Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde"

Transkript

1 Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen for lys er relevant når bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 3. Stimuleret absorption er når et atom henfalder fra en exciteret tilstand under udsendelse af en foton et atom absorberer en foton og bringes i en exciteret tilstand en foton passerer tæt forbi et atom og afbøjes 4. Laser er et akronym for light as a source of emitted radiation light atoms in states excited by radiation light amplification by stimulated emission of radiation 5. En lasers resonator består af To parallelle spejle Et materiale der kan bringes i en exciteret tilstand Lasermaterialet, et lampe til pumpning og to parallelle spejle

2 6. En populationsinversion er når Flertallet af atomerne eller molekylerne i et bestemt materiale befinder sig i grundtilstanden Flertallet af atomerne eller molekylerne i et bestemt materiale befinder sig i en exciteret tilstand der er ca. lige mange atomer eller molekyler i grundtilstanden som i exciterede tilstande 7. Under normale omstændigheder befinder de fleste atomer i et materiale sig i Grundtilstanden Den første exciterede tilstand Forskellige exciterede tilstande 8. For at opnå en populationsinversion i en 3 niveau model kræves at mere end en fjerdedel af atomerne bringes i en exciteret tilstand mere end halvdelen af atomerne bringes i en exciteret tilstand mere end trefjerdedele af atomerne bringes i en exciteret tilstand 9. I en 4 niveau model vil populationsinversionen ofte finde sted mellem grundtilstanden og den første exciterede tilstand grundtilstanden og den øverste exciterede tilstand to exciterede tilstande 10. Beers absorptionslov beskriver hvordan lysets intensitet aftager lineært på vej gennem et materiale aftager eksponentielt på vej gennem et materiale forstærkes på vej gennem et materiale

3 11. Forklar begrebet stimuleret emission. 12. Forklar begrebet pumpning. 13. Forklar hvorfor man under normale omstændigheder ikke kan skabe en populationsinversion i et materiale med kun to energiniveauer. 14. Forklar hvordan antallet af fotoner i et materiale med populationsinversion forstærkes ved stimuleret emission. 15. Angiv forskellige måder hvormed man kan pumpe energi ind i et materiale for at opnå en populationsinversion. 16. I en 4 niveau model kan opnås en populationsinversion selvom mere end halvdelen af atomerne befinder sig i grundtilstanden. Forklar hvorfor.

4 17. Forklar hvordan intensiteten af lys på gennem et materiale med en populationsinversion kan forstærkes. 18. Hvad er betingelsen for at opnå stående bølger mellem en laserresonators spejle? Rubinlaseren 19. Rubinkrystallen indeholder en lille mængde Mo 3+ ioner Cr 3+ ioner 20. Rubinlaseren er en 3 niveau laser 4 niveau laser 21. Beskriv opbygningen af en rubinlaser (lasermaterialet, pumpemekanismen, resonatoren). Helium neon laseren 22. HeNe laseren er en 3 niveau laser 4 niveau laser

5 23. Laserovergangene foregår i Heliumatomerne Neonatomerne 24. Beskriv pumpemekanismen i en HeNe laser. Kapitel 3. Laserlysets specielle egenskaber 25. At lys er monokromatisk betyder at det indeholder kun én farve lyset er en blanding af lys med forskellige farve det er udsendes i en stråle 26. Linjebredden fortæller noget om diameteren af laserstrålen hvor retningsbestemt strålen er i hvor høj grad lyset fra en laser er monokromatisk 27. Tidslig kohærens for en lysbølge betyder at alle bølgetoppene er regelmæssigt placeret langs bølgen, dvs. der er ingen afbrydelser i bølgen bølgen har en endelig længde og er dermed tidsmæssigt afgrænset bølgelængden er en funktion af tiden

6 28. En laserstråles divergensvinkel fortæller noget om hvilken vinkel strålen forlader laseren med hvor meget strålens diameter øges ved udbredelse hvordan resonatorens spejle afviger fra at være fuldkommen parallelle 29. Q switching handler om kvaliteten af spejlene i resonatoren at skifte mellem forskellige pumpemekanismer at gøre lasere pulsede 30. Forklar hvorfor lyset fra en laser aldrig er fuldstændigt monokromatisk. 31. Forklar hvad det vil sige, at laserlys er kohærent. 32. Forklar hvordan et speckle mønster opstår. 33. Hvordan anvendes lasere til at bestemme afstanden til Månen?

7 Kapitel 4. Faststof og halvlederlasere 34. To energiniveauer kaldes udartede (eller degenerede) hvis de er ens, dvs. repræsenterer samme mængde energi begge indgår i energiniveaudiagrammet for et bestemt atom eller molekyle der kan forekomme overgange mellem niveauerne ved udsendelse eller absorption af en foton (optiske overgange) 35. Forbudte tilstande er energiniveauer hvorimellem der ikke kan forekomme optiske overgange repræsenterer tilstande som ingen elektroner kan have er det samme som antibindnings niveauer 36. Fermeenergien for et halvledermateriale er det niveau der adskiller besatte tilstande fra tomme tilstande (ved 0 K) det samme som grundtilstanden det niveau der svarer til det laveste antibindings niveau 37. Et hul i valensbåndet i et halvledermateriale er en enkelt forbudt tilstand en elektron i toppen af valensbåndet en tom plads, der kan skyldes at en elektron er exciteret til ledningsbåndet 38. En n type halvleder er kendetegnet ved den er dopet med atomer, der giver ekstra negative ladninger den er dopet med atomer, så der opstår løst bundne huller den er dopet med acceptor atomer

8 39. En pn overgang er en bestemt overgang mellem energiniveauer i et atom en diode sammensat af en n type og en p type halvleder en rekombination af en elektron og et hul 40. Spændingsforskellen (ikke den pålagte) over en pn overgang skyldes de positive og negative ladninger fra hhv. acceptor og doneratomerne bevægelse af elektroner i n type delen udefrakommende faktorer 41. Spændingsforskellen (ikke den pålagte) over pn overgangen bevirker at elektroner i ledningsbåndet bevæger sig mod bunden af dette huller i valensbåndet bevæger sig mod toppen af dette ledningsbåndet og valensbåndet bøjer i pn overgangen 42. En kraftig doping af pn overgangen bevirker at valens og ledningsbånd ikke bøjer i overgangen Fermienergien kommer til at lægge i valensbåndet og ledningsbåndet i hhv. p type delen og n type delen Fermienergien bøjer i overgangen 43. Hvad er årsagen til at der opstår energibånd i faste stoffer? 44. Beskriv hvad valensbåndet og ledningsbåndet i et halvledermateriale er.

9 45. Beskriv hvad der sker med elektronen og hullet, når en foton exciterer en elektron fra valensbåndet til ledningsbåndet. 46. Forklar hvordan et donoratom påvirker energiniveauerne i en halvleder. 47. Hvad vil det sige at en elektron og et hul rekombinerer? 48. Beskriv virkningen af en pålagt spændingsforskel på en kraftigt dopet pn overgang. Halvlederlasere specielle typer 49. Hvordan opnås lysledervirkning i en homojunktion laser? 50. Hvad er forskellen på en homojunktion laser og en dobbelt hetero laser?

10 51. Hvad er fordelen ved en dobbelt hetero laser frem for en homojunktion laser? Kapitel 5. Laser og lysleder som kommunikationsværktøj 52. Et materiales brydningsindeks angiver lysets fart i materialet defineres som forholdet mellem lysets fart i vakuum og lysets fart i materialet fortæller noget om materialets evne til at transmittere lys 53. At lyset brydes betyder at lyset ændrer retning ved overgangen mellem to materialer alt lyset reflekteres ved overgangen mellem to materialer alt lyset transmitteres ved overgangen mellem to materialer 54. Snells lov angiver en sammenhæng mellem brøkdelen af transmitteret lys og brøkdelen reflekteret lys ved overgangen mellem to materialer fortæller hvor stor en del af lys der transmitteres ved overgangen mellem to materialer handler om vinklerne ved lyset brydning i overgangen mellem to materialer 55. For optiske fibre gælder at alt lys der sendes ind fiberens ene ende kommer ud af den anden ende der findes en maksimal vinkel (αmax), hvormed lys må sendes mod fiberens ende, hvis det skal totalreflekteres i fiberen totalrefleksion i fiberen er uafhængig af vinkel hvormed lyset sendes ind fiberen

11 56. Begrebet numerisk apertur (NA) bruges som et mål for den maksimalt acceptable vinkel for, at lys kan slippe ind i et optisk system graden af totalrefleksion i fiberen forholdet mellem kappens og kernens brydningsindeks 57. I optisk kommunikation sendes information vha. forskel i bølgernes amplitude forskel i bølgernes længde binær kode; er lyset til stede (1) eller ej (0) 58. Tabet i en optisk fiber angives som regel i db db pr. km W/m 2 pr. m 59. Bit raten (BR) angiver hvor hurtigt data kan sendes (bits pr. sekund) hvor stor intermode dispersion der er i en bestemt fiber hvordan de transmitterede bits ændres af materiale dispersion 60. Fotoniske krystalfibre er kendetegnet ved at der er ingen absorptionstab i disse fibre fiberkernen indeholder luftkanaler i fiberens længderetning fiberkappen indeholder luftkanaler i fiberens længderetning 61. Forklar begrebet totalrefleksion.

12 62. Beskriv opbygningen af en optisk fiber. I din beskrivelse skal ordene kerne, kappe, brydningsindeks og totalrefleksion indgå. 63. Hvad er forskellen på en multimode og en singlemode fiber? 64. Beskriv betingelsen for en ledet mode i en fiber (brug gerne en skitse). 65. Forklar hvordan en bøjet fiber giver anledning til tab af det lys, der transmitteres i fiberen. 66. Forklar begrebet intermode dispersion. 67. Forklar begrebet materiale dispersion.

13 68. Beskriv opbygningen af en fiberlaser. Kapitel 6. Refraktionskirurgi 69. En linses brændvidde defineres som afstanden mellem linsens to brændpunkter afstanden fra midten af linsen til brændpunktet tykkelsen af linsen på det tykkeste sted 70. Linsestyrke defineres som hårdheden af linsen linsens krumningsdiameter 1 delt med brændvidden 71. Ved nærsynethed dannes fokus foran nethinden lige på nethinden bag ved nethinden 72. Sendes synligt laserlys ind i et øje vil lyset absorberes i hornhinden absorberes i glaslegemet absorberes i nethinden 73. Beskriv hvad en samlelinse og en spredelinse er (lav evt. en skitse).

14 74. Forklar kort hvad der forstås ved brydningsfejl og bygningsfejl i et øje. 75. Beskriv kort proceduren i en LASIK operation. Excimerlaseren 76. Excimerlaserens energiniveauer adskiller sig på et væsentligt punkt fra andre typer af lasere. Hvilket? Kapitel 7. Lasersvejsning 77. Nævn nogle af ulemperne ved almindelig lysbuesvejsning. 78. Hvad er forskellen på lasersvejsning og laserhybridsvejsning? 79. Hvilke fordele og ulemper er der ved hhv. lasersvejsning og laserhybridsvejsning?

15 80. Hvorfor kan strålen fra en CO2 laser ikke bringes til svejseemnet via en optisk fiber? 81. Der anvendes to forskellige metoder til at fokusere laserstrålen ved svejseemnet. Nævn disse. Nd:YAG laseren 82. Det er overgange i Yttrium ionerne, der giver laseraktivitet. Nd3+ ionerne, der giver laseraktivitet. 83. Hvad er lasermaterialet i Nd:YAG laser og hvordan foregår pumpningen? CO2 laseren 84. Beskriv CO2 molekylets forskellige vibrationer. 85. Forklar pumpemekanismen i en CO2 laser.

16 Kapitel 8. Optisk kohærens tomografi 86. Hvad kan man bruge optisk kohærens tomografi til? 87. Skriv 5 stikord der passer på Micelsoninterferometrets virkemåde. 88. Hvorfor er det godt at bruge en lyskilde med en kort kohærenslængde i optisk kohærens tomografi? 89. Når OCT teknikken bruges til at lave et dybdebillede ét sted på en vævsprøve sker det ved, at lyspulser reflekteres fra forskellige lag i vævsprøven. Hvad sker der herefter med de reflekterede lyspulser?

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave

Læs mere

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel: Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel

Læs mere

Lysledere og internettet Introduktion

Lysledere og internettet Introduktion Lysledere og internettet Introduktion Steffen Videbæk Fredsgaard Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Indhold 1 Kommunikation 3 1.1 Bits og bytes................................ 3 1.2 Signaler

Læs mere

LASERTEKNIK. Torben Skettrup. Polyteknisk Forlag. 5. udgave

LASERTEKNIK. Torben Skettrup. Polyteknisk Forlag. 5. udgave LASERTEKNIK 5. udgave Torben Skettrup Polyteknisk Forlag Laserteknik Copyright 1977 by Torben Skettrup and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1977 2. udgave, 1. oplag 1979 3. udgave, 1. oplag 1983

Læs mere

Atomare elektroners kvantetilstande

Atomare elektroners kvantetilstande Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

oftalmolog 20 J uni 2010 Lasere i oftalmologien

oftalmolog 20 J uni 2010 Lasere i oftalmologien oftalmolog 0 J uni 00 Lasere i oftalmologien Af Martin Vinten og Per Nellemann Laserlyskilder indgår i mange øjenlægers daglige arbejde. Laseren er det mest betydningsfulde optiske apparat, der er udviklet

Læs mere

fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang

fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Superkontinuumgenerering - den ultimative hvidlyskilde af Michael Frosz

Læs mere

Litteratur. En lille smule atomfysik. Billeddannende Fysik ST5 Noter til forelæsning 4. afsnit 39.4; 42.1-3+9-10 (SJ).

Litteratur. En lille smule atomfysik. Billeddannende Fysik ST5 Noter til forelæsning 4. afsnit 39.4; 42.1-3+9-10 (SJ). Litteratur afsnit 39.4; 42.1-3+9-10 (SJ). kapitel 2 (WV) (ikke sektion 2.2 "Optical Parameters") Optical Coherence Tomography; Principles and Applications http://www.sciencedirect.com/science/book/9780121335700

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 4/4 Side 1 af 11 Lysets bølgeegenskaber og lasere

Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 4/4 Side 1 af 11 Lysets bølgeegenskaber og lasere Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 4/4 Side af Sidste gang: Optisk billeddannelse i strålegangstilnærmelsen. I dag: Vil vi sætte os ud over strålegangstilnærmelsen og beskrive lysfænomenerne diffraktion,

Læs mere

Anvendelse og udbredelse

Anvendelse og udbredelse Anvendelse og udbredelse Laserskæringen har overtaget en stor del arbejde fra bl.a. de traditionelle stanse-, lokke-, flamme- og plasmaskæremaskiner. Laserskæring er karakteristisk ved: - materialet påvirkes

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

144 Nanoteknologiske Horisonter

144 Nanoteknologiske Horisonter 144 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 10 Nanofotonik kaster lys over fremtiden Fysik Nanofotonik kaster lys over fremtiden Per Lunnemann Hansen, Mads Lykke Andersen, Mike van der Poel, Jesper Mørk, Institut

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Elektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen

Elektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen Elektromagnetisme 14 Side 1 af 1 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter samt sammenhængen mellem disse felter og de feltskabende ladninger

Læs mere

Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 3/4 Side 1 af 12 Optisk billeddannelse

Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 3/4 Side 1 af 12 Optisk billeddannelse Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 3/4 Side 1 af 12 Sidste gang: I dag: Interferens og lysbølger, herunder refleksion og brydning. vha. spejle og linser, herunder kameraets og øjets virkemåde (afs. 36.1-2,

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Måling af spor-afstand på cd med en lineal

Måling af spor-afstand på cd med en lineal Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde

Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 16, 2015 Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde Frosz, Michael Henoch; Bang, Ole Published in: Optiske Horisonter

Læs mere

fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe

fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre; Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe Kapitel 2 Kvanteoptik i et farvet vakuum Anvendelser af nanoteknologi

Læs mere

Indhold. Doppler effekten for lyd. v O

Indhold. Doppler effekten for lyd. v O Læs 17.4,18.1+7, 37.1-+5-6, 38.6 (de første -3 sider om polarisering), 39.4 (kun det sidste afsnit om Dopplereffekten) Indhold Indhold...1 Doppler effekten for lyd... 1 Blood flow måling med ultralyd...

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

Lys Partikel- eller bølgemodel figur 1. En representation af en linear polariseret elektromagnetisk bølge som bevæger sig i x

Lys Partikel- eller bølgemodel figur 1. En representation af en linear polariseret elektromagnetisk bølge som bevæger sig i x Vi skal snakke om lys generelt. Først som elektromagnetiske bølger for at få sammenhængen med bølgelæren vi havde i sidste lektion og elektromagnetismen fra sidste år(34.1-2+6 SJ6.ed, 34.2-3+7 SJ7.ed).

Læs mere

Afsnittet her handler om, hvordan man finder ud af, om man har råd til at købe det nødvendige måleudstyr eller ej.

Afsnittet her handler om, hvordan man finder ud af, om man har råd til at købe det nødvendige måleudstyr eller ej. FIberMÅlerUDStYr Fibermåleudstyr Afsnittet her handler om, hvordan man finder ud af, om man har råd til at købe det nødvendige måleudstyr eller ej. Det er væsentligt af man fra starten af sine indkøb vurderer,

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner Fagområde: Eksperimentel optik Ud over de specifikke projekter i listen over bachelorprojekter har Ionfældegruppen løbende gang i nye aktiviteter

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Laserkrystaller. - en klar fordel

Laserkrystaller. - en klar fordel Laserkrystaller - en klar fordel Af Jan Thøgersen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet Et kig i krystalkuglen viser, at fremtiden for laserkrystaller i er lys. På verdens største lasermesse, Laser 2005,

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

Laserfysik gennem eksperimenter

Laserfysik gennem eksperimenter Laserfysik gennem eksperimenter Af Jes Henningsen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Artiklen beskriver en serie eksperimenter der kan udføres med den samme helium-neon laser, og som kan danne

Læs mere

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:

Læs mere

Lærebogen i laboratoriet

Lærebogen i laboratoriet Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,

Læs mere

[Skriv tekst] [10 ting du bør vide før du investerer i. en terapeutisk laser]

[Skriv tekst] [10 ting du bør vide før du investerer i. en terapeutisk laser] 2015 [Skriv tekst] [10 ting du bør vide før du investerer i en terapeutisk laser] 1. Korrekt dosering Effekten af laserterapi følger den såkaldte Arndt-Schultz lov, en dosis-respons kurve, der indikerer,

Læs mere

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

Se LYSET. Om lys, energi og klima. Af Dan Friis.

Se LYSET. Om lys, energi og klima. Af Dan Friis. 1 Se LYSET Om lys, energi og klima. Af Dan Friis. 1 2 Forord: Verden er et forunderligt sted at leve og opholde sig, og jo mere man ved om den, jo mere indviklet og kompleks bliver den. Det kan derfor

Læs mere

fran venstre; Michael Galili og Leif Katsuo Oxenløwe. Hans Christian Hansen Mulvad ses i den lille boks i midten.

fran venstre; Michael Galili og Leif Katsuo Oxenløwe. Hans Christian Hansen Mulvad ses i den lille boks i midten. fran venstre; Michael Galili og Leif Katsuo Oxenløwe. Hans Christian Hansen Mulvad ses i den lille boks i midten. Kapitel 10 Meldinger fra derude hvor elektronikken ikke kan bunde At bryde terabit/s muren

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november 2008 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med i alt 17 spørgsmål. Bemærk at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Atomure og deres anvendelser

Atomure og deres anvendelser Atomure og deres anvendelser Af Anders Brusch og Jan W. Thomsen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet De mest præcise målinger i fysikken laves i dag ved hjælp af atomure, hvor man kan undersøge

Læs mere

Linseoperation for nærsynethed og langsynethed

Linseoperation for nærsynethed og langsynethed Linseoperation for nærsynethed og langsynethed Øjenafdeling J Nørrebrogade 44 8000 Århus C Hvorfor bruger vi briller? For at se skarpt skal vi have et skarpt billede på nethinden. Hvis vi skal se godt

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

ReLEx smile Skånsom synskorrektion - patientinformation

ReLEx smile Skånsom synskorrektion - patientinformation ReLEx smile Skånsom synskorrektion - patientinformation 2 At se er at leve Vores øjne er vores vigtigste sanseorgan. Menneskets hjerne får over 80 % af sine oplysninger gennem synssansen. Vores øjne er

Læs mere

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Den geometriske optik Den såkaldte geometriske optik beskæftiger sig med hvordan lys, betragtet som stråler, kan forårsage billeddannelse. I denne teori er begreber

Læs mere

fra venstre: Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva

fra venstre: Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva fra venstre: Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva Kapitel 1 Brydninger Nye optiske materialer med nanostrukturer klæder lyset på til at bryde grænser af Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva Optikken

Læs mere

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3 Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning

Læs mere

LED-tEknoLogi En introduktion

LED-tEknoLogi En introduktion DEL 2 undervisningsmateriale til ELEvEn undervisningsforløb til fysik b (og A) LED-tEknoLogi En introduktion niels iver Winstrup nielsen & Jens Jacob thomsen indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1 Hvorfor

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

Valg af endoskop. Stift eller fleksibel?

Valg af endoskop. Stift eller fleksibel? Hawkeye endoskoper Valg af endoskop Stift eller fleksibel? Stive endoskoper giver en meget bedre billedkvalitet, er nemmere at bruge og mindre kostbare end fleksible endoskoper af samme kvalitet. Vælg

Læs mere

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse: Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:

Læs mere

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Hvad er en OTDR Backscattered lys Pulse input Hvad er en OTDR? En OTDR er et instrument, der analyserer lys tabet i en optisk fiber og benyttes til at

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Operation. eller briller/kontaktlinser

Operation. eller briller/kontaktlinser Operation eller briller/kontaktlinser Indhold 4 7 8 9 9 10 Billeddannelsen på nethinden Øjets brydning Operation for brydningsfejl Risiko Hvem kan opereres? Hvem betaler? Øjenforeningens mission: Hjælpe

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Patientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser

Patientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Patientinformation Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Få fokus på dit syn Et godt syn er en vigtig del af din livskvalitet. At kunne se giver

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

LED-tEknoLogi En introduktion

LED-tEknoLogi En introduktion DEL 2 undervisningsmateriale til ELEvEn undervisningsforløb til fysik b (og A) LED-tEknoLogi En introduktion niels iver Winstrup nielsen & Jens Jacob thomsen indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1 Hvorfor

Læs mere

fra venstre: Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemand Hansen

fra venstre: Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemand Hansen fra venstre: Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemand Hansen Kapitel 3 Nanoteknologi i masseproduktion Halvledere, lasere og avancerede optiske komponenter af Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemann

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Operation. eller briller/kontaktlinser

Operation. eller briller/kontaktlinser Operation eller briller/kontaktlinser Indhold 4 4 7 8 8 9 9 10 12 13 14 16 18 20 Billeddannelsen på nethinden Brydningsfejl Øjets brydning Operation for brydningsfejl Resultater Risiko Hvem kan opereres?

Læs mere

Polarisering. Et kompendie om lysets usynlige egenskaber

Polarisering. Et kompendie om lysets usynlige egenskaber Polarisering Et kompendie om lysets usynlige egenskaber Hvad er polarisering? En bølge kan beskrives på mange måder. Den har en bølgelængde, en frekvens, en hastighed, en amplitude og en bevægelsesretning.

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys

Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Dagens lektion handler om lys, der på den ene side er en helt central del af vores dagligdag, men hvis natur på den anden side er temmelig fremmed for de fleste af os. Det

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2

Læs mere

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

A14 4 Optiske egenskaber

A14 4 Optiske egenskaber A4 4 Optiske egeskaber Brydigsideks Når lys træffer e græseflade mellem to materialer, kastes oget af lyset tilbage (refleksio), mes oget går igeem græseflade med foradret retig (brydig eller refraktio).

Læs mere

Naturvidenskab. Undersøgelse af mulighederne for kommunikation med superluminale hastigheder ved brug af en FTIRopstilling. Forskerspirer 2011

Naturvidenskab. Undersøgelse af mulighederne for kommunikation med superluminale hastigheder ved brug af en FTIRopstilling. Forskerspirer 2011 Naturvidenskab Undersøgelse af mulighederne for kommunikation med superluminale hastigheder ved brug af en FTIRopstilling Forskerspirer 2011 Superluminal udbredelse af lys? Lys, der udbreder sig re end

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere