Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Mere om unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Mere om unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning"

Transkript

1 Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Mere om unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

2 Mere om unges alkoholvaner i Danmark 2014 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Fuld af liv -kampagnes evalueringsenhed ved: Anne Sofie Christensen Analyse- og evalueringskonsulent, cand.scient.san.publ. (Folkesundhedsvidenskab) Ansvarlig kontaktperson for denne kortlægning kan kontaktes på asc@cancer.dk og tlf.: Christina Schiøth Studentermedhjælper, stud.scient.san.publ. (Folkesundhedsvidenskab) Christine Lind Behrens Analyse- og evalueringskonsulent, cand.scient.san.publ. (Folkesundhedsvidenskab) Uddrag, herunder figurer og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Christensen AS, Schiøth C & Behrens CL Mere om unges alkoholvaner i Danmark 2014 Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2015 Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse & Oplysning Strandboulevarden København Ø Tlf.: Rapporten findes udelukkende i elektronisk form og er tilgængelig via Forside: Colourbox ISBN: Copyright Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) September 2015 Alle rettigheder forbeholdes. 1

3 Forord De fleste danskere ved, at alkohol er sundhedsskadeligt og forbundet med øget risiko for ulykker, men for mange er det en overraskelse, at alkohol er kræftfremkaldende. Faktisk har alkohol siden 2007 været på WHO s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende, og mindst 5 % af alle kræfttilfælde i Danmark skyldes alkohol. Danske unges alkoholforbrug har været faldende i de seneste år, men forbruget er stadig højt sammenlignet med resten af Europa, og derfor har Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i 2014 igangsat kampagnen Fuld af liv. Det er en bredspektret oplysningskampagne, som har til formål at nedsætte alkoholforbruget blandt unge og dermed lægge grunden for en sundere alkoholkultur i Danmark. I efteråret 2014 offentliggjorde Fuld af liv -kampagnen rapporten Unges alkoholvaner i Danmark 2014, der belyste åriges viden, holdninger og adfærd i forhold til alkohol. Denne rapport belyser nye aspekter af unges forhold til alkohol og skal derfor ses som et supplement til rapporten fra I rapporten får vi blandt andet et indblik i, hvilken rolle alkohol spiller for unge i deres sociale liv. Med denne viden kan både Fuld af liv -kampagnen og resten af Danmark blive klogere på, hvad der skal til for at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark, hvor unge ikke presses til at drikke alkohol, hvis de ikke har lyst, og hvor unge kan drikke mindre og opleve mere. Være fulde af liv i stedet for bare fulde. Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne Fuld af liv, september

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 4 Konklusioner og anbefalinger Indledning Binge drinking blandt unge årige Unges kendskab til alkoholforbrug blandt danske unge Oplevet pres til at drikke Popularitet, fester og alkohol Unges kendskab til sammenhængen mellem alkohol og kræft Metode Litteratur

5 Sammenfatning Binge drinking blandt årige To ud af tre årige har drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed (binge drinking) mindst én gang i løbet af den seneste måned. Unges kendskab til alkoholforbrug blandt danske unge De fleste årige tror, at danske unge drikker mere, end de reelt gør. Ifølge en rapport fra Fuld af liv -kampagnen er det ca. 20 % af de årige, der drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser på maksimum 7 genstande pr. uge for kvinder og maksimum 14 genstande pr. uge for mænd (1). Men spørger man de årige, mener 56 %, at det er 50 % eller flere af de årige, der drikker over lavrisikogrænserne. Oplevet pres til at drikke 42 % af de årige har oplevet at blive presset til at drikke alkohol, og 34 % har prøvet det flere gange. Kun 55 % af dem, der er blevet presset flere gange, kan altid sige fra, når de presses til at drikke alkohol. 30 % af de årige har selv prøvet at presse andre til at drikke alkohol. Popularitet, fester og alkohol Flertallet af de årige er enige eller meget enige i udsagnet, at alkohol gør det lettere at være en del af fællesskabet (76 %), og at alkohol gør fester sjovere (75 %). Samtidig er flertallet uenige/meget uenige i, at det giver status blandt vennerne at drikke alkohol (72 %), og at det er de mest populære i deres omgangskreds, der drikker mest (70 %). Der er lige mange, der er uenige (45 %) og enige (46 %) i, at dem, der ikke drikker, ofte er lidt udenfor. Unges kendskab til sammenhængen mellem alkohol og kræft 44 % af de årige mener, at alkohol kan øge risikoen for kræft. 4

6 Konklusioner og anbefalinger Konklusion De fleste årige tror, at danske unge drikker mere, end de reelt gør. Ifølge tal fra Fuld af liv - kampagnen drikker ca. 20 % af de årige over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser på maksimum 7 genstande pr. uge for kvinder og maksimum 14 genstande pr. uge for mænd. Men spørger man de årige, mener 56 %, at det er 50 % eller flere af de årige, der drikker over lavrisikogrænserne. Anbefaling Det er vigtigt at få italesat, at det ikke er normen blandt unge at drikke for meget alkohol. På den måde kan det forhåbentligt undgås, at unge føler sig presset til at drikke meget alkohol, fordi de tror, at alle andre unge gør det. Konklusion Drikkepres er ret udbredt blandt danske unge. 42 % har oplevet at blive presset til at drikke alkohol, mens 30 % selv har prøvet at presse andre. 44 % af dem, der har oplevet at blive presset, angiver, at de ikke altid kan sige fra over for presset. Anbefaling Det er vigtigt at arbejde for en alkoholkultur, hvor det er nemt og naturligt at sige nej tak til alkohol. Ingen bør drikke alkohol, fordi de føler sig presset til det. Konklusion Mange unge oplever, at alkohol er med til at gøre fester sjovere og gøre det lettere at være en del af fællesskabet til fester. Til gengæld er det de færreste, der mener, at det er de mest populære, der drikker mest, og at det giver status at drikke alkohol til fester. Anbefaling Der bør fokuseres på at skabe fællesskab omkring andet end alkohol, når unge går til fest, og at vise, at man kan have det sjovt til fester, selvom man drikker mindre eller kun drikker alkoholfri drikkevarer. Samtidig skal vi fortsat sætte fokus på fordelene ved at drikke mindre. Konklusion 44 % af de årige ved, at alkohol er kræftfremkaldende. Anbefaling Selvom de fleste unge ikke bekymrer sig om kræft og andre sygdomme, der kan komme ude i fremtiden, bør de stadig på den ene eller anden måde informeres om, at alkohol er kræftfremkaldende, så de kan træffe valg om deres alkoholforbrug på et oplyst grundlag. 5

7 1. Indledning I denne rapport kortlægges unges viden, holdninger og adfærd i forhold til alkohol i Danmark i Rapporten belyser aspekter ved unges alkoholvaner, der ikke er belyst i rapporten Unges alkoholvaner i Danmark 2014 en kortlægning, og er således et supplement til denne. Rapporten Unges alkoholvaner i Danmark 2014 en kortlægning kan læses på under Rapporter og forskning. Formålet med rapporten her er at give offentligheden herunder politikere, journalister og meningsdannere et indblik i unges viden, holdninger og adfærd i forhold til alkohol. Rapportens resultater vil desuden blive anvendt af Fuld af Liv -kampagnen til at planlægge den fremtidige kampagneindsats. Rapporten er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens evalueringsenhed. Baggrund Alkohol er sundhedsskadeligt og forbundet med både ulykker og over 60 forskellige sygdomme samt ca årlige dødsfald i Danmark (2, 3). Alkohol er én af de førende risikofaktorer for sygelighed, funktionsnedsættelse og dødelighed (4). Alkohol og kræft Alkohol har siden 2007 været på WHO s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende for mennesker (5). Alkohol øger risikoen for kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen, og risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages. I Danmark er mindst 8 % af kræfttilfælde blandt mænd og mindst 3 % af kræfttilfælde blandt kvinder forårsaget af alkohol (6). Det svarer til, at mindst danskere hvert år rammes af kræft som følge af deres alkoholforbrug. Ca af disse er mænd og ca. 500 er kvinder. Alkoholvaner grundlægges i ungdommen Unge er særligt sårbare over for alkohol. Ud over ofte at være fysisk mindre udviklede end voksne, mangler unge erfaringer med at drikke og viden om virkningen af alkohol, og desuden kan unge have svært ved at vurdere eller regulere, hvor meget de bør drikke (2). Unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, har en større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne (7, 8), og en tidlig alkoholdebut øger risikoen for alkoholafhængighed og dermed alkoholrelaterede sygdomme senere i livet (9-11). For hvert år alkoholdebuten udskydes efter det fyldte 14. år, reduceres risikoen for afhængighed med 14 % (10). 6

8 Unges alkoholvaner i Danmark Ifølge rapporten om unges alkoholvaner 2014 har næsten alle årige (93 %) prøvet at drikke en genstand, mens 82 % har prøvet at være fulde. 68 % af de årige har drukket mindst to gange inden for den seneste måned, og 60 % har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed mindst én gang inden for den seneste måned (1). En undersøgelse fra 2011, baseret på data fra 36 europæiske lande, viser desuden, at 37 % af danske årige har drukket sig fulde mindst én gang i løbet af den seneste måned. Det er mere end i noget andet europæisk land, hvor det gennemsnitligt er 17 % af de unge, der har drukket sig fulde indenfor den seneste måned (12). Alkoholkampagnen Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne Fuld af liv blev igangsat i 2014 og har tre overordnede målsætninger: 1. Unge skal starte med at drikke alkohol senere: Andelen af de 15-årige, der har prøvet at drikke alkohol, skal nedsættes med 20 % senest i Unge skal drikke mindre: Det ugentlige alkoholforbrug for de årige skal nedsættes med 20 % senest i Færre unge skal drikke sig fulde: Andelen af de årige, der hver måned drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed (binge drinking), skal nedsættes med 20 % i Et supplement til en tidligere rapport I september 2014 offentliggjorde Fuld af liv -kampagnen rapporten Unges alkoholvaner i 2014 en kortlægning. Den bygger på data fra årige indsamlet i februar I oktober 2014 indsamlede kampagnen igen data om årige (n=1.038), som ligesom de unge i februarundersøgelsen blev spurgt til deres viden, holdninger og adfærd ift. alkohol 1. I denne rapport afrapporteres udelukkede resultater fra oktober-undersøgelsen, der ikke allerede er belyst i den tidligere rapport, der bygger på data fra februar-undersøgelsen. Derfor skal denne rapport ses som et supplement til rapporten om unges alkoholvaner i Danmark Datagrundlag Undersøgelsen bygger på data fra unge i alderen år. Data er indsamlet af analysebureauet Epinion ved hjælp af et webbaseret spørgeskema i perioden 29. september til 14. november 2014 og er nationalt repræsentativt på køn, alder og region. Der, hvor der er signifikante forskelle i forhold til køn, alder (opdelt i årige og årige) og region, præsenteres det i rapporten. Forskelle vurderes ud fra χ 2 -tests med et signifikansniveau på 5 %. 1 Det primære formål med dataindsamlingen i oktober 2014 var at lave en intern evaluering af Fuld af liv - kampagnens første mediekampagne målrettet de årige (Drik mindre oplev mere). 7

9 For mere information om rapportens datagrundlag og metode, se kapitel 7: Metode. Definitioner Binge drinking Binge drinking defineres som det at drikke 5 eller flere genstande ved samme lejlighed. Genstande En genstand svarer til en af følgende drikke: 1 almindelig øl, 1 glas vin, 1 alkoholcider, 1 alkoholsodavand, 1 drink/cocktail, 1 stort shot (f.eks. vodka) eller 2 store shots gajol/fisk. Desuden svarer 1 flaske vin til 6 genstande og 1 flaske spiritus til 20 genstande. Respondenterne er i besvarelsen af spørgeskemaet blevet præsenteret for de ovenstående definitioner. Rapportens opbygning Hvert kapitel indledes med en kort opsummering af, hvad tidligere danske undersøgelser har vist i forhold til unges alkoholvaner. Dette kan hjælpe til at give læseren et overblik over, dels hvorvidt resultater fra den foreliggende rapport stemmer overens med tidligere fund og dels hvilke forhold ved unges alkoholvaner, man endnu ikke ved så meget om. Kun hvis resultaterne i denne rapport adskiller sig væsentligt fra tidligere undersøgelsers resultater, vil der blive kommenteret på det. Hernæst følger et kortfattet tekststykke, som med ord beskriver, hvad figurerne i kapitlet viser, og til sidst er figurerne, der belyser unges alkoholvaner, opstillet. 8

10 2. Binge drinking blandt unge årige Tidligere danske undersøgelser viser: En undersøgelse fra 2013 viser, at der blandt de årige er 61 % af mændene og 53 % af kvinderne, der jævnligt (hver måned) binge-drikker (13). Disse tal er en anelse lavere end tallene i denne rapport, hvilket kan skyldes, at respondenterne i denne rapport har skullet angive, hvorvidt de har binge-drukket i løbet af den seneste måned, og ikke om de generelt binge-drikker i løbet af en typisk måned. I rapporten Unges alkoholvaner 2014 blev de årige spurgt til, hvor mange gange de havde drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned. Binge drinking, der er et begreb, der ofte bruges i forbindelse med unges alkoholforbrug, defineres som det at indtage fem genstande eller mere ved samme lejlighed. Derfor har vi i denne rapport spurgt, hvor mange gange de unge har drukket fem genstande eller mere ved samme lejlighed inden for den seneste måned altså hvor ofte de har binge-drukket inden for den seneste måned. Hvor mange unge har binge-drukket inden for den seneste måned? Figur % af de årige har drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed i løbet af den seneste måned, og lidt over en fjerdedel (27 %) angiver, at de har gjort det tre eller flere gange den seneste måned. Figur 2.2. En lige stor andel mænd og kvinder har binge-drukket inden for den seneste måned (henholdsvis 68 % og 67 %), men en større andel mænd end kvinder har binge-drukket 3 eller flere gange inden for den seneste måned (32 % mod 22 %). Andelen af unge, der har binge-drukket mindst én gang ved samme lejlighed i løbet af den seneste måned, er størst i Region Hovedstaden (73 %) og mindst i Region Sjælland (57 %). 9

11 Hvor mange unge har binge-drukket inden for den seneste måned? Figur 2.1. Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed? Blandt årige (n=1.038). Figur 2.2. Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed? Blandt årige fordelt på køn og region (n=1.038). 0% 100% Total (n=1.038) 33% 41% 27% Mand (n=528) 32% 36% 32% Kvinde(n=510) 33% 45% 22% Region Hovedstaden (n=332) 27% 40% 33% Region Sjælland (n=133) 44% 37% 20% Region Syddanmark (n=216) 38% 38% 25% Region Midtjylland (n=248) 30% 46% 24% Region Nordjylland (n=109) 30% 42% 28% *Ingen signifikant forskel på alder. Ingen (drikker/drikker ikke) 1-2 gange 3 eller flere gange 10

12 3. Unges kendskab til alkoholforbrug blandt danske unge Tidligere danske undersøgelser viser: Rapporten Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 fra Fuld af liv -kampagnen viser, at 10 % af årige korrekt angiver, at ca. 20 % af årige drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. 23 % angiver et næsten korrekt svar, ved enten at svare 10 % eller 30 %, mens 63 % overvurderer, hvor mange, der drikker over lavrisikogrænserne ved at svare ca. 40 % eller endnu højere (14). De resterende har ikke noget bud på, hvor stor en andel, der drikker over lavrisikogrænserne. Desuden fremgår det i rapporten Unges alkoholvaner i Danmark 2014 fra Fuld af liv - kampagnen, at 65 % af de årige tror, at de drikker mindre alkohol end andre unge på deres egen alder (1). Respondenterne i indeværende undersøgelse blev spurgt om, hvor mange årige, de mente, der drak over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Deres svar kan sammenholdes med det tal, som er rapporteret i Fuld af liv -kampagnens tidligere rapport om unges alkoholvaner 2014 (1). Her fandt vi, at 20 % af de årige drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser (maksimum 7 genstande om ugen for kvinder og maksimum 14 genstande om ugen for mænd). Hvor meget tror danske unge, at danske unge drikker? Figur % af de årige angiver korrekt, at ca. 20 % af unge mænd og kvinder drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. 19 % angiver et svar, der næsten er korrekt de svarer enten 10 % eller 30 %. 75 % angiver et forkert svar de svarer fra 40 % til 80 %, samt Ved ikke. 11

13 Hvor meget tror danske unge, at danske unge drikker? Figur 3.1. Hvor mange procent af årige i Danmark, tror du, drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisiko-genstandsgrænser? Blandt årige* (n=1.038). *Ingen signifikant forskel i forhold til køn, alder og region. 12

14 4. Oplevet pres til at drikke Tidligere danske undersøgelser viser: Ifølge en undersøgelse fra 2006 har knap en femtedel (18 %) af elever i 9. klasse (14-17 år) ofte eller af og til prøvet at drikke mere alkohol, end de har haft lyst til, og 56 % har følt sig presset til at drikke alkohol (15). Rapporten Unges alkoholvaner i Danmark 2014 fra Fuld af liv -kampagnen viser, at 45 % af de årige, der drikker alkohol, har oplevet drikkepres, sammenlignet med 37 % af de unge, der ikke drikker alkohol. Oplevet pres til at drikke Figur 4.1. Ca. fire ud af ti (42 %) af de årige har oplevet at blive presset til at drikke alkohol. 8 % har oplevet det en enkelt gang, mens 34 % har oplevet det flere gange. Kan unge sige fra, hvis de presses til at drikke alkohol? Figur 4.2. Lidt over halvdelen (54 %) af unge, der mere end én gang har oplevet at blive presset til at drikke alkohol, angiver, at de altid kan sige fra, når de presses til at drikke. 36 % kan nogle gange eller ofte sige fra, 7 % kan sjældent sige fra og kun 1 % kan aldrig sige fra, når de presses til at drikke alkohol. Figur 4.3. Flere kvinder (96 %) end mænd (89 %) kan ofte eller altid sige fra, når de presses til at drikke alkohol. Flere årige (95 %) end årige (90 %) kan ofte eller altid sige fra, når de presses til at drikke alkohol. Flest i Region Nordjylland (98 %) og færrest i Region Sjælland (83 %) kan ofte eller altid sige fra, når de presses til at drikke alkohol. Har unge selv prøvet at presse andre til at drikke alkohol? Figur % af unge mellem 15 og 25 år har prøvet at presse andre til at drikke alkohol. Figur 4.5. Flere mænd end kvinder og flere årige end årige har prøvet at presse andre til at drikke alkohol. 13

15 Oplevet pres til at drikke Figur 4.1. Har du oplevet, at dine venner/veninder har forsøgt at presse dig til at drikke alkohol? Blandt årige* (n=1.038). *Ingen signifikant forskel i forhold til køn, alder og region. Kan unge sige fra, hvis de presses til at drikke alkohol? Figur 4.2. Kan du sige fra, når dine venner/veninder forsøger at presse dig til at drikke alkohol? Blandt årige, der mere end én gang har oplevet at blive presset til at drikke alkohol (n=352). 14

16 Figur 4.3. Kan du sige fra, når dine venner/veninder forsøger at presse dig til at drikke alkohol? Blandt årige, der mere end én gang har oplevet at blive presset til at drikke alkohol (n=344 2 ). Fordelt på køn, alder og region. Har unge selv prøvet at presse andre til at drikke alkohol? Figur 4.4. Har du nogensinde selv forsøgt at presse andre til at drikke alkohol? Blandt årige (n=1.038). 2 Respondenter, der har svaret Nej, aldrig (n=4) eller Ved ikke (n=4), er ekskluderet fra analysen, grundet det lave antal personer i disse grupper. 15

17 Figur 4.5. Andelen af unge, der selv har forsøgt at presse andre til at drikke alkohol. Blandt årige* (n=344 3 ). 0% 100% Total (n=344) 30% Mand (n=511) 38% Kvinde (n=498) 23% år (n=544) 27% år (n=465) 35% *Ingen signifikant forskel i forhold til region. 3 Respondenter, der har svaret Ved ikke (n=29), er ekskluderet fra analysen. 16

18 5. Popularitet, fester og alkohol Tidligere danske undersøgelser viser: I rapporten Unges alkoholvaner i Danmark 2014 fra Fuld af liv -kampagnen blev de unge spurgt, om de var enige eller uenige i forskellige udsagn om alkohol ift. popularitet og fester. Her angav 28 % af årige bl.a., at de var enige i, at de kun føler sig som en del af fællesskabet til en fest, hvis de drikker alkohol, og 31 % var enige i, at de har brug for alkohol for at have en sjov fest (1). Disse resultater kan forekomme afvigende fra tallene i indeværende rapport, men forskellen kan formentlig forklares ved, at spørgsmålene er formuleret forskelligt. Det kan f.eks. tænkes, at det er lettere at tilslutte sig udsagnet om, at alkohol gør det lettere at være en del af fællesskabet til en fest (det udsagn respondenterne i denne rapport har skulle tage stilling til), end udsagnet jeg føler kun, at jeg er del af fællesskabet til en fest, hvis jeg drikker alkohol. Popularitet, fester og alkohol Figur 5.1. Figur 5.2. Tre ud af fire af årige er enige/meget enige i, at alkohol gør det lettere at være en del af fælleskabet til en fest (76 %), og at alkohol gør fester sjovere (75 %). Syv ud af ti af de årige er uenige/meget uenige i, at det giver status blandt vennerne at drikke alkohol (72 %), og at det er de mest populære i deres omgangskreds, der drikker mest (70 %). Der er lige mange, der er henholdsvis enige og uenige (45 % og 46 %) i, at dem, der ikke drikker, ofte er lidt udenfor. Flere årige (9 %) end årige (4 %) svarer ved ikke til udsagnet, at alkohol gør det lettere at være en del af fællesskabet til en fest. Der er til gengæld ikke nogen aldersforskel, når man ser på, hvor stor en andel, der er henholdsvis enig og uenig i udsagnet. Figur 5.3. Det er især mænd, årige og unge fra Region Sjælland, der er enige/meget enige i, at det giver status blandt vennerne at drikke alkohol. Figur 5.4. Flere årige (48 %) end årige (44 %) er enige/meget enige i, at dem, der ikke drikker, ofte er lidt udenfor. Figur 5.5. Det er især mænd, årige og unge i Region Sjælland, der er enige/meget enige i, at det i deres omgangskreds er de mest populære, der drikker mest. 17

19 Popularitet, fester og alkohol Figur 5.1. Hvor uenig eller enig er du i følgende udsagn: Blandt årige* (n=1.038). 0% 100% Alkohol gør det lettere at være en del af fællesskabet til en fest 7% 10% 53% 23% 7% Alkohol gør fester sjovere 7% 10% 46% 29% 8% Det giver status at drikke alkohol blandt mine venner/veninder 33% 39% 14% 4% 9% Dem, der ikke drikker, er ofte lidt udenfor 12% 33% 37% 9% 8% I min omgangskreds er det de mest populære, der drikker mest 32% 38% 13% 6% 12% Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke * Ingen underanalyser for respondenter, der har svaret, at alkohol gør fester sjover, da der ikke er signifikant forskel på køn, alder og region. Figur 5.2. Andelen af unge, der er enige/meget enige i, at alkohol gør det lettere at være en del af fællesskabet til en fest fordelt på alder* (n=1.038). 0% 100% Total (n=1.038) 76% 17% 7% år (n=561) 75% 16% 9% år (n=477) 77% 18% 4% Enig/meget enig Uenig/Meget uenig Ved ikke * Ingen signifikant forskel på køn og region. 18

20 Figur 5.3. Andelen af unge, der er enige/meget enige i, at det giver status at drikke alkohol blandt deres venner/veninder. Blandt årige fordelt på køn, alder og region (n=1.038). 0% 100% Total (n=1.038) 19% 72% 9% Mand (n=528) 23% 66% 12% Kvinde (n=510) 15% 79% 7% år (n=561) 21% 66% 13% år (n=477) 16% 79% 6% Region Hovedstaden (n=332) 17% 77% 7% Region Sjælland (n=133) 26% 61% 13% Region Syddanmark (n=216) 21% 72% 7% Region Midtjylland (n=248) 18% 70% 13% Region Nordjylland (n=109) 13% 77% 10% Enig/meget enig Uenig/meget uenig Ved ikke Figur 5.4. Andelen af unge, der er enige/meget enige i, at dem, der ikke drikker, ofte er lidt udenfor. Blandt årige fordelt på alder* (n=1.038). * Ingen signifikant forskel på køn og region 19

21 Figur 5.5. Andelen af unge, der er enige/meget enige i, at det i deres omgangskreds er de mest populære, der drikker mest. Blandt årige fordelt på køn, alder og region (n=1.038). 20

22 6. Unges kendskab til sammenhængen mellem alkohol og kræft Tidligere danske undersøgelser viser: I rapporten Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 fra Fuld af liv -kampagnen fandt man, at 54 % af årige mener, at alkohol øger risikoen for kræft (14). En anden undersøgelse fra 2009 har fundet, at kun 6 % af danskerne ved, at et stort alkoholindtag øger risikoen for brystkræft. Det til trods for, at brystkræft er den kræftform blandt kvinder, som alkohol forårsager flest tilfælde af. Kun 20 % kender til sammenhængen mellem alkohol og kræft i mundhule, svælg og strube (16). Unges kendskab til sammenhængen mellem alkohol og kræft De årige blev præsenteret for en liste med forskellige faktorer (fuldkorn, stress, alkohol, solarium mm.), hvoraf kun nogle øger risikoen for kræft og blev bedt om at angive, hvilke, de mente, øger risikoen for kræft. Grunden til, at der var oplistet så mange faktorer, var for at undgå at gøre spørgsmålet for ledende (som hvis vi blot havde spurgt Mener du, at alkohol øger risikoen for kræft? ). Figur % af unge mellem 15 og 25 år mener, at alkohol kan øge risikoen for kræft. Lidt flere årige (49 %) end årige (40 %) er bekendt med denne risiko. Unges kendskab til sammenhængen mellem alkohol og kræft Figur 6.1. Andelen af unge, der mener, at alkohol kan øge risikoen for kræft. Blandt årige* (n=1.038). 100% 44% 40% 49% 0% Total år år * Ingen signifikant forskel på køn og region. 21

23 7. Metode Denne rapport er baseret på data fra en undersøgelse blandt unge i alderen år fra Danmark. Data er indsamlet af analysebureauet Epinion i perioden 29. september til 14. november 2014 og er nationalt repræsentativt på køn, alder og region. Dataindsamlingen er forgået ved hjælp af et webbaseret spørgeskema, og alle data om de årige respondenter er selvrapporterede. Denne rapport omhandler udelukkende unges alkoholvaner, selvom der under dataindsamlingen yderligere blev spurgt ind til respondenternes kendskab og holdninger til mediekampagnen Drik mindre oplev mere. Resultaterne vedr. mediekampagnen er afrapporteret i en intern rapport. Repræsentativitet Data er blevet indsamlet via kvoter, som er en sammensætning af data f.eks. kvinder i alderen år fra Region Hovedstaden der svarer til den nationale sammensætning. Denne metode har sikret en national repræsentativ fordeling af respondenter i forhold til: Køn (mænd/kvinder) Alder (15-20 år og år) Region Nedenstående tabel viser antallet af respondenter i undersøgelsen fordelt på køn, alder og region. Tabel 7.1. Region Hovedstaden (n=332) Sjælland (n=133) Syddanmark (n=216) Midtjylland (n=248) Nordjylland (n=109) Mænd år (n=286) (n=528) år (n=242) Kvinder år (n=275) (n=510) år (n=235) Kvoterne var baseret på oplysninger om sammensætningen af den danske befolkning fra Danmarks Statistik. Der er sikret en maksimal afvigelse på +/- 5 % i forhold til kvoterne fra Danmark Statistik. Rekruttering af deltagere Personer i alderen år er blevet rekrutteret til undersøgelsen dels via Epinions Danmarkspanel, der består af aktive panellister og dels via Epinions Sociale panel, der primært eksisterer på Facebook. Det sociale panel er blevet inddraget for at nå ud til de grupper (af unge mænd), der var svære at nå via Danmarkspanelet. 22

24 Spørgeskemaet Spørgeskemaet, der er brugt til undersøgelsen, er en videreudvikling af det spørgeskema, der blev brugt til Fuld af liv -kampagnens første undersøgelse af unges alkoholvaner. Dette skema blev udviklet af Fuld af liv -kampagnens evalueringsenhed primo 2014 med inspiration fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Projekt unge og alkohol (PUNA), Børnerådet og Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse samt MULD-rapporter. Svarprocent Epinion har ikke tal på, hvor mange, der blev inviteret til undersøgelsen, men unge påbegyndte undersøgelsen, hvoraf 930 afbrød undersøgelsen, inden den var afsluttet (se flowdiagram nedenfor). Derudover blev 675 frascreenet enten fordi de ikke passede ind i undersøgelsens målgruppe eller fordi den kvote, de passede ind i, var fyldt op. I alt gennemførte respondenter undersøgelsen. Herefter blev 178 kasseret enten fordi de var gengangere fra en tidligere undersøgelse om alkoholvaner, som Epinion foretog for Fuld af liv -kampagnen, eller fordi deres kvote var fyldt op, men ikke havde nået at lukke, før de var færdige med at udfylde skemaet. Derfor endte det endelige datasæt med at indeholde respondenter hvilket svarer til 37 % af dem, der påbegyndte undersøgelsen. Tabel 7.2. Flowdiagram Respondenter, der har påbegyndt spørgeskemaet Respondenter, der har besvaret spørgeskemaet Antal personer (procent) Frafald besvarede afbrød, før de havde besvaret hele spørgeskemaet, og 675 blev frascreenet fordi de ikke passede ind i målgruppen eller deres kvote var fyldt/lukket (43 %) 178 blev ekskluderet (opfyldt kvote eller genganger) Respondenter i datasæt, der er anvendt i denne rapport (37 %) Metodiske overvejelser Paneler, som det, der bruges af Epinion, består muligvis af en selekteret gruppe, idet man kan forestille sig, at det er en særlig type personer, der siger ja til at indgå i et panel, når de bliver inviteret. Til gengæld kan man ikke selv tilmelde sig Epinions paneler, hvilket gør problematikken lidt mindre. Webbaserede undersøgelser bliver oftere og oftere anvendt til indsamling af data til befolkningsrepræsentative undersøgelser. Denne slags undersøgelser er nyere end postale og telefoniske undersøgelser og har visse fordele, men også nogle svagheder. En fordel ved 23

25 webundersøgelser er, at de både er billigere og hurtigere at gennemføre end postale undersøgelser og telefoninterviews. Dog bliver svarprocenten for webundersøgelser generelt lavere end for andre former for undersøgelser (17). Det gør det sværere at udelukke, at respondenter, der har valgt at deltage i en undersøgelse som denne, adskiller sig fra den generelle danske befolkning. Det kan f.eks. være tilfældet, at personer, der drikker meget, ikke har været så motiverede for at deltage i undersøgelsen. Samtidig kan det tænkes, at personer, som slet ikke drikker alkohol, heller ikke har haft den store interesse i at deltage. Uden at vi med sikkerhed kan vide det, kan det således være, at personer, der drikker særlig meget eller lidt, er underrepræsenteret i denne undersøgelse men det kan i princippet også forholde sig omvendt. Vi har imidlertid ikke nogen oplysninger om de personer, der ikke har besvaret spørgeskemaet, og det er derfor ikke muligt, via en bortfaldsanalyse, at undersøge, hvad der kendetegner denne persongruppe. En dataindsamling via kvoter kan imidlertid sikre, at det ønskede antal besvarelser fra bestemte persongrupper (i forhold til køn, alder og region) kan opnås, hvilket gør bortfaldsproblematikken mindre alvorlig i denne undersøgelse, selvom den stadigvæk er eksisterende. Selvrapporteringen skaber ydermere en vis usikkerhed ved data. Der kan være en tendens til, at folk svarer det, de tror, afsenderen gerne vil høre. Der kan således være tale om en underrapportering af unges alkoholvaner. Denne problemstilling er imidlertid ikke anderledes i denne undersøgelse end i andre spørgeskemaundersøgelser, hvor der spørges til alkoholvaner blandt unge. Anonymiteten ved spørgeskemaundersøgelser kan hjælpe til, at personer føler det nemmere at give reelle svar, sammenlignet med telefoniske interviews, hvor man i højere grad kan have en følelse af, at skulle stå til ansvar for ens besvarelse. Statistiske analyser I rapporten præsenteres signifikante forskelle i forhold til køn, alder og region. Signifikante forskelle belyses ved χ 2 -tests, hvor et signifikansniveau på 5 % er valgt. Alle analyser er fortaget i PASW Statistics 18 (SPSS Inc.). Spørgsmål til undersøgelsen? Spørgsmål til undersøgelsen, datagrundlag, metode mv. kan rettes til analyse- og evalueringskonsulent Anne Sofie Christensen (asc@cancer.dk) fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Fuld af liv -kampagnes evalueringsenhed. 24

26 Litteratur 1. Schiøth C, Krarup AF, Behrens CL. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning. Kræftens Bekæmpelse Broholm K. Alkohol og Helbred. København: Report No. 3. Eliasen M, Becker U, Gronbaek M, Juel K, Tolstrup JS. Alcohol-attributable and alcoholpreventable mortality in Denmark: an analysis of which intake levels contribute most to alcohol's harmful and beneficial effects. EurJEpidemiol. 2014;29(1): WHO, Team MoSA. Global Status Report on Alcohol and Health Geneva, Switzerland: WHO; WHO. Cancer control: Prevention WHO guide for effective programmes Schutze M, Boeing H, Pischon T, Rehm J, Kehoe T, Gmel G, et al. Alcohol attributable burden of incidence of cancer in eight European countries based on results from prospective cohort study. BMJ. 2011;342:d Andersen A, Due P, Holstein BE, Iversen L. Tracking Drinking Behaviour from Age years. Addiction (Abingdon, England). 2003(98): Bonomo Y. Early onset of drinking increases alcohol use in adulthood. EvidBasedMentHealth. 2005;8(4): Pitkänen T, Lyyra A, Pulkkinen L. Age of onset of drinking and the use of alcohol in adulthood: a follow-up study from age 8 42 for females and males. Addiction (Abingdon, England). 2005; Grant BF, Stinson FS, Harford TC. Age at onset of alcohol use and DSM-IV alcohol abuse and dependence: a 12-year follow-up. JSubstAbuse. 2001;13(4): Hingson RW, Heeren T, Winter MR. Age at drinking onset and alcohol dependence: age at onset, duration, and severity. ArchPediatrAdolescMed. 2006;160(7): Hibell B, Guttormsson U, Ahlström S, Balakireva O, Bjarnason T, Kokkevi A, et al. The 2011 ESPAD Report - Substance Use among Students in 36 European Countries Report No. 13. Sundhedsstyrelsen. Den Nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen; Mahler Sørensen ML, Sommer N, Christensen AS, Behrens CL. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner Kræftens Bekæmpelse Børnerådet. 350 unges forhold til alkohol. Børnerådet; Gundelach P, Järvinen M, Demant J, Østergaard J. Unge, fester og alkohol. København: Akademisk Forlag; Dobrow MJ, Orchard MC, Golden B, Holowaty E, Paszat L, Brown AD, et al. Response audit of an Internet survey of health care providers and administrators: implications for determination of response rates. JMedInternetRes. 2008;10(4):e30. 25

27 I denne rapport belyses unges viden, holdninger og adfærd ift. alkohol i Danmark anno Rapporten er et supplement til den tidligere offentliggjorte rapport Unges alkoholvaner i Danmark 2014 en kortlægning. Rapporten er baseret på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen år. Data er nationalt repræsentativt i forhold til køn, alder og region. I rapporten kortlægges blandt andet åriges: Binge-drinking Oplevet pres til at drikke Alkohols rolle ift. popularitet og fester Rapporten er udarbejdet af evalueringsenheden hos Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Alkoholkampagne Fuld af liv. Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne Strandboulevarden København Ø Tlf.:

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2015 - en kortlægning Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2015 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2016 - en kortlægning Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2016 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2018 - en kortlægning Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2018 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2016 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2016 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af evalueringenheden hos

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2015 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2015 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2017 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2017 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af evalueringsenheden hos

Læs mere

Danskernes solarievaner 2017

Danskernes solarievaner 2017 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2017 en kortlægning Danskernes solarievaner 2017 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed ved:

Læs mere

Danskernes solarievaner 2013

Danskernes solarievaner 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes alkoholvaner en kortlægning

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes alkoholvaner en kortlægning Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes alkoholvaner 2017 - en kortlægning Danskernes alkoholvaner 2017 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af analyse- og evalueringsenheden hos

Læs mere

Danskernes solarievaner 2010

Danskernes solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Indholdfortegnelse Danskernes solarievaner 2010 - en kortlægning 0 Danskernes solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Danskernes solarievaner 2014

Danskernes solarievaner 2014 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes solarievaner 2009

Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes solarievaner 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2009 Danskernes solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk tlf. 35 25 75 90) Ansvarshavende: Anja Philip

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Danskernes solarievaner 2015

Danskernes solarievaner 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2015 en kortlægning Danskernes solarievaner 2015 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed, Center

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Danskernes solvaner på solferie 2014

Danskernes solvaner på solferie 2014 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferie 2012 Danskernes solvaner på solferie 2014 en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2014 - en kortlægning Denne rapport

Læs mere

Temadag om forebyggelsesaktiviteter i kommunen koblet til nationale kampagner om tobak og alkohol Den 26. februar 2018

Temadag om forebyggelsesaktiviteter i kommunen koblet til nationale kampagner om tobak og alkohol Den 26. februar 2018 Hvad kan Fuld af liv kampagnen gøre for, at kommuner kan at koble sig på nationale og lokale kampagneaktiviteter, der kan bidrage til en sundere alkoholkultur blandt unge? Temadag om forebyggelsesaktiviteter

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

SST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009

SST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009 SST - monitorering af danskernes rygevaner - december 2009 Metodebeskrivelse Den 5. januar 2010 BESKRIVELSE AF DATAINDSAMLINGEN 3 MÅLGRUPPE 3 PERIODE FOR DATAINDSAMLING 3 SVARPROCENT 3 FRAFALD OG SCREENOUT

Læs mere

Danskernes solvaner på solferie 2013

Danskernes solvaner på solferie 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferie 2012 Danskernes solvaner på solferie 2013 en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2013 - en kortlægning Denne rapport

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2010

Børn og unges solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2010 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Unges solarievaner 2015

Unges solarievaner 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges solarievaner 2015 en kortlægning Unges solarievaner 2015 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center of

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge

Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Resume De fleste kommuner arbejder lige nu med at implementere anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol. Flere kommuner ønsker at støtte aktivt medborgerskab, fælles ansvarlighed

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER BUPL & FOA 29. APRIL 2019 FORMÅL OG METODE FORMÅL Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge forældres holdninger til normeringer i daginstitutioner. Formålet

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelsen Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2012

Børn og unges solarievaner 2012 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2012 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2012 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Børn og alkohol i Danmark 2014 - en kortlægning blandt 12-14-årige

Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Børn og alkohol i Danmark 2014 - en kortlægning blandt 12-14-årige Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og alkohol i Danmark 2014 - en kortlægning blandt 12-14-årige Børn og alkohol i Danmark 2014 en kortlægning blandt 12-14-årige Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2011

Børn og unges solarievaner 2011 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2011 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2011 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2013

Børn og unges solarievaner 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2013 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2013 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2009

Børn og unges solarievaner 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2009 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danskernes solvaner på solferie 2011

Danskernes solvaner på solferie 2011 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Kapitel 9. Metode Danskernes solvaner på solferie 2011 - en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2011 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Danskernes solarievaner 2011

Danskernes solarievaner 2011 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2011 - en kortlægning Danskernes solarievaner 2011 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2014

Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2017

Danskernes solvaner i den danske sommer 2017 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2017 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2017 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Statusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg

Statusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg STATUSRAPPORT 2016 Statusrapport 2016 - brug af- og holdning til Leg på streg Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg Kræftens Bekæmpelse og NordeaFonden 2017 Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd.

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd. 1 UNGE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser unges alkoholvaner i forhold til alkoholforbrug, debutalder, alkoholrelateret sygehuskontakt, alkoholrelateret død og de unges angivelse af negative oplevelser med

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet

Læs mere

Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen

Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 6. august 2015 Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 3 ud af 4 sosu er i ældreplejen arbejder med hverdagsrehabilitering. Halvdelen af medlemmerne oplever, at borgere omfattet af hverdagsrehabilitering

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge

Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge 2018 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge Narkotikasituationen i Danmark delrapport 1 1 Udbredelsen af de illegale stoffer Delrapport 1 Denne delrapport er første del af en serie

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere