Folkepensionisternes indkomst og formue

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkepensionisternes indkomst og formue"

Transkript

1 Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst, men pension, enten fra det offentlige eller fra en pensionsordning. Folkepension og andre sociale ydelser samt pensionsudbetalinger fra pensionsordninger udgjorde godt 85% af folkepensionisternes gennemsnitlige indkomst i Pensionister har lavere indkomst og højere formue end ikke-pensionister 2 Sammenlignet med den yngre del af befolkningen har de 65+årige relativt lave indkomster. Fx er den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for 65+årige kun kr. mod kr. for de årige, jf. figur 1. Andelen af topskatteydere i de enkelte aldersgrupper understreger, at pensionister typisk ikke hører til højindkomstgruppen. Andelen af topskatteydere er den samme blandt de årige 3, som blandt de årige, og for de der er over 70 år, er andelen af topskatteydere markant lavere end i resten af befolkningen, jf. figur 2. Ser man derimod på formuen, er den gennemsnitlig formue større for de 65+årige end for de, der er under 65 år. Der er dog tale om en løbende opbygning af formuen med alderen, så de der er i slutningen af 50 erne og begyndelsen af 60 erne med en gennemsnitlig formue på hhv. ca kr. og kr. nærmer sig de 65+åriges gennemsnitlige formue på ca kr. Formueudviklingen forløber forskelligt for lejere 4 og ejere. For lejerne er formueudviklingen mere beskeden end for ejerne, hvor formuen bliver ved med at stige med alderen. Da andelen af ejere er faldende med alderen, er det samlede resultat for pensionisterne under ét dog, at den gennemsnitlige formue er ret konstant, jf. figur 3. Forskellen mellem erhvervsaktive og pensionister træder endnu tydeligere frem, hvis man ser bort fra værdien af fast ejendom, jf. figur 4. Mens erhvervsaktive, der bor i ejerbolig i gennemsnit har nettogæld, når man ser bort fra værdien af fast ejendom, er det fra 70-årsalderen, at ejerne går fra i gennemsnit at have gæld til at have en finansiel nettoopsparing. Ud fra en gennemsnitsbetragtning ser det altså stadig ud til, at pensionisterne går mod at sidde i 1 Opgjort som andel af bruttoindkomsten for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, jf. afsnit om folkepensionisternes indkomst. (Opgørelse af indkomst se boks 1). 2 I afsnit 1 betegner pensionister alle, der var over 65 år pr. 1. januar 2011 og var i live ved udgangen af 2011 også personer, der ikke modtog folkepension, mens ikke-pensionister er alle årige. Ikke-pensionister eller erhvervsaktive dækker her også førtidspensionister og andre ikke-erhvervsaktive under 65 år. I afsnit 2 og 4 omfatter folkepensionister alene enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister. I afsnit 3 og 5 omfatter folkepensionister alle folkepensionister, der modtog folkepension i 2011 og var i live ved udgangen af 2011, dvs. også folkepensionister, der var samlevende med ikke-folkepensionister. 3 En del af de årige er fortsat erhvervsaktive og modtager ikke folkepension. 4 Lejer og ejer er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælsadressen, dvs. at en lejer kan eje fast ejendom, fx et sommerhus, og dermed have optaget lån med sikkerhed i fast ejendom. Hertil kommer, at andelshavere klassificeres som lejere, og evt. kan have optaget lån til finansiering af andelen.

