SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

Transkript

1 SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne, blot man sikrer, at en anden tager over. Et barn kan føle sorg af mange årsager: Dødsfald blandt familie eller venner. Kæledyrs død. Skilsmisse. Alvorlig sygdom. Ulykker. På enhver skole og i enhver klasse vil en eller flere elever hvert år blive udsat for sorg eller krise. Det vigtigste af alt er derfor at slå fast, at vi når, situationen opstår, ALTID GØR NOGET. Det er primært klasselæreren sammen med klasseteamet, der tager stilling til, hvad der konkret skal gøres. Andre (ledelse, sundhedsplejerske, præst, skolepsykolog, kolleger m.fl.) kan inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af handleplanen. 1. Alvorlig sygdom, skilsmisse, ulykker, kaossituationer o.l. Klasselæreren - evt. i samarbejde med en anden af klassens lærere - tager kontakt til hjemmet for at aftale, hvad der skal gøres, og hvilken rolle skolen skal påtage sig. Klasselæreren sikrer desuden at følgende sker: 1. Klassens lærere orienteres 2. Klassen orienteres 3. Andre klasser og hold, der har berøring med eleven, orienteres 4. Handleplan udarbejdes 5. Opfølgning. Side 1 af 6

2 2. Det personlige tab. (Når en elev mister) Klasselæreren - evt. i samarbejde med en anden af klassens lærere - tager kontakt til hjemmet for at aftale, hvad der skal gøres, og hvilken rolle skolen skal påtage sig. Klasselæreren sikrer desuden at følgende sker: 1. Klassens lærere orienteres. 2. Klassen orienteres. 3. Andre klasser og hold, der har berøring med eleven, orienteres. 4. Handleplan udarbejdes. 5. Opfølgning i klassen gennem samtaler og evt. brug af sorgmateriale. 3. Det fælles tab (når skolen mister en elev eller en medarbejder) Ledelsen og klasselæreren sikrer kontakt til hjemmet for at få aftalt, hvad der skal gøres, og hvilken rolle skolen skal påtage sig. Ledelsen og klasselæreren sikrer desuden at følgende sker: 1. Den samlede medarbejderstab orienteres. 2. Alle elever orienteres. 3. Handleplan udarbejdes. 4. Opfølgning. Følgende forslag til handlinger kan overvejes som elementer i en handleplan og som opfølgning. Skolens pædagogiske servicecenter har desuden sammensat en sorg/krisematerialekasse, som kan indgå i arbejdet. Vær desuden opmærksom på bilag 1 og bilag 2, som beskriver de faser, der skal gennemleves, og de symptomer vi skal være opmærksomme på, når børn - og voksne - er i sorg/krise. Side 2 af 6

3 A. Alvorlig sygdom hos elev. Skolen tager kontakt til hjemmet for at få information Denne information gives til de øvrige elever i klassen - gerne med inddragelse af læge eller sundhedsplejerske Forældrene informeres, så de kan tale med deres børn hjemme Klassen holder kontakten til den syge ved breve eller besøg Lad eleven selv fortælle om sin sygdom og behandling i det omfang, han/hun ønsker det Lad de øvrige elever få lejlighed til at udtrykke deres følelser og tanker og vise medfølelse for hinanden. B. En elev mister en af sine nærmeste. Evt. markere det på skolen ved, at flaget hejses på halv Klasselæreren eller en lærer, der føler sig rustet til opgaven, informerer klassen Information til personalet på skolen, så de kan svare på eventuelle spørgsmål fra elever Information til klassens forældre evt. ved forældremøde Deltagelse af elever og lærer ved begravelsen, hvis elevens pårørende tillader det Samtale i klassen når den berørte elev vender tilbage til skolen. Det er vigtigt, at skolen følger op på elevens sorg på længere sigt og tager vare på de indlæringsvanskeligheder, som kan være en følge af dødsfaldet og giver eleven mulighed for at tale om sin sorg. C. Dødsfald (elev). Det markeres på skolen ved, at flaget hejses på halv Der afholdes fællessamling på skolen for alle elever og personale Der holdes tale ved skolelederen og/eller en lærer Der holdes et minut stilhed Der synges fællessang(e) Side 3 af 6

4 I klassen kan der pyntes med blomster, lys o.a. på elevens plads De øvrige elever kan, hvis afdødes familie tillader det, deltage i begravelsen - evt. være med til at pynte kirken Information til klassens forældre ved et brev med et efterfølgende forældremøde Efterbehandling i klassen senere. D. Dødsfald (personale). Det markeres på skolen ved, at flaget hejses på halv Der afholdes fællessamling på skolen for alle elever og personale Der holdes tale ved skolelederen og/eller en lærer Der holdes et minut stilhed Der synges fællessang(e) Skolen holdes lukket den dag begravelsen foregår, så de, der ønsker det, har mulighed for at deltage i begravelsen Forældrene orienteres ved et brev. Side 4 af 6

5 Bilag 1 Når børn bearbejder sorg, sker det sjældent i samme tempo. Nogle bearbejder hurtigt sorgen, efter dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelse er et typisk udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelse ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og unge forbindes den tit med magisk tænkning : Døde han/hun på grund af noget, jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtigt. Sorgens fire faser. 1. Chokfasen Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Under chokfasen holder personen af al kraft virkeligheden på afstand. Ofte kan den, der er blevet ramt, virke behersket på overfladen, men under den er alt kaos. Vedkommende kan bagefter have svært ved at huske, hvad der er sagt eller sket. 2. Reaktionsfasen Reaktionsfasen kan siges at begynde, når den ramte tvinges til at erkende det skete. Der sker her en voldsom omstilling af hele det psykiske apparat, som har til opgave at integrere virkeligheden på en så funktionel måde som muligt. 3. Bearbejdningsfasen Denne fase indtræder måske et halvt til et helt år efter traumet. Nu begynder individet atter at vende sig mod fremtiden i stedet for som tidligere at være totalt optaget af traumet og det forgangne. 4. Nyorienteringsfasen Nye interesser har erstattet det tabte. Den vaklende selvfølelse er blevet genoprettet, de skuffende forhåbninger er blevet bearbejdet. Alt dette sker under forudsætning af, at vedkommende har kunnet arbejde sig gennem krisen. Kilde: Johan Cullberg: Krise og udvikling. Side 5 af 6

6 Bilag 2 Børn og sorg af Doris Ottesen. Fase Opgave Symptomer Stikord 1. Chokfase Erkende tabet - kaos - lytte, være til stede (timer/dage) Fysisk kontakt - benægtelse - gennemgå smerten, - forsvar - ikke trøste - praktisk hjælp 2. Reaktions- Forløsning af - hovedpine - fortælle om det fase (uger) sorgens følelser - appetitløshed der er sket (føle smerten) - søvnbesvær - fysisk kontakt - mavepine - evt. skrive om - fortrængning skete - angst -græde - vrede - forladthedsfølelse - skyld 3. Bearbejd- Tilegne sig nye - løsrives, gøre nye ting ningsfase færdigheder - erkende sine følelser i forhold (måneder) til det skete - uden at bruge forsvarsmekanismer 4. Nyoriente- Reinvestering - kriseforløbets ringsfase (år) af følelsesmæs- afslutning sig energi på en ny måde Vedtaget i skolebestyrelsen Januar 2001 Side 6 af 6