Folkepensionisternes indkomst og formue

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkepensionisternes indkomst og formue"

Transkript

1 Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst, men pension, enten fra det offentlige eller fra en pensionsordning. Folkepension og andre sociale ydelser samt pensionsudbetalinger fra pensionsordninger udgjorde godt 85% af folkepensionisternes gennemsnitlige indkomst i Pensionister har lavere indkomst og højere formue end ikke-pensionister 2 Sammenlignet med den yngre del af befolkningen har de 65+årige relativt lave indkomster. Fx er den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for 65+årige kun kr. mod kr. for de årige, jf. figur 1. Andelen af topskatteydere i de enkelte aldersgrupper understreger, at pensionister typisk ikke hører til højindkomstgruppen. Andelen af topskatteydere er den samme blandt de årige 3, som blandt de årige, og for de der er over 70 år, er andelen af topskatteydere markant lavere end i resten af befolkningen, jf. figur 2. Ser man derimod på formuen, er den gennemsnitlig formue større for de 65+årige end for de, der er under 65 år. Der er dog tale om en løbende opbygning af formuen med alderen, så de der er i slutningen af 50 erne og begyndelsen af 60 erne med en gennemsnitlig formue på hhv. ca kr. og kr. nærmer sig de 65+åriges gennemsnitlige formue på ca kr. Formueudviklingen forløber forskelligt for lejere 4 og ejere. For lejerne er formueudviklingen mere beskeden end for ejerne, hvor formuen bliver ved med at stige med alderen. Da andelen af ejere er faldende med alderen, er det samlede resultat for pensionisterne under ét dog, at den gennemsnitlige formue er ret konstant, jf. figur 3. Forskellen mellem erhvervsaktive og pensionister træder endnu tydeligere frem, hvis man ser bort fra værdien af fast ejendom, jf. figur 4. Mens erhvervsaktive, der bor i ejerbolig i gennemsnit har nettogæld, når man ser bort fra værdien af fast ejendom, er det fra 70-årsalderen, at ejerne går fra i gennemsnit at have gæld til at have en finansiel nettoopsparing. Ud fra en gennemsnitsbetragtning ser det altså stadig ud til, at pensionisterne går mod at sidde i 1 Opgjort som andel af bruttoindkomsten for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, jf. afsnit om folkepensionisternes indkomst. (Opgørelse af indkomst se boks 1). 2 I afsnit 1 betegner pensionister alle, der var over 65 år pr. 1. januar 2011 og var i live ved udgangen af 2011 også personer, der ikke modtog folkepension, mens ikke-pensionister er alle årige. Ikke-pensionister eller erhvervsaktive dækker her også førtidspensionister og andre ikke-erhvervsaktive under 65 år. I afsnit 2 og 4 omfatter folkepensionister alene enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister. I afsnit 3 og 5 omfatter folkepensionister alle folkepensionister, der modtog folkepension i 2011 og var i live ved udgangen af 2011, dvs. også folkepensionister, der var samlevende med ikke-folkepensionister. 3 En del af de årige er fortsat erhvervsaktive og modtager ikke folkepension. 4 Lejer og ejer er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælsadressen, dvs. at en lejer kan eje fast ejendom, fx et sommerhus, og dermed have optaget lån med sikkerhed i fast ejendom. Hertil kommer, at andelshavere klassificeres som lejere, og evt. kan have optaget lån til finansiering af andelen.

2 Boks 1. Opgørelse af indkomst og formue Det er vanskeligt at give et enkelt billede af pensionisternes forbrugsmuligheder eller levestandard. For det første mangler der en række oplysninger i den tilgængelige statistik, fx findes der ikke tal for værdien af den enkeltes pensionsopsparing, og der er ikke tal for, hvor meget den enkelte pensionist skylder kommunen for lån til betaling af ejendomsskatter. For det andet er der en række oplysninger, der bygger på skøn, fx imputeret lejeværdi, hvor der er forskellige opfattelser af den korrekte beregning, og hvor den ejendomsværdi, der danner udgangspunkt også må siges at være behæftet med en vis usikkerhed, jf. Rigsrevisionens kritik af SKATS ejendomsvurdering. Fordelingen af indkomst mellem ægtefæller, den såkaldte ækvivalering af indkomst for par, er også udtryk for et skøn. For det tredje er der pensionister, der har høj indkomst og lav formue, mens andre har lav indkomst og høj formue. Der er ikke gjort noget forsøg på, at omregne indkomst og formue til et enkelt mål for velstand. Indkomst Langt de fleste indkomster indgår i den skattepligtige indkomst, og er dermed enkle at opgøre, men der er tilskud, der er skattefri, fx boligydelse. Der er også tilskud, der ikke registreres, og derfor ikke kan henføres til den enkelte pensionist, fx helbredstillæg, og der er lejeværdi af egen bolig, der må beregnes, hvis ejere og lejere, der fx får boligydelse, skal kunne sammenlignes. Lejeværdien er i lighed med Det Økonomiske Råd søgt beregnet ud fra den seneste ejendomsværdi og den gennemsnitlige obligationsrente. I Danmarks Statistiks indkomstregister er lejeværdi beregnet som 5,1% af boligværdien. Ved beregningen sker der bl.a. korrektion for sommerhuse og lejeindtægter. Boligværdien, der danner grundlag for Danmarks Statistiks lejeværdiberegning indgår ikke i indkomstregistret. Ved Ældre Sagens beregning af den disponible indkomst er Danmarks Statistiks beregnede lejeværdi, OVSKEJD07, korrigeret med forholdet mellem 5,1% og obligationsrenten på 2,6%. Ikke-skattepligtige sociale ydelser, fx boligydelse, der indgår i indkomstregistret, er bruttoficeret ved at dividere ydelsen med den gennemsnitlige kommuneskat tillagt bundskat og sundhedsbidrag. En række ydelser, der ikke findes oplysninger om, fx helbredstillæg og personlige tillæg, indgår ikke i indkomsten. Udbetaling af kapitalpension og andre ikke-indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger indgår ikke i indkomsten. Ækvivaleret indkomst: Indkomsten er ækvivaleret med OECD s modificerede skala, således at den første voksne tæller med vægten 1, den anden med vægten 0,5 og børn med vægten 0,3. En samlet indkomst på kr. for et par svarer således til en ækvivaleret indkomst på kr. for hver ægtefælle ( /1,5). Enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, er opdelt efter den ækvivalerede disponible indkomst, dvs. indkomsten efter skat, således at de 10% med lavest indkomst er 1. decil., de næste 10% 2. decil etc. Medianindkomsten er den indkomst, hvor halvdelen af pensionisterne har lavere indkomst og halvdelen højere indkomst. Formue Med hensyn til formue er det kun muligt at tage hensyn til den formue, der registreres af SKAT, fx fast ejendom, værdipapirer i depot, bankkonti og gæld, der er indberettet til skat, mens fx kontanter eller bil ikke indgår. Lån til betaling af ejendomsskat er ikke fratrukket formuen, da kommunerne ikke indberetter disse oplysninger til SKAT eller Danmarks Statistik. Værdi af andelsboliger indgår ikke i formuen, da der ikke foretages vurdering af de enkelte andele, mens evt. lån i fx bank til finansiering indgår i formuen. Andelsboliger henføres af Danmarks Statistik til lejeboliger. Formuen er fordelt for par med halvdelen af den samlede formue til hver. 2

3 en gældfri bolig, når de når pensionsalderen. I 2007 havde de årige i ejerbolig dog også positiv finansiel formue, mens formuen er vendt til minus for de årige, der bor i ejerbolig i 2011, når man ser bort fra værdien af den faste ejendom. Det gælder dog helt generelt, at den gennemsnitlige formue er faldet fra 2007 til 2011 i alle aldersgrupper, undtagen for de årige. 2. Folkepensionisternes indkomst Der er ret lille forskel på den disponible indkomst for den del af pensionisterne, der ligger i midten af indkomstfordelingen, fordi folkepensionen og andre sociale ydelser udgør en meget stor del af pensionisternes samlede indkomst. For halvdelen af folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister, jf. note 2) ligger den disponible indkomst mellem kr. under og kr. over medianindkomst på kr., 5 jf. figur 5. Folkepensionen, suppleret med andre sociale ydelser og ATP, tegner sig for 60% af folkepensionisternes bruttoindkomst, dvs. indkomsten før fradrag af skat. 6 Når man ser på sammensætningen af pensionisternes bruttoindkomst inklusiv skattefri tilskud og lejeværdi, er det først i 8.-indkomstdecil, at andre indkomster udgør en større andel af indkomsten end folkepensionen, andre sociale ydelser og ATP. Det er især de private pensioner (tjenestemandspension og andre arbejdsmarkedspensioner og individuelt tegnede pensionsordninger), der udgør en voksende andel af indkomsten i de øverste indkomstdeciler. Da de sociale ydelser for en stor del er indkomstafhængige, betyder højere supplerende indkomst samtidig faldende sociale ydelser, jf. figur 6. Indkomstfordelingen blandt pensionisterne afhænger bl.a. af alder, boligform og samliv. Det er tydeligt, at en relativt høj andel af de yngste pensionister ligger i de øverste indkomstdeciler, mens der omvendt er relativt flere af de ældre pensionister i de lave indkomstdeciler, jf. figur 7. De yngre pensionister har bl.a. haft mulighed for at bidrage til en arbejdsmarkedspension gennem et helt arbejdsliv, hvis de har arbejdet inden for et af de områder, hvor arbejdsmarkedspensionen blev indført i 60 erne eller 70 erne. Herudover har en del af de årige pensionister stadig lønindkomst eller overskud ved egen virksomhed. Samtidig er der en del pensioner, der ophører efter 10 eller evt. 20 års udbetaling. Det gælder fx indekskontrakter og ratepensioner. For de årige udgør private pensioner således 27% af bruttoindkomsten, mens de private pensioner kun udgør 20% for de 85+årige, samtidig med at den gennemsnitlige indkomst er lavere for de 85+årige end for de årige, jf. tabel 1. Da der er relativt flere par blandt de yngre pensionister, er det ikke overraskende, at der også er relativt flere par end enlige i de høje indkomstdeciler 7, jf. figur 8. Det er heller ikke overraskende, at der er flest, der bor i ejerbolig i de højeste indkomstdeciler, mens det kun er en lille del af lejerne, der ligger i de højeste deciler. Lejerne er koncentreret i midten af indkomstfor- 5 Ækvivaleret disponibel medianindkomst. 6 Se boks 1 for opgørelsen af indkomst. 7 Fordelingen kan også være påvirket af den formel, der anvendes ved ækvivalering af indkomsten for par. (Folkepensionen inklusiv fuld ældrecheck var i 2011 på kr. for en enlig og kr. for en gift folkepensionist, dvs. den ækvivalerede folkepension for en gift var ( *2)/1,5= , dvs. stort set svarende til en enlig). 3

4 delingen, med 63% i decil 3-7 mod kun 39% af ejerne. Derimod er ejerne og lejerne ligeligt repræsenteret i de to laveste indkomstdeciler 20% af lejerne og 20% af ejerne ligger i decil 1 og 2, jf. figur 9. Udover at enlige er overrepræsenteret i det laveste indkomstdecil og i midten af indkomstfordelingen, mens der er relativt færre enlige i de højeste deciler, er der relativt flere enlige mænd end kvinder i de laveste og i de højeste indkomstdeciler, mens kvinderne dominerer i midten af indkomstfordelingen, jf. figur 10. Indkomsten falder med alderen, også når der opdeles på køn, samliv og bolig, men den største del af faldet sker i alderen år, hvorefter der ikke er større fald i den gennemsnitlige indkomst, jf. tabel Folkepensionisternes formue For folkepensionisterne 8 udgjorde den gennemsnitlige formue inklusiv værdien af fast ejendom kr. i Der er betydelig forskel på den gennemsnitlige formue mellem lejere og ejere. Den gennemsnitlig formue for lejere er kr. mod kr. for de, der bor i ejerbolig. 9 Til sammenligning er forskellen på den gennemsnitlige formue for de årige lejere og ejere kun knap kr., jf. tabel 3. Lejerne har langt mindre fast ejendom, og langt mindre gæld end ejerne. Den gennemsnitlige finansielle formue er større for lejere end for ejere. Lejerne har i gennemsnit netto-aktiver, bortset fra fast ejendom på kr., mens ejernes finansielle formue kun er på kr., når gælden trækkes fra, jf. figur 11. Udviklingen går i retning af, at andelen af pensionist par falder med alderen, og det samme gør andelen, der bor i ejerbolig. Det afspejler sig i formuesammensætningen. Gælden falder, og andelen, der er placeret i fast ejendom, falder, mens værdien af de finansielle aktiver vokser, således at faste ejendom og finansielle aktiver i gennemsnit udgør samme andel af formuen for de 85+årige, jf. figur Indkomst og formue for folkepensionister Som det fremgår af ovenstående afsnit, er der en ret tydelig sammenhæng mellem boligformen og formuen. Derimod er der ikke nogen helt entydig sammenhæng mellem indkomst og formue, når man ser på den disponible indkomst. (Her kun for de folkepensionister, der er enlige eller bor sammen med en anden folkepensionist). For den halvdel af folkepensionisterne, der har den laveste disponible indkomst, er den gennemsnitlige formue relativt ens, mens den gennemsnitlige formue er stigende fra decil 7 og opefter, jf. figur I dette afsnit indgår alle folkepensionister, note 2. Der er stort set ikke forskel på formue for folkepensionister, der er gift med en ikke-pensionist, og de andre folkepensionister, mens der klar forskel på indkomsten for pensionister, der er gift med en ikke-pensionist, og andre pensionister, fordi den ikke-pensionerede ægtefælles indkomst også indgår i opgørelsen af den pensionerede ægtefælles indkomst. 9 Da beboere i andelsboliger betragtes som lejere, men samtidig kan have optaget lån til køb af andelen uden af værdien af andelen indgår i formuen, kan forskellen mellem ejere og lejere være overvurderet. 4

5 De relativt store formuer i 1. og 2. decil kan til dels skyldes, at der er personer, der midlertidigt har en lav indkomst, mens formuen varierer mindre. Det kan imidlertid også skyldes, at der er relativt mange pensionister i ejerbolig i de to laveste indkomstdeciler, mens andelen af ejere er lav i decil jf. figur 9. Selv om der findes en del pensionister, der har lav disponibel indkomst, men relativt høj formue, må det også konstateres, at 25% af pensionisterne i de første 6 indkomstdeciler ikke har formue, og de fleste pensionister i disse indkomstintervaller har en formue under kr. De store formuer findes typisk blandt de pensionister, der også har høj indkomst. 5. Folkepensionisternes formue fordelt på kommuner Fordelt på kommuner, er det især i kommunerne i hovedstadsområdet, man finder de højeste gennemsnitlige formuer pr. folkepensionist. 10 Uden for Hovedstadsregionen er Nordfyn og Århus placeret som hhv. nr. 10 og 13, mens kommunerne i Midtjylland ligger placeret omkring gennemsnittet, jf. kort 1. Uanset om man ser på alle folkepensionisterne under ét eller opdeler på ejere og lejere, findes de største gennemsnitlige formuer i Gentofte og Rudersdal kommuner. Forskellen på den gennemsnitlige formue i Gentofte og Bornholm er over 2 millioner, jf. tabel 4. Hvis pensionisterne opdeles i ejere og lejer, er det i høj grad de samme kommuner, der har høj eller lav gennemsnitlig formue, som når man ser på pensionisterne under ét. Den store forskel i formue mellem ejere og lejer betyder dog også, at der er kommuner, hvor placeringen ændres, fordi de har relativt stor eller lille andel af ejere. Det gælder fx Frederiksberg, der ligger nr. 3 både for ejere og lejer, men kun nr. 9, når opgørelsen fortages for alle folkepensionister under ét. København går fra at have en formue under gennemsnittet til en 6.plads, når man kun ser på den del af pensionisterne, der bor i ejerbolig, jf. kort 2. Mens ejerne på Vestegnen i hovedstadsområdet har formuer lidt over gennemsnittet for ejere, ligger lejerne i de samme kommuner under gennemsnittet for lejere. Den laveste gennemsnitlige formue for lejere findes i Ishøj, jf. kort I kommunefordelingen indgår alle folkepensionister, der var fyldt 65 år 1. januar 2011 og som var i live ved udgangen af 2011, jf. note 2. Med hensyn til formuen for lejere, skal det bemærkes, at beboere i andelsboliger af Danmarks Statistik henføres til lejer, og at evt. gæld vedrørende andelsboligen fratrækkes formuen, mens værdien af andelen ikke indgår i formuen. (Den enkelte andel har ingen ejendomsværdi). Derfor kan formuen i kommuner med mange andelshavere være undervurderet. Kommuner markeret med grønt har formuer tæt på gennemsnittet lidt under gennemsnittet for lys grøn og lidt over for mørk grøn. Inddelingerne i de tre kort kan ikke umiddelbart sammenlignes, udover om en kommune ligger over eller under gennemsnittet, når man ser på kortet for hhv. alle folkepensionister, ejere og lejere. 5

6 Figurer og tabeller Figur 1. Gennemsnitlig skattepligtig indkomst for forskellige aldersgrupper Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Indkomst er opgjort som personlig indkomst+kapitalindkomst+aktieindkomst-ligningsmæssige fradrag. Figur 2. Andel af topskatteydere fordelt på aldersgrupper % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Andelen af topskatteydere er beregnet som antal, der har betalt topskat (TOPSKA>0), i forhold til det samlede antal i aldersgruppen. 6

7 Figur 3. Formue for lejere og ejere fordelt på aldersgrupper Lejer Ejer Gennemsnit Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Lejere og ejere er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælen. Gennemsnit omfatter også andre udlejningsforhold, der ikke er defineret som lejer eller ejer. Formue er opgjort som aktiver minus passiver (QAKTIVF_NY05-QPASSIVN). Figur 4. Finansiel formue (formue excl. værdi af fast ejendom) fordelt på aldersgrupper Lejer Ejer Gennemsnit Kilde: Som figur 3. Finansiel nettoformue er opgjort som alle aktiver minus fast ejendom (EJENDOMSVURDERING) minus passiver. 7

8 Figur 5. Disponibel indkomst for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på indkomstdeciler Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Disponibel indkomst er opgjort med udgangspunkt i DISPON_NY, idet den beregnede lejeværdi er korrigeret, jf. boks 1. Anm.: Ved opdelingen i deciler fordeles folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister) i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af deres indkomst. Indkomsten for par er ækvivaleret, jf. boks 1. Figur 6. Sammensætningen af brutto-indkomsten fordelt på indkomstdeciler for enlige og par, hvor begge er folkepensionister Øvrig indkomst Erhvervsindkomst Formueafkast Privat pension ATP Boligydelse mv. Folkepension Kilde: Som figur 5. Anm.: Den disponible indkomst er opgjort som beskrevet i boks 1, dvs. med en anden lejeværdi end i Danmarks Statistiks indkomstregister. Bruttoindkomsten er indkomst før skat, og Ikke-skattepligtige sociale ydelser er bruttoficeret. De enkelte indkomstkomponenter er ækvivaleret, jf. boks 1. Det betyder, at folkepensionens grundbeløb for et par, hvor hver ægtefælle kun modtager grundbeløbet, svarer til en ækvivaleret folkepension på knap kr. 8

9 Figur 7. Andel af folkepensionister i de enkelte deciler fordelt på alder % 14% 12% 10% % % % 80-2% 0% Figur 8. Andel enlige og par i de enkelte deciler husstande 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Enlig folkepensionist To folkepensionister Kilde: Som figur 5. For hver enkelt aldersgruppe summer andelene til 100%. Hvis andelen Kilde: Som figur 5. For hhv. enlige folkepensionister og for par, hvor begge er folkepensionister, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen for en aldersgruppe er over 10% i et givet decil, er aldersgruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Figur 9. Andel lejere og ejere i de enkelte deciler 2011 Figur 10. Andel af enlige mænd og kvinder i de enkelte deciler % 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Lejer Ejer 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Mand Kvinde Kilde: Som figur 5. For hhv. lejere og ejere, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Da næsten alle pensionister er fordelt på enten lejere eller ejere svarer summe af søjlerne for lejer og ejere i de enkelte deciler tilnærmelsesvis til 20 pct. point. Kilde: Som figur 5. Figuren medtager kun enlige folkepensionister. For hhv. mænd og kvinder summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Da figuren kun medtager enlige pensionister, svarer summen af søjlerne for mænd og kvinder i de enkelte deciler ikke nødvendigvis til 20 pct. point. 9

10 Tabel 1. Gennemsnitlig disponibel indkomst og sammensætning af bruttoindkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på aldersgrupper Gennemsnitlig disponibel indkomst i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele kr Gennemsnitlig folkepension, boligydelse og andre overførsler samt ATP Gennemsnitlig privat pension incl. tjenestemandspension andel af den samlede bruttoindkomst 56% 60% 64% 66% 67% 70% 61% 27% 27% 25% 23% 21% 18% 25% Gennemsnitlig erhvervsindkomst 10% 5% 3% 2% 1% 1% 5% Kapitalindkomst bortset fra lejeværdi 0% 1% 2% 4% 5% 6% 2% Lejeværdi 7% 7% 7% 6% 5% 4% 7% Øvrig indkomst 0% 0% 0% 0% 1% 1% 0% Kilde: Som figur 6. Tabel 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, opdelt på køn, samliv og boligform, fordelt på aldersgrupper i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele kr. Mænd Kvinder Enlige mænd kvinder Par mænd kvinder Lejer enlig par Ejer enlig par Kilde: Som figur 5. 10

11 Tabel 3. Formue opdelt på alder og lejer/ejer årige Alle 65+årige Folkepensionister Enlige og par, hvor begge er folkepensionister Gennemsnitlig formue afrundet til hele kr. Lejer Ejer Andre Alle udlejningsforhold Kilde: Som figur 3. Bemærk, at andelshavere indgår som lejere. Værdien af andelen indgår ikke i formueopgørelsen, mens evt. lån til finansiering af køb af andel reducerer formuen. Figur 11. Sammensætningen af formuen for folkepensionister, der er hhv. lejere og ejere Øvrige passiver Gæld til pengeinstitutter Gæld til realkreditinstitutter Øvrige aktiver Indestående i pengeinstitutter Lejer Ejer Aktier Obligationer Fast ejendom Kilde: Som figur 3. 11

12 Figur 12. Udviklingen i andele af par, boligejere og aktiver og passiver for folkepensionister % 60% Andel ikke-enlige Andel i ejer-bolig 40% 20% 0% Gæld i pct. af aktiver Finansielle aktiver i pct. af aktiver Fast ejendom i pct. af aktiver Kilde: som figur 3. Gæld, finansielle brutto-aktiver og fast ejendom er opgjort i procent af brutto-aktiver (QAKTIVF_NY05). Figur 13. Sammenhæng mellem disponibel indkomst og formue for folkepensionister F o r m u e Indkomstdecil Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Kun folkepensionister, der er enlige, og par, hvor begge er folkepensionister, indgår. Anm.: For hvert decil vises medianformue (aktiver passiver), 25% og 75% kvartil, samt 5% og 95% fraktil for formuen. Rød firkant markerer den gennemsnitlige formue i indkomstdecilet. 12

13 Tabel 4. Kommuner opdelt efter størst og mindst gennemsnitlig formue Kommuner med størst formue Gennemsnitlig formue i kr. Kommuner med mindst formue Gennemsnitlig formue i kr. Alle folkepensionister Gentofte Bornholm Rudersdal Halsnæs Hørsholm Glostrup Lyngby-Taarbæk Ishøj Dragør Langeland Folkepensionister - Ejer Gentofte Halsnæs Rudersdal Bornholm Frederiksberg Læsø Lyngby-Taarbæk Langeland Hørsholm Lolland Folkepensionister - Lejer Gentofte Ishøj Rudersdal Bornholm Frederiksberg Albertslund Fanø Greve Lyngby-Taarbæk Halsnæs Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Opgørelsen omfatter alle folkepensionister, der var fyldt januar 2011, og som var i live ved udgangen af Formuen er opgjort som aktiver minus passiver. Formuen for par er opgjort samlet og fordelt med halvdelen til hver. 13

14 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 14

15 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for ejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 15

16 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for lejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 16

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Ansøgning om gældssanering

Ansøgning om gældssanering Til skifterettens brug Sådan gør du (Link til vejledning): Ansøgning om gældssanering Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, der hvor du bor i hovedstadsområdet til Sø- og Handelsretten.

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

Imputeret forbrug over livscyklussen

Imputeret forbrug over livscyklussen Imputeret forbrug over livscylussen Stephanie Koefoed Rebbe Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Arbejdspapir 2014:1 Marts 2014 Abstract Arbejdspapiret beregner individers private forbrug

Læs mere

Ansøgning om gældssanering

Ansøgning om gældssanering Til skifterettens brug Ansøgning om gældssanering Sådan gør du (link til vejledning) Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, der hvor du bor i hovedstadsområdet til Sø- og Handelsretten. Sammen

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat Til legatets brug Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat For at komme i betragtning til legatet skal De have bopæl i Rønne og have haft sådan bopæl i 5 år. Rønne er det område, der inden

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Guide: Sådan søger du folkepension

Guide: Sådan søger du folkepension Guide: Sådan søger du folkepension Velkommen til Pensionsguiden Hvis du ikke er logget på borger.dk med NemID, skal du logge på her. Klik på Log på. Er du logget på, kan du klikke her og hoppe frem til

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Indkomster 2006. Særskilt afsnit om pensionsindbetaling

Indkomster 2006. Særskilt afsnit om pensionsindbetaling Indkomster 2006 Særskilt afsnit om pensionsindbetaling Indkomster 2006 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 135,00 kr. inkl. 25 pct. moms

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere