Kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital"

Transkript

1 Martin Sandberg Buch og Natascha Belén Vejen Andersen Kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital Kvalitativ evaluering af det 1-årige pilotprojekt

2 Kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital Kvalitativ evaluering af det 1-årige pilotprojekt Publikationen kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne, 2015 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord I forlængelse af arbejdet med forløbsprogrammet for patienter med lænderyglidelser har Region Hovedstaden i planområde Syd gennemført et pilotprojekt, hvor kiropraktorer har haft mulighed for at henvise direkte til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital. KORA sætter i denne evaluering fokus på, hvordan de deltagende kiropraktorer og hospitalslæger oplever henvisningsprojektet, samt hvilke forslag og perspektiver de har vedrørende en eventuel videreførelse og udvidelse af henvisningsmuligheden. Evalueringen er rekvireret og finansieret af Region Hovedstaden og er gennemført af senior projektleder Martin Sandberg Buch og praktikant Natascha Belén Vejen Andersen, KORA. Første udkast af rapporten har været til kommentering hos en tværsektoriel projektgruppe i Region Hovedstaden. Herefter har det færdige udkast været igennem en afsluttende kvalitetssikring af analyse- og forskningschef Vibeke Normann Andersen fra KORA. KORA ønsker at takke de mange læger og kiropraktorer, der har bidraget til evalueringen gennem deres deltagelse i interview. Martin Sandberg Buch og Natascha Belén Vejen Andersen August 2015

4 Indhold Resumé Evalueringens formål og metode Præsentation af pilotprojektet Pilotprojektets organisering Inklusion og henvisning af patienter Formålet med KORAs evaluering Evalueringens metode og empirigrundlag Notatets opbygning Deltagernes perspektiver på henvisningsprojektet Perspektiver på forløbsprogrammet for lænderyglidelser Kiropraktorernes erfaringer med henvisningsprojektet Overordnet tilfredshed og ønske om, at henvisningsmuligheden gøres permanent Forhold, som mindsker antallet af henvisninger Hospitalslægernes perspektiver på pilotprojektet og de modtagne henvisninger Tværgående kommunikation Kommunikationen mellem kiropraktorer og Rygcenteret har været mangelfuld Kommunikationen mellem kiropraktorer og praktiserende læger Konklusion og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger Bilag 1 Anvendt interviewguide...18 Guide: Kiropraktorer og læger fra Glostrup... 18

5 Resumé Evalueringens baggrund og formål I forlængelse af arbejdet med forløbsprogrammet for patienter med lænderyglidelser har Region Hovedstaden i planområde Syd gennemført et pilotprojekt, hvor kiropraktorer har haft mulighed for at henvise direkte til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital (herefter Rygcenteret). Formålet med pilotprojektet er for det første at undersøge, om kiropraktorer er i stand til at finde og henvise relevante patienter til specialiseret udredning på lige fod med praktiserende læger og speciallæger, samt om dette kan medvirke til tidligere udredning og behandling af relevante patienter. Region Hovedstaden har derfor bedt KORA om at undersøge de deltagende kiropraktorer og hospitalslægers perspektiver på pilotprojektet, samt deres vurdering af evt. forbedringsmuligheder og relevansen af at gøre henvisningsmuligheden permanent. Evalueringen unde r- søger via interview, hvorvidt de involverede oplever, at: de faglige retningslinjer i forløbsprogrammet for lænderyglidelser overholdes i de henvisninger, som kiropraktorerne sender pilotprojektet leder til, at relevante patienter hurtigere udredes og behandles på specialiseret niveau på Rygcenteret kommunikationen mellem sundhedsfaglige samarbejdsparter i forløbet fungerer tilfredsstillende. Deltagerne anbefaler, at henvisningsmuligheden gøres permanent på regionalt niveau Selvom der er sendt markant færre henvisninger end forventet i regi af projektet, er de deltagende kiropraktorer og hospitalslæger tilfredse med henvisningsmuligheden og de konkrete henvisninger, der er sendt i løbet af projektperioden. Det fremgår således, at de henvisninger, som hospitalslægerne har kendskab til, har været relevante, og at de har levet op til de henvisningskriterier, der er opstillet i forløbsprogrammet. Alle interviewpersoner, som har deltaget, anbefaler derfor, at ordningen gøres permanent og udvides til hele Region Hovedstaden. De interviewede kiropraktorer, vurderer også, at udredningsforløbet optimeres, og at der spares tid og ressourcer ved at henvise relevante patienter direkte til Rygcenteret. Der er ikke noget i evalueringen, der modsiger, at dette skulle være tilfældet for de få patienter, der er henvist, men omvendt er der ikke etableret et datagrundlag vedrørende de henviste patienter, som gør det muligt at foretage en systematisk vurdering af dette undersøgelse s- spørgsmål. Projektets forankring på Rygcenteret og ansvaret/behovet for tilbagemeldinger til de kiropraktorer, der har henvist patienter, har været uklar. Det betyder, at en del kiropraktorer oplever kommunikationen som mangelfuld. Dette har i nogle tilfælde resulteret i en oplevelse af, at Rygcenteret ikke anerkender kiropraktorenes faglighed og en mindsket motivation til at henvise patienter. Oplevelsen af manglende faglig anerkendelse er specielt udtalt i tilfælde, hvor patienter henvist af kiropraktorer ikke blev sendt tilbage fra Rygcenteret, ved behov for yderligere konservativ behandling, men i stedet blev sendt til en fysioterapeut. 5

6 Anbefalinger Kiropraktorernes behov for at kunne henvise patienter til Rygcenteret har været langt mindre end forventet. Til gengæld har henvisningerne ifølge de involverede hospitalslæger været velbegrundede og har indeholdt de relevante oplysninger, ligesom forløbene bliver beskrevet som hensigtsmæssige for de få patienter, der er relevante at henvise. På den baggrund anbefaler KORA, at kiropraktorernes henvisningsmulighed hvis det i øvrigt vurderes, at omkostningerne til implementering står mål med gevinsterne videreføres på regionalt niveau. Såfremt projektet overgår til drift, fremstår det også som et vigtigt opmærksomhedspunkt, nemlig at hospitalslægernes kendskab til henvisningsvejen og kiropraktorerne forbedres, sådan at lægerne bliver opmærksomme på, hvornår en patient er henvist fra kiropraktor, og derefter aktivt overvejer, om yderlig konservativ behandling kan varetages af en kiropraktor i stedet for en fysioterapeut. Desuden anbefaler KORA, at Rygcentrene videresender epikrisen til henvisende kiropraktor, således at kiropraktoren har mulighed for at orie n- tere sig om patientens situation og udredning, samtidig med at kommunikationen mellem Rygcenteret og kiropraktorer kan styrkes. 6

7 1 Evalueringens formål og metode 1.1 Præsentation af pilotprojektet I forlængelse af arbejdet med forløbsprogrammet for patienter med lænderyglidelser har Region Hovedstaden i planområde Syd gennemført et pilotprojekt, hvor kiropraktorer har haft mulighed for at henvise direkte til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital (herefter Rygcenteret). Formålet med pilotprojektet er for det første, at undersøge, om kiropraktorer er i stand til at finde og henvise relevante patienter til specialiseret udredning på lige fod med praktiserende læger og speciallæger. For det andet er projektet motiveret af, at de patienter, der henvises fra primær sektor, gennemsnitligt har været syge med lænderyglidelser i ni år, når de kommer til udredning på Rygcenteret. Det betyder, at ryglidelsen for mange er blevet kronisk, samt at behandlingsmulighederne ofte er udtømt for de henviste patienter. Lægerne fra Rygcenteret har derfor et ønske om at finde relevante patienter tidligere i deres sygdomsforløb, så de kan blive behandlet hurtigere og bevare deres funktionsniveau/kontakt til arbejdsmarkedet Pilotprojektets organisering Pilotprojektet har været forankret hos en arbejdsgruppe, der består af to praksiskonsulenter, en regional konsulent og to læger fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Arbejdsgruppen har stået for planlægning af aktiviteter og udvikling af projektet, mens projektledelsen er blevet varetaget af Region Hovedstadens Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Center for Sundhed. I forbindelse med pilotprojektets opstart, i maj 2014, blev de deltagende kiropraktorklinikker inviteret til et opstartsmøde på Glostrup Hospital. Repræsentanter fra 14 af de 19 deltagende klinikker deltog i mødet, hvor projektgruppen informerede om forløbsprogrammet for lænderyglidelser, pilotprojektet og de konkrete arbejdsgange, der følger af dette Inklusion og henvisning af patienter For at opfylde forløbsprogrammets retningslinjer for henvisning, skal patienterne være over 18 år og ikke tidligere være udredt eller behandlet for lignende symptomer. Forløbsprogrammet inkluderer patienter med uspecifikke eller degenerative nyopstået lændesmerter, samt patienter med nyopstået nerverodspåvirkning. Retningslinjerne fra forløbsprogrammet omkring indikationer og tidsforløb for henvisning gør sig også gældende i pilotprojektet, forskellen er blot, at kiropraktorerne får muligheden for at henvise patienterne uden om den praktiserende læge. For ikke at svække den praktiserende læges tovholderfunktion i patientforløbet, skal lægen underrettes, hver gang en patient bliver henvist direkte til hospitalet. Jævnfør forløbsprogrammets retningslinjer, kan kiropraktorer henvise gruppe 1-patienter til udredning på reumatologisk afdeling, såfremt patienten har fortsatte, funktionshæmmende eller uafklarede smerter efter otte ugers behandling. Gruppe 2-patienter skal både henvises til MR-scanning og reumatologisk afdeling, efter fire uger med fortsatte og funktionshæmmende smerter. For begge patientgrupper gælder, at henvisning kan ske før tidsgrænserne, hvis smerterne er uacceptable. 7

