Ved ledningsarbejder i nærheden af eksisterende anlagte ledninger skal der tages særlige hensyn til disse, så installationen ikke forringes.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ved ledningsarbejder i nærheden af eksisterende anlagte ledninger skal der tages særlige hensyn til disse, så installationen ikke forringes."

Transkript

1 1. Produkter Et ledningssystems levetid afhænger af en lang række forhold lige fra materialer og installation til de forskellige påvirkninger af ledningssystemet i hele driftsperioden. Først er der valg af materiale til rør, formstykker, brønde mv. og kvaliteten af de valgte materialer. Derefter skal der fokuseres på kvalitets- og produktionskontrol af de enkelte produkter efterfulgt af tilsvarende kontrol i forbindelse med projekteringen og installationen. I den lange driftsperiode er de afgørende faktorer: det omgivende miljø, transportatet, de mange forskellige påvirkninger fra jorden, trafikken, grundvandet og eventuelt indvendigt tryk samt påvirkninger af kemisk og termisk art etc. Ved ledningsarbejder i nærheden af eksisterende anlagte ledninger skal der tages særlige hensyn til disse, så installationen ikke forringes. Produkter, der er DS eller INSTA-CERT-certificeret (mærket med Nordic Poly Mark (NPM)), opfylder materialekrav og produktionskvalitet, der giver sikkerhed for lang levetid. I dette kapitel gennemgås de krav, som skal opfyldes, når en producent arbejder efter de nationalt og internationalt anerkendte standarder og regler for produktion af rør, formstykker, brønde mv. for at opnå en høj kvalitet og lang levetid. Desuden gennemgås de forskellige former for mærkning af plastprodukter, ligesom der gives en række tekniske data om de aktuelle produkter. 7

2 I de følgende afsnit anvendes en række forkortelser for forskellige standarder, godkendelser mv.: CE: Den europæiske kommissions mærke for overensstemmelse med de såkaldte essentielle krav; jf. Byggevaredirektivet. DANAK: Dansk akkrediteringsorgan. DIN: Tysk standard (Deutsche Industrie Norm). DIS: Forslag til international standard (Draft International Standard). DS: Dansk Standard, samt deres kvalitetsmærke. DS/EN: Europæisk standard udgivet i Danmark (Europa Norm). ETA: European Technical Approval. INSTA-CERT: Fællesnordisk certificeringsorgan bestående af DS, NEMKO, SFS og SP. ISO: International Standard (International Organization for Standardization). MRS: Minimum required strength. NCS: NEMKO Certification System, det tidligere Norsk Standard. NEMKO: NEMKO Certification System, det tidligere Norsk Standard, (NCS). NKB Den nordiske komité for bygningsbestemmelser. NPM Nordic Poly Mark: kvalitetsmærke for INSTA-CERT-certificerede produkter. PE: Polyethylen. PP: Polypropylen. PVC-U: Uplastificeret poly vinylchlorid, (ikke tilsat blødgørere). SBC: Særlige Bestemmelser for Certificering i Danmark. SDR: Standard Dimension Ratio, forholdet mellem udvendig diameter og godstykkelse. SFS: Finsk certificeringsorgan. SP Svensk certificeringsorgan. VA: Godkendelses-/kvalitetsmærke fra ETA-Danmark (tidligere Boligministeriets godkendelsessekretariat for Vand- og Afløbsmateriel). 1.1 Funktionelle krav til ledningssystemer Da anlægsomkostningerne i dag er meget høje, kalkulerer de fleste ledningsejere i dag med, at deres anlæg skal have en meget lang levetid. For plastrørssystemer er det typisk en levetid på mindst 100 år. Omkostningerne til rør og formstykker udgør kun en lille del af de samlede omkostninger. Derfor er det totaløkonomisk en fordel at vælge rør og formstykker af høj kvalitet. Med indførelse af EU s Indre Marked har ledningsejeren ikke længere mulighed for at kræve, at de produkter, der installeres, er omfattet af en godkendelses- eller certificeringsordning og den dermed følgende sikkerhed for et minimum kvalitetsniveau. Dette betyder, at ledningsejeren nu i detaljer skal specificere og kontrollere, hvilke krav der skal stilles til produkterne. Det er mere vigtigt end nogensinde at kende de tekniske specifikationer på de rør- og formstykkematerialer, man anvender, da EU s CE-mærkning erstatter de gamle certificerings- og godkendelsesordninger (DS/VA). CE-mærkningen er IKKE en kvalitetsmærkning. Der er i dag en række EN-standarder, som dækker de forskellige plastrørssystemer på markedet. Plastrørsproducenter kan vælge at følge disse ENstandarder, der er nærmere beskrevet i afsnit EN-standarderne er et resultat af forhandlinger mellem repræsentanter for de europæiske lande. Kravene i disse standarder er ikke alle på højde med de gamle VA/DS-standarder, hvor specielle danske forhold er taget i betragtning. Hvis der ønskes en høj grad af sikkerhed for problemfri installation og lang levetid, er der behov for at stille yderligere tekniske krav til rørsystemerne. De nordiske certificeringsorganer har i samarbejde med brugerorganisationer, prøvningsorganer og 8

3 producenter udarbejdet Nordic Poly Mark (NPM). Denne mærkning er en frivillig certificeringsordning, som sikrer rør på samme kvalitetsniveau som de tidligere DS/VA-godkendte systemer. I henhold til EU-udbudsdirektivet må bygherren ikke kræve, at rør og formstykker skal være omfattet af en certificeringsordning. Bygherren kan derimod opstille tekniske specifikationer for rørsystemets komponenter. Se nærmere herom i det følgende afsnit Generelt om anvendelse af tekniske specifikationer EU s udbudsregler Det er som nævnt i afsnit 1.1 fremover ledningsejerens ansvar at opstille de tekniske specifikationer til de materialer, han ønsker anvendt. Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af udbudsreglerne inden for EU. På DANVA s hjemmeside findes et eksempel på et udbudsparadigma baseret på de gældende regler inden for EU. En opgave, der efterspørges i forbindelse med et udbud, skal beskrives dækkende i udbudsmaterialet. Det centrale i udbudsdirektivets definition af en teknisk specifikation er således, at anskaffelsen specificeres ved hjælp af objektive og kvalificerbare kriterier. De nærmere regler om tekniske specifikationer findes i udbudsdirektivets artikel 23. Artikel 23 fastlægger således ordregivers muligheder for at beskrive kontraktens genstand, herunder kravene til de materialer mv., som anvendes. Hvis en ordregiver undlader at give dækkende oplysning om den udbudte opgave, tilsidesætter ordregiveren således de krav om en tilstrækkelig og fuldstændig beskrivelse af det udbudte, som må anses for indeholdt i EU s udbudsregler. Udbudsdirektivet forudsætter i den forbindelse, at beskrivelsen af den ønskede anskaffelse foregår ved, at ordregiver i udbudsmaterialet opstiller en række tekniske specifikationer til anskaffelsen. I henhold til definitionen i bilag VI til udbudsdirektivet (se Konkurrencestyrelsens hjemmeside: fastlægger de tekniske specifikationer de krævede egenskaber ved bygge- og anlægsarbejdsproduktet eller -tjenesteydelsen gennem en objektiv beskrivelse af anskaffelsen. Disse egenskaber kan ifølge udbudsdirektivets bilag VI bl.a. omfatte: kvalitetsniveau funktionsdygtighed brugeregenskaber sikkerhed dimensioner kvalitetssikring afprøvning og afprøvningsmetoder produktionsprocesser og metoder 9

4 1. Produkter Et ledningssystems levetid afhænger af en lang række forhold lige fra materialer og installation til de forskellige påvirkninger af ledningssystemet i hele driftsperioden. Først er der valg af materiale til rør, formstykker, brønde mv. og kvaliteten af de valgte materialer. Derefter skal der fokuseres på kvalitets- og produktionskontrol af de enkelte produkter efterfulgt af tilsvarende kontrol i forbindelse med projekteringen og installationen. I den lange driftsperiode er de afgørende faktorer: det omgivende miljø, transportatet, de mange forskellige påvirkninger fra jorden, trafikken, grundvandet og eventuelt indvendigt tryk samt påvirkninger af kemisk og termisk art etc. Ved ledningsarbejder i nærheden af eksisterende anlagte ledninger skal der tages særlige hensyn til disse, så installationen ikke forringes. Produkter, der er DS eller INSTA-CERT-certificeret (mærket med Nordic Poly Mark (NPM)), opfylder materialekrav og produktionskvalitet, der giver sikkerhed for lang levetid. I dette kapitel gennemgås de krav, som skal opfyldes, når en producent arbejder efter de nationalt og internationalt anerkendte standarder og regler for produktion af rør, formstykker, brønde mv. for at opnå en høj kvalitet og lang levetid. Desuden gennemgås de forskellige former for mærkning af plastprodukter, ligesom der gives en række tekniske data om de aktuelle produkter. 7

5 I de følgende afsnit anvendes en række forkortelser for forskellige standarder, godkendelser mv.: CE: Den europæiske kommissions mærke for overensstemmelse med de såkaldte essentielle krav; jf. Byggevaredirektivet. DANAK: Dansk akkrediteringsorgan. DIN: Tysk standard (Deutsche Industrie Norm). DIS: Forslag til international standard (Draft International Standard). DS: Dansk Standard, samt deres kvalitetsmærke. DS/EN: Europæisk standard udgivet i Danmark (Europa Norm). ETA: European Technical Approval. INSTA-CERT: Fællesnordisk certificeringsorgan bestående af DS, NEMKO, SFS og SP. ISO: International Standard (International Organization for Standardization). MRS: Minimum required strength. NCS: NEMKO Certification System, det tidligere Norsk Standard. NEMKO: NEMKO Certification System, det tidligere Norsk Standard, (NCS). NKB Den nordiske komité for bygningsbestemmelser. NPM Nordic Poly Mark: kvalitetsmærke for INSTA-CERT-certificerede produkter. PE: Polyethylen. PP: Polypropylen. PVC-U: Uplastificeret poly vinylchlorid, (ikke tilsat blødgørere). SBC: Særlige Bestemmelser for Certificering i Danmark. SDR: Standard Dimension Ratio, forholdet mellem udvendig diameter og godstykkelse. SFS: Finsk certificeringsorgan. SP Svensk certificeringsorgan. VA: Godkendelses-/kvalitetsmærke fra ETA-Danmark (tidligere Boligministeriets godkendelsessekretariat for Vand- og Afløbsmateriel). 1.1 Funktionelle krav til ledningssystemer Da anlægsomkostningerne i dag er meget høje, kalkulerer de fleste ledningsejere i dag med, at deres anlæg skal have en meget lang levetid. For plastrørssystemer er det typisk en levetid på mindst 100 år. Omkostningerne til rør og formstykker udgør kun en lille del af de samlede omkostninger. Derfor er det totaløkonomisk en fordel at vælge rør og formstykker af høj kvalitet. Med indførelse af EU s Indre Marked har ledningsejeren ikke længere mulighed for at kræve, at de produkter, der installeres, er omfattet af en godkendelses- eller certificeringsordning og den dermed følgende sikkerhed for et minimum kvalitetsniveau. Dette betyder, at ledningsejeren nu i detaljer skal specificere og kontrollere, hvilke krav der skal stilles til produkterne. Det er mere vigtigt end nogensinde at kende de tekniske specifikationer på de rør- og formstykkematerialer, man anvender, da EU s CE-mærkning erstatter de gamle certificerings- og godkendelsesordninger (DS/VA). CE-mærkningen er IKKE en kvalitetsmærkning. Der er i dag en række EN-standarder, som dækker de forskellige plastrørssystemer på markedet. Plastrørsproducenter kan vælge at følge disse ENstandarder, der er nærmere beskrevet i afsnit EN-standarderne er et resultat af forhandlinger mellem repræsentanter for de europæiske lande. Kravene i disse standarder er ikke alle på højde med de gamle VA/DS-standarder, hvor specielle danske forhold er taget i betragtning. Hvis der ønskes en høj grad af sikkerhed for problemfri installation og lang levetid, er der behov for at stille yderligere tekniske krav til rørsystemerne. De nordiske certificeringsorganer har i samarbejde med brugerorganisationer, prøvningsorganer og 8

6 producenter udarbejdet Nordic Poly Mark (NPM). Denne mærkning er en frivillig certificeringsordning, som sikrer rør på samme kvalitetsniveau som de tidligere DS/VA-godkendte systemer. I henhold til EU-udbudsdirektivet må bygherren ikke kræve, at rør og formstykker skal være omfattet af en certificeringsordning. Bygherren kan derimod opstille tekniske specifikationer for rørsystemets komponenter. Se nærmere herom i det følgende afsnit Generelt om anvendelse af tekniske specifikationer EU s udbudsregler Det er som nævnt i afsnit 1.1 fremover ledningsejerens ansvar at opstille de tekniske specifikationer til de materialer, han ønsker anvendt. Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af udbudsreglerne inden for EU. På DANVA s hjemmeside findes et eksempel på et udbudsparadigma baseret på de gældende regler inden for EU. En opgave, der efterspørges i forbindelse med et udbud, skal beskrives dækkende i udbudsmaterialet. Det centrale i udbudsdirektivets definition af en teknisk specifikation er således, at anskaffelsen specificeres ved hjælp af objektive og kvalificerbare kriterier. De nærmere regler om tekniske specifikationer findes i udbudsdirektivets artikel 23. Artikel 23 fastlægger således ordregivers muligheder for at beskrive kontraktens genstand, herunder kravene til de materialer mv., som anvendes. Hvis en ordregiver undlader at give dækkende oplysning om den udbudte opgave, tilsidesætter ordregiveren således de krav om en tilstrækkelig og fuldstændig beskrivelse af det udbudte, som må anses for indeholdt i EU s udbudsregler. Udbudsdirektivet forudsætter i den forbindelse, at beskrivelsen af den ønskede anskaffelse foregår ved, at ordregiver i udbudsmaterialet opstiller en række tekniske specifikationer til anskaffelsen. I henhold til definitionen i bilag VI til udbudsdirektivet (se Konkurrencestyrelsens hjemmeside: fastlægger de tekniske specifikationer de krævede egenskaber ved bygge- og anlægsarbejdsproduktet eller -tjenesteydelsen gennem en objektiv beskrivelse af anskaffelsen. Disse egenskaber kan ifølge udbudsdirektivets bilag VI bl.a. omfatte: kvalitetsniveau funktionsdygtighed brugeregenskaber sikkerhed dimensioner kvalitetssikring afprøvning og afprøvningsmetoder produktionsprocesser og metoder 9

7 Ifølge udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, skal en ordregiver definere de krævede egenskaber ved kontrakten med henvisning til en af følgende beskrevne metoder: 1.1 Standarder mv. En standard er i henhold til udbudsdirektivets bilag VI en teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen og konstant anvendelse, men hvis overholdelse normalt ikke er obligatorisk. Hvis en ordregiver angiver de tekniske specifikationer ved hjælp af en henvisning til standarder, skal han henvise til den standard, der i henhold til artikel 23, stk. 3, litra a, har den højeste prioritet. Prioriteringen af standarder er følgende: nationale standarder til gennemførelse af europæiske standarder europæiske tekniske godkendelser fælles tekniske specifikationer internationale standarder andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer nationale standarder nationale tekniske godkendelser nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkter Definition af de enkelte typer af standarder fremgår ligeledes af bilag VI til udbudsdirektivet. Henvisning til en standard skal efter udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, litra a efterfølges af udtrykket eller tilsvarende Angivelse af funktionsdygtighed og funktionelle krav Hvis en ordregiver beskriver en anskaffelse med henvisning til krav til funktionsdygtighed og funktionelle krav i øvrigt, skal denne beskrivelse være så præcis, at tilbudsgiveren kan identificere kontraktens genstand, og den ordregivende myndighed kan tildele kontrakten Kombination henvisning til standarder mv. og angivelse af funktionsdygtighed og/eller funktionelle krav Hvor en standard ikke dækkende beskriver de krav, som ordregiver har fastlagt for opgaven (produktet), kan ordregiveren således ved angivelse af krav til funktionsdygtighed eller de funktionelle krav i øvrigt foretage den yderligere specificering af standarden, som er nødvendig for at kunne beskrive opgaven dækkende i forhold til ordregivers behov. Uanset om ordregiver vælger at definere de tekniske specifikationer ved hjælp af standarder, eller ved angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan ordregiveren, jf. udbudsdirektivets artikel 23, stk. 4 og 5, ikke afvise en tilbudsgivers tilbud med den begrundelse, at de tilbudte varer eller ydelser ikke er i overensstemmelse med specifikationerne, såfremt tilbudsgiveren på passende måde beviser, at hans løsning opfylder ordregivers krav. En passende måde kan i henhold til udbudsdirektivets artikel 23 være teknisk dokumentation fra producenten eller en prøvningsrapport fra et anerkendt organ. Som anerkendte organer nævner udbudsdirektivets artikel 23, stk. 7, i den forbindelse prøvningslaboratorier, kalibreringslaboratorier og inspektions- og certificeringsorganer, som opfylder gældende europæiske standarder. Teknologisk Institut vil således eksempelvis være et anerkendt organ. 10

8 Det er ikke længere muligt at forlange, at produkterne skal være dækket af en certificeringsordning. Derfor anbefaler DANVA, at ledningsejere som minimum stiller krav svarende til den tidligere rørkvalitet (VA/NKB-godkendte). Et eksempel på tekniske krav i udbud svarende til den tidligere VA- og den nuværende Nordic Poly Mark-ordning kan ses på DANVA s hjemmeside: Produkt- og systemkrav for PE, PP og PVC-U rør og formstykker kan findes på DANVA s hjemmeside: 11

9 1.3 Krav til produkter med tilhørende mærkning Der eksisterer flere forskellige mærkningsordninger for forskellige produkter. Fælles for dem er, at deres værdi for ledningsejeren i høj grad afhænger af, hvilke tekniske og kvalitetsmæssige krav der ligger bag dem. I det følgende redegøres for de mærkninger, der er relevante for plastprodukter til afløbs- og vandforsyningssystemer i Danmark CE-mærkning Ifølge EU-lovgivningen bliver CE-mærkning obligatorisk for alle byggevarer, herunder rør, formstykker, brønde og andet tilbehør til ledninger. De første CE-mærkede produkter forventes at være på markedet i løbet af CE-mærket har aldrig været tænkt som et kvalitetsmærke, og det giver heller ikke i sig selv nogen dokumentation for produktets kvalitet. Der dokumenteres fx ikke funktionsevne eller holdbarhed. CE-mærket skal kun fortælle, at produktet lever op til nogle begrænsede bestemmelser i den harmoniserede Europæiske Standard (hen) eller den Europæiske Tekniske godkendelsesordning (ETA). Bestemmelserne er beskrevet i EU-kommissionens byggevaredirektiv, der indeholder seks væsentlige krav, hvoraf de tre er relevante for ledningssystemer: 1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet (modstand mod indvendigt vandtryk og udvendigt jordtryk). 2. Brandsikring (kun relevant for installationer i bygninger). 3. Hygiejne, sundhed og miljø (tæthed mod udsivning, drikkevandskvalitet). Kravene udgør kun en meget lille del af de mange krav, der som en selvfølge stilles til produkter til ledningssystemer i Danmark. CE-reglerne er formuleret ud fra krav om, at de ikke må være på et niveau, hvor de udelukker produkter, som er lovlige at anvende i bare ét EU-land. Derfor indebærer CE-mærkningen en ny form for dokumentation af produkters egenskaber og kontrollen med disse egenskaber, hvilket betyder en ny ansvarsfordeling mellem producent og ledningsejer i forhold til de tidligere kendte godkendelses- og certificeringsordninger. 12

10 I bestemmelserne for CE-mærkning specificeres de metoder, der skal bruges i forbindelse med prøvning eller beregning af de forskellige egenskaber. Der må ikke stilles minimumskrav til disse egenskaber. Ved CE-mærkningen deklarerer producenten selv disse ganske få egenskaber på sine produkter. Det er tilladt at deklarere med betegnelsen ikke prøvet. Ledningsejeren har derfor ingen sikkerhed for, at produkterne er afprøvet og fundet i orden. Ledningsejeren ved ikke, hvad der købes, med mindre alle deklarationer rekvireres fra producenten og nøje gennemgås. Forskellige rørproducenter kan have vidt forskellige deklarationer, som kan være vanskelige at sammenligne. Selv to helt enslydende deklarationer betyder ikke nødvendigvis, at produktkvaliteten er den samme, idet de parametre, som ikke er omfattet af CE-mærkningen, kan være forskellige. Af tabel 1.1, ses, at dette kan være ganske mange parametre. Ledningsejeren påtager sig et nyt ansvar, idet han nu selv skal vurdere produkternes egnethed og kvalitet. Producenten er kun ansvarlig i henhold til de få punkter, der er omfattet af deklarationen i forbindelse med CE-mærket. Det er derfor vigtigt, at ledningsejeren selv opstiller de nødvendige kvalitetskrav til produktet både med hensyn til de deklarerede egenskaber og relevante krav til øvrige egenskaber. Desuden skal ledningsejeren selv være i stand til at kontrollere, om kravene er opfyldt - herunder kontrollere, at de leverede produkter i praksis lever op til de aftalte krav. Tabel 1.1 viser de store forskelle, der er mellem CE-mærkning med tilhørende deklaration og kravene i Nordic Poly Mark-ordningen EN (Europæisk Standard) Der findes ingen mærkningsordning i forbindelse med EN (Europæisk Standard). Alle europæiske standarder (EN er) bliver udgivet som nationale standarder (DS/EN, DIN/EN osv. med et fælles efterfølgende nummer). Det er derefter op til de enkelte nationale organisationer for standardisering, om de vil etablere certificeringsordninger og dermed udarbejde særlige bestemmelser for certificering (SBC er) for de enkelte produktområder. Indholdet i en DS/EN, DIN/EN osv. med samme nummer er det samme. Imidlertid vil de enkelte landes nationale certificeringsregler sikkert i lang tid fremover være forskellige. Selvom standarderne er ens, betyder det, at et rør certificeret efter fx DIN/EN 1401 ikke nødvendigvis opfylder samme kvalitetskrav som et rør, der er certificeret efter DS/EN For at sammenligne kravene er det nødvendigt at sammenligne de pågældende nationale certificeringsregler. Produkter mærket med XX/EN xxx dækker ikke nødvendigvis alle de krav og det kvalitetssikringsniveau, der hidtil har været omfattet af DS-mærkning, hvor der er taget højde for specielle danske forhold, fx: Miljøstyrelsens drikkevandsgodkendelse NPM (Nordic Poly Mark) Fra byggeriets parter er der klare meldinger om, at man ønsker at bevare en produktsikkerhed og kvalitet, der ligger på niveau med den, der tidligere var krævet i forbindelse med DS/VA-godkendelserne. Derfor er der nu etableret en fællesnordisk certificeringsordning, som administreres af INSTA-CERT. Det tilhørende mærke er Nordic Poly Mark, se nærmere på Da CE-mærket bliver obligatorisk, vil rørene typisk blive både CE-mærket og NPM-mærket. Produkter til drikkevandsforsyning mærkes desuden med DS-mærke som dokumentation for, at Miljøstyrelsens accept til drikkevandsforsyning er opnået. Yderligere om DS-mærke for godkendelse til drikkevand, se afsnit INSTA-CERT-ordningen er en certificering, der ved hjælp af kvalitetsmærkning med NPM sikrer led- 13

11 ningsejerne, at produkter er produceret, kontrolleret og leveret i henhold til de gældende krav. Kravene er fastlagt i standarder og særlige betingelser for certificering (INSTA SBC er). Certificeringssystemet er baseret på typeprøvning i forbindelse med godkendelse af produktet samt fortløbende intern og ekstern inspektions- og kvalitetskontrol. Typeprøvning samt ekstern kontrol udføres af en tredjepart, som er anerkendt af certificeringsorganet. En tredjepartskontrol omfatter inspektion af producentens kvalitetssystem, laboratoriefaciliteter og personaleuddannelse m.m., se afsnit 1.4, samt egentlig prøvning af produkterne (den interne kontrol). Certificeringsorganet består af DS s, NEMKO s, SP s og SFS s certificeringsafdelinger. De administrerer ordningen, gennemgår typeprøvningsrapporter, udsteder certifikater og følger op på den eksterne kontrol. Efterfølgende viser tabel 1.1 en sammenligning af krav indeholdt i de forskellige omtalte ordninger, sammenlignet med de traditionelle nordiske krav. En opdateret liste over gældende standarder og SBC er kan findes på INSTA-CERT s hjemmeside, Alle tredjepartskontrollanter skal være godkendt af INSTA-CERT. Inden for plastrørsområdet skal kontrollanterne desuden være akkrediteret til prøvning og inspektion af DANAK eller de tilsvarende organer i Norge, Sverige eller Finland. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for producenter, prøvningsinstitutter og ledningsejere. De vurderer hvilke tillægskrav og skærpede krav, der er nødvendige at stille til en standard for at komme op på det kendte nordiske kravniveau. Desuden vurderes hvilke prøvningsfrekvenser, der er nødvendige, for at ledningsejeren kan have tillid til, at de produkter, der bærer mærket, reelt lever op til de stillede krav. På den baggrund udarbejder gruppen et forslag til SBC for den pågældende standard. Certificeringsudvalget består af repræsentanter for certificeringsorganerne, ledningsejerne, prøvningsinstitutterne og producenterne. De vurderer og endelig godkender SBC-forslagene fra arbejdsgruppen. 14

12 Sammenligning af krav indeholdt i de forskellige ordninger ++ indeholdt på nuværende niveau + indeholdt, men på lavere end nuværende niveau - ikke indeholdt ej rel ikke relevant for applikationen dekl fabrikant deklareret værdi kræves [1] Fabrikanten bestemmer selv omfanget af den interne kontrol. [2] Reaktion over for ild kan blive underkastet tredjeparts kontrol afhængigt af klassificering. [3] Vandkvalitet vil formentlig blive omfattet af tredjeparts typeprøvning og kontrol. [4] Toksiske krav i forbindelse med CE-mærkning er stadig under diskussion, så niveauet i forhold til de eksisterende krav i DK og FIN kendes ikke. Tabel 1.1: Sammenligning af krav indeholdt i de forskellige ordninger. Beskrivelse/egenskaber Tidligere ordning CE-mærknng INSTA-CERT Nordic Poly Mark Afløb Tryk Afløb Tryk Afløb Tryk Produktcertificering: Typeprøvning tredjepart Intern kontrol [1] + [1] Ekstern kontrol tredjepart [2] - [3] Materialer: Densitet, PE/PP/PVC-U Smelteindeks, PE/PP Termisk stabilitet, PP/PE K-værdi, PVC-U Blødgøringstemperatur, PVC-U Langtidstrykstyrke Ej rel ++ Ej rel + dekl Ej rel ++ Produkt: Dimensioner dekl dekl Udseende Mærkning Overfladebeskaffenhed Dimensionsstabilitet Termisk stabilitet Slagprøvning Stivhed ++ Ej rel dekl - ++ Ej rel Trykprøve Methylenklorid, PVC-U Vejrbestandighed Ej rel Ej rel ++ Systemet: Samlingers tæthed dekl dekl Modstand mod kombineret jordbelastning og høj ++ Ej rel - Ej rel ++ Ej rel temperatur (BLT) (rør i jord) Cyklustest ved forhøjet temperatur (rør i bygning) ++ Ej rel ++ Ej rel ++ Ej rel Toksiske krav Ej rel ++ Ej rel [4] Ej rel ++ 15

13 1.3.4 VA-godkendelse VA-mærkningsordningen fungerer efter samme principper som INSTA-CERT-ordningen med hensyn til standarder, kvalitetssikring og tredjepartskontrol. Ordningen med VA-mærkning bortfalder, efterhånden som CE-mærkningen bliver indført. Samtidig bortfalder den uafhængige tredjepartskontrol. Ordningen har tidligere udelukkende været baseret på fælles nordiske godkendelsesregler, NKB-regler, men er nu ofte baseret på EN-standarder. Det betyder, at produkter, der er VA-mærkede, ikke nødvendigvis opfylder de samme krav som tidligere, selv om mærket er det samme Specielle krav til rør til drikkevandsforsyning Ikke alle materialer, herunder plastmaterialer, er lige egnede til anvendelse i forbindelse med drikkevandsforsyningsledninger. Der kan forekomme afsmitning af forskellige stoffer fra rørmaterialet til drikkevandet. Disse stoffer kan påvirke drikkevandets hygiejniske og sundhedsmæssige kvalitet. Miljøstyrelsen har en ordning for undersøgelse og accept af plastmaterialers egnethed til transport af drikkevand. For at sikre, at man får egnede komponenter til drikkevandsforsyning, skal man vælge en leverandør, der kan dokumentere, at der foreligger en sådan accept. De tidligere DS-certificeringsordninger for plastrør til drikkevand indeholder krav om, at rørmaterialet skal være accepteret uden anmærkninger af Miljøstyrelsen. Dette krav videreføres i forbindelse med NPM og INSTA-CERT-certificeringsordningen, så det kendte DS-logo sammen med NPM dokumenterer Miljøstyrelsens godkendelse til transport af drikkevand. 16

14 1. Produkter Et ledningssystems levetid afhænger af en lang række forhold lige fra materialer og installation til de forskellige påvirkninger af ledningssystemet i hele driftsperioden. Først er der valg af materiale til rør, formstykker, brønde mv. og kvaliteten af de valgte materialer. Derefter skal der fokuseres på kvalitets- og produktionskontrol af de enkelte produkter efterfulgt af tilsvarende kontrol i forbindelse med projekteringen og installationen. I den lange driftsperiode er de afgørende faktorer: det omgivende miljø, transportatet, de mange forskellige påvirkninger fra jorden, trafikken, grundvandet og eventuelt indvendigt tryk samt påvirkninger af kemisk og termisk art etc. Ved ledningsarbejder i nærheden af eksisterende anlagte ledninger skal der tages særlige hensyn til disse, så installationen ikke forringes. Produkter, der er DS eller INSTA-CERT-certificeret (mærket med Nordic Poly Mark (NPM)), opfylder materialekrav og produktionskvalitet, der giver sikkerhed for lang levetid. I dette kapitel gennemgås de krav, som skal opfyldes, når en producent arbejder efter de nationalt og internationalt anerkendte standarder og regler for produktion af rør, formstykker, brønde mv. for at opnå en høj kvalitet og lang levetid. Desuden gennemgås de forskellige former for mærkning af plastprodukter, ligesom der gives en række tekniske data om de aktuelle produkter. 7

15 I de følgende afsnit anvendes en række forkortelser for forskellige standarder, godkendelser mv.: CE: Den europæiske kommissions mærke for overensstemmelse med de såkaldte essentielle krav; jf. Byggevaredirektivet. DANAK: Dansk akkrediteringsorgan. DIN: Tysk standard (Deutsche Industrie Norm). DIS: Forslag til international standard (Draft International Standard). DS: Dansk Standard, samt deres kvalitetsmærke. DS/EN: Europæisk standard udgivet i Danmark (Europa Norm). ETA: European Technical Approval. INSTA-CERT: Fællesnordisk certificeringsorgan bestående af DS, NEMKO, SFS og SP. ISO: International Standard (International Organization for Standardization). MRS: Minimum required strength. NCS: NEMKO Certification System, det tidligere Norsk Standard. NEMKO: NEMKO Certification System, det tidligere Norsk Standard, (NCS). NKB Den nordiske komité for bygningsbestemmelser. NPM Nordic Poly Mark: kvalitetsmærke for INSTA-CERT-certificerede produkter. PE: Polyethylen. PP: Polypropylen. PVC-U: Uplastificeret poly vinylchlorid, (ikke tilsat blødgørere). SBC: Særlige Bestemmelser for Certificering i Danmark. SDR: Standard Dimension Ratio, forholdet mellem udvendig diameter og godstykkelse. SFS: Finsk certificeringsorgan. SP Svensk certificeringsorgan. VA: Godkendelses-/kvalitetsmærke fra ETA-Danmark (tidligere Boligministeriets godkendelsessekretariat for Vand- og Afløbsmateriel). 1.1 Funktionelle krav til ledningssystemer Da anlægsomkostningerne i dag er meget høje, kalkulerer de fleste ledningsejere i dag med, at deres anlæg skal have en meget lang levetid. For plastrørssystemer er det typisk en levetid på mindst 100 år. Omkostningerne til rør og formstykker udgør kun en lille del af de samlede omkostninger. Derfor er det totaløkonomisk en fordel at vælge rør og formstykker af høj kvalitet. Med indførelse af EU s Indre Marked har ledningsejeren ikke længere mulighed for at kræve, at de produkter, der installeres, er omfattet af en godkendelses- eller certificeringsordning og den dermed følgende sikkerhed for et minimum kvalitetsniveau. Dette betyder, at ledningsejeren nu i detaljer skal specificere og kontrollere, hvilke krav der skal stilles til produkterne. Det er mere vigtigt end nogensinde at kende de tekniske specifikationer på de rør- og formstykkematerialer, man anvender, da EU s CE-mærkning erstatter de gamle certificerings- og godkendelsesordninger (DS/VA). CE-mærkningen er IKKE en kvalitetsmærkning. Der er i dag en række EN-standarder, som dækker de forskellige plastrørssystemer på markedet. Plastrørsproducenter kan vælge at følge disse ENstandarder, der er nærmere beskrevet i afsnit EN-standarderne er et resultat af forhandlinger mellem repræsentanter for de europæiske lande. Kravene i disse standarder er ikke alle på højde med de gamle VA/DS-standarder, hvor specielle danske forhold er taget i betragtning. Hvis der ønskes en høj grad af sikkerhed for problemfri installation og lang levetid, er der behov for at stille yderligere tekniske krav til rørsystemerne. De nordiske certificeringsorganer har i samarbejde med brugerorganisationer, prøvningsorganer og 8

16 producenter udarbejdet Nordic Poly Mark (NPM). Denne mærkning er en frivillig certificeringsordning, som sikrer rør på samme kvalitetsniveau som de tidligere DS/VA-godkendte systemer. I henhold til EU-udbudsdirektivet må bygherren ikke kræve, at rør og formstykker skal være omfattet af en certificeringsordning. Bygherren kan derimod opstille tekniske specifikationer for rørsystemets komponenter. Se nærmere herom i det følgende afsnit Generelt om anvendelse af tekniske specifikationer EU s udbudsregler Det er som nævnt i afsnit 1.1 fremover ledningsejerens ansvar at opstille de tekniske specifikationer til de materialer, han ønsker anvendt. Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af udbudsreglerne inden for EU. På DANVA s hjemmeside findes et eksempel på et udbudsparadigma baseret på de gældende regler inden for EU. En opgave, der efterspørges i forbindelse med et udbud, skal beskrives dækkende i udbudsmaterialet. Det centrale i udbudsdirektivets definition af en teknisk specifikation er således, at anskaffelsen specificeres ved hjælp af objektive og kvalificerbare kriterier. De nærmere regler om tekniske specifikationer findes i udbudsdirektivets artikel 23. Artikel 23 fastlægger således ordregivers muligheder for at beskrive kontraktens genstand, herunder kravene til de materialer mv., som anvendes. Hvis en ordregiver undlader at give dækkende oplysning om den udbudte opgave, tilsidesætter ordregiveren således de krav om en tilstrækkelig og fuldstændig beskrivelse af det udbudte, som må anses for indeholdt i EU s udbudsregler. Udbudsdirektivet forudsætter i den forbindelse, at beskrivelsen af den ønskede anskaffelse foregår ved, at ordregiver i udbudsmaterialet opstiller en række tekniske specifikationer til anskaffelsen. I henhold til definitionen i bilag VI til udbudsdirektivet (se Konkurrencestyrelsens hjemmeside: fastlægger de tekniske specifikationer de krævede egenskaber ved bygge- og anlægsarbejdsproduktet eller -tjenesteydelsen gennem en objektiv beskrivelse af anskaffelsen. Disse egenskaber kan ifølge udbudsdirektivets bilag VI bl.a. omfatte: kvalitetsniveau funktionsdygtighed brugeregenskaber sikkerhed dimensioner kvalitetssikring afprøvning og afprøvningsmetoder produktionsprocesser og metoder 9

17 1. Produkter Et ledningssystems levetid afhænger af en lang række forhold lige fra materialer og installation til de forskellige påvirkninger af ledningssystemet i hele driftsperioden. Først er der valg af materiale til rør, formstykker, brønde mv. og kvaliteten af de valgte materialer. Derefter skal der fokuseres på kvalitets- og produktionskontrol af de enkelte produkter efterfulgt af tilsvarende kontrol i forbindelse med projekteringen og installationen. I den lange driftsperiode er de afgørende faktorer: det omgivende miljø, transportatet, de mange forskellige påvirkninger fra jorden, trafikken, grundvandet og eventuelt indvendigt tryk samt påvirkninger af kemisk og termisk art etc. Ved ledningsarbejder i nærheden af eksisterende anlagte ledninger skal der tages særlige hensyn til disse, så installationen ikke forringes. Produkter, der er DS eller INSTA-CERT-certificeret (mærket med Nordic Poly Mark (NPM)), opfylder materialekrav og produktionskvalitet, der giver sikkerhed for lang levetid. I dette kapitel gennemgås de krav, som skal opfyldes, når en producent arbejder efter de nationalt og internationalt anerkendte standarder og regler for produktion af rør, formstykker, brønde mv. for at opnå en høj kvalitet og lang levetid. Desuden gennemgås de forskellige former for mærkning af plastprodukter, ligesom der gives en række tekniske data om de aktuelle produkter. 7

18 I de følgende afsnit anvendes en række forkortelser for forskellige standarder, godkendelser mv.: CE: Den europæiske kommissions mærke for overensstemmelse med de såkaldte essentielle krav; jf. Byggevaredirektivet. DANAK: Dansk akkrediteringsorgan. DIN: Tysk standard (Deutsche Industrie Norm). DIS: Forslag til international standard (Draft International Standard). DS: Dansk Standard, samt deres kvalitetsmærke. DS/EN: Europæisk standard udgivet i Danmark (Europa Norm). ETA: European Technical Approval. INSTA-CERT: Fællesnordisk certificeringsorgan bestående af DS, NEMKO, SFS og SP. ISO: International Standard (International Organization for Standardization). MRS: Minimum required strength. NCS: NEMKO Certification System, det tidligere Norsk Standard. NEMKO: NEMKO Certification System, det tidligere Norsk Standard, (NCS). NKB Den nordiske komité for bygningsbestemmelser. NPM Nordic Poly Mark: kvalitetsmærke for INSTA-CERT-certificerede produkter. PE: Polyethylen. PP: Polypropylen. PVC-U: Uplastificeret poly vinylchlorid, (ikke tilsat blødgørere). SBC: Særlige Bestemmelser for Certificering i Danmark. SDR: Standard Dimension Ratio, forholdet mellem udvendig diameter og godstykkelse. SFS: Finsk certificeringsorgan. SP Svensk certificeringsorgan. VA: Godkendelses-/kvalitetsmærke fra ETA-Danmark (tidligere Boligministeriets godkendelsessekretariat for Vand- og Afløbsmateriel). 1.1 Funktionelle krav til ledningssystemer Da anlægsomkostningerne i dag er meget høje, kalkulerer de fleste ledningsejere i dag med, at deres anlæg skal have en meget lang levetid. For plastrørssystemer er det typisk en levetid på mindst 100 år. Omkostningerne til rør og formstykker udgør kun en lille del af de samlede omkostninger. Derfor er det totaløkonomisk en fordel at vælge rør og formstykker af høj kvalitet. Med indførelse af EU s Indre Marked har ledningsejeren ikke længere mulighed for at kræve, at de produkter, der installeres, er omfattet af en godkendelses- eller certificeringsordning og den dermed følgende sikkerhed for et minimum kvalitetsniveau. Dette betyder, at ledningsejeren nu i detaljer skal specificere og kontrollere, hvilke krav der skal stilles til produkterne. Det er mere vigtigt end nogensinde at kende de tekniske specifikationer på de rør- og formstykkematerialer, man anvender, da EU s CE-mærkning erstatter de gamle certificerings- og godkendelsesordninger (DS/VA). CE-mærkningen er IKKE en kvalitetsmærkning. Der er i dag en række EN-standarder, som dækker de forskellige plastrørssystemer på markedet. Plastrørsproducenter kan vælge at følge disse ENstandarder, der er nærmere beskrevet i afsnit EN-standarderne er et resultat af forhandlinger mellem repræsentanter for de europæiske lande. Kravene i disse standarder er ikke alle på højde med de gamle VA/DS-standarder, hvor specielle danske forhold er taget i betragtning. Hvis der ønskes en høj grad af sikkerhed for problemfri installation og lang levetid, er der behov for at stille yderligere tekniske krav til rørsystemerne. De nordiske certificeringsorganer har i samarbejde med brugerorganisationer, prøvningsorganer og 8

19 producenter udarbejdet Nordic Poly Mark (NPM). Denne mærkning er en frivillig certificeringsordning, som sikrer rør på samme kvalitetsniveau som de tidligere DS/VA-godkendte systemer. I henhold til EU-udbudsdirektivet må bygherren ikke kræve, at rør og formstykker skal være omfattet af en certificeringsordning. Bygherren kan derimod opstille tekniske specifikationer for rørsystemets komponenter. Se nærmere herom i det følgende afsnit Generelt om anvendelse af tekniske specifikationer EU s udbudsregler Det er som nævnt i afsnit 1.1 fremover ledningsejerens ansvar at opstille de tekniske specifikationer til de materialer, han ønsker anvendt. Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af udbudsreglerne inden for EU. På DANVA s hjemmeside findes et eksempel på et udbudsparadigma baseret på de gældende regler inden for EU. En opgave, der efterspørges i forbindelse med et udbud, skal beskrives dækkende i udbudsmaterialet. Det centrale i udbudsdirektivets definition af en teknisk specifikation er således, at anskaffelsen specificeres ved hjælp af objektive og kvalificerbare kriterier. De nærmere regler om tekniske specifikationer findes i udbudsdirektivets artikel 23. Artikel 23 fastlægger således ordregivers muligheder for at beskrive kontraktens genstand, herunder kravene til de materialer mv., som anvendes. Hvis en ordregiver undlader at give dækkende oplysning om den udbudte opgave, tilsidesætter ordregiveren således de krav om en tilstrækkelig og fuldstændig beskrivelse af det udbudte, som må anses for indeholdt i EU s udbudsregler. Udbudsdirektivet forudsætter i den forbindelse, at beskrivelsen af den ønskede anskaffelse foregår ved, at ordregiver i udbudsmaterialet opstiller en række tekniske specifikationer til anskaffelsen. I henhold til definitionen i bilag VI til udbudsdirektivet (se Konkurrencestyrelsens hjemmeside: fastlægger de tekniske specifikationer de krævede egenskaber ved bygge- og anlægsarbejdsproduktet eller -tjenesteydelsen gennem en objektiv beskrivelse af anskaffelsen. Disse egenskaber kan ifølge udbudsdirektivets bilag VI bl.a. omfatte: kvalitetsniveau funktionsdygtighed brugeregenskaber sikkerhed dimensioner kvalitetssikring afprøvning og afprøvningsmetoder produktionsprocesser og metoder 9

20 Ifølge udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, skal en ordregiver definere de krævede egenskaber ved kontrakten med henvisning til en af følgende beskrevne metoder: 1.1 Standarder mv. En standard er i henhold til udbudsdirektivets bilag VI en teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen og konstant anvendelse, men hvis overholdelse normalt ikke er obligatorisk. Hvis en ordregiver angiver de tekniske specifikationer ved hjælp af en henvisning til standarder, skal han henvise til den standard, der i henhold til artikel 23, stk. 3, litra a, har den højeste prioritet. Prioriteringen af standarder er følgende: nationale standarder til gennemførelse af europæiske standarder europæiske tekniske godkendelser fælles tekniske specifikationer internationale standarder andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer nationale standarder nationale tekniske godkendelser nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkter Definition af de enkelte typer af standarder fremgår ligeledes af bilag VI til udbudsdirektivet. Henvisning til en standard skal efter udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, litra a efterfølges af udtrykket eller tilsvarende Angivelse af funktionsdygtighed og funktionelle krav Hvis en ordregiver beskriver en anskaffelse med henvisning til krav til funktionsdygtighed og funktionelle krav i øvrigt, skal denne beskrivelse være så præcis, at tilbudsgiveren kan identificere kontraktens genstand, og den ordregivende myndighed kan tildele kontrakten Kombination henvisning til standarder mv. og angivelse af funktionsdygtighed og/eller funktionelle krav Hvor en standard ikke dækkende beskriver de krav, som ordregiver har fastlagt for opgaven (produktet), kan ordregiveren således ved angivelse af krav til funktionsdygtighed eller de funktionelle krav i øvrigt foretage den yderligere specificering af standarden, som er nødvendig for at kunne beskrive opgaven dækkende i forhold til ordregivers behov. Uanset om ordregiver vælger at definere de tekniske specifikationer ved hjælp af standarder, eller ved angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan ordregiveren, jf. udbudsdirektivets artikel 23, stk. 4 og 5, ikke afvise en tilbudsgivers tilbud med den begrundelse, at de tilbudte varer eller ydelser ikke er i overensstemmelse med specifikationerne, såfremt tilbudsgiveren på passende måde beviser, at hans løsning opfylder ordregivers krav. En passende måde kan i henhold til udbudsdirektivets artikel 23 være teknisk dokumentation fra producenten eller en prøvningsrapport fra et anerkendt organ. Som anerkendte organer nævner udbudsdirektivets artikel 23, stk. 7, i den forbindelse prøvningslaboratorier, kalibreringslaboratorier og inspektions- og certificeringsorganer, som opfylder gældende europæiske standarder. Teknologisk Institut vil således eksempelvis være et anerkendt organ. 10

21 Det er ikke længere muligt at forlange, at produkterne skal være dækket af en certificeringsordning. Derfor anbefaler DANVA, at ledningsejere som minimum stiller krav svarende til den tidligere rørkvalitet (VA/NKB-godkendte). Et eksempel på tekniske krav i udbud svarende til den tidligere VA- og den nuværende Nordic Poly Mark-ordning kan ses på DANVA s hjemmeside: Produkt- og systemkrav for PE, PP og PVC-U rør og formstykker kan findes på DANVA s hjemmeside: 11

22 1.3 Krav til produkter med tilhørende mærkning Der eksisterer flere forskellige mærkningsordninger for forskellige produkter. Fælles for dem er, at deres værdi for ledningsejeren i høj grad afhænger af, hvilke tekniske og kvalitetsmæssige krav der ligger bag dem. I det følgende redegøres for de mærkninger, der er relevante for plastprodukter til afløbs- og vandforsyningssystemer i Danmark CE-mærkning Ifølge EU-lovgivningen bliver CE-mærkning obligatorisk for alle byggevarer, herunder rør, formstykker, brønde og andet tilbehør til ledninger. De første CE-mærkede produkter forventes at være på markedet i løbet af CE-mærket har aldrig været tænkt som et kvalitetsmærke, og det giver heller ikke i sig selv nogen dokumentation for produktets kvalitet. Der dokumenteres fx ikke funktionsevne eller holdbarhed. CE-mærket skal kun fortælle, at produktet lever op til nogle begrænsede bestemmelser i den harmoniserede Europæiske Standard (hen) eller den Europæiske Tekniske godkendelsesordning (ETA). Bestemmelserne er beskrevet i EU-kommissionens byggevaredirektiv, der indeholder seks væsentlige krav, hvoraf de tre er relevante for ledningssystemer: 1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet (modstand mod indvendigt vandtryk og udvendigt jordtryk). 2. Brandsikring (kun relevant for installationer i bygninger). 3. Hygiejne, sundhed og miljø (tæthed mod udsivning, drikkevandskvalitet). Kravene udgør kun en meget lille del af de mange krav, der som en selvfølge stilles til produkter til ledningssystemer i Danmark. CE-reglerne er formuleret ud fra krav om, at de ikke må være på et niveau, hvor de udelukker produkter, som er lovlige at anvende i bare ét EU-land. Derfor indebærer CE-mærkningen en ny form for dokumentation af produkters egenskaber og kontrollen med disse egenskaber, hvilket betyder en ny ansvarsfordeling mellem producent og ledningsejer i forhold til de tidligere kendte godkendelses- og certificeringsordninger. 12

23 I bestemmelserne for CE-mærkning specificeres de metoder, der skal bruges i forbindelse med prøvning eller beregning af de forskellige egenskaber. Der må ikke stilles minimumskrav til disse egenskaber. Ved CE-mærkningen deklarerer producenten selv disse ganske få egenskaber på sine produkter. Det er tilladt at deklarere med betegnelsen ikke prøvet. Ledningsejeren har derfor ingen sikkerhed for, at produkterne er afprøvet og fundet i orden. Ledningsejeren ved ikke, hvad der købes, med mindre alle deklarationer rekvireres fra producenten og nøje gennemgås. Forskellige rørproducenter kan have vidt forskellige deklarationer, som kan være vanskelige at sammenligne. Selv to helt enslydende deklarationer betyder ikke nødvendigvis, at produktkvaliteten er den samme, idet de parametre, som ikke er omfattet af CE-mærkningen, kan være forskellige. Af tabel 1.1, ses, at dette kan være ganske mange parametre. Ledningsejeren påtager sig et nyt ansvar, idet han nu selv skal vurdere produkternes egnethed og kvalitet. Producenten er kun ansvarlig i henhold til de få punkter, der er omfattet af deklarationen i forbindelse med CE-mærket. Det er derfor vigtigt, at ledningsejeren selv opstiller de nødvendige kvalitetskrav til produktet både med hensyn til de deklarerede egenskaber og relevante krav til øvrige egenskaber. Desuden skal ledningsejeren selv være i stand til at kontrollere, om kravene er opfyldt - herunder kontrollere, at de leverede produkter i praksis lever op til de aftalte krav. Tabel 1.1 viser de store forskelle, der er mellem CE-mærkning med tilhørende deklaration og kravene i Nordic Poly Mark-ordningen EN (Europæisk Standard) Der findes ingen mærkningsordning i forbindelse med EN (Europæisk Standard). Alle europæiske standarder (EN er) bliver udgivet som nationale standarder (DS/EN, DIN/EN osv. med et fælles efterfølgende nummer). Det er derefter op til de enkelte nationale organisationer for standardisering, om de vil etablere certificeringsordninger og dermed udarbejde særlige bestemmelser for certificering (SBC er) for de enkelte produktområder. Indholdet i en DS/EN, DIN/EN osv. med samme nummer er det samme. Imidlertid vil de enkelte landes nationale certificeringsregler sikkert i lang tid fremover være forskellige. Selvom standarderne er ens, betyder det, at et rør certificeret efter fx DIN/EN 1401 ikke nødvendigvis opfylder samme kvalitetskrav som et rør, der er certificeret efter DS/EN For at sammenligne kravene er det nødvendigt at sammenligne de pågældende nationale certificeringsregler. Produkter mærket med XX/EN xxx dækker ikke nødvendigvis alle de krav og det kvalitetssikringsniveau, der hidtil har været omfattet af DS-mærkning, hvor der er taget højde for specielle danske forhold, fx: Miljøstyrelsens drikkevandsgodkendelse NPM (Nordic Poly Mark) Fra byggeriets parter er der klare meldinger om, at man ønsker at bevare en produktsikkerhed og kvalitet, der ligger på niveau med den, der tidligere var krævet i forbindelse med DS/VA-godkendelserne. Derfor er der nu etableret en fællesnordisk certificeringsordning, som administreres af INSTA-CERT. Det tilhørende mærke er Nordic Poly Mark, se nærmere på Da CE-mærket bliver obligatorisk, vil rørene typisk blive både CE-mærket og NPM-mærket. Produkter til drikkevandsforsyning mærkes desuden med DS-mærke som dokumentation for, at Miljøstyrelsens accept til drikkevandsforsyning er opnået. Yderligere om DS-mærke for godkendelse til drikkevand, se afsnit INSTA-CERT-ordningen er en certificering, der ved hjælp af kvalitetsmærkning med NPM sikrer led- 13

Herudover beskrives de generelle regler for produktgodkendelse og deres betydning for sikring af produkternes og systemernes fremtidige kvalitet.

Herudover beskrives de generelle regler for produktgodkendelse og deres betydning for sikring af produkternes og systemernes fremtidige kvalitet. Godkendelser 41 4.0 Godkendelser Godkendelse og certificering af produkter og systemer har høj prioritet hos Uponor. Dette skal ses i sammenhæng med Uponors målsætning om at være en seriøs samarbejdspartner

Læs mere

Velkommen 2. 1. Generel information 2. 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2. 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3

Velkommen 2. 1. Generel information 2. 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2. 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3 www.nordicpolymark.com Velkommen 2 1. Generel information 2 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2 1.2 Hvad er frivillig produktcertificering? 2 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3 1.4. Hvad indebærer

Læs mere

Den nye INSTA-CERT. certificering. en fællesnordisk ordning

Den nye INSTA-CERT. certificering. en fællesnordisk ordning Den nye INSTA-CERT certificering en fællesnordisk ordning En fællesnordisk certificering gennem den uafhængige INSTA-CERT-organisation Certificeringsprocessen administreres og overvåges af den uafhængige

Læs mere

Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering

Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering

Læs mere

1.1 Funktionelle krav til ledningssystemer 1.2 Generelt om anvendelse af tekniske specifikationer - EU's udbudsregler 1.3 Krav til produkter med

1.1 Funktionelle krav til ledningssystemer 1.2 Generelt om anvendelse af tekniske specifikationer - EU's udbudsregler 1.3 Krav til produkter med 1. Produkter 1.1 Funktionelle krav til ledningssystemer 1.2 Generelt om anvendelse af tekniske specifikationer - EU's udbudsregler 1.3 Krav til produkter med tilhørende mærkning 1.4 Krav til proces- og

Læs mere

Nyhedsbrev 01-2007. Insta-Cert den nordiske certificeringsordning. VA produkter nu klar til det nordiske marked. Fordelene ved Nordic Poly Mark

Nyhedsbrev 01-2007. Insta-Cert den nordiske certificeringsordning. VA produkter nu klar til det nordiske marked. Fordelene ved Nordic Poly Mark Insta-Cert den nordiske certificeringsordning VA produkter nu klar til det nordiske marked Fordelene ved Nordic Poly Mark Hvilke produkter er certificerede Ny hjemmeside Insta-Cert den nordiske certificeringsordning

Læs mere

Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker

Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker Xkøbing kommunes tekniske forvaltning skal renovere og udbygge kloakanlægget i kommunen. Kvaliteten af ledningsanlægget skal via planlægning

Læs mere

Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer

Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer Vejledning nr. 54, 2. udgave Juli 2006 PRODUKTER PROJEKTERING INSTALLATION LEDNINGSDRIFT Vejledning nr. 54, 2. udgave Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer

Læs mere

Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut 1 Godkendelser BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter. Prøvning for sikring af funktion, holdbarhed og tilfredse naboer

Vandinstallationer og komponenter. Prøvning for sikring af funktion, holdbarhed og tilfredse naboer Vandinstallationer og komponenter Prøvning for sikring af funktion, holdbarhed og tilfredse naboer Forudsætning for et godt resultat Grillbøf: Et godt stykke kød Vin: Gode druer, godt vand Produkter: Gode

Læs mere

ETA-Danmark TI TEMADAG Vandinstallationer og -komponenter til fremtidens krav 12. December 2013

ETA-Danmark TI TEMADAG Vandinstallationer og -komponenter til fremtidens krav 12. December 2013 ETA-Danmark TI TEMADAG Vandinstallationer og -komponenter til fremtidens krav 12. December 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan

Læs mere

Ny lovgivning og udvikling over 10 år. Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

Ny lovgivning og udvikling over 10 år. Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Ny lovgivning og udvikling over 10 år Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over indlæg Generel oversigt EU lovgivning og definitioner Normer og standarder (deres betydning i lovgivningshierarkiet)

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere

Dansk Passiv Brandsikring 2008-03-25. DS Certificering A/S

Dansk Passiv Brandsikring 2008-03-25. DS Certificering A/S Dansk Passiv Brandsikring 2008-03-25 Thomas Bruun DS Certificering A/S Program Certificering hvad er det Certificering Værdien af certificering Elementer i en certificeringsordning Hvordan foregår certificering

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Bilag 2.1. Materialespecifikationer for ledninger af plast

Bilag 2.1. Materialespecifikationer for ledninger af plast Bilag 2.1 Materialespecifikationer for ledninger af plast Tekniske krav: Plastrør skal som minimum overholde kravene i efterfølgende tabeller. Side 2 af 9 Tabel 1.1 - er for Glat PVC rør Reference til

Læs mere

ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013

ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan i henhold til Byggevareforordningen

Læs mere

Kvalitetssikring og produkttest

Kvalitetssikring og produkttest Kvalitetssikring og produkttest 33 3.0 Kvalitetssikring og produkttest Uponors kvalitetsstyringssystem omfatter alle faser i et produkts levetid. Systemet sikrer således ikke kun det enkelte produkts kvalitet,

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

Generelle VA-Godkendelsesbetingelser VA G-02

Generelle VA-Godkendelsesbetingelser VA G-02 Generelle VA-Godkendelsesbetingelser VA G-02 Generelle bestemmelser for VA-godkendelse af produkter til anvendelse I forbindelse med vand og afløb i bygninger. Side 1 af 11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...

Læs mere

Symboler og ordforklaring

Symboler og ordforklaring Symboler og ordforklaring 641 18.0 Symboler og ordforklaringer Dette kapitel indeholder en oversigt, som både angiver forkortelserne for symboler samt definitionerne og betegnelserne hertil. Betegnelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer

ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer CE mærkning af byggevarer CE mærkning handler om at kunne bringe byggevarer på markedet i den europæiske union Grundlaget for CE mærkning er en

Læs mere

Plastprodukter nyteknologi v/henning Espersen, UPONOR. DGF Gastekniske dage 2008 13. - 14. maj 2008 på Munkebjerg Hotel, Vejle

Plastprodukter nyteknologi v/henning Espersen, UPONOR. DGF Gastekniske dage 2008 13. - 14. maj 2008 på Munkebjerg Hotel, Vejle Plastprodukter nyteknologi v/henning Espersen, UPONOR DGF Gastekniske dage 2008 13. - 14. maj 2008 på Munkebjerg Hotel, Vejle Program for den 13. maj Kl. 16.15 Munkebjergsalen Plastprodukter Klassifikation

Læs mere

ETA Danmark / Teknologisk Institut

ETA Danmark / Teknologisk Institut ETA Danmark / Teknologisk Institut VHGB Workshop 6. april 2017 Byggelovgivningen: Muligheder, når vi genanvender og genbruger? Peder Fynholm Sektionsleder M: 72202333 pfy@teknologisk.dk Thomas Bruun Adm.

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i

Læs mere

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,

Læs mere

Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt. med drikkevand

Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt. med drikkevand Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 30, stk. 2, 31, stk. 1, og 31 A, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober

Læs mere

Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI

Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger,, TI 1 Krav til fabriksfremstillede produkter i Bygningsreglementet 1. Være CE-mærkede 2. eller Have gennemgået produktionskontrol

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. juni 2008 Sag 08/01433 jgm/mdy/ejj-ebst Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

Læs mere

CE-mærkning og frivillige mærkningsordninger v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret

CE-mærkning og frivillige mærkningsordninger v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret CE-mærkning og frivillige mærkningsordninger v/ Ulrik Hindsberger, Ændringer i Bygnings- og Småhusreglement De overordnede krav i vand- og afløbsnormen er skrevet ind i Bygnings- og Småhusreglement Vand-

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013. Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S

Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013. Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013 Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Byggevaredirektivet Hvordan bliver direktivet implementeret i Danmark By- og Boligministeriet har offentliggjort

Læs mere

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl

Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl Lovgivning frem til februar 2005 1. Hvordan var det frem til 2005?? 2. Og hvordan er de nu og fremover??

Læs mere

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg. 9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der

Læs mere

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Tekniske specifikationer Harmoniserede standarder Europæiske tekniske godkendelser ETA er i forhold til standarder CE Mærkning Attestering af overensstemmelse Systemer Fabrikskontrol

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 31, stk. 1, og 31 A, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010,

Læs mere

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen TEMADAG-VAND 09. april 2008 Leon Buhl Teknologisk Institut Lovgivning og bygningsreglementet Hvordan fungerer regelsættet? Bygningsreglementet

Læs mere

CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008

CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,

Læs mere

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger

Læs mere

ETA-Danmark.. Europæisk Teknisk Godkendelse

ETA-Danmark.. Europæisk Teknisk Godkendelse ETA-Danmark. Europæisk Teknisk Godkendelse Ordforklaring Forord Byggevaredireklivet: Direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer. Direktivet

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013

Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013 Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013 CE-mærkning af Byggevarer Byggevareforordningen(CPR) afløste Byggevaredirektivet(CPD) 1. juli 2013 Ikke den store forskel - CE-mærkningsstandarder

Læs mere

Materialer og levetider

Materialer og levetider Materialer og levetider 19 2.0 Materialer og levetider Plast I dag anvendes primært plast til rørsystemer inden for vandforsyning og kloaksystemer. Uponors systemløsninger er baseret på tre plasttyper:

Læs mere

Vejudstyr skal CE mærkes!

Vejudstyr skal CE mærkes! Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.

Læs mere

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske

Læs mere

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller 10. juli 2007 Oplæg til fremtidig dansk Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Baggrund Den nuværende danske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

Kursus i Plastsvejsning. Academy

Kursus i Plastsvejsning. Academy Plastsvejsning GPA Academy Kursus i Plastsvejsning Academy Vores kursustilbud Her finder du vores kursustilbud hos det vi kalder GPA Academy. Dette er de standardkurser vi kan tilbyde. Finder du ikke det

Læs mere

Baggrund. Mærkning og krav til rør DANVA temadag 25 september 2014

Baggrund. Mærkning og krav til rør DANVA temadag 25 september 2014 Mærkning og krav til rør DANVA temadag 25 september 2014 Sten Kloppenborg Sektionsleder, VA prøvning og inspektion Baggrund Der sker ændringer i mærkningen vedr. INSTA- CERT og dermed DS mærkningen. Vandforsyningerne

Læs mere

PE-/uPVC -trykrør og -fittings

PE-/uPVC -trykrør og -fittings Wavin PE-/uPVC drikkevandssystem wavin.dk PE-/uPVC -trykrør og -fittings Sikker transport af drikkevand Wavins PE-/uPVC-rør og fittings sikrer det rene drikkevand under transporten. Vores fire forskellige

Læs mere

Sikring af vandkvalitet ved prøvning af komponenter

Sikring af vandkvalitet ved prøvning af komponenter Sikring af vandkvalitet ved prøvning af komponenter Sten Kloppenborg Sektionsleder. VA prøvning og inspektion Ivan Christensen Civilingeniør. Kemi og vandteknik Krav til komponenter anvendt i drikkevandsinstallationer.

Læs mere

Almindelige Bestemmelser for certificering af Produkter, ABP

Almindelige Bestemmelser for certificering af Produkter, ABP DS-Certificering DS/ABP Almindelige Bestemmelser for certificering af Produkter, ABP General Rules for DS Product Certification (ABP) DS Certificering A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Tlf: +45

Læs mere

VELKOMMEN TIL TUBUS SYSTEM

VELKOMMEN TIL TUBUS SYSTEM VELKOMMEN TIL TUBUS SYSTEM Og en ny generation af kvalitet indenfor relining af faldstammer. Med TUBUS s banebrydende kvalitetssikringssystem får du sikkerhed for at dine faldstammer er relinet i høj kvalitet.

Læs mere

Fra CPD til CPR Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug Forøg/Formindsk indryk for at få de forskellige niveauer frem

Fra CPD til CPR Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug Forøg/Formindsk indryk for at få de forskellige niveauer frem Fra CPD til CPR Hvad er Byggevareforordningen(CPR)? Vi går fra direktiv til forordning(eu-lovgivning) CPR er ikke en revolution, men en videreudvikling CPR gør tingene klarere og enklere CPR medfører en

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 31, stk. 1, og 31A, stk. 1 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010,

Læs mere

Byggevareforordningen

Byggevareforordningen Byggevareforordningen Obligatorisk 1. juli 2013 -mærking CE-mærket fungerer som et pas, der tillader produktet på markedet i alle medlemslande samt EØS. CE-mærkningen vil fra 1. juli 2013 vise overensstemmelse

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret

Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret Information om Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret Certificering af kvalitetsstyringssystemer Certificering af produkter Prøvning Forløbet trin

Læs mere

MÆRKNING AF BYGNINGSGLAS

MÆRKNING AF BYGNINGSGLAS VEJLEDNING Anvendelsen af glas til mange formål er i dag så udbredt i byggeri og teknologisk produktion, at dokumentation med klassifikation, type, art og værdier i det individuelle glas er blevet påtrængende

Læs mere

Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN

Særlige bestemmelser for DS-certificering af tæthedsmåling gennemført DS/SBC efter DS/EN Certificering af virksomheder 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af tæthedsmåling af bygninger gennemført efter DS/EN 13829 anneks A.3 1 Forudsætninger for certificering

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

14 Normer, standarder og CE-mærkning

14 Normer, standarder og CE-mærkning 14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige

Læs mere

Renovering af faldstammer. v/ Flemming Springborg, Teknologisk Institut, Rørcentret

Renovering af faldstammer. v/ Flemming Springborg, Teknologisk Institut, Rørcentret Renovering af faldstammer v/ Flemming Springborg, Teknologisk Institut, Rørcentret Flemming Springborg Byggesagsbehandler i Københavns Kommune indtil 1998 Ansat på Teknologisk Institut siden 1998 Tilknyttet

Læs mere

Brug af plastrør til drikkevandsforsyningen i Danmark

Brug af plastrør til drikkevandsforsyningen i Danmark Brug af plastrør til drikkevandsforsyningen i Danmark 2005 Forord Rent drikkevand Denne pjece giver en kortfattet fremstilling af de faktuelle forhold omkring brug af plastrør i drikkevandsforsyningen.

Læs mere

Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet. Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima

Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet. Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet og KSO ordningen Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima KSO ordningen 2011 Hovedoversigt for indlæg Hvad er KSO ordningen i dag Status for ordningen

Læs mere

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01 Certificering af virksomheder der udfører termografiinspektioner 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187.

Læs mere

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Tv-overvågning (TVO)

Tv-overvågning (TVO) Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

Ansat ved Odense Vandselskab as 1. maj 1998. Renovering og nyanlæg af vandledning

Ansat ved Odense Vandselskab as 1. maj 1998. Renovering og nyanlæg af vandledning Carsten Hammer Ansat ved Odense Vandselskab as 1. maj 1998 Renovering og nyanlæg af vandledning Odense Vandforsyning Grundlagt 1853 Odense Vandselskab as Dannet i 1994 Navneskifte 1. januar 2010 til VandCenter

Læs mere

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 1111-01

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 1111-01 Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 1111-01 For VA-godkendelse af Termostatiske blandingsventiler. Page 1 of 11 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ÆNDRINGER OG TILFØJELSER... 3 REFERENCER...

Læs mere

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...

Læs mere

Notat. Bilag 2 Tillægsnotat afsmitning (prækvalifikation) Specifikke detaljer til udbudsmateriale (afsmitning)

Notat. Bilag 2 Tillægsnotat afsmitning (prækvalifikation) Specifikke detaljer til udbudsmateriale (afsmitning) Notat KONCEPT FOR UDBUDSMATERIALE - LEVERANCER AF PLASTRØR TIL VANDFORSYNING Vejledning 18. november 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund... 2 2. Læsevejledning... 2 3. Anbefalinger ved prækvalifikation,

Læs mere

Direktivom byggevarer i EF's indre marked

Direktivom byggevarer i EF's indre marked Direktivom byggevarer i EF's indre marked Direktivforslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (status november 1988) 1 Ordforklari ng Det Stående

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

SIKRE KABLER ER EN PLIGT DET VED EKSPERTERNE

SIKRE KABLER ER EN PLIGT DET VED EKSPERTERNE SIKRE KABLER ER EN PLIGT DET VED EKSPERTERNE TAG IKKE CHANCER. OVERHOLD CPR BRANDSIKKERHED. FAKTA & NØGLETAL BRAND ER FORTSAT SKYLD I STOR MENNESKELIG DØDELIGHED 44% af dødsfald skyldes gas/røg 4.000 1

Læs mere

Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September 2006. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September 2006. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September 2006 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

GDV mærket hvad indebærer det? Temadag om Vandinstallationer og - komponenter Aarhus, den 12. december 2013

GDV mærket hvad indebærer det? Temadag om Vandinstallationer og - komponenter Aarhus, den 12. december 2013 GDV mærket hvad indebærer det? Temadag om Vandinstallationer og - komponenter Aarhus, den 12. december 2013 Sten Kloppenborg Sektionsleder, VA prøvning og inspektion Agenda Baggrund for Godkendt til drikkevand

Læs mere

Det nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre

Det nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre Det nye kvalitets- og garantimærke for vinduer og døre 2 Alle vinduer, der er omfattet af ordningen, skal være forsynet med en synlig mærkat med det nye logo. Mærkaten rummer desuden oplysninger om, hvem

Læs mere

DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde

DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:170311-2011:text:da:html DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Bygge- og anlægsarbejde

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Dokumentation skal på dagsorden Lovgivningens funktionskrav vs. ydeevnedeklarationer for byggeprodukter

Dokumentation skal på dagsorden Lovgivningens funktionskrav vs. ydeevnedeklarationer for byggeprodukter Dokumentation skal på dagsorden Lovgivningens funktionskrav vs. ydeevnedeklarationer for byggeprodukter Peder Fynholm, Sektionsleder, pfy@teknologisk.dk, +45 7220 2333 Hvorfor er dokumentation af byggevarer

Læs mere

CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations

CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations Dato 2. juni 2014 Sagsbehandler Charlotte Sejr Mail cslp@vd.dk Telefon +45 7244 2340 Dokument 14/10726-2 Side 1/13 1

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Odense Kommune Udbud af genbrugshjælpemidler

Odense Kommune Udbud af genbrugshjælpemidler Odense Kommune Udbud af genbrugshjælpemidler EU-Udbud på Lyskilder og el-artikler 201x/S xx-xxxxxx Hermed uploades til orientering spørgsmål med tilhørende svar. Svar på spørgsmål 1-3, der er modtaget

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 817-02

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 817-02 Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 817-02 For VA-godkendelse af et-grebs blandearmaturer. Page 1 of 11 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ÆNDRINGER OG TILFØJELSER... 3 REFERENCER...

Læs mere

STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER

STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER Hovmøller & Thorup advokatfirma Dagens program: 1. Kort om udbudsreglerne 2. Afgivelse af tilbud a. Egnethed og udvælgelse b. Tildelingskriterier c. Gennemgang udbudsmaterialet

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand 1)

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand 1) BEK nr 31 af 21/01/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2616/1754-0002

Læs mere