Bedre arbejdsforhold for inspektorer og pædagogiske ledere. - Idekatalog
|
|
- Valdemar Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedre arbejdsforhold for inspektorer og pædagogiske ledere - Idekatalog
2 Indhold Teamledelse 5 En udfordring at være mellemleder 6 Yngre inspektorer 7 Inspektoratets størrelse 8 Ansvar og kompetence 9 Arbejdstid og arbejdspres 10 Anerkendelse 11 Inspektorjobbet som karrieremulighed 12 Kompetenceudvikling 13 Løn 14 Februar 2009
3 Indledning Som led i bestræbelserne på at bidrage til forbedringer af inspektorernes arbejdsforhold har Gymnasieskolernes Lærerforening bedt COWI undersøge inspektorernes forhold. COWIs undersøgelse bygger på kvalitative interviews og en kvantitativ spørgeundersøgelse blandt de af GL s medlemmer, der er er inspektorer. Endvidere er der gennemført to workshops, hvor inspektorer, rektorer, tillidsrepræsentanter og andre lærere har drøftet foreløbige resultater og konkrete handlingsforslag, der kan medvirke til at gøre jobbet som inspektor/pædagogisk leder mere attraktivt. Undersøgelsen i sin helhed kan ses på På baggrund af undersøgelsen har både GL s hovedbestyrelse og GL s stående udvalg for inspektorer udformet en række anbefalinger: Hovedbestyrelsens anbefalinger 1. Teamledelse som ledelsesform bør implementeres fuldt ud. 2. Ledelsesformen og inspektorrollen skal tydeliggøres. Der er behov for at præcisere, forklare samt løbende kommunikere inspektorernes rolle og for løbende at understøtte denne i ord og handling. 3. Inspektorernes opgaver, ansvar og kompetencer skal tydeliggøres. Det skal bl.a. tydeliggøres, hvorvidt indholdet i inspektorernes arbejde er af tydelig ledelsesmæssig karakter. 4. Der skal skabes en klar ansvarsfordeling i ledelsen - dvs. opgavefordeling og beslutningskompetence i ledelsen. 5. For at opnå bedre arbejdsforhold for inspektorerne, er der behov for at arbejde med store inspektorater. 6. Der bør ses på inspektorernes høje arbejdstid, herunder bør det bl.a. drøftes, hvilke opgaver der kan flyttes til andre medarbejdere. 7. Der skal arbejdes for at skabe anerkendelse af inspektorernes arbejde og indsats. 8. Inspektorjobbet (også øvrige inspektorer) bør gøres til en fast stilling og til en karrierevej. 9. Ledelsen bør aktivt prioritere kompetenceudvikling. 10. Der bør etableres aktiv erfaringsudveksling, f.eks. dannelse af netværk. 11. Der bør sikres særlig støtte til de yngre inspektorer og evt. også her arbejdes for erfaringsudveksling på tværs gennem dannelse af netværk mellem yngre inspektorer. 12. Aflønningen skal svare til indsatsen. Anbefalinger fra GL s stående udvalgfor inspektorer 1. Inspektorudvalget anbefaler, at aflønningen for ledelsesopgaven kommer til at afspejle det ansvar, som arbejdet indebærer. Det betyder, at der skal arbejdes på at få et lønløft til gruppen af uddannelsesledere. 2. Den tid, der er til ledelsesopgaven, skal stå i rimeligt forhold til de arbejdsopgaver, der er. Det betyder, at 3
4 der skal arbejdes på at gøre uddannelseslederstillinger til stillinger med en stor andel af tiden afsat til ledelsesopgaver. 3. Inspektorudvalget finder det samtidig afgørende, at den pædagogiske ledelse har sin forankring i undervisningen. Det betyder, at uddannelsesledere i mindre omfang underviser sideløbende med varetagelsen af ledelsesopgaven. 4. Det er vigtigt at få fastlagt, hvilken rolle uddannelseslederne har. Det betyder, at kompetencer og arbejdsopgaver skal være klart definerede. 5. Teamledelse er en vigtig forudsætning for, at uddannelseslederne får reel ledelseskompetence. Udvalget anbefaler, at de lokale ledelsesgrupper overvejer, om man har valgt den rigtige organisering. 6. Det er vigtigt, at alle uddannelsesledere tilbydes gode muligheder for relevant efteruddannelse. 7. Inspektorudvalget ønsker, at lederstillinger i gymnasiet skal kunne udgøre en del af en karrierevej til andre lederstillinger såvel inden for som uden for gymnasieskolen. Til inspiration Dette idekatalog er udarbejdet af GL på baggrund af et oplæg fra COWI i forlængelse af selve undersøgelsen og behandler i høj grad de samme temaer som undersøgelsen. Hvert tema forholder sig til konklusioner fra undersøgelsen, opridser forslag til indsatsområder og anfører nogle spørgsmål til lokal debat. I tilknytning til hvert tema præsenteres en række indspil, som inspektorer, rektorer, tillidsrepræsentanter og lærere har drøftet og videreudviklet i to workshops i forbindelse med undersøgelsen. Her er ideer rettet til både inspektorer og rektorer på den enkelte skole og til GL, Inspektorforeningen og andre interessenter. GL håber med dette idekatalog, at der på den enkelte skole skabes en dialog om inspektorernes forhold: både internt i ledelsesgruppen, i samarbejdsudvalget og i andre fælles fora for rektor, inspektorer og øvrige medarbejdere! Du er altid velkommen til at kontakte GL s sekretariat - også hvis du har kommentarer eller spørgsmål til idekataloget. 8. Inspektorudvalget opfatter de pædagogiske lederstillinger som den rigtige vej til at få ansættelsesvilkår, der opfylder ovenstående punkter og anbefaler derfor, at mulighederne i de nye stillingstyper udnyttes lokalt. 4
5 Teamledelse Undersøgelsen viser, at teamledelse er den ledelsesform, som giver størst tilfredshed. Den enkelte skole bør derfor implementere denne ledelsesform fuldt ud, således at man både får teamledelse af navn og af gavn. Der er behov for at tydeliggøre ledelsesformen, da der på nogle skoler (30 ud af 138) er uenighed blandt inspektorerne om, hvilken ledelsesform man har. Det er vigtigt at kommunikere formen og formålet med den valgte ledelsesform tydeligt ud til alle medarbejdere, og det har betydning for rollen som inspektor, at det er helt klart, hvilken rolle man spiller som inspektor. Er man leder eller administrator, og hvilket ansvar og beføjelser har man? Hvad forstår vi her på skolen ved begrebet teamledelse? Er det gennemskueligt for inspektorer, lærere og andre medarbejdere hvilket ansvar og beføjelser den enkelte inspektor og inspektorgruppen som helhed har? Kompetenceudvikling til hele ledelsen. For at få teamledelsen helt i spil kan fælles kompetenceudvikling i netop teamledelse være vejen frem. Det kan f.eks. være i form af et 2-dages seminar, hvor der dels kobles til konkrete arbejdsopgaver, dels er åbne dagsordenspunkter, med henblik på at styrke relationerne i ledelsen. Strategisk ledelse er en ny måde at tænke på. Det bliver vigtigt, at mål og vision er nået hele vejen igennem organisationen, og at der er gennemsigtighed. Arbejdet kan startes med et fællesseminar for SU og ledelsen, hvor visions- og strategitænkning brydes ned i diskuterbare størrelser. Skab åbenhed og tillid i ledelsesteamet. Bliv klar på i hvilken grad det er muligt for medlemmerne af teamledelsen at vikariere for hinanden, og hvilke spilleregler der gælder her. Det er vigtigt, at ledelsen taler samme sprog, såvel internt i ledelsen som udadtil. Rektor skal bakke ledelsen op samt synliggøre opbakningen udadtil i forhold til lærerkollegiet. For at sikre opbakning, anbefales det at ansætte de rigtige rektorer fra begyndelsen, samt legitimere feedback fra inspektorer til rektorer og eventuelt sende rektorer på kurser i anerkendende ledelse. 5
6 En udfordring at være mellemleder Undersøgelsen viser, at halvdelen af inspektorerne finder det vanskeligt at leve op til lærernes forventninger. De afholdte interviews viser et dilemma i lærernes krav, der på den ene side indebærer en forventning om, at inspektorerne er tydelige ledere, og på den anden en forventning om, at inspektorerne skal være et serviceorgan og en del af lærergruppen. Der er behov for at drøfte, præcisere, forklare samt kommunikere inspektorernes rolle og for løbende at understøtte denne rolle i ord og handling. Problematikken handler også om, hvorvidt indholdet i inspektorernes arbejde er af tydelig ledelsesmæssig karakter. Hvilke former for forventninger har lærerne til inspektorernes arbejde og er det muligt at leve op til disse krav? Hvis der er diskrepans mellem forventninger og muligheder hvordan afstemmes forventningerne så? I hvor høj grad er inspektoropgaverne af ledelsesmæssig eller administrativ karakter? Træf et valg - er inspektorerne ledere eller administratorer? Såfremt de er ledere, følger der nogle konsekvenser heraf i forhold til en række af de følgende punkter: Skab en åben debat i hele organisationen om, hvad ledelse er, og hvad det i praksis betyder og kræver af en mellemleder at navigere i grænselandet mellem en underviser- og en inspektorfunktion. Gymnasieskolernes Lærerforening og tillidsrepræsentanterne skal udmelde og tydeliggøre inspektorernes rolle som mellemledere. Ændringer af afgørelser, der er truffet eller udmeldt af en inspektor, bør besluttes i samarbejde med den pågældende inspektor og skal altid udmeldes af inspektoren. Fremhæv styrken i dobbeltrollen, herunder den inspirerende dynamik, der ligger i at agere i to forskellige roller, som lærer og som leder. Debattér loyalitet og hvilken vej den går. Bør den kun gå opad eller kan den evt. gå begge veje? 6
7 Yngre inspektorer Undersøgelsen viser, at yngre inspektorer (under 40 år) i højere grad er utilfredse og i større udstrækning får omstødt deres beslutninger af rektor. Der bør gives støtte og pondus til de yngre inspektorer og evt. sikres erfaringsudveksling på tværs af gymnasierne gennem dannelse af netværk mellem yngre inspektorer. Er der forskel på den position og de forventninger der er til hhv. yngre og ældre inspektorer på skolen? Er der evt. behov for at tage initiativer for at skabe bedre vilkår for særligt de yngre eller nyudnævnte inspektorer? Dan et netværk af yngre inspektorer på tværs af gymnasier og læg gerne et lærings-/ træningsforløb ind, så formålet bliver bredere end blot erfaringsudveksling. Giv supervision og sparring til nye inspektorer, især de yngre, så de får redskaber til at styrke deres autoritet. Læg en plan for supervision/sparring og opfølgning for de første år som inspektor. 7
8 Inspektoratets størrelse Undersøgelsen viser, at inspektorer, der har 1000 timer eller mere til inspektorarbejdet er mere tilfredse end de, der har mindre inspektorater. Inspektoraterne skal have en størrelse, som gør dem store nok til at udvikle kompetence og giver mulighed for at deltage i strategisk ledelse samtidig med at der er plads til undervisning i en eller to klasser. Et relativt stort inspektorat forbedrer ligeledes fleksibiliteten samt muligheden for optimal tilrettelæggelse af arbejdet. Hvad er den optimale størrelse af inspektorater her på skolen? Inspektorater bør som udgangspunkt være på ca timer, idet det giver plads til at undervise et hold (afhængig af fagområde). Opgavens omfang og størrelse skal passe til inspektoratets størrelse. Det kan være nyttigt at tage udgangspunkt i de samlede inspektoropgaver frem for at tage udgangspunkt i størrelsen af de nuværende inspektorater. Denne øvelse kan med fordel foretages en gang årligt. 8
9 Ansvar og kompetence Undersøgelsen viser, at godt 40 % af inspektorerne finder, at ansvarsfordelingen er uklar, og en lidt mindre procentdel finder beslutningskompetencen uklar. Der er en tendens til, at det strategiske ledelsesarbejde og organiseringen heraf ikke er formuleret på skrift. Der er behov for en klar opgavefordeling i ledelsen samt klarhed om beslutningskompetence. Er opgavefordeling og beslutningskompetence klart beskrevet for såvel inspektorer som de øvrige medarbejdere, herunder nyansatte lærere, der ikke kender skolens historie og kultur? Undersøg om organisationsdiagrammet passer med virkeligheden. Tilpas fordeling af ansvar og kompetence til den ønskede ledelsesform ( ryst posen ). Tydeliggør ledelsesformen: Fremstå tydelig i rollen som inspektor. Her kan det være en ide at udarbejde en plan for, hvordan det bedst gøres. Eksempelvis vil det tydeliggøre inspektors ansvar at være den, der løbende kommunikerer til lærerkollegiet om sine ansvarsområder. Find vinduet til lærerne, dvs. klar og synlig ledelse og bevidst kommunikation, som understøtter og tydeliggør, hvem i ledelsen der har hvilket ansvar. Skab en tydelig afklaring af, hvor personaleansvaret ligger, samt hvornår det evt. rykker opad i hierarkiet. Kommunikér ansvaret og ansvarsfordelingen i ledelsen entydigt til lærerkollegiet, både mundtligt og skriftligt. Åbenhed er vigtig. Såvel i det interne ledelsesarbejde som i forholdet til øvrige kolleger, elever og andre interessenter. Tydelighed og transparens bør tilstræbes. 9
10 Arbejdstid og arbejdspres Undersøgelsen viser, at mange inspektorer arbejder for meget. Såvel rektorer, som lærere og inspektorerne selv mener, at inspektorernes arbejdsbyrde er for stor i forhold til det afsatte timetal. Rektor bør i samarbejde med den øvrige ledergruppe kigge på inspektorernes høje arbejdstid, herunder bør det bl.a. drøftes, hvilke opgaver der kan flyttes til HK-medarbejdere. Er der en sammenhæng mellem opgaveporteføljen og den tid, der er afsat til inspektorhvervet? Er der mulighed for at flytte opgaver eller finde mere arbejdsbesparende arbejdsgange? Registrer arbejdstiden. Find eller skab værktøjer, der letter tidsregistreringen. Legaliser diskussionen om arbejdstid i teamledelsen. Find et fælles forum, hvor inspektorer på tværs af skoler kan drøfte arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdsbelastning. Åbn diskussionen om tilstedeværelse og muligheden for hjemmearbejde. Etabler en fast afgrænset kontortid, så der banes vej for tid og rum til arbejde, som kræver ro og fordybelse. 10
11 Anerkendelse Undersøgelsen viser, at 20 % af inspektorerne føler sig utilstrækkeligt anerkendt af både lærere og rektor. Inspektorernes arbejde er synligt for mange (i modsætning til den enkelte lærers), så der er i udgangspunktet god mulighed for at få anerkendelse. Hvad er anerkendelse, når det gælder inspektorhvervet? Hvordan kan lærere, inspektorkolleger og rektor vise anerkendelse? Skab en feedbackkultur på skolen. Sproget og tonen på skolen skal være ordentlig, konstruktiv og gensidigt forpligtende - den øverste ledelse går forrest. Undersøg vilkårene for at udføre godt arbejde. Brug systematisk evaluering og opfølgning i arbejdet. Respekter aftalte ansvarsfordelinger og kompetencer. 11
12 Inspektorjobbet som karrieremulighed Der er i den nye overenskomst etableret mulighed for at lave stillinger som pædagogisk leder. Hvis dette skal være en farbar vej, skal der skabes et tydeligt og fordelagtigt incitament for at søge en sådan stilling, bl.a. for at kompensere for tilbagetrædelsesretten som underviser. Det skal være et attraktivt tilbud - også lønmæssigt. Synliggør hvad man skal være god til for at bestride en stilling som inspektor. Formuler nogle rigtige ledelsesopgaver. Inspektorstillinger skal have et ledelsesmæssigt indhold, der kan være nyttigt i forhold til andre lederstillinger på det øvrige jobmarked, således at det giver et karriereperspektiv, der rækker ud over gymnasieskolen. 12
13 Kompetenceudvikling Undersøgelsen viser, at mange inspektorer gerne vil have kompetenceudvikling - der er behov for, at ledelsen aktivt får det prioriteret. Politikken på gymnasierne ser ud til at være, at man gerne vil prioritere efteruddannelse, men der er behov for at få planlagt og tilrettelagt dette, så det i højere grad føres ud i livet. Der er endvidere behov for at finde frem til de rigtige efteruddannelsesforløb, og her har modulopbyggede lederuddannelser været nævnt som en god mulighed. GL har i regi af GL-E i samarbejde med IFPR og inspektorer udviklet en række målrettede kurser. GL udvikler gerne kurser på foranledning af henvendelser og gode ideer. Hvilke behov er der lokalt for kompetenceudvikling og efteruddannelse? Hvilke barrierer er der for, at det bliver til virkelighed? Fagligheden er en nøgleparameter, idet faglig kompetence og viden konsoliderer respekten. Således er kompetenceudvikling central. Gør kompetenceudvikling til et krav i inspektorstillingen. Sørg for at inspektorerne får deres årlige medarbejderudviklingssamtale. Etabler individuelle efteruddannelsesplaner, eventuelt i forbindelse med MUS. Giv tid til kompetenceudvikling ved at planlægge og skemalægge. Korterevarende kurser af få dages varighed, som alternativ til længere uddannelsesforløb (for eksempel en Master i ledelse). Dannelse af netværk (eller systematisk anvendelse af eksisterende netværk), således at man mellem gymnasierne kan få gavn af hinandens erfaringer på inspektorområdet gennem en systematisk og målrettet udveksling. Et eksempel herpå er samarbejdet mellem gymnasier i Silkeborg, Svendborg og Næstved, som sammen har afholdt ledelsesseminarer. Et andet eksempel er tilbud om netværk, dannet i GL-E regi. 13
14 Løn Undersøgelsen viser, at mange inspektorer ikke er tilfredse med lønnen. Direkte adspurgt er de interviewede inspektorer enige om, at et rimeligt lønniveau for en inspektor er ca kr. om året. Der er forventninger om, at flytningen af aftalekompetencen vedr. løntillæg til inspektorer fra GL s lokale til GL s centrale niveau vil føre til et lønløft. Generelt har de interviewede inspektorer en negativ holdning til resultatløn, bl.a. fordi det kan være svært at vurdere, hvilke personers indsats der har ført til de opnåede mål. Implementering af reformen gør, at inspektorerne er ved at finde deres plads. Fastsættelse af lønnen på det rette niveau vil sende et stærkt signal udadtil. Lederstillinger bør honoreres og forvaltes som sådan. Aflønning bør benchmarkes med andre sammenlignelige ledergrupper. Inspektorer, der ikke er tilfredse med deres løn, bør rette henvendelse til GL evt. via den lokale tillidsrepræsentant. GL vil derefter optage forhandlinger med rektor. For pædagogiske ledere er der i overenskomstens protokollat om stillinger for pædagogisk ledelse beskrevet særlige forhandlingsregler. Hvordan skal inspektoratets størrelse, anciennitet som lærer og inspektor, ansvarsområdernes tyngde mv. spille ind på lønnen for inspektorer? 14
15
16 Gymnasieskolernes Lærerforening Mail: Layout/tryk: Rosendahls Fihl Jensen Svanemærket trykkeri
"Det der overraskede mig mest var arbejdsmængden"
Gymnasieskolernes Lærerforening "Det der overraskede mig mest var arbejdsmængden" - en undersøgelse af inspektorernes arbejdsforhold September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereForord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler
STYR PÅ AFTALERNE Forord Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler Ifølge overenskomsten er der to modeller for, hvordan man på den enkelte skole kan vælge at opgøre gymnasielæreres arbejdstid: 1.
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereMed henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Indledning Kompetenceudviklingsstrategien er forbundet med skolens udviklingsstrategi og øvrige planer: Indsatser 2017 Udviklingsstrategi 2016-20: Udvikling af nye, effektive
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereSCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS
Læs mereForord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening
STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste
Læs mereLederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter
Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereMUS. Vejledning til dig som leder
MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereSkolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017
Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017 Herning Kommune UDGAVE: 190118 JAMO/NV 1. Hvad er du ansat som? 3. Hvilken type skole er du leder på? 4. SKOLESTØRRELSE - hvor mange
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets
Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereDialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger Uddrag fra indledning af arbejdstidsaftalen Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning
Læs mereBeskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis
Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs merePraksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner
Praksisnær guide om mikromobilitet inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner Nørre Voldgade 29 1358 København K Tlf. 3369 4040 www.ac.dk Weidekampsgade
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereSkrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering
Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Indledning Da Skejby ønsker at være et attraktivt arbejds- og uddannelsessted, er udviklingen af MUS et vigtigt udviklings-
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig
Læs mereRevideret personalepolitik
Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling
Læs mereHvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?
Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold
Læs mereANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI
ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets
Læs mereHvad siger skolederne selv, og hvad siger andre?
Temaer 1. Er reformerne et radikalt sporskifte for skoleledelsesopgaven? 2. Hvad bliver de vigtigste ledelsesopgaver efter reformerne? 3. Hvordan definerer jeg ledelsesopgaven på min egen skole? Hvad siger
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereEVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereAlbanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk
Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereDEN GODE ARBEJDSPLADS 1
DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling
Læs mere12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN
11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereJobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
Jobprofil Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) 1. Indledning GL søger en ny direktør, som er den øverste administrative ansvarlige i organisationen. Den nuværende direktør går på pension, og forlader
Læs mereHotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks
Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks Idégrundlag vi er her for elevernes skyld Hotel- og Restaurantskolens idegrundlag er, at vi er her for elevernes skyld. Vi skal være en skole i vækst med
Læs merePERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET
poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV
Læs mereSTYR PÅ LØNNEN. på erhvervsgymnasier
STYR PÅ LØNNEN på erhvervsgymnasier FORORD Gymnasielærere skal uanset om de arbejder på eux, hf, hhx, htx eller stx have lokalt aftalte tillæg som et supplement til den centralt aftalte løn. Sådan som
Læs mereBUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger
BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger Lederforeningens bestyrelse (LB) har arbejdet med at prioritere Ledelseskommissionens 28 anbefalinger, og vi har udvalgt 10 anbefalinger,
Læs mereVelkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING
Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING 5 GODE GRUNDE TIL AT VÆRE MEDLEM AF GL: 1. Du bliver del af et professionelt fællesskab 2. GL arbejder for et godt undervisnings- og arbejdsmiljø 3. GL arbejder
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereVelkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING
Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereOverordnet personalepolitik
Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereLedelsesgrundlag for Metropol
Ledelsesgrundlag for Metropol 2 Ledelsesgrundlag for Metropol Forord Ledelse og styring er to forskellige ting. Ligesom management og leadership er det. Hvor styring i mange tilfælde adresserer strukturer,
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mereInspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling
Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereRektors Resultatlønskontrakt 2015
Rektors Resultatlønskontrakt 2015 I henhold til bemyndigelsesbrev fra Undervisningsministeriet af 27. juni 2013 indgås nedenstående resultatlønskontrakt med rektor Mogens Hansen. Samtidig bemyndiges rektor
Læs mereGYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING
VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereRosborg Gymnasium & HF skaber dygtige, engagerede og nysgerrige unge, der lærer og udvikler sig sammen med andre i forpligtende fællesskaber.
Rosborg Gymnasium & HF Resultatlønskontrakt 2018-19 Formål Formalet med resultatlønskontrakten er at understøtte dialogen mellem bestyrelsen og gymnasiets daglige ledelse om hvilke indsatser, der skal
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med
Læs mereKend dit lederjob! en spørgeguide. Når du mangler overblik! Når du vil have indflydelse! Når du søger nyt job! BUPL, oktober 2001
Kend dit lederjob! en spørgeguide Når du vil have indflydelse! Når du søger nyt job! Når du mangler overblik! 1 BUPL, oktober 2001 NÅR VISHED ER VIGTIG Det er vigtigt, at du som leder kender dit lederjob,
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereMUS-SAMTALEN. AFHOLDELSE Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
MUS-SAMTALEN FORBEREDELSE Før MUS-samtalen skal I forberede jer grundigt ud fra trekantens 4 temaer som giver mulighed for at komme omkring relevante emner, der er vigtige for både organisationen, lederen
Læs mereJobprofil Daginstitutionsleder
Jobprofil Arbejdsstedets navn Daginstitutionsafdelingen, Ikast-Brande Kommune Stillingsbetegnelse Organisatorisk placering Stillingen som daginstitutionsleder er indplaceret i organisationen i henhold
Læs mereKort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet
Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne
Læs mereKursuskatalog 2012/13
Kursuskatalog 2012/13 Ledelse - organisation - samarbejde Gymnasieskolernes Lederforening Indhold Kursus for nye rektorer og vicerektorer... 4 Lyst til ledelse... 5 Realisering af strategien kursus for
Læs mere