Realistisk novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Realistisk novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic"

Transkript

1 Realistisk novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Mål Niveau Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i klasse. Tidsforbrug Til forløbet skal man regne med at afsætte lektioner. Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for den realistiske novelles genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at genkende og analysere en novelle samt selv skrive én, der har et kort handlingsforløb, få personer og en konflikt, der skal løses. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Når novellen bliver introduceret for elever på mellemtrinnet, er det en genre, der tit volder dem besvær. Ofte har eleverne på dette stadie mest beskæftiget sig med genrer som eventyr, fabler og andre fantastiske fortællinger, der alle appellerer til børnenes univers og fantasi. Figurerne og konflikterne er ofte stereotype, og eleverne er ikke i tvivl om, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Den realistiske novelle beskæftiger sig derimod med hverdagsting, hvor problemerne eller konflikterne er skrevet ind mellem linjerne i teksten, og hvor meget af tolkningen derfor er overladt til læseren. Dette er for mange elever en ny måde at læse på, som skal trænes og læres. Derfor vil man som lærer opleve, at eleverne måske ikke har lige så meget at byde ind med selv i forhold til den realistiske novelle i Hvad ved du?-fasen. Ikke desto mindre er det vigtigt, at 1

2 eleverne forsøger at forholde sig til genren med det, de nu kan, inden de går i gang med selve Analysér-fasen for at få en fornemmelse af novellegenrens form og rammer samt danne hypoteser om genren, som de i Analysér-fasen enten får be- eller afkræftet. Analysér Herefter skal eleverne arbejde med modelanalyse, hvor de både gennem lærerens oplæg og gennem analyse af en eksemplarisk tekst får indgående kendskab til den realistiske novelles genretræk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at de er på rette vej. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden såvel som derhjemme, da læreren nu er ude af processen. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. NB! Metode og arbejdsform er nærmere beskrevet i den generelle lærervejledning til iskriv. 2

3 Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer den realistiske novellegenre, novelleforløbet og de faglige mål med udgangspunkt i teksten. I løbet af forløbet skal eleverne læse to noveller, Farvel til Frederik og Den lille og den store viser, som henholdsvis undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér. Mål for forløbet: Eleverne skal lære den realistiske novellegenre at kende ved at læse, undersøge og arbejde med realistiske noveller. Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen realistiske novelle. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet: Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med egen tekstproduktion, hvor eleverne med fordel kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iskriv, kan læreren hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med udgangspunkt i elevens vækstpunkter, det vil sige elevens næste udviklingstrin og område. 3

4 Fase 1: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af modelteksten Farvel til Frederik. Eleverne skal læse novellen og arbejde med teksten med udgangspunkt i det, de allerede ved om noveller. Dette præsenteres på side A. Side B Hvad ved I om realistiske noveller? Eleverne skriver, hvad de ved om noveller under ved i VØL-skemaet. Under ønsker at lære skriver eleverne det, som de godt kunne tænke at lære om novellegenren. Lært-kolonnen gemmes til senere i forløbet, hvor eleverne skal skrive, hvad de har lært Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal modellen først forklares for dem. Under VØL-skemaet skal eleverne diskutere, hvor de har deres viden om noveller fra, og hvad de forstår ved, at noget er realistisk. VØL-skemaet gemmes automatisk i skuffen under denne fase, og når eleverne skal bruge det igen i fasen Analysér-fasen, får de besked. På side C er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side D Gæt handlingen Inden eleverne læser novellen Farvel til Frederik skal de på baggrund af titlen og illustrationen forudsige handlingen. På side E er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side F Læs teksten Novellen Farvel til Frederik ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten på computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. Side G Hvad synes I om novellen? Eleverne skal forholde sig til, hvad de synes om novellen Farvel til Frederik ved hjælp af tankekortet og hjælpespørgsmålene. Hvis eleverne ikke har arbejdet med tankekort før, skal kortet først forklares for eleverne. På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 4

5 Side I Tal om novellen Farvel til Frederik Eleverne skal overveje, hvem novellen er skrevet til, og hvad de kan bruge den til. Her forholder eleverne sig til novellen som en fortællende tekst, altså en tekst hvis formål er at underholde og danne en modtager. I spørgsmålet hvordan novellen er realistisk, får eleverne mulighed for at drage parallel til deres egne oplevelser med lignende ting, fx forelskelse. Side J Tal om andre noveller Eleverne taler om, hvilke andre noveller de kender, i hvilke situationer man læser noveller, og de tager stilling til, om de kan lide at læse noveller generelt. På side K er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side L Hvorfor er Farvel til Frederik en novelle? Eleverne skal dykke ned i Farvel til Frederik og finde de ting frem, de synes, kendetegner en realistisk novelle og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget den enkelte elev har at byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side M er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5

6 Fase 2: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Den lille og den store viser. Eleverne skal læse novellen og analysere den med udgangspunkt i det danskfaglige sprog. Dette præsenteres på side A. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Den ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er næsten den samme, som den klassen netop har arbejdet med. Forskellen er, at teksten til læreroplægget indeholder påtegninger om den realistiske novelles genretræk. De fremhævede elementer er dem, som skal have fokus i oplægget. Læreren skal under oplægget introducere eleverne til de faglige termer, der knytter sig til novellen. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, layout og andre kendetegn. Men det er også en mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst (Farvel til Frederik uden påtegninger), og selv skaber analysen. Den rene tekst, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen, hentes da op på et whiteboard, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. 6

7 Følgende emner skal omtales i læreroplægget Formål Formålet med novellen er at underholde og få læseren til at tænke over konflikten i fortællingen. Noveller bliver, som andre fortællende tekster, læst for at modtageren kan blive underholdt. Realistiske noveller skrevet til børn og unge skildrer ofte nogle konflikter, som de kan forholde sig til og relatere til, fx forelskelse, mobning, sorg osv. Layout En novelle indledes med titlen på teksten. Ofte står forfatternavnet i forbindelse med teksten. Brødteksten er sat i én bred spalte. Opbygning Begyndelse, midte og slutning: Novellen er bygget op som en fortællende tekst med en begyndelse, midte og slutning. Noveller begynder ofte in medias res. In medias res betyder lige på, dvs. midt i en handling. Fx Jeg vågner ved, at nogen banker hårdt på døren. I begyndelsen af novellen er alt tit som det plejer at være, dvs. en normaltilstand. Normaltilstanden bliver hurtigt brudt ved, at der sker noget, som forstyrrer ordnen, dvs. at en begivenhed indtræffer og udløser en konflikt. I Farvel til Frederik kan man diskutere om begivenheden er, da Maria får øje på Frederik i lufthavnen, eller da Frederik sænker posen med isen fra altanen. I løbet af fortællingen udfoldes konflikten. I Farvel til Frederik er konflikten, at Maria på en ferie bliver meget glad for sin nye ven Frederik, men de skal skilles, når ferien er forbi. Novellen ender oftest med en åben slutning. Det vil sige, at læseren selv må digte videre på fortællingen. Fx er det uvist, om Maria og Frederik nogensinde mødes igen. Sprog Nutid eller datid: Novellen fortælles i nutid eller datid. Tid- og stedsangivelser: Tids- og stedsangivelserne er med til at drive fortællingen frem i tid og rum. Man kan gøre eleverne opmærksomme på, hvordan de selv måske ubevidst har udviklet sig på dette område. Da de skrev historier i de mindre klasser, har der måske været mange og så, hvorimod de nu sikkert er meget mere bevidste om at angive tid og sted i en fortælling. Andre kendetegn Få personer: Novellen har typisk et lille persongalleri. Hoved- og bipersoner: I novellen er der typisk en hovedperson og et par bipersoner. 7

8 Hovedpersonen gennemgår en forandring: Hovedpersonen i noveller forandrer sig ofte, som handlingen skrider frem, fx fra svag til stærk, fra bange til modig eller omvendt: fra ærlig til uærlig osv. Kortere fortælling: Novellen er typisk en kort fortælling. Ét handlingsforløb: Novellen har et et-strenget handlingsforløb, hvor hele handlingen er koncentreret om én konflikt. Ellers er novellen bygget op som andre fortællende tekster med begyndelse, midte og slutning. Jeg-fortæller eller 3. persons fortæller: Novellen fortælles enten af en jeg-fortæller eller en 3. persons fortæller. Farvel til Frederik er fortalt af en jeg-fortæller. En sidste vigtig ting læreren kan komme omkring i læreroplægget er det at læse og skrive mellem linjerne, da det er et udpræget træk ved novellegenren. På dette stadie kan det være vanskeligt for eleverne at læse mellem linjerne og i særdeleshed skrive mellem linjerne. Her må læreren i elevernes egen tekstproduktion vurdere, hvem der vil kunne afprøve denne måde at skrive på: Mellem linjerne: Personerne og stederne er ofte beskrevet mellem linjerne. Dvs. vi får sjældent noget at vide om personerne eller stederne direkte i teksten. Til gengæld kan vi danne os et billede ud fra, hvordan personerne handler og tænker, eller hvordan det føles at være et sted. Side C Handler om og drejer sig om Læreren introducerer begreberne handler om og drejer om. Opgaven er som den eneste i forløbet en hel klasseopgave, fordi begreberne handler om (selve handlingsforløbet) og drejer sig om (tekstens tema) kan være svære at skelne for eleverne. Derfor er opgaven lærerstyret, og klassen diskuterer i fællesskab. På baggrund af illustrationen skal eleverne forsøge at forudsige handlingen og temaet i Den lille og den store viser. Side D Læs teksten Novellen ligger i skuffen i Analysér?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. Side E Få styr på teksten Fortællingskortet udfyldes. Modellen konkretiserer hovedelementerne tid, sted, personer, handlingsforløb i en simpel fortælling, som novellen med sit enstrengede handlingsforløb er. Fortællingskortet visualiserer hovedelementerne og hjælper eleverne til at se og forstå, hvordan 8

9 fortællingen er bygget op. Eleverne finder svarene ved at læse på linjerne, hvilket vil sige, at svarene findes direkte i teksten. Eleverne diskuterer novellens begyndelse in medias res, og hvilken virkning den har på dem. Hvis eleverne ikke har arbejdet med fortællingskort før, skal modellen først forklares for eleverne. På side F er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side G Konflikt og begivenhed Alle historier har en konflikt, der bærer handlingen. Det særlige ved novellegenren er, at konflikten bliver udløst af en begivenhed, der indtræffer pludseligt og forstyrrer en orden. Begivenheden i Den store og den lille viser er sneboldsulykken, der udløser konflikten: Hvem skal have skylden for ulykken og hvorfor? På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side I Hovedpersonen Eleverne skal lave en indre personkarakteristik af Nikolaj ud fra, hvordan han har det med det, der er sket, og hans forhold til Hassan. Eleverne diskuterer, hvem der hjælper Nikolaj igennem konflikten, og hvem der modarbejder. Til sidst taler eleverne om, hvorfor mon man ikke hører så meget om Nikolajs udseende, alder m.m. Hvis eleverne ikke selv kommer på det, kan læreren gøre dem opmærksom på, at personerne i en novelle er mest interessante på det psykologiske plan, hvilket oftest er beskrevet gennem deres tanker, udsagn og handlinger, dvs. mellem linjerne i teksten. Side J Bipersonen Eleverne skal forholde sig til novellens vigtigste biperson Hassan ud fra Nikolajs og søsteren Emilies synsvinkel. Eleverne diskuterer, hvordan det kan være, at Nikolaj og Emilie har så forskellige opfattelser af Hassan, og hvorfor han fylder meget i historien. Emilies syn på Hassan peger på novellens tema om fordomme over for fremmede. På side K er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side L Miljøet Der er fokus på det psykiske miljø i novellen Den lille og den store viser. Eleverne skal finde tre eksempler på, hvordan det psykiske miljø kommer til udtryk i novellen. Eleverne diskuterer, hvem og hvad der præger det psykiske miljø, og hvad beskrivelserne gør ved deres læseoplevelse. På side M er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 9

10 Side N Novellens tema Eleverne skal nå ind til tekstens tema ved at læse mellem linjerne og tale om, hvad novellen drejer sig om. Emilies opfattelse af Hassan og morens kommentarer om andengenerationsindvandrerne ovre fra blokken samt hendes håndtering af Nikolajs indrømmelse skal hjælpe eleverne med at pege på nogle temaer i teksten. På side O er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side P Novellen og læseren Ved at læse bag linjerne relaterer eleverne teksten til egne erfaringer og diskuterer, hvad de har fået ud af at læse novellen. På side Q er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side R Fortælleren Den lille og den store viser er fortalt af en 3. persons fortæller. Eleverne skal finde tre eksempler på 3. persons fortælleren i teksten. Side T Undersøg sproget - Tid og sted Eleverne skal arbejde med novellens tids- og stedsangivelser. De skal finde eksempler på, hvor handlingen foregår, og hvilke ord eller sætninger der viser, hvordan handlingen skrider frem. Eleverne skal også diskutere, hvilken funktion tids- og stedsangivelserne har. Jf. læreroplægget. Side U Undersøg sproget - Nutid eller datid Eleverne skal tage stilling til, hvorfor Den lille og den store viser er skrevet i datid, og hvad det betyder for deres læseoplevelse. På side V er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side W Sammenlign novellerne Novellerne Farvel til Frederik og Den lille og den store viser sammenlignes ved hjælp af et sammenligningskort. Sammenligningen kan være både på indholdsniveau og genreniveau. Efterfølgende skal eleverne sammenligne novellernes hovedpersoner Maria og Nikolaj. Eleverne skal overveje, hvad de to har til fælles. På samme måde skal de sammenligne konflikten i de to noveller. Et af fællestrækkene er, at konflikten ikke bliver løst. 10

11 Til sidst fremhæver eleverne den realistiske novelles genretræk. Formålet er altså at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete noveller til genren generelt. På side x er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side Y Opsamling Eleverne diskuterer, hvad de har lært i de to første faser. VØL-skemaet hentes frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen, og eleverne skriver, hvad de har lært. 11

12 Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen realistiske novelle med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference. Skrivekonferencen tager udgangspunkt i den del af planlægningsassistenten, som eleven har arbejdet med sidst. Konferencen kan foregå ved, at lærer og elev mødes fysisk og taler sammen om elevens idéer. Læreren kan dog også vælge at kommentere elevens arbejde og idéer online, jf. den generelle lærervejledning til iskriv. Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige novelle, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Skrivekonferencen Læreren skal sikre sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren - novellen og novellens væsentligste genretræk, fx: Novellen er en kortere fortælling. Novellen har et enstrenget handlingsforløb. Novellen starter oftest in medias res og har en åben slutning. Få personer. Novellen indeholder en konflikt. Konflikten udløses oftest af en begivenhed. Begivenheden skaber forandring. Fortælles oftest af en jeg-fortæller eller 3. persons fortæller. Novellen fortælles i nutid eller datid. Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun lægger vægt på de ting, hun eller han ved, eleven kan magte. 12

13 Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. læseren formålet med skrivningen: a) Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser, som kunne være: Elever på samme eller mindre klassetrin. En ven, som forfatteren mener, kunne have glæde af novellens tema. Familien. Eleverne skriver til deres mor, far eller anden familie. Oplæsning i forbindelse med et forældrearrangement. Til bibliotekssamlingen, hvor læreren har samlet alle novellerne i en bog, som andre kan låne. eller b) Tekstens skrives med det formål, at elevens opøver sine skrivefærdigheder. Læreren undersøger nu elevens idéer til novellen: Hvad skal din novelle handle om? Hvad skal din novelle dreje sig om? Hvorfor har du valgt det? Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten. Planlæg, del 2 Anden del af planlægningen starter med, at eleven tager stilling til novellens konflikt, og hvilken begivenhed der skal udløse konflikten. Konflikten skal være styrende for hele handlingsforløbet, derfor er det vigtigt, at eleven finder en god konflikt, der er interessant for læseren. Dernæst tages der stilling til novellens persongalleri og stedet/stederne, hvor handlingen skal udspille sig. Herefter følger spørgsmålene vedrørende konfliktløsningen. Med de centrale komponenter på plads, skal eleven beskrive et handlingsforløb fra start til slut. Herefter skal eleven tage stilling til, hvilken slags fortæller, novellen skal have, hvordan eleven vil vise, at handlingen skrider frem, og om novellen skal fortælles i nutid eller datid. Skrivekonferencen Læreren undersøger, ud fra hvilke overvejelser eleven har valgt konflikten, og hvorfor den kunne være interessant for en eventuel læser. Læreren undersøger, ud fra hvilke overvejelser og kriterier eleven har udvalgt persongalleriet. Læreren undersøger, hvor eleven vil hen med sin hovedperson, og hvordan det stemmer overens med konflikten og begivenheden. 13

14 Læreren undersøger, ud fra hvilke overvejelser eleven har valgt stedet/stederne, hvor handlingen skal udspille sig, og i hvor høj grad det fysiske eller psykiske miljø skal spille en rolle i fortællingen. Med udgangspunkt i handlingsforløbet diskuterer læreren og eleven sammenhængen og kommer med eventuelle tilpasninger. Læreren og eleven diskuterer den valgte fortællertype. Læreren undersøger elevens tanker og overvejelser i forhold til læseren, hvis der skrives til en autentisk læser: - Er der noget, læseren særlig skal lægge mærke til? - Hvordan vil du få det frem i teksten? Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten. Planlæg, del 3 I tredje del fokuseres der på novellens begyndelse og slutning, og hvordan det hænger sammen med hele handlingsforløbet. Skrivekonference Læreren og eleven diskuterer, hvordan teksten hænger sammen. Læreren undersøger om eleven er tilfreds med tekstens form og idé: - Får du det frem i teksten, du gerne vil? - Er der noget du vil lave om i din tekst? - Peg på steder i teksten, du synes, fungerer særlig godt. Begrund hvorfor du synes, de fungerer godt. I de få linjer eleven har skrevet til begyndelsen og slutningen, undersøger læreren, at fortællersynsvinklen og tiden er integrerede. Læreren opfordrer eleven til at få sin tekst afprøvet af et testlæserpanel bestående af fx klassekammerater ved mundtligt at fortælle den tænkte historie for dem forstår de historien, hvad synes de om den? 14

15 Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sin novelle. Dette gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af novelleassistenten bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Derefter uploader eleven sin novelle til sitet. Den lægger sig i skuffen. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Skrivekonference Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt o Er du tilfreds med resultatet? o Hvad fungerer godt? o Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter o Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 15

16 Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Realistisk novelle dækker de fremhævede mål i skemaet feb-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Fremstilling læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning bruge itog tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning it- og tænkeredskaber til ideudvikling orientere sig i tekstens dele sammenholde teksters formål og indhold med læseformål konkretisere ideer gennem tænkeskrivning rubrikker, billeder, diagrammer og grafik om teksters formål og om læseformål om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster om morfemer i danske ord om stavemåde og betydning af ord i fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons om fremstillingsproce sser udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering ord og udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier responsmetoder respons ud fra fastlagte kriterier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Korrektur om fagteksters struktur Eleven har viden om grafiske modeller Perspektivering sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse vurdere teksters perspektiv på et emne vurdere teksters anvendelighed fremlægge sit produkt for andre revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforlø b om metoder til sammenligning af teksters perspektiver om kriterier for teksters anvendelighed Præsentation og evaluering om modtagerforhold om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid udtrykke sin tekstforståelse om fortællertyper gennem medskabelse af teksten om scenarier og tidsforståelser sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssitua tion sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmod eller Alinea

Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5. 6. klasse Tidsforbrug

Læs mere

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Fantasyfortælling forløbsvejledning

Fantasyfortælling forløbsvejledning Fantasyfortælling forløbsvejledning Af Anja Qvist Videns- og færdighedsmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af vejledningen for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Turbo Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski

Turbo Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski Turbo Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Læserbrev, som

Læs mere

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5.

Læs mere

Turbo Fantasy forløbsvejledning

Turbo Fantasy forløbsvejledning Turbo Fantasy forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Fantasy, som også

Læs mere

d dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

d dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Afkodning (Fase 1) Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele / Eleven har viden om morfemer i danske

Læs mere

Resumé af fagtekst forløbsvejledning

Resumé af fagtekst forløbsvejledning Resumé af fagtekst forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Digt 2* forløbsvejledning

Digt 2* forløbsvejledning Digt 2* forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Myte - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Myte - forløbsvejledning Af Anja Qvist Myte - forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af vejledningen for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Handlingsreferat forløbsvejledning

Handlingsreferat forløbsvejledning Handlingsreferat forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist

Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/6 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Novellen Af Louise Molbæk

Novellen Af Louise Molbæk 1/6 Novellen Af Louise Molbæk Niveau 5-6.klasse Varighed Ca. 15 lektioner Faglige mål At eleverne får en forståelse af, hvad der er karakteristisk for noveller med særligt fokus på fremstillingen af novellernes

Læs mere

Madopskrift forløbsvejledning

Madopskrift forløbsvejledning Madopskrift forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse

Læs mere

Boganmeldelse forløbsvejledning

Boganmeldelse forløbsvejledning Boganmeldelse forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Årsplan med Fandango 5

Årsplan med Fandango 5 Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango

Læs mere

Digt 1 Forløbsvejledning

Digt 1 Forløbsvejledning Digt 1 Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen 1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end

Læs mere

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik 1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik s. 11-40 og s. 4-22 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan

Læs mere

Årsplan for 6. klasse i dansk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 6. klasse i dansk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 6. klasse i dansk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede Fællesmål 2014 for faget dansk. Arbejdsformer: Mundtligt: Der arbejdes både selvstændigt og i grupper.

Læs mere

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen 1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end

Læs mere

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik 1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik s. 18-39 og s. 4-20 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne s. 4-6, 7, 9-10,

Læs mere

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik Årsplan Dansk 5. klasse 2015/2016 1. Læsning læse til i. Forberedelse orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Jeg kan tale om tekstens indhold Jeg kan give en personkarakteristik

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb 1 Faglitteratur Personkarakteristik

Læs mere

Forløbsvejledning Folkeeventyr

Forløbsvejledning Folkeeventyr Forløbsvejledning Folkeeventyr Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Astrid Lindgren Janus Neumann

Astrid Lindgren Janus Neumann 1/5 Astrid Lindgren Janus Neumann Niveau 5-6. klasse Varighed 13-15 lektioner Faglige mål I forløbet skal eleverne læse både kendte og mere ukendte tekster af Astrid Lindgren. Formålet er at eleverne gennem

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge læse multimodale med henblik oplevelse og faglig

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Jeg kan skimme en tekst og orientere mig i overskrifter, tekstens formål. Jeg kan tale om teksters indhold. Jeg kan anvende nye ord i nye kontekster

Jeg kan skimme en tekst og orientere mig i overskrifter, tekstens formål. Jeg kan tale om teksters indhold. Jeg kan anvende nye ord i nye kontekster Årsplan Dansk 6. klasse 2015/2016 1. læse Forberedelse sammenholde teksters formål og indhold med læseformål teksters formål og læseformål Jeg kan skimme en tekst og orientere mig i overskrifter, grafik,

Læs mere

Forløbsvejledning Turbo Folkeeventyr

Forløbsvejledning Turbo Folkeeventyr Forløbsvejledning Turbo Folkeeventyr Tatjana Novovic og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Folkeeventyr,

Læs mere

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder.

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet. Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne

Læs mere

Bilag 1 - Dansk Kompetencemål (1. - 9. klasse)

Bilag 1 - Dansk Kompetencemål (1. - 9. klasse) Bilag 1 - Dansk Kompetencemål ( - 9. klasse) Kompetenceområde klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse sikkt læse og bruge dem i hvdags læse multimodale med henblik på oplevelse og faglig viden læse og forholde

Læs mere

Årsplan: Dansk for 6. klasse. 17/18

Årsplan: Dansk for 6. klasse. 17/18 Årsplan: Dansk for 6. klasse. 17/18 Det danskfaglige i 6. klasse vil som tidligere indeholde meget undervisning i grammatik, retstavning såvel som litterært arbejde. Dog vil der være visse tiltag, der

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne lære Danmarks største forfatter at kende gennem tre udvalgte eventyr

Læs mere

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster

Læs mere

Turbo Novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic og Maria Lukowski

Turbo Novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic og Maria Lukowski Turbo Novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Novelle, som

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen

Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen Dansklærerens dag Professionshøjskolen Absalon 2017 Pernille Hargbøl Madsen Mundtlighed i danskfaget Hvordan kan vi undervise i talesprog? Hvilke genrer, tekster og metoder skal vi undervise i? Hvordan

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan med Fandango 3

Årsplan med Fandango 3 Årsplan med Fandango 3 På side 55-64 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 3. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango

Læs mere

Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016

Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016 Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016 1. 2. Kommunikation. Krop og drama Eleven kan dramatisere og temaer sammen med andre. rum, figur og forløb Afkodning ord i til klassetrinnet hurtigt og sikkert. ordklasser

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Årsplan for dansk 3.-4.klasse

Årsplan for dansk 3.-4.klasse Årsplan for dansk 3.-4.klasse I den faste morgenlektion efter morgensamling, vil vi i dansk arbejde med følgende; Mandag: læsebånd + skrivebog Tirsdag: læsebånd + diktat Onsdag: læsebånd + bibliotekstid

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. klasse skoleåret 2014 / 2015

Årsplan for dansk i 6. klasse skoleåret 2014 / 2015 Årsplan for dansk i 6. klasse skoleåret 2014 / 2015 klasselærer: Nils Kristensen Materialer Faglighed Arbejdsmetoder Personlige og social udvikling Samarbejde, pligter og medindflydelse Evaluering Møder

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Giv din erindring en ny titel.

Giv din erindring en ny titel. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 I dette skoleår fortsætter vi med genrekendskab og litterære begreber såsom personkarakteristik, miljø, komposition, virkemidler, fortællere samt synsvinkel, teksters

Læs mere

Årsplan med Fandango 4

Årsplan med Fandango 4 Årsplan med Fandango 4 På side 44-53 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 4. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Mål for dansk på Prins Henriks Skole

Mål for dansk på Prins Henriks Skole Mål for dansk på Prins Henriks Skole Dette er en beskrivelse af de mål, vi arbejder med i dansk på Prins Henriks Skole. Målene er fra Folkeskolens Forenklede Fællesmål. En fuld beskrivelse af Forenklede

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Fabulous Fiction gennemførelsen

Fabulous Fiction gennemførelsen Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Boos ts kr i vel ys t en! AfRi k k edy r hav e Mål gr uppe: 4. 6. k l as s e Undervisningsforløb 4.-6. klasse Boost skrivelysten! Varighed: ca. 5 lektioner Af Rikke Dyrhave Forløbet Boost skrivelysten

Læs mere

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur

Læs mere

Dansk 2017/ kl.

Dansk 2017/ kl. Dansk 2017/2018 7.kl. ( med forbehold for ændringer!...) Uge 32-33 Præsentation af dig (Udsmykning i klassen) Stilen om dig 33-36 Soldater græder ikke Arbejde med opgaver på Uge 37-41 Uge 39: Emneuge Uge

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole

Vesthimmerlands Naturfriskole Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 8.-9. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere