Sorg- og kriseplan for Gentofte Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorg- og kriseplan for Gentofte Skole"

Transkript

1 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Sorg- og kriseplan for entofte Skole Skole og Fritid Oktober 2005 Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 1

2 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Indholdsfortegnelse Formålet med sorg- og kriseplanen...3 Procedure i en krise...4 Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af børn...5 år skolen mister et barn...7 år et barn mister - i nærmeste familie (forældre eller søskende)...9 år skolen mister en ansat...11 år der i barnets hjem er alvorlig sygdom, skilsmisse o. lign...13 Større ulykker/katastrofer...14 yttige telefonnumre...16 ørns forestillinger om døden...17 Sorgprocesser og -reaktioner...19 Samtaleteknikker...24 Links og litteratur...28 rtikler mv...32 Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 2

3 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Formålet med sorg- og kriseplanen i mener, at planen bør være en forpligtelse - en aftale alle skal følge i en krisesituation - selv om det kan være meget vanskeligt. i må ikke give efter for berøringsangsten. Forudsætningen for at kunne yde en god hjælp til barnet er, at man erkender sin afmagtsfølelse og står sammen om det bl.a. ved at støtte hinanden kollegialt og få hjælp af ledelse og evt. skolens psykolog. Man skal gøre sig klart, at der ikke er to situationer, der er ens, og der skal handles forskelligt fra situation til situation. Formålet er: t få relevante informationer ud til relevante personer t undgå kaos og misinformationer t støtte skolens elever og personale. enne sorg- og kriseplan er delt i to dele. Først kommer selve planen for, hvem der gør hvad i hvilke situationer osv. ernæst kommer en mere faglig, pædagogisk del. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 3

4 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Procedure i en krise Ledelsen kontaktes omgående, evt. privat ved børn eller ansattes død. Ledelsen mødes og fastlægger en strategi i forhold til: ørn Forældre Personale ksterne samarbejdspartnere (eks.: PP, forvaltningen, præst, politi) Information til lokalsamfundet n repræsentant fra ledelsen tilknyttes hændelsens primærpersoner. epræsentanten er opmærksom på opfølgning. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 4

5 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af børn (ed dødsfald, se også under år skolen mister et barn.) Førstehjælp. mbulance og politi tilkaldes. Skolens ledelse informeres. r man på tur med børnene, når uheldet sker, gælder følgende: Hvis man er to voksne af sted med børnene, tager den ene med ambulancen, mens den anden bliver tilbage med resten af gruppen. r man alene med børnene, sendes den tilskadekomne med ambulancen alene. esten af gruppen må ikke lades alene tilbage. Ledelsen mødes og iværksætter handleplan. Ledelsen kontakter: Familien om ulykken (ved dødsfald skal tilladelse gives af politiet) og om skolens videre planer ndre lærere og pædagoger (lærere og pædagoger i berørte klasser): o Om fakta vedr. hændelsen o Om støttetiltag o Om planer for fortsat aktivitet o Om eventuelle tiltag over for medier Klassen (i samarbejde med klasselærer og pædagog) Skoleforvaltning og skolebestyrelsesformanden. Ledelsen overvejer, om der er andre involverede, der skal kontaktes. Ledelsen vurderer: Om der er børn og lærere med behov for særskilt opfølgning og hjælp Om der er behov for ekstern krisehjælp. Ledelsen laver plan for: Støtte i klasseværelset og fritidscenteret i samarbejde med klasselærer og pædagog vt. støtte til involverede lærere og pædagoger. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 5

6 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Ledelsen sørger for: Skriftlig information hjem til samtlige børn eskyttelse af elever og ansatte, hvis medierne kommer til stede. Ingen børn, der har været vidne til eller er berørt af en alvorlig krisesituation sendes hjem, før ledelsen har vurderet, at det er forsvarligt. Ligeledes sendes ingen kriseramte børn hjem, før forældre er kontaktet. Ledelsen beslutter sammen med klasselærer og pædagog, hvem der informeres. Hvis en krisesituation opstår på lejrskoler/ekskursioner kontaktes skolens kontor hurtigst muligt. Man bør altid medbringe mobiltelefon. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 6

7 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: år skolen mister et barn lt efter hvem der modtager beskeden først, kontaktes skolens ledelse. Ledelsens opgaver: t udarbejde en orienterende skrivelse til klassens forældre. Forældre skal have samme oplysninger, som deres børn har fået. t udarbejde en orienterende skrivelse til samtlige hjem på skolen. t afholde en ceremoni for hele skolen (eks. ved morgensang). t friholde klasselæreren samt evt. en anden tæt knyttet voksen til at være i klassen resten af dagen. t kalde lærere og pædagoger sammen i førstkommende frikvarter for en orientering. Lærerne kan herefter orientere deres egne klasser. ær opmærksom på, at der kan være voldsomme reaktioner pga. tætte relationer til søskende i andre klasser - eller andre skoler i kommunen. t orientere ansatte, der møder senere. t orientere ansatte, der ikke befinder sig på skolen den pågældende dag. t træffe foranstaltninger i klasser, der kan være tæt forbundne med afdøde. Her kan det være nødvendigt at lave en klasselærerordning for resten af dagen. t træffe aftale med skolebetjentene om, hvorledes proceduren for flagningen skal være. t orientere sundhedsplejerske, talepædagog, uddannelsesvejleder, skoletandlæge, kontor etc. Ledelsens opgaver (i samarbejde med klasselæreren) i forhold til: Hjemmet - umiddelbart efter meddelelsen: Kontakte hjemmet for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen Finde ud af hvad skolen kan være behjælpelig med. er sendes blomster til hjemmet (evt. også fra klassens forældrerepræsentanter). Hjemmet - aftale vedr. de følgende dage: vt. besøge hjemmet et aftales med familien om den ønsker, at skolen og klassen med forældre må deltage i begravelsen. Hvis forældrene er positive over for dette deltager mindst klasselæreren, en pædagog og en repræsentant fra ledelsen. Klasselæreren opfordrer forældrene i klassen til at deltage sammen med deres barn. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 7

8 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: vt. at spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Husk at åbenhed er det bedste for alle parter - også selv om det gør ondt. I klassen - umiddelbart efter meddelelsen: Her vil det være godt at være mindst to nært knyttede til klassen, gerne klasselæreren og en pædagog. isse voksne bliver sammen med klassen hele dagen. er tales med børnene i klassen. e skal have mulighed for at stille spørgsmål. Hvad skete der? Hvor, hvornår, hvordan skete det? ær opmærksom på, at dødsfaldet trækker følelser og tanker fra tidligere hændelser frem. al også om dem. ørnene kan være med til at foreslå, hvad de skal gøre i anledning af dødsfaldet. ogle af børnene vil måske helst hjem og være sammen med deres forældre. I sådanne tilfælde kontaktes forældrene for en aftale. I klassen - de følgende dage: Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet. fter begravelsen besøger klassen gravstedet - der lægges en blomst fra klassen. er tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner, liv og livsmod. ørnene bør have mulighed for at stille spørgsmål i tiden efter. er kan være reaktioner i mange år. Her skal lærerne være lydhøre, men også gerne selv opfordre til samtaler. er kan blive brug for professionel assistance fra fx skolens psykolog. Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 8

9 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: år et barn mister - i nærmeste familie (forældre eller søskende) lt efter hvem der modtager beskeden først, kontaktes skolens ledelse. Ledelsens opgaver: t sikre, at der udarbejdes en orienterende skrivelse til klassens forældre. t orientere sundhedsplejerske, tandlæge og kontor. t udpege en person, der kan påtage sig nedenstående opgave, hvis klasselæreren ikke er til stede eller er i stand til det. Klasselærerens opgaver: t informere klassens øvrige lærere og pædagoger med tilknytning til klassen. Kontakte hjemmet for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen aftalen skal konfirmeres af barnet. er sendes en hilsen og blomster. Kontakt de pårørende og foreslå evt. besøg for at planlægge, hvordan man bedst kommer igennem den næste tid på skolen. et kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen. vt. spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her kan evt. vises billeder. Jo mere åbenhed jo bedre er det for alle parter. et skal aftales med familien, om den ønsker, at klassens forældre og børn kommer med til begravelsen. I klassen - umiddelbart efter meddelelsen: er orienteres ifølge aftale med hjemmet - eleverne skal have lejlighed til at stille spørgsmål. er tales med klassekammeraterne om, hvorledes de skal forholde sig (fx tage initiativ til at tale om det der er sket, når det ramte barn er tilbage i klassen, eller man kan aftale at spørge det ramte barn, hvornår han/hun er parat til at tale om hændelsen). er tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner. Læreren bør forberede de andre børn på, at han/hun kan reagere anderledes og ikke er den samme umiddelbart efter dødsfaldet. Man kan her tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. Klassekammeraterne kan enten skrive eller tegne til den sørgende elev og/eller dennes familie. et overvejes, om klassens elever kan sendes hjem alene. I klassen - de følgende dage: Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 9

10 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet. fter begravelsen besøger klassen gravstedet der lægges en blomst. ær opmærksom på den ramte elev - hvis eleven ikke vil tale om hændelsen, kan der være brug for øjeblikkelig professionel hjælp. ag stilling til hvad der kan gøres for at hjælpe barnet gennem sorgen. ær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete. Klasselæreren eller en anden med tilknytning til klassen kan have enesamtaler med børnene. Her er det vigtigt at huske at være en god lytter. et er ikke nok at sige: u kan bare sige til, hvis du har brug for at tale med mig - ofte skal den voksne tage initiativet. e voksne omkring barnet har her et stort ansvar. Kan klasselæreren ikke være til stede, skal en anden person, der er nært knyttet til klassen udføre ovenstående opgaver. Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 10

11 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: år skolen mister en ansat år en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområde. Ledelsens opgaver: t sørge for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere for at komme frem til, hvad der skal iværksættes t tage kontakt til afdødes familie t orientere familien om, hvad skolen vil gøre som følge af dødsfaldet t give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation t sende/overbringe en hilsen og blomster fra skolen til de efterladte t sende blomster eller krans til begravelsen/bisættelsen t udarbejde en orienterende skrivelse til berørte klasser/børn t kontakte den relevante fagforening med henblik på økonomiske forhold m.v. t informere kommunens skoleafdeling. Ledelsen orienterer de ansatte: Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde. e ansatte, der ikke befinder sig på skolen den pågældende dag, ringes op. Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig. e ansatte, der ikke formår at gennemføre skoledagen, fritages fra dette. Slå evt. flere klasser sammen. Flagning: Skolen flager på halv stang på dødsdagen. er flages på begravelsesdagen. Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen: Ledelsen vurderer i hvilket omfang, børnene skal inddrages der kan blive tale om, at det blot er personalet, som inddrages i mindestund: lle kaldes i aulaen, hvor skolens ledelse holder en tale. er holdes 1 minuts stilhed. Herefter går flaget på halv stang. Forældrene orienteres skriftligt. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 11

12 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: egravelsen: Her deltager mindst en repræsentant fra ledelsen. e lærere, som ønsker at deltage, bør fritages fra undervisning i de berørte lektioner. erørte klasser, som ønsker at deltage i begravelsen, bør aftale det med klasselæreren, som undersøger, om det harmonerer med de pårørendes ønsker. Hvis døden indtræffer pludseligt og uventet, bør et møde arrangeres hurtigst muligt, hvor lærerkolleger kan tale ud om det, der er sket. et er vigtigt at genetablere de daglige rutiner så hurtigt som muligt. n ny lærer/pædagog ansættes hurtigst muligt, så for mange skiftende vikarer undgås. en nye lærer/pædagog informeres grundigt om, hvordan børnene blev berørt og om, hvilke børn, der blev mest berørt. Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 12

13 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: år der i barnets hjem er alvorlig sygdom, skilsmisse o. lign. I ovenstående tilfælde informerer klasselæreren klassens øvrige lærere og pædagoger og kontoret Sådanne situationer kræver en meget følsom håndtering ofte først efter, at der er etableret tillid mellem læreren og eleven. et er vigtigt, at vi som lærere og pædagoger finder ud af Hvilken støtte barnet kan regne med hjemme. Om klassen bør involveres/hvad skal der siges? Om et hjemmebesøg eller en forældresamtale kan være nyttig. Om eleven har gode venner, der kan støtte. Om de sociale myndigheder bør kontaktes. ed skilsmisse: Fremgangsmåde mht. kontaktbog, indkaldelse til forældremøder, skole/hjemsamtaler. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 13

14 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Større ulykker/katastrofer Se beredskabsplan for Pludseligt dødsfald.. og år skolen mister - et barn/en ansat ndvidere som del af beredskabsplan: et bør være muligt at kunne bemande telefonlinier til besvarelse af henvendelser udefra samt til kontakt udadtil: t give kontorpersonale støtte og pauser t notere nøje, hvem der er kontaktet, således at dobbeltinformation undgås, og alle får besked Ledelsen håndterer forespørgsler fra evt. medier. Ledelsen afholder evt. pressekonferencer/informerer ansatte om, hvad der er videreformidlet. Ledelsen træffer forberedelser til at tage imod forældre, som kommer hen på skolen. Ledelsen hjælper med til genforening af børn og forældre. er bør oprettes et krisecenter for berørte grupper på skolen. lle ansatte bør forblive på katastrofestedet for at støtte overlevende/sørgende, hvis dette er foreneligt med redningsfolkenes arbejde. n pressemeddelelse bør indeholde: Fakta Hvordan skolen håndterer ulykken vt. meddelelse til nærmiljøet om, hvad de kan gøre nsatte vil i fællesskab hjælpe eleverne på bedst mulig måde, sådan at en normal skolehverdag kan genetableres Hvis en katastrofe sker i/nær skolen (involverer mange elever) må flg. forholdsregler sikres: Mobilisering af relevant støtte til børn og ansatte. Informationskanaler etableres for forældre og genforening mellem børn og forældre sker så hurtigt som muligt. Skolen holdes løbende informeret om tilskadekomnes tilstand. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 14

15 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Skolen bør være stedet, hvor tanker og følelser kan få frit løb samtidig med at rutine og struktur i videst muligt omfang opretholdes. I de følgende dage: Fortsat støtte og rådgivning Langsigtet opfølgning: ørnene vurderes med henblik på særlig støtte. ilskadekomne elever får en planlagt tilbagevenden til skolen evt. med støtte af ekstern faglig støtteperson. ær hurtig med henvisning af dem, der har behov for yderligere støtte og hjælp. Informer forældrene meget. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 15

16 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: yttige telefonnumre Skoleleder Hanne Søberg iceskoleleder Jakob Lykke FO-leder Mogens jerregaard ndersen entofte ådhus (Skoleafdelingen): entofte Politi: PP (Pædagogisk, psykologisk rådgivning): entofte Kirke: Helleruplund kirke: en sociale døgnvagt: ørn og Forebyggelse: entofte Familie ådgivning Sorgplanen med telefonnumre mv. opdateres i begyndelsen af hvert skoleår. Ledelsen har ansvaret for at dette sker. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 16

17 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Indledning til den faglige, pædagogiske del Hvert år mister 4000 børn en af deres forældre, og 700 børn under 18 år dør. f anmarks 1,1 million børn under 18 år lever adskilt fra den ene eller begge forældre - typisk på grund af skilsmisse. et er på denne baggrund, vi finder det nødvendigt at være i besiddelse af en handleplan for, hvordan man kan etablere et fælles grundlag for vores møde med børn i sorg. Mange voksne er ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder hos børn, som har lidt et tab. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, som ikke duer - nemlig at lade som ingenting. i skal derimod inddrage dem, for den eneste beskyttelse, de har i den slags situationer, er netop fællesskabet med os. Oftest er den ramte familie da også glad for henvendelser og støtte fra skolen. et er helbredende at få lov at tale med andre om noget, der fylder så meget! n anden side af det kan være at børn og unge, der oplever svære livssituationer, langt fra altid har mulighed for at finde den hjælp, de har behov for inden for hjemmets fire vægge. et behøver ikke at være pga. sociale vanskeligheder, men ene og alene fordi forældrene selv kan være knuget af sorg. i har derfor som voksne et stort ansvar for, at børn ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. ages der ikke vare på problemet, dukker det op med langt større kraft senere. Skolen fylder en stor del af børns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage dem gennem kriser. anmark har faktisk uroparekord i antal timer, børnene er placeret uden for hjemmet - derfor er det vigtigt, at vi tager denne opgave meget alvorligt. et er meget væsentligt at huske på, at det ikke fordrer specialviden at hjælpe et menneske i sorg, det kræver nærvær og medmenneskelighed. Her følger lidt teori om børns forestillinger om døden, lidt om sorgens fem faser samt et afsnit om samtaleteknikker. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 17

18 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: ørns forestillinger om døden ørns forestilling om døden 2-3 år Undersøgelser omkring børns opfattelse af døden konkluderer, at børn under 2-3 år ikke har nogen forestilling om, hvad døden er. i er tilbøjelige til at mene, at børn, der endnu ikke kan udtrykke sig sprogligt, heller ikke forstår. i glemmer, at forståelse går forud for evnen til at udtrykke sig. ørns forestilling om døden 4-5 år Fra 4 til 5 års alderen stiller børn mange spørgsmål om hvorfor og hvordan. lt er naturligt at spørge om i denne alder, og der spørges ofte. et er vigtigt for børn at få et svar på deres spørgsmål, uanset hvad der spørges om. For børn i førskolealderen er døden som en rejse, man vender tilbage fra. e kan ikke forestille sig døden som noget uigenkaldeligt. øden er opfattet som eksistens et andet sted. ørn i denne alder kan ikke forestille sig en fysisk gåen til grunde. ørn i denne alder tænker konkret. ørns forestilling om døden 6-7 år I denne alder begynder børnene at få en forståelse for døden og for det at være død. ørn har en forestilling om, at de døde lever et andet sted end her på jorden. er er her kommet en forståelse for døden som noget uigenkaldeligt. ørn kan nu komme med udtryk som hvis man har for ondt, er det nok bedre at være død. ørns forestilling om døden 8-10 år ørn udvikler evnen til at tænke i mere abstrakte begreber, og først da bliver de i stand til at opfatte døden som en biologisk proces, der rammer alle mennesker, også dem selv. e forstår nu, at kroppen går til grunde, og at man dør, fordi livsvigtige organer ophører med at fungere. e forstår også, at man dør af alderdom og af uhelbredelige sygdomme. e forstår, at døden er noget uigenkaldeligt, noget man ikke vender tilbage fra. Kilde: nne Jacobsen: ørn og sorg, Hans eitzels Forlag, 1994 Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 18

19 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Sorgprocesser og -reaktioner Sorg er en sund, livsnødvendig og kreativ reaktion på hændelser med tab og adskillelse. er er ingen vej uden om sorgen, men kun gennem den (Canacakis 1992). ejen igennem sorgen er lang og besværlig. Mange forskellige skridt er nødvendige. nhver, der sørger, må finde den vej, der passer ham eller hende. Hvor forskelligt det end kan være at blive konfronteret med tabet, og hvor enestående den enkelte sørgende end oplever sine følelser, så er der nogle bestemte følelsesmæssige reaktioner, der forekommer hos næsten alle sørgende. Sorg er mere end bare en periode med forbigående humørsvingninger eller stærke følelsesudbrud, den er en proces, et skridt i en udvikling, hvorved tabet bearbejdes, og hvor den sørgende forandrer sig. ertraud Finger inddeler sorgprocesserne i fem tider: enægtelsens tid Følelsesudbruddenes tid fskedens tid Udmattelsens tid en ny begyndelses tid enægtelsens tid enne følelsesløshed udspringer jo ikke af følelseskulde, men af et følelseschok (Kast 1997). dfærden er kendetegnet ved: t man er vantro overfor dødsfaldet eller nægter, at det har fundet sted Sløvhed Forbløffelse over, at man ikke kan græde omhedsfølelse t man fungerer som en robot etydning Oplevelsen af tabet er så voldsom, at de sørgende ikke kan rumme den. e falder hen i en tilstand af sløvhed, nærmest bedøvelse. et beskytter dem mod at blive overvældet af følelser, som de ikke kender i den udstrækning, og som de ikke kan forholde sig til. Stivsind og følelseskulde skaber distance til virkeligheden og gør det muligt for de sørgende at fungere udadtil. Følelsesudbruddenes tid t sørge betyder, at man lever i en psykisk rutsjebane, hvorved det synes som om, at man har mindre kontrol over sine følelser end nogensinde før ( rcy 1993). dfærden er kendetegnet ved: Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 19

20 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: t følelserne bryder frem Humørsvingninger lmindelig pirrelighed ggressioner o overfor omgivelserne man er tvær, vred og bebrejdende o overfor sig selv man har skyldfølelser o overfor den døde, fordi han har forladt en o overfor gud, der har tilladt dødsfaldet etydning Stærke følelser kan ikke bare skubbes væk. fter lammelsen og benægtelsens tid vælder følelserne frem. Man kan føle vrede og aggressioner både overfor sig selv men også overfor omgivelserne. e aggressioner, man føler over for omgivelserne, og over for sig selv, er et forsøg på en protest mod det endegyldige i døden og mod ens egen afmagt. rkendelsen af at være hjælpeløst udleveret til en uberegnelig skæbne fremkalder en så afgrundsdyb følelse af usikkerhed, at de sørgende bliver ved med at søge efter forklaringer for at gøre det ubegribelige begribeligt. I tankerne gennemgår de de hændelser, der førte til tabet, for at finde nogen eller noget, som de kan give skylden også hvis det betyder, at de er nødt til at komme med anklager eller beskyldninger mod sig selv. Udover vrede oplever de sørgende følelser som tomhed, fortvivlelse, meningsløshed og skyld men også kærlighed og længsel. Forskelligt artede følelser, der tilsyneladende er i modstrid med hinanden, opleves samtidig. et fører til en så stærk usikkerhed, at sørgende ofte tror, at de ikke mere kender sig selv, eller at de ligefrem er ved at blive vanvittige. år voksne kan tvivle på sig selv i en sådan tid med følelsesmæssige svingninger, kan man forestille sig, hvor meget sværere situationen må være for børn. ørn er i mindre grad i stand til at forklare deres adfærd og kan derfor lettere misforstås i forhold til deres adfærd i forbindelse med et dødsfald. t eksempel på dette kunne være, hvis barnet reagerer voldsomt og vredt, så kan man hurtigt komme til at misforstå barnets signaler og opfatte barnet som værende uartigt. ørn reagerer tit med skyldfølelser, når et familiemedlem dør. Skyldfølelser hører til følelsesudbruddenes tid. et er nok dem, der er vanskeligst at bære. år et elsket menneske dør, tænker vi over det forhold, vi havde til ham eller hende. Så vejer fortidens fejl og misstemninger, men også det usagte tungt, for det kan ikke længere ændres. e fleste, der har mistet en forælder eller en partner, sidder ofte tilbage med en følelse af, at de for sjældent fik sagt jeg elsker dig. Man kan stå tilbage med følelsen af, at man ikke har gjort nok, og med den smertelige vished om, at ingenting kan gøres om. fskedens tid u handler det om så at sige at lade det liv, man delte med hinanden, genopstå i erindringen (Kast 1996). Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 20

21 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: dfærden er kendetegnet ved: astløshed Planløs aktivitet Manglende koncentrationsevne, glemsomhed t man opfrisker minder og fortæller om den døde t man tager aktiviteter op igen som man plejede at være fælles om t man går på kirkegården t man fører samtaler med den døde t man drømmer, at man møder den døde etydning Store følelsessvingninger er også fremherskende i denne periode. Men her er der tale om, at man beskæftiger sig med afdødes person og om, at man tager afsked med ham eller hende. Kun på den måde accepteres det faktum, at døden er endegyldig. et er en periode, hvor man længes efter den døde, og hvor man forsøger at komme i kontakt med den døde endnu en gang. Ligesom afdøde kan dukke op i drømme, kan de sørgende også fortælle om hallucinationer, hvor de hører den dødes stemme eller ser ham eller hende på gaden. I denne mindernes og afskedens tid får de ting, der har tilhørt den døde, en særlig betydning. et elskede menneske er der ikke mere, hans eller hendes ejendele er det sidste, der er tilbage af personen. e er et tegn på, at den afdøde er nær, nogle gange er de også en trøst, en forbindelse til ham/hende. Især små børn har brug for ting, som minder om det menneske, der ikke er hos dem mere. I deres tankeverden er et menneskes ejendele en del af mennesket selv. t eksempel på dette kunne være en genstand, man har arvet fra den døde, for at bibeholde og bevare mindet. år de sørgende genopfrisker gamle minder, tager gamle vaner op igen, fører indre samtaler med den døde, går på kirkegården så søger de en forbindelse til afdøde og oplever samtidig, at den, de søger, ikke mere kan findes som person. Udmattelsens tid Helbredelse tager tid, og at være bedrøvet og dybt nedslået hører med til helbredelsesprocessen (`rcy 1993). dfærden er kendetegnet ved: t man trækker sig tilbage, har mindre kontakt til omgivelserne, er udmattet Hjælpeløshed, håbløshed t man er deprimeret og nedtrykt Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 21

22 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: n følelse af indre tomhed Fysisk sygdom mangel på appetit isikoen for selv at dø t børn falder tilbage til et tidligere udviklingstrin (regression) etydning fter den emotionelt belastende og anstrengende fase følger en tid med psykisk og fysisk udmattelse. Men den eneste mulighed for at samle indre kræfter igen består i at skære ned på de udadvendte aktiviteter. Hos børn kan der være tale om et tilbagefald til tidligere udviklingstrin. Lige så vigtigt og nødvendigt det er for den sørgende selv at trække sig tilbage en tid, lige så svært kan det være for familie og venner at udholde det, fordi den sørgendes smerte bliver for åbenlys i denne periode. Omgivelsernes velmente forsøg på at opmuntre de sørgende, at få dem tilbage til hverdagen igen, opleves af de sørgende tit som en yderligere belastning forstået på den måde, at den sørgende kan mærke omgivelsernes utålmodighed i forhold til at vente på, at den sørgende får det bedre. Omgivelserne ønsker ikke, at den sørgende skal lide, men den sørgende er nødt til at lide og nødt til at græde. Hvis den sørgende prøver at være tapper, hjælper den kun omgivelserne og ikke sig selv. år en elsket person dør, efterlader det ikke kun et stort tomrum, men også ens eget liv forandres. er kan være tale om, at man mister status. e forestillinger, man havde om livet sammen, er blevet meningsløse, og gamle roller er blevet betydningsløse. n fælles verden er gået i stykker, og de efterladte skal starte forfra med at opbygge deres egen verden igen. en sørgende er ikke kun stillet overfor den svære opgave, det er at leve videre alene, han eller hun må også spørge sig selv hvem er jeg nu?. Ikke alene skal hele livet omorganiseres, man må også danne sig et nyt billede af sin egen personlighed. I første omgang virker denne opgave fuldstændig uoverskuelig. en udløser en følelse af hjælpeløshed og håbløshed. e sørgende mangler styrke. år de trækker sig tilbage, er det en beskyttelse mod nye krav, men også en måde at samle nye kræfter på. ørn falder af og til tilbage til tidligere udviklingstrin. F.eks. begynder børn, der er renlige at tisse i sengen igen, eller begynder at kravle, selvom de har lært at gå. enne regression hos børn er en hensigtsmæssig adfærd, ligeså vel som når de voksne trækker sig tilbage. en nye begyndelses tid et, som et menneske har vakt i os, det tilhører os, og det behøver vi ikke at opgive, selv om det menneske, der har fremelsket disse sider gode som dårlige i os, er død. dfærden er kendetegnet ved: ccept af at døden er indtrådt Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 22

23 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: eslutning om at leve, orientere sig på ny ccept af den ændrede virkelighed Søgen efter nye roller og nye relationer etydning år de sørgende har samlet kræfter igen i den periode, hvor de har trukket sig tilbage og isoleret sig fra omgivelserne, skal de tage det vanskeligste og afgørende skridt. Man må først opleve, at det også er muligt at leve, uden at den døde er fysisk til stede. erefter kan man acceptere, at adskillelsen fra den døde er noget endegyldigt, og planlægge sit liv på ny. Kun hvis man accepterer, at døden er en realitet, kan man se, hvad der lever videre af den døde i de efterladte og i omgivelserne. Først når man er nået dertil, kan man gøre den erfaring, at alting ikke er slut efter dødsfaldet, men at den berigelse som livet i fællesskab har bragt også består, når afdøde ikke mere eksisterer som person. Sorgprocessen kan forandre den efterladtes indstilling til deres liv. Konfrontationen med døden rusker op i en. en får folk til at indse, at deres liv er begrænset, og derved bliver det mere dyrebart. en får dem til at leve mere intenst. Kilde: ertraud Finger: ørns sorg, yldendal Uddannelse, 2001 Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 23

24 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Samtaleteknikker Kontrakten år man skal tale med et barn i sorg, kan man indgå en kontrakt, som er en mundtlig aftale med barnet. enne kontrakt indeholder f.eks. en aftale om: - Hvad er det, vi to kan være fælles om? - Hvad er det, jeg kan hjælpe dig med? - Hvad er det, jeg gerne vil hjælpe dig med? - Hvad er det, du til enhver tid kan kontakte mig omkring? I den mundtlige kontrakt forpligtes den voksne til at skabe kontakten til barnet. enne kontakt skabes ved, at den voksne med mellemrum stopper barnet og spørger ind til, hvordan det har det, om der er nogle opgaver, barnet finder svære for tiden, samt om der er noget, man kan bidrage med eller hjælpe med. ed at spørge ind til barnet kan den voksne få vished om, at barnet befinder sig godt i ens varetægt. år barnet oplever, at den voksne tager kontakt og ansvar, behøver barnet ikke at tage stilling til, hvornår det er passende eller upassende at kontakte den voksne. et er bedre som voksen at kontakte barnet for ofte end for sjældent. et er forskelligt fra barn til barn, hvor meget kontakt de har behov for, men det skaber en tryghed hos barnet, når det ved, at der bliver taget hånd om det. et er vigtigt, at man inddrager barnet og evt. tænker højt og fortæller, hvis der er noget, man er i tvivl om eller er bekymret for, f.eks. om barnet får noget ud af at snakke med den voksne. Hertil kan man spørge ind til, hvordan barnet selv oplever situationen. radvist som nye situationer får mulighed for at udvikle sig hos barnet, får barnet en hel anden tillid til den voksne samt andre forventninger til, hvad den voksne kan bidrage med og kan bruges til. Kontrakten indeholder helt konkret, at den voksne forsikrer barnet om, at det kan være med til at bestemme til dels, hvor langt man går, og hvor længe man kan tale sammen. arnet skal gøres opmærksom på, at det har medindflydelse i forhold til, hvad der kan tales om. Hvis barnet synes, at den voksne går for langt, har det lov til at sige fra. Skab orden i kaos a barnet kan have svært ved at holde styr på forløbet før eller efter dødsfaldet, kan det skabe kaos inde i barnet. Hertil kan den voksne hjælpe barnet med at få genopfrisket forløbet ved pejlepunkter, der gør en i stand til at huske samt få rede på rækkefølgen af forløbet. avne på steder såsom navnet på et hospital, dato samt klokkeslæt ved dødsfaldet kunne være væsentlige ting, barnet kunne have behov for at kende til. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 24

25 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: arnet kan have behov for hjælp til at sætte ord på sine følelser, tanker eller handlinger. Som voksen kan man låne barnet sine ord og hjælpe barnet med at få styr på sit indre kaos ved at spørge ind til forløbet. ehovet for at kunne holde rede på forløbet har stor betydning for barnet. Ofte kan det være små ting, som er vigtigt for barnet, f.eks. hvordan vejret var, den dag mor eller far døde, eller hvordan sengen så ud som mor eller far lå i osv. Som voksen, kan man give barnet nogle redskaber til at kunne holde styr på de forskellige situationer. F.eks. kunne man påpege nogle ting, der kendetegner tiden, hvor tabet fandt sted såsom om foråret, når bøgen springer ud, eller fem dage efter barnets egen fødselsdag osv. ed at skabe orden i rækkefølgen, skaber man orden i det følelsesmæssige. Skab en historie barnets historie entagelser kan være med til at barnet kan holde styr på forløbet, og det kan hjælpe barnet til at sætte ord på handlingerne. På den måde kan barnet skabe sig en historie, hvor den voksne kan bidrage med nogle elementer, som kan være med til at give historien indhold. enne historie, som barnet selv skaber ved hjælp af den voksne, kan barnet tage med i sit nye liv som ballast til at skabe sin nye identitet. enne historie giver barnet nogle relationer til fortiden og til barnets opvækst sammen med den bortfaldne forælder. erudover kan ordene, der danner historien, være med til at give barnet en indre bevidsthed og dermed skabe en tryghed hos barnet. et handler om at skabe en bevidsthed og at sætte ord på den indre bevidsthed. ette kan være med til at modne barnet. et er ok at græde år et barn bryder ud i gråd, vil man typisk som voksen stoppe samtalen, men her er det vigtigt, at man kan rumme barnets gråd, og at man lader barnet græde. t barn, der oplever, at den voksne lukker en samtale, hvor barnet er blevet berørt, vil ofte føle sig svigtet, fordi det har åbnet sig og turde græde i en andens varetægt. ette svigt skyldes, at den voksne ikke formår at følge op på den tillid, barnet viser, og derpå bliver tilliden ikke gengældt og kan resultere i følelse af svigt. år man forsætter den snak, der berører barnet, er det vigtigt, at den voksne ikke drejer samtalen væk fra emnet eller begynder at trøste barnet. e spørgsmål, barnet finder svære, er med til at gøre det nemmere for barnet at håndtere situationen på længere sigt, og få kontrol over egne følelser. ørn skal inddrages ikke skånes oksnes bekymringer og overvejelser strider imod børnenes behov. Man bør forberede børnene under et sygdomsforløb, hvor man ved at mor eller far skal dø. et kan man f.eks. gøre ved at Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 25

26 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: spørge barnet: Har du tænkt over, hvor du vil være, når mor eller far skal dø? Har du tænkt over, hvad der skal til, for at du kan holde ud at være der, når mor eller far dør? ørn bør ikke skånes, de bør kende til sandheden. e fleste børn har behov for at kende sandheden. I de fleste tilfælde er det en større tryghed for barnet at kende til sandheden samt at få taget afsked med den døde. Hvis barnet er blevet skånet for sandheden, vil det gå rundt i uvished, hvor fantasien vil tage overhånd. et er vigtigt, at den voksne efter dødsfaldet kommer i dialog med barnet og får talt om, hvad barnet har set og oplevet. nerkendelse et er vigtigt i en samtale at vise barnet anerkendelse over for dets indsats i forbindelse med forælderens sygdomsforløb eller dødssituation. Ofte vil et barn fokusere på, at det ikke oplever en tilfredsstillende præstation af sin egen indsats i sygdomsforløbet. et kan have oplevelsen af at have svigtet og ikke kunnet leve op til egne forventninger. erfor er det vigtigt at få barnet til at anerkende sig selv. ørn i denne situation har ikke andre jævnaldrende, som de kan sammenligne deres egen præstation med, og derfor står de meget kritisk over for deres egne handlinger. ørnene vil ofte fokusere på alt det, de ikke fik gjort, imens mor eller far var i live frem for det, de faktisk fik gjort. Man kan i denne sammenhæng dreje barnets fokus ved brug af anerkendelse, hvor man kan ligge vægt på det barnet fik gjort og fremhæve det, de er tilfredse med. På den måde kan barnet lære at anerkende sig selv på baggrund af de ting, det fik gjort. Som voksen er det i denne sammenhæng vigtigt at vise barnet en tillid til, at de har handlet ud fra det, der var rigtigt og muligt i denne situation. ørn, der er blevet hjulpet på vej af en voksen, kan ofte rumme mere samt udføre flere handlinger i forhold til børn, der ikke har fået den nødvendige hjælp. mpati og indføling er et vigtigt redskab i samtalen Sprogbruget i dialogen med barnet kan være jeg tænker. ette eksempel er en god måde at starte en samtale på, så man ikke går ind og overtager samtalen og konkluderer. Man låner barnet sit sprog, der hvor tavsheden råder. Man bruger barnets ord til at komme videre i samtalen. en voksne spørger ind og lader barnet skabe formuleringen. På denne måde leder barnet den voksne på vej. er stræbes efter at lade barnet styre samtalen. en voksnes funktion er at være den lyttende og den spørgende. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 26

27 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: ed at gentage barnets udsagn og bruge barnets egne ord gives der forbindelse til den, der er samtalepartner. et er vigtigt, at samtalen foregår i børnehøjde, og at den voksne skaber overblik i situationen og nuancerer. er er ikke noget bestemt mål med samtalen, den skal ikke lede et bestemt sted hen. arnet skal en omvej, før man når til kernen. Samtalen skal hjælpe barnet til at udvikle strategier og handlemuligheder. Kilde: Per øge & Jes ige: Sorgens ansigt den nødvendige samtale med børn i sorg, Kræftens ekæmpelse, 2004 Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 27

28 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Links og litteratur Følgende liste er udpluk fra materiale udarbejdet af Københavns orgerrepræsentation. Links Litteratur nneberg, Inger: Håbets labyrint. år et barn får en livstruende sygdom. Høst og søn 98. Cullberg, J. (1993) Krise og udvikling. København: Hans eitzel. avidsen-ielsen, M. & Leick, (2001) en nødvendige smerte. København: Socialpædagogisk ibliotek. ordisk Forlag /S. ige, J. (1996): et vedrører os alle. I øge, Per (1996) Om sorg. år nogen man elsker dør. København: yregrov,. (1992) Sorg hos børn. København: ansk psykologisk Forlag yregrov,. (1998) ørn og traumer. København: Hans eitzels Forlag. dvardson, udrun: arn i sorg, barn i krise. Oslo: Kolibri Forlag, n mur af tavshed. okumentarfilm. ordisk Film. anmark (42 min) rikson,. (1992) Identitet, ungdom og kriser. København: Hans eitzel. vang, nders: et vanskelige liv. Kbh.: Hans eitzel. rønbeck, C. (1997) nsvaret er også dit. I: øge, Per (1996) Om sorg. år bånd brister. København: Kræftens ekæmpelse Hillgaard, Lis, Keiser, L & avn, L (1984) Sorg og krise. København: Munksgaard Jakobsen, nne ( 1988) ørn og sorg. København: Clausen bøger. Jakobsen, nne: lting har sin tid. Hans eitzel 95. Jakobsen, nne: Kan man dø om natten?. år børn rammes af alvorlig sygdom. yldendal. Kamradt, Jette: Hvis nu mor taber håret- om børn og død. ansk psykologisk Forlag 98 Kast, erena: en største sorg i verden her... Kbh.: Munksgaard, Kræftens bekæmpelse: år forældre dør. Pjece. Kræftens bekæmpelse: OmSorg. t undervisningsmateriale. Miller, lice (1982) et selvudslettende barn. København: Munksgaard Møller, rik: Sommeren efter nemone. schehough 99. år døden banker på hvad så? okumentarfilm. Herning. mtscenteret for undervisning, 2000.(33 min). eskrivelse vedlagt i bilag. Olesen Peter: Min mor døde, min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far som barn. Kroghs Forlag- i samarbejde med Kræftens ekæmpelse, urner, Mary; t tale med børn om døden og om at dø. ansk psykologisk Forlag Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 28

29 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: Ørum, ina: en forsømte sorg. Kronik i Politiken. Faglitteratur til børnene h. kl. 2. klasse udda Leunbach, Mor, hvor er de døde henne? uni Martin, et er OK at være ked af det uni Martin, lem ikke håbet onna O oole, Marvi Myrebjørn (med lærervejledning) Kræftens ekæmpelse, Om sorg klasse Kræftens ekæmpelse, Om sorg onna O oole, Marvi Myrebjørn (med lærervejledning) klasse Knud rik ndersen og Søren Hahn, øden nne Jacobsen, lting har sin tid Mette avnskov, Out en bog om selvmord øden ved. ethlefsen og Karen isvang Kræftens ekæmpelse, Om sorg Skønlitteratur til børnene h. kl. 2. klasse ove Johansen, ør du mormor? ove Johansen, Kan far se månen nu? Jeanne Fløe og Henrik jerregrav, Farvel, mormor Inga-Lill alfridson, Morfar fra algården strid Lindgren, rødrene Løvehjerte klasse Karin Lorenzen, Under samme himmel (fra 12 år) Karin Lorenzen, Stine Karin Lorenzen, Stine og Morten oris. Smith, Husker du smagen af brombær (fra 12 år) udrun Mebs, irgit lfie onnely, Farvel farfar, sagde jeg sagte odil Cold avnkilde, Olde og svanerne Åse F. brahamsen, et var ikke min skyld Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 29

30 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: strid Lindgren, rødrene Løvehjerte klasse Jytte Lyngbirk, Sidste forår Karin Lorenzen, Under samme himmel Jens Peder Larsen, rønden oris. Smith, Husker du smagen af brombær Kirsten M. Krog, n meddelelse Kirsten Holst, Min ven, homas Kirsten Holst, Også om mange år Lyrik klasse ngleliv, digte fra esterbro Ungdomsgård it liv og din død ved det etiske råd. Omsorg Kræftens ekæmpelse Handleplan -t idékatalog for skolens møde med børn i sorg år hjertet gør ondt -Undervisningsmateriale til bh.kl., 1. og 2. kl år nogen man elsker dør -Undervisningsmateriale til klasse ( + video og bånd) Solsort og snefnug -en novellesamling Lise ndersen: Ud af livet -når nogen dør nne Jacobsen: er var engang vi ikke var her -en bog om døden for børn Laurie Krasny rown m.fl: år dinosaurer dør Marit Kaldhol: Farvel une Jette Kamradt: Hvis nu mor taber håret - om børn og død Lise Lindgreen m.fl.: Forvandling uni Martin: et er ok at være ked af det Pat Palmer: are jeg kunne holde dig i hånden Signe ølmer m.fl.: ørn om mors og fars død Ulf Stark m.fl.: en sorte violin homas Winding edstemor i himlen Klassebøger og lærereksemplarer kl. Per øge og Jes ige: år hjertet gør ondt om sorg (Kræftens ekæmpelse 2000) kl. Per øge: Om sorg når nogen man elsker dør (Kræftens ekæmpelse) lærereksemplar Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 30

31 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: kl. Solsort og snefnug en novellesamling om sorg (klassesæt) ørn i sorg - skolebestyrelsens arbejde med principper og handleplaner (anmarks Lærerforening 2000) Christian rønbeck og Klavs Holm: år børn mister en guide for ansatte i institution og skole (ørns ilkår 1999) Folder fra Pædagogisk Psykologisk ådgivning om kriseberedskab. Fagbøger 16.8 Palle uus-hansen: Ud af livet når nogen dør 16.8 rne Jacobsen: er var engang vi ikke var her. Skønlitteratur roeckhoven, iane: På gensyn, lille fugl. Haller, ent: I englens spor Hellberg, Hans-ric: Martins Maria. Marx, ibeke: Held og lykke, obinson. Stolpe, Hans: en gyldne fugl. Strandvad, nne: ejsen til Himmerige. illed- og småbørnsbøger ydal, Monica: Sådan var det, da Oles farfar døde. Hattmann, iels: ohani må ikke dø. (5 ex.) Johansen, ove: ør du, mormor? Kaldhol, Marit: Farvel, une. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 31

32 UÅSJ KILSKOSJ OF KOMMUS SKOLÆS OF SKOL UÅSJ 33 LF.: K-2820 OF FX: rtikler mv. i har vedlagt et antal artikler, som kan være relevante at læse. isse er: Samtale i klasseværelset, uddrag af orupgårddskolens sorgplan i har vedlagt en del af orupgårdsskolens sorgplan, da den har et godt afsnit om samtalen i klasseværelset, som også giver ideer til konkrete tiltag, ritualer mv. en vanskelige samtale af nni Schwartz Hansen, Folkeskolen, nr. 15, 2003 Om at tale med et barn, der har mistet. Hver sjette pige gør skade på sig selv af Line root, Sandheden frem for alt og nsomhed giver selvmordstanker af Charlotte ordell Carlsen, Folkeskolen, nr. 45, 2002 Om selvmord. l.a. interview af Lillian Zøllner, leder af Center for Selvmordsforskning. år krisen rammer din kollega af Cecilia Sejer, Politiken, 2. oktober 2005 Hvad skal vi sige, når kollegaen bliver skilt, får kræft eller mister et barn? eaktioner på traumer hos børn af Lotte Mønsted Lotte Mønsted holdt et oplæg på Pædagogisk åd d. 17. august ette er hendes slides fra oplægget. Har du printet sorg- og kriseplanen ud fra nettet, kan artiklerne fås ved henvendelse på skolens kontor. i gør opmærksom på, at der på PUC (skolens bibliotek) findes en sorghylde med litteratur både til børn og voksne. entofte Skoles sorg- og kriseplan er udarbejdet i samarbejde med skolens ledelse af ony ndersen, Louise Svane og Marie eglhus Møller. Sorg- og kriseplan for entofte Skole Side 32

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Sorg- og krise. plan. for. Gentofte Skole

Sorg- og krise. plan. for. Gentofte Skole Sorg- og krise plan for Skole og Fritid september 2015 Formålet med sorg- og kriseplanen... 2 Procedure i en krise... 2 Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af børn... 3 Når skolen mister et

Læs mere

Litteraturliste November 2004

Litteraturliste November 2004 Litteraturliste November 2004 Foto: Lars Nybøll Center for Undervisningsmidler København - Frederiksberg Litteraturliste & webadresser til ORG OG KREPLANER Webadresser: www.cancer.dk www.dr.dk/undervisning

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter

Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter Lørslev Friskole & Børnecenters krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER

TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER Dette er Tvis Skoles handleplan til brug for ansatte på skolen i sorgkrisesituationer. En sådan handleplan kan aldrig være udtømmende og skal naturligvis

Læs mere

For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig at en anden tager over.

For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig at en anden tager over. Tallerupskolen, december 2013 OmSorg Handlingsplan (Revideret i pædagogisk råd i november 2013) Denne plan skal opfattes som et beredskab der kan bruges når det, der ikke må ske sker. 1. Forord 2. Skilsmisse,

Læs mere

Sorgplan. Østervangsskolen. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald

Sorgplan. Østervangsskolen. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald Sorgplan Østervangsskolen Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Når et barn dør 2.1 Videregivelse af information om dødsfaldet 2.2

Læs mere

Sorg handleplan (2010)

Sorg handleplan (2010) Sorg handleplan (2010) Hvis en elev dør Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter klasselæreren. Klasselæreren kontakter ledelsen. Ledelsen kontakter SFO og øvrige involverede parter. Hvem har

Læs mere

SORG- og KRISEPLANER. for skoler og institutioner i Københavns Kommune

SORG- og KRISEPLANER. for skoler og institutioner i Københavns Kommune SORG- og KRISEPLANER for skoler og institutioner i Københavns Kommune INDLEDNING Mange institutioner eller skoler vil på et eller andet tidspunkt stå over for en hændelse af sorgmæssig karakter. På landsplan

Læs mere

Sorg- og kriseplan 1

Sorg- og kriseplan 1 Sorg- og kriseplan 1 SORG- OG KRISEPLAN VED ASSENS SKOLE Forord Følgende handleplan er tænkt som en vejledning for skolens personale i forhold til skolens børn, hvis et dødsfald eller en ulykke finder

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Forord

Indholdsfortegnelse: 1. Forord Indholdsfortegnelse: 1 Forord 2 Formål 3 Kriseberedskabets sammensætning og procedure 4 Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elev 5 Når skolen mister - en elev 6 Specielle forhold ved selvmord

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.

Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. Side 1 af 6 skole, marts 2001 Fårvang Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. En anden del af planen (bilag 1) hedder Det skal man generelt være

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Krise- og sorgplan for 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Krise- og sorgplan for 10. KlasseCenter Vesthimmerland Krise- og sorgplan for 10. KlasseCenter Vesthimmerland Krise- og sorgplanen er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker og dødsfald rammer

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Københavns Kommune Børne- og ungdomsforvaltningen Dyvekeskolen

Københavns Kommune Børne- og ungdomsforvaltningen Dyvekeskolen Februar 2013 Sorghandleplan for Denne plan er udarbejdet som en hjælp for lærere og ledelse til at håndtere de svære traumatiserende forhold, der opstår i sorgsituationer. En plan som denne kan ikke tage

Læs mere

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Sorg-Plan. Valhøj Skole Sorg-Plan Valhøj Skole 2006 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Omsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse

Omsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.

Læs mere

Når en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks.

Når en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks. Lind Skole SORGPLAN Indledning En sorgplan er et fælles grundlag at handle ud fra. Vi kan aldrig få en færdig handleplan, for hvert ulykkestilfælde vil være enkeltstående og kan ikke forberedes i detaljer.

Læs mere

Omsorgsplan til brug ved sorg-kriser på Herfølge Skole

Omsorgsplan til brug ved sorg-kriser på Herfølge Skole Omsorgsplan til brug ved sorg-kriser på Herfølge Skole Herfølge Skoles omsorgsplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor kriser, ulykker eller

Læs mere

Holmeagerskolens Sorg- og Kriseplan

Holmeagerskolens Sorg- og Kriseplan Holmeagerskolens Sorg- og Kriseplan For at tage del kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne - bare man sikrer sig, at en anden tager over. Jeg ved, hvad

Læs mere

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige

Læs mere

Omsorgsplan for Sebber Landsbyordning

Omsorgsplan for Sebber Landsbyordning Omsorgsplan for Sebber Landsbyordning Udarbejdet af Sebber Skolebestyrelse og Sebber Skoles Trivselsperson 2010 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Hvis et barn dør... 4 Hvem har ansvaret?... 4 1. kontakt

Læs mere

Omsorgsplan for Herstedlund Skole. Hvordan handler vi når nogen dør, bliver alvorligt syge, eller er i krise?

Omsorgsplan for Herstedlund Skole. Hvordan handler vi når nogen dør, bliver alvorligt syge, eller er i krise? Omsorgsplan for Herstedlund Skole Hvordan handler vi når nogen dør, bliver alvorligt syge, eller er i krise? Side 2: Indledende bemærkninger Side 3-4: Når en elev dør Side 5-6: Når en elev mister mor,

Læs mere

Handleplan i forbindelse med dødsfald

Handleplan i forbindelse med dødsfald Omsorg 14. november 2008 Omsorg på Frydenhøjskolen Der er ingen mennesker, der kommer gennem tilværelsen uden at blive ramt af ulykker og andre begivenheder, der bringer sorg og tristhed tæt på. På en

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Sorg og kriseplan for Juelsminde Skole

Sorg og kriseplan for Juelsminde Skole Sorg og kriseplan for Juelsminde Skole Juelsminde Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer

Læs mere

Blistrup Skole. Skolens sorgplan

Blistrup Skole. Skolens sorgplan Blistrup Skole Handleplaner / Sorgplan nov. 2007 Skolens sorgplan Sorgplan for Blistrup skole. Denne plan omfatter et Sorgberedskab, der tages i brug, når det, der ikke må ske, sker. 1. Når en elev dør.

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:

Læs mere

Krisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup

Krisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup Krisehåndtering på Skolerne i Elev og Hårup Denne plan er tænkt som en hjælp for skolens personale i situationer, hvor der blandt elever, kolleger, forældre og nærmeste familie sker dødsfald, sker alvorlige

Læs mere

OmSorgs-Plan Skovboskolen

OmSorgs-Plan Skovboskolen OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Ådalsskolen. Omsorgsplan i forbindelse med sorg og krise

Ådalsskolen. Omsorgsplan i forbindelse med sorg og krise Ådalsskolen Omsorgsplan i forbindelse med sorg og krise Vedtaget i skolebestyrelsen og MED-udvalget marts 2011 Hvis en elev dør Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter klasselæreren Klasselæreren

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Sorg-Plan. Valhøj Skole Sorg-Plan Valhøj Skole At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig i forskellige

Læs mere

Handleplan for Toftevangskolen. OmSorg. For at vise omsorg kræves ikke at du er overmenneske. Kun at du er medmenneske.

Handleplan for Toftevangskolen. OmSorg. For at vise omsorg kræves ikke at du er overmenneske. Kun at du er medmenneske. Handleplan for Toftevangskolen OmSorg For at vise omsorg kræves ikke at du er overmenneske. Kun at du er medmenneske. Her er jeg - kan du bruge mig? Nov. 2009 1 OmSorg Hvert år mister over 4.000 danske

Læs mere

OmSorgs-plan for Humble Skole

OmSorgs-plan for Humble Skole Opdateret september 2010 OmSorgs-plan for Humble Skole At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

På Den Classenske Legatskole har vi udarbejdet en handleplan, der skal bruges, når det der ikke må ske, sker.

På Den Classenske Legatskole har vi udarbejdet en handleplan, der skal bruges, når det der ikke må ske, sker. Forord : At alle kan rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Men som voksne har vi et særligt ansvar for, at børn, som kommer ud for forskellige former for sorg, ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Hvem har ansvaret? Klassen. Evt. indkaldelse til og afholdelse af en fælles mindestund Kontakt til professionelle

Hvem har ansvaret? Klassen. Evt. indkaldelse til og afholdelse af en fælles mindestund Kontakt til professionelle Nybøl skole, Videnvej 2, 6400 Sønderborg, tlf. 74 46 78 70 Sorg handleplan Når en elev dør Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter klasselæreren. Klasselæreren kontakter ledelsen. Ledelsen

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

Handleplaner. Virum Skole

Handleplaner. Virum Skole Handleplaner Virum Skole Hvorfor? Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Krise- og sorgplan for Ansager Skole

Krise- og sorgplan for Ansager Skole Krise- og sorgplan for Ansager Skole Ansager Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale

Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale T h y h o l m S k o l e O m S o r g - H a n d l e p l a n -ved skilsmisse, dødsfald eller ulykker Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale Omsorgsplanen er udarbejdet, så den er fleksibel,

Læs mere

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1 OMSORGS- PLAN Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Side 1 Omsorgsplan for Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skilsmisse i barnets hjem side 3 Alvorlig sygdom

Læs mere

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter

Læs mere

1. Sorgpolitik og sorgplan

1. Sorgpolitik og sorgplan 1. Sorgpolitik og sorgplan Nærum Skoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker, traumatiske oplevelser og dødsfald

Læs mere

SORG-KRISE HANDLEPLAN

SORG-KRISE HANDLEPLAN SORG-KRISE HANDLEPLAN VED ELEVS DØDSFALD: Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skolens ledelse, som orienterer klasselæreren. Ledelsen orienterer hurtigst mulig fritidshjem og øvrige involverede

Læs mere

Omsorgsplan Vodskov skole

Omsorgsplan Vodskov skole Omsorgsplan Vodskov skole -delt sorg er halv sorg Formålet med omsorgsplanen er at vejlede hele skolens personale, hvis en medarbejder eller elev bliver udsat for sorg eller krise. At trøste kræver ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Indholdsfortegnelse: - 2 - - 1 - Denne udgave af omsorgsplanen er fuldstændig enslydende med den trykte udgave. Opsætningen er lidt anderledes, så den er nemmere at læse på hjemmesiden. Indholdsfortegnelse: FORORD... 3 Omsorgsplan

Læs mere

Omsorgsplan for Herstedvester Skole 2010

Omsorgsplan for Herstedvester Skole 2010 Omsorgsplan for Herstedvester Skole 2010 1 Indholdsfortegnelse: Forord:...3 Når et barn mister en af sine nærmeste:...4 Hvem står frem som centrale personer?...4 Hvad kan der ske efterfølgende?...4 Hvad

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

O M S O R G S P L A N

O M S O R G S P L A N V E S T E R H A S S I N G S K O L E U D A R B E J D E T I F E B R U A R 2 0 1 4 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E T R I V S E L S L Æ R E R E N I D E N N E F O L D E R Forord 2 Trivselslæreren 3 Skilsmisse,

Læs mere

Tab og sorg i skolehverdagen

Tab og sorg i skolehverdagen Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev.

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Skolens omsorgspolitik og handleplan

Skolens omsorgspolitik og handleplan 1 Iqra Privatskole Foråret 2016 Skolens omsorgspolitik og handleplan Hvordan forholder vi os, når en elev, en kollega eller skolen som helhed rammes af sorg, sygdom, dødsfald eller krise? Endvidere hvordan

Læs mere

Sorghandleplan for. Udarbejdet April 2008

Sorghandleplan for. Udarbejdet April 2008 Sorghandleplan for Indholdsfortegnelse: Sorghandleplan... 2 Den voksne:... 2 Barnet:... 2 Sorgreaktioner... 2 Sorgens 4 stadier:... 2 1. Det personlige tab: når en elev mister forældre eller søskende...

Læs mere

HANDLEPLAN. I forbindelse med dødsfald blandt elever og medarbejdere N. KOCHS SKOLE

HANDLEPLAN. I forbindelse med dødsfald blandt elever og medarbejdere N. KOCHS SKOLE HANDLEPLAN I forbindelse med dødsfald blandt elever og medarbejdere N. KOCHS SKOLE Indholdsfortegnelse Forord Side 1 Når en elev dør Side 2 Når en elev mister mor/far, søskende Side 4 Når en elev mister

Læs mere

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. Revideret foråret 2008 Gl. Hasseris skoles støttegruppe består af: 2 lærere 1 sundhedsperson 1 pædagog skolens leder 1

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

STORKEREDENS HANDLINGSPLAN

STORKEREDENS HANDLINGSPLAN STORKEREDENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD & ALVORLIGE ULYKKER. Indholdsfortegnelse: Handlingsplan i forbindelse med: * Et barns dødsfald Side 2 * En kollegas dødsfald Side 4 * Et barn mister

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

SORGPLAN. Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude.

SORGPLAN. Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude. Vildbjerg Skole SORGPLAN Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen handler om skolens holdning og handling i forbindelse med alvorlige ulykker, traumatiske

Læs mere

Sorghandleplan for Østerbyskolen

Sorghandleplan for Østerbyskolen Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet af MED udvalget og revideres løbende.

Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet af MED udvalget og revideres løbende. Krise- og sorgplan for Ansager Skole Ansager Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN

OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN Omsorgsplanen skal betragtes som en vejledning og støtte. At tage del i omsorg kræver ikke et overmenneske blot et medmenneske. Det er legalt ikke at magte opgaven, bare man

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Lundevang skole. OmSorg handleplan. Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået

Lundevang skole. OmSorg handleplan. Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået Lundevang skole OmSorg handleplan Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået Oktober 2002 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere