Børn har krav på kristen læring

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr. 2 maj 2014 / 15. årgang ISSN: Der bydes velkommen til Børn og Gud konference KPI var medarrangør af konferencen Børn og Gud, som blev afviklet i begyndelsen af april. Se den lille reportage på side 5. Vi havde forventet deltagere, men der kom 120. Fantastisk! Vi samlede os om følgende udtalelse, som KPI meget gerne stiller sig bag: Børn har krav på kristen læring 120 kirkeledere fra en række forskellige kirker og kirkelige organisationer var samlet den 3. og 4. april for at debattere børns åndelige liv og plads i familiens og menighedens fællesskab. Konferencen Børn og Gud er den første af sin art, og som afslutning på konferencen fremkom kirkelederne med følgende udtalelse: 1. Vi vil bede for børnene og alle dem, der har ansvar for dem. 2. Vi vil være fortalere for Bibelens syn på barnet; at det døbte barn har krav på læring og er en del af familiens og menighedens åndelige liv på lige fod med voksne. Det døbte barn er et fuldværdigt medlem af den kristne menighed og bidrager til helheden. 3. Vi vil som kirkens ledere støtte og opmuntre forældre til at tage ansvar og vove at være tydelige forældre i barnets kristne læring og åndelighed, men også beskytte barnet mod f.eks. åndelig understimulering såvel som åndeligt overgreb. 4. Vi vil arbejde for, at forældre og kirkeledere indser, at lige som børn kan modtage læring fra voksne, så gælder det også modsat. Samspillet og læringen mellem børn og voksne og den interaktion det giver er vigtig for alle, og er en påmindelse om, at Guds rige modtager vi ligesom et lille barn. 5. Vi vil værne om barnet ved at skelne mellem barnetro og voksentro. Barnet skal ikke tvinges til noget åndeligt, som det ikke er modent til, og det skal ikke pålægges samme ansvar som voksne i hjem og menighed. 6. Vi vil være ansvarlige i forhold til at bringe evangeliet videre til næste generation, fordi børnene er kirkens nutid og fremtid. Børnene får ikke betydning for kirken i fremtiden, uden at de også har betydning for kirken i dag. 7. Som forkyndere vil vi arbejde for at styrke og bevare troen hos børn og gøre os umage med forkyndelsen for børn, så den har samme høje kvalitet som forkyndelsen til voksne. 8. Vi vil arbejde for, at menigheder ikke har nok i sig selv, men rækker ud til børn, som ikke får nogen troshjælp og kristen læring hjemme og som derfor har behov for ekstra omsorg og støtte i livet. Side Ny pjece / Overvældende mange svar At trives i den digitale tidsalder Aktuel bog for forældre og lærere m.fl. / Carsten Hjorth Pedersen 60 år Fantastisk Børn og Gud konference Tre foredragsholdere og to konsulenter Er du den næste foredragsholder eller konsulent? Kun et lille underskud i 2013

2 2 Ny pjece Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi forkyndelse.indd :16:09 Så er den femte af KPIs pjecer for praktikere på gaden. Det drejer sig om Børge Haahr Andersens: Det var en god prædiken! Pjecen, der er skrevet for både tilhørere og forkyndere, samler i syv punkter det, der kendetegner en god prædiken, hvad angår indhold og form. Pjecen matcher i øvrigt fint Projekt god forkyndelse, som KPI leder. De øvrige pjecer, som tidligere er blevet præsenteret her i Nyhedsbrevet, hedder: Syv råd til bedsteforældre, Hvordan fortælle sine børn om Gud? Børn, unge og medier, Børn, unge og sorg. Alle pjecer ligger som PDF-filer på KPIs hjemmeside og flere er på vej. Bestil et antal til dig selv og til uddeling: Op til tre pjecer: Gratis. 10 pjecer: 100 kr. 20 pjecer: 175 kr. 30 pjecer: 250 kr. 40 pjecer: 300 kr. 50 pjecer: 325 kr. - Alle priser er inklusiv forsendelse. 1 Overvældende mange svar - på spørgeskemaer om forkyndelse Som omtalt i de to foregående Nyhedsbreve har KPI i samarbejde med ti andre organisationer iværksat Projekt god forkyndelse. En central del heraf er en spørgeskemaundersøgelse blandt tilhørere og forkyndere i organisationernes bagland. Vi er nemlig overbevist om, at I mange tilhørere og forkyndere kan hjælpe os med at sætte ord på, hvad god forkyndelse er, og hvordan vi får mere af den. Vi havde håbet på 1000 besvarelser fra tilhørere. Men vi har fået Og vi havde håbet på 100 besvarelser fra forkyndere. Men vi har fået 380. En varm TAK til alle jer, som har valgt at besvare et af de to spørgeskemaer. Ud over denne kvantitative undersøgelse foretager vi også en kvalitativ, hvor 10 forkyndere og ca. 25 tilhørere bliver interviewet. Det bliver et stort arbejde derefter at foretage de mange analyser. Men hvor er det glædeligt, at grundlaget bliver så fyldigt. I kommer til at høre meget mere, når resultaterne begynder at vise sig. /CHP Mandekonference igen Lørdag den 30. august 2014 på Flyvestation Aalborg I 2012 afviklede KPI sammen med en række andre organisationer en mandekonference i Silkeborg, som blev meget velbesøgt. Nu er vi klar med den næste. Det bliver den 30. august, kl til på flyvestation Ålborg. Der bliver to foredrag ved psykolog Ole Rabjerg: Mandens epoker 1 og 2. Desuden mange spændende indlæg og aktiviteter. Se det komplette program og tilmeld dig på Men skynd dig. Vi regner med, at der bliver fuldt hus. Er der også en Spørge-Jørgen i din familie? Med Troen på Hjemmebane får du hjælp til at dyrke spørgsmålene om tro sammen med dine børn over middagsbordet Redskaberne er samtale, leg og bøn Bestil Troen på hjemmebane sammen med U13 på blr.dk

3 3 At trives i den digitale tidsalder Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, fundraiser i KFS og KPI-konsulent for konfirmandkurserne Heldigvis skal denne artikel ikke handle om, hvilke telefoner, tablets, computere og spil der for tiden er i udbud på det digitale marked. Den skal heller ikke handle om, hvilke muligheder Internettet rummer af virtuelle biblioteker, biografer, markedspladser og sociale samlingssteder. Hvis den skulle det, ville den være totalt forældet, inden jeg fik sat det sidste punktum. Den teknologiske udvikling går rivende stærkt. I stedet håber jeg, at artiklen kan give læseren anledning til at reflektere over, hvordan vi kan trives som familie i en tidsalder, hvor mange af os oplever, at udviklingen lever sit eget liv, og at det gælder om at hænge på, hvis man ikke vil være (for)tabt. Fra personlig til intim computerbrug Den helt korte historie, som beskriver den menneskelige interaktion med digitale apparater, er en historie med stigende intimitet. De seneste års udvikling har blot betydet, at tilkoblingen til den digitale verden er kommet tættere på det enkelte individ. Hvor vi før deltes pænt om den stationære computer, har hvert enkelt familiemedlem nu ofte sin egen tablet eller smartphone lige ved hånden. Man kan sige, at vi er gået fra personlig computerbrug til intim computerbrug. Og det i en grad, så at apparatet er det første og det sidste, vi rører ved i dagens løb. Tablets og smartphones købes med abonnementer, der tilbyder næsten ubegrænset adgang til Internettet. Den intime computerbruger kan altså være online døgnets 24 timer med alle de muligheder, det giver for f.eks. at oprette profiler på sociale netsteder og dele personlige opdateringer med de andre brugere. Forældre og børn er det den samme verden? Det er ikke noget nyt, at den teknologiske udvikling udgør en udfordring for den ene generations forhold til den næste. Den nuværende udfordring består i, at udviklingen foregår så ekstremt hurtigt, at vi og vores børn oplever at forholde os til forskellige verdner. Vi, der hører til i forældregenerationen, har først stiftet bekendtskab med de nye medier som voksne og er først og fremmest digitale brugere. Vi forholder os i udgangspunktet til de teknologiske apparater som redskaber, der kan anvendes som en slags fjernadministration af handlinger, vi ellers plejer at måtte bevæge os for at gøre: købe tøj (i tøjforretningen), bestille en togbillet (på billetkontoret), se en film (i biografen), overføre penge (i banken), sende et brev (på posthuset). Redskabet, de teknologiske apparater, er formet med henblik på at give mennesket større frihed. I den virtuelle verden er det meste blot et par klik væk. Vores tilgang til de nyeste modeller kan derfor lidt banalt reduceres til spørgsmålet: Hvad kan den? Altså hvilke muligheder rummer denne model, som den gamle ikke havde. Vores børn forholder sig anderledes. De er født og opvokset med digitale medier som en naturlig del af deres hverdag, både hjemme og i skolen. De går under betegnelsen de digitale indfødte. De har ikke selv formet redskaberne og refererer heller ikke til den logik, at redskabet er til for at skabe frihed for brugeren. Til gengæld former redskabet dem. Redskabet åbner en verden, hvor en anden type liv kan leves end i den fysiske verden. En verden, hvor man kan være kropsløst tilstede, også når man ikke er der selv om man logger af Facebook, er man stadig tilstede og kontaktbar via sin profil. Deres forståelse af verden er heller ikke entydig. Som det fremgår af en antologi om børn og unges onlineliv, er der ikke tale om to adskilte verdener, men om to virkeligheder, der overlapper hinanden og ofte flyder sammen til en fælles virkelighed. I antologien bliver en gruppe unge for eksempel spurgt: Har I sådan nogle venner, som I kun har i virkeligheden? Hvortil en af dem svarer: Det er altså et mærkeligt spørgsmål. 1 Spørgsmålet er mærkeligt, fordi det forudsætter en skelnen mellem den digitale verden, som er virtuel (= kunstig) og den virkelige, fysiske verden. Men den skelnen eksisterer ikke for den digitale indfødte. Deres virkelighed er det hele. Deres verden er både der, hvor de selv er fysisk tilstede og der, hvor de er kropsløst tilstede i et digitalt univers. Vores børn er født og opvokset med digitale medier som en naturlig del af deres hverdag, både hjemme og i skolen. De går under betegnelsen digitale indfødte.»»

4 4»» Digital trivsel se muligheder For mig som digital bruger og forælder til digitale indfødte er spørgsmålet om digital trivsel altså højaktuelt. Den teknologiske udvikling fortsætter og vil også i fremtiden være bestemmende for borgeres adfærd i samfundet i takt med, at flere sektorer digitaliseres. Ligesom vi på alle andre områder er optaget af at give vores børn gode opvækstvilkår og rammer, må vi nødvendigvis også beskæftige os med, hvordan vi, som enkeltpersoner og som familie, manøvrerer i et digitaliseret samfund. Hvordan vi skaber gode rammer for trivsel. Et godt sted at begynde er at se på de digitale muligheder. Lad os anerkende, at digitalt samvær er muligt og kan være positivt. Et eksempel: I vores kirke er vi sendemenighed for missionærer. Ved en missionssøndag havde vi aftalt en skypesamtale med et missionærpar. I kirkens lokale sad folk fra menigheden og kiggede på et lærred, hvor skærmbilledet fra skypesamtalen blev projekteret op. Vi så missionærparret sidde i deres kontor og hørte dem fortælle om deres liv og arbejde. Hos os i kirken gik én rundt med den bærbare computer og filmede folkene i lokalet. På et tidspunkt bad vi sammen. Det var en stærk oplevelse. Afstanden mellem os var kilometer, men oplevelsen af åndeligt samvær var intens. Teknologien kan altså bygge bro over store afstande og styrke relationer. Det digitale samvær gav os alle følelsen af at have tilbragt tid sammen med de udsendte missionærer. Også selv om vi ikke fysisk havde været i samme rum. Digital trivsel de røde lamper Trivsel trues ofte, når noget bliver for meget. Sådan er det også med digital trivsel. Teknologien rummer så mange muligheder, at der skal flere liv til at nå at afprøve dem alle sammen. Og det har vi ikke. Vi har kun et. I det ene liv, vi har, bruger vi tiltagende tid på at være online og pleje letvægtsudgaven af os selv på de sociale medier. Der opstår let en afhængighed af at se, hvordan andre har reageret på vores statusopdateringer og en frygt for at gå glip af en nyhed, hvis man ikke konstant er i kontakt med mediet. Vores børn de digitale indfødte er også blevet kaldt The Head Down Generation, fordi de ofte sidder med hovedet bøjet over et eller andet teknologisk apparat med hele deres fokus centreret på skærmen. Teknologien og den konstante væren på påvirker adfærden. Vi har aldrig helt fred, for enhver ny post efterspørger vores øjeblikkelige reaktion, og om lidt er det for sent. Det er åbenlyst, at den digitale tidsalder stiller store krav til pædagoger og lærere. Men også i familien er vi i fare for, at livet online overtager vigtig tid og opmærksomhed, så vi er fjerne i stedet for at være nære, selv om vi er til stede i det samme rum. I det lange løb fører det til mistrivsel. Kunsten at sige nej Digital trivsel handler derfor også om at kunne håndtere de digitale stressfaktorer og om at lære at mestre kunsten at kunne vælge til og fra. Nok går udviklingen hurtigt, men nogle ting har ikke ændret sig. SXC.HU Vi er som forældre stadig de primære forbilleder for vores børn. Derfor er det også afgørende for vores børn, hvordan vi selv omgås med teknologien og medierne. Er vi kontaktbare eller sidder vi selv med hovedet bøjet og opmærksomheden rettet et andet sted hen? Svarer vi med halve sætninger, mens vi skriver videre på en sms, eller viser vi med kroppens holdning og øjenkontakt, at barnet eller den unge er vigtigere end alt andet? Hvis vi påtaler børnenes medieforbrug og beder dem skære ned, kan vi være helt sikre på, at de holder et vågent øje med os, om vi selv lever op til kravene. Vi må øve os i selv at sige nej til mediernes evige krav om opmærksomhed. Spørge os selv, om det egentlig er så vigtigt. Det er det sjældent. Lad digital adfærd være et emne, I taler om. Snak om, hvad der er god skik på nettet, og hvad I skal holde jer fra. Lær kunsten at stå af og sige nej. Spørgsmål til refleksion 1. Tænk over de teknologiske og digitale muligheder, du benytter dig af til hverdag. Hvordan sætter de positive aftryk på dine relationer og dit hverdagsliv? 2. Hvordan er din egen digitale adfærd? Trives du med den? Hvis ikke, hvad kan du ændre og hvordan? 3. Prøv at tage testen digitale dilemmaer 2 sammen med jeres børn. Tal om forskellene. Til inspiration: Tim Chester: Will you be my Facebook friend? Tom Chatfield: How to Thrive in the Digital Age Joshua Christensen: Digital native hvordan unge finder sig selv på Facebook Per Straarup Søndergaard (red.) Digital trivsel en antologi om børn og unges onlineliv, 2013 TURBINE, Aarhus 1 Per Straarup Søndergaard (red.) Digital trivsel en antologi om børn og unges onlineliv, 2013 TURBINE, Aarhus 2

5 produktinformation Aktuel bog for forældre og lærere m.fl. forstå de unge, der prøver at forstå sig selv hvordan skaber unge deres identitet på de sociale medier? Carsten Hjorth Pedersen 60 år 5 pris 199,95 kr. fakta 248 sider, 13 x 19 cm - softcover emne Håndbog til at forstå unges liv på nettet udgiver Lohse ism. Kristent Pædagogisk Forlag varenummer 6296 udgivelsesdato 11. januar 2014 Josua josua Christensen: christensen Digital native. Native Hvordan - hvordan unge finder unge finder selv sig på selv facebook på Facebook sig Det er slemt at befinde sig i et nyt område med et kort, Lohse samt Foreningen af Kristne der er forældet. Den fornemmelse kender mange over Friskoler 30, der forsøger 2013 at forstå og forme den opvoksende teenagegeneration. 246 sider 200 kr. Digital Native er et væsentligt bidrag til at forstå ungdomskulturen på dens egne betingelser. Man fornemmer forfatterens store kærlighed til den ungdom, som Her er en vigtig og spændende bog han arbejder med som lærer. til forældre, lærere og andre, som har ansvar for større børn og teenagere. Den giver hjælp til at forstå og Tonny Jacobsen, dr.theol., vurdere talsmand for den FrikirkeNet. påvirkning og dannelse, som de sociale medier fx Facebook udøver på større børn og teenagere. Med mange eksempler og inddragelse af teori, filosofi og kristen tro giver den læseren stor indsigt. Forfatteren har i 15 år været lærer på en kristen friskole og er master i Bogen ikke blot analyserer og problematiserer, men giver bud på konstruktive måder at indgå i meningsfuld dialog med de unge i familie, uddannelse og kirke. Bogen giver gode råd og vejledning, har mange illustrationer og giver værdifuld indsigt i den verden, som de unge bruger så megen tid på - på godt og ondt. Kort sagt: Det er obligatorisk læsning for forældre og andre, der arbejder med unge. børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og medier. /CHP»Bogens anliggende er så væsentligt, at den må være obligatorisk læsning for forældre og andre, som gerne vil forstå, omgås og undervise større børn og teenagere.«hans Jørgen Hansen Daglig leder, Foreningen af Kristne Friskoler Fantastisk Børn og Gud konference Som nævnt på forsiden, var 120 kirkeledere og børnemedarbejdere samlet til konference den april JOSUA CHRISTENSEN Uddannet lærer med diplomuddannelse i pædagogik og Master i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og medier. Josua har i 15 år undervist de ældste klasser på den kristne friskole Lukas-Skolen i Vejle. I dag er han konsulent i Frie Skolers Lærerforening, freelanceanmelder og foredragsholder. på Børkop Højskole. Det blev et par fantastiske dage, hvor mange rejste hjem med en fornyet brand for at nå Selv om det er svært at tro, fylder Carsten 60 år den 7. marts Det vil vi i KPI gerne markere med at invitere til en eftermiddag i pædagogikkens tegn. Det sker fredag den 6. marts 2015 på Johannesskolen i Hillerød. Eftermiddagen vil byde på pædagogiske og festlige indslag fra ind- og udland, ligesom der bliver mulighed for at hylde Carsten og hans agenda. Så reserver allerede nu dagen, og læs mere i næste KPI Nyhedsbrev, hvor der vil blive varmet op til dagen i form af artikler med videre. Bestyrelsen for KPI Karen Aagaard børnene i hjem og menighed med det bedste for tid og evighed. Her er tre glimt fra konferencen: Lohse LogosMedia Credo Fokal Kolon Refleks Forlagsgruppen Lohse info@lohse.dk lohse.dk Sognepræst Henrik Laursen fra Vigerslev Kirke i København formidlede et stærkt kald til at opprioritere den kristne læring blandt børnene. Gospel Kids fra Grindsted glædede os med deres smittende sang og blev ved deres blotte tilstedeværelse en påmindelse om, hvem det hele drejer sig om. Der lyttes ved bordene; men der blev også talt meget praktisk i tre procesgruppe-samlinger om, hvordan visionen og idéerne fra konferencen kan omsættes derhjemme.

6 6 Tre foredragholdere og to konsulenter Som nævnt i tidligere Nyhedsbreve har KPI truffet aftale med nogle resursepersoner, som vi enten har knyttet til os som foredragsholdere eller som ansættes i mindre konsulent-stillinger. Det er en glæde for os nu at kunne præsentere disse fem personer i samlet flok: Foredragsholdere Ingrid Bové Jakobsen Kontaktinfo: Tlf: ingrid_bove@hotmail.com Dan Månsson Kontaktinfo: Tlf: post@sjaelesorg.dk Præsentation: Født Børnesagkyndig rådgiver i statsforvaltningen, Kbhv. Uddannet psykolog i 1990, og tidligere lærer. Tidligere beskæftigelse: Lærer, rejsesekretær i KFS, psykolog i PPR og på behandlingshjem for børn. Gift med Jens Henrik og har to voksne børn. Præsentation: Født Sjælesørger og foredragsholder, Nykøbing F. Uddannet cand. teol. og videreuddannelse i sjælesorg. Tidligere beskæftigelse: Sognepræst gennem 14 år. Landsleder LM Kids. Gift med Kirsten. Far til fire børn. Emne 1: Barnet og menigheden Det døbte barn er en del af den kristne menighed. Ved festlige lejligheder klapper vi ad børnene. Oftest kører vi dem ud på et sidespor eller overser dem. Udfordringen er at give alle i menigheden en oplevelse af at være fuldgyldige deltagere i menighedens liv. Hvordan gør vi det? Foredraget kan målrettes forskellige tilhørergruppen, fx præster, sognemedhjælpere, børnemedarbejdere. Emnet lægger op til samtale i grupper eller i plenum. Emne 1: Hvordan støtte barnet bedst efter skilsmisse? I familien, skolen og klubben. Hvordan taler vi med barnet? Er der særlige problemer, vi skal være opmærksomme på? Hvordan samarbejder de voksne bedst om barnet? Har vi som kristne særlige udfordringer og muligheder? Emne 2: Engagerende forkyndelse for børn - Det er kedeligt! Når en medarbejder i det kristne børnearbejde hører det, gør det noget ved ham eller hende. Og det gør noget ved forkyndelsen for børnene. Nogle gange er forkyndelsen så kedelig, at selv vi voksne oplever det. Men vi ville jo gerne formidle det kristne budskab på en levende og engageret måde. Hvordan gør vi det så? Foredraget kan kombineres med efterfølgende praktisk undervisning og øvelser i forkyndelse. Det henvender sig primært til mennesker med forkynderopgaver blandt børn og juniorer. Emne 2: Urolige børn Hvad gør vi i hjemmet, skolen og børneklubben? Forskelle og ligheder på børn med urolig adfærd. Alle børn er enestående. Hvordan kan vi støtte børnene bedst i hverdagen? Har vi som kristne særlige udfordringer og muligheder? Emne 3: Den åndelige samtale med børn Hvordan taler vi voksne med børn om tro, mening, Gud og alt det andet, som børn undres over? Med udgangspunkt i bibelske, religionspsykologiske og religionspædagogiske overvejelser gives et bud på, hvordan forældre, skole, kirke og børns fortrolige kan hjælpe børn med at sætte ord på deres spørgsmål og give svar på de store spørgsmål i livet. Foredraget kan målrettes tilhørergruppen alt efter den sammenhæng, det holdes i. Emnet lægger op til samtale i grupper eller i plenum. Konsulent Anna-Kathrine Thunbo Pedersen er ansat som pædagogisk konsulent for konfirmandkurserne. Anna-Kathrine (født i 1967) er cand. teol. Hun har tidligere været familiekonsulent i Indre Mission, projektkonsulent i Armenien og sekretær i Dansk Ethioper Mission. Nu er hun ansat som fundraiser i Kristeligt Forbund for Studerende. Anna-Kathrine er gift med Per, som er sognepræst i Kolding. Sammen har de fire børn i alderen år.

7 7 Foredragsholder Niels Kousgaard Konktaktinfo: Tlf: Præsentation: Født Efterskoleforstander, Løgumkloster. Uddannet bachelor i teologi samt lærer med videreuddannelse. Tidligere beskæftigelser: Rejsesekretær, lærer, pædagogisk konsulent i KPI. Gift med Birgitte. Far til to børn. Emne 1: Ær din far og din mor! Gud har givet vores børn (og os!) et stort bud: Ær din far og din mor. Hvis vi mener, Guds bud er vigtige, må vi som forældre gøre det muligt for vores børn at holde dem og i hvert fald ikke lægge hindringer i vejen for dem. Hvordan hjælper vi bedst vores børn til at holde det fjerde bud? Emne 2: Livet i netværket om netværksunge og de sociale medier Før var medierne kun noget, man kiggede på. Nu er de blevet sociale. Internettet er ikke længere noget, man kun opsøger for at skaffe information, men et netværk, man hele tiden befinder sig i og er en del af. Hvad betyder det for voksenrollerne? Har voksne stadig mulighed for at påvirke og hjælpe unge til selvstændighed? Og hvordan har præmisserne for kristendomsforkyndelse ændret sig i forhold til netværksmennesket? Emne 3: Fra opdrager til vejleder. Om forældrerollen, når børn bliver teenagere Når børn bliver teenagere, er det ikke kun dem, der forandres. Også forholdet til forældrene og forældrerollen gennemgår en forandring. Vores børn har stadig brug for vores kærlighed, respekt og opmærksomhed, men bare på en anden måde. Kontakt frimodigt en af de tre foredragsholdere og træf en aftale om at komme til din/jeres skole, kirke, missionshus eller institution. Priser fremgår af Konsulent Kristian Søndergaard er ansat som leder af den arbejdsgruppe, der skal arrangere et kursus for de ansatte på kristne efterskoler. Kristian er født i 1963 og bosiddende i Holstebro. Han er gift med Ellen og far til tre børn i alderen år. Kristian er lærer på Den kristne Friskole i Holstebro, og han har tidligere været pædagogisk konsulent i Foreningen af Kristne Friskoler samt viceforstander på en kristen efterskole. Undervejs i arbejdslivet har Kristian taget nogle moduler på diplomuddannelsen i ledelse og er certificeret tilsynsførende for friskoler. Er du den næste foredragsholder eller konsulent? KPI ønsker at komme i kontakt med resursepersoner, der arbejder med opdragelse, undervisning, vejledning og forkyndelse på grundlag af det kristne livs- og menneskesyn. Måske er du vores næste foredragsholder eller konsulent. Foredragsholder Du har noget på hjerte! Det drejer sig om et eller flere temaer fra krydsfeltet mellem en pædagogisk praksis og det kristne livs- og menneskesyn. Men du mangler en platform. Måske vi kan hjælpe dig og du os! I givet fald tilbyder vi at synliggøre dine foredrag eller din undervisning, så der kan skabes kontakt mellem dig og brugere eller tilhørere. Du forpligter dig til at holde mindst to foredrag pr. år forudsat, at der kommer henvendelser. Vi forpligter os på at gøre dine emner og vilkår kendt gennem KPIs hjemmeside og Nyhedsbrev. Konsulent Du kan være ansat på en kristen institution eller i en kristen organisation, eller du kan være ansat i et andet privat eller offentligt regi. Du kan også være frivillig eller hjemmearbejdende. Men du er engageret i at få en pædagogisk praksis til at hænge sammen med det kristne livs- og menneskesyn. Du ønsker at være til inspiration og hjælp for andre. Og du har plads til lidt mere arbejde end det, du har i forvejen. Måske kan du virkeliggøre noget af det, du drømmer om som konsulent i KPI. Vi har måske brug for dine kompetencer, og vi kan tilbyde dig et netværk at udvikles i. Henvendelse Henvend dig til KPIs daglige leder, Carsten Hjorth Pedersen, tlf eller mobil Eller send en ansøgning til KPI, Åbuen 28, 3400 Hillerød eller kpi@kpi.dk Vedlæg relevant dokumentation.

8 Afsender: KPI Åbuen Hillerød Kun et lille underskud i 2013 KPIs årsregnskab for 2013 er nu afsluttet. Vi endte med et lille underskud på ca kr., som ikke ligger langt fra det budgetterede underskud på kr. Vi vil fra KPIs side sige en stor og varm tak for alle de pengegaver, som I, der er vores bagland, bidrog med i Gaveindtægter er stadig den vigtigste indtægtskilde for KPI, og vi er meget taknemmelige for, at vi også i 2013 fik det, som vi havde brug for til den daglige drift af KPI var på mange måder et år med store omskiftelser. Vi sagde bl.a. farvel til vores pædagogiske sekretær, og det havde selvsagt store virkninger TAK SXC.HU på regnskabets tal både i forhold til indtægter og udgifter. Gavebidragene faldt i 2013 med kr i forhold til 2012; en ret stor nedgang, som dog opvejedes af bl.a. besparelser på lønsiden. Hele regnskabet kan læses på KPIs hjemmeside. Endnu engang tak for pengegaver, forbøn og medleven i KPI-sagen i Vi er rigt velsignede i KPI af Gud og engagerede støtter! Frank Risbjerg Kristensen, kasserer i KPI Hvis du ønsker at give en gave til KPI, kan det ordnes på følgende måder: Benyt det indlagte girokort. Er dette blevet borte, send bud efter et nyt på KPIs kontor. Indbetal gaven via din pc-bank. Vælg en af følgende to muligheder: Gaver til KPI Indbetalingskort/girokort. Vælg korttype 01 og tast KPIs giro-nummer Bankoverførsel. Overfør beløbet til KPIs konto i Danske Bank. Regnr kontonr Din gave til KPI er fradragsberettiget på din selvangivelse (Ligningsloven 8a), forudsat KPI har dit personnummer. - KPI udsender i januar kvittering til alle, der har givet gaver i det forgangne år. Nyhedsbrevet udgives af: Kristent Pædagogisk Institut (KPI) Åbuen 28, 3400 Hillerød E: kpi@kpi.dk Webside: Daglig leder: Carsten Hjorth Pedersen Regnskabsfører: Gitte Lund Mortensen Tryk: Helle Høeg/Øko-Tryk Formand for bestyrelsen: Karen Aagaard (ansv.red.) Søholt Allé 17, 8600 Silkeborg , E: karen@contructa.dk