SKINGRE KÆLLINGER? ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Hvorfor har nogle skilsmisse-advokater ry som skingre? Anja Cordes svarer

Transkript

1 FOGEDFORBUD RINGE RETSSIKKERHED FOR VIRKSOMHEDER ASIEN RETSSYSTEMET UNDERTRYKKER BEFOLKNINGEN STATSBORGER FOLKETINGET DISKRIMINERER MENER FORSKER ADVOKATERNES SERVIC UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET SKINGRE KÆLLINGER? Hvorfor har nogle skilsmisse-advokater ry som skingre? Anja Cordes svarer

2 Indhold Advokaten 88. årgang LEDER Sangen om Larsen SIDE 5 NOTER SIDE 8 NYE BØGER SIDE 34 ETIK Snubletråde når gæld skal inddrives SIDE 42 NYT OM NAVNE SIDE 50 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax samfund@advokatsamfundet.dk Artikler DISKRIMINATION I SAGER OM STATSBORGERSKAB Kan Folketinget udpege en gruppe af personer med en psykisk lidelse og helt generelt afskære dem fra at få dansk pas? Nej, det er diskrimination, mener seniorforsker Eva Ersbøll. SIDE 10 ASIEN STILLER SKARPT PÅ RETSSIKKERHED I retssamfundets fravær bliver loven brugt som et redskab til at undertrykke befolkningerne i en række asiatiske lande. Malaysias advokater forsøger på konference at sætte fokus på hele regionens problemer med retssikkerheden. SIDE 14 SKILSMISSEKÆLLINGERNES FORMAND MANER TIL RO Få sager griber så personligt fat i de involverede advokater som skilsmisse- og børnesager. Dommerne ser med angst og undren til, når tonelejet stiger til loftshøjde. Men nu skal der være ro i klassen og i retten. SIDE 18 Retspolitik FOGEDFORBUD ÅBNER FOR MISBRUG Afgørelser om fogedforbud bliver til på et for spinkelt grundlag til skade for retssikkerheden, konkluderer en ny forskerafhandling. SIDE 24 DØMT I DANMARK FOR POKER I CYBERSPACE Hvornår kan danske domstole dømme, når forbrydelsen ikke er begået i Danmark? Nye regler og to nye afgørelser viser vej. SIDE 28 KAMPEN OM AT SPØRGE EF-DOMSTOLEN Ny dom åbner måske for, at landsretter og Højesteret ikke ved kære af en forelæggelseskendelse kan omgøre en underret, der har truffet afgørelse om forelæggelse af spørgsmål for EF-Domstolen. SIDE 30 Fagligt NY MOMSPAKKE PÅVIRKER ADVOKATER Advokatselskaber skal fra næste år indberette modtagere af momsfrie advokatydelser. SIDE 36 MULIGHEDER FOR ADVOKATSELSKABER Ændring af retsplejeloven sikrer nye muligheder for advokatvirksomheder. SIDE 40 HONORAR VED KONKURS Får advokaten dækket sine omkostninger, når et firma går ned? SIDE 45 MISFORSTÅEDE BEVISER Det er en udbredt fejlopfattelse, at sagkyndige beslutninger kan bruges som bevis i en voldgiftssag. SIDE 46 KRAV TIL FÆRØSKE ADVOKATER Samme professionelle krav som til danske advokater. SIDE 48 REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og konsulterende seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Trine Binett Jørgensen, advokat Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen, vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Hellen Thorup, advokat Anne Pindborg, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe hro@advokatsamfundet.dk Redaktør: Rasmus Lindboe rli@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Bente Busck bbu@advokatsamfundet.dk Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon info@jungersted.com Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 02/09

3 It har i sig selv ingen værdi! Men med den korrekte anvendelse, er it din vej til at nå de fastsatte forretningsmål. Vi ved, at it er et fantastisk middel til optimering af forretningsgange, øget økonomisk overblik og en forbedret bundlinje. Vælg derfor en samarbejdspartner, der kender din branche. Besøg vores site eller ring til Lotte Juul på tlf og aftal et møde. Så viser vi dig, hvad Adding value to business betyder for din virksomhed og din arbejdsdag. EG EG advokat ADVOKATEN nr 02/09 3

4 Xxxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX UNIK ADVOSYS 4 ny generation med Office 2007 layout Nyhed! Nu introduceres Unik Advosys 4, der er baseret på Microsoft Vista og Office 2007 standarder, hvilket gør Unik Advosys enkel at betjene og giver et moderne udseende. Advosys 4 indeholder en række nye eller ændrede funktioner, bl.a.: Automatisk journalisering af s. Gem en på sagen blot ved er par klik med musen eller via genvejstaster i Outlook Advosys finder selv den rigtige sag. Meget lettere bliver det ikke. DOWNLOAD UNIK ADVOSYS 4 Den nye generation kan downloades som en del af programserviceaftalen. Dokumenthåndtering. Vi har genopfundet sagsmappen og integreret funktioner fra Microsoft Outlook som f.eks. autoindhold og indholdsrude. Det giver et hurtigt overblik over dokumenter og s, og du sparer tid, når du lige skal finde et bestemt dokument. Magnus integration. I Advosys 4 er det muligt at foretage opslag hos Magnus finde og vælge det rigtige dokument, få det overført til Advosys med Advokatkontorets skrifttype og samtidig journaliseret på sagen. BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLÉ KØBENHAVN Ø TLF ADVOKATEN nr 02/09

5 leder Sangen om Larsen Det sku' vær så godt og saa det faktisk skidt. Vi lever trods krisetider og finansskandaler i et velfærdssamfund, hvor der er bred politisk enighed om at løfte i flok, når det gælder om at afværge følgerne af finanskrisen, når det gælder om at sikre fremtidens sygehusvæsen, og når det gælder om at have et effektivt og velfungerende politi. Når det gælder om at afsætte de nødvendige penge til at have velfungerende domstole, er retorikken stadig positiv, men det virker, som om, der ikke reelt afsættes det nødvendige beløb til at sikre en velfungerende tredje statsmagt. Ikke mange almindelige vælgere er i en situation, hvor de har brug for hjælp fra en advokat, og de offentlige udgifter til at sikre gennemsnitsdanskeren Larsen kan derfor forholdsvis risikofrit for politikernes mulighed for genvalg reduceres drastisk. Antallet af sager, hvor der er bevilget fri proces, er på få år faldet fra ca sager til sager årligt, uden at det har ført til tilsvarende stigninger i forsikringsselskabernes udgifter til retshjælpsforsikring. Lovgivningen blev ændret ved en lovændring i 2005, så forsikringen nu er primær i forhold til fri procesordningen. Udgiften til retshjælp ved advokat er fra 2004 til 2007 reduceret fra 24,5 millioner kroner til 10,7 millioner kroner årligt. Dette fald i de offentlige udgifter til advokatbistand til Larsen er ikke et økonomisk problem for advokatstanden, for indtægterne fra denne type af sager udgør kun en lille andel af advokaternes samlede omsætning. Ikke desto mindre mener jeg, at det er et stort problem for retssamfundet, hvis udviklingen indebærer, at afstanden mellem borgerne og advokatprofessionen øges, fordi ingen politikere kæmper for, at ganske almindelige mennesker kan få kvalificeret juridisk bistand, når der er behov for det. Konsekvenserne heraf er mangfoldige, men ingen er behagelige. Tallene for fri proces og retshjælp er de første synlige tegn på, at vi er ved at bevæge os væk fra et fælles ansvar for Larsens retssikkerhed. Og disse tal står ikke alene. Vi har fået en småsagsproces, som hvis man kan stole på beretningerne fra de folk, der arbejder med sagerne bestemt ikke synes at være problemfri eller velfungerende. Økonomi- og Erhvervsministeriet har lige barslet med et forslag om at gøre afgørelser fra Forbrugerklagenævnet og godkendte private klagenævn eksigible og det på trods af, at kvaliteten af de afgørelser, der udgår fra sådanne nævn, på ingen måde lader sig sammenligne med domstolsafgørelser, og på trods af, at regeringens eget sagkyndige organ, Retsplejerådet, for ganske nylig har afvist denne mulighed. Tiltaget vil effektivt underminere domstolenes rolle som det centrale tvistløsningsforum for ganske almindelige borgeres og små erhvervsdrivendes tvister. Det vil i virkeligheden helt overflødiggøre småsagsprocessen og det vil sikre, at advokater holdes langt væk fra disse sager, hvor der hverken kan gives fri proces eller forsikringsdækning. Vi er efterhånden ved at kunne se konturerne af en udvikling, hvor domstolene primært kommer til beskæftige sig med tvister mellem det offentlige og borgere/virksomheder, med straffesager og med de erhvervstvister, hvor parterne ikke foretrækker voldgift. Kan man stadig kalde det danske samfund et retssamfund, hvis kun velhavende borgere har adgang til domstolssystemet? Strider det ikke mod, hvad Danmark er forpligtet til ifølge internationale konventioner eller simpelthen bare imod, hvad vi alle synes er en væsentlig del af livet i et moderne, rigt, europæisk samfund? Selv om dette ikke måtte være tilfældet, er vi måske allerede havnet i en tilstand, hvor det at få sin ret er afhængigt af andre faktorer, end om man har ret. Nemlig først og fremmest af om man har penge til selv at betale for den advokatbistand, som er nødvendig for at føre en sag i det eneste forum, hvor man kan være sikker på uafhængighed og høj fagligt kvalificeret bedømmelse af juridiske tvister domstolene. Denne udvikling er ikke en demokratisk retsstat værdig, og man må håbe, at vores nye justitsminister og medlemmerne af Folketingets retsudvalg får øjnene op for, at retspolitik ikke kun handler om rockere, gadevold og politisvigt, men også om, at ganske almindelige borgere skal have adgang til at nyde godt af, at vi her i landet har både domstole og advokater, som kan sikre dem en retfærdig rettergang til løsning af dagliglivets tvister. Også inden for en rimelig tid og for den mindre velbeslåede del af befolkningen. AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 02/09 5

6 Dovne investorer slår daytraderne Investorer kan ikke ramme toppe og bunde på aktiemarkedet. Ny undersøgelse viser tilmed, at vi opnår højere afkast ved ikke at forsøge. af Kristian r. Hansen, KommuniKationscHef, formuepleje a/s Vi ved det jo egentlig godt. At det er svært at time sine aktieinvesteringer. Svært at finde ud af hvornår det er tid til hoppe ind og ud af aktiemarkedet, svært at vælge næste måneds børs raketter. En ny, omfattende analyse af det amerikanske aktiemarked fra 1926 til 2002 viser tilmed, at investorerne opnår et højere afkast ved ikke at gøre forsøget. Ved blot at være i markedet hele tiden, under både op- og nedture, kan den gennemsnitlige inves tor opnå et væsentligt højere afkast end ved at forsøge at ramme toppe og bunde. Og som sidegevinst: Frigive kostbar tid til andre af livets glæder. Dovenskab belønnes Professor Ilia D. Dichev fra University of Michigan, USA, har analyseret det amerikanske aktiemarked tilbage til 1926 og kommer frem til, at den typiske investor, som flytter formuen ud og ind af aktiemarkedet, opnår et markant dår ligere afkast end den investor, som er med hele tiden 1. En investor, som investerede i aktierne på New York Stock Exchange i 1926 og beholdt dem til 2002 ville have opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 9,9% Men en investor, som investerede i 1926 og fulgte det gennemsnitlige handelsmønster og flyttede sine penge ind og ud af markedet frem til 2002 ville kun have opnået et årligt afkast på 8,6% Den dovne investor ville så ledes have opnået et årligt afkast, der var 1,3% højere end gennemsnitsinvestoren. Det lyder måske ikke af meget, men det er 15% mere hvert år og målt på den 76 år lange periode, giver det et afkast, der er 2,5 gange større. 6 ADVOKATEN nr 02/09

7 A NNONc E xxxxxx Den typiske investor, som flytter formuen ud og ind af aktiemarkedet, opnår et markant dår ligere afkast end den investor, som er med hele tiden. 1 million investeret på New York Stock exchange ( ) Køb-og-behold investor Årligt afkast 9,9% 8,6% 1 million vokser til 1,3 mia. 0,5 mia. SecoND opinion? Dichev har også analyseret 19 internationale markeder, og her er forskellen 1,5 procentpoint. 18 ud af 19 markeder viser samme tendens: Dovne investorer slår day traderne. På OMX Den Nordiske Børs København har det gennemsnitlige årlige afkast været 12,7%, mens gennemsnitsinvestoren kun har opnået 11,7% årligt i perioden En forskel på 1% om året syner ikke af meget, men regnes rente-rente effekten med, viser det sig, at den langsigtede pensionsinvestor på en 31-års periode kan opnå et afkast, der er en tredjedel større ved at gøre ingenting. 1 million investeret på omx Den Nordiske Børs København ( ) Køb-og-behold investor Gennemsnitsinvestor Gennemsnitsinvestor Årligt afkast 12,7% 11,7% 1 million vokser til 40,7 mio. 30,9 mio. Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk 1) Ilia D. Dichev: What Are Stock Investors Actual Historical Returns? Evidence From Dollar-Weighted Returns. The American Economic Review, ADVOKATEN nr 02/09 7

8 aktuel information kroner til gratis retshjælp Iba kritiserer Zimbabwe Russisk advokat skudt Advokatrådet har i december 2008 besluttet at støtte et projekt til oprettelse af en internetside dinretshjaelp.dk. Det er Den Sociale Retshjælp i Århus, der står bag ideen til den nye internetside, hvor det skal være muligt at søge og finde den retshjælp, advokatvagt eller klageinstans, som borgeren konkret har brug for. Internetsiden er allerede igangsat, men initiativtagerne mangler ressourcer til at få den videreudviklet og færdiggjort. Det er Advokatrådets håb, at støtten Den internationale sammenslutning af advokatsamfund, IBA, retter nu en skarp kritik af Zimbabwes præsident, Robert Mugabe. IBA kritiserer det almindelige sammenbrud af principperne for en retsstat under Mugabe og opfordrer den afrikanske samarbejdsorganisation SADC til selv at tage sagen En fremtrædende menneskeretsadvokat er blevet skudt ned på åben gade i Moskva. Advokaten var kendt for at kritisere Ruslands krig i Tjetjenien og for at have afsløret en række overgreb på den Ytringsfrihed og medielov Advokater, der arbejder med ytringsfrihed og medierne, får et nyt mødested på nettet. Det er den internationale sammenslutning af advokatsamfund, IBA, der står bag den nye hjemmeside. Den vil indeholde oplysninger om retsudviklingen på området og give mulighed for at netværke, Vil beskytte borgernes privatliv Et nyt, uafhængigt institut skal være med til at sikre en bedre databeskyttelse for borgere og virksomheder i EU. Instituttet, som hedder European Privacy Association (EPA) ligger i Bruxelles og trækker på nogle af de førende europæiske politikere og Konference om mediation på kr. kan bidrage til en videreudvikling og færdiggørelse af siden. Den Sociale Retshjælp er en gratis landsdækkende retshjælp, der primært henvender sig til tidligere eller nuværende indsatte og hjemløse i samarbejde med de hjemløses landsorganisation SAND herunder også misbrugere, psykisk syge eller andre udsatte målgrupper, der ønsker at få hjælp og styr på deres liv. op. Senest er omkring 40 personer, der spænder lige fra en prominent menneskeretsfortaler til en to-årig dreng, blevet fængslet og retsforfulgt. Landets højesteret har kendt tilbageholdelserne ulovlige, men det har ikke fået politiet til at frigive fangerne. civile befolkning. De russiske myndigheder kender ikke gerningsmandens identitet eller årsagen til forbrydelsen. dele oplysninger, etc. Både enkeltpersoner og organisationer kan komme med input, annoncere begivenheder eller på anden måde bidrage til hjemmesiden, juridiske eksperter, når det gælder privatlivets fred og grundlæggende rettigheder. Instituttet vil bl.a. sætte kritisk fokus på de store søgemaskiner, f.eks. Google, der lagrer store mængder elektroniske data om brugerne. Både den praktiske anvendelse af mediation og aspekterne af mediation på tværs af landegrænser vil være i fokus på en ny konference om mediation. Den europæiske sammenslutning af advokatsamfund, CCBE, er medarrangør af konferencen, der finder sted d maj i Trier, Tyskland. Konferencen vil både berøre mediation i civile sager, f.eks. familiesager, samt mediation i erhvervssager. Yderligere information kan findes på eller ved at skrive til Christiane Schmitz, sjung@ era.int. 8 ADVOKATEN nr 02/09

9 NAVOKAT xxxxxx EFFEKTIV SAGS- OG ØKONOMISTYRING Systemet NAVOKAT er udviklet i samarbejde med førende advokatvirksomheder, og det opfylder alle dine behov i dagligdagen. Da systemet er baseret på Microsofts standardløsninger, kan det enkelt integreres i resten af din virksomhed enklere og mere fleksibelt findes det ikke på markedet i dag. Løsningen er modulopbygget, således at du kun betaler for det, din virksomhed har brug for. Moduler til NAVOKAT: Det fungerer rigtig godt, at vi kan diskutere, hvordan en opgave løses, og Abakion er en glimrende sparringspartner igennem hele processen - ofte føres tingene ud i livet med det samme. Regnskabschef Benny Orloff De Forenede Ejendomsselskaber NAVOKAT basis, herunder sagshåndtering og timeregistrering på web, samt fuld Microsoft Office integration NAVOKAT Inkasso NAVOKAT Rekonstruktion NAVOKAT Ejendomshandel NAVOKAT Ejendomsadministration Sharepoint extranet (kundeportal) NAVOKAT er tilgængelig både som normal klient-server løsning og som hostet løsning. Abakion kan tilbyde leasing gennem Abakion Finans, hvilket betyder at din virksomhed kan komme hurtigt i gang til en fast lav månedlig ydelse. Rekvirering af materiale kontakt produktchef Tom Dornonville de la Cour på eller tdc@abakion.dk BESØG OS PÅ ABAKION.DK ADVOKATEN nr 02/09 9

10 forvaltning Af Eva Ersbøll, seniorforsker, Ph.d., Institut for Menneskerettigheder Staten diskriminerer i sager om statsborgerskab Kan Folketinget udpege en gruppe af personer med en psykisk lidelse og helt generelt afskære dem fra at få dansk pas? Nej, det er diskrimination, mener seniorforsker Eva Ersbøll. Under overskriften Folketinget sætter forvaltningsret ud af kraft kritiserer advokat Michael Jørgensen i Advokaten nr. 09/2008, at personer med Posttraumatisk Stresssyndrom (PTSD) ifølge Integrationsministeriets cirkulæreskrivelse om naturalisation ikke kan få dispensation fra det krav om danskkundskaber mv., som skal opfyldes for at få dansk indfødsret. Det anføres eksplicit i cirkulæreskrivelsen, at Integrationsministeriet forudsættes at meddele afslag til ansøgere, der lider af PTSD. Ministeriet skal dermed ikke som i andre sager, hvor en ansøger har alvorlige helbredsproblemer forelægge en sådan dispensationsansøgning for Folketingets Indfødsretsudvalg til afgørelse. Michael Jørgensen anfører, at retningslinjerne for administrationens skøn her er sat under regel. Det er en velanbragt kritik, men problemet bør nok angribes på anden vis. GRUNDLOVENS REGLER Efter grundlovens 44, stk. 1, kan udlændinge kun få indfødsret ved lov. Det betyder, at det er lovgivningsmagten, der afgør (ved generel eller konkret lovgivning), hvornår en udlænding kan få indfødsret. Lovgivningsmagten kan ikke overlade noget skøn til forvaltningen. Siden vedtagelsen af grundloven af 1849 er naturalisation sket ved konkret lovgivning. Indfødsretsansøgere optages på et lovforslag med navns nævnelse, 10 ADVOKATEN nr 02/09

11 FN S MENNESKE RETTIGHEDSKOMITÉ Komitéen har gentagne gange slået fast, at konventionen om borgerlige rettigheder finder anvendelse i sager om statsborgerskab. Det er bl.a. udtrykt i sagen Vjatseslav Borzov v. Estonia (CCPR/C/81/D/1136/2002): Sagen omhandlede en elektroingeniør af russisk oprindelse, som, før Estland genvandt sin uafhængighed, havde været leder af en våbenvirksomhed i Tallinn med rang af kaptajn. De estiske myndigheder meddelte ham afslag på statsborgerskab under henvisning til statsborgerskabslovgivningens bestemmelser om statens sikkerhed og om, at karriereembedsmænd i en fremmed stats hær ikke kunne opnå estisk statsborgerskab. En estisk appelret erklærede den trufne afgørelse ulovlig, da den fandt det utilstrækkeligt blot at henvise til generelle regler, og da fraværet af en konkret begrundelse gjorde det umuligt for retten at tage stilling til, om ansøgerens ret til ligebehandling var krænket. Et nyt konkret begrundet afslag blev indbragt for FN s Menneskerettighedskomité, der tilkendegav, at et individ kan være berøvet sin ret til lighed for loven, jf. CCPR artikel 26, hvis en lovbestemmelse anvendes vilkårligt, således at et afslag ikke bygger på objektive og rimelige grunde. I den konkrete sag var der dog ikke grundlag for at statuere diskrimination. Komitéen lagde herved vægt på, at international ret ikke indeholder specifikke kriterier for tildeling af statsborgerskab, og at klageren havde haft ret til domstolsprøvelse af afslaget på statsborgerskab ( genuine substantive review ). ADVOKATEN nr 02/09 11

12 forvaltning og ved lovforslagets vedtagelse opnår de indfødsret. Forudsætningen for optagelse på et lovforslag er, at ansøgeren enten opfylder de generelle krav, som Folketinget(s flertal) på forhånd har aftalt skal være gældende, eller at Folketingets Indfødsretsudvalg tillader optagelse. Integrationsministeriet er i sager om naturalisation ikke at betragte som en forvaltningsmyndighed, men som et lovforberedende organ, se herved indledningen til naturalisationscirkulæret. Ministeriet skal derfor i princippet følge lovgivningsmagtens instrukser både hvad angår optagelse af ansøgere på et lovforslag, og hvad angår forelæggelse/ikke-forelæggelse af sager for Folketingets Indfødsretsudvalg. DISPENSATION Ifølge naturalisationscirkulærets 24(3) forelægges det Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravet om danskkundskaber mv. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge heraf ikke mener at være i stand til eller have rimelig udsigt til at kunne opfylde betingelserne. I en note til 24(3) er der anført følgende om Integrationsministeriets sagsbehandling: Integrationsministeriet forudsættes herved at forelægge spørgsmålet om dispensation fra kravet om danskkundskaber mv. for Indfødsretsudvalget, hvor ansøgeren eksempelvis lider af svære fysiske handicaps (f.eks. mongolisme), er hjerneskadet, blind eller døv, eller har svære psykiske lidelser som (paranoid) skizofreni, en psykose eller en svær depression. Integrationsministeriet forudsættes endvidere at meddele afslag til ansøgere, som lider af PTSD også selvom tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. POSTTRAUMATISK STRESSSYNDROM PTSD er en videnskabeligt dokumenteret psykiatrisk lidelse. Diagnosen beskriver en lang række symptomer, som forringer patientens generelle funktionsniveau og psykiske velbefindende, herunder flashbacks, søvnforstyrrelser, mareridt, angstreaktioner, isolationstendenser, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer mv. Hos svært traumatiserede flygtninge ses direkte skader på hjernen. Ligesom andre psykiatriske lidelser, bl.a. skizofreni og depression, kan PTSD behandles, så patienten kan få et rimeligt funktionsniveau og være tilgængelig for indlæring, men det er ikke altid muligt. Den tidligere integrationsminister har givet udtryk for, at PTSD ikke er en psykisk sygdom af så alvorlig karakter, at den i sig selv kan danne grundlag for, at en dispensationsansøgning forelægges Indfødsretsudvalget. Denne vurdering synes ikke at kunne stå alene. En psykisk lidelses alvor afhænger bl.a. af patientens subjektive oplevelse af forpinthed og mulighed for at fungere i dagligdagen. PTSD kan være invaliderende FØLGESYGDOMME Det skal bemærkes, at lidelsen PTSD kan være ledsaget af andre lidelser, både psykiske (bl.a. depression) og somatiske. Hvis der er tale om følgesygdomme af meget alvorlig karakter, som umuliggør opfyldelsen af kravet om danskkundskaber mv., er det vigtigt at være opmærksom på, at PTSD-ramte har mulighed for på det grundlag at få en dispensationsansøgning forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg. og en afgørende hindring for, at et nyt sprog kan indlæres. I det omfang, dette er tilfældet, opstår spørgsmålet, om PTSD-ramte i en sådan situation kan behandles anderledes end andre indfødsretsansøgere i samme situation? Skal alle ansøgere, der er afskåret fra at lære et nyt sprog på grund af alvorlige helbredsproblemer, ikke behandles ens? Kan der meddeles afslag alene med den begrundelse, at en ansøger har diagnosen PTSD? Det skal bemærkes, at lidelsen PTSD kan være ledsaget af andre lidelser, både psykiske (bl.a. depression) og somatiske. Hvis der er tale om følgesygdomme af meget alvorlig karakter, som umuliggør opfyldelsen af kravet om danskkundskaber mv., er det vigtigt at være opmærksom på, at PTSD-ramte har mulighed for på det grundlag at få en dispensationsansøgning forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg. LIGHED FOR LOVEN Michael Jørgensen finder, at det ligner diskrimination. Jeg vil tage det yderligere skridt at sige, at det er diskriminerende at behandle ansøgere i samme situation forskelligt, når der ikke foreligger en objektiv og rimelig begrundelse herfor. Udgangspunktet må være, at hvis forskellige grupper af indfødsretsansøgere har samme alvorlige helbredsproblemer og samme indlæringsvanskeligheder, må de behandles ens, hvad angår retten til at få en dispensationsansøgning behandlet af Folketingets Indfødsretsudvalg. En diagnose (PTSD) kan ikke i sig selv begrunde en forskelsbehandling. Forbud mod diskrimination findes i flere internationale konventioner, som Danmark har ratificeret og dermed forpligtet sig til at efterleve, bl.a. FN s Konvention om Borgerlige Rettigheder (CCPR), artikel 26. Bestemmelsen indeholder et generelt ligebehandlingsprincip, som også finder anvendelse i sager om 12 ADVOKATEN nr 02/09

13 statsborgerskab, hvilket flere gange er fastslået af FN s Menneskerettighedskomité (se faktaboks). DOMSTOLE BØR TAGE STILLING Folkeretligt er Danmark som bekendt forpligtet til at overholde sine traktatmæssige forpligtelser, og dansk ret formodes derfor at være i overensstemmelse med folkeretten. Der er heller ikke noget, som tyder på, at det med vedtagelsen af den særlige ordning for PTSD-ramte har været tilsigtet at tilsidesætte Danmarks internationale forpligtelser. Det må derfor være muligt at få en domstolsprøvelse af spørgsmålet om en folkeretskonform fortolkning af cirkulæreskrivelsens bestemmelse om, at Integrationsministeriet forudsættes at meddele afslag til ansøgere, der lider af PTSD. En svært traumatiseret ansøger, der på grund af sin PTSD-lidelse ikke kan opfylde sprogkravet mv., må kunne anlægge et anerkendelsessøgsmål om, at Integrationsministeriet/Folketingets Indfødsretsudvalg tilpligtes at anerkende, at vedkommendes dispensationsansøgning skal forelægges Indfødsretsudvalget til afgørelse, således at Integrationsministeriet ikke uden videre kan meddele afslag alene på grund af diagnosen PTSD. Det skal bemærkes, at Højesteret tidligere (i den såkaldte taxadom, U H) har taget stilling til spørgsmål om en lovbestemmelses overensstemmelse med bl.a. CCPR artikel 26. En pakistansk statsborger havde anlagt sag mod Trafikministeriet med påstand om, at taxilovens (dagældende) krav om indfødsret som betingelse for meddelelse af hyrevognsbevilling var i strid med bl.a. CCPR artikel 26. Vedkommende fik dog ikke medhold i denne påstand. PARADIgMA ONLINE - læg din erhvervsaftale i de rigtige rammer Paradigma Online er en serie af juridiske standarddokumenter. standarderne fører dig gennem alle relevante problemstillinger, der knytter sig til den specifikke aftalesituation. du downloader dokumentet til Word og redigerer let herfra. Paradigma Online består af 14 forskellige moduler. tre helt nye moduler hjælper dig med aftaler om virksomhedens aktieaktivitet: AKTIONæROVERENSKOMSTER standarder for overenskomster, der regulerer aktionærers samarbejde i et selskab, de er fælles om. modulet har fire forskellige paradigmaer. AKTIVHANDELSAFTALER - M&A-DOKUMENTER standarder for virksomhedshandler ved overdragelse af aktiver og aktiviteter. få hjælp til at gennemføre den samlede transaktion med hemmeligholdelsesaftale, hensigtserklæring og garantikatalog. i alt 13 forskellige paradigmaer. AKTIEHANDELSAFTALER - M&A-DOKUMENTER standarder for købs- og salgskontrakter af kontrollerede aktieposter og de almindelige aftaler, der knytter sig til (som hemmeligholdelse, hensigtserklæring og garantikatalog). i alt 15 paradigmaer til at gennemføre en aktiebaseret m&a-transaktion. alle tre moduler fås i både dansk og engelsk sprogversion. modulerne er udarbejdet af byretspræsident Christian lundblad og bygger på dr. jur. eigil lego andersens bøger om emnerne. PRIS PR. MODUL: kr. 872,- ekskl. moms i årligt abonnement for ét personligt password THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S NYTORV KØBENHAVN K TLF _Advokaten (185x116).indd :00:16 ADVOKATEN nr 02/09 13

14 retssamfund Af Anya Palm, journalist Foto: AP Advokater hvisker ordet menneskerettigheder I retssamfundets fravær bliver loven brugt som et redskab til at undertrykke befolkningerne i en række asiatiske lande. Malaysias advokater forsøger på konference at sætte fokus på hele regionens problemer med retssikkerheden. En hvid bil med en blå stribe langs siden holder på fortovet. Den har holdt der længe med den ene dør åben, men de to i bilen gør ikke mine til at stå ud. Det er en mand og en kvinde, kvinden taler med store armbevægelser, mens manden lytter, begge arme hvilende på rattet. På siden af bilen står ordet POLIS. De to betjente holder ud for det malaysiske advokatsamfunds hovedkvarter i hovedstaden Kuala Lumpur. Og det er ingen tilfældighed, at bilen holder der netop i dag. Advokatsamfundet afholder en konference i anledning af Menneskerettigheds-konventionens 60-års jubilæum. Emnet er kontroversielt, og derfor er arrangørerne ikke overraskede over politiets tilstedeværelse. - De kommer altid og holder øje, når det er noget med menneskerettigheder. De har taget maskingeværer med, bemærker Edmund Bon Tai Soon, der er formand for advokatsamfundets menneskerettighedskommission. Den 34-årige menneskerettighedsadvokat ser nu ikke synderlig nervøs ud snarere morer han sig lidt over, at de to betjente formentlig kommer til at sidde der i bilen i de tre dage konferencen varer. - De kommer for at skræmme os. Men vi gør dem en tjeneste, hvis vi laver en sag ud af det, så vi ignorerer dem, siger den 34-årige advokat, der selv tilbragte menneskerettighedsdagen 2007 i fængsel for at have arrangeret et lignende arrangement. Ikke kun Malaysia Tai Soon er ikke den eneste, der er vant til, at politiet registrerer hans arbejde. Det er et generelt problem i Sydøstasien, at det juridiske system bruges til at overvåge og kontrollere befolkningen. Ifølge Jonas Grimheden, der er forsker ved Raoul Wallenberg Instituttet i Sverige med speciale i menneskerettigheder og implementering af love i Sydøstasien, er det en normal udvikling, at hvis et regime er autoritært som juntaens generaler i Burma, Cambodjas post-khmer Rouge regering, Vietnams stramt styrede kommunistiske regime eller Kinas kontrollerede regering under diplomatiske Hu Jintao så er retssystemet som regel svagt og yder ikke meget retssikkerhed til borgerne. Samtidig er der som regel ikke megen vilje til at ændre tingene fra magthavernes side. - Stærke regeringer er som regel ikke vilde med et stærkt retsvæsen, fordi det åbenlyst truer deres magtmonopol. Samtidig er lovene 14 ADVOKATEN nr 02/09

15 Kampen om kontrollen over retsvæsenet bryder ud i lys lue i Malaysia den 6. februar i år. En oppositionsleder nægter at forlade sin post, men fjernes med magt af regeringen. Konflikten handlede netop om, hvem der skal styre retsvæsenet i landet. selv for vage, generelle og upræcise. Der er en tiltro til, at lovgivning på et givent område er godt nok, uden tanke på budget og implementering. Det fostrer svage retssystemer, siger Jonas Grimheden. Han vurderer, at det gælder hele regionen, men er mere udbredt visse steder: - Særligt i Malaysia, Vietnam, Cambodja og i nogen grad Singapore bruges loven på den undertrykkende måde. Men jeg tror, at Malaysia er det land, der er værst, når det kommer til at bruge loven til at skaffe sig af med politiske modstandere, få overtaget i forbindelse med valg og påvirke den offentlige mening, siger Jonas Grimheden. Det billede kan advokatformanden i Malaysia godt genkende: - Vi bliver chikaneret, når vi tager visse følsomme sager. Vores telefoner bliver overvåget, vores sms-beskeder også de private bliver arkiveret, og vi bliver kaldt ind til afhøring, når vi repræsenterer visse klienter. Og det er vores fornemmelse, at de tit ikke skal bruge forklaringen til noget, forklarer Edmund Bon Tai Soon. Drakonisk lov Malaysia har i årevis diskuteret den kontroversielle lov Internal Security Act (ISA), der da også er et af de varme emner på advokatsamfundets kongres. Flere talere refererer til loven som et symbol på Malaysias undertrykte ytringsfrihed. Et symbol, der i september 2008 blev forstærket, da den kendte blogger, Raja Petra Kamaruddin, blev smidt i fængsel for at have kritiseret fremtrædende politikere på sin hjemmeside. Ifølge loven om intern sikkerhed kan en person fjernes fra gaden, hvis han eller hun udgør en trussel mod andre borgeres sikkerhed og detentionen kan forlænges, uden at den fængslede har ret til repræsentation. Den fremtrædende blogger sad i fængsel i to måneder men i november 2008 skete der noget, der aldrig er sket før i malaysisk retshistorie: Bloggeren blev, som den første anholdte nogensinde, tiltalt efter loven om intern sikkerhed, pure løsladt ved en domstol. Netop loven om den interne sikkerhed er også på dagsordenen ved advokatsamfundets kongres om menneskerettigheder. Her er den nu løsladte bloggers advokat, Malik Imtiaz Sarwar, dukket op. Den indiske advokat er en lille mand med en blid stemme og rolige øjne. Han sætter sig bagerst i det lokale, som en stærk aircondition har nedkølet voldsomt. ADVOKATEN nr 02/09 15

16 retssamfund - I Malaysia følger vi juridisk konduite, hvilket betyder, at domstolene ikke går imod ministerens ord. Det eneste tidspunkt, dommere kan dømme imod ministeren er, hvis der er tale om en teknikalitet. Det gælder ifølge sektion 8b i loven om intern sikkerhed også i Raja Petras sag, og det var den sektion, vi brugte til at få ham løsladt, siger den indiske advokat. Han og hans hold af advokater argumenterede for, at det i lovens forarbejder var tydeliggjort, at loven er en nød-lov, der er beregnet til at beskytte nationale interesser mod grupper og sammensværgelser. Set i det lys ligger ministerens godkendelse af Raja Petras fængsling uden for lovens område og er dermed ugyldig, forklarer han. - Vi forelagde for dommeren, at vi respekterede den juridiske konduite, men at det ikke gjaldt i Raja Petras sag, fordi han er et individ, og de anklager, der var imod ham som at han nedgjorde islam, og at han havde begået injurier mod regeringen, ikke kunne overføres til at betyde, at han truede nationale interesser. Og det var dommeren enig i, siger Imtiaz Sarwar om sin sejr over systemet. Frikendelse, ikke fremskridt Han medgiver, at løsladelsen af bloggeren var et overraskende skridt i den rigtige retning. Men han føler alligevel ikke, at det betyder, at Malaysia er på vej mod et egentligt retssamfund. - Jeg tror ikke, at man kan tale om fremskridt. Vi var heldige, at dommeren kunne se, at anklagerne mod Raja Petra var fuldstændig sindssyge. Men det burde ikke handle om dommeren, det burde handle om loven, siger den indiske advokat. Og der er da heller ingen tegn på, at loven om intern sikkerhed bliver fjernet eller ændret, på trods af løsladelsen. Det malaysiske indenrigsministerium afviser at udtale sig til Advokaten, men har tidligere forsvaret loven og afvist, at den bruges til andre formål end at opretholde ro og orden. - Det er en forebyggende lov, ikke en straf. Det er en lov, der har til formål at opdrage og det gør den, har den malaysiske indenrigsminister tidligere sagt. Ministeriets pressechef oplyser, at alle dokumenter om loven i ministeriets besiddelse er fortrolige. Det er præcis denne absolutte lukkethed, som Malaysias advokater opponerer imod. Blogger-advokaten Malik Imtaiz Sarwar er ikke nødvendigvis enig med advokatsamfundets krav til, at den kontroversielle lov helt skal fjernes. Men det er helt essentielt, at der er rum til at diskutere den, mener han: - Det, vi har brug for, er et mere uafhængigt retssystem generelt, og at det indeholder simple civile rettigheder. Men for at komme dertil, må der være åben debat, og Malaysia er ikke et åbent samfund. Det er et samfund fuldt af hemmeligheder og forsigtighed, siger advokaten. Jonas Grimheden fra Raoul Wallenberg Instituttet breder den analyse ud til at gælde hele regionen. Samtidig mener han, at et bedre retssamfund også kræver bedre politikere. - Det er svært at generalisere, men jeg tror, denne situation er opstået, fordi der er så lidt tiltro til systemet. Lovene er skrevet på en måde, der åbner op for en negativ fortolkning, og det er nemt at bruge dem politisk. Der er behov for mere opposition, uddannelse til parlamentarikere og deres medarbejdere og et gennemsigtigt og tilregneligt system, siger han. Aflytning På det stærkt nedkølede hovedkvarter for Malaysias advokatsamfund er konferencens første dag næsten forbi. I salen er der brudt lavmælte samtaler ud blandt mange af konferencens deltagere. I Malaysia er det de små ting, der foregår uden for scenen, som er vigtige, og det ved de mange pressefolk, der drysser rundt blandt stolerækkerne, godt. Et sted blandt tilhørerne sidder to civilklædte efterretningsagenter. Advokatsamfundets Tai Soon har genkendt dem og peger dem ud. De to agenter praktiserer bogstaveligt talt telefonaflytning de sidder og optager talerne med deres mobiltelefoner. - De registrerer, hvad der foregår, og hvem der taler. Nogle gange kommer de forklædt som pressefolk, andre gange er de bare i civil. Nogle gange laver vi jokes med dem og med politiet har de ikke bedre ting at tage sig til? Men i dag har vi valgt bare at overse dem, så de lader os holde debatten i fred, siger Tai Soon. Udenfor taler de to politifolk ikke længere sammen. De sidder blot begge i den parkerede bil og kigger på Kuala Lumpurs kaotiske trafik omkring dem. En drakonisk lov om sikkerhed Malaysias lov om intern sikkerhed blev indført i Det er en nød-lov, som havde til formål at bekæmpe militante terrorister ved grænsen til Thailand, hvor der var uroligheder. Loven forbyder regeringsskadelig skriftlig virksomhed. I dag er der fred i grænselandet mellem de to lande. Det malaysiske advokatsamfund kræver derfor loven fjernet. Der sidder i dag 146 mennesker i fængsel, dømt for forskellige overtrædelser af loven, fra rissmugling til politisk blogging. Det er ikke ualmindeligt, at de anklagede sidder i detentionen i op til 15 år. 16 ADVOKATEN nr 02/09

17 OutsOurcing i samarbejde med klientens advokat Økonomi løn ledelse investeringsadministration Vi bistår blandt andet med: l bogføring, årsregnskaber, rapporteringer, budgetter og betalinger l lønadministration, herunder bruttoløn, medarbejderobligationer og aktieløn l direktions- og bestyrelsesmedlemmer l selskabsadresse, -administration og kontorfaciliteter Vi administrerer blandt andet: l selskaber i ind- og udland l Filialer, partnerskaber, trusts og fonde l investeringsforeninger l Fly, skibe og ejendomme (herunder k/s administration) l velhaveres privatøkonomi Corpnordic denmark a/s dampfaergevej 3, Copenhagen denmark tel Fax denmark@corpnordic.com Corpnordic sweden ab drottninggatan stockholm sweden tel Fax sweden@corpnordic.com l ansvar for betaling af skatter, moms og afgifter for udenlandske koncerner l administration og afvikling af nødlidende projekter og virksomheder l virksomheds- og ejendomsobligationer l klientens ansatte l trustee mandater Corpnordic Gruppen har 50 ansatte i københavn og stockholm og ejes af 6 ledende medarbejdere. Corpnordic yder ikke rådgivning og betjener derfor sine klienter i tæt samarbejde med førende danske og svenske advokatfirmaer, revisionsfirmaer og banker. kontakt os venligst på eller på denmark@corpnordic.com for yderligere oplysninger og tilbud. - når pris og kvalitet er afgørende ADVOKATEN nr 02/09 17

18 familieret Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet foto: henning hjorth Skilsmissekællingernes formand maner til ro Få sager griber så personligt fat i de involverede advokater som skilsmisse- og børnesager. Dommerne ser med angst og undren til, når tonelejet stiger til loftshøjde. Men nu skal der være ro i klassen og i retten. Så har vi ikke en aftale! brøler advokaten pludselig ind i røret. Anja Cordes er i den anden ende af telefonen. Det er fuldstændig som om, at det er hendes mand, der ringer og at de skal skilles. Følelserne er på højkant. Men det er nu ikke Anjas mand, der er i den anden ende af røret. Faktisk er manden en advokat, der sammen med Anja Cordes burde være i gang med stille og roligt at forsøge at finde frem til en aftale om en skilsmisse og om, hvor børnene skal opholde sig. Anja repræsenterer konen og den anden, ophidsede, advokat repræsenterer manden. - Det er fuldstændig, som om, det er os, der skal skilles. Det er noget underligt noget, siger Anja Cordes. Hun er formand for landets familieadvokater. De ca. 330 advokater har netop lagt de to hidtidige foreninger på området sammen til en ny slagkraftig sammenslutning Danske FAMILIEadvokater. Der er vel intet videnskabeligt belæg for at påstå, at foreningens medlemmer skulle være mere iltre end resten af landets advokater. Men hvorfor er det så, at nogle dommere med angst og nervøsitet ser frem til at få besøg i retten af de skingre skilsmissekællinger, som nogle familieretsadvokater kaldes i dommerkredse? Skilsmissekællinger må her være en m/k-betegnelse, for der er en del 18 ADVOKATEN nr 02/09

19 mænd blandt de advokater, der beskæftiger sig med familieret. PERSONLIGE SAGER Anja Cordes tager betegnelsen med ophøjet ro. Hun er bestemt ikke skinger på denne vinterdag, hvor hun roligt drikker te på sit kontor i det indre København. Mange dommere lægger ikke skjul på, at der over kaffen tales om advokater. Derfor ved hun også, at der blandt dommere kan være et noget anstrengt forhold til familieretsadvokater. Du siger, det er meget følelsesladede sager. Hvordan oplever du dine kolleger i retten? - Hvis vi har med en forældremyndighedseller bopælssag at gøre, er der i forarbejderne klare regler for, hvordan man skal fortolke loven. Her mener jeg, advokaten skal balancere sin klients synspunkt i forhold til lovens bemærkninger, begynder hun. Godt. Reglerne er altså klare på området. Alligevel bliver nogle familieretsadvokater meget personlige, når sagerne kommer for retten, forklarer hun. Ord som umenneskeligt og inhumant, fyger gennem luften, når visse advokater skændes undskyld: forelægger sagen i retten. Også udbrud som der er ikke noget menneske, der kan leve sådan, kan være med til at køre stemningen lidt op. - Så er jeg nødt til at sige: Det er simpelt hen for meget det her. Jeg er ude for kolleger, som kommer til at engagere sig så meget, at ADVOKATEN nr 02/09 19

20 familieret det bliver personligt ladet, som om det er deres eget lille barn, der er på bordet, når der drøftes bopæl eller samvær, siger Anja Cordes. Hun mener, at advokater bør medvirke til at dæmpe de konflikter, der måtte være. - Man behøver ikke være advokat for at forsøge at dæmpe konflikterne mellem to mennesker, som har elsket hinanden, og som har fået et barn sammen, men nu skal gå hver sin vej, siger hun. Selv i de sager, hvor den ene forælder måske tydeligt bøjer sandheden, bør advokaten stræbe efter at dæmpe konflikten og finde en løsning, f.eks. om samvær med børnene: - Nogle gange kan jeg da godt se, at den ene part fordrejer fakta eller husker dårligere end den anden. Men det er nemmere at gå til også etisk hvis man tager udgangspunkt i, at der er den fælles interesse i at få skabt en løsning. Barnet er ikke så optaget af, om den ene husker klart eller hvad der skete, eller hvem der startede. ADVOKATEN SOM RÅDGIVER Når bølgerne virkelig går højt i retten, kan der bogstaveligt talt være brug for en timeout for at få advokater og parter ned på jorden, fortæller Anja Cordes: - Ja, det er nødvendigt nogle gange. Der er mange advokater, der forsøger at dæmpe gemytterne, men nogle gør det ikke. ETIKKEN SVIGTER Den nye forældreansvarslov, der er politisk meget omstridt, fordi den af nogle opfattes, som om den i større grad giver fædrene ret til børnene, har som udgangspunkt, at domstolene skal give forældrene fælles forældremyndighed, med fokus på, hvad der er bedst for barnet. Netop det fokus peger også i retning af, at advokater bør dæmpe gemytterne i familiesager, mener Anja Cordes. - Man behøver ikke engang påberåbe sig barnets bedste. Man kan påberåbe sig den medmenneskelighed, der ligger i, at man er i et stærkt følelsesladet område for sine Anja Cordes giver et fiktivt eksempel på, hvordan en familieretsadvokat kunne fungere som rådgiver i en bredere forstand end den juridiske: Lad os sige, at en mand lige har forladt sin kone. Der sidder han så med sin nye elskerinde til møde hos mig. Så siger han: Hvor hurtigt kan jeg få hende (konen) ud af huset? Så ville jeg sige: Nu har du gået og tænkt på det i lang tid. Det er en uge siden, du sagde det til hende. Hvad vil du så have? Skal hun rejse om 14 dage det kan jo ikke nytte noget! Hun skal have tre-fire-fem måneder. Det ville sikkert ikke passe elskerinden. Og lad os nu forestille os, at han også gerne ville på ferie med børnene, og han ville gerne have sin veninde med. Så ville jeg sige: Det kan du simpelt hen ikke være bekendt. Du må lade veninden blive hjemme. Jeg ved godt, at det bliver du sikkert ikke så glad for. Anja Cordes mener, at det nemt bliver en del af rådgivningen også at yde den personlige rådgivning, fordi den hænger sammen med den juridiske situation, som senere kan opstå i forbindelse med f.eks. en bopæls/samværssag: - Der går jeg langt ind over den personlige sfære. Men hvis en klient spørger, så giver jeg et svar. Det er min opgave at tilrettevise ham, for det er ikke kun, hvad jeg synes personligt, det er også med henblik på den konflikt, der kommer senere. klienter. Så ved man godt, at der er masser af spændingsfelter rundt om konflikten. Der må godt komme lidt balance ind, siger hun. Den skærpede konflikt i mange familieretssager betyder, at advokaternes moral bliver sat på en prøve. Og formanden for den nye forening af familieadvokater har et klart budskab til sine kolleger på området: - Sagerne stiller krav til, at man opfører sig ordentligt. At advokaterne ikke bliver personligt følelsesmæssigt involveret, og at man derfor forsøger at håndtere det professionelt. I det begreb ligger også de etiske krav. Anja Cordes er ikke meget for at komme med konkrete eksempler på advokater, som i hendes øjne har opført sig uetisk. - Jeg og mine kolleger oplever da sådanne eksempler, siger hun stille, uden at hun af den grund bliver mere konkret. Derfor må vi tage et generelt eksempel, som drejer sig om afgørelser om bopæl efter den nye forældreansvarslov. Her kan det spille en rolle for afgørelsen, hvilken forælder, der har haft børnene boende umiddelbart efter skilsmissen. Hvis børnene f.eks. har boet længere tid hos moren efter skilsmissen, så har børnene i sagens natur opnået en større tilknytning og tendensen til at tillægge hende retten til bopælen er tydelig. Er det i orden, at en advokat trænerer en sag, så barnet bliver boende længst mulig tid hos den ene forælder? Det gavner jo klienten. - Nej. Det synes jeg ikke. En advokat må ikke aktivt medvirke til, at en sag trækker ud. Mange gange må jeg så sige, at det desværre bliver sådan på grund af advokatens forhold. Jeg har f.eks. en vanskelig kalender. Jeg har to-tre måneders booking. Jeg ville aldrig lyve min kalender fuld, hvis dommerkontoret ringer og spørger, om jeg kan den og den dag, fordi det tjener min klient bedst. Det er uetisk, vil jeg mene. Men er der nogen advokater, der gør det? - Nej det tror jeg ikke. 20 ADVOKATEN nr 02/09