2 Boks 1. Opgørelse af indkomst og formue Det er vanskeligt at give et enkelt billede af pensionisternes forbrugsmuligheder eller levestandard. For det første mangler der en række oplysninger i den tilgængelige statistik, fx findes der ikke tal for værdien af den enkeltes pensionsopsparing, og der er ikke tal for, hvor meget den enkelte pensionist skylder kommunen for lån til betaling af ejendomsskatter. For det andet er der en række oplysninger, der bygger på skøn, fx imputeret lejeværdi, hvor der er forskellige opfattelser af den korrekte beregning, og hvor den ejendomsværdi, der danner udgangspunkt også må siges at være behæftet med en vis usikkerhed, jf. Rigsrevisionens kritik af SKATS ejendomsvurdering. Fordelingen af indkomst mellem ægtefæller, den såkaldte ækvivalering af indkomst for par, er også udtryk for et skøn. For det tredje er der pensionister, der har høj indkomst og lav formue, mens andre har lav indkomst og høj formue. Der er ikke gjort noget forsøg på, at omregne indkomst og formue til et enkelt mål for velstand. Indkomst Langt de fleste indkomster indgår i den skattepligtige indkomst, og er dermed enkle at opgøre, men der er tilskud, der er skattefri, fx boligydelse. Der er også tilskud, der ikke registreres, og derfor ikke kan henføres til den enkelte pensionist, fx helbredstillæg, og der er lejeværdi af egen bolig, der må beregnes, hvis ejere og lejere, der fx får boligydelse, skal kunne sammenlignes. Lejeværdien er i lighed med Det Økonomiske Råd søgt beregnet ud fra den seneste ejendomsværdi og den gennemsnitlige obligationsrente. I Danmarks Statistiks indkomstregister er lejeværdi beregnet som 5,1% af boligværdien. Ved beregningen sker der bl.a. korrektion for sommerhuse og lejeindtægter. Boligværdien, der danner grundlag for Danmarks Statistiks lejeværdiberegning indgår ikke i indkomstregistret. Ved Ældre Sagens beregning af den disponible indkomst er Danmarks Statistiks beregnede lejeværdi, OVSKEJD07, korrigeret med forholdet mellem 5,1% og obligationsrenten på 2,6%. Ikke-skattepligtige sociale ydelser, fx boligydelse, der indgår i indkomstregistret, er bruttoficeret ved at dividere ydelsen med den gennemsnitlige kommuneskat tillagt bundskat og sundhedsbidrag. En række ydelser, der ikke findes oplysninger om, fx helbredstillæg og personlige tillæg, indgår ikke i indkomsten. Udbetaling af kapitalpension og andre ikke-indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger indgår ikke i indkomsten. Ækvivaleret indkomst: Indkomsten er ækvivaleret med OECD s modificerede skala, således at den første voksne tæller med vægten 1, den anden med vægten 0,5 og børn med vægten 0,3. En samlet indkomst på kr. for et par svarer således til en ækvivaleret indkomst på kr. for hver ægtefælle ( /1,5). Enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, er opdelt efter den ækvivalerede disponible indkomst, dvs. indkomsten efter skat, således at de 10% med lavest indkomst er 1. decil., de næste 10% 2. decil etc. Medianindkomsten er den indkomst, hvor halvdelen af pensionisterne har lavere indkomst og halvdelen højere indkomst. Formue Med hensyn til formue er det kun muligt at tage hensyn til den formue, der registreres af SKAT, fx fast ejendom, værdipapirer i depot, bankkonti og gæld, der er indberettet til skat, mens fx kontanter eller bil ikke indgår. Lån til betaling af ejendomsskat er ikke fratrukket formuen, da kommunerne ikke indberetter disse oplysninger til SKAT eller Danmarks Statistik. Værdi af andelsboliger indgår ikke i formuen, da der ikke foretages vurdering af de enkelte andele, mens evt. lån i fx bank til finansiering indgår i formuen. Andelsboliger henføres af Danmarks Statistik til lejeboliger. Formuen er fordelt for par med halvdelen af den samlede formue til hver. 2

3 en gældfri bolig, når de når pensionsalderen. I 2007 havde de årige i ejerbolig dog også positiv finansiel formue, mens formuen er vendt til minus for de årige, der bor i ejerbolig i 2011, når man ser bort fra værdien af den faste ejendom. Det gælder dog helt generelt, at den gennemsnitlige formue er faldet fra 2007 til 2011 i alle aldersgrupper, undtagen for de årige. 2. Folkepensionisternes indkomst Der er ret lille forskel på den disponible indkomst for den del af pensionisterne, der ligger i midten af indkomstfordelingen, fordi folkepensionen og andre sociale ydelser udgør en meget stor del af pensionisternes samlede indkomst. For halvdelen af folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister, jf. note 2) ligger den disponible indkomst mellem kr. under og kr. over medianindkomst på kr., 5 jf. figur 5. Folkepensionen, suppleret med andre sociale ydelser og ATP, tegner sig for 60% af folkepensionisternes bruttoindkomst, dvs. indkomsten før fradrag af skat. 6 Når man ser på sammensætningen af pensionisternes bruttoindkomst inklusiv skattefri tilskud og lejeværdi, er det først i 8.-indkomstdecil, at andre indkomster udgør en større andel af indkomsten end folkepensionen, andre sociale ydelser og ATP. Det er især de private pensioner (tjenestemandspension og andre arbejdsmarkedspensioner og individuelt tegnede pensionsordninger), der udgør en voksende andel af indkomsten i de øverste indkomstdeciler. Da de sociale ydelser for en stor del er indkomstafhængige, betyder højere supplerende indkomst samtidig faldende sociale ydelser, jf. figur 6. Indkomstfordelingen blandt pensionisterne afhænger bl.a. af alder, boligform og samliv. Det er tydeligt, at en relativt høj andel af de yngste pensionister ligger i de øverste indkomstdeciler, mens der omvendt er relativt flere af de ældre pensionister i de lave indkomstdeciler, jf. figur 7. De yngre pensionister har bl.a. haft mulighed for at bidrage til en arbejdsmarkedspension gennem et helt arbejdsliv, hvis de har arbejdet inden for et af de områder, hvor arbejdsmarkedspensionen blev indført i 60 erne eller 70 erne. Herudover har en del af de årige pensionister stadig lønindkomst eller overskud ved egen virksomhed. Samtidig er der en del pensioner, der ophører efter 10 eller evt. 20 års udbetaling. Det gælder fx indekskontrakter og ratepensioner. For de årige udgør private pensioner således 27% af bruttoindkomsten, mens de private pensioner kun udgør 20% for de 85+årige, samtidig med at den gennemsnitlige indkomst er lavere for de 85+årige end for de årige, jf. tabel 1. Da der er relativt flere par blandt de yngre pensionister, er det ikke overraskende, at der også er relativt flere par end enlige i de høje indkomstdeciler 7, jf. figur 8. Det er heller ikke overraskende, at der er flest, der bor i ejerbolig i de højeste indkomstdeciler, mens det kun er en lille del af lejerne, der ligger i de højeste deciler. Lejerne er koncentreret i midten af indkomstfor- 5 Ækvivaleret disponibel medianindkomst. 6 Se boks 1 for opgørelsen af indkomst. 7 Fordelingen kan også være påvirket af den formel, der anvendes ved ækvivalering af indkomsten for par. (Folkepensionen inklusiv fuld ældrecheck var i 2011 på kr. for en enlig og kr. for en gift folkepensionist, dvs. den ækvivalerede folkepension for en gift var ( *2)/1,5= , dvs. stort set svarende til en enlig). 3

4 delingen, med 63% i decil 3-7 mod kun 39% af ejerne. Derimod er ejerne og lejerne ligeligt repræsenteret i de to laveste indkomstdeciler 20% af lejerne og 20% af ejerne ligger i decil 1 og 2, jf. figur 9. Udover at enlige er overrepræsenteret i det laveste indkomstdecil og i midten af indkomstfordelingen, mens der er relativt færre enlige i de højeste deciler, er der relativt flere enlige mænd end kvinder i de laveste og i de højeste indkomstdeciler, mens kvinderne dominerer i midten af indkomstfordelingen, jf. figur 10. Indkomsten falder med alderen, også når der opdeles på køn, samliv og bolig, men den største del af faldet sker i alderen år, hvorefter der ikke er større fald i den gennemsnitlige indkomst, jf. tabel Folkepensionisternes formue For folkepensionisterne 8 udgjorde den gennemsnitlige formue inklusiv værdien af fast ejendom kr. i Der er betydelig forskel på den gennemsnitlige formue mellem lejere og ejere. Den gennemsnitlig formue for lejere er kr. mod kr. for de, der bor i ejerbolig. 9 Til sammenligning er forskellen på den gennemsnitlige formue for de årige lejere og ejere kun knap kr., jf. tabel 3. Lejerne har langt mindre fast ejendom, og langt mindre gæld end ejerne. Den gennemsnitlige finansielle formue er større for lejere end for ejere. Lejerne har i gennemsnit netto-aktiver, bortset fra fast ejendom på kr., mens ejernes finansielle formue kun er på kr., når gælden trækkes fra, jf. figur 11. Udviklingen går i retning af, at andelen af pensionist par falder med alderen, og det samme gør andelen, der bor i ejerbolig. Det afspejler sig i formuesammensætningen. Gælden falder, og andelen, der er placeret i fast ejendom, falder, mens værdien af de finansielle aktiver vokser, således at faste ejendom og finansielle aktiver i gennemsnit udgør samme andel af formuen for de 85+årige, jf. figur Indkomst og formue for folkepensionister Som det fremgår af ovenstående afsnit, er der en ret tydelig sammenhæng mellem boligformen og formuen. Derimod er der ikke nogen helt entydig sammenhæng mellem indkomst og formue, når man ser på den disponible indkomst. (Her kun for de folkepensionister, der er enlige eller bor sammen med en anden folkepensionist). For den halvdel af folkepensionisterne, der har den laveste disponible indkomst, er den gennemsnitlige formue relativt ens, mens den gennemsnitlige formue er stigende fra decil 7 og opefter, jf. figur I dette afsnit indgår alle folkepensionister, note 2. Der er stort set ikke forskel på formue for folkepensionister, der er gift med en ikke-pensionist, og de andre folkepensionister, mens der klar forskel på indkomsten for pensionister, der er gift med en ikke-pensionist, og andre pensionister, fordi den ikke-pensionerede ægtefælles indkomst også indgår i opgørelsen af den pensionerede ægtefælles indkomst. 9 Da beboere i andelsboliger betragtes som lejere, men samtidig kan have optaget lån til køb af andelen uden af værdien af andelen indgår i formuen, kan forskellen mellem ejere og lejere være overvurderet. 4

5 De relativt store formuer i 1. og 2. decil kan til dels skyldes, at der er personer, der midlertidigt har en lav indkomst, mens formuen varierer mindre. Det kan imidlertid også skyldes, at der er relativt mange pensionister i ejerbolig i de to laveste indkomstdeciler, mens andelen af ejere er lav i decil jf. figur 9. Selv om der findes en del pensionister, der har lav disponibel indkomst, men relativt høj formue, må det også konstateres, at 25% af pensionisterne i de første 6 indkomstdeciler ikke har formue, og de fleste pensionister i disse indkomstintervaller har en formue under kr. De store formuer findes typisk blandt de pensionister, der også har høj indkomst. 5. Folkepensionisternes formue fordelt på kommuner Fordelt på kommuner, er det især i kommunerne i hovedstadsområdet, man finder de højeste gennemsnitlige formuer pr. folkepensionist. 10 Uden for Hovedstadsregionen er Nordfyn og Århus placeret som hhv. nr. 10 og 13, mens kommunerne i Midtjylland ligger placeret omkring gennemsnittet, jf. kort 1. Uanset om man ser på alle folkepensionisterne under ét eller opdeler på ejere og lejere, findes de største gennemsnitlige formuer i Gentofte og Rudersdal kommuner. Forskellen på den gennemsnitlige formue i Gentofte og Bornholm er over 2 millioner, jf. tabel 4. Hvis pensionisterne opdeles i ejere og lejer, er det i høj grad de samme kommuner, der har høj eller lav gennemsnitlig formue, som når man ser på pensionisterne under ét. Den store forskel i formue mellem ejere og lejer betyder dog også, at der er kommuner, hvor placeringen ændres, fordi de har relativt stor eller lille andel af ejere. Det gælder fx Frederiksberg, der ligger nr. 3 både for ejere og lejer, men kun nr. 9, når opgørelsen fortages for alle folkepensionister under ét. København går fra at have en formue under gennemsnittet til en 6.plads, når man kun ser på den del af pensionisterne, der bor i ejerbolig, jf. kort 2. Mens ejerne på Vestegnen i hovedstadsområdet har formuer lidt over gennemsnittet for ejere, ligger lejerne i de samme kommuner under gennemsnittet for lejere. Den laveste gennemsnitlige formue for lejere findes i Ishøj, jf. kort I kommunefordelingen indgår alle folkepensionister, der var fyldt 65 år 1. januar 2011 og som var i live ved udgangen af 2011, jf. note 2. Med hensyn til formuen for lejere, skal det bemærkes, at beboere i andelsboliger af Danmarks Statistik henføres til lejer, og at evt. gæld vedrørende andelsboligen fratrækkes formuen, mens værdien af andelen ikke indgår i formuen. (Den enkelte andel har ingen ejendomsværdi). Derfor kan formuen i kommuner med mange andelshavere være undervurderet. Kommuner markeret med grønt har formuer tæt på gennemsnittet lidt under gennemsnittet for lys grøn og lidt over for mørk grøn. Inddelingerne i de tre kort kan ikke umiddelbart sammenlignes, udover om en kommune ligger over eller under gennemsnittet, når man ser på kortet for hhv. alle folkepensionister, ejere og lejere. 5

6 Figurer og tabeller Figur 1. Gennemsnitlig skattepligtig indkomst for forskellige aldersgrupper Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Indkomst er opgjort som personlig indkomst+kapitalindkomst+aktieindkomst-ligningsmæssige fradrag. Figur 2. Andel af topskatteydere fordelt på aldersgrupper % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Andelen af topskatteydere er beregnet som antal, der har betalt topskat (TOPSKA>0), i forhold til det samlede antal i aldersgruppen. 6

7 Figur 3. Formue for lejere og ejere fordelt på aldersgrupper Lejer Ejer Gennemsnit Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Lejere og ejere er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælen. Gennemsnit omfatter også andre udlejningsforhold, der ikke er defineret som lejer eller ejer. Formue er opgjort som aktiver minus passiver (QAKTIVF_NY05-QPASSIVN). Figur 4. Finansiel formue (formue excl. værdi af fast ejendom) fordelt på aldersgrupper Lejer Ejer Gennemsnit Kilde: Som figur 3. Finansiel nettoformue er opgjort som alle aktiver minus fast ejendom (EJENDOMSVURDERING) minus passiver. 7

8 Figur 5. Disponibel indkomst for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på indkomstdeciler Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Disponibel indkomst er opgjort med udgangspunkt i DISPON_NY, idet den beregnede lejeværdi er korrigeret, jf. boks 1. Anm.: Ved opdelingen i deciler fordeles folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister) i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af deres indkomst. Indkomsten for par er ækvivaleret, jf. boks 1. Figur 6. Sammensætningen af brutto-indkomsten fordelt på indkomstdeciler for enlige og par, hvor begge er folkepensionister Øvrig indkomst Erhvervsindkomst Formueafkast Privat pension ATP Boligydelse mv. Folkepension Kilde: Som figur 5. Anm.: Den disponible indkomst er opgjort som beskrevet i boks 1, dvs. med en anden lejeværdi end i Danmarks Statistiks indkomstregister. Bruttoindkomsten er indkomst før skat, og Ikke-skattepligtige sociale ydelser er bruttoficeret. De enkelte indkomstkomponenter er ækvivaleret, jf. boks 1. Det betyder, at folkepensionens grundbeløb for et par, hvor hver ægtefælle kun modtager grundbeløbet, svarer til en ækvivaleret folkepension på knap kr. 8

9 Figur 7. Andel af folkepensionister i de enkelte deciler fordelt på alder % 14% 12% 10% % % % 80-2% 0% Figur 8. Andel enlige og par i de enkelte deciler husstande 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Enlig folkepensionist To folkepensionister Kilde: Som figur 5. For hver enkelt aldersgruppe summer andelene til 100%. Hvis andelen Kilde: Som figur 5. For hhv. enlige folkepensionister og for par, hvor begge er folkepensionister, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen for en aldersgruppe er over 10% i et givet decil, er aldersgruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Figur 9. Andel lejere og ejere i de enkelte deciler 2011 Figur 10. Andel af enlige mænd og kvinder i de enkelte deciler % 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Lejer Ejer 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Mand Kvinde Kilde: Som figur 5. For hhv. lejere og ejere, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Da næsten alle pensionister er fordelt på enten lejere eller ejere svarer summe af søjlerne for lejer og ejere i de enkelte deciler tilnærmelsesvis til 20 pct. point. Kilde: Som figur 5. Figuren medtager kun enlige folkepensionister. For hhv. mænd og kvinder summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Da figuren kun medtager enlige pensionister, svarer summen af søjlerne for mænd og kvinder i de enkelte deciler ikke nødvendigvis til 20 pct. point. 9

10 Tabel 1. Gennemsnitlig disponibel indkomst og sammensætning af bruttoindkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på aldersgrupper Gennemsnitlig disponibel indkomst i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele kr Gennemsnitlig folkepension, boligydelse og andre overførsler samt ATP Gennemsnitlig privat pension incl. tjenestemandspension andel af den samlede bruttoindkomst 56% 60% 64% 66% 67% 70% 61% 27% 27% 25% 23% 21% 18% 25% Gennemsnitlig erhvervsindkomst 10% 5% 3% 2% 1% 1% 5% Kapitalindkomst bortset fra lejeværdi 0% 1% 2% 4% 5% 6% 2% Lejeværdi 7% 7% 7% 6% 5% 4% 7% Øvrig indkomst 0% 0% 0% 0% 1% 1% 0% Kilde: Som figur 6. Tabel 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, opdelt på køn, samliv og boligform, fordelt på aldersgrupper i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele kr. Mænd Kvinder Enlige mænd kvinder Par mænd kvinder Lejer enlig par Ejer enlig par Kilde: Som figur 5. 10

11 Tabel 3. Formue opdelt på alder og lejer/ejer årige Alle 65+årige Folkepensionister Enlige og par, hvor begge er folkepensionister Gennemsnitlig formue afrundet til hele kr. Lejer Ejer Andre Alle udlejningsforhold Kilde: Som figur 3. Bemærk, at andelshavere indgår som lejere. Værdien af andelen indgår ikke i formueopgørelsen, mens evt. lån til finansiering af køb af andel reducerer formuen. Figur 11. Sammensætningen af formuen for folkepensionister, der er hhv. lejere og ejere Øvrige passiver Gæld til pengeinstitutter Gæld til realkreditinstitutter Øvrige aktiver Indestående i pengeinstitutter Lejer Ejer Aktier Obligationer Fast ejendom Kilde: Som figur 3. 11

12 Figur 12. Udviklingen i andele af par, boligejere og aktiver og passiver for folkepensionister % 60% Andel ikke-enlige Andel i ejer-bolig 40% 20% 0% Gæld i pct. af aktiver Finansielle aktiver i pct. af aktiver Fast ejendom i pct. af aktiver Kilde: som figur 3. Gæld, finansielle brutto-aktiver og fast ejendom er opgjort i procent af brutto-aktiver (QAKTIVF_NY05). Figur 13. Sammenhæng mellem disponibel indkomst og formue for folkepensionister F o r m u e Indkomstdecil Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Kun folkepensionister, der er enlige, og par, hvor begge er folkepensionister, indgår. Anm.: For hvert decil vises medianformue (aktiver passiver), 25% og 75% kvartil, samt 5% og 95% fraktil for formuen. Rød firkant markerer den gennemsnitlige formue i indkomstdecilet. 12

13 Tabel 4. Kommuner opdelt efter størst og mindst gennemsnitlig formue Kommuner med størst formue Gennemsnitlig formue i kr. Kommuner med mindst formue Gennemsnitlig formue i kr. Alle folkepensionister Gentofte Bornholm Rudersdal Halsnæs Hørsholm Glostrup Lyngby-Taarbæk Ishøj Dragør Langeland Folkepensionister - Ejer Gentofte Halsnæs Rudersdal Bornholm Frederiksberg Læsø Lyngby-Taarbæk Langeland Hørsholm Lolland Folkepensionister - Lejer Gentofte Ishøj Rudersdal Bornholm Frederiksberg Albertslund Fanø Greve Lyngby-Taarbæk Halsnæs Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Opgørelsen omfatter alle folkepensionister, der var fyldt januar 2011, og som var i live ved udgangen af Formuen er opgjort som aktiver minus passiver. Formuen for par er opgjort samlet og fordelt med halvdelen til hver. 13

14 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 14

15 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for ejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 15

16 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for lejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 16

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016 ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionisternes indkomst og formue 2015 Ældre Sagen November 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2017 Supplerende ydelser 2015 - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen August 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016 ÆLDRE I TAL 2018 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De ældres boligforhold 2018

De ældres boligforhold 2018 ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt Skatteudvalget 016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 1. oktober 017 J.nr. 017-649 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 14. september 017 (alm. del).

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

De ældres boligforhold 2017

De ældres boligforhold 2017 ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension 22. marts 2018 2018:06 Rettet 22. marts 2018 kl. 9:40 Fejl i tal i tabel 5 samt tal i teksten over tabellen. Rettelser er markeret med rødt. Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension Af Jarl

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER

Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Tabel 4. Udvikling i formuefordeling i Danmark , pct.

Tabel 4. Udvikling i formuefordeling i Danmark , pct. På baggrund af Danmarks Statistiks personregistre har CEPOS i dette notat analyseret danskernes formue. Hvor stor er den, og hvordan er den fordelt? Analysens hovedkonklusioner er, at danskerne i gennemsnit

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 373 af 14. marts Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 373 af 14. marts Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt J.nr. 2011-318-0365 Data: 18. april 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 373 af 14. marts

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere