Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Transkript

1 Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Dokumentnr.: side 1

2 Dokumentnr.: side 2

3 Indhold 1. Indledning Baggrund for kvalitetsrapport Skolereform, skolestrategi og arbejdstidsregler Skolestrategi Skolereform Nye arbejdstidsregler Implementeringsstrategi Økonomi fra Besparelser på skoleområdet i Ny elevafhængig ressourcetildelingsmodel i Ny elevafhængig ressourcetildelingsmodel for specialområdet (differentierede tiltag) Skolereform: KL s budgetforudsætninger i ressourcetildelingsmodel Politiske rammebeslutninger Tildelte driftsmidler Tildelte midler til implementering af skolereform Elevtal Demokrati Odder Fælles Elevråd Forældresamarbejde Fællesskaber Kommunal handleplan for Børnenes fællesskaber Læringsmiljøer og pædagogisk analyse (LP) Diplom-modul i social inklusion Trivselsundersøgelse Elevernes fravær Digital mobning Aldersintegration og landsbymodeller Særlige indsatser Skolernes planlagte fordeling af normaltimer, differentierende tiltag og specialundervisning Differentierende tiltag (støtte, holddeling mm.) Særlige støttetimer Børn i vidtgående specialundervisning Dokumentnr.: side 3

4 7.5 Specialundervisningslærere Dansk som Andetsprog Faglighed Lærernes kompetencer Afholdte udgifter til undervisningsmaterialer Folkeskolens afgangsprøver Evalueringsformer Lektiehjælp Nytænkning Digitale læringsmiljøer Budget Balance Det professionelle læringsfællesskab Den professionelle lærer Den professionelle pædagog Anvendelse af pædagoger i undervisningen SFO Pædagogernes kompetencer Medarbejderforhold Antal årsværk på skolerne Sygefravær Overgang til ungdomsuddannelse Bilag 1 Liste over figurer Dokumentnr.: side 4

5 1. Indledning 1.1 Baggrund for kvalitetsrapport. Udarbejdelsen af kvalitetsrapporten sker på baggrund af bekendtgørelse 665 af 20. juni Hensigten med kvalitetsrapporten er, at denne primært skal fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj for kommunalbestyrelsen. Den skal samtidig vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og fire resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år. I reformens første to år vil der være særligt fokus på skolernes implementering af skolereformen. Derfor skal der som en overgangsordning udarbejdes kvalitetsrapporter både i skoleårene 2014/2015 og 2015/2016. Kvalitetsrapporten skal jf. bekendtgørelsen indeholde data på de følgende fire hovedområder, som er 1) Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer. 2) Resultater af nationale test i dansk og matematik. 3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. 4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling. På BUK-udvalgsmødet den 18.januar 2015 blev der truffet beslutning om, at forvaltningen skal udarbejde en kvalitetsrapport med en udvidelse af fire temaer, samt at udsætte byrådets vedtagelse af den endelige rapport. Udvidelsen sker på baggrund af et behov for en rammesammenligning, og dermed for at skabe et retvisende billede af skolernes implementering af såvel skolestrategi som skolereform. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 vil derfor udover de fire lovbestemte områder, også indeholder oplysninger om følgende fire temaer: Rammeforhold jf. tidligere lovgivning om kvalitetsrapporter. Status på implementeringen af skolestrategien. Status på skolereformens mål og tiltag jf. den nye lovgivning. Medarbejderforhold (sygefravær, undervisningspct m.v). Kvalitetsrapporten indeholder data fra lokale skoler og danner udgangspunkt for en analyse af økonomien i folkeskolen. Analysen skal dels afdække skolernes muligheder leve op til intentionerne i folkereformen ud fra eksisterende rammer, dels muligheder for at effektivisere i det samlede skolevæsen og på den enkelte skole. I analysen skal skolerne benchmarkes internt og kommunens ressourceforbrug benchmarkes med andre kommuner. Kommissorium udfærdiges, når kvalitetsrapporten er færdiggjort. Efterfølgende diagram illustrerer den samlede proces med kvalitetsrapport og analyserapport. Dokumentnr.: side 5

6 Figur 1 Proces omkring kvalitetsrapport og analyserapport Status (kvalitetsrapport) jan. - maj Analyse (Analyserapport) april - august Tiltag 2. Skolereform, skolestrategi og arbejdstidsregler I de kommende afsnit vil der bliver redegjort for de politiske beslutninger, der har relevans i forhold til udformningen af kvalitetsrapporten: Odder Kommunes skolestrategi, skolereformen og arbejdstidsregler. 2.1 Skolestrategi Byrådet vedtog den 4. februar 2012 en skolestrategi. Dele af intentionerne fra Børn- og ungepolitikken er afspejlet i skolestrategien. Kvalitetsrapporten er derfor bygget op omkring pejlemærkerne fra skolestrategien. Byrådet har i politikken og strategien haft særlig fokus på følgende fem temaer: - Demokrati - Fællesskaber: - Faglighed - Innovation - Balance Nedenstående figur illustrerer skolestrategien. Dokumentnr.: side 6

7 Figur 2: Skolestrategien 2.2. Skolereform 2014 Regeringen indgik en bred politisk aftale med Venstre, De konservative og Dansk Folkeparti den nye folkeskolereform, der trådte i kraft den 1. august Formålet med den nye folkeskolereform er, at fokus skal flyttes væk fra rammer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Endvidere er formålet med reformen, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Der er iværksat tre overordnede mål, hvor folkeskolens styrker og faglighed fastholdes og udvikles gennem: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Med udgangspunkt i de tre overordnede mål, er der iværksat 3 indsatsområder, der skal sikre, at der sker en målopfyldelse af ovenstående. Den nye folkeskolereform indeholder bl.a. følgende: Dokumentnr.: side 7

8 En længere og varieret skoledag For eleverne betyder folkeskolereformen, at antallet af timer i dansk og matematik er udvidet fra klasse. Samtidig er engelsk udbudt fra 1. klasse og tysk fra 5. klasse. Motion og bevægelse skal integreres i alle elevers skoledag i gennemsnit 45 minutter dagligt. Endelig skal skolerne integrere understøttende undervisning i skoledagen. Udvikling af undervisning og læring, kompetencer og viden For at opfylde de tre mål er lærernes kompetencer af stor betydning. Derfor har regeringen vedtaget målsætning for lærernes kompetencer, hvor alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Der er fra regeringens hold afsat 1 mia. til at løfte lærernes kompetencer i de kommende fire år. I Odder tilføres skolerne årligt kr til kompetenceudvikling. Midlerne indgår i den samlede ramme (Odder Kommunes omstillingspulje for implementering af folkeskolereformen) til at løfte intentionerne i skolestrategi og folkeskolereform. Skoleledelse og styring Den nye folkeskole stiller nye krav til en synlig skoleledelse, derfor skal skolelederne efteruddannes, så de kan sætte mål for og følge op på skolens udvikling og udvikle den pædagogiske praksis i undervisningen. Samtidig er der sket en forenkling af elevplaner og kvalitetsrapport. Odder Kommune har fået bevilget kr. fra Undervisningsministeriet til at etablere kompetenceløft for skolelederne. Midlerne indgår i den samlede ramme (Odder Kommunes omstillingspulje for implementering af folkeskolereformen) til at løfte intentionerne i skolestrategi og folkeskolereform. 2.3 Nye arbejdstidsregler I kraft af den nye folkeskolereform, har både lærerne og pædagoger fået nye arbejdstidsregler og aftaler. I Odder er det aftalt, at den fulde arbejdstid udføres på skolerne. Den enkelte medarbejder og leder kan i særlige tilfælde lave aftaler om udførelsen af arbejdet på andre steder end på skolen. Byrådet har vedtaget at alle pædagogiske medarbejdere har en bærbar PC og en reol og at der er investeret i arbejdspladser i forholdet 2 til 1. Arbejdspladserne 2:1 er finansieret gennem omstillingspuljen. Flere af skolerne har prioriteret, at alle pædagogiske medarbejdere har sin egen arbejdsplads og fundet ressourcer i eget budget. I forbindelse af aftalerne om arbejdstid har byrådet besluttet, at udvide elevernes antal af skoledage i en prøveperiode på to år. Eleverne har i skoleåret 2014/ skoledage. I skoleåret 2015/16 har skolerne 207 skoledage. 2.4 Implementeringsstrategi Odder Kommune har siden juni 2013 formidlet implementeringen af folkeskolereformen, skolestrategien samt nye arbejdstidsaftaler og regler via 5 drejebøger, en analyserapport og politiske rammebeslutninger. Drejebog 1 Drejebog 1 rummer overordnede tanker om værdier, proces og organisering Dokumentnr.: side 8

9 Drejebog 2 Drejebog 2 beskriver væsentlige analysetemaer i forhold til skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler. Den indeholder en beskrivelse af analysetemaer og organiseringen af analysefasen. Analysefasen pågik i tidsrummet september november Arbejdet fra drejebog 2 blev samlet i en analyserapport. Anbefalingerne fra analyserapporten blev samlet i et notat til byrådet politiske rammebeslutninger, som blev vedtaget den 9. december Implementeringsprocessen har efterfølgende fulgt beslutningerne i det politiske rammenotat. Drejebog 3 Drejebog 3 indeholder en beskrivelse af kommissorier og processer for de første væsentlige udviklingsområder, som skulle være afklaret ved skolestart i august Fase 1: januar juni Der er vedhæftet et bilag, som fordeler arbejdet med de politiske rammebeslutninger på 3 faser. Nedenstående er et udpluk af temaerne: - Det samlede skolevæsen løser opgaven med tysk og fransk - Fremtidens fritidstilbud - Specialklasserne og folkeskolereformen - Trivselsmåling for medarbejdere - ipad 1:1 udskiftning og nyindkøb - Pejlemærker for efteruddannelse og kompetenceudvikling - Mål og effekt - Forberedelsesfaciliteter - En årlig trivselsdag for eleverne Drejebog 4 Drejebog 4 indeholder en beskrivelse af kommissorier og processer for udviklingsområderne i fase 2: august december Nedenstående er et udpluk af temaerne: - Ny bekendtgørelse for skolebestyrelser (styrelsesvedtægt) - Handleplan for børnenes fællesskaber (Inklusionshandleplan 0 18 år) - Evaluering af digitale læringsmiljøer - Ramme for medarbejdernes uddannelses- og kompetenceplan - Bevægelse og motion Drejebog 5 Drejebog 5 indeholder en beskrivelse af kommissorier og processer for de sidste udviklingsområder i fase 3: januar december Nedenstående er et udpluk af temaerne: - Den åbne skole - Ny handleplan for digitale læringsmiljøer - Læringscenteret i en skolestruktur med små og store skoler - Elevcentrerede læringsmiljøer og skoleledelse - Kompetenceudvikling i fagene - Trivselsundersøgelse - Elevernes trivselsdage Dokumentnr.: side 9

10 - Konsekvenser af fremtidens fritidstilbud - Kurser i bevægelse og motion - Det tværprofessionelle samarbejde - Kvalitet og styring - EUD Økonomi fra I afsnittet om økonomi redegøres kort for de væsentligste ændringer ift. skolernes ressourcetildeling inden for de sidste 5 budgetår. 3.1 Besparelser på skoleområdet i Som et led i et spareforlig blev der iværksat besparelser på følgende områder i skolevæsenet: nedlæggelse af to skoler timetallet blev reduceret til minimumstimetal besparelser på knap 10 mio. på holddeling, lærernes kompetenceudvikling, forældresamarbejde, frikvarterer mm. I budget 2012 og 13 blev tilbageført midler til flere timer samt en skole i balance på i alt 2.8 mio. 3.2 Ny elevafhængig ressourcetildelingsmodel i 2012 Byrådet vedtog den 6. februar 2012 en ny ressourcetildelingsmodel for skoleområdet. I den nye ressourcetildelingsmodel tildeles skolerne ressourcer efter antal elever i faserne. Elevpriserne er exkl. - særlige støttetimer, AKT og tildelingen til specialklasserne (indgår i tildeling ressourcetildeling for specialområdet) - ledelse, funktionslærere mv. I modellen beregnes et tillæg til eleverne på 9. og 10. klassetrin til prøveafvikling. Dette tillæg er beregnet ud fra beregning foretaget af overbygningsskolerne. For at skoler med færre end 110 elever kan bestå, tildeler modellen disse skoler et grundtilskud på kr. Dette tilskud angiver således den meromkostning (timetildeling), der er ved at drive skoler med færre end 110 elever. Modellen er lavet med det formål at sikre, at de mindste skoler kan drive skole. Grundtilskuddet på ,- kr. er et anslået beløb. Der er ikke foretaget en egentlig analyse, hvor stort beløbet bør være. 3.3 Ny elevafhængig ressourcetildelingsmodel for specialområdet (differentierede tiltag) Byrådet vedtog den forvaltningens indstilling vedr. ny tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne. Formålet med en ny ressourcetildelingsmodel var, at specialundervisningsressourcerne i vid Dokumentnr.: side 10

11 udstrækning skulle lægges ud på de enkelte skoler med henblik på at øge handlemuligheder for den enkelte skole ift. følgende underpunkter: At skabe større rummelighed og øge inklusionen. At øge muligheden for fleksibel udnyttelse af ressourcerne. At bevare den lokale tilknytning for flest mulige elever. At styrke den specialpædagogiske udvikling og nytænkning. At etablere en økonomisk incitamentsstruktur, der fremmer inklusion. At øge muligheden for at tilpasse ressourceforbruget til de økonomiske muligheder. Tildelingsmodellen tildeler et beløb pr. elev til skolerne til specialundervisningsindsatsen (differentierede tiltag). For at give skolerne mulighed for at tilpasse sig den nye tildelingsmodel blev der vedtaget en 5-årig indfasningsmodel fra skolernes udgiftsniveau i 2012/13 frem til skoleåret 2016/17, hvor den fulde elevrelaterede tildeling træder i kraft. Indfasningsmodellen ser således ud: 2012/13 Ingen udligning (skolerne får fuldt ud tildelt midler til de takstbeløb, de skal betale) 2013/14 Indfasning med 15 % 2014/15 Indfasning med 40 % 2015/16 Indfasning med 65 % 2016/17 Modellen er fuldt indfaset, hvilket vil sige udelukkende en elevrelateret tildeling. Skolerne betaler fra 2013/14 fuld pris for alle nye henviste børn i specialklasser og specialundervisning med mindst 12 lektioner ugentligt på hjemskolen. 3.4 Skolereform: KL s budgetforudsætninger i ressourcetildelingsmodel I forbindelse med forvaltningens analyse af udfordringer og muligheder af skolestrategi, folkeskolereformen og arbejdstidsregler, blev der nedsat en arbejdsgruppe, som vurderede hvorvidt ressourcetildelingsmodellen skulle ændres ifm. det øgede timetal. Til grund for udformningen af ressourcetildelingsmodellen blev lagt KL s budgetforudsætninger: Lærerne skal i gennemsnit undervise 2 klokketimer mere per uge. Det er forudsat, at antallet af undervisningstimer per lærer kan hæves fra 663 timer til 743 timer. I beregningen af elevpriserne er det forudsat, at effektiviseringen af lærernes tid indarbejdes. Det vil sige, at udgangspunktet er, at kommunen for samme elevpris kan få læst 12,25% ekstra undervisningstimer. Lærere varetager 50 pct. af den understøttende undervisning. Pædagoger og andre faggrupper varetager 50 pct. af den understøttende undervisning. Det er forudsat, at lærerne varetager 1019 timer af den samlede kommunale tildeling til understøttende undervisning og pædagogerne1100 timer. Forskellen mellem en lærerløn og en pædagogløn er kr. Pædagoglønnen er anslået til at være 16,7 % billigere end gennemsnitslønnen for en lærer. Dokumentnr.: side 11

12 Det anslås, at skolerne pga. af ændringerne i folkeskoleloven kan omprioritere (afbureaukratisere). fx - pædagogisk råd gøres frivillig, - fleksible klasselærerordninger, - ændrede holddannelsesprincipper - mindre ressourceforbrug til kvalitetsrapporter Den anslåede mulighed for at omprioritere ressourcer som følge af regelændringerne anslås til 0,5 pct af elevprisen, som fordeles efter elevtal. Den udvidede skoledag betyder 10 timers mindre åbningstid i SFO om ugen. Timerne fratrækkes SFO-tid. 3.5 Politiske rammebeslutninger 2013 I det politiske rammebeslutningsnotat vedtog byrådet den 9. december 2013 følgende: a. At gældende ressourcetildelingsmodel fortsat anvendes. b. At gældende ressourcetildelingsmodel kompenserer skolerne for de merudgifter som skolerne får pga. det øgede timetal indtil skoleåret 2016/17. Herefter skal skolevæsenet have effektiviseret. c. At gældende ressourcetildelingsmodel evalueres i foråret d. At forældrebetalingen til SFO reduceres med 24,4 pct. e. At byrådet prioriterer at afsætte ekstra ressourcer til kompetenceudvikling i folkeskolen. f. At de stillinger, der er på nuværende tidspunkt i det fælles skolevæsen, bevares i de kommende 2 år, forudsat at de økonomiske forhold er uændrede. g. At tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanters rolle anerkendes i implementeringsprocessen. 3.6 Tildelte driftsmidler Opgørelsen over tildelte driftsmidler viser skolernes tildelte budget fra Budgetåret 2010 er medtaget for at illustrere tildeling en til skoleområdet før besparelserne i , hvor 2 skoler blev nedlagt og hvor lærernes arbejdstid blev genstand for særlige besparelser. Fra 2010 til 2015 er det samlede elevtal faldet med 287 elever, hvoraf de 210 skyldes to skolenedlæggelser. I 2013 blev specialressourcerne lagt ud på skolerne. Det samlede tildelte beløb for skolerne fremgår af 4. kolonne i driftsbudget 2015 før reduktion af takstbeløb i figur 3. Da skolerne, som udgangspunkt for ordningen med at omfordele ressourcerne fra BF til skolerne, havde meget forskelligt udgangspunkt, blev der aftalt en overgangsordning. Det er i 2014/15 40 pct. af forskellen mellem de faktiske udgifter i 2013 og tildelingen ved fuld indfasning i I 5. kolonne driftsbudget 2015 efter reduktion af takstbeløb ses skolernes ressourcer til normalundervisning, særlige indsatser, AKT og indvendig vedligehold efter, når skolerne har betalt for de elever, som er henvist til specialklasser i Odder Kommune. Dokumentnr.: side 12

13 Figur 3: Tildelte driftsmidler i kalenderåret 2010, 2012 og 2015 Skole 1 Driftsbudget Driftsbudget Driftsbudget Driftsbudget før reduktion af takstbeløb 5 Driftsbudget efter reduktion af takstbeløb Gylling Hou Tunø Hundslund Parkvejen Randlev Saksild Skovbakke Vestermark Ørting Falling 10. klassecenter I alt Kilde: Institutionsservice Af ovenstående fremgår det, at skolernes samlede beløb fra BFC til lokale særlige indsatser beløber sig til i alt kr for det samlede skolevæsen eller 382 kr. per elev. Det skal nævnes, at skolerne normale driftsbudget også skal anvendes til særlige indsatser. I efterfølgende figur ses den gennemsnitlige udgift per elev for budgetåret I 2015 blev 40 pct. af forskellen af specialundervisningsressourcerne er lagt ud på skolerne. Det bør bemærkes, at tallene viser den samlede tildeling per elev. Det vil sige, at driftsudgifter til el, varme vand, administration mm. også er indeholdt i tallene. Figur 4: Den gennemsnitlige tildeling (udgift) i kr. pr. elev i undervisning i budgetåret 2015 Skoler 2015 før reduktion af takstbeløb 2015 efter reduktion af takstbeløb Gylling Hou Tunø Hundslund Parkvejens Randlev Saksild Skovbakken Vestermark Dokumentnr.: side 13

14 Ørting-Falling 10. Klasse Kilde: Institutionsservice 3.7 Tildelte midler til implementering af skolereform Folkeskolereformen er ikke fuldt finansieret fra staten, og der lægges op til at kommunerne effektiviserer i skolevæsenerne. Staten har i reformens første fire år tildelt kommunerne er særtilskud. I Odder Kommune har særtilskuddet været højt, da skolevæsenet allerede har effektiviseret i 2010 og da skolestrukturen består af få store byskoler og flere oplandsskoler. Herudover har staten bevilget et kompetencetilskud til kompetenceudvikling for lærere og skoleledere. Kommunerne skal årligt afrapportere, hvorledes kompetencetilskuddet er anvendt i henhold til de statslige kriterier. Figur 5 Udgifter og tildelinger ifm. implementering af skolereformen Folkeskolereformen i Resultat kr. - oversigt Merudgift ved reformen Permanent bloktilskud Netto merudgifter ved reformen Tilpasning af udgifter når særtilskud bortfalder (skolernes yderligere effektiviseringer) Særtilskud fra staten Kompetencetilskud fra staten Lokaleindretning I alt til rådighed ipads - leasingydelse - skønnet ( ) Pulje til rådighed til omstilling /udvikling af folkesko- len Ekstra bevilling fra byrådet (nov. 2014) A.P. Møller (2015) Arbejdsmarkedsstyrelsen (2015) Odder Kommunens centrale 50 sundhedspulje: bevægelse og motion (den åbne skole) Anslået beløb til rådighed Byrådet besluttede i november 2014, at øge puljen til rådighed til omstillingen/udviklingen af folkeskolereformen. Med 1.6 mio kr. i 2015 og kr hvert år i 2016, 17 og 18. Dokumentnr.: side 14

15 Efterfølgende er Odder Kommune blevet i mødekommet på to ansøgninger til A. P. Møller Fondens på i alt kr, på midler til jobrotationsordninger på i alt 1.1 mio. Endelig har socialudvalget og sundhedsudvalget bevilget kr i 2015 til bevægelse og motion under den åbne skole. Samlet er puljen øget med kr. Det skal bemærkes, at udfordringer med udbydere af kompetenceudvikling i undervisningsfagene har bevirket, at færre lærere har fået tilbud kompetenceudviklingsforløb end budgetteret med, hvorfor anslået kr. skal tilbagebetales. 4. Elevtal Odder Kommune oplever i øjeblikket et fald i børneantal i alderen 6-16-årige, hvilket desværre været tilfældet siden Det største fald i antallet af skoleelever skyldes lukning af Randlev Skole og Ørting skole i 2010/11. Skoledistrikterne blev lavet om fra 2011/12. Figur 6: Udvikling i elevtallet fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2014/15 Skoler 2009/ / /15 Antal klasser Udvikling 2009/10-14/ /15 Gylling Hou /Tunø Hundslund * Parkvejens Randlev Saksild Skovbakken Vestermark Ørting-Falling kl center I alt *Gennemsnit Note: Tallene er ekskl. Specialklasseelever. Tallene er opgjort pr. 1.september. Hundslund har etableret rullende skolestart. Hvorfor elevtallet skifter flere gange årligt. Kilde: Institutionsservice Dokumentnr.: side 15

16 Figur 7 Udvikling i klassestørrelser fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2014/16 Skoler 2009/ / /15 Gylling Hou Hundslund Parkvejens Randlev Saksild Skovbakken Vestermark Ørting-Falling Kilde: Institutionsservice 5. Demokrati Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar Vi betragter folkeskolen som en væsentlig læringsplatform for vores demokrati. Demokratisk dannelse er kernen i den måde vi er sammen på. Vi støtter fora, som bidrager til den demokratiske dannelse. Elev, forældre og skole samarbejder om elevens læring. Elevernes og forældrenes specifikke viden om egen læring eller barn anerkendes i samarbejdet. Med indflydelse følger ansvar. Elever og forældre har medansvar for klassens trivsel og læringsmiljøer. 5.1 Odder Fælles Elevråd Odder Fælles Elevråd blev etableret efter vedtagelsen af Fremtidens Folkeskole. Det fælles elevråd har et årligt dialogmøde med BUK-udvalget. På dialogmøderne drøftes skolepolitiske temaer, samt temaer, som optager eleverne. På sidste dialogmøde ønskede eleverne en fælles trivselsdag på tværs af skoler, fordi Kendskab giver venskab. Mødet mellem elever fra oplandsskoler og byskoler er særligt vigtigt, når mange elever skifter skole fra 6. til 7. klasse. I forbindelse med skolernes omstillingspulje er der i 2015 afsat kr. til 3 trivselsdage, som afholdes i Spektrum den april Forældresamarbejde Skolebestyrelserne er med til at fastlægge grundlaget for dele af skolens dagligdag. Dette afspejles i en række principper vedtaget af skolebestyrelserne på de enkelte skoler. Nedenfor ses en skematisk oversigt over de vedtagne principper på de enkelte skoler. Dokumentnr.: side 16

17 Skole/hjemsamarbejde Kommunikation Samarbejde ved overgange Lejrskole Bevægelse i skoen Trivsel og mobning Tosprogspolitik Ordensregler Klare forventninger til forældre Håndtering af elevfravær Netetikette Modtagelse af nye elever Elevforsømmelser Overordnet kommunikationspolitik I forbindelse med implementeringen af skolereformen besluttede byrådet, at skolebestyrelserne skulle lave principper for skolernes arbejde med bevægelse. Tre skolebestyrelser mangler endnu at færdiggøre principperne. Alle skoler på nær en har udarbejdet principper ift. arbejdet med mobning og trivsel. Skemaet viser kun de mest gængse principper, som er vedtaget af skolebestyrelserne. Nogle af skolerne har redegjort for, at de også har andre principper: - Ansættelsesudvalg m.v. - Værdigrundlag - Krop, kost og bevægelse - Værdigrundlag Figur 8 Principper på de enkelte skoler Gylling Skole X X X X X X X Hou Skole X X X X X X X Hundslund Skole X X X X X X X X X Saksild Skole X X X X X X X X Parkvejens Skole X X X X X Skovbakkeskolen X x X X x X X X X Vestermark X X X X X X 10. klasse X X X X X X X X Kilde: Skolerne I forbindelse med nye store indsatsområder anmodes skolerne om at lave handleplaner for implementering af tiltag. Her skal særlig nævnes implementering af digitale læringsmiljøer. I forbindelse med implementering af handleplan for børnenes fællesskaber (inklusion), skal skolerne udarbejde handleplaner for arbejdet på den enkelte skole. Her har fire skoler allerede uarbejdet handleplaner. Dokumentnr.: side 17

18 Kost Mobning Krop og bevægelse Implementering af digitale læringsmiljøer Inkluderende læringsmiljøer Andet Figur 9 Handleplaner på de enkelte skoler Gylling Skole X X X X Hou Skole X X X X Hundslund Skole X X Saksild Skole X X X X X Parkvejens Skole X X X Skovbakkeskolen X X x Vestermarkskolen X 10. klasse X Kilde: Skolerne I ovenstående skema ses, på hvilke områder skolerne har handleplaner. De skoler, der har valgt at sætte kryds ud for andet, har tilkendegivet hvilke andre områder de har udarbejdet handleplaner for. Hou Skole, Hundslund skole og Skovbakkeskolen har udarbejdet handleplan for sorg. Parkvejens skole har udarbejdet handleplaner for sorg, fravær og vikardækning. Saksild Skole og Børnehus har udarbejdet handleplan for sorg, modtagelse af nye medarbejdere samt forældredeltagelse i undervisningen. Vestermarkskolen har udtrykt, at skolen forsøger at minimere antallet af handleplaner på skolen. 6. Fællesskaber Vores elever lærer fællesskabets regler i respekt for den enkelte Folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke. 6.1 Kommunal handleplan for Børnenes fællesskaber Byrådet har længe haft særlig fokus på inklusion. Inklusion er ikke et spørgsmål om at bringe nogen tilbage eller at beholde nogen, men i højere grad et spørgsmål om kvalitet og udbytte for alle elever, uanset om de opleves som forstyrrende, fagligt udfordrede eller socialt velfungerende. Dokumentnr.: side 18

19 Dermed kommer inkluderende praksis til at handle om almen skoleudvikling, i langt højere grad end specialpædagogisk praksis. En god (almindelig) skole er en inkluderende skole. En god, almindelig skole er kendetegnet ved høj faglighed, et godt socialt miljø, god samarbejdskultur, tydelige fællesskabsmarkører og frem for alt et stadigt ønske om at etablere en dynamisk praksis. I april 2015 sendes en handleplan for børnenes fællesskaber i høring. Handleplanen omfatter området 0 18 år. Arbejdet har været undervejs i 10 mdr. og medarbejdere, ledere fra daginstitutioner, skoler, UU, jobcenter samt konsulenter fra Undervisningsministerium og forvaltning har været inddraget i processen. Parterne i processen har været enige i at fokusere på følgende centrale temaer: a. Organisation b. Forældresamarbejde c. Kompetenceudvikling 6.2 Læringsmiljøer og pædagogisk analyse (LP) Skolerne har arbejdet med Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP) siden skoleåret 2008/09. Skolerne anvender stadig metoderne fra LP. Måden at tænke læring og analyse på er en del af kulturen i dag. LP anvendes som metode i årgangsteams, fagteams, afdelingsteams mm. Enkelte af skolerne er stadig organiseret i LP-grupper. Der har været mange nye indsatsområder i de seneste år. Det har haft den konsekvens, at nyansatte ikke er opkvalificeret i LP-tankesættet. I forbindelse med handleplanen for børnenes fællesskaber, anbefaler styregruppen, at det fortsatte arbejde med inklusion hviler på arbejdet med LP og at medarbejdere, som ikke er introduceret til LP-tænkningen, opkvalificeres. 6.3 Diplom-modul i social inklusion 50 pct. af lærerne og pædagogerne på alle skolerne har fra 2011/ /14 fået et diplommodul i social inklusion. En væsentlig del af indholdet i modulet omhandler mekanismer i fællesskabet, som medvirker til inklusion og eksklusion. Indholdet i diplommodulet: Inklusion og eksklusion - herunder marginaliseringsprocesser. Normalitet og afvigelse i en samfundsmæssig kontekst. Udvikling af social deltagelse, iagttagelses- og indsatsformer. Inkluderende pædagogik, diversitet og fællesskaber en pædagogik for alle inden for de almindelige tilbud. Supervision, konsultation, brugerinddragelse og andre former for strategier og metoder til udvikling af inkluderende indsats. Dokumentnr.: side 19

20 BUK-udvalget har i forbindelse med de politiske rammebeslutninger 2013 givet udtryk for, at der skal findes løsninger ift. kompetenceløft af de lærere og pædagoger, som endnu ikke har haft mulighed for et kompetenceløft indenfor inklusionsområdet. Medarbejderne efterlyser mere praksisnære forløb. 6.4 Trivselsundersøgelse Alle klasser har gennemført en trivselsundersøgelse i foråret Resultaterne er ikke tilgængelige før maj Undersøgelsen fremlægges for udvalget for Børn, unge og kultur primo juni. 6.5 Elevernes fravær En anden måde at tage temperaturen på kulturen i fællesskabet, på trivslen og på elevernes holdninger til skolegangen kan være ved at måle elevfraværet. Nedenstående diagram viser fravær for samtlige skoler i Odder skolevæsen. Denne procentfordeling er opgjort pr den , hvorfor man ikke vil kunne sammenholde det med andre skoleår, men denne kan dog give et øjebliksbillede af, hvordan det udspiller sig på de forskellige fraværsparametre. Skolernes afrapportering af fravær har de sidste par år været mangelfuld. Det undersøges om der er en systemfejl. Figur 10 Elevernes fraværsprocent fordelt på sygdom, ekstraordinær fravær og ulovlig fravær Skoleåret 14/15 Skoleåret 11/12 Sygdom Ekstraord. Fravær Sygdom Ekstraord. Fravær Ulovligt fravær Ulovligt fravær 11% 12% 26% 63% 29% 59% Kilde: Institutionsservice Figur 11 Gennemsnitlige antal fraværsdage pr elev 2009/ / / /15* Gylling 7,3 6,5 7,5 2,5 Hou 8,7 8,7 8,1 4,2 Hundslund 7,8 8,3 8,5 3 Parkvejens 9,4 7,6 10,0 5,2 Saksild 9,5 9,0 7,7 2,9 Skovbakken 10,8 9,9 10,7 4,3 Vestermark 8,4 8,1 6,3 2,3 10. Klasse 4,8 4,9 11,7 5,5 Dokumentnr.: side 20

21 Meget ofte Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Meget ofte Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Meget ofte Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Kilde: Institutionsservice *tallene fra skoleåret 2014/15 er opgjort pr den Digital mobning Flere børn og unge oplever i dag at blive mobbet på nettet eller mobilen. Det er nemmere at mobbe på digitale medier, fordi man ikke skal se nogen i øjnene. Derfor bruges der også oftere et hårdere sprog. Til gengæld er de ord og evt. billeder, der mobbes med også sværere for den mobbede at fjerne igen. Mobning på mobilen/ipad kan både ske ved, at den mobbede får en masse hadebeskeder. Den kan også foregå ved sms-hviske-mobbe, hvor man slet ikke får nogen sms er, samtidig med at man kan fornemme, at de andre i klassen holder noget hemmeligt for en. Ifølge det kriminalpræventive råd oplever 5 pct. af børn og unge at blive udsat for trusler og mobning på nettet. I Odder er der en særlig opmærksomhed på digital mobning, da byrådet har prioriteret at alle skoler skal arbejde med digitale læringsmiljøer, hvorfor risikoen for digital mobning er øget. Figur 12 I hvilket omfang har lærere og ledelse observeret episoder med digital mobning Mellem Børn Mellem voksne Mellem børn og ansatte Gylling Skole X X X Hou Skole X X X Hundslund Skole X X X Saksild Skole X X X Parkvejens Skole X X X Skovbakkeskolen X X X Vestermarkskolen X X X 10. klasse X X X Kilde: Skolerne 6.7 Aldersintegration og landsbymodeller Den 1/ etableres 4 landsbyordninger med ensartet ledelsesstruktur i Hou, Saksild, Gylling og Hundslund efter Gyllingmodellen. Skole, daginstitution og dagplejere i de enkelte oplandsbyer samles i 4 landsbyordninger for henholdsvis: Saksild, Hou, Gylling og Hundslund. Dokumentnr.: side 21

22 Landsbymodeller Landsbyordningerne har således hver især ansvar for skole og juniorklub, daginstitutions- og dagplejedrift samt ansvar for gæstepasning for dagplejen og tilsyn med denne. I hver landsbyordning skal der igennem en værdiproces arbejdes med strategierne for Fremtidens Dagtilbud og Fremtidens Folkeskole (skolestrategien). Værdiprocessen gennemføres for at der igennem en kulturfusion kan skabes en lokal kulturforståelse og opstilles konkrete mål for, hvordan landsbyordningen vil arbejde med pejlemærkerne fra strategierne. 7. Særlige indsatser Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse (differentierende tiltag). Elever med et væsentligt behov for specialundervisning (vidtgående specialundervisning) kan i kortere eller længere tid modtage undervisning i specialklasse eller specialskole. Specialklasseforløb kan organiseres i samarbejde med normalklasser, hvor eleverne modtager dele af undervisningen i fag i normalklasserne. Endelig kan eleven modtage støtte i klassen via enkeltintegrationstimer. Støtte i klassen. Differentie rende tiltag Special klasse med timer i normalklasse Særlige indsatser Enkeltintegrationstimer Specialklasse 7.1 Skolernes planlagte fordeling af normaltimer, differentierende tiltag og specialundervisning. Skolerne har anslået deres fordeling af ressourcer til normaltimer, differentierende tiltag og specialundervisning på årsbasis. I nedenstående figur er ressourceforbruget opgjort i normalundervisning og specialundervisning/differentierende tiltag. Dokumentnr.: side 22

23 Figur 13 Fordeling af normal- og særlige indsatser i pct. Normalundervisning Særlige indsatser Gylling Hou Hundslund Parkvejen Saksild Skovbakken Vestermark klasse Differentierende tiltag (støtte, holddeling mm.) Skolerne har organiseret hverdagen forskelligt. Nogle arbejde meget med holddeling og lidt støtte, andre bruger mere støtte. Kategorien differentierende tiltag dækker over de lektioner, som skolerne udbyder ud over normalundervisningen (støttetimer, to-lærerordninger, faglig støtte (fx læseundervisning), holddeling mm.). Udgifter til differentierende tiltag finansieres af dels af skolernes normaludgifter (tildeling per elev), dels af Børn og familiecentrets pulje til specialundervisning. Figur 14 Antal timer i ugen skolen har afsat til specielle indsatser Ugentlige timer til specielle indsatser Lønudgifter til inklusionsindsatser Gylling Hou Hundslund Parkvejen Saksild Skovbakken Vestermark Ungdomsskolen Lønudgifterne er forskellige, fordi der bruges lærere, pædagoger, folk i fleksjob og evt. frivillige til at løse opgaven. Dokumentnr.: side 23

24 7.3 Særlige støttetimer Udgifter til særlige støttetimer finansieres af dels af skolernes normaludgifter (tildeling per elev), dels af Børn og familiecentrets pulje til specialundervisning. Figur 15 Antal elever med mere end 9 ugentlige specialundervisningstimer Antal elever med mere end 9 ugentlige specialundervisningstimer/ særlige støttetimer Udgifter ifm. særlig støtte Hvilken kommune kommer finansieringen fra Gylling Odder Hou Odder Hundslund 0 0 Parkvejen * Anden kommune Saksild 0 0 Skovbakken ** Odder (Skovbakkeskolens pulje) Anden kommune Vestermark 0 0 Kilde: Skolerne 7.4 Børn i vidtgående specialundervisning Vidtgående specialundervisning Udviklingen i antallet af børn der henvises til vidtgående specialundervisning fra 2007/ /15 illustreres i figur 6. Her bemærkes det, at antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som henvises til Skovbakkeskolen, er reduceret med 56 pct. (30 elever) fra skoleåret 2007/08 til 2014/15. Tilsvarende er antallet af elever med autisme og ADHD, som henvises til specialklasserne på Parkvejens skole steget med 58 pct. (23 elever). Figur 16 Udvikling i antal elever som henvises til vidtgående specialundervisning Specialtilbud 2009/ / /15 Langagerskolen (autisme og ADHD) Stensagerskolen (svært retarderede) Møllevangskolen (døve/svært hørehæmmede) Interne skoler på behandlingshjem (antallet varierer gennem året) Øvrige specialskoler 7 Egne kommunale specialklasser Specialklasser på Skovbakkeskolen (generelle indlæringsvanskeligheder) Specialklassen i Hou (generelle indlæringsvanskelighe Dokumentnr.: side 24

25 der) Specialklasserne på Parkvejens Skole (autisme og ADHD) Ungdomsskolens erhvervsklasse Eneundervisning Særlige støttetimer (børn med behov for støtte i den overvejende del af undervisningen) Kilde: Børn og familiecentret 97 timer til 8 børn 120 timer til 11 børn 45 klokketimer til 5 børn I figur 18 redegør skolerne for det antal elever, som er henvist fra den enkelte skole til specialklasser. I tildelingsmodellen for specialundervisning er det aftalt, at udgifter ifm. segregerede fra klasse fra oplandet afholdes af Børn og Familiecenterets pulje. Figur 17 Antal segregerede elever til specialtilbud i Odder og andre kommuner Antal segregerede elever Skolens udgifter ifm. segregering af elever Antal elever BFC finansierer (overbygningselever fra oplandet og elever i andre kommuner) Gylling Hou Hundslund Parkvejen Saksild Skovbakken Vestermark kl Specialundervisningslærere Specialundervisningen (faglig støtte, specialklasse, AKT) varetages optimalt af lærere, der udover sin læreruddannelse har kendskab til og uddannelse i specialpædagogik og eller inklusion. Figur 18 Omfanget af specialindsatser varetages af lærere med særlig uddannelse i pct. Specialuddannede medarbejdere Gylling 87 Hou 65 Hundslund 90 Parkvejen 90 Saksild 49 Skovbakken 99 Vestermark 55 Dokumentnr.: side 25

26 7.6 Dansk som Andetsprog I Odder er der kun 19 elever, som modtager dansk som andetsprog. De går alle på Parkvejens Skole, hvor personalet har linjefag i dansk som andetsprog. 8. Faglighed Vores elever er kreative og ligger i toppen fagligt Vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd. I afsnittet om faglighed redegøres for - Lærernes kompetencer - Afgangsprøver - Undervisningsmaterialer - Evalueringsformer 8.1 Lærernes kompetencer Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Af folkeskoleloven fremgår det, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Målet om fuld kompetencedækning i 2020 defineres mere præcist ved, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetencer eller kompetencer svarende her til. Det fremgår af kommune aftalen for 2014, at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 % under hensynstagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag, alle klassetrin og på kommuneniveau og indskrives i folkeskoleloven. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Dokumentnr.: side 26

27 Kompetencedækningsgrad Skolerne har indberettet data vedrørende kompetencedækning via deres administrative systemer i foråret Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2013/14. I data for Odder Skolevæsen indgår data fra Gylling Skole, Hou Skole, Saksild Skole, Parkvejens Skole og Skovbakkeskolen. Kompetencedækningen er faldet i Odder Skolevæsen Helt overordnet er kompetencedækningsgraden i skoleåret 2013/14 på 74,1 procent. Dette betyder at knap 3 ud af 4 undervisningstimer i skolevæsenet varetages af undervisere med enten undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer. Der er tale om et fald på -1,8 procent point siden opgørelsen fra sidste år, hvor den samlede dækningsgrad blev opgjort til 75,9 procent. Det politiske mål er et niveau på mindst 85 procent i 2016, mindst 90 pct. i 2018 og mindst 95 pct. i 2020 opgjort på kommuneniveau. Figur 19 Samlet kompetencedækningsgrad i Odder Skolevæsen på tværs af alle fag og 1. klasse 9. klasse samlet, faktiske tal for skoleårene 2012/13 og 2013/14 samt politiske målsætninger for 2016, 2018 og / /2014 Mål 2016 Mål 2018 Mål 2019 Serie 1 75,9 74, Kilde: Institutionsservice I opgørelsen skelnes der mellem om underviserne har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. I Odder Kommunes skolevæsen varetages 45 procent af timerne af undervisere med undervisningskompetencer (tidligere linjefag), mens 29 procent af timerne foregår med undervisere, der har tilsvarende kompetencer. De resterende 26 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere som hverken har undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer (jf. figur 21). Dokumentnr.: side 27

28 Figur 20 Fordeling af undervisningstimerne efter kompetenceniveau, 2013/2014, Odder Skolevæsen 26% 29% 45% Undervisnings kompetence Tilsvarende kompetence Andre kompetencer Kilde: Institutionsservice Figur 21 Fordelingen af undervisningstimerne efter kompetenceniveau. 2013/2014, landsgennemsnit 16% 20% 64% Undervisnings kompetence Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kilde: Institutionsservice Kompetencedækning fordelt efter fag Figur 24, 25 og 26 viser kompetencedækningsgraden opgjort efter fag. De bedst dækkede fag er sløjd, håndarbejde, fransk, idræt og tysk. Til forskel er de bedst dækkede fag på landsplan fysik/kemi, tysk, fransk og dansk, der alle har en kompetencedækningsgrad over 90 procent. I Odder Kommune er de dårligst dækkede fag kristendomskundskab, historie og natur/teknik, der har en dækningsgrad på under 60 procent. Det samme billede gør sig gældende på landsplan. Dokumentnr.: side 28

29 Figur 22 Kompetencedækning fordelt efter fag i Odder skolevæsen samt på landsplan 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Odder Skolevæsen Tal på landsplan Kilde: UNI-C Figur 24, 25 og 26 viser kompetencedækningsgraden opgjort efter fag for de tre faser indskoling, mellemtrin og udskoling I Odder Skolevæsen. Det er en generel tendens, at kompetencedækningen er større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. Figur 23 Kompetencedækning fordelt efter fag i indskolingen, 1. klasse- 3. klasse, 2013/14, Odder Skolevæsen Indskoling 2014 Håndarbejde Musik Idræt Matematik Dansk Billedkunst Natur/teknik Engelsk Kristendom Historie 0 24,4 51,1 42,9 84,4 73,5 69,5 66, ,6 48,9 57,1 15,6 26,5 30,5 33, % 20% 40% 60% 80% 100% Med kompetencedækning Uden kompetencedækning Kilde: UNI-C Dokumentnr.: side 29

30 Figur 24 Kompetencedækning fordelt efter fag i mellemtrinnet, 4. klasse- 6. klasse, 2013/14, Odder Skolevæsen Mellemtrin 2014 Sløjd Håndarbejde Idræt Hjemkundskab Billedkunst Musik Dansk Engelsk Natur/teknink Matematik Kristendom Historie 40 34,4 73,3 67,9 67,2 60,5 58,9 54,4 53, , ,6 26,7 32,1 32,8 39,5 41,1 45,6 46, ,2 0% 20% 40% 60% 80% 100% Med kompetencedækning Uden kompetencedækning Kilde: UNI-C Figur 25 Kompetencedækning fordelt efter fag i udskolingen, 7. klasse- 9. klasse, 2013/14, Odder Skolevæsen Hjemkundskab Sløjd Idræt Fransk Engelsk Dansk Tysk Matematik Fysik/kemi Geografi Biologi Samfundsfag Kristendom Historie Billedkunst 0 Udskoling , ,5 50,9 47, ,2 91,7 88, , ,5 49,1 52, ,8 8,3 11,3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Med kompetencedækning Uden kompetencedækning Kilde: UNI-C Dokumentnr.: side 30

31 Kompetencedækning i dansk, Odder Skolevæsen 2013/2014 Dansk er folkeskolens største fag og dækker ca. en fjerdedel af al undervisning fra klassetrin. Det fremgår af Figur 27, at faget dansk på tværs af alle klassetrin i Odder Skolevæsen har en kompetencedækningsgrad på 72,8 procent, på landsplan er kompetencedækningsgraden på 90,7 procent. I Odder Skolevæsen er dækningsgraden i - indskolingen på 69, 5 procent, på landsplan 89 procent. - mellemtrinnet er dækningsgraden nede på 60, 5 procent, landstallet er 90,6 procent - udskoling på 100 procent kompetencedækning - landstallet er 94 procent Figur 26 Kompetencedækning i faget dansk i Odder Skolevæsen fordelt efter klassetrin, 2013/14 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle kl.trin 71,4% 50,0% 60,0% 76,9% 76,9% 54,5% 72,8% 100,0% 100,0% 100,0% 28,6% 50,0% 40,0% 23,1% 23,1% 45,5% 27,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kilde: UNI-C Det skal bemærkes, at kompetencedækningsgraden i dansk set over alle klassetrin er væsentligt under landsgennemsnittet. Kompetencedækning i matematik, Odder Skolevæsen 2013/2014 Matematik er folkeskolens næststørste fag, som dækker godt en sjettedel af den samlede undervisning fra klassetrin. Den samlede kompetencedækningsgrad er 71,1 procent, på landsplan er dækningen på 84 procent. Dækningsgraden i matematik er generelt lavere i matematik end i dansk. I Odder Skolevæsen er dækningsgraden i indskolingen på 73, 5 procent, mellemtrin 53, 8 procent og udskolingen 95,2 procent. Det kan konstateres, at dækningsgraden på mellemtrinnet er meget lav. Dokumentnr.: side 31

32 Figur 27 Kompetencedækning i faget matematik i Odder Skolevæsen fordelt efter klassetrin, 2013/14 Undervisningskompetence/tilsvarende kompetencer Andre kompetencer 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle kl.trin 87,5% 87,5% 100,0% 58,3% 41,7% 61,5% 72,7% 77,8% 70,0% 71,1% 12,5% 12,5% 0,0% 41,7% 58,3% 38,5% 27,3% 22,2% 30,0% 28,9% Kilde: UNI-C Det skal bemærkes at kompetencedækningsgraden i matematik generelt set er væsentlig under landsgennemsnittet. Kompetencedækning på tværs af klassetrin Ser man på kompetencedækningen for alle fag under ét (Figur 29) ses det, at kompetencedækningsgraden i indskoling og mellemtrin generelt ligger lavere end den samlede dækningsgrad for alle klassetrin, kun graden i 2. klasse ligger over. Der er en højere kompetence dækning i udskolingen. Figur 28 Kompetencedækningsgrad i Odder Skolevæsen fordelt efter klassetrin, 2013/14 Undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer Andre kompetencer 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle kl.trin 91,1% 85,3% 88,4% 69,7% 62,1% 67,0% 72,4% 76,0% 57,4% 74,1% 8,9% 14,7% 11,6% 30,3% 37,9% 33,0% 27,6% 24,0% 42,6% 25,9% Dokumentnr.: side 32

33 Kilde: UNI-C 8.2 Afholdte udgifter til undervisningsmaterialer Skolerne tildeles et fast beløb til undervisningsmidler per elev. Efter indførelsen af ipad i undervisningen er udgifter ifm. digitale læringsmiljøer steget. Forskellene i tildelte undervisningsmaterialer per elev skyldes, at elevpriserne er forskellige i faserne. Disse tal kan være behæftet med en vis usikkerhed. Figur 29 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. barn i skoleåret 2014/15 Udgifter til undervisningsmaterialer i kr. Undervisningsmaterialer ifm digitale læringsmiljøer Samlede udgifter Tildelte beløb til undervisningsmaterialer per elev Gylling Hou Hundslund Parkvejen Saksild Skovbakken Vestermark kl Kilde: Skolerne 8.3 Folkeskolens afgangsprøver Karaktergennemsnit for Skovbakkeskolen samt Parkvejens Skole fordelt på køn. I diagrammet er medtaget resultaterne fra elever, der har taget mindst 4 ud af 8 bundne prøver. Figur 30 Karaktergennemsnit fordelt på køn for Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole Karaktergennemsnit Kønsfordelt Skovbakkeskolen: Drenge Skovbakkeskolen: Piger Parkvejens Skolen: Drenge Parkvejens Skolen: Piger / / / /2014 Kilde: Undervisningsministeriet Dokumentnr.: side 33

34 Karaktergennemsnit for Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole fordelt pr skoleår. I diagrammet er medtaget resultaterne fra elever, der har taget mindst 4 ud af 8 bundne prøver. Figur 31 Karaktergennemsnit for Skovbakkeskolen, Parkvejens Skole og landsgennemsnit 7,4 7,2 Karaktergennemsnit 7 6,8 6,6 6,4 6,2 Skovbakkeskolen Parkvejens skolen Landsgennemsnit 6 5,8 5,6 2010/ / / /2014 Kilde: Undervisningsministeriet 8.4 Evalueringsformer Lærernes måde at synliggøre elevernes progression har stor effekt for læringen. Arbejdet med elevernes progression er et vigtigt indsatsområde på skolerne i Odder fra skoleåret 2015/16. Af figur 33 og 34 ses et udpluk af de metoder skolerne anvender til at fastslå elevernes progression. Figur 32 Anvendelse af metoder for at kunne fastslå elevens sociale- og faglige progression. Progressions metode: Gylling Skole Drøftes løbende i klasseteamet. Elevplaner lokale test Hou Skole Elevplaner Portefølje Løbende evaluering Hundslund Skole Via teamarbejde, Samtaler ml. lærere og pædagoger Faglige tests Arbejdet med rul. Saksild Skole Elevsamtaler efter behov. Følger læseudviklingen med LUS jævnligt. Læsekonference 1xårligt. Dokumentnr.: side 34

35 Hver elev følges på personalemøder, teammøder og via klasselog. Her kommunikeres også med hjemmene udover elevplanen. Parkvejens Skole Den enkelte lærer og kontaktperson er ansvarlig for at følge udviklingen. Klasse- og årgangsteams er fokuserede på at sætte de fælles mål, og på at følge op på elevernes faglige udvikling. Vejledere deltager i arbejdet med at udvikle mål og handlinger. Skolenes ledelse deltager i teamsamtaler og individuelle samtaler med den enkelte lærer omkring arbejdet med både de sociale og faglige mål. Dog er arbejdet ikke for nuværende systematiseret. Skovbakkeskolen Individuelle elevplaner Samtaler med eleven (enkeltvis og i grupper) om faglige og sociale områder S/h samtaler med elever og deres forældre om fagligt og socialt udbytte Opfølgning på elevernes daglige arbejde og gennem tests I udskolingen desuden også ved karaktergivning. Digitale porteføljer Vestermarkskolen Via den enkelte lærer/pædagog. "Skolen" er ikke nogen veldefineret størrelse i den her sammenhæng. Skolelederen noterer sig resultaterne af nationale tests og trivselsundersøgelser. I visse tilfælde inddrages det i samtalerne med medarbejdere. Får desuden informationer via deltagelse i husmøder, på PPR koordinatioonskonferencer m.v. 10. klasse Elevsamtaler med målsætning for den enkelte Kilde: Skolerne Forældresamtaler Dokumentnr.: side 35

36 0-25 % % % % 0-25 % % % % 0-25 % % % % 0-25 % % % % Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik I Odder kommunes læsehandleplan tilbyder læsekonsulenten sparring for nogle indskolingsklasser i forbindelse med fortolkning af lokale læsetest. Figur 33 Skolernes anvendelse af diagnostiske test i læsning og matematik 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Gylling X X X X X X X X X X X X Hou X X X X X Hundslund X X X X X X X X X X X X Parkvejen X X X X X X X X X X X X X X X X X X Saksild X X X X X X X X X X X X Skovbakken X X X X X X X X X X X X X X X X X X Vestermark X X X X X X Kilde: Skolerne 8.5 Lektiehjælp Lektiehjælp er obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. I nedenstående skema kan det ses, at en generel tendens er, at lektiehjælp er særdeles anvendt i indskolingen og mellemtrin. Figur 34 Elever der benytter sig af lektiehjælp på ugentlig basis Indskoling Mellemtrin Udskoling 10. klasse Gylling X X Hou X X Hundslund X X Parkvejen X X X Saksild X X Skovbakken X X X Vestermark X X Ungdomskolen Kilde: Skolerne X Dokumentnr.: side 36

37 Figur 35 Elev/voksenratio i lektiehjælpen Gylling 14 Hou 10* Hundslund 19 Parkvejen 21 Saksild 19 Skovbakken 30 Vestermark kl. 0 *Frivillige medvirker i lektiehjælpsordningen 9. Nytænkning Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det der ikke er undersøg Vores skoler har igennem fire år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt. Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye områder, herunder nye digitale medier. 9.1 Digitale læringsmiljøer Odder kommune indførte ipads i undervisningen og indledte arbejdet med digitale læringsmiljøer digitalisering i folkeskolerne med start i Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2015 at forlænge udviklingsprojektet med digitale læringsmiljøer. Elevernes og medarbejdernes ipads fornyes i juni Projektet er løbende blevet undersøgt af professor Isa Jahnke, phd. Andreas Olsson og phd Lars Nordquist. I september blev to forskningsartikler med de foreløbige resultater publiceret. Samtidig blev projektet evalueret internt. Odder Kommune er nået langt i forhold til at etablere digitale læringsmiljøer, hvor elevernes viden om egen læring anvendes. Isa Jahnke har identificeret 5 grundelementer, som kendetegner designet af et elevcentreret, digitalt læringsrum, og som Odder Kommune arbejder videre med i de kommende år: 1. Læringsmål og hensigten med læringens udbytte er klart og synligt 2. Læringsaktiviteter er hovedsageligt rettet mod dybere læring 3. Evalueringer er procesbaserede 4. Støtte til sociale relationer. Lærerne er procesmentorer og eleverne er prosumere (producenter og consumers) 5. Mobilteknologi med web-adgang er integreret multimodalt Dokumentnr.: side 37

38 Der er nedsat en udviklingsgruppe, der skal udarbejde en handleplan for de kommende års arbejde med implementering af digitale læringsmiljøer. Digitaliserings projektet har haft særligt fokus på elevrollen, og der har været et ønske om at inddrage elevernes kompetencer i skolens hverdag. Der blev screenet for elever med særlige innovative kompetencer, der senere udgjorde et leaduser korps. Leaduserne arbejder videre ude på de to store byskoler hhv. Skovbakkeskolen samt Parkvejens skole. De bliver tilbudt forskellige opgaver, ansvarsområder og udviklingsprojekter. De deltager i udviklingen af apps, undervisning i programmer og apps til elever og lærere. I 2014 har skolerne kørt hver deres forløb, da de nu har fundet god brug af leaduserne, og har ikke det store behov for en kommunal indblanding. I 2014/15 vil der forsøges med kommunale projekter i samarbejde med de mindre skoler og ungdomsuddannelserne. 9.2 Budget Byrådet vedtog i budget 2015 at afsætte kr til leasing af nye af ipads. IT anslår at udgifterne til ipads beløber sig til kr. IT-afdelingen undersøger, hvorvidt den resterende del kan finansieres ved salg af de gamle ipads. Hertil kommer de årlige driftsudgifter til undervisningsmaterialer, kurser mm. Figur 36 Budget til årlige driftsudgifter ved ipad Årlige driftsudgifter År 1 År 2 År 3 Samlet Driftsudgifter: Udviklingspulje Aftaler med forlag Kurser og udvikling Efter nye covers er skader på glas faldet kraftigt. Indrapporteringen af skader er faldet, eftersom en del laves internt eller efter aftale med Parkvejens skole, der har en servicemedarbejder, der kan reparere. Der er et stigende antal reparationer, der skyldes slitage og alder på ipad. 10. Balance Vores skole indgår i en helhed vores elever lærer for livet Det betyder, at vi samarbejder bredt om at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi har fokus på elevernes forståelse for balancen mellem krop og kost, idet læring øges i en sund krop Dokumentnr.: side 38

39 Fælles værdier og vision Fokus på elevers læring Reflekterende dialoger Deprivatisering af praksis Samarbejde 10.1 Det professionelle læringsfællesskab En væsentlig ingrediens i kommunens skolestrategi og i skolereformen er samarbejdet mellem det pædagogiske personale om elevernes læring. Det pædagogiske personale betyder samlet lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere mfl. Den nye reform kræver professionelle læringsfællesskaber. Forvaltningen er i løbende dialog med de faglige foreninger i forhold til at drøfte roller, kompetencer og arbejdsforhold. En gang årligt afholdes et stort dialogmøde, hvor fagforeninger, TR, ledere og forvaltning deltager. På kommende møde i april 2015 drøftes opgaver for de forskellige medarbejdergrupper og opgaver for teams. Hovedingredienser i et professionelt læringsfællesskab Professionelle læringsfællesskaber øger trivsel og læring for børn. Ifølge Bonsen & Hübner 1 har samarbejdet størst værdi og effekt, når professionelle læringsfællesskaber bygges på følgende fem søjler: Figur 37 Professionelle læringsfællesskaber De fem søjler kan ikke stå alene, for at et professionelt læringsfællesskab opstår og opretholdes i en skole. De kan betragtes som nødvendige elementer, men de er ikke tilstrækkelige, for at et læringsfællesskab kan trives. 1 Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling af Thomas R.S. Albrechtsen, Dafolo Dokumentnr.: side 39

40 De fem søjler skal derfor understøttes af måden vi organiserer medarbejdernes samarbejde, skolens indretning og medarbejdergruppernes tid. Man skal med andre ord være opmærksom på, hvorledes den måde vi organiserer skolen på, understøtter de samarbejds- og læringsformer vi ønsker. Opbygningen og understøttelsen af professionelle læringsfællesskaber er en vigtig del af Odder Kommunes arbejde med skolestrategi og skolereform Den professionelle lærer Skanderborg-Odder lærerkreds, Odder skolelederforening og forvaltningen har drøftet lærerrollen i forbindelse med skolereformen og er enige om, at den professionelle lærer er kendetegnet ved følgende 10 punkter: 1. ser undervisning af børn som sit primære virke 2. har ansvaret for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen i varierede læringsmiljøer 3. arbejder målrettet med den enkelte elevs og klassens progression 4. søger at udvikle sin praksis gennem viden om teori, samarbejde med andre professionelle og supervision 5. har høje forventninger til elevernes deltagelse i egne læringsprocesser og progression 6. samarbejder med lærere, pædagoger, forældre og andre aktører for at fremme elevernes trivsel og læring 7. vil indgå ligeværdigt og loyalt samarbejde med kolleger og ledelse og påtage sig medansvar for fælles faglig og pædagogisk refleksion og udvikling på sin skole og i sin kommune 8. påtager sig et ansvar for den enkelte elevs dannelse, elevens og klassens trivsel og er bevidst om sin rolle som kulturskaber 9. vil med engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og læring, så eleven udvikler sine muligheder bedst muligt, og at den enkelte bliver så dygtig, han/hun kan. 10. vil leve op til professionsidealet fra Danmarks Lærerforening Den professionelle pædagog BUPL Østjylland, Odder Skolelederforening og forvaltningen har drøftet pædagogrollen i forbindelse med skolereform og er enige om, at den professionelle pædagog er kendetegnet ved følgende 10 punkter: 1. Har som sit primære virke ansvaret for elevernes trivsel, personlige og sociale udvikling. 2. Samarbejder med lærere og andet pædagogisk personale om elevernes faglige udvikling, klasseledelse og kultur i klassen. 3. Udvikler sin praksis og metoder gennem erfaring, forskningsbaseret viden og samarbejde med andre i det tværprofessionelle samarbejde og supervision. 4. Samarbejder med forældrene om det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. 5. Bidrager med at bygge bro mellem barnets arenaer i hverdagen, så der sikres helhed og forståelse for barnet i forskellige sammenhænge, ex. mellem undervisning og fritidstilbud, ved klasseskift og ved overgange fra børnehave til skole o.l. Dokumentnr.: side 40

41 Støtte Lektiehjælp Understøttende undervisning Faglig undervisning Andet 6. Sikrer barnet deltagelsesmuligheder i et socialt fællesskab, arbejder med børnenes relationer så de kan indgå venskaber og have respekt for forskellighed, for at alle børn oplever sig inkluderet. 7. Deltager i skolens liv og virke og medvirker til at skabe sammenhæng mellem undervisnings del, understøttet undervisning og barnets fritidstilbud. 8. Møder barnet i de udfordringer og erfaringer det støder på, hjælper det til at handle samt ruster det til at blive selvstændigt, tro på eget værd og kunne mestre livet. 9. Vil med engagement påtage sig medansvaret for den enkelte elevs dannelse og læring, så eleven udvikler sine potentialer bedst muligt, og at den enkelte elev bliver så dygtig som han/hun kan. 10. Har i fritidstilbuddet fokus på balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse og læringen i selv at kunne organisere sin fritid. ( henvises til Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- oh indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger Anvendelse af pædagoger i undervisningen Skanderborg-Odder Lærerkreds, BUPL Østjylland, FOA, ledere, TR og forvaltningen blev på analysedøgnet i november 2013 enige om, at understøttende undervisning er et fælles udviklingsarbejde. Hovedformålet med den understøttende undervisning er at arbejde med mål, evaluering, læring og trivsel. Indholdet i den understøttende undervisning præciseres og sættes i sammenhæng med den fagopdelte undervisning. Med afsæt i det skal opgaven løses af de medarbejdere, der har de faglige kvalifikationer til at løse opgaven. Parterne ønsker ikke at der politisk fastsættes en procentvis fordeling af pædagogisk personale i forhold til den understøttende undervisning. I Odder Kommune arbejdes der med, at den understøttende undervisning varetages af forskellige faggrupper. I nedenstående figur ses, hvorledes pædagogerne anvendes i undervisningen. Figur 38 Deltagelse af pædagoger i undervisning Gylling Skole X X X X Hou Skole X X X X X Hundslund Skole X X X x X Saksild Skole X X X X Parkvejens Skole X X X Skovbakkeskolen X X X Dokumentnr.: side 41

42 Vestermarkskolen X X X X X 10. klasse X Kilde: Skolerne Udover ovennævnte afkrydsninger, har de skoler med afkrydsning i andet, uddybet hvordan anvendelse af pædagoger ellers foregår. På Hou skole undervises der i specialklassen. På Hundslund anvendes de i forbindelse med bevægelsesbånd. På Parkvejens skole fungerer de af og til som vikarer i indskolingen. På Vestmarkskolen som indsatser i elevernes pauser. På Ungdomsskolen er de en del af E team. I tildelingsmodellen er der indlagt som budgetforudsætninger, at 50 pct. af den understøttende undervisning varetages pædagoger og 50 pct. af lærere. I nedenstående figur ses i hvilket omfang de enkelte grupper varetager den understøttende undervisning. Figur 39 Den understøttende undervisning der varetages af pædagoger/lærere i pct. Indskoling Mellemskoling Udskoling Pædagog Lærer Pædagog Lærer Pædagog Lærer Gylling Hou Hundslund Parkvejen Saksild Skovbakken Vestermark Kilde: Skolerne 10.5 SFO Den nye skolereform med udvidelsen af skoledagen, understøttende undervisning mm. har haft stor indflydelse på pædagogernes dagligdag og SFO ernes mulighed for at organisere længere forløb i SFO erne. I foråret 2014 indledte forvaltningen et analysearbejde i forbindelse med Fremtidens Fritidstilbud. Her gennemførte forvaltningen en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre fra klasse. Her af fremgik det, at nogle forældre ikke længere ville benytte sig af SFO og/eller klubtilbud på grund af den længere skoledag. Andre vurderede, at de ville bibeholde tilbuddet. I nedenstående figur ses, at der er stor forskel på udviklingen i andelen af eleverne som benytter sig af SFO-tilbud. På tre skoler ses en stigning fra skoleåret 2011/12 skoleåret 2014/15. På tre andre skoler er der et fald. På en skole er antallet uforandret. Dokumentnr.: side 42

43 Figur 40: Antal børn i SFO i skoleåret 2009/10, 2011/12 og 2014/15 Skoler Antal børn i SFO 2009/10 Andel børn i SFO i pct af elevtallet klasse 2011/12 Antal børn i SFO Andel børn i SFO i pct af elevtallet klasse Udvikling i antal af børn tilmeldt SFO Fra 2009/ / /15 Antal børn i SFO Andel børn i SFO i pct af elevtallet klasse Udvikling i antal børn tilmeldt SFO Gylling % 56 90,3% ,3% 2 Hou 77 90% 80 89,9% ,9% -9 Hundslund 54 95% 57 93,4% ,3% -7 Parkvejens % ,3% ,8% -9 Randlev 53 85% 0 0,0% Saksild % 81 95,3% ,8% -15 Skovbakken % ,6% ,8% -27 Vestermark % ,2% ,4% -14 Ørting- Falling 56 93% 0 0,0% I alt Opgjort på normeringstidspunkt Kilde: Institutionsservice 10.6 Pædagogernes kompetencer I 2012 undersøgte Odder Kommune pædagogernes kompetencer. Undersøgelsen ses i figuren herunder. Figur 41 Andel uddannede pædagoger opgjort i procent Andel uddannede pædagoger Gylling 68 % Hou 66 % Hundslund 75 % Parkvejen 60 % Saksild 50 % Skovbakken 100 % Vestermark 100 % Kilde: Skolerne Pædagogernes rolle i skolen er under forandring i den nye folkeskolereform. Kompetenceudviklingen af pædagogerne er essentiel for at de kan opleve at også de lykkes i nye roller og opgaver. Pædagogerne indgår i kompetenceudviklingstiltagene i de kommende skoleår: elevcentreret læring, motion og bevægelse samt inklusion. Dokumentnr.: side 43

44 11. Medarbejderforhold 11.1 Antal årsværk på skolerne Odder Kommune har gennem UNI-C trukket informationer om lærerårsværk gennem de sidste år. Den samme mulighed har ikke foreligget vedr. pædagoger og andre pædagogiske medarbejdere. De efterfølgende figurer er derfor ikke ens. Lærernes viser udviklingen over 5 år, mens pædagogernes kun viser for et år. Figur 42 Antal lærerårsværk på skolerne Gylling 7,7 6,3 8,4 8,1 Hou 13,8 12,7 12,9 11,65 Hundslund 8,9 7,7 7,5 7,47 Parkvejen 65,8 50,5 62,5 65,4 Saksild 9, Skovbakken 61,9 46,8 57,5 53,16 Vestermark 24,1 19,7 23,9 23 Kilde: Institutionsservice Figur 43 Antal timer lærerne underviser i gennemsnit (det udvidede undervisningsbegreb) Der kan være usikkerhed om tallene, idet der er mange forhold som kan påvirke antallet af det gennemsnitlige undervisningstimetal. Inklusiv timer til ressourcepersoner Gylling 743 Hou 710,5 Hundslund 751 Parkvejen 727 Saksild 744 Skovbakken 771,4 Vestermark kl Sygefravær Følger. 12 Overgang til ungdomsuddannelse En del af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, men gennemfører ikke. Dokumentnr.: side 44

45 Nedenstående diagram illustrerer hvor mange pct., som har gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Figur 44 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Odder Figur 45: Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Odder Dokumentnr.: side 45