Bedre arbejdsforhold for inspektorer og pædagogiske ledere. - Idekatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre arbejdsforhold for inspektorer og pædagogiske ledere. - Idekatalog"

Transkript

1 Bedre arbejdsforhold for inspektorer og pædagogiske ledere - Idekatalog

2 Indhold Teamledelse 5 En udfordring at være mellemleder 6 Yngre inspektorer 7 Inspektoratets størrelse 8 Ansvar og kompetence 9 Arbejdstid og arbejdspres 10 Anerkendelse 11 Inspektorjobbet som karrieremulighed 12 Kompetenceudvikling 13 Løn 14 Februar 2009

3 Indledning Som led i bestræbelserne på at bidrage til forbedringer af inspektorernes arbejdsforhold har Gymnasieskolernes Lærerforening bedt COWI undersøge inspektorernes forhold. COWIs undersøgelse bygger på kvalitative interviews og en kvantitativ spørgeundersøgelse blandt de af GL s medlemmer, der er er inspektorer. Endvidere er der gennemført to workshops, hvor inspektorer, rektorer, tillidsrepræsentanter og andre lærere har drøftet foreløbige resultater og konkrete handlingsforslag, der kan medvirke til at gøre jobbet som inspektor/pædagogisk leder mere attraktivt. Undersøgelsen i sin helhed kan ses på På baggrund af undersøgelsen har både GL s hovedbestyrelse og GL s stående udvalg for inspektorer udformet en række anbefalinger: Hovedbestyrelsens anbefalinger 1. Teamledelse som ledelsesform bør implementeres fuldt ud. 2. Ledelsesformen og inspektorrollen skal tydeliggøres. Der er behov for at præcisere, forklare samt løbende kommunikere inspektorernes rolle og for løbende at understøtte denne i ord og handling. 3. Inspektorernes opgaver, ansvar og kompetencer skal tydeliggøres. Det skal bl.a. tydeliggøres, hvorvidt indholdet i inspektorernes arbejde er af tydelig ledelsesmæssig karakter. 4. Der skal skabes en klar ansvarsfordeling i ledelsen - dvs. opgavefordeling og beslutningskompetence i ledelsen. 5. For at opnå bedre arbejdsforhold for inspektorerne, er der behov for at arbejde med store inspektorater. 6. Der bør ses på inspektorernes høje arbejdstid, herunder bør det bl.a. drøftes, hvilke opgaver der kan flyttes til andre medarbejdere. 7. Der skal arbejdes for at skabe anerkendelse af inspektorernes arbejde og indsats. 8. Inspektorjobbet (også øvrige inspektorer) bør gøres til en fast stilling og til en karrierevej. 9. Ledelsen bør aktivt prioritere kompetenceudvikling. 10. Der bør etableres aktiv erfaringsudveksling, f.eks. dannelse af netværk. 11. Der bør sikres særlig støtte til de yngre inspektorer og evt. også her arbejdes for erfaringsudveksling på tværs gennem dannelse af netværk mellem yngre inspektorer. 12. Aflønningen skal svare til indsatsen. Anbefalinger fra GL s stående udvalgfor inspektorer 1. Inspektorudvalget anbefaler, at aflønningen for ledelsesopgaven kommer til at afspejle det ansvar, som arbejdet indebærer. Det betyder, at der skal arbejdes på at få et lønløft til gruppen af uddannelsesledere. 2. Den tid, der er til ledelsesopgaven, skal stå i rimeligt forhold til de arbejdsopgaver, der er. Det betyder, at 3

4 der skal arbejdes på at gøre uddannelseslederstillinger til stillinger med en stor andel af tiden afsat til ledelsesopgaver. 3. Inspektorudvalget finder det samtidig afgørende, at den pædagogiske ledelse har sin forankring i undervisningen. Det betyder, at uddannelsesledere i mindre omfang underviser sideløbende med varetagelsen af ledelsesopgaven. 4. Det er vigtigt at få fastlagt, hvilken rolle uddannelseslederne har. Det betyder, at kompetencer og arbejdsopgaver skal være klart definerede. 5. Teamledelse er en vigtig forudsætning for, at uddannelseslederne får reel ledelseskompetence. Udvalget anbefaler, at de lokale ledelsesgrupper overvejer, om man har valgt den rigtige organisering. 6. Det er vigtigt, at alle uddannelsesledere tilbydes gode muligheder for relevant efteruddannelse. 7. Inspektorudvalget ønsker, at lederstillinger i gymnasiet skal kunne udgøre en del af en karrierevej til andre lederstillinger såvel inden for som uden for gymnasieskolen. Til inspiration Dette idekatalog er udarbejdet af GL på baggrund af et oplæg fra COWI i forlængelse af selve undersøgelsen og behandler i høj grad de samme temaer som undersøgelsen. Hvert tema forholder sig til konklusioner fra undersøgelsen, opridser forslag til indsatsområder og anfører nogle spørgsmål til lokal debat. I tilknytning til hvert tema præsenteres en række indspil, som inspektorer, rektorer, tillidsrepræsentanter og lærere har drøftet og videreudviklet i to workshops i forbindelse med undersøgelsen. Her er ideer rettet til både inspektorer og rektorer på den enkelte skole og til GL, Inspektorforeningen og andre interessenter. GL håber med dette idekatalog, at der på den enkelte skole skabes en dialog om inspektorernes forhold: både internt i ledelsesgruppen, i samarbejdsudvalget og i andre fælles fora for rektor, inspektorer og øvrige medarbejdere! Du er altid velkommen til at kontakte GL s sekretariat - også hvis du har kommentarer eller spørgsmål til idekataloget. 8. Inspektorudvalget opfatter de pædagogiske lederstillinger som den rigtige vej til at få ansættelsesvilkår, der opfylder ovenstående punkter og anbefaler derfor, at mulighederne i de nye stillingstyper udnyttes lokalt. 4

5 Teamledelse Undersøgelsen viser, at teamledelse er den ledelsesform, som giver størst tilfredshed. Den enkelte skole bør derfor implementere denne ledelsesform fuldt ud, således at man både får teamledelse af navn og af gavn. Der er behov for at tydeliggøre ledelsesformen, da der på nogle skoler (30 ud af 138) er uenighed blandt inspektorerne om, hvilken ledelsesform man har. Det er vigtigt at kommunikere formen og formålet med den valgte ledelsesform tydeligt ud til alle medarbejdere, og det har betydning for rollen som inspektor, at det er helt klart, hvilken rolle man spiller som inspektor. Er man leder eller administrator, og hvilket ansvar og beføjelser har man? Hvad forstår vi her på skolen ved begrebet teamledelse? Er det gennemskueligt for inspektorer, lærere og andre medarbejdere hvilket ansvar og beføjelser den enkelte inspektor og inspektorgruppen som helhed har? Kompetenceudvikling til hele ledelsen. For at få teamledelsen helt i spil kan fælles kompetenceudvikling i netop teamledelse være vejen frem. Det kan f.eks. være i form af et 2-dages seminar, hvor der dels kobles til konkrete arbejdsopgaver, dels er åbne dagsordenspunkter, med henblik på at styrke relationerne i ledelsen. Strategisk ledelse er en ny måde at tænke på. Det bliver vigtigt, at mål og vision er nået hele vejen igennem organisationen, og at der er gennemsigtighed. Arbejdet kan startes med et fællesseminar for SU og ledelsen, hvor visions- og strategitænkning brydes ned i diskuterbare størrelser. Skab åbenhed og tillid i ledelsesteamet. Bliv klar på i hvilken grad det er muligt for medlemmerne af teamledelsen at vikariere for hinanden, og hvilke spilleregler der gælder her. Det er vigtigt, at ledelsen taler samme sprog, såvel internt i ledelsen som udadtil. Rektor skal bakke ledelsen op samt synliggøre opbakningen udadtil i forhold til lærerkollegiet. For at sikre opbakning, anbefales det at ansætte de rigtige rektorer fra begyndelsen, samt legitimere feedback fra inspektorer til rektorer og eventuelt sende rektorer på kurser i anerkendende ledelse. 5

6 En udfordring at være mellemleder Undersøgelsen viser, at halvdelen af inspektorerne finder det vanskeligt at leve op til lærernes forventninger. De afholdte interviews viser et dilemma i lærernes krav, der på den ene side indebærer en forventning om, at inspektorerne er tydelige ledere, og på den anden en forventning om, at inspektorerne skal være et serviceorgan og en del af lærergruppen. Der er behov for at drøfte, præcisere, forklare samt kommunikere inspektorernes rolle og for løbende at understøtte denne rolle i ord og handling. Problematikken handler også om, hvorvidt indholdet i inspektorernes arbejde er af tydelig ledelsesmæssig karakter. Hvilke former for forventninger har lærerne til inspektorernes arbejde og er det muligt at leve op til disse krav? Hvis der er diskrepans mellem forventninger og muligheder hvordan afstemmes forventningerne så? I hvor høj grad er inspektoropgaverne af ledelsesmæssig eller administrativ karakter? Træf et valg - er inspektorerne ledere eller administratorer? Såfremt de er ledere, følger der nogle konsekvenser heraf i forhold til en række af de følgende punkter: Skab en åben debat i hele organisationen om, hvad ledelse er, og hvad det i praksis betyder og kræver af en mellemleder at navigere i grænselandet mellem en underviser- og en inspektorfunktion. Gymnasieskolernes Lærerforening og tillidsrepræsentanterne skal udmelde og tydeliggøre inspektorernes rolle som mellemledere. Ændringer af afgørelser, der er truffet eller udmeldt af en inspektor, bør besluttes i samarbejde med den pågældende inspektor og skal altid udmeldes af inspektoren. Fremhæv styrken i dobbeltrollen, herunder den inspirerende dynamik, der ligger i at agere i to forskellige roller, som lærer og som leder. Debattér loyalitet og hvilken vej den går. Bør den kun gå opad eller kan den evt. gå begge veje? 6

7 Yngre inspektorer Undersøgelsen viser, at yngre inspektorer (under 40 år) i højere grad er utilfredse og i større udstrækning får omstødt deres beslutninger af rektor. Der bør gives støtte og pondus til de yngre inspektorer og evt. sikres erfaringsudveksling på tværs af gymnasierne gennem dannelse af netværk mellem yngre inspektorer. Er der forskel på den position og de forventninger der er til hhv. yngre og ældre inspektorer på skolen? Er der evt. behov for at tage initiativer for at skabe bedre vilkår for særligt de yngre eller nyudnævnte inspektorer? Dan et netværk af yngre inspektorer på tværs af gymnasier og læg gerne et lærings-/ træningsforløb ind, så formålet bliver bredere end blot erfaringsudveksling. Giv supervision og sparring til nye inspektorer, især de yngre, så de får redskaber til at styrke deres autoritet. Læg en plan for supervision/sparring og opfølgning for de første år som inspektor. 7

8 Inspektoratets størrelse Undersøgelsen viser, at inspektorer, der har 1000 timer eller mere til inspektorarbejdet er mere tilfredse end de, der har mindre inspektorater. Inspektoraterne skal have en størrelse, som gør dem store nok til at udvikle kompetence og giver mulighed for at deltage i strategisk ledelse samtidig med at der er plads til undervisning i en eller to klasser. Et relativt stort inspektorat forbedrer ligeledes fleksibiliteten samt muligheden for optimal tilrettelæggelse af arbejdet. Hvad er den optimale størrelse af inspektorater her på skolen? Inspektorater bør som udgangspunkt være på ca timer, idet det giver plads til at undervise et hold (afhængig af fagområde). Opgavens omfang og størrelse skal passe til inspektoratets størrelse. Det kan være nyttigt at tage udgangspunkt i de samlede inspektoropgaver frem for at tage udgangspunkt i størrelsen af de nuværende inspektorater. Denne øvelse kan med fordel foretages en gang årligt. 8

9 Ansvar og kompetence Undersøgelsen viser, at godt 40 % af inspektorerne finder, at ansvarsfordelingen er uklar, og en lidt mindre procentdel finder beslutningskompetencen uklar. Der er en tendens til, at det strategiske ledelsesarbejde og organiseringen heraf ikke er formuleret på skrift. Der er behov for en klar opgavefordeling i ledelsen samt klarhed om beslutningskompetence. Er opgavefordeling og beslutningskompetence klart beskrevet for såvel inspektorer som de øvrige medarbejdere, herunder nyansatte lærere, der ikke kender skolens historie og kultur? Undersøg om organisationsdiagrammet passer med virkeligheden. Tilpas fordeling af ansvar og kompetence til den ønskede ledelsesform ( ryst posen ). Tydeliggør ledelsesformen: Fremstå tydelig i rollen som inspektor. Her kan det være en ide at udarbejde en plan for, hvordan det bedst gøres. Eksempelvis vil det tydeliggøre inspektors ansvar at være den, der løbende kommunikerer til lærerkollegiet om sine ansvarsområder. Find vinduet til lærerne, dvs. klar og synlig ledelse og bevidst kommunikation, som understøtter og tydeliggør, hvem i ledelsen der har hvilket ansvar. Skab en tydelig afklaring af, hvor personaleansvaret ligger, samt hvornår det evt. rykker opad i hierarkiet. Kommunikér ansvaret og ansvarsfordelingen i ledelsen entydigt til lærerkollegiet, både mundtligt og skriftligt. Åbenhed er vigtig. Såvel i det interne ledelsesarbejde som i forholdet til øvrige kolleger, elever og andre interessenter. Tydelighed og transparens bør tilstræbes. 9

10 Arbejdstid og arbejdspres Undersøgelsen viser, at mange inspektorer arbejder for meget. Såvel rektorer, som lærere og inspektorerne selv mener, at inspektorernes arbejdsbyrde er for stor i forhold til det afsatte timetal. Rektor bør i samarbejde med den øvrige ledergruppe kigge på inspektorernes høje arbejdstid, herunder bør det bl.a. drøftes, hvilke opgaver der kan flyttes til HK-medarbejdere. Er der en sammenhæng mellem opgaveporteføljen og den tid, der er afsat til inspektorhvervet? Er der mulighed for at flytte opgaver eller finde mere arbejdsbesparende arbejdsgange? Registrer arbejdstiden. Find eller skab værktøjer, der letter tidsregistreringen. Legaliser diskussionen om arbejdstid i teamledelsen. Find et fælles forum, hvor inspektorer på tværs af skoler kan drøfte arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdsbelastning. Åbn diskussionen om tilstedeværelse og muligheden for hjemmearbejde. Etabler en fast afgrænset kontortid, så der banes vej for tid og rum til arbejde, som kræver ro og fordybelse. 10

11 Anerkendelse Undersøgelsen viser, at 20 % af inspektorerne føler sig utilstrækkeligt anerkendt af både lærere og rektor. Inspektorernes arbejde er synligt for mange (i modsætning til den enkelte lærers), så der er i udgangspunktet god mulighed for at få anerkendelse. Hvad er anerkendelse, når det gælder inspektorhvervet? Hvordan kan lærere, inspektorkolleger og rektor vise anerkendelse? Skab en feedbackkultur på skolen. Sproget og tonen på skolen skal være ordentlig, konstruktiv og gensidigt forpligtende - den øverste ledelse går forrest. Undersøg vilkårene for at udføre godt arbejde. Brug systematisk evaluering og opfølgning i arbejdet. Respekter aftalte ansvarsfordelinger og kompetencer. 11

12 Inspektorjobbet som karrieremulighed Der er i den nye overenskomst etableret mulighed for at lave stillinger som pædagogisk leder. Hvis dette skal være en farbar vej, skal der skabes et tydeligt og fordelagtigt incitament for at søge en sådan stilling, bl.a. for at kompensere for tilbagetrædelsesretten som underviser. Det skal være et attraktivt tilbud - også lønmæssigt. Synliggør hvad man skal være god til for at bestride en stilling som inspektor. Formuler nogle rigtige ledelsesopgaver. Inspektorstillinger skal have et ledelsesmæssigt indhold, der kan være nyttigt i forhold til andre lederstillinger på det øvrige jobmarked, således at det giver et karriereperspektiv, der rækker ud over gymnasieskolen. 12

13 Kompetenceudvikling Undersøgelsen viser, at mange inspektorer gerne vil have kompetenceudvikling - der er behov for, at ledelsen aktivt får det prioriteret. Politikken på gymnasierne ser ud til at være, at man gerne vil prioritere efteruddannelse, men der er behov for at få planlagt og tilrettelagt dette, så det i højere grad føres ud i livet. Der er endvidere behov for at finde frem til de rigtige efteruddannelsesforløb, og her har modulopbyggede lederuddannelser været nævnt som en god mulighed. GL har i regi af GL-E i samarbejde med IFPR og inspektorer udviklet en række målrettede kurser. GL udvikler gerne kurser på foranledning af henvendelser og gode ideer. Hvilke behov er der lokalt for kompetenceudvikling og efteruddannelse? Hvilke barrierer er der for, at det bliver til virkelighed? Fagligheden er en nøgleparameter, idet faglig kompetence og viden konsoliderer respekten. Således er kompetenceudvikling central. Gør kompetenceudvikling til et krav i inspektorstillingen. Sørg for at inspektorerne får deres årlige medarbejderudviklingssamtale. Etabler individuelle efteruddannelsesplaner, eventuelt i forbindelse med MUS. Giv tid til kompetenceudvikling ved at planlægge og skemalægge. Korterevarende kurser af få dages varighed, som alternativ til længere uddannelsesforløb (for eksempel en Master i ledelse). Dannelse af netværk (eller systematisk anvendelse af eksisterende netværk), således at man mellem gymnasierne kan få gavn af hinandens erfaringer på inspektorområdet gennem en systematisk og målrettet udveksling. Et eksempel herpå er samarbejdet mellem gymnasier i Silkeborg, Svendborg og Næstved, som sammen har afholdt ledelsesseminarer. Et andet eksempel er tilbud om netværk, dannet i GL-E regi. 13

14 Løn Undersøgelsen viser, at mange inspektorer ikke er tilfredse med lønnen. Direkte adspurgt er de interviewede inspektorer enige om, at et rimeligt lønniveau for en inspektor er ca kr. om året. Der er forventninger om, at flytningen af aftalekompetencen vedr. løntillæg til inspektorer fra GL s lokale til GL s centrale niveau vil føre til et lønløft. Generelt har de interviewede inspektorer en negativ holdning til resultatløn, bl.a. fordi det kan være svært at vurdere, hvilke personers indsats der har ført til de opnåede mål. Implementering af reformen gør, at inspektorerne er ved at finde deres plads. Fastsættelse af lønnen på det rette niveau vil sende et stærkt signal udadtil. Lederstillinger bør honoreres og forvaltes som sådan. Aflønning bør benchmarkes med andre sammenlignelige ledergrupper. Inspektorer, der ikke er tilfredse med deres løn, bør rette henvendelse til GL evt. via den lokale tillidsrepræsentant. GL vil derefter optage forhandlinger med rektor. For pædagogiske ledere er der i overenskomstens protokollat om stillinger for pædagogisk ledelse beskrevet særlige forhandlingsregler. Hvordan skal inspektoratets størrelse, anciennitet som lærer og inspektor, ansvarsområdernes tyngde mv. spille ind på lønnen for inspektorer? 14

15

16 Gymnasieskolernes Lærerforening Mail: Layout/tryk: Rosendahls Fihl Jensen Svanemærket trykkeri

"Det der overraskede mig mest var arbejdsmængden"

Det der overraskede mig mest var arbejdsmængden Gymnasieskolernes Lærerforening "Det der overraskede mig mest var arbejdsmængden" - en undersøgelse af inspektorernes arbejdsforhold September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45

Læs mere

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling 15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

Forord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler

Forord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler STYR PÅ AFTALERNE Forord Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler Ifølge overenskomsten er der to modeller for, hvordan man på den enkelte skole kan vælge at opgøre gymnasielæreres arbejdstid: 1.

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Indledning Kompetenceudviklingsstrategien er forbundet med skolens udviklingsstrategi og øvrige planer: Indsatser 2017 Udviklingsstrategi 2016-20: Udvikling af nye, effektive

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse

Læs mere

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017

Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017 Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017 Herning Kommune UDGAVE: 190118 JAMO/NV 1. Hvad er du ansat som? 3. Hvilken type skole er du leder på? 4. SKOLESTØRRELSE - hvor mange

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND

Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger Uddrag fra indledning af arbejdstidsaftalen Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Praksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner

Praksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner Praksisnær guide om mikromobilitet inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner Nørre Voldgade 29 1358 København K Tlf. 3369 4040 www.ac.dk Weidekampsgade

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Indledning Da Skejby ønsker at være et attraktivt arbejds- og uddannelsessted, er udviklingen af MUS et vigtigt udviklings-

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Hvad siger skolederne selv, og hvad siger andre?

Hvad siger skolederne selv, og hvad siger andre? Temaer 1. Er reformerne et radikalt sporskifte for skoleledelsesopgaven? 2. Hvad bliver de vigtigste ledelsesopgaver efter reformerne? 3. Hvordan definerer jeg ledelsesopgaven på min egen skole? Hvad siger

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune

Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Jobprofil Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) 1. Indledning GL søger en ny direktør, som er den øverste administrative ansvarlige i organisationen. Den nuværende direktør går på pension, og forlader

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks

Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks Idégrundlag vi er her for elevernes skyld Hotel- og Restaurantskolens idegrundlag er, at vi er her for elevernes skyld. Vi skal være en skole i vækst med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV

Læs mere

STYR PÅ LØNNEN. på erhvervsgymnasier

STYR PÅ LØNNEN. på erhvervsgymnasier STYR PÅ LØNNEN på erhvervsgymnasier FORORD Gymnasielærere skal uanset om de arbejder på eux, hf, hhx, htx eller stx have lokalt aftalte tillæg som et supplement til den centralt aftalte løn. Sådan som

Læs mere

BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger

BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger Lederforeningens bestyrelse (LB) har arbejdet med at prioritere Ledelseskommissionens 28 anbefalinger, og vi har udvalgt 10 anbefalinger,

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING 5 GODE GRUNDE TIL AT VÆRE MEDLEM AF GL: 1. Du bliver del af et professionelt fællesskab 2. GL arbejder for et godt undervisnings- og arbejdsmiljø 3. GL arbejder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses. Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Metropol

Ledelsesgrundlag for Metropol Ledelsesgrundlag for Metropol 2 Ledelsesgrundlag for Metropol Forord Ledelse og styring er to forskellige ting. Ligesom management og leadership er det. Hvor styring i mange tilfælde adresserer strukturer,

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Forslag til ny ledelsesstruktur

Forslag til ny ledelsesstruktur Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde

Læs mere

Rektors Resultatlønskontrakt 2015

Rektors Resultatlønskontrakt 2015 Rektors Resultatlønskontrakt 2015 I henhold til bemyndigelsesbrev fra Undervisningsministeriet af 27. juni 2013 indgås nedenstående resultatlønskontrakt med rektor Mogens Hansen. Samtidig bemyndiges rektor

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Rosborg Gymnasium & HF skaber dygtige, engagerede og nysgerrige unge, der lærer og udvikler sig sammen med andre i forpligtende fællesskaber.

Rosborg Gymnasium & HF skaber dygtige, engagerede og nysgerrige unge, der lærer og udvikler sig sammen med andre i forpligtende fællesskaber. Rosborg Gymnasium & HF Resultatlønskontrakt 2018-19 Formål Formalet med resultatlønskontrakten er at understøtte dialogen mellem bestyrelsen og gymnasiets daglige ledelse om hvilke indsatser, der skal

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Kend dit lederjob! en spørgeguide. Når du mangler overblik! Når du vil have indflydelse! Når du søger nyt job! BUPL, oktober 2001

Kend dit lederjob! en spørgeguide. Når du mangler overblik! Når du vil have indflydelse! Når du søger nyt job! BUPL, oktober 2001 Kend dit lederjob! en spørgeguide Når du vil have indflydelse! Når du søger nyt job! Når du mangler overblik! 1 BUPL, oktober 2001 NÅR VISHED ER VIGTIG Det er vigtigt, at du som leder kender dit lederjob,

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

MUS-SAMTALEN. AFHOLDELSE Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.

MUS-SAMTALEN. AFHOLDELSE Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer. MUS-SAMTALEN FORBEREDELSE Før MUS-samtalen skal I forberede jer grundigt ud fra trekantens 4 temaer som giver mulighed for at komme omkring relevante emner, der er vigtige for både organisationen, lederen

Læs mere

Jobprofil Daginstitutionsleder

Jobprofil Daginstitutionsleder Jobprofil Arbejdsstedets navn Daginstitutionsafdelingen, Ikast-Brande Kommune Stillingsbetegnelse Organisatorisk placering Stillingen som daginstitutionsleder er indplaceret i organisationen i henhold

Læs mere

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne

Læs mere

Kursuskatalog 2012/13

Kursuskatalog 2012/13 Kursuskatalog 2012/13 Ledelse - organisation - samarbejde Gymnasieskolernes Lederforening Indhold Kursus for nye rektorer og vicerektorer... 4 Lyst til ledelse... 5 Realisering af strategien kursus for

Læs mere