan, at den interne målgruppe på Aalborg Sygehus er den klar vigtigste. Det vurderes, at projektet generelt set overpræsterer i forhold til de opstillede mål særligt når man tager i betragtning, at projektet kun er halvvejs i projektperioden. På nuværende tidspunkt kan der dog ikke vurderes på fremdriften i forhold til de fastdefinerede effektmål fra ansøgningen. Èn enkelt bemærkning skal dog knyttes til vurderingen af, at projektet forventes, at bidrage positivt til beskæftigelsen. Denne forventede positive effekt svækkes en smule af det forhold, at de to mål for Side 2

5 Ændringer i forhold til oprindelige effektmål projektet, der går på etablering af nye arbejdspladser, ikke tyder på at blive opfyldt i projektperioden. Den lidt tilfredse smiley til dette spørgsmål skal ses i lyset af, at projektet har vanskeligheder med at opfylde to af de centrale mål fra ansøgningen, nemlig målene om opstart af 8 spin-off virksomheder og fire udviklingsafdelinger. Det ser ikke ud til, at projektet vil kunne opfylde disse to mål, og det er vurderingen, at dette til en vis grad burde være forudset allerede på ansøgningstidspunktet. På baggrund af ovenstående vurderinger og konklusioner opstilles følgende fem anbefalinger til projektets fremadrettede gennemførelse: 1. Fokuser på tæt dialog med idehaverne særligt i starten af projektet 2. Tilknyt en hovedansvarlig gennemgående person til hver idé 3. Synlighed via nyhedsbrevet på Aalborg Sygehus 4. Yderligere opmærksomhed på den eksterne målgruppe 5. Projektet skal fortsat både have fokus på service ift. idéerne og på decideret faglig idéudvikling 6. Projektets idé kan med fordel udbredes til øvrige sygehuse i Region Nordjylland og i resten af Danmark 7. Idéklinikkens faglige arbejdsområde kan med fordel udvides Hver enkelt anbefaling er uddybet i midtvejsevalueringens kapitel 6. Side 3

6 2 Indledning 2.1 Midtvejsevalueringen Denne midtvejsevaluering af projektet Idéklinikken har til formål at tage en status på projektets fremdrift ca. halvvejs i projektperioden. Konkret gennemføres evalueringen som en proces bestående af desk research af eksisterende materiale med relevans for projektet og personlige interviews med en række nøgleaktører i forhold til projektets gennemførelse. Ud fra de to kilder til information vil evalueringen svare på de fire overordnede evalueringsspørgsmål: 1. Har projektet den fornødne fremdrift i implementeringen målt som overensstemmelsen med de ved bevillingen angivne tidsplaner, aktiviteter og milepæle? 2. Er der inden for projektets ramme skabt organisation, partnerskab og samarbejde, som forudsat i den endelige udgave af den ansøgning, der er givet bevilling til? 3. Er der udsigt til, at projektet vil nå sine forventede effekter og resultater, som specificeret i den endelige udgave af den ansøgning, der er givet bevilling til? 4. Hvor der er væsentlige ændringer ift. de oprindelige projektmål og -planer: Hvad skyldes dette, og hvad foreslår Leverandøren for at rette op på afvigelserne? Endelig konkluderes på evalueringen og der opstilles en række anbefalinger, der kan anvendes i projektets afsluttende periode. Evalueringsrapporten er struktureret sådan, at efter sammenfatningen og indledningen evalueres formål, mål og aktiviteter i kapitel 3, mens kapitel 4 beskæftiger sig med projektets organisering, samarbejde og partnerskab, herunder fokus på projektets målgruppe. Kapitel 5 evaluerer på projektets effekter og foreløbige resultater, og hvorvidt der kan iagttages væsentlige ændringer i forhold til de oprindelige effektmål. I kapitel 6 opstilles en række fremadrettede anbefalinger. Side 4

7 3 Projektets formål, mål og aktiviteter Idéklinikken er et projekt der har til huse på Aalborg Sygehus i Forskningens Hus. Projektet har et samlet budget på ca. 14 millioner kr., hvoraf halvdelen kommer fra EU's Regionalfond. Projektet har rødder i Innovationsstrategien for Aalborg Sygehus fra 2008, hvor det blandt andet blev besluttet, at sygehuset skal arbejde med at: Skabe sig en selvstændig og unik innovationsprofil, der skaber værdi for sygehusejerne og medarbejderne Sikre anvendelsen af forskningsresultater til gavn for patient og samfund ved nyttiggørelse af forskningsresultater Udvikle unikke koncepter for medarbejder- og brugerdreven innovation, herunder at udvikle innovationsmåleparametre og innovationsmodeller, der kan overføres til resten af den nordjyske sundhedssektor og til samarbejdet inden for Århus Universitetshospital Udvikle samarbejdet med andre væsentlige innovationsaktører, herunder at indgå som en central aktør i den samlede regions erhvervsudvikling og biomedikosatsning og at skabe nye innovationssamarbejder med andre skandinaviske universitetshospitaler Idéklinikken skal ses som ét af svarene på de visioner, der blev opstillet i innovationsstrategien. Konkret har projektet til formål, gennem en åben og brugerdreven proces, at opsamle ideer til nye produkter og eller processer, der rummer et kommercielt potentiale. Idéerne screenes for at finde frem til dem, der har det største potentiale for at kunne koble det offentlige sundhedsvæsen med det private erhvervsliv i et samarbejde. Samarbejdet skal have til formål at medvirke til at etablere nye regionale teknologi - og servicevirksomheder med fokus på bedre diagnostik, patientbehandling og pleje. Idéklinikken er således med til at strukturere innovationsprocessen på Aalborg Sygehus. Medarbejderne på sygehusene er jo ikke sat i verden for at opfinde produkter. De skal behandle patienter, og derfor er det godt, at de bliver parret med nogen, som har kompetencer til at hjælpe dem på vej. Interviewperson i midtvejsevalueringen, om Idéklinikken Side 5

8 Der er opstillet en række konkrete mål for projektet i ansøgningen til Vækstforum Nordjylland: 150 indkomne idéer Heraf 60 bæredygtige idéer Hvoraf 15 vil være patenterbare Og 10 idéer forventes at gennemgå et succesfuldt kommercialiseringsforløb Det forventes, at der opstartet 8 spin-off virksomheder i Forskningens Hus Der etableret 4 udviklingsafdelinger fra eksisterende virksomheder i Forskningens Hus Den foreløbige målopfyldelse vil blive vurderet i midtvejsevalueringens kapitel 5. Figuren herunder giver et overblik over de aktiviteter, som projektet indeholder. Som det fremgår, er der en lang række af forskellige elementer indeholdt i projektet, lige fra indsamling af idéer og afdækning af kommercielle muligheder til coaching og rådgivning af idéhaverne over en række forskellige informations- og netværksaktiviteter, der muliggør projektets formål, nemlig at finde frem til de idéer med det største kommercielle potentiale. Figur 3.1 Aktiviteter i Idéklinikken Kilde: DAMVAD 2010, på baggrund af Idéklinikkens ansøgning til Vækstforum Nordjylland Som en første indikation på om projektet har formået at fortælle omverdenen hvad de laver, er det interessant at se på, hvad de potentielle brugere af idéklinikken siger. Som det fremgår af figuren herunder, der stammer fra en midtvejsevent på Aalborg Sygehus, hvor ca besøgende fik lejlighed til at Side 6

9 svare på nogle få spørgsmål vedrørende projektet, så mener langt de fleste af de potentielle brugere (85 pct.), at Idéklinikken både beskæftiger sig med opfindelser og problemstillinger. En opfattelse der både harmonerer med projektets formål fra den oprindelige ansøgning og med selvforståelsen hos de centrale aktører i projektkredsen. På den måde viser figuren, at der for det første er en forventning hos målgruppen om, at projektet retter sig mod en bred vifte af aktiviteter og både ser på selve idéerne, men samtidig også ser på de problemstillinger, der er forbundet med at føre en idé ind i et struktureret kommercielt forløb. For det andet er figuren et udtryk for, at der er overensstemmelse mellem projektets officielle og interne formålsbeskrivelse og den eksterne opfattelse blandt målgruppen. Der er med andre ord sket en vellykket forventningsafstemning mellem projekt og omverden. Figur 3.2 Hvilke type idéer arbejder Idéklinikken med? 90% 80% 86% 82% 85% 70% 60% 50% Syd Nord Total 40% 30% 20% 10% 10% 11% 10% 5% 7% 5% 0% Kilde: DAMVAD 2010 pba. af spørgeskema uddelt ved midtvejsevent på Aalborg Sygehus i uge Vurdering Opfindelser Problemstillinger Begge dele Det vurderes, at projektet Idéklinikken har et relevant formål og at de konkrete aktiviteter i projektet medvirker til at opfylde formålet om at finde gode idéer og igangsætte kommercielle udviklingsforløb for de mest perspektivrige idéer. Yderligere vurderes, at projektets formål er kendt og accepteret i målgruppen, hvilket blandt andet understreges af, at et meget stort flertal af de adspurgte personer fra målgruppen anerkender projektets brede tilgang, hvor der både fokuseres på opfindelser og på problemstillinger. Side 7

10 4 Organisering, samarbejde og partnerskab 4.1 Projektets organisering Idéklinikken administreres og drives at et team af medarbejdere, der alle har forskellige kompetencer og som derfor indtager forskellige roller i projektets gennemførelse. Til den daglige administration af Idéklinikken er tilknyttet fire personer med forskellige kompetencer. Billedet herunder viser de i alt 11 medarbejdere, der er tilknyttet til alle de projekter, som drives fra innovationsenheden på Aalborg Sygehus. Eksempelvis er der i projektteamet både administrative kræfter, ingeniørmæssige kræfter samt juridiske og informationsmæssige kompetencer. I projektets tredje periode er der sket ændringer i den interne ledelsesgruppe. Forsknings- og innovationschef Hans Gregersen har søgt orlov fra sin stilling pr. 1. april Kjeld Lisby er ansat som innovationschef pr. 1. april Pernille Mejer Højholt er udpeget til ny projektleder. Den interne ledelsesgruppe udgøres herefter fremdeles af innovationschef Kjeld Lisby og projektleder Pernille Mejer Højholt. Side 8

11 4.1.1 Vurdering Projektets organisering vurderes i det store hele at fungere godt. Det vurderes som en styrke, at der er flere forskellige kompetencer samlet i projektteamet, således, at de idéhavere, der henvender sig, kan få assistance til en række forskellige ting i forhold til at modne deres idé. To opmærksomhedspunkter i forhold til projektets organisering kan dog nævnes. For det første er det vurderingen, at projektteamet har stærke kompetencer på en række service-funktioner i forhold til de indmeldte idéer, eksempelvis hjælp til at lave en patentansøgning og hjælp til at finde de rette kommercielle partnere. Og der er samtidig en række eksempler på, at man fra Idéklinikkens side har assisteret idéhavere med faglig hjælp til at videreudvikle idéen. Men det er ikke vurderingen, at projektteamet nødvendigvis rummer kompetencer til at kunne foretage kvalificeret faglig sparring i forhold til de mange forskelligartede idéer som meldes ind. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at idéer, som med fordel kan gøres bedre på den faglige indholdsdel, skal videreudvikles i et samarbejde med eksterne fagfolk, snarere end internt hos Idéklinikken. For det andet er det vigtigt, når der er tale om et forholdsvis stort team, at hver idéhaver bliver tilknyttet én kontaktperson, som er den gennemgående person for idéhaveren. Der ligger en fare for at idéhaveren kan miste overblikket over kommando-strukturen, når der er flere personer involveret. Ligeledes er det vigtigt at være meget opmærksom på at gøre det klart for idéhaveren, hvem der deltager på møder og hvad hvilken rolle hver enkelt mødedeltager har. Idéklinikken har netop for at imødekomme den mulige forvirring etableret en struktur, hvor der til hver idé etableres et team og en tovholder. Den person, der er tovholder skifter alt efter, hvilken fase projektet er i. I udviklingsfasen vil det eksempelvis ofte være e ingeniør, mens det i kommercialiseringsfasen er en person med disse kompetencer. 4.2 Samarbejdsrelationer og partnerskaber Foruden selve projektteamet og Aalborg Sygehus har Idéklinikken en række projektpartnere: NOVI Innovation A/S BioMed Community Internationalt Center for Innovation (AAU) CONNECT Denmark Invest in Denmark Side 9

12 Center for Human Appliances and Technology, Aalborg Universitet, er udtrådt af partnerkredsen pr. 1. januar 2010, idet centret ikke har kunnet skaffe fremadrettet finansiering og er ophørt med at eksistere. I projektet er der afholdt regelmæssige møder i projektkredsen, ligesom der med mellemrum afholdes individuelle møder mellem projektledelsen og en partner. På de regelmæssige møder med partnerne præsenterer Idéklinikken de indkomne idéer siden sidst. Herefter hjælper partnerkredsen med at vurdere de enkelte idéers kommercielle potentiale, ligesom de f.eks. kan hjælpe med at finde en virksomhed som vil være interesseret i at producere et evt. produkt, eller med konkret viden om patentering eller bestemte godkendelser. Når det vurderes at en idé har et erhvervsmæssigt potentiale nedsættes en arbejdsgrupper, bestående af en af partnerne, idéhaveren, medarbejdere fra Idéklinikken, m.fl., som arbejder videre i et team med idéen. Idéklinikken anvender på den måde partnerkredsen som sparringspartnere, for nogle af de kompetencer, som de ikke selv besidder. Det er desuden i evalueringen blevet tydeligt at kontakten mellem projektets partnere både fungerer på det formelle og det uformelle niveau, hvor man via personlige relationer kontakter hinanden uden for de formelle strukturer. Faktisk har flere partnere i evalueringsprocessen givet udtryk for, at den fleksible og uformelle kontakt ofte er meget givtig for projektets fremdrift. Endelig er det til projektet tilknyttet et Advisory Board som skal rådgive forsknings- og innovationsledelsen i forhold til innovationsstrategien, herunder bidrage til løbende netværksdannelse og til at skabe synergi i forhold til relevante indsatsområder og aktivteter. Medlemmerne i Advisory Board er: Innovationschef Kjeld Lisby (erstatter Forsknings- og innovationschef Hans Gregersen) Direktør Jens Ole Skov, Aalborg Sygehus Manager Jens Lübeck Johansen, Grundfos Professor Anders Drejer, Aalborg Universitet Direktør Dorte Stigaard, Region Nordjylland Vurdering I forhold til samarbejdsrelationer og partnerskaber er det vurderingen af det fungerer godt og at der til Idéklinikken er tilknyttet en række kompetente institutioner, virksomheder og privatpersoner, som alle er med til at højne kvaliteten af det samlede projektforløb. Det kan bemærkes, at der i projektperioden er sket ændringer i partnerkredsen ligesom det er vurderingen, at der er en vis forskel i de enkelte partneres og tilknyttede personers engagement i projektet. Side 10

13 4.3 Målgruppe Målgruppen for projektet er i alle personalegrupper på sygehuset. Det er en vigtig forudsætning for et projekt, der arbejder med brugerdreven innovation, at der ikke er særlige faggrupper, der forventes at have monopol på de gode idéer. Netop derfor er det vigtigt i evalueringsmæssig sammenhæng, at se på, om projektet når ud til den brede målgruppe og om de ideer som idéklinikken modtager også kommer fra forskellige faggrupper. I forhold til det sidste er det, som det fremgår af figuren herunder, tydeligt, at der kommer idéer fra alle faggrupper på sygehuset. Således er eksempelvis 55 pct. af idéerne kommet fra plejepersonalet, mens 23 pct. kommer fra læger/ forskere og 12 pct. kommer fra teknisk personale. Yderligere er der nogle få idéer (5 pct.) der kommer fra private personer, der henvender sig til Idéklinikken. Figur 4.1 Hvor kommer idéerne fra? Ideer fordelt på faggrupper Plejepersonale Lægere/forskere Teknikere Privat person Andre 5% 5% 12% 23% 55% Kilde: Idéklinikken 2010 Når man ser på målgruppens opfattelse af, hvem der kan henvende sig til Ìdéklinikken, så fremgår det af figuren herunder, der samler resultater indsamlet fra ca personer ved en midtvejsevent, at man opfatter Idéklinikken som meget åben for inputs udefra. Omkring 70 pct. af de adspurgte mener, at alle kan henvende sig til Idéklinikken, mens ca. 30 pct. mener at man skal være ansat på Aalborg Sygehus, for at kunne henvende sig. Så godt som ingen mener, at man skal være forsker, for at kunne henvende sig med en god idé. Dette stemmer godt overens med Idéklinikkens mål om at være en vej til innovation, uden at medarbejderen nødvendigvis behøver at gå til ledelsen først, dvs. en slags fast track uden om systemet. Side 11

14 Figur 4.2 Hvem kan henvende sig til Idéklinikken? 80% 70% 70% 68% 69% Syd 60% Nord 50% Total 40% 30% 29% 32% 30% 20% 10% 0% Alle Kun ansatte på Aalborg Sygehus Kilde: DAMVAD 2010 pba. af spørgeskema uddelt ved midtvejsevent på Aalborg Sygehus i uge 41 I evalueringen er det naturligvis også væsentligt at få en tilkendegivelse af målgruppens vurdering af Idéklinikkens hidtidige arbejde. For at få en indikation af dette, blev deltagerne ved midtvejseventen i uge 41 også spurgt om i hvor høj grad de mente, at Idéklinikken gør et væsentligt arbejde for at øge innovationsevnen på Aalborg Sygehus. Som det fremgår af figuren herunder, så mener størstedelen, at Idéklinikkens arbejde er vigtigt for innovationsevnen på Aalborg Sygehus. Således mener 59 pct. at Idéklinikken i høj grad gør et væsentligt arbejde, mens 39 pct. mener, at Idéklinikken i nogen grad gør et væsentlig arbejde. Kun 3 pct. mener at Idéklinikken i mindre grad gør en væsentlig arbejde for at øge innovationsevnen på Aalborg Sygehus. 1% 0% Kun forskere 1% Side 12

15 Figur 4.3 I hvor høj grad vurderer du, at Idéklinikken gør et væsentligt arbejde for at øge innovationsevnen på Aalborg Sygehus? 70% 60% 58% 61% 59% Syd 50% Nord 40% 40% 36% 39% Total 30% 20% 10% 3% 3% 3% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Kilde: DAMVAD 2010 pba. af spørgeskema uddelt ved midtvejsevent på Aalborg Sygehus i uge Vurdering Vurderingen af projektets målgruppe deler sig i tre iagttagelser. For det første henvender projektet sig til den rette målgruppe, nemlig en meget bred målgruppe, der omfatter alle personalegrupper på sygehuset, samt andre interesserede uden for sygehusets rammer. For det andet er det lykkedes for projektet, at få den brede målgruppe i tale, således, at der kommer idéer fra mange forskellige personalegrupper til Idéklinikken. For det tredje er der overensstemmelse mellem målgruppens syn på projektet og projektets ønske om at henvende sig til en bred målgruppe. Og desuden har projektet stor opbakning fra målgruppen, der adspurgt mener, at Idéklinikken gør et stort og væsentligt arbejde for at øge innovationsevnen på Aalborg Sygehus. Side 13

16 4.4 Kommunikationsindsaten For at sikre en strøm af spændende idéer og fortsat positiv opmærksomhed om projektet er det vigtigt at man i projektet griber informationsindsatsen professionelt an. Derfor vil kommunikationsindsatsen over for målgruppen være et selvstændigt element i midtvejsevalueringen. Indledningsvist skal det bemærkes, at det er positivt, at der for at støtte op om projektets målsætninger er udarbejdet en egentlig kommunikationsstrategi og tilhørende handleplan der indeholder følgende overordnede kommunikationsmål: At skabe viden om og interesse for projektets formål og outcome internt og eksternt samt optimere muligheder for udvikling af innovationspotentialet ved Aalborg Sygehus At motivere til aktiv deltagelse blandt medarbejdere i form af indmeldelse af idéer til Idéklinikken Af konkrete informationstiltag kan nævnes, at der er etableret en selvstændig hjemmeside hvor nyheder, pressemeddelelser samt medieomtaler af projekter og innovationsinitiativer formidles. Hjemmesiden henvender sig både til interne og eksterne interessenter. Internt på Aalborg Sygehus skal hjemmesiden opfattes som et supplement til skriftligt informationsmateriale og den direkte kontakt, medarbejderne har til Idéklinikken. Hjemmesiden skal formidle viden om Idéklinikkens arbejde og dermed bidrage til positiv interesse for projektet og inspirere til aktiv deltagelse. Eksternt er det ambitionen, at interesserede borgere og patienter kan anvende hjemmesiden til at opnå viden om Idéklinikken eller benytte den elektroniske formular til indmeldelse af idéer. Fundingorganisationer, eksterne partnerorganisationer, samarbejdsvirksomheder og investorer, samarbejdsorganisationer og politikere kan desuden anvende hjemmesiden til løbende at holde sig orienteret om projektets fremdrift. Desuden lancerede Idéklinikken i december 2009 et nyhedsbrev (Nyt fra Idéklinikken), som udsendes uden fast frekvens, men med information om aktuelle og innovationsrelaterede aktiviteter ved Aalborg Sygehus eller med relevans for Aalborg Sygehus. Forinden lanceringen af nyhedsbrevet, blev nyheder om Idéklinikken formidlet via nyhedsbrevet Forskningsnyt. Der er hidtil i alt udsendt 6 nyhedsbreve. Nyhedsbrevet redigeres og layoutes af Kommunikationsenheden, Forskningens Hus. Endelig har der i projektperioden foreløbigt været en række omtaler af projektet i både den lokale og den nationale presse. Side 14

17 NYEDHSBREVE/WEBSIT ES AVISER/WEBSIDE ARTIKLER TIDSSKRIFTER/FAGBLADE/BØ GER TV/RADIO Midtvejsevaluering af projektet Idéklinikken ved Aalborg Sygehus Tabellen herunder giver et samlet overblik over, projektets informationsmæssige aktiviteter. Som det fremgår, er der tale om en forholdsvis intensiv mediedækning fra pressens side kombineret med projektets faste medietiltag som hjemmeside og nyhedsbreve. Tabel 4.1 Oversigt over presseomtale mv. af projektet NATIONAL LOKAL Omtale af Echoklip-Opfindelsen (2010) Ny ilt-sut kan forhindre hjerneskader (TV) (2010) Ny ilt-sut kan forhindre hjerneskader (2010) Ny ilt-sut kan forhindre hjerneskader (radio) (2010) Stent revolutionerer strålebehandling (2009) Ny hjerteklips redder liv (2009) Aalborg Sygehus sprudler af gode idéer (100 første idéer) (2009) Åbning af Idéklinik (radio) (2009) Åbning af Idéklinik (TV) (2009) Varm luft hindrer indlæggelser (2009) Stent sikrer præcise stråler mod prostata (2009) Tidsskrifter, fagblade og bøger Altid klar med en opfindelse (2010) Lille klips med stor betydning (2009) Når lægen bliver Ole-Opfinder (2010) Klinik for lyse idéer (2009) Aalborg-læger får verdenspatent på mulig blockbuster Stent sikrer præcise stråler mod prostata (2009) (2010) Portræt af Kjeld Lisby (2010) Omtale af Idéklinikken i bogen Danmarks regioner 5, Nordjylland (2009) Idéklinik på Aalborg Sygehus gør opfindelser til virkelighed Forskningsnyt i tre numre (2009) (2010) Sut med iltslanger løser et farligt problem (2010) Gode idéer er gud værd (2009) Sure opstød over hele verden for hjælp fra Forskningens Millioner til gode idéer på Aalborg Sygehus (2009) Hus (2009) Den dansk-irske sonde (2009) NATIONAL LOKAL Aalborg-læger får verdenspatent på genial dims (2010) Varm linje til sygehuset (2010) Ny ilt-sut kan forhindre hjerneskader (2010) Folmer får svar på alt om sin kræftsygdom (2010) Sutten der redder liv (2010) Langt bedre end at surfe på nettet (2010) Metalfjeder kan forbedre strålebehandling (2009) Flere timers ventetid på at snakke med en læge (2010) Ny ilt-sut kan forhindre hjerneskader (2010) Lille dims sikrer store operationer (2009) Syningen skal sidde perfekt (2009) Idéspejderne på jagt efter de gode idéer (2009) Patienttryghed 2.0 (2009) Varm luft hindrer indlæggelser (2009) NYHEDSBREVE WEBSIDER OG MARKEDSFØRINGSMATERIALE Nyhedsbrev om Idéklinikken (juni 2010) Idéklinikken.dk etableret i 2010 Nyhedsbrev om Idéklinikken (april 2010) Markedsføringsmateriale for Idéklinikken (2010) Nyhedsbrev om Idéklinikken (marts 2010) Udarbejdet ny generel broshure som henvender sig til såvel interne som eksterne interessenter (2010). Nyhedsbrev om Idéklinikken (januar 2010) Udarbejdet et antal nye produktblade om projekter som er overgået til kommercialiseringsfasen (2010). Nyhedsbrev om Idéklinikken (december 2009) Forskningsadministrationens nyhedsbrev Forskningsnyt bruges til formidling af Idéklinikken (2009) (se under tidsskrifter) Som et led i evalueringen af projektets kommunikationsindsats er det interessant at se nærmere på, hvordan målgruppen kender til Idéklinikken. Til det formål er de ca besøgende ved projektets midtvejsevent blevet spurgt, hvor de kender Idéklinikken fra. Som det fremgår at figuren herunder, så stammer kendskabet primært fra Aalborg Sygehus s nyhedsbrev. Således har hele 79 pct. af deltagerne angivet nyhedsbrevet som kilde til kendskabet til Idéklinikken, mens 12 pct. har angivet besøg af idespejder som kilde til kendskabet. Kun ganske få har deres kendskab fra medierne eller fra seminarer eller events. På baggrund af disse oplysninger kan drages to væsentlige konklusioner. For det første er det overordnede nyhedsbrev på Aalborg Sygehus en væsentlig kilde til information, og det bør derfor overvejes, om ikke det vil være en god strategi, at anvende dette medie til intern kommunikation på sygehuset frem for Side 15

18 udarbejdelse af eget nyhedsbrev. For det andet bør det være et opmærksomhedspunkt for projektet, at sikre kendskabet til den potentielle eksterne målgruppe som ikke læser nyhedsbrevet fra Aalborg Sygehus. Figur % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvorfra kender du Idéklinikken? 12% 11% 12% 6% 2% 5% 77% 85% 79% Besøg af idéspejdere Seminar eller event Aalborg Sygehus' nyhedsbrev Syd Nord Total 5% 2% 4% Fra medierne Kilde: DAMVAD 2010 pba. af spørgeskema uddelt ved midtvejsevent på Aalborg Sygehus i uge Vurdering Overordnet set er det vurderingen, at den kommunikations- og informationsindsats, der understøtter Idéklinikken gennemføres solidt og professionelt. Det vurderes således positivt, at der er udarbejdet en egentlig kommunikationsstrategi for projektet og at der som det fremgår af sammentællingen af pressemateriale er meget positiv omtale af projektet i både lokale og nationale medier. Da det fremgår, at den interne målgruppe i udpræget grad kender til Idéklinikken fra Aalborg Sygehus s nyhedsbrev vurderes det som oplagt også i fremtiden at fokusere meget på information gennem dette medie, der kommer ud til en stor del af den interne målgruppe. I forhold til den eksterne målgruppe uden for Aalborg Sygehus vurderes det, at interesserede bør have god mulighed for at få kendskab til projektet via den generelle presseomtale og via forskellige arrangementer og events i regi af projektet. Ikke desto mindre vurderes det som et væsentlig element i projektet, at man fastholder fokus på den brede målgruppe og ikke glemmer de potentialer for gode idéer, som befinder sig uden for sygehusets mure. Det er dog iden forbindelse vigtig at være opmærksom på, at der knytter sig en række problemstillinger til håndtering af idéer fra eksterne personer. Side 16

19 Når Idéklinikken modtager idéer fra medarbejdere på Aalborg Sygehus har de lovhjemmel i Forskerloven til at overtage rettighederne. Ift. idéer fra patienter og borgere, er der intet hjemmelsgrundlag, hvilket betyder, at der ikke lovmæssigt kan findes belæg for eksempelvis at bekoste en udvikling eller patentansøgning af idéer fra patienter eller borgere. Hvis dette skal kunne finde sted, kræves, at disse idéer vederlagsfrit overdragers til Idéklinikken. Idéklinikken behandler alle henvendelser fra patienter/borgere seriøst, men ovennævnte problemstillinger betyder, at man har valgt at være lidt tilbageholdende med at markedsføre sig særligt os over for denne for projektet sekundære målgruppe. Side 17

20 5 Effekter og resultater Dette afsnit evaluerer på fremdriften i forhold til opstillede mål og milepæle for projektet. Da der er tale om en midtvejsevaluering er det ikke muligt at sige noget definitivt om projektets målopfyldelse. Der vil på nuværende tidspunkt være tale om indikationer vedrørende den endelige målopfyldelse i projektet. 5.1 Mål og effekter Der er i den oprindelige ansøgning opstillet en række konkrete mål for, hvilke resultater projektet skal resultere i. I tabellen herunder er disse mål oplistet sammen med en opgørelse over, hvor langt projektet er kommet med at realisere målene på nuværende tidspunkt. Tabel 5.1 Aktuel status på opstillede mål Mål 150 indkomne idéer bæredygtige idéer patentansøgninger indleveres 7 10 idéer der forventes at gennemgå et succesfuldt 10 kommercialiseringsforløb 8 spin-off virksomheder i Forskningens Hus 0 4 udviklingsafdelinger fra eksisterende virksomheder i 0 Forskningens Hus Kilde: Indberetning fra Idéklinikken Realiseret Konkret kan der konkluderes følgende i forhold til de opstillede mål og effekter: For det første har projektet generelt ingen problemer med at leve op til fastlagte målsætninger. Der er på flere mål tale om overpræstation, når man tager i betragtning, at projektet kun er halvt gennemført. For det andet kan det dog ses, at der er forskel fra mål til mål. Eksempelvis er der indleveret 7 patentansøgninger ud af et samlet mål for hele projektperioden på 15, mens målet om 150 indkomne idéer, 60 bæredygtige og 10 kommercielle idéer stort set allerede er opfyldt på midtvejstidspunktet. I forhold til antallet af indkomne projekter er det også en væsentlig pointe, at dette antal ikke nødvendigvis bare skal være så stort som muligt. Idéklinikkens administrative kapacitet sætter en naturlig begrænsning for, hvor mange idéer, der kan behandles. Derfor kan det være en god strategi at fokusere mere på, at udvikle idéer til reelle bæredygtige og kommercielle idéer, frem for at fokusere på så mange indkomne idéer som muligt. Men det er på den anden side klart, at der Side 18

21 skal være en vis mængde af idéer at tage fra, for at kunne finde de rigtig gode idéer, der kan arbejdes videre med. Det er vurderingen, at Idéklinikken er meget opmærksom på, at afstemme antallet af idéer med de ressourcemæssige muligheder. I forhold til bæredygtige idéer har det vist sig, at der kommer langt flere idéer ind end antaget på ansøgningstidspunktet. Alene i projektets tredje periode vurderes 31 projekter at være bæredygtige. Bæredygtige idéer er i projektet defineres som: idéer, hvor der kan skabes en positiv business case (Return On Investment) idéer, hvor Idéklinikken kan facilitere en løsning på en konkret problemstilling til gavn for medarbejdere og patienter på Aalborg Sygehus idéer, hvor Idéklinikken via sit netværk og eksterne samarbejdsrelationer kan facilitere videreførelse i eksternt regi Som eksempler på bæredygtige idéer kan nævnes en kræsevogn til småtspisende patienter, et sammenklappeligt løbehjul med ophæng til portører og en ny applikation til Nintendo Wii Fit målrette reduktion af faldulykker hos ældre. I forhold til kommercielle idéer er der alene i projektets tredje periode videreført 9 idéer til kommercialiseringsfasen, således at det samlede mål om 10 kommercielle idéer allerede er opfyldt på nuværende tidspunkt. De mest perspektivrige ideer, som er overført til kommercialiseringsfasen, er: one touch formalincontainer clip til dropstativ iltsut til administration af anæstesi hos børn albuefixationssele Echo Clip holder til ultralydsprobe, som sikrer optimal billeddannelse under bypassoperationer. For det tredje er der mål, som projektet ikke lever op til, og som efter al sandsynlighed ikke vil blive opfyldt i projektets afsluttende fase. Det er særligt de to effektmål om opstart af 8 spin-off virksomheder og målet om fire udviklingsafdelinger i Forskningens Hus der giver problemer. Det vurderes imidlertid som et positivt element i projektets styring, at man i den tredje statusrapportering til Erhvervs- og Byggestyrelsen forholder sig eksplicit til disse to problematiske effektmål. For begge mål er det i den tredje statusrapport konklusionen, at de ikke vil blive opfyldt i projektet, og at dette skyldes, at de projekter, som Idéklinikken arbejder med, har vist sig at være typiske licenscases, som ikke umiddelbart har potentiale i forhold til virksomhedsopstart. Ved investering i nye virksomheder vægter investorer skalerbarhed, dvs. at Side 19

22 virksomheden baserer sig på en platform, som kan udmønte sig i flere forskellige produkter. Idéklinikkens projektportefølje omfatter primært medikoinstrumenter eller hjælpemidler, som hver for sig ikke kan bære en virksomhedsopstart, men som med fordel vil kunne sælges eller licensieres til eksisterende virksomheder og udgøre en værdi i forhold til disses produktporteføljer. Ligeledes er det erfaringen, at kun ganske få af Idéklinikkens idéhavere har lyst til en karriere som iværksætter - og uden en sådan er det endnu vanskeligere at tiltrække kapital mv. til opstart. I forhold til etablering af 4 udviklingsafdelinger fra eksisterende virksomheder er finanskrisen en medvirkende årsag til den sandsynlige manglende målopfyldelse. Få virksomheder etablerer i disse tider, som er præget af mangel på såvel kapital som risikovillighed, nye R&D-afdelinger, og endnu færre etablerer disse afdelinger i Nordjylland. Idéklinikken har som en konsekvens af ovenstående i stedet styrket indsatsen med henblik på at skabe og bibeholde arbejdspladser ved at adressere eksisterende virksomheder med kommercielt bæredygtige ideer, som kan udgøre fremtidige og væsentlige add-ons til virksomhedernes eksisterende produktionsporteføljer. Herved adresserer og understøtter Ideklinikken innovationsevnen i de eksisterende virksomheder, samtidig med at der er en mulighed for, at ideerne kommercialiseres hurtigere og mere effektivt end hvis man skulle afvente etablering og opstart af en ny virksomhed Vurdering Det vurderes, at projektet generelt set overpræsterer i forhold til de opstillede mål. Der er variationer mellem status på de enkelte mål, men som en generel betragtning vil projektet ikke få problemer med, at leve op til de fastsatte mål i den oprindelige ansøgning. Dette forhold kan skyldes to ting. Enten har man på ansøgningstidspunktet være for forsigtig i fastlæggelsen af mål, eller også er gennemførelsen af projektet gået bedre end forventet på ansøgningstidspunktet. Ved gennemgang af eksisterende materiale og interviews med centrale aktører i- og omkring projektet er det vurderingen, at der primært er tale om positiv målopfyldelse fordi projektets gennemførelse går godt, og at der i første halvdel af projektet har været en god dialog med målgruppen, der har sikret en række interessante idéer at arbejde videre med. Det vurderes dog samtidig, at vanskelighederne med at opfylde de to mål om opstart af 8 spin-off virksomheder og fire udviklingsafdelinger i Forskningens Hus til en vis grad burde være forudset allerede på ansøgningstidspunktet. Afslutningsvis vurderes det som et særskilt positivt element i projektet, at de ideer, som ikke vurderes at have er stort forretningspotentiale, men som kan udmønte sig i forbedrede arbejdsgange og services i klinikker og andre steder ikke går til spilde. Disse projekter løftes ud af Idéklinikken så der kan tages hånd om Side 20

23 dem andre steder. Projektet har altså med andre ord en strategi for, hvordan gode men ikke-kommercielle idéer kan overleveres til andre aktører, der kan bære dem videre. 5.2 Fremdrift i forhold til fastdefinerede effektmål i ansøgningen I ansøgningen til Vækstforum Nordjylland har ansøger forholdt sig til en række på forhånd fastlagte effektmål. Som det fremgår af tabellen herunder drejer det sig om en række mål for, hvor mange samarbejder projektet forventes at generere og hvor mange nye produkter og processer, der forventes implementeret eller udviklet, som resultat af projektet. Det er ikke på midtvejstidspunktet for projektet muligt at vurdere fremdriften på disse effektmål. Det vil først være meningsfuldt ved projektets afslutning at sammenholde de forventede effektmål fra ansøgningstidspunktet med de reelle effektmål ved projektets afslutning. Tabel 5.2 Fastsatte mål fra projektets ansøgning Desuden har man på ansøgningstidspunktet vurderet, at projektet ingen effekt har hvad angår miljøpåvirkning og ligestilling, mens der forventes at være en positiv effekt på beskæftigelse og i forhold til udviklingen i de geografiske yderområder. Hvorvidt disse vurderinger på ansøgningstidspunktet viser sig at holde stik, kan først meningsfuldt opgøres ved projektets afslutning Vurdering På nuværende tidspunkt kan der ikke vurderes på fremdriften i forhold til de fastdefinerede effektmål fra ansøgningen. Èn enkelt bemærkning skal dog knyttes til vurderingen af, at projektet forventes, at bidrage positivt til beskæftigelsen. Dette forventede positive effekt svækkes en smule af det forhold, at de to mål for Side 21

24 projektet der går på etablering af nye arbejdspladser (spin-off virksomheder og udviklingsafdelinger) ikke tyder på at blive opfyldt i projektperioden. Idéklinikken har dog som tidligere nævnt i stedet styrket indsatsen for at skabe og bibeholde arbejdspladser ved at adressere eksisterende virksomheder med kommercielt bæredygtige ideer, som kan udgøre fremtidige og væsentlige add-ons til virksomhedernes eksisterende produktionsporteføljer. Side 22

25 6 Fremadrettede anbefalinger På baggrund af den gennemførte midtvejsevaluering kan der opstilles følgende fremadrettede anbefalinger: Fokusér yderligere på tæt dialog med idehaverne særligt i starten af projektet For at sikre den tætte dialog med idéhaverne gennem et længerevarende udviklingsforløb, er det vigtigt, at projektledelsen i Idéklinikken sørger for at holde idéhaverne orienteret om status på deres idé. Det er særligt vigtigt i starten af samarbejdet, hvor der erfaringsmæssigt nemt kan opstå usikkerhed om, hvem der nu skal gøre noget mv. Eksempelvis er det vigtigt, at idehaveren hele tiden er klar over, hvem der har bolden og hvad næste skridt i idéudviklingsprocessen er. Tilknyt en hovedansvarlig gennemgående person til hver idé Netop fordi der i Idéklinikkens projektteam er forholdsvis mange personer med forskellige kompetencer, er det vigtigt, at knytte én ansvarlig kontaktperson til hver idé. Og det er vigtigt, at idehaverne får oplyst, at de altid kan henvende sig til vedkommende kontaktperson, hvis de undervejs i forløbet har spørgsmål, kommentarer eller lignende. Synlighed via nyhedsbrevet på Aalborg Sygehus Eftersom rigtig mange i målgruppen for projektet giver udtryk for, at de har hørt om Idéklinikken gennem nyhedsbrevet på Aalborg Sygehus, er det oplagt at gøre dette medie til den primære informationskanal, når der skal kommunikeres til målgruppen internt på sygehuset. Det betyder ikke, at andre kommunikationskanaler som eget nyhedsbrev, artikler i aviser og fagblade og events af forskellig art skal nedjusteres. Men det betyder, at meddelelser til den interne målgruppe på sygehuset med fordel kan kommunikeres via sygehusets nyhedsbrev. Yderligere opmærksomhed på den eksterne målgruppe Gode idéer kommer ikke nødvendigvis kun indefra. Der er også et stort potentiale for at modtage interessante og potentielt kommercielle idéer fra omverdenen. Det kan eksempelvis være fra tidligere patienter, pårørende eller andre personer med relation til sygehusmiljøet. Eller det kan være personer fra andre organisationer eller institutioner, der oplever nogle af de samme udfordringer, som man gør på et sygehus. Som det fremgår af afsnit 4.3 i denne evaluering er der 5 pct. af de indmeldte idéer, de kommer fra andre, altså ikke fra personalegrupper på sygehuset. Dertil kommer yderligere 5 pct. der kommer fra privatpersoner. Det er anbefalingen, at man i Idéklinikken fokuserer på, hvordan man kan få den eksterne Side 23

26 målgruppe yderligere i tale og derved få mulighed for at aktivere flere af de idéer, der måtte være blandt personer uden for sygehusets mure. Dog skal man være opmærksom på de rettighedsmæssige udfordringer, som tidligere er beskrevet i forhold til at behandle idéer udefra. Projektet skal fortsat både have fokus på service ift. idéerne og på decideret faglig idéudvikling Det er indtrykket at Idéklinikken i dag er meget stærk på at servicere idéerne i form af praktisk hjælp til kommunikation, patentaspekter, henvisning til de rette private aktører mv. Samtidig er der en række eksempler på, at man i Idéklinikken har assisteret med decideret faglig udvikling af indkomne idéer. Det er imidlertid vurderingen, at projektet i endnu højere grad i fremtiden bør fokusere på at forædle idéerne og gøre dem endnu bedre. Det betyder ikke, at medarbejderne i Idéklinikkens projektkreds skal være eksperter i alle mulige specialer og tekniske forhold på et sygehus. Det vil snare sige, at der bør være øget fokus på at sætte idéhaverne sammen med de bedste og mest relevante fagpersoner med det specifikke formål at forbedre en idé, for derefter at komme tilbage til Idéklinikken og starte et kommercialiseringsforløb. Projektets idé kan med fordel udbredes til øvrige sygehuse i Region Nordjylland og i resten af Danmark Det vurderes, at der er så mange positive elementer i Idéklinikken, at det vil være oplagt at udbrede idéen til øvrige sygehus i Region Nordjylland og i resten af Danmark. Metoden med systematisk at opsamle og videreudvikle kommercielle idéer fra medarbejderne har vist sig at være meget frugtbar. Både i forhold til, hvor mange idéer der kommer på banen, og i forhold til de kommercielle potentialer, der er i idéerne, når der bliver videreudviklet. Idéklinikkens faglige arbejdsområde kan med fordel udvides Det vurderes, at den kontakt-kanal der via Idéklinikkens arbejde er skabt til medarbejdere på Aalborg Sygehus med fordel kan udnyttes på andre beslægtede områder på sygehuset. Eksempelvis kunne man forestille sig, at Idéklinikken i fremtiden også kunne beskæftige sig med brugerdreven innovation i forhold til services til patienter, eller i forhold til hele det væsentlige område for organisationsinnovation. Side 24

27 Bilag 1 Metode Spørgeguides Til de gennemførte interviews er der udviklet to semistrukturerede interviewguides, som fastlægger en række temaer, som interviewene skal struktureres efter. Til interviewene med idehaverne indeholder guiden følgende temaer: A. Idéen B. Samarbejde med Idéklinikken C. Opsamling og værdi Til interviewene med partnere i projektet indeholder guiden følgende temaer: A. Om projektet og partnerens rolle B. Projektledelsen C. Målgruppe Under hvert tema er udviklet en række åbne spørgsmål, der har til formål at guide interviewpersonen igennem interviewet. Interviewpersoner Følgende personer er blevet interviewet i forbindelse med midtvejsevalueringen af projekt Idéklinikken: Person Niels-Henrik Staalsen Signe Bjørn Pernille Mejer Højholt Kjeld Lisby Jesper Jespersen Steen Palle Finn Alan Larsen Rolle Idehaver: Echoclip Idehaver: Iltsut Projektleder Innovationschef Partner/ NOVI Partner/ NOVI Partner/ BioMed Community Side 25