8 1.1.3 Formålet med KORAs evaluering Det er tanken, at erfaringerne fra pilotprojektet skal ligge til grund for beslutning om at udvide den direkte henvisningsmulighed, for patienter inkluderet i forløbsprogrammet, til alle regionens kiropraktorer. I forlængelse heraf er KORA blevet bedt om at undersøge de deltagende kiropraktorer og hospitalslægers perspektiver på pilotprojektet samt deres vurdering af eventuelle forbedringsmuligheder og relevansen af at gøre henvisningsmuligheden permanent. Evalueringen undersøger således, hvorvidt de involverede oplever, at: de faglige retningslinjer i forløbsprogrammet for lænderyglidelser overholdes i de he n- visninger, som kiropraktorerne sender kommunikationen mellem de sundhedsfaglige samarbejdsparter i forløbet fungerer tilfredsstillende pilotprojektet fører til, at relevante patienter hurtigere udredes og behandles på specialiseret niveau på Rygcenteret. Undervejs i pilotprojektet har kiropraktorerne henvist langt færre patienter til Rygcenteret end forventet. Årsagerne til dette og eventuelle muligheder/behov for at øge antallet af henvisninger bliver derfor også belyst i evalueringen. 1.2 Evalueringens metode og empirigrundlag Evalueringen er baseret på kvalitative interview med deltagerne fra den arbejdsgruppe, der er nedsat for pilotprojektet; et udvalg af de kiropraktorer fra planområde Syd, som har deltaget, samt de hospitalslæger, der har taget imod henvisninger på Rygcenteret. Fordi antallet af henvisninger har været lavere end forventet, er der lagt vægt på at interviewe både kiropraktorer, der har henvist og kiropraktorer, der ikke har henvist, for at få viden om, hvilke forklaringer og barrier der eventuelt opleves for opsporing og henvisning af patienter. Fordelingen af informanter på tværs af faggrupper og sektorer fremgår af tabel 1.1. Tabel 1.1 Evalueringens informanter Type af informanter Antal Læger fra Glostrup Rygcenter 3 Praksiskonsulenter 2 Regionalkonsulent 1 Kiropraktorer der har henvist patienter 1 4 Kiropraktorer der ikke har henvist patienter 2 Note: 1) Heri indgår de to praksiskonsulenter, som begge har deltaget og henvist patienter. Behandling og præsentation af data Alle interview er optaget elektronisk og udskrevet af en studentermedarbejder. Udskrifterne er efterfølgende tematiseret med udgangspunkt i evalueringens undersøgelsesspørgsmål og anvendt som afsæt for citat og analyse. Gennem rapporten anvendes enkelte citater, som illustrerer de emner, der er drøftet i interviewene. Citaterne er angivet anonymt for at sikre interviewpersonerne mulighed for at udtale sig frit. Til gengæld angiver vi, hvilken sektor og faggruppe interviewpersonerne kommer fra. 8

9 Validitet og repræsentativitet Interviewpersonerne havde generelt et godt kendskab til henvisningsprojektet og arbejdsgangene omkring dette. De sidste interview afdækkede heller ikke nye problemstillinger eller perspektiver. Det vurderes på den baggrund, at undersøgelsen er dækkende for de deltagende fagpersoners perspektiver på selve henvisningsprojektet. Det har imidlertid ikke været muligt at opnå samme systematik og datamæthed, når det kommer til interviewdeltagernes perspektiver på forløbsprogrammet for lænderyglidelser og implementeringen af dette. Samtidig nævner interviewpersonerne forskellige problemstillinger omkring fx kommunernes og de praktiserende lægers rolle i behandlingssamarbejdet, som det ikke har været muligt at efterprøve og validere empirisk. Interviewpersonernes perspektiver på forløbsprogrammet bør derfor ses som enkeltstående pointer, der kan tages til efterretning, men disse er ikke underbygget i en grad, der gør det muligt at opstille valide konklusioner og anbefalinger. På samme måde har det ikke været muligt at foretage en systematisk vurdering af henvisningsprojektets betydning for de henviste patienters udrednings- og behandlingsforløb. 1.3 Notatets opbygning Notatet består af nedenstående to kapitler: Kapitel 2: Præsenterer interviewpersonernes perspektiver og erfaringer fra pilotprojektet Kapitel 3: Sammenfatter og diskuterer resultaterne. 9

10 2 Deltagernes perspektiver på henvisningsprojektet Dette kapitel sammenfatter først projektdeltagernes perspektiver på forløbsprogrammet for lænderyglidelser, hvorefter fokus flyttes til pilotprojektets organisering, betydning og m u- lighederne/behovet for at videreføre dette. 2.1 Perspektiver på forløbsprogrammet for lænderyglidelser Som illustreret i nedenstående citat, bliver forløbsprogrammet for lænderyglidelser af hospitalslægerne vurderet positivt: Mit indtryk er, at forløbsprogrammet har været med til at løfte indsatsen ude i primærsektoren, det tror jeg faktisk, den har. Der er kommet fokus på det, og der er kommet større konsensus på, hvad det er, vi skal tilbyde de her patienter, med fokus på information og vejledning og træning. (Hospitalslæge) Interviewene viser også, at kiropraktorerne kender og er tilfredse med den del af forløbsprogrammet, som er relevant for dem. De opfatter således forløbsprogrammets henvisningskriterier som fagligt relevante, og at de er relativt lette for kiropraktorerne at efterleve i praksis. Alle interviewede kiropraktorer bakker derfor op om forløbsprogrammet og henvisningskriterierne, der beskrives som klare og velafgrænsede. Samtidig bliver der givet enkelte eksempler på, at forløbsprogrammets tidsgrænser, for henvisning af patienter, er et godt redskab i kommunikationen og forventningsafstemningen med patienterne. Særligt ved mere utålmodige patienter har det været en fordel at referere til forløbsprogrammets tidsfrister for videre henvisning til specialiseret udredning. Opmærksomhedspunkter Der er enkelte kiropraktorer, som efterlyser, at det bliver tydeligere, hvornår der er mulighed for at omgå tidsgrænserne for henvisning, i de tilfælde hvor kiropraktorerne (selvom patienten ikke har uacceptable smerter) vurderer, at der ikke kan gøres mere for at bedre patientens tilstand i primærsektoren. Rygcenterets læger ønsker et øget fokus på at implementere forløbsprogrammet i praksis. Dette er først og fremmest begrundet med ønsket om at modtage patienter med nyopståede lænderyglidelser i stedet for patienter med kroniske lænderyglidelser. Lægerne oplever ikke, at dette i tilstrækkelig grad er blevet indfriet med implementeringen af forløbsprogrammet eller pilotprojektet. Derfor efterlyser de dels en større opmærksomhed på tidlig henvisning af relevante patienter fra primær sektor og i den forbindelse, at opgavedelingen mellem hospital og kommuner tydeliggøres. Sidstnævnte skyldes, at flere kommuner ifølge hospitalslægerne har oprettet tilbud om træning og rehabilitering, der er målrettet rygpatienter. Lægerne oplever derfor, at nogle patienter ender i parallelle forløb, som ikke er koordineret, hvilket forvirrer patienterne og leder til en risiko for, at relevante patienter bliver i primær sektor for længe, fordi de henvises til kommunale tilbud frem for specialiseret udredning. 10

11 2.2 Kiropraktorernes erfaringer med henvisningsprojektet Overordnet tilfredshed og ønske om, at henvisningsmuligheden gøres permanent Kiropraktorerne er introduceret til pilotprojektet via skriftligt materiale udsendt af de involverede praksiskonsulenter og det føromtalte opstartsmøde på Glostrup Hospital. Samtidig har de fleste haft forskellige ad hoc-kontakter til praksiskonsulenterne undervejs i projektperioden. Det fremgår i den forbindelse, at kiropraktorerne selv vurderer, at de har modtaget tilstrækkelig information om pilotprojektet, og at de kender procedurerne for henvisning. Der bliver således ikke peget på, at der har manglet information om projektet eller understøttelse af det konkrete arbejde med opsporing og henvisning af patienter. Til trods for det gode kendskab, er der imidlertid kun en af de interviewede kiropraktorer, som har henvist mere end to patienter i løbet af projektperioden. Erfaringsgrundlaget for de konkrete henvisninger er derfor ikke stort, og det afspejler sig også i nedenstående perspektiver på de konkrete henvisninger: De kiropraktorer, der har henvist patienter, inden for rammen af pilotprojektet har ikke oplevet tekniske udfordringer ved at henvise til Rygcenteret. Flere fortæller dog, at henvisningsproceduren er svær at huske, når der går lang tid mellem de patienter, som henvises. Derfor er der flere, som har været glade for at kunne få telefonisk vejledning fra praksiskonsulenterne. Derudover nævner enkelte, at det kan være tidskrævende (20-25 minutter) at udfylde henvisningsformularerne korrekt, men at dette ikke i sig selv har haft betydning for, om de har henvist eller ej. Til trods for det lave antal henvisninger, understreger alle de interviewede kiropraktorer, at de er positivt indstillet over for henvisningsprojektet og de opstillede henvisningskriterier. Samtidig understreges det, at henvisningsmuligheden understøtter et hurtigere og bedre udredningsforløb, når patienten ikke først skal sendes tilbage til praktiserende læge for at blive henvist til Rygcenteret. Derfor er der blandt kiropraktorerne også et bredt ønske om at videreføre og udbrede muligheden for direkte henvisning i hele Region Hovedstaden Forhold, som mindsker antallet af henvisninger Inden pilotprojektet blev iværksat, var det estimeret, at hver af de 19 deltagende kiropraktikerkliniker cirka ville henvise 30 patienter om måneden. Antallet af henvisninger har dog vist sig at være stærkt overvurderet, og i løbet af projektperioden er der kun seks af de 19 deltagende klinikker, som har henvist i alt 23 patienter. På grund af det lave antal henvisninger har de deltagende praksiskonsulenter undervejs i pilotprojektet sendt huskebreve ud og ydet telefonisk support til klinikkerne, men dette har ikke øget antallet af henvisninger. Dette har ledt til en række spekulationer om årsagerne til de udeblevne henvisninger, som vi har præsenteret de deltagende kiropraktorer for i interviewsituationen (jf. afsnittet om opsporing og henvisning af patienter i interviewguiden, der er vedlagt som bilag 1). Interviewene viser, at kiropraktorernes først og fremmest forklarer de manglende henvisninger med, at en stor del af patienterne har en privat sundhedsforsikring. Med en privat sundhedsforsikring har patienten allerede mulighed for at få en hurtig tid til MR-scanning og hurtig adgang til behandling hos private specialister. Derudover er der også mulighed for at få et tværfagligt forløb, hvor forsikringen både dækker kiropraktor- og fysioterapibehandling. Muligheden for privat, og oftest hurtigere behandling, har vist sig at have stor 11

12 indflydelse på patienternes valg om lade sig henvise til Rygcenteret. Eksempelvis estimerer en kiropraktor, at der inden for de sidste 12 måneder har været 15 til 20 patienter i hans klinik, som har været relevante at henvise til Glostrup Hospital jf. forløbsprogrammets retningslinjer. Ingen af disse patienter har han dog fået overtalt til at lade sig henvise til Rygcenteret: Jeg har snakket [med patienterne] om, at vi har den mulighed [for] at henvise direkte til Glostrup, og vi kan få en second opinion, og hvis der er noget, jeg er i tvivl om, kan jeg altid ringe derud og få en god faglig diskussion om det, men det er ligesom, at det preller lidt af på dem, de vil hellere køre den anden vej i hvert fald [gå gennem den private sundhedsforsikring]. (Kiropraktor) Der er således bred enighed om, at de private sundhedsforsikringer er den største enkeltstående faktor, som mindsker antallet af henvisninger til rygcenteret: Det er et godt projekt, og det er relevant, at vi har muligheden for at henvise. Nu har jeg også snakket med nogle af mine andre kollegaer, og jeg synes ikke rigtigt, behovet har været der. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi ligger herinde i byen, eller om de andre har det på samme måde med de der sundhedsforsikringer, fordi jeg tror, havde man ikke de der sundhedsforsikringer, så havde det jo været noget andet. (Kiropraktor) Ud over sundhedsforsikringer bliver der også peget på nedenstående forhold som hver især kan være med til at mindske antallet af henvisninger: Geografisk afgrænsede henvisningskriterier: Det har været et kriterium for henvisning, at den enkelte patient er bosat i Planområde Syd. Dette har for nogle klinikker der har mange patienter fra de øvrige dele af Region Hovedstaden mindsket antallet af henvisninger. Konservative henvisningskriterier og velfungerende behandling i primærsektor: Ifølge kiropraktorerne er det relativt få patienter der ikke og især når de går til kiropraktor oplever en forbedring af deres tilstand inden for de tidsgrænser, der er opstillet i forløbsprogrammet. Manglende økonomiske incitamenter/ny rolle for kiropraktorerne i sundhedsvæsenet: Selvom dette ifølge kiropraktorerne selv ikke har spillet en rolle for de interviewede kiropraktorer, kan de ikke udelukke, at den manglende økonomiske kompensation af den tid, der skal bruges til henvisninger, påvirker nogle kollegers opmærksomhed på at henvise til Glostrup Hospital. Hovedvurderingen er dog, at de kiropraktorer, der påvirkes på den måde, allerede i udgangspunktet har sagt nej til at deltage i projektet. Nogle kiropraktorer har allerede haft en uformel mulighed for at henvise akutte patienter til Rygcenteret: Flere kiropraktorer fortæller, at de i udgangspunktet har haft et godt samarbejde med Rygcenteret, der altid har været villige til at indlægge patienter akut, når en kiropraktor har ringet ind. Disse kiropraktorer har derfor i udgangspunktet haft et uformelt alternativ til henvisningsprojektet, som de er fortsat med at bruge. Som det fremgår, peger kiropraktorerne på en række forskellige forhold, der tilsammen forklarer de udeblevne henvisninger. Vurderingen er således på tværs af informanter at 12

13 behovet for direkte henvisning er blevet overvurderet. Dels på grund af patienternes m u- lighed for behandling gennem private sundhedsforsikringer, men også på grund af de opstillede henvisningskriterier og de muligheder kiropraktorerne allerede har haft i udgang s- punktet. 2.3 Hospitalslægernes perspektiver på pilotprojektet og de modtagne henvisninger Som illustreret i nedenstående citater vurderer de interviewede hospitalslæger entydigt, at henvisningerne er relevante og af god kvalitet: Henvisningerne har sådan set god relevans, og det faglige indehold er udmærket, vi kan godt bruge det til noget. (Hospitalslæge) Hvis man bare vurderer det ud fra selve ordlyden på henvisningen, så opfylder de de kriterier, som vi beder dem om at anføre [ ]. Så på den måde er de gennemsnitligt langt bedre, end hvad vi ellers modtager fra mange læger, så kvaliteten er god ved alle de fem, jeg har set på. Så der er ikke noget problem med det, så på det meget lille materiale, vi har her [ ] har vi ikke haft nogle som helst bekymringer over det her. Tværtimod har vi fået relevante henvisninger. (Hospitalslæge) Det fremgår dog også i det sidste citat, at lægernes empiriske grundlag for at vurdere kvaliteten af henvisningerne er meget begrænset, da de kun har været i stand til at identificere og vurdere syv af de 23 henvisninger, som er sendt i pilotprojektet 1. Fordi der er tale om meget få identificerede henvisninger, og fordi hospitalslægerne ikke har sammenlignet journalerne fra patienter henvist fra praktiserende læge, kan de ikke vurdere, horvidt sygdomsforløbet er blevet afkortet, men alle tre hospitalslæger slår samtidig fast, at de patienter, som kiropraktorerne henviser til specialiseret udredning, er meget relevante for afdelingen. Informanterne fra Rygcenteret, har ingen indvendinger over for at gøre den nye henvisningsmulighed permanent. Dette er baseret på, at henvisningerne indtil videre har været relevante og af god kvalitet. Desuden påpeger hospitalslægerne, at var patienterne ikke henvist gennem kiropraktorerne, ville de i stedet være blevet henvist gennem praktisere n- de læge, derfor er der heller ingen bekymring for, at der skulle komme for mange henvisninger: Der ikke noget, der tyder på, at det giver nogen overbelastning af systemet, fordi de her patienter ville, hvis kiropraktorerne ikke selv havde kunnet henvise dem, have skrevet tilbage til egen læge, at egen læge skal henvise dem. Så det fører næppe til flere patienter, og den måde de bliver henvist på, der har det været 1 I forbindelse med henvisningsprojektet har det været aftalt af kiropraktorerne på henvisningen anfører at der er tale om en projekthenvisning, hvorefter den læge eller sekretær der modtager henvisningen på Rygcenteret lægger den til side til de læger der deltager i projektet. Denne praksis har tilsynelade n- de ikke været implementeret på Rygcenteret, så det er kun de direkte involverede læger der har sorteret henvisningerne fra til evalueringen. Hospitalslægerne kom via interviewene frem til at de øvrige henvisninger er behandlet på normal vis, som om de kom fra praktiserende læger. Det betyder at der for disse henvisninger kun er givet tilbagemeldinger til praktiserende læge. Som vi vender tilbage til i afsnittet om den tværgående kommunikation, har dette også påvirket kiropraktorernes tilfredshed med projektet og enkeltes motivation til at henvise patienter. 13

14 helt relevant. Så det er godt nok, vi har ikke nogen indvendinger, vi kan sagtens fortsætte med, at de kan henvise på den her måde. (Hospitalslæge) Dermed er der enighed blandt alle interviewede kiropraktorer og hospitalslæger om, at kiropraktorernes mulighed for direkte henvisning bør fortsætte. 2.4 Tværgående kommunikation Kommunikationen mellem kiropraktorer og Rygcenteret har været mangelfuld De interviewede hospitalslæger udtrykker, at de har stor respekt for kiropraktorernes faglighed, som betyder, at kiropraktorer er meget bedre til rygge, end den gennemsnitlige praktiserende læge. Alligevel havde flere kiropraktorer en oplevelse af, at deres faglighed ikke blev anerkendt af Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme. Som det fremgår af nedenstående citater, skyldes dette en oplevelse af manglende tilbagemeldinger, samt at henviste patienter blev sendt videre til fysioterapeuter for fortsat konservativ behandling frem for at komme tilbage til den kiropraktor, som har henvist: En anden barriere er holdningen til kiropraktik inden på Rygcenteret, som virkelig kan ødelægge, og for mit vedkommende delvist har ødelagt projektet også, det er, at jeg har flere navngivne patienter fra mine kollegaer, der har henvist, hvor de undrer sig over, at de ikke hører mere, eller at patienten ringer dem op og siger, at de har sagt på Videncenteret, at jeg ikke må komme tilbage nu. Altså, man har sendt dem ud, fordi man var usikker på: Er der noget akut i det her? Skal det ordnes kirurgisk? Kan vi fortsætte et konservativt forløb? Og så siger de ude i Videncenteret: Ej, det er ikke kirurgisk, du skal bare fortsætte konservativt, men det skal være hos fysioterapeut, du må ikke gå tilbage til kiropraktoren. Så er det svært at tage medejerskab af det her forløbsprogram, for så bliver man sådan lidt: ej, men så har jeg ikke lyst til at sende flere derud. (Kiropraktor) Jeg vil meget gerne være en aktiv del af det, men jeg har brug for, at det går begge veje. At hospitalet også sender patienter til en kiropraktor, hvis de ikke kan håndtere problemet, eller hvis de ikke er operationskrævende især de folk, der kommer fra en kiropraktor først så de må være langt bedre til at sende tilbage. (Kiropraktor) Vi drøftede oplevelsen af manglende tilbagemeldinger med de læger, som er interviewet på Rygcenteret. Det fremgik i den forbindelse (som også forklaret i fodnote 2), at der har været uklarhed omkring projektets forankring på Rygcenteret, samt om i hvor høj grad der skulle være en tværgående tovejskommunikation omkring de henviste patienter: Det er jo den normale praksis, at vi sender patienterne til konservativ behandling hos fysioterapeuter, og det har nok ikke været tydeligt for dem, der er ansvarlige for udredningen, hvilke patienter der er henvist via pilotprojektet, og derved skal 14

15 retur til den kiropraktiker, der har henvist. Det er klart en bevidsthed, man bør arbejde med at skabe, hvis indsatsen gøres permanent. (Hospitalslæge) Lægerne fortæller således, at standardproceduren på Rygcenteret er at henvise patienter til fysioterapeut, når der er brug for konservativ behandling, hvilket ses som en mulig forklaring på kiropraktorernes oplevelser af manglende tilbagemelding, og at patienterne ikke kommer retur. Desuden var en af hospitalslægerne også af den opfattelse, at kiropraktorerne først henviste, når de havde udtømt egne behandlingsmuligheder, og derfor har lægen ikke yderligere overvejet, at kiropraktorerne gerne ville have sendt patienter tilbage, når der var brug for konservativ behandling. Interviewene viser således, at der har været uklarhed omkring kommunikationen, og hospitalslægerne peger selv på, at dette bør håndteres bedre fremadrettet, så kiropraktorerne får en tilbagemelding og beholder ansvaret for patienternes konservative behandling i de tilfælde, hvor dette er relevant Kommunikationen mellem kiropraktorer og praktiserende læger I udgangspunktet var der en bekymring for, om kiropraktorernes direkte henvisningsmulighed ville svække de praktiserende lægers tovholderrolle. Derfor er der lagt vægt på, at de praktiserende læger skulle informeres, når patienterne henvises i regi af henvisningsprojektet, og det var også meningen, at interviewe de praktiserende læger i forbindelse med evalueringen 2. Det fremgår af interview med kiropraktorerne, at dette har været uproblematisk, og at de på samme måde som normalt, har sendt en epikrise til praktiserende læge, når det er klinisk relevant/når de har henvist en patient i regi af projektet. Kiropraktorerne vurderer derfor ikke, at projektet har påvirket hverken kommunikationen med praksislægerne eller praksislægernes tovholderrolle. 2 Disse interview er imidlertid fravalgt på grund af det lave antal henvisninger hvor lægerne hver især kun har haft en enkelt patient, som er henvist af kiropraktor. 15

16 3 Konklusion og anbefalinger Konklusioner Hovedkonklusionen for denne evaluering er, at de deltagende kiropraktorer og hospitalslæger, til trods for det lave antal henvisninger og det mangelfulde datagrundlag i forhold til de patienter der er henvist, er tilfredse med den direkte henvisningsmulighed. Det er således hospitalslægernes enstemmige vurdering, at henvisningerne fra kiropraktorerne er fyldestgørende, og at de overholder forløbsprogrammets retningslinjer for henvisning. Det er også på baggrund af de fagligt kvalificerede henvisninger, at hospitalslægerne ønsker at bevare kiropraktorernes direkte henvisningsmulighed. Alle interviewpersoner anbefaler derfor, at ordningen gøres permanent og udvides til hele regionen. Resultaterne matcher således de positive erfaringer med lignende ordninger bl.a. i Region Midtjylland 3, hvor en intern evaluering i 2013 konkluderede, at kiropraktorernes henvisningsmulighed ikke førte til for mange henvisninger, samt at henvisningerne var relevante og af god kvalitet. De interviewede kiropraktorer vurderer også, at udredningsforløbet optimeres, og at der spares tid og ressourcer ved at henvise relevante patienter direkte til Rygcenteret. Der er ikke noget i evalueringen, der modsiger, at dette skulle være tilfældet for de få patienter der er henvist, men omvendt er der ikke etableret et datagrundlag vedrørende de henviste patienter, som gør det muligt at foretage en systematisk vurdering af dette undersøgelse s- spørgsmål. Projektets forankring på Rygcenteret og ansvaret/behovet for tilbagemeldinger til de kiropraktorer, der har henvist patienter har været uklar. Det betyder, at en del kiropraktorer oplever kommunikationen som mangelfuld og præget af manglende viden om kiropraktikernes faglighed. Dette har i nogle tilfælde resulteret i en oplevelse af, at Rygcenteret ikke anerkender kiropraktorenes faglighed, og en mindsket motivation til at henvise patienter. Oplevelsen af manglende faglig anerkendelse er specielt udtalt i tilfælde, hvor patienter henvist af kiropraktorer ikke blev sendt tilbage ved behov for yderligere konservativ behandling, men i stedet blev sendt til en fysioterapeut Anbefalinger Kiropraktorernes behov for at kunne henvise patienter til Rygcenteret har været langt mindre end forventet, men kvaliteten af henvisningerne har været god, og forløbene bliver beskrevet som hensigtsmæssige for de få patienter, der er relevante at henvise. På den baggrund anbefaler KORA, at kiropraktorernes henvisningsmulighed hvis det i øvrigt vurderes, at omkostningerne til implementering står mål med gevinsterne videreføres på regionalt niveau. På samme måde, bør det overvejes, om der, som det fx er tilfældet i Region Midtjylland og Region Syddanmark, skal gives mulighed for, at kiropraktorer kan henvise selvstændigt til MR-skanning. Såfremt projektet sættes i drift, fremstår det også som et vigtigt opmærksomhedspunkt, at hospitalslægernes kendskab til henvisningsvejen og kiropraktorerne forbedres, sådan at lægerne bliver opmærksomme på, hvornår en patient er henvist fra kiropraktor og derefter overvejer om yderlige konservativ behandling kan varetages af en kiropraktor i stedet for en fysioterapeut. Desuden anbefaler KORA, at Rygcentrene videresender epikrisen til hen- 3 Regionshuset (2013): Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser. Viborg 16

17 visende kiropraktor, således at kiropraktoren har mulighed for at orientere sig om patientens situation og udredning, samtidig med at kommunikationen mellem Rygcenteret og kiropraktorer kan styrkes. 17

18 Bilag 1 Anvendt interviewguide Guide: Kiropraktorer og læger fra Glostrup Præsentation af interviewer og referent, samt kort præsentation af evaluering/formål med interview Formål: Erfaringsopsamling på henvisningsprojektet og perspektiver på forløbsprogrammets anvendelighed Hvorfor så få henvisninger? Hvad kan gøres fremadrettet fortsætte? Ideer til, hvordan man i så fald skulle gøre det... Indledning Spørgsmål inden vi går i gang? Præsentation af interviewdeltagere (navn, antal år som kiropraktiker) Spørgsmål til læger fra Rygcenteret: Rolle i projektet, forventninger, oplevelse af projektets relevans, opgaver og opfølgning undervejs. De henvisninger, der er kommet, har de været relevante og korrekt udfyldt? o Sammenlignet med dem I får fra PL? Er det lykkedes at nå gruppen af yngre erhvervsaktive? Hvis ja, giver det så en bedre prognose for forløbet? For eksempel i forhold til at undgå operation og senkomplikationer... Bør muligheden for direkte henvisning fastholdes? Hvad bør man være opmærksom på i den forbindelse? Kiropraktorernes viden om projektet og vurdering af relevans Hvordan er I informeret om projektet og de nye henvisningsmuligheder? Ved I nok, er der gjort nok for at klæde jer på til den nye opgave? Noget der kunne/burde være gjort anderledes? Var I med på opstartsmødet, hvor der var undervisning/præsentation af proje k- tet? Kiropraktorernes viden om forløbsprogrammet og vurdering af relevans Hvordan er I informeret om forløbsprogrammet? I hvor høj grad kender I indholdet for eksempel tidsforløbet og opgavedelingen for forløbet i primærsektor? Er indholdet relevant for jeres rolle og opgaver? Har forløbsprogrammet haft nogen betydning for jeres opgaveløsning? 18

19 Noget der kunne/burde være gjort anderledes i forhold til at klæde jer på til forløbsprogrammet/gøre det mere relevant og anvendeligt i jeres hverdag? Opsporing og henvisning relevante patienter Til dem, der har henvist: Hvilke overvejelser lå til grund for henvisningen? Har I en fornemmelse af, hvad henvisningen betød for: hurtigheden af udredningsforløbet? nogen former for tilbagemelding på henvisninger fra patienter/fra Glostrup? Til alle: Hvorfor er der så få patienter, der er henvist? OBS på nedenstående barrierer: Manglende viden? Manglende relevans at der ikke er ret mange patienter? At de ikke skal videre i systemet succes hvis man holder dem i primærsektor? At patienterne ikke vil? Private sundhedsforsikringer, der kommer projektet i forvejen? Manglende tid og opmærksomhed? Tage ansvaret: Svært at bryde rutiner placere sig selv i rollen som henviser og skrive henvisninger/er det anderledes i forhold til den kommunikation, I normalt har med egen læge? Uvant med at se sig selv som en integreret del af sundhedsvæsenet? Risikerer man at miste kunder ved at viderehenvise? Er der en gevinst for patienten ved at blive henvist til rygcenteret i Glostrup? Ville I henvise flere, hvis det bare var MR-skanning, det handlede om? Projektet går ud på at by-passe praktiserende læge vigtigt ikke at køre egen læge ud på et sidespor: Har det haft betydning for jeres tilgang til opsporing og henvisning? Det tekniske omkring henvisning Hjælp til at henvise? Nogen der aktivt har fulgt op på jeres henvisninger/manglende henvisninger? Opnåelse af rutine? Mulighed for at kontakte fx Marianne og Jonas? Afrunding Andet vi skal tage med gode råd til fremadrettede muligheder for henvisning? Pointer, der skal uddybes eller noget vi har glemt? 19

20

Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital

Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital Kongens

Læs mere

Oversigt og status målsætninger i praksisplan for kiropraktik

Oversigt og status målsætninger i praksisplan for kiropraktik 12. april 2019 Oversigt og status målsætninger i praksisplan for kiropraktik 2015-2018 Udviklingsområde 1: På borgerens præmisser Udvikling af patienttilfredshedsundersøgelser Målsætning: at der i planperioden

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Skottenborg 26 DK-8800

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Praksisplan på kiropraktorområdet

Praksisplan på kiropraktorområdet Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 08/4014 Dato: 8. oktober 2009 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E-mail: Christine.Lund.Momme@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631679 Notat

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Status på implementering af praksisplan for fysioterapi

Status på implementering af praksisplan for fysioterapi Årlig status, november 2016 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Status på implementering af praksisplan for fysioterapi Årlig statusrapport for året 2016 af Praksisplan for fysioterapi

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Evaluering af Region Hovedstadens implementering af forløbsprogram for lænderyglidelser

Evaluering af Region Hovedstadens implementering af forløbsprogram for lænderyglidelser Martin Sandberg Buch, Christina Holm-Petersen og Eigil Boll-Hansen Evaluering af Region Hovedstadens implementering af forløbsprogram for lænderyglidelser Evaluering af Region Hovedstadens implementering

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams

Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering

Læs mere

Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017

Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017 Implementeringshandleplan for 2017, november 2016 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark

Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark - Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk

Læs mere

Anbefalinger til Implementeringsindsats på lænderygområdet

Anbefalinger til Implementeringsindsats på lænderygområdet Anbefalinger til Implementeringsindsats på lænderygområdet Afrapportering fra tværsektoriel arbejdsgruppe vedr. implementering af forløbsprogram for lænderygsmerter Region Midtjylland De midtjyske kommuner

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Tværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser

Tværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Tværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser Hospitalsenheden Vest og almen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering 21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Temagruppen om forebyggelse. Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse

Temagruppen om forebyggelse. Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Temagruppen om forebyggelse DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse Tid: Fredag

Læs mere

Midtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019

Midtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019 Midtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019 1 Indhold Introduktion... 3 Baggrund... 3 Økonomi... 4 Status... 4 Akkreditering, status og resultater... 4 Tabel 2: Antal mangler pr. klinik... 6 Introkurser

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling

Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Evalueringen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren

Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren Udvidet Rygudredning Revision kvalitetsudviklingsdatabasen FysDB Ny forskning Stratificering af lænderygpatienter: STarT9 v.

Læs mere

Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen

Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen Nærværende aftale er en revideret udgave af den indgåede aftale af 24.10.2012. Ændringer i aftalen vedrører de respondenter, der indgår i undersøgelsen,

Læs mere

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Redegørelse Fod på Fald 2009

Redegørelse Fod på Fald 2009 Redegørelse Fod på Fald 2009 Et samarbejdsprojekt mellem Ældreområdet i Rudersdal Kommune, almen praksis i Rudersdal Kommune samt Faldklinikken på Gentofte Hospital. Udarbejdet af: Joan Radoor Bendix,

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4 Evalueringsrapport Nedlukning af Videobaseret udskrivningskonference Telemedicinsk forebyggelsesprojekt på Frederikssund Hospital afd. B1/B2 i samarbejde med Halsnæs Kommune og praktiserende læger. Indhold

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sundhed og omsorg 2012

Sundhed og omsorg 2012 Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Referat fra møde i genoptræningsgruppen den 1. april 2016

Referat fra møde i genoptræningsgruppen den 1. april 2016 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde i genoptræningsgruppen den 1. april 2016 Deltagere: Inger Buhl

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Beslutning: Dagsorden godkendt. Punkt til Evt.: Orientering om fotos i røntgenafdeling.

Beslutning: Dagsorden godkendt. Punkt til Evt.: Orientering om fotos i røntgenafdeling. Økonomi- og Planlægningsafdelingen REFERAT Møde i: Sundhedsfagligt Råd, Mammakirurgi Dato: 5. oktober 2012 Kl.: 13.30 15.00 Sted: Henrik Flygers kontor, Herlev Hospital Deltagere: Vicedirektør Marie Nonnemann

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere