REFERAT Domprovstiets visionsdag Ågerup Sognegård

Transkript

1 REFERAT Domprovstiets visionsdag Ågerup Sognegård Jens Arendt bød velkommen og mødet startede med at synge Frydeligt med jubelkor Kirsten Jørgensen, provst for Frederiksberg provsti blev budt velkommen og indledte med at fortælle lidt om sin baggrund som sognepræst først i Sydslesvig og efterfølgende i flere år i den nordlige del af Kerteminde provsti, bestående af 2 store by pastorater og 4 mindre sogne. Provsten i området fik ideen til et samarbejdsprojekt Længsel efter hjem, som efterhånden også bredte sig til et større område. Man undersøgte, hvordan mennesker har det med kirken i dag og fandt ud af, at det moderne menneske har en længsel efter at høre hjemme og være tryg, at have et fællesskab med andre, og at blive mødt som man er. Det moderne menneske er et troende menneske. En sociologisk undersøgelse går imod tanken, at troen vil forsvinde. ¾ siger at de er troende, nogle siger at de tror på Gud. Men vi er blevet individualiserede, så Folkekirken som fællesskab ikke har så stor betydning mere. Men Folkekirken nyder stor tillid (63%, hvilket er en stigning sammenlignet med 10 år tidligere) Den danner gode rammer om begivenhederne i livet, mens troen er en privat sag. Vi bliver i højere grad vælgere også i forhold til kirkelige aktiviteter, men der er stadig længslen efter hjem. KJ mener, at vi både ønsker at høre til et sted samt at blive mødt som vi er. Alle er påvirkede af, hvordan samfundet ser ud i dag. Der er frit valg på alle hylder. Det stiller nye krav til Folkekirken og dem der skal formidle. Så at sige alle skal kunne rummes. Kirken er ikke i en forfaldskategori. KJ mener, at den har været i stand til at møde alle de behov, der er i dag. Men successen stiller store krav og fordrer økonomiske og menneskelige resurser. Det er ikke sikkert disse resurser kan stilles til rådighed alle steder, derfor er det vigtigt med samarbejde på tværs for at ændre strukturer, få større enheder og effektivisere. KJ er dog mest imod at lægge enheder sammen. Det er vigtigt at bevare det lokale engagement. 1

2 Projektet startede i 2003 i Kerteminde nordre provsti med at der blev gennemført en frihed og forenkling i administrationen, man gik fra kontrol til samtale, i stedet for fraværsadministration var der kvartalsvise samtaler. Med den større frihed kom bedre samarbejde. Da det viste sig svært visse steder at besætte embeder, gik biskop Drejergaard ind og udviklede området, så der blev oprettet præsteteams fase - 6 kirker og 4 præster. Det gik på at opbygge tilliden (land/by problematik). Der var stor skepsis. Der blev afholdt møder mellem præster og menighedsrådsformænd samt fælles foredragsrækker Etableringsfase. Meget mere fælles kirkeligt arbejde. Hvert år sit fælles tema flere mødesteder og flere aktiviteter, bedre kommunikation konsolideringsfase for Længsel efter hjem bedre organisation. Møder mellem alle MHR i området. Nedsættelse af råd bestående af præster og MHR-formænd. Ikke bureaukratisk opbygning ingen vedtægter og paragraffer. Senere opstår behov for organisering, vedtægter nødvendige, men man skal være bevidst om ikke at sande til i bureaukratiske strukturer. Hvis samarbejdet holdes i små enheder giver det bedre fleksibilitet. Hvad er der så kommet ud af det? Mere kirke for pengene, flere aktiviteter, det kirkelige arbejde er blevet målrettet gennem samarbejdsstrukturer. Årshjul for hele området. Ting skal ikke gå efter tur. Man lægger aktiviteter der, hvor det er logisk. Forsøg på at samle aktiviteter på steder, hvor det efterspørges så en tradition kan skabes. Økonomisk besparelse gennem fælles indkøb på kirkegårdene, samarbejder mellem organister (først vanskeligt fordi en organist ikke ville være med, da vedkommende holdt op, arbejder 2 organister nu sammen i en selvstyrende gruppe og der er sparet en 60% kvote. Personaleledelse køb af professionel hjælp som fælles kontaktperson/hjælp for de i menighedsrådene udpegede kontaktpersoner. De 4 præster cirkulerer mere rundt i ordningen, så kirkegængerne har fået et forhold til alle 4 præster. På medarbejderområdet er der etableret samarbejde mellem gravere. Hvordan kan det lykkes: 1) kommunikation 2) kommunikation 3) kommunikation God fælles hjemmeside, møder, samtaler, vilje til at give arbejdet fra sig. KJ provst på Frederiksberg. Der var vilje til samarbejde, men der skete ikke noget, fordi samarbejdsgruppen ikke havde økonomisk kompetence. Det er vigtigt i fællesskab af beslutte, hvad pengene skal bruges til. 2

3 Konklusion: Presset af mål og effektivisering fra ministerium (djøffisering). God grund til at arbejde konstruktivt ved at styrke kirken indefra, og det kan kun lade sig gøre i fællesskab. Årshjul se hvor det vil være muligt at samle aktiviteter (f.eks. Allehelgens gudstjeneste skal være i egen kirke). Hvad giver mening at have lokalt og i fællesskab. Tilstræbe, at det skal give mening, at give noget fra sig Indledende budgetsamråd budget 2016 v. Hans-Jørgen Skovgaard 1. Der blev gjort rede for forskellen i kommunens valg af selvfinansiering og statsgarantiordning. Provstiudvalgets skøn for 2016 vil være konservativt med ca. 1% stigning. Først omkring september melder kommunen ud, hvilken finansieringsform de vælger. PU går dog ud fra, at der vælges statsgaranti, som i de seneste år. 2. Orientering om PU s stillingtagen til spørgsmål rejst ved det endelige budgetsamråd i september 2014 a. Faste beløbsgrænser for skelnen mellem anlæg og drift. PU har besluttet ikke at sætte faste beløbsgrænser ud fra den kendsgerning, at der er stor spredning i ligningen mellem små og store sogne. b. Afvikling af synsudsatte arbejder. PU fastholder, at synsudsatte arbejder skal være udført senest 2 år efter synsudsættelsen. c. Oversigt over anlægsmidler. PU ønsker at få tilsendt kopi af den oversigt over anlægsmidler, som menighedsrådene skal fremsende til revisor. d. Underbudgettering af indtægter Efter at menighedsrådene har modtaget oversigter over hjemfaldne gravstedskapitaler fra Stiftet, synes dette ikke mere at være et problem. Der var forslag fra salen om at samle kalkning af kirkerne i en stor entreprise, så det bliver gjort med faste mellemrum. Andre arbejder kunne også koordineres på tværs og samles i større entrepriser. En sådan samarbejdsmodel vandt ikke genhør i forsamlingen. Forslag om at lade kirkeværgerne mødes til en drøftelse af fælles muligheder for arbejdernes udførelse. 3

4 Der blev gjort opmærksom på, at menighedsrådene skal huske at sætte ønsker på bilag 5 og 6 i budgettet, som omhandler ønske om ekstra ligning til drift og til anlæg. Det er ikke givet, at ønskerne kan opfyldes, men hvis de ikke er nævnt, kan PU jo ikke tage stilling til dem. 3. Er der stemning for at udarbejde en (prioriteret) plan for vedligehold/ opdatering af provstiets tjenesteboliger f.eks. over en 10 års periode? Vandt ikke gehør i forsamlingen på nuværende tidspunkt. Man vil afvente resultatet af reglen om, at synsudsatte arbejder skal være udført indenfor 2 år. 4. Oversigt over nettoudgifter (2013) vedr. præsteboliger. v. Erik Larsen Der blev gjort opmærksom på, at skemaet indeholder fejl, som skal rettes. Det ville være interessant at få skemaet udarbejdet over en årrække. 5. Oversigt over lønforbrug for samtlige sogne. v. Erik Larsen Der var et ønske om at få andre detaljer med. Men overordnet blev skemaet betragtet som et godt redskab. 6. Forslag om nye provstiinitiativer fra mødedeltagerne/sognene. Der blev efterlyst hjælp i personalesager og ansættelser. Det forlød, at både Stift og Landsforening kan yde god hjælp. Af de samarbejdsprojekter på provstiplan, der tidligere har været afholdt møder om, er det kun avisprojektet som er blevet til noget. Kordegnene har på eget initiativ etableret et samarbejde og afløsningsordning. Der er oprettet en ERFA-gruppe. I Himmelev er der kontorfællesskab for egen kordegn samt kordegn for Ågerup-Kirkerup-Hvedstrup. Himmelev stiller sig gerne til rådighed, hvis andre sogne vil indgå samarbejde. Det blev foreslået, at der ved alle nyansættelser skulle indføjes geografisk fleksibilitet i kontrakten. Dette var nogle sogne imod, idet det vil udvirke et ekstra løntillæg. Det er imidlertid et spørgsmål, om ikke besparelser på vikarer vil kunne opveje dette tillæg. For at få mere samarbejde i gang, skal der findes afgrænsede problemstillinger. Der er brug for at nogen fører an, så ambitionsniveauet kan blive noget højere. 4

5 12.45 Frokost Det har tidligere været forsøgt at kortlægge et eventuelt samarbejde mellem organister. Det er imidlertid ikke blevet til noget. Domsognet har i den forbindelse et problem, idet de med undtagelse af bisættelser fra Søndre Sogn, som selv kommer med organist og sanger, meget ofte også servicerer borgere fra de øvrige sogne ved bisættelser fra Østre Kapel med organist og sanger. Østre Kapel opbevarer også kister, som skal videre til kremering. Der er kommet et oplæg fra Fælleskrematoriet om omlægning af takster for denne opbevaring, som i dag betales med kr. 500 af de pårørende på særskilt regning ud over selve kremeringstaksten. I nogle provstier opkræves opbevaringstaksten ikke, og den udgør et problem i forhold til Glostrup krematorium, som både har lavere kremeringstakst end Fælleskrematoriet og heller ikke tager betaling for opbevaring. Der pågår i provstiudvalget en drøftelse af, hvorvidt opbevaringstaksten helt skal fjernes eller reduceres. (kopi af referat fra møde på Fælleskrematoriet i februar medsendes) John Rydahl er kritisk over for den seneste skolereform og har bl.a. udtalt: Hvis undervisning er at åbne døre til fantastiske rum, som eleverne kan udforske, hvordan lykkes vi så som, skole med at af fortrylle disse rum? Ved at gøre indholdet målbart? (I anledning af vores nye Kirke-Skoletjeneste). John Rydahl er Folkekirkens Skoletjenestes talsmand og tillige formand for religionslærerforeningen. John Rydahls oplæg medsendes som fil Mødet sluttede med fællessang Velkommen lærkelil Referent UC 5