Klinisk retningslinje for postoperative kostanbefalinger til elektive patienter (>2 år) der får foretaget tonsillektomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk retningslinje for postoperative kostanbefalinger til elektive patienter (>2 år) der får foretaget tonsillektomi"

Transkript

1 Titel Klinisk retningslinje for postoperative kostanbefalinger til elektive patienter (>2 år) der får foretaget tonsillektomi Søgeord Hoved søgeord Ernæring Andre søgeord Hud og slimhinder, Respiration og cirkulation, Smerter og Sanseindtryk Arbejdsgruppe Sygeplejerske med udviklingsfunktion, Stine Askholm Rosenberg. Øre, næse og halsafdelingen, Aarhus Universitetshospital Forskningsleder Hanne Konradsen, Forskningsenheden, Gentofte Hospital Kontaktperson Stine Askholm Rosenberg. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Dato Bedømt af Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: (Dette udfyldes af Center for kliniske Retningslinjer men teksten skrives ind.) Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

2 Målgruppe Baggrund Sundhedspersonale som postoperativt plejer og behandler patienter, der er blevet tonsillektomeret. Begrebsafklaring Kost Kost forstås som sammensat med vigtige næringsstoffer, der kan have direkte betydning for sundhed og sygdom. Kost forstås både som væske og mad indtaget oralt (1). Blød kost; forstås som mad der er let fordøjelig. Den bløde kost er nem at spise og sluge og kan fx bestå af franskbrød uden skorper, grød, pasta, findelt og hakket mad (2). Kold/lunken kost; forstås som mad der enten er kold eller afkølet som fx sodavandsis (3) (4). Postoperative periode Den postoperative periode i denne kliniske retningslinje går fra operationsdagen og 14 dage frem. Perioden er valgt ud fra, at patienter der tonsillektomeres sædvanligvis har postoperative smerter og risiko for blødning i op til 14 dage efter operationen (5). Postoperative blødning Der findes ingen international definition af Post-tonsil surgery hemorrhage (PTH), men i de inkluderede undersøgelser anvendes definitionen; at PTH skal være behandlingskrævende. Vi skelner ikke mellem primær blødning (de første timer efter operationen) og sekundær blødning (dagene efter operationen) (6). Postoperative smerter Smerternes grad og intensitet defineres ud fra den enkelte patients medicinforbrug. Postoperative smerter defineres på lignende vis som i de anvendte studier. Tonsillektomi Tonsillektomi betyder kirurgisk fjernelse af mandlerne i halsen. Indikationerne er: - Recidiverende tonsillitter (3-4 gange årligt over 2 år) Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

3 - Hypertrofiske tonsiller, der udgør en mekanisk hindring for at tale, spise og sove (søvnapnø) - Kroniske tonsillitter med retention (propdannelse) - Ved peritonsillær absces - Diagnostisk ved mistanke om malign lidelse (5) (7). Indledning Prævalens af tonsillektomi Selvom tonsillektomi udføres mindre hyppigt end tidligere, er det stadig en af de mest almindelige operationer der udføres, særligt hos børn. Ca patienter får årligt foretaget tonsillektomi (5). Komplikationer efter tonsillektomi Den hyppigste eftervirkning til en tonsillektomi er smerter. Såfremt smerterne ikke lindres, kan de have betydning for kostindtag med risiko for utilstrækkelig ernærings og væskeindtag og i værste fald dehydrering. Den alvorligste komplikation til tonsillektomi er postoperativ blødning. Risikoen for postoperativ blødning er omkring 15 %, mens risikoen for behandlingskrævende postoperativ blødning ligger mellem 1 5% alt efter operationsmetode. Blødning efter tonsillektomi kan i værste fald være dødelig (7) (8) (9). Herudfra er smerter, kostindtag og blødning valgt som betydningsfulde indikatorer i denne retningslinje. Historisk tilbageblik Sammenhængen mellem kost og patientens sygdomsforløb efter tonsillektomi har altid været et omdrejningspunkt historisk set. Tilbage i 1965 blev der beskrevet, at patienter ofte blev anbefalet blød kost postoperativt for at forebygge smerter. I stedet blev der så nu anbefalet, at patienten skulle overgå til fuldkost med det samme, da tykning og synkning kan anvendes til at afslappe musklerne i svælget og derved modvirke smerte (10). I 1986 anbefaledes koldt og flydende kost det første døgn, derefter blød kost yderligere 7 til 10 dage (11). I 1987 blev dette ændret til anbefalinger om, at patienten kunne overgå til normal diæt, når denne kunne synkes, dog skulle en række madvarer undgås. Citrusfrugter og syreholdige grøntsager skulle undgås, da de kunne Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

4 fremkalde kvalme. Chokolade og mælkeprodukter skulle ligeledes undgås, da de kunne danne slim og derved besværliggøre synkning (12). Patientperspektiv To kvalitative interviewundersøgelser sætter fokus på, hvordan børn og unge oplever smerter efter en tonsillektomi. I den forbindelse undersøges; hvordan postoperativ kost kan indvirke på smerteintensitet. Det ene studie er amerikansk fra 2007, og har undersøgt oplevelse af smerter og smertehåndtering efter en tonsillektomi. Studiet bygger på 80 interviews med børn og unge i alderen 6-15 år. Deltagerne beskrev, at de havde flere smerter end forventede. Kolde væsker og kolde fødevarer blev anvendt som en ikke-farmakologisk strategi til at lindre smerter. Over halvdelen (59,5%) angav, at den kolde kost, herunder særligt indtagelse af sodavandsis, havde en smertelindrende effekt. En mindre del (27,8%) oplevede, at indtag af kolde væsker kunne afhjælpe smerterne. Endelig oplevede få af deltagerne (10,1%), at blød kost var smertelindrende (13). I et andet studie publiceret i Sverige 2005 undersøges børn og unges oplevelse af smerter og deres ikkefarmakologiske strategier for smertehåndtering efter en tonsillektomi. Under ikke-farmakologiske strategier beskrev deltagerne bl.a., at afkølet mad og drikke, fx flødeis og vand, kunne virke smertelindrende. Dertil oplevede de, at madens konsistens havde betydning for smertehåndteringen, og de undgik mad som kunne sætte sig fast i halsen (14). Ud fra et patientperspektiv kunne det tyde på, at kold kost og i nogen grad blød kost, herunder især is og vand, kan opleves som non farmakologisk smertelindring. Problemstilling Erfaringsudvekslinger gennem det Faglige Selskab for Øre, Næse og Halskirurgiske Sygeplejersker, har påvist en variation i de sundhedsfaglige kostanbefalinger, der gives til patienter, der er tonsillektomeret. Strækkende sig fra ingen restriktioner, hvor patienten der tonsillektomeres Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

5 bliver anbefalet at spise og drikke efter eget ønske. Til restriktioner de første 14 postoperative dage, hvor blød og kold/lunken kost anbefales. De varierende kostanbefalinger nationalt ses illustreret i bilag 3. Kostrestriktionerne begrundes med, at blød og kold kost nedsætter blødningsrisikoen, mindsker synkesmerter samt øger kostindtaget. Den bløde kost antages at være mere skånsom overfor operationssåret end sædvanlig kost. Den kolde kost anbefales, fordi man har en formodning at kold kost mindsker risikoen for postoperativ blødning. Varm kost derimod antages at udvide blodkarrene og øge blodgennemstrømningen i halsen, hvorved blødningsrisikoen øges. Udover varierende kostanbefalinger på tværs af landets øre- næse- halsafdelinger foreligger der aktuelt ikke studier, som har undersøgt om problemstillingen kan have økonomiske eller psykosociale konsekvenser. Men hypotetiske konsekvenser kunne tænkes at være øget. udgifter til patienternæring på hospitalerne, når der skal tages særlige ernæringsmæssige hensyn, ligesom dette formentlig fordrer større forbrug af plejeydelser. Efter udskrivelse kan det muligvis ligeledes betyde en yderligere belastning for patient og pårørende i form af økonomiske og praktiske bekymringer, idet der skal tages særlige ernæringsmæssige hensyn. Afgræsning Der er flere komponenter, der kunne tænkes at påvirke det postoperative forløb efter en tonsillektomi, hvilket denne retningslinje fravælger at forholde sig til: - Operatøren og den operationsteknik der er valgt, selvom det muligvis kan have betydning for blødningsrisiko, smerteintensitet og sårheling. - Patientens individuelle smertehåndtering, medicin administration og type af smertestillende medicin, der kan have betydning for smerteintensitet og kostindtag. - Præoperative instrukser for kostindtag før operationen, kan have betydning for kostindtaget postoperativt. Eksempelvis ved at forkorte tiden for præoperativ faste (15) - Udvalget af det mad der tilbydes postoperativt, kan have betydning for den tonsillektomerede patients kostindtag. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

6 Denne retningslinje afgrænses til kostanbefalinger postoperativt ift.; om der bør anbefales restriktioner eller ej. Dermed fravælges fokus på operationsteknik, smertestillende medicin, præoperative instrukser og kostudvalg velvidende at disse kan have betydning for blødningsrisiko, smerter og kostindtag postoperativt. Formål Patientgruppe Elektive patienter over 2 år, der får foretaget en tonsillektomi. I de fundne undersøgelser har patienterne haft en aldersspredning på 2-56 år. Retningslinjen ekskluderer patienter, der bliver tonsillektomeret pga. peritonssilær absces, fordi disse patienter har en tredobbelt større risiko for blødning postoperativt (16). Patienter der tonsillektomeres pga. mistanke om malignitet ekskluderes ligeledes, fordi de kan have nedsat appetit, hvilket slører billedet ift. kostindtag. At vejlede sundhedspersonale mht. at give kostanbefalinger i den postoperative periode efter en tonsillektomi, således at den information der videregives til patienten er enslydende og evidensbaseret. Metode Det fokuserede spørgsmål Er der evidens for at kostrestriktioner efter en tonsillektomi sammenlignet med ingen kostrestriktioner reducerer risikoen for blødning, reducerer smerter og øger kostindtaget hos elektive patienter over 2 år? Litteratursøgning og -vurdering En systematisk litteraturgennemgang, ud fra det fokuserede spørgsmål. Systematisk litteratursøgning Der er gennemført systematisk litteratursøgning i følgende databaser: Cinahl, EMBASE, PubMed og Cochrane. Indledende søgning er foretaget sammen med en bibliotekar. Der er foretaget kædesøgning i referencelister fra de udvalgte artikler. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

7 Officielle nationale og internationale guidelines er gennemgået. Søgningen er sidst opdateret februar Søgestrategi ses i bilag 4, 5, og 6. Inklusionskriterier: Sprog: Engelsk, dansk, svensk eller norsk. Elektive patienter der tonsillektomires Fokus på den postoperative periode Fokus på postoperative kostanbefalinger efter tonsillektomi Fokus på kostindtag, smerter og blødningsrisiko som effektmål Typer af studier: - Clinical guidelines - Metaanalyser - Systematisk litteraturgennemgang - Klinisk kontrollerede randomiserede undersøgelser - Randomiserede ikke kontrollerede studier - Kohorte studier Eksklusionskriterier: Undersøgelser der er fra før 1992 (aldersbegrænsning på 20 år) Patienter der tonsillektomres pga. peritossillær absces Patienter der tonsillektomres pga. malign mistanke Typer af studier: - Ekspertudsagn - Kvalitative studier Udskillelsesprocessen Den indledende litteratursøgning resulterede i 112 hits. Begge forfattere har uafhængigt læst og vurderet alle fund i litteratursøgningerne. I første omgang blev fundene vurderet ud fra abstracts i relation til de opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Dernæst er alle tilbagestående fund gennemlæst af begge forfattere og yderligere eksklusion skete, stadig på baggrund af de opstillede eksklusions- og inklusionskriterier. Her skete tillige eksklusion i de tilfælde, hvor der udelukkende var tale om ekspertudsagn. Alle beslutninger om eksklusion skete i fælles konsensus Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

8 beslutning. Efter denne udskillelsesproces, stod 8 artikler tilbage. Resterende studier er gennemgået og vurderet ved hjælp af standardiserede checklister og tilhørende vejledninger anbefalet fra Center for Kliniske Retningslinjer. Studiernes evidensniveau blev vurderet ud fra Evidenshierakiet (bilag 7), og såfremt studiet havde metodiske svagheder, blev de nedgradueret. De inkluderede studier er beskrevet og vurderet i bilag 8. Anbefalinger baseret på evidensstyrke A er beskrevet med skal eller bør, anbefalinger på evidensstyrke B, C, eller D beskrives med kan. Anbefalingen blev formuleret i fællesskab. Litteratur gennemgang Effekt af kostrestriktioner i relation til blødningsrisiko, smerteniveau og kostindtag I et polsk case kontrol studie fra 2010 undersøges om restriktioner ift. kost og aktivitet har betydning for smerter, kvalme, feber, blødning, general tilpashed og medicinforbrug efter en tonsillektomi. Studiets dataindsamling består af spørgeskemaer og interviews med 800 informanter i alderen 3-13 år. Informanterne bliver delt op i 3 grupper, hvoraf den 1. gruppe består af børn med både kost- og aktivitetsrestriktioner. Den 2. gruppe består børn, som ikke har haft kost-restriktioner men aktivitets-restriktioner, og den 3. gruppe har hverken haft restriktioner for kost eller aktivitet. Der blev fundet signifikant forskel (p<0,001) mellem grupperne i relation til blødningsrisikoen, hvor gruppen med restriktioner for både kost og aktivitet, som den eneste gruppe, havde tilfælde af behandlingskrævende postoperative blødninger. I gruppen uden restriktioner blev der påvist en signifikant forskel (p<0,001) ift. en lavere smerteintensitet sammenlignet med de to andre grupper. Tilmed fandt man størst tilfredshed i gruppen uden restriktioner (17). (III) I et amerikansk RCT studie fra 2005 undersøgte man, hvad postoperativ væskeindtag betyder for den Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

9 tonsillektomerede patient. Studiet bygger på 93 informanter i alderen 2-12 år. Dataindsamlingen består af observation og dagbogsnoter ført af forældrene. Interventionsgruppen blev opfordret til at drikke 240 ml. væske i opvågningen, hvorimod kontrolgruppen måtte drikke på frivillig basis. Effekten af interventionen måles ud fra blødning, opkast og dehydrering. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel (p<0,26) mellem grupperne ift. væskeindtag. Og man fandt ingen forskel på grupperne i relation til dehydrering og postoperativ blødning. Der konkluderes, at der ikke er nogen fordele ved at opsætte et bestemt mål for væskeindtag postoperativt. Herudfra bør børn, der har fået fortaget en tonsillektomi, drikke på frivillig basis postoperativt (18). (Ib) I et irsk kohorte studie fra 1997 undersøges, om det vil være fordelagtigt, at børn der tonsillektomeres, drikker en bestemt mængde væske inden de udskrives. Der indgik i alt 200 børn med en gennemsnitsalder på 6 år. De første 100 børn skulle drikke 20 ml/kg før de blev udskrevet, mens de 100 næste drak væske på frivillig basis. Effekten blev målt ud fra væskeindtag under indlæggelsen, indlæggelsestid, episoder med opkast, postoperative blødning og dehydrering. Der var ingen tilfælde af behandlingskrævende postoperativ blødning eller dehydrering, hvorved studiet konkluderer, at der ikke var forskel på grupperne ift. blødning og dehydrering. Interventionsgruppen, der skulle drikke en bestemt mængde væske inden udskrivelse, drak i gennemsnit mere end kontrolgruppen (p<0,0001). Til gengæld var indlæggelsestiden længere (p<0,0001), og man fandt en større tendens til opkast hos interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Konkluderende drak alle børnene væske, selvom det ikke blev forlangt af dem, og studiet fandt det sikkert at udskrive børn, der er tonsillektomeret, uden et krav om et bestemt mængde væskeindtag (19). (IIb) I et RCT studie fra USA 1995 undersøges kostrestriktioner overfor ikke-kostrestriktioner til tonsillektomi patienter postoperativt. Effekten af kostrestriktioner måles ud fra dagbogsnoter ført af forældrene i relation til general Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

10 helbredelse, smerter, kvalme, opkast, kostindtag, medicinforbrug og blødning. Undersøgelsen bygger på 100 informanter i alderen 3-17 år. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem grupperne ift. smerter og blødningsrisiko. Kontrolgruppen uden kostrestriktioner havde dog en tendens til at spise en kost, der mindende mere om det, de plejede at spise før operationen. Studiet konkluderer, at ikke-restriktiv kost ikke har effekt på blødningsrisiko og smerter, og kan være fordelagtig ift. velbehag (20). (Ib) I et amerikansk RCT studie fra 1995 undersøges, hvad børn, der tonsillektomeres, foretrækker at spise de første 24 postoperative timer. 100 børn i alderen 2-18 år inkluderes. Kontrolgruppen fik standard og varieret hospitals kost. Mens interventionsgruppen fik en speciel diæt bestående af blød og letfordøjelige fødevarer som æg, mælk, muffins og juice. Ud fra observation og registrering fandt man, at begge grupper foretrak væsker og derefter blød kost. Det de mindst foretrak, var den såkaldte hårde kost som fx chips. Konkluderende fandt studiet ikke forskel på grupperne i relation til mængden af indtaget kost. Men ud fra et økonomisk synspunkt gik mindre mad til spilde, hvis børnene blev præsenteret for væsker og blød kost (21). (Ib) I et amerikansk RCT studie fra 1993 sammenlignes postoperative restriktioner og ikke-restriktioner ift. kost og aktivitet hos tonsillektomerede børn i alderen 3 14 år. I alt blev 92 børn medinddraget, og deres forældre tog dagbogsnoter ud fra effektmålene; kostindtag, aktivitet, medicinforbrug, smerter og blødning. Der blev ikke påvist signifikant forskel mellem grupperne i relation til smerter, tidsperiode indtil barnet genoptog normal diæt, forbrug af smertestillende medicin eller antal af postoperative blødninger. Konkluderende viste det sig ikke fordelagtigt at give restriktioner ift. kost i de første 7 postoperative dage (22). (Ib) I 1992 publiceredes et engelsk RCT studie, der Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

11 sammenlignede 3 grupper af tonsillektomerede patienter med en gennemsnitlig alder på 24,5 år (aldersspredning på år). Den første gruppe fik hovedsagelig blød kost, den anden gruppe fik hovedsagelig grov kost, og den sidste gruppe fik ingen restriktioner. Der blev ikke påvist signifikant forskel mellem grupperne i relation til smerter (p<0,990) og postoperativ blødning (p<0,896). Der konkluderes, at tonsillektomi patienter ikke bør anbefales en specifik postoperativ kost, andet end at opfordres til at spise sufficient (23). (Ib) Sammenfattende var der ét studie, der fandt signifikant forskel i relation til blødning og smerter, hvilket peger hen imod, at det ikke er fordelagtigt at give kostrestriktioner. De resterende seks studier fandt ingen signifikant forskel i relation til kostindtag, smerter og blødning, når grupper af tonsillektomi patienter sammenlignes ift. kostrestriktioner overfor ikke-kostrestriktioner postoperativt. Herudfra kan man sætte spørgsmålstegn ved, om kostrestriktioner har nogen betydning for de tre parametre (blødning, kostindtag og smerter). Ét studie peger dog på, at selvom der ikke er forskel på kostindtaget ift. kostrestriktioner overfor ikkekostrestriktioner, vil børn, der er tonsillektomeret, ofte foretrække væske og blød kost. Interventionerne i studierne har været forskelligartede, hvilket har vanskeliggjort sammenligneligheden på tværs af studierne. Men de har alle haft fokus på kostrestriktioner ift. patienter, der er tonsillektomeret. International guidelines Scottish Intercollegiate Guidelines Network udgav i 2010 Management of sore throat and indications for tonsillectomy. A national clinical guideline. I den anbefales at patienten postoperativt skal undgå mad som kan resultere i kvalme men denne anbefaling er ikke efterfulgt af belæg i form af litteraturhenvisning (24). Anbefalinger Elektive patienter (>2 år) der får foretaget tonsillektomi kan anbefales at spise og drikke efter eget ønske. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

12 B (18, Ib B) (19, IIb B) (20, Ib B) (21, Ib, B) (22, Ib B) (23, Ib B) Monitorering Referencer Årlig gennemgang af 10 patientjournaler pr. afdeling. Her kigges efter, hvilke anbefalinger vedr. kost der er givet enten mundtligt eller skriftligt ved udskrivelsen. (Standard 95 %) (1) Den danske ordbog - ddo. 2009:html. (2) Sundhedsstyrelsen. DTU fødevareinstituttet. Anbefalinger for den danske institutionskost. 2009; Aveilable at: (3) Børneklinikken i HovedOrto Centret. "Når du skal have fjernet dine mandler". 2003; Available at: BCEED0F4E2EC/0/HOC_Boern_mandler_tonsillektomi.pdf. (4) CHLO, Infonet - Region Syddanmark. "Tonsillektomi - børn indlagt i Børnafsnittet til fjernelse af mandler" ; Available at: t16130.htm. (5) Ovesen T, Buchwald Cv. Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-hals-kirurgi. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; (6) Hessen Söderman AC, Ericsson E, Hemlin C, Hultcrantz E, Mansson I, Roos K, et al. Reduced risk of primary postoperative hemorrhage after tonsil surgery in Sweden: results from the National Tonsil Surgery Register in Sweden covering more than 10 years and 54,696 operations. Laryngoscope 2011 Nov;121(11): (7) Nielsen LH, Hansen BL, Johannessen T, Løge G. "Fjernelse af mandler". Patienthåndbogen. Sundhed.dk. Danske Regioner. 2011; Available at: Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

13 Accessed (8) Sarny S, Ossimitz G, Habermann W, Stammberger H. Hemorrhage following tonsil surgery: a multicenter prospective study. Laryngoscope 2011 Dec;121(12): (9) Möller-Andersen K, Moller H. Tonsillectomy a chaud with lethal outcome. Ugeskr Laeger 2003 May 19;165(21):2206. (10) Talbot H. Adenotonsillectomy, technique, and postoperative care. Laryngoscope 1965 Dec;75(12): (11) Sant JP. Tonsillectomy. Procedure and nursing care. AORN J 1986 Nov;44(5): (12) Schaler R, Parkin JL. Perioperative nutritional considerations in the tonsillectomy patient. Otolaryngol Clin North Am 1987 May;20(2): (13) Sutters KA, Savedra MC, Miaskowski C, Holdridge- Zeuner D, Waite S, Paul SM, et al. Children's expectations of pain, perceptions of analgesic efficacy, and experiences with nonpharmacologic pain management strategies at home following tonsillectomy. J Spec Pediatr Nurs 2007 Jul;12(3): (14) Idvall E, Holm C, Runeson I. Pain experiences and non-pharmacological strategies for pain management after tonsillectomy: a qualitative interview study of children and parents. J Child Health Care 2005 Sep;9(3): (15) Klemetti S, Kinnunen I, Suominen T, Antila H, Vahlberg T, Grenman R, et al. The effect of preoperative fasting on postoperative thirst, hunger and oral intake in paediatric ambulatory tonsillectomy. J Clin Nurs 2010 Feb;19(3-4): (16) Klug TE, Ovesen T. Blødning efter tonsillektomi: hyppighed og risikofaktorer. Ugeskrift for læger Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

14 2006;168(26/27/28/29/30/31/32): (17) Zagolski O. Do diet and activity restrictions influence recovery after adenoidectomy and partial tonsillectomy? International journal of pediatric otorhinolaryngology 2010 Apr;74(4): (18) Tabaee A FAU - Lin, Jerry,W., FAU LJ, Dupiton V FAU - Jones, Jacqueline,E., Jones JE. The role of oral fluid intake following adeno-tonsillectomy. International journal of pediatric otorhinolaryngology 2006 Jul;70(7): (19) Messner AH, Barbita JA. Oral fluid intake following tonsillectomy. Int J Pediatr Otorhinolaryngol 1997 Feb 14;39(1): (20) Hall MD, Brodsky L. The effect of post-operative diet on recovery in the first twelve hours after tonsillectomy and adenoidectomy. Int J Pediatr Otorhinolaryngol 1995 Mar;31(2-3): (21) Thomas PC, Moore P, Reilly JS. Child preferences for post-tonsillectomy diet. Int J Pediatr Otorhinolaryngol 1995 Jan;31(1): (22) Brodsky LF, Radomski KF, Gendler J. The effect of post-operative instructions on recovery after tonsillectomy and adenoidectomy. International journal of pediatric otorhinolaryngology 1994 Jan;25(1-3): (23) Cook JA, Murrant NJ, Evans KL, Lavelle RJ. A randomized comparison of three post-tonsillectomy diets. Clin Otolaryngol Allied Sci 1992 Feb;17(1): (24) Scottish Intercollegiate Guidelines Network. "Management of sore throat and indications for tonsillectomy - A national clinical guideline". Available at: April, Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

15 Bilag Bilag 1: Medforfattererklæring Bilag 2: Skabelon til resume Bilag 3: Illustration af de varierende kostanbefalinger nationalt Bilag 4: Søgeprotokol Bilag 5: Gruppering af søgeord Bilag 6: Flowchart over udvælgelse af litteratur Bilag 7: Evidenshierarki Bilag 8: Evidenstabel over artiklerne på baggrund af checklister Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. MEDFORFATTERERKLÆRING Bilag 1 Titel på klinisk retningslinje: Hermed erklæres, * at der ikke med arbejdet er forbundet kommercielle egeninteresser eller andre forhold, der kan medføre interessekonflikt. * at der ikke foreligger ophavsretlige problemer i forbindelse med offentliggørelse af den kliniske retningslinje, f.eks. tilladelse til at benytte illustrationer etc. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

16 * at personer og institutioner, der er nævnt, har accepteret det. * at alle forfattere opfylder kriterierne for forfatterskab, jf. Vancouver-reglerne. Manuskriptets forfattere: Hovedforfatteren nævnes først, fulgt af de øvrige forfattere i indbyrdes aftalt orden, hvis der er flere forfattere. Alle andre, der har bidraget til arbejdet, men som ikke er medforfattere, nævnes under vejledning/konsulenter. Dato: Navn: Underskrift Navn: Underskrift Navn: Underskrift Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

17 SKABELON TIL RESUME Bilag 2 Titel: Klinisk retningslinje for postoperative kostanbefalinger til patienter der får foretaget tonsillektomi Arbejdsgruppe Sygeplejerske med udviklingsfunktion, Stine Askholm Rosenberg. Øre, næse og halsafdelingen, Aarhus Universitetshospital Forskningsleder Hanne Konradsen, Forskningsenheden, Gentofte Hospital Kontaktperson: Stine Askholm Rosenberg. stinrose@rm.dk Godkendt af Baggrund Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Tonsillektomi er en af de mest almindelige operationer der udføres, særligt hos børn. Ca patienter får årligt foretaget tonsillektomi. Den hyppigste eftervirkning efter tonsillektomi er smerte, der kan have betydning for kostindtaget med risiko for utilstrækkelig ernærings og væskeindtag postoperativt. Den alvorligste komplikation postoperativt er blødning. Sammenhængen mellem kosten og patientens sygdomsforløb efter tonsillektomi har været et omtalt omdrejningspunkt historisk set. Erfaringsudvekslinger gennem det Fagligt Selskab for Øre-, næse og halskirurgiske Sygeplejersker, har vist at diskussioner og uenigheder stadig findes, om hvorvidt patienterne kan spise efter evne eller skal Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

18 anbefales særlige restriktioner. Patientgruppe Elektive patienter over 2 år, der får foretaget en tonsillektomi. I de fundne undersøgelser har patienterne haft en aldersspredning mellem 2-56 år. Retningslinjen ekskluderer patienter der for foretaget tonsillektomi pga. peritonssilær absces eller på mistanke om malignitet. Formål At vejlede sundhedspersonale mht. at give kostanbefalinger i den postoperative periode efter en tonsillektomi, således at den information der videregives til patienten er enslydende og evidensbaseret. Anbefalinger Patienter der får foretaget tonsillektomi kan anbefales at spise og drikke efter eget ønske. B (18, Ib B) (19, IIb B) (20, Ib B) (21, Ib, B) (22, Ib B) (23, Ib B) Monitorering Referencer Årlig gennemgang af 10 patientjournaler pr. afdeling. Her kigges efter, hvilke anbefalinger vedr. kost der er givet enten mundtligt eller skriftligt ved udskrivelsen. (Standard 95 %) (1) Den danske ordbog - ddo. 2009:html. (2) Sundhedsstyrelsen. DTU fødevareinstituttet. Anbefalinger for den danske institutionskost. 2009; Aveilable at: D56F59301C59/0/SJ_Institutionskostpdf.PDF (3) Børneklinikken i HovedOrto Centret. "Når du skal have fjernet dine mandler". 2003; Available at: Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

19 A798-BCEED0F4E2EC/0/HOC_Boern_mandler_tonsillektomi.pdf. (4) CHLO, Infonet - Region Syddanmark. "Tonsillektomi - børn indlagt i Børnafsnittet til fjernelse af mandler" ; Available at: (5) Ovesen T, Buchwald Cv. Lærebog i øre-næse-hals-sygdomme og hoved-hals-kirurgi. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; (6) Hessen Söderman AC, Ericsson E, Hemlin C, Hultcrantz E, Mansson I, Roos K, et al. Reduced risk of primary postoperative hemorrhage after tonsil surgery in Sweden: results from the National Tonsil Surgery Register in Sweden covering more than 10 years and 54,696 operations. Laryngoscope 2011 Nov;121(11): (7) Nielsen LH, Hansen BL, Johannessen T, Løge G. "Fjernelse af mandler". Patienthåndbogen. Sundhed.dk. Danske Regioner. 2011; Available at: Accessed (8) Sarny S, Ossimitz G, Habermann W, Stammberger H. Hemorrhage following tonsil surgery: a multicenter prospective study. Laryngoscope 2011 Dec;121(12): (9) Möller-Andersen K, Moller H. Tonsillectomy a chaud with lethal outcome. Ugeskr Laeger 2003 May 19;165(21):2206. (10) Talbot H. Adenotonsillectomy, technique, and postoperative care. Laryngoscope 1965 Dec;75(12): (11) Sant JP. Tonsillectomy. Procedure and nursing care. AORN J Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

20 1986 Nov;44(5): (12) Schaler R, Parkin JL. Perioperative nutritional considerations in the tonsillectomy patient. Otolaryngol Clin North Am 1987 May;20(2): (13) Sutters KA, Savedra MC, Miaskowski C, Holdridge-Zeuner D, Waite S, Paul SM, et al. Children's expectations of pain, perceptions of analgesic efficacy, and experiences with nonpharmacologic pain management strategies at home following tonsillectomy. J Spec Pediatr Nurs 2007 Jul;12(3): (14) Idvall E, Holm C, Runeson I. Pain experiences and nonpharmacological strategies for pain management after tonsillectomy: a qualitative interview study of children and parents. J Child Health Care 2005 Sep;9(3): (15) Klemetti S, Kinnunen I, Suominen T, Antila H, Vahlberg T, Grenman R, et al. The effect of preoperative fasting on postoperative thirst, hunger and oral intake in paediatric ambulatory tonsillectomy. J Clin Nurs 2010 Feb;19(3-4): (16) Klug TE, Ovesen T. Blødning efter tonsillektomi: hyppighed og risikofaktorer. Ugeskrift for læger 2006;168(26/27/28/29/30/31/32): (17) Zagolski O. Do diet and activity restrictions influence recovery after adenoidectomy and partial tonsillectomy? International journal of pediatric otorhinolaryngology 2010 Apr;74(4): (18) Tabaee A FAU - Lin, Jerry,W., FAU LJ, Dupiton V FAU - Jones, Jacqueline,E., Jones JE. The role of oral fluid intake following adeno- Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

21 tonsillectomy. International journal of pediatric otorhinolaryngology 2006 Jul;70(7): (19) Messner AH, Barbita JA. Oral fluid intake following tonsillectomy. Int J Pediatr Otorhinolaryngol 1997 Feb 14;39(1): (20) Hall MD, Brodsky L. The effect of post-operative diet on recovery in the first twelve hours after tonsillectomy and adenoidectomy. Int J Pediatr Otorhinolaryngol 1995 Mar;31(2-3): (21) Thomas PC, Moore P, Reilly JS. Child preferences for posttonsillectomy diet. Int J Pediatr Otorhinolaryngol 1995 Jan;31(1): (22) Brodsky LF, Radomski KF, Gendler J. The effect of postoperative instructions on recovery after tonsillectomy and adenoidectomy. International journal of pediatric otorhinolaryngology 1994 Jan;25(1-3): (23) Cook JA, Murrant NJ, Evans KL, Lavelle RJ. A randomized comparison of three post-tonsillectomy diets. Clin Otolaryngol Allied Sci 1992 Feb;17(1): (24) Scottish Intercollegiate Guidelines Network. "Management of sore throat and indications for tonsillectomy - A national clinical guideline". Available at: April, Link Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

22 Illustration af de varierende kostanbefalinger nationalt Bilag 3 Kostrestrik Aarhus Aalborg Odense Rishospitalet Sundhed. dk tioner 1. post. dag Kold blød kost. Vigtig at motivere til at Spise og De første dage efter Det er vigtigt, at spise drikker efter operationen skal du spise du drikker Dvs. kost som ikke kan Blød og kold eller lunken ønske. blød og kold/lunken mad, rigeligt. Spis det genere sårskorperne i mad de næste 14 dage f.eks. yogurt, bananer, du har lyst til, halsen, eks. franskbrød dvs. franskbrød uden franskbrød uden skorpe, men "blød" mad uden skorpe, afkølet skorper, ris, kogte mælk og lig-nende. Du må vil være lettere kartoffelmos o.l. Det er kødboller, knust is, is, spise alle former for is. at synke vigtigt, at patienten milkshake, juice, Efter de første dage må du kommer i gang med at pandekager. spise alt, hvad du har lyst drikke godt hurtigst til. muligt for at holde Men ikke: sårene smidige. Noget der kradser i halsen, chips og sodavand, rugbrød den første uge, sugerør. 2. post. dag Der må spises efter ønske Ved udskrivelsen Der må spises efter ønske - med fokus på at drikke rigeligt. Blød, kold eller lunken kost. Efter 14 dage må der spises efter ønske. Spise og drikker efter ønske. Spise og drikker efter ønske. Spise blød, kold/lunken mad og drikke. Spise og drikke efter ønske. Kost efter øsnke. Kost efter ønske. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

23 Søgeprotokol Bilag 4 Inkludér Litteraturtyper: - Clinical guidelines - Metaanalyser - Systematisk litteraturgennemgang - Klinisk kontrollerede randomiserede undersøgelser - Randomiserede ikke kontrollerede studier - Kohorte studier Udvælgelseskriterier: Patientpopulation: - Elektive tonsillektomi patienter i aldersgruppen: > 2 år. Klinisk: - Den postoperative periode - Effektmålene; smerter, blødningsrisiko og kostindtag skal indgå - Fokus på kostanbefalinger og kostrestriktioner Ekskludér Litteraturtyper: - Ekspertudsagn - Kvalitative studier Sprog: Andre sprog end engelsk, dansk, tysk, svensk og norsk Tidsbegrænsning: - Artikler der er fra før 1992 ekskluderes Patientpopulation: - Patienter der tonsillektomeres pga. peritonssilær absces eller pga. mistanke om malignitet ekskluderes Klinisk: - Fokus på operationsteknikker, smertestillende medicin, præoperative instrukser og kostudvalget ekskluderes Database Søges fra Databaser: - Cochrane Library - PubMed - EMBASE - CINAHL Internet hjemmesider: - Center for Kliniske Retningslinjer - Sygeplejersken - National Guideline Clearinghouse Håndsøgninger/kædesøgning: - Referencelister fra de udvalgte artikler Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

24 Gruppering af søgeord AND AND AND Bilag 5 Blok 1: Patientkategori Blok 2: Intervention Blok 3: Perspektiv Blok 4: Effektmål Tonsillektomi patienter over 2 år (elektiv, ikke-malign): Tonsillectomy OR "Adenoidectomy" OR "Tonsil" Bør der være kostrestriktioner for patienter, der gennemgår en tonsillektomi: Nutrition OR Nutritional Status OR Nutrition Assessment OR Nutrition Therapy OR Diet OR Diet Records OR Diet Therapy OR Food OR Food Habits OR "Food Preferences" OR "Eating" OR Fluid OR Hydration Den postoperative periode: Postoperative Period OR Postoperative Hemorrhage OR Postoperative Care OR Postoperative Complications Har kostrestriktioner betydning for blødningsrisiko, smerteintensitet og kostindtag Hemorrhage" OR "Postoperative Hemorrhage" OR "Oral Hemorrhage" OR Post tonsillectomy hemorrhage OR Post tonsillectomy bleeding OR Pain" OR "Pain Perception" OR "Pain, Postoperative" OR "Diet Records" OR * De 4 blokkes søgeord blev først oversat til engelske friteksttermer og kalogiseringsord 1. Ofte var der flere søgeord indenfor hver blok, hvorved disse blev kombineret med det booleske søgeoperator OR 2. At kombinere med OR udvidede søgningen og sikrede, at alle relevante artikler blev vist. Når de 4 blokke var defineret, blev de kombineret med søgeoperatoren AND, for at afgrænse søgningen til de artikler, der indeholdte alle 4 blokkes søgeord. 1 For at kontrollere at man benytter et korrekt søgeord, der giver en systematisk reference til databasens artikler, bør man anvende katalogiseringsord også kaldet; Thesaurus, Headings eller Mesh term. 2 Søgeoperatoren OR skaber en begivenhed mellem to eller flere søgetermer, således at alle referencer, der indeholder en af søgetermerne, vises som hitd. Generelt udbreder OR søgningen (22, s.83). Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

25 Flowchart over udvælgelse af litteratur - Nedenfor illustreres arbejdsgangen i forhold til udvælgelse og kritisk læsning af artiklerne Bilag 6 Cochrane 2 hits Udvælgelse af artiklerne ved gennemgang af titel og abstrakt CINAHL 9 hits I alt = 112 hits EMBASE 28 hits PubMed 71 hits Inklusionskriterier: Elektive patienter der tonsillektomeres Fokus på den postoperative periode Fokus på postoperative kostrestriktioner og kostanbefalinger efter tonsillektomi Fokus på kostindtag, smerter og blødningsrisiko som effektmål Eksklusionskriterier: Undersøgelser der er fra før 1992 (aldersbegrænsning på 20 år) 2 hits Patienter der tonsillektomeres pga. peritossillær absces Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade Patienter 6a der 8000 tonsillektomeres Aarhus C pga. Tlf: 8942 malign 4855 mistanke mobil

26 Kædesøgning 99 artikler ekskluderes Udvælgelse på baggrund af grundig gennemlæsning ift. opstillede kriterier og vurdering via checklister = 8 hits Disse 8 artikler indgår i den Kliniske Retningslinje Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

27 Evidenshieraki Publikationstype Metaanalyse, systematisk oversigt Randomiseret kontrolleret studie Bilag 7 Evidens Styrke Ia A Ib Kontrolleret ikke-randomiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk test) Case-kontrol undersøgelse Diagnostisk test (indirekte diagnostisk test) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse IIa IIb IIb III III III III B C Mindre serier, oversigtsartikel, ekspertvurdering, ledende artikel IV D Kilde: Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

28 Evidenstabel over artiklerne på baggrund af checklister Bilag 8 Titel/ Forfatter/ År Do diet and activity restrictions influence recovery after adenoidectomy and patial tonsillectomy Zagólski, O. 2010, Polen Childrens expectations of pain, perceptions of anagesic efficacy, and experiences with nonpharmacologic pain magegement strategies at home following tonsillektomy Sutters, K. A. Savedra, M. C. Miaskowski, C. Holdridge- Zeuner, D. Waite, S. Paul, S. M. Lanier, B. Design ++ /+ / - Case kontrol undersøgelse + En interview undersøgelse. + Interventionen Der undersøges om restriktioner ift. kost og aktivitet har betydning for helbredelse 14 dage efter en tonsillektomi. Grupper: 1) Restriktioner for mad + aktivitet n=527 2) Ikke-kost restriktioner n=35 3) Ikke-aktivitets restriktioner n=175 4) Ikke-kost + ikke-aktivitets restriktioner n=63 Antal informanter: 800 Alder: 3-13 år At beskrive børns smerteoplevelser af smertehåndtering efter en tonsillektomi. Antal informanter: 80 Alder: 6-15 år Resultater (Outcome) Effekten er målt ud fra spørgeskemaer og interviews. Outcomes: - Smerter - Blødning - Kvalme - Tp. >37,5 - Medicin dosering - General tilpashed * - Der var færrest smerter og lavere smerteintensitet, størst tilfredshed, og ikke en øget blødningsrisiko i grupperne uden restriktioner. Kold mad og væske kan være medvirkende til at nedsætte smerter. (59,5% af børnene angav at koldt mad hjalp især sodavandsis. 10,1% angav at blød kost hjalp. At drikke væske, 27,8%). Børnene angav at have flere smerter end først antaget. Kommentarer og evidens - Der er stor forskel på antal informanter i grupperne. - Det er ikke taget forbehold for confoundere. + Grupperne er taget fra sammenlignelige populationer. + Det er en stor population. + Der er foretaget usikkerhedsberegninger. Evidens III, styrke C - I artiklen beskrives undersøgelsen som en kvalitativ interviewundersøgelse. Men i analysen af data bliver der brugt statiske beregninger, hvilket gør metoden uklar. - Der er en uklar sammenhæng mellem ønskede formål og metode. - Analyseprocessen fremlægges ikke klart. + Populationen og rekrutteringen er velbeskrevet. + Forskeren har reflekteret over egen rolle. + Der er foretaget etiske overvejelser. 2007, USA The role of fluid intake following adene-tonsillectomy. Et RCT studie Har væskeindtag betydning for tonsillektomi pt.? Effekten er målt ud fra patientobservation og dagbogsnotater ført af forældrene. - Undersøgelsen er ikke blindet. - Forældrene er med til at vurdere effekten af Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

29 Tabaee, A. Lin, J. W. Dupiton, V. Jones, J. E. 2005, USA Pain experiences and nonpharmacological strategies for pain management after tonsillectomy: a qualitative interview study of children and parents Idvall, E. Holm, C. Runeson, I. 2005, Sverige Oral fluid intake following tonsillectomy Messner, A. H. Barbita, J. A. 1997, Irland + Interventionsgruppen (44): Opfordres til at drikke 240 ml. væske. (Hvis ikke de formår at drikke den forudbestemte mængde, bliver de ikke fjernet fra studiet). En kvalitative interview undersøgelse. ++ Kohorte studie + Kontrolgruppen (49): Drikker væske på frivillig basis Antal informanter: 93 Alder: 2-12 år Formålet er at undersøge børns oplevelser af smerte og deres ikke-farmakologiske strategier for håndtering af smerter efter en tonsillektomi. Antal informanter: 6 Alder: 7-18 år Der evalueres på om børn der tonsillektomeres skal drikke en bestemt mængde væske inden de udskrives. - Interventionsgruppen (n=100) Outcomes: - Opkast - Blødning - Dehydrering Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne ift. væskeindtag postoperativt. *Der ses ingen fordele i at opsætte mål om at drikke et bestemt antal ml. væske postoperativt. Smerterne er værst de første 24 timer med VAS score mellem Smerterne opleves både som fysiske og psykologiske. Af ikke-farmakologiske strategier anvendes: Distraktion, afslapning, positiv forstærkning, forberedende information, afkølet mad og drikke fx at spise is og drikke vand, mad konsistensen er af betydning (blød?!) og at være der for barnet. Effekten er målt ud fra sygepleje dokumentation og via opfølgende telefon opkald. Outcomes: - Der er målt på væskeindtag postoperativt under indlæggelsen interventionen, hvilket kan give en usikkerhed fx ift. om de kan vurdere om barnet er dehydreret?! + Der er statiske usikkerhedsberegninger Evidens Ib, styrke B (nedsat styrke pga. uklar inddeling af patienter i interventionsgruppen) - Børnene bliver interviewet dagen efter tonsillektomien, og kan pga. ubehag have haft svært ved at holde fokus under interviewet? - Det kan være svært at interviewe børn, da de ikke har sammen ordforråd som vokse til at sætte ord på deres oplevelser. - Dataanalysen er sparsom ekspliceret. + Formål og metode hænger sammen, der er stringens. + Informanter og rekrutteringen er velbeskrevet. + Forskeren har overvejet sin egen rolle. + Der er foretaget etiske overvejelser. + Fundene bliver diskuteret og vurderet. + Det var en pædiatrisk sygeplejerske som var interviewer. + Børn og forældre blev interviewet hver for sig, så børnenes fortællinger ikke blev påvirker af forældrene. - Undersøgelsen er ikke randomiseret. - Studiet er ikke blindet. - Kan man stole på forældrenes rapportering?! - De bruger ikke validerede skalaer. - Der er ikke foretaget styrkeberegninger. + Interventionsgruppe og kontrolgruppe behandles Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

30 skal drikke 20 ml/kg før de bliver udskrevet. - Kontrolgruppen (n=100) drikker væske efter eget ønske. - Indlæggelsestid - Episoder med opkast (både på hospitalet og hjemme) - Postoperative blødninger - Dehydrering ens bortset fra interventionen. + Grupperne er sammenlignelige. + Der er foretaget P-test beregninger. Evidens IIb, styrke B Antal informanter: 200 Alder: Gennemsnitsalder på 6 år. * Alle børn drikker noget selvom det ikke bliver forlangt af dem. - Børnene i interventionsgruppen drak i gennemsnit 524 ml, hvorimod kontrolgruppen drak 130 ml. - Indlæggelsestiden var højre hos interventionsgruppen. Ud fra et økonomisk synspunkt, er det derfor ikke en fordel at opsætte mål om hvor meget børnene skal drikke inden udskrivelse. - Der var en tendens til, at børn der er tvunget til at drikke postoperativt har en større tilbøjelighed til at kaste op. - Der var ingen forskel på grupperne ift. blødning og dehydrering. The effect of post-operative diet on recovery in the first twelve hours after tonsillectomy and adenoidectomy Hall, M. D. Brodsky, L. 1995, USA Et RCT studie + Der evalueres på restriktioner ift. kost postoperativt for tonsillektomi patienter. - Interventionsgruppen (59%) får en kost med restriktioner: Blød kost og væsker. - Kontrolgruppen (41%) får alm. kost, ikke-restriktioner. * Perioden er de 12 første Konkluderende er det sikkert at udskrive børn der er tonsillektomeret uden at kræve at de skal drikke en bestemt mængde væske. Effekten er målt ud fra dagbogsnoter udført af forældrene. Outcomes: - Generel helbredelse - Smerter - Kvalme - Opkast - Kostindtag - Dosis af smertestillende medicin - Blødning - Interventionsgruppen er ca. 20% større end kontrolgruppen. - Studiet er ikke blindet. - Randomiseringen var ikke skjult. - Kan man stole på forældrenes rapportering?! - Kontrolgruppen kunne hovedsagligt kun vælge mad fra sygehuset. - Det defineres ikke hvad alm. kost er. - De bruger ikke validerede skalaer. - Der er ikke foretaget styrkeberegninger. + Grupperne var ens fra starten ift. alder og køn. Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

31 postoperative timer. Antal informanter: 100 Alder: 3-17 år - Der var en tendens til at kontrolgruppen uden restriktioner ikke oplevede så meget kvalme som interventionsgruppen. - Derudover var der ingen forskel ift. smerter, opkast, dosis smertestillende medicin og blødning. - Maden hos kontrolgruppen bestod ofte af fastfood. Evidens Ib, styrke B (Styrken nedgraderes pga. ikkevaliderede skalaer og størrelses forskel på grupperne). Child preferences for posttonsillectomy diet Thomas, P. C. Moore, P. Reilly, J. S. 1995, USA Et RCT studie + Hvad ønsker tonsillektomerede børn at spise postoperativt 24 timer efter OP? Interventionsgruppen får blød kost. Kontrolgruppen får alm. kost. Antal informanter: 100 (50/50) Alder: 2-18 år Konkluderende: Almindelig kost er ikke skadeligt, og kan endda være fordelagtig ift. kvalme og velbehag. Effekten måles ud fra observation og registrering af indtaget mad. Outcomes: - Kostindtag - Mængden af mad - Og hvilken type af mad I begge grupper foretrækkes væsker (juice), derefter blød kost og til sidst slet ikke eller hård kost. - De indtager lige meget mad i begge grupper. - Færrest mad blev spildt i interventionsgruppen. - Tonsillektomerede børn 24 t. efter OP, foretrækker blød kost. - Ingen statiske beregninger?! - Sygeplejerskerne er ikke blindet. - Vil så små børn ikke altid foretrække blød kost? - Skulle udvalget af hård kost have været større? - Ikke en valideret måling - Der er stor forskel mellem grupperne. Børnene er ældre i interventionsgruppen. - Der er ikke lavet styrkeberegninger. + Informanterne er blindet. + Informanterne er ens fra starten. + Begge grupper får samme behandling bortset fra interventionen. Evidens Ib, styrke B (Styrken nedjusteres, fordi der er en uklar randomisering). The effect of post-operative instructions on recovery after tonsillectomy and adenoidectomy Et RCT studie + Restriktioner og ikkerestriktioner ift. kost og aktivitet efter en tonsillektomi sammenlignes. De anbefaler: En ikke-restriktiv kost med vægt på små og ofte indtag af blød mad. Effekten måles ud fra dagbogsnoter udført af forældrene. Outcomes: - Kost indtag - Kan man stole på forældrenes vurderinger?! - Randomiseringen er ikke skjult. - Studiet er ikke blindet. - Det fremgår ikke, hvordan forældrene er instrueret? - Ikke-restriktions gruppen holdte alligevel børnene Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

National Klinisk Retningslinje indenfor ØNH Specialet. - Postoperative kostanbefalinger til patienter der tonsillektomeres

National Klinisk Retningslinje indenfor ØNH Specialet. - Postoperative kostanbefalinger til patienter der tonsillektomeres National Klinisk Retningslinje indenfor ØNH Specialet - Postoperative kostanbefalinger til patienter der tonsillektomeres Præsentation ved symposium for ØNH sygeplejersker marts 2012 Hvorfor en National

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for postoperative kostanbefalinger til elektive patienter (>2 år) der får foretaget tonsillektomi CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 06-12-2012 Revisions dato:

Læs mere

Klinisk retningslinje for postoperative kostanbefalinger til elektive patienter (>2 år) der får foretaget tonsillektomi

Klinisk retningslinje for postoperative kostanbefalinger til elektive patienter (>2 år) der får foretaget tonsillektomi Titel Klinisk retningslinje for postoperative kostanbefalinger til elektive patienter (>2 år) der får foretaget tonsillektomi Søgeord Hoved søgeord Ernæring Andre søgeord Hud og slimhinder, Respiration

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 31] Tonsillektomi Version 14, 15. december 2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 31] Tonsillektomi Version 14, 15. december 2015 Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 31] Tonsillektomi Version 14, 15. december 2015 Indhold PICO 1 2 Bør man tilbyde tonsillektomi/tonsillotomi eller ingen kirurgi til børn med søvnforstyrrende vejrtrækning samt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab

Læs mere

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Patientinformation. Fjernelse af mandler

Patientinformation. Fjernelse af mandler Patientinformation Fjernelse af mandler Kvalitet Døgnet Rundt Øre- Næse- Halsafdelingen Information om fjernelse af mandler Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig velorienteret og tryg

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken Til patienter og pårørende Fjernelse af mandler - Ambulant Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken kontaktpersonsordning i ØNH - klinikken Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det

Læs mere

Patientinformation. Fjernelse af mandler

Patientinformation. Fjernelse af mandler Patientinformation Fjernelse af mandler Kvalitet Døgnet Rundt Øre- Næse- Halsafdelingen Kontaktpersonsordning i ØNH - afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper Patientinformation Fjernelse af svælgpolypper Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Information om fjernelse af svælgpolypper Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig velorienteret

Læs mere

* Forelæsning kl

* Forelæsning kl * Forelæsning kl. 12.10 12.35 Unges oplevelse og håndtering af rekreationsprocessen efter ambulant tonsillektomi v/ Spl. Rebecca Næsby, Spl. Katrine Rasmussen og Klin. Spl.-specialist Ann Wolff Bregendahl

Læs mere

Reduktion af mandlerne hos børn

Reduktion af mandlerne hos børn Til patienter og pårørende Reduktion af mandlerne hos børn Tonsillotomi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken, Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNHklinikken I vil blive tildelt en kontaktperson

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Forældre er også en hjertesag. Sille Hohlmann Laursen, anæstesisygeplejerske, afdeling 3044 Thoraxanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet

Forældre er også en hjertesag. Sille Hohlmann Laursen, anæstesisygeplejerske, afdeling 3044 Thoraxanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet Forældre er også en hjertesag Sille Hohlmann Laursen, anæstesisygeplejerske, afdeling 3044 Thoraxanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet Baggrund Årligt bedøves ca. 500 børn på Thoraxanæstesiologisk Klinik

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Krig mod bakterier i munden

Krig mod bakterier i munden Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention.

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention. Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for rygestopinterventioner i relation til et kirurgisk indgreb hos patienter der er daglige rygere. Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt

Læs mere

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard, Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af

Læs mere

Patientvejledning snorken/snorkeoperation

Patientvejledning snorken/snorkeoperation Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper Patientinformation Fjernelse af svælgpolypper Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Kontaktpersonsordning i ØNH - afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) 2016 National klinisk retningslinje for fjernelse af mandler (tonsillektomi) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere