2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. RYGNING. Hvor mange ryger?"

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere end en person, der aldrig har røget (1), og i perioden fra 5 til 9 var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning (2). Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme såsom lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (3). I dette kapitel beskrives udviklingen i befolkningens rygevaner fra 6 til 13. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse udviklingen i befolkningens rygevaner: Ryger du? Til dette spørgsmål er svarmulighederne 1) Ja, hver dag, 2) Ja mindst én gang om ugen, 3) Ja, sjældnere end hver uge, 4) Nej, jeg er holdt op og 5) Nej, jeg har aldrig røget Hvor meget ryger du i gennemsnit per dag? Bliver der røget indendørs i dit hjem? Udviklingen i perioden fra 6 til 13 beskrives generelt. Derudover sammenlignes udviklingen i andelen af rygere i forhold til køn, alder og uddannelse, kommuner samt for 15 kroniske sygdomme, der indgår både i 6-, - og 13-undersøgelsen. Udviklingen i rygning indendørs i hjem med børn under 16 år sammenlignes på kommuneniveau. Afslutningsvis beskrives udviklingen fra 6 til 13 i dagligrygernes motivation for at stoppe med at ryge, andelen der ønsker støtte og hjælp til rygeophør samt udviklingen i dagligrygere, der har modtaget råd fra lægen om rygestop. Hvor mange ryger? Af figur 2.1.S fremgår udviklingen i rygevaner i perioden fra 6 til 13. Andelen af storrygere er fra 6 til 13 faldet fra 17 % til %. Samtidig er andelen, der ryger mindre end 15 cigaretter om dagen, og lejlighedsrygere også faldet en smule, mens andelen af eksrygere og aldrigrygere er steget. I perioden fra til 13 har der ligeledes været et fald i andelen af storrygere fra 13 % til %. Samtidig er andelen af eksrygere steget. 12

2 KAPITEL 2 RYGNING FIGUR 2.1.S Rygevaner. Udviklingen Signifikant større / mindre end i 6 Signifikant større / mindre end i Storryger (15+ cigaretter Moderat ryger (<15 cigaretter Lejlighedsryger Eksryger Aldrig ryger REGION MIDTJYLLAND 13

3 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.2.S Dagligrygere - køn, alder og uddannelse. Udviklingen 6-13 og -13 År Udviklingen 6-13 Udviklingen Alle Køn Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Signifikant større/mindre 14

4 KAPITEL 2 RYGNING Rygning - køn, alder og uddannelse Der er sket et stort fald i andelen af dagligrygere i perioden 6 til 13, jævnfør figur 2.2.S. I 6 var der 27 %, der røg dagligt. I var andelen af dagligrygere 22 %, og i 13 er andelen nede på 18 %. Både i perioden fra 6 til 13 og fra til 13 ses faldet i andelen af dagligrygere både for mænd og kvinder, blandt alle aldersgrupper og på tværs af uddannelsesniveau. Fra 6 til 13 ses der et større fald i andelen, der ryger dagligt, blandt mænd end blandt kvinder. I forhold til alder er det specielt i aldersgrupperne år og år, at andelen af dagligrygere er faldet mest. I forhold til uddannelse er det især blandt personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau, at der har været et fald i andelen af dagligrygere fra 6 til 13. REGION MIDTJYLLAND 15

5 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.3.S Dagligrygere - kommuner. Udviklingen 6-13 og -13 Udviklingen 6-13 Udviklingen -13 År Herning Ikast-Brande Favrskov Horsens Hedensted Holstebro Samsø Viborg Skanderborg Aarhus Lemvig Ringkøbing-Skjern Silkeborg Randers Skive Struer Syddjurs Norddjurs Odder Region Midtjylland Signifikant større/mindre 16

6 KAPITEL 2 RYGNING Rygning - kommuner Figur 2.3.S viser udviklingen fra 6 til 13 i andelen af dagligrygere i forhold til de forskellige kommuner. I perioden fra 6 til 13 har der været et signifikant fald i andelen af dagligrygere i alle kommuner. Faldet svinger fra 4 % i Ringkøbing-Skjern til 13 % i Silkeborg. I perioden fra til 13 har der været et signifikant fald i andelen af dagligrygere i følgende kommuner: Viborg, Skanderborg, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Randers, Skive, Struer, Syddjurs, Norddjurs og Odder. Faldet svinger fra 3 % i Viborg, Skanderborg og Aarhus til 7 % i Odder. REGION MIDTJYLLAND 17

7 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.4.S Dagligrygere - kroniske sygdomme. Udviklingen 6-13 og -13 Udviklingen 6-13 Udviklingen -13 År Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Grå stær Forhøjet blodtryk Allergi Migræne, hyppig hovedpine Slidgigt, leddegigt Astma Hjertekrampe Diskusprolaps, andre rygsygdomme Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Knogleskørhed Tinnitus Blodprop i hjertet Signifikant større/mindre 18

8 KAPITEL 2 RYGNING Rygning - kroniske sygdomme I perioden fra 6 til 13 har der været et fald i andelen af dagligrygere blandt stort set alle sygdomsgrupper, jævnfør figur 2.4.S. Dette gør sig gældende for følgende sygdomme: Allergi Forhøjet blodtryk Migræne eller hyppig hovedpine Astma Grå stær Kræft Knogleskørhed Diskusprolaps og andre rygsygdomme Slidgigt, leddegigt Tinnitus Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Det største fald i forekomsten af dagligrygere ses blandt personer med bronkitis/for store lunger/rygerlunger. Blandt personer med disse sygdomme var der i 6 i alt 56 %, som røg dagligt. I 13 er denne andel nede på %. I perioden fra til 13 har der været et fald i andelen af dagligrygere inden for følgende ni sygdomsgrupper: Forhøjet blodtryk Allergi Migræne eller hyppig hovedpine Slidgigt, leddegigt Astma Diskusprolaps og andre rygsygdomme Kræft Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Knogleskørhed Tinnitus Blodprop i hjertet REGION MIDTJYLLAND 19

9 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.5.S Rygning i hjem med børn - kommuner. Udviklingen 6-13 og -13 Udviklingen 6-13 Udviklingen -13 År Odder Aarhus Holstebro Horsens Herning Favrskov Hedensted Silkeborg Skanderborg Struer Ringkøbing-Skjern Syddjurs Viborg Ikast-Brande Skive Lemvig Samsø Norddjurs Randers Region Midtjylland Signifikant større/mindre

10 KAPITEL 2 RYGNING Rygning i hjem med børn kommuner Der er sket en markant udvikling fra 6 til 13 i andelen af hjem med børn, hvor der dagligt ryges indendørs. I 6 var andelen 19 %. I var den faldet til 9 %, og i 13 er andelen af hjem med børn, hvor der dagligt ryges indendørs, nede på 5 %, jævnfør figur 2.5.S. Fra 6 til 13 har der været et signifikant fald i alle kommuner, og fra til 13 har der været et fald i andelen af hjem med børn, hvor der dagligt ryges indendørs, i følgende kommuner: Aarhus, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg, Ikast-Brande, Skive, Lemvig, Samsø, Norddjurs og Randers. Nogle kommuner har haft et større fald end andre. De største fald i perioden fra 6 til 13 ses i Norddjurs, Randers og på Samsø. I Norddjurs blev der dagligt røget indendørs i hvert tredje hjem med børn i 6, mens andelen er nede på 7 % i 13. Tilsvarende tal for Randers og Samsø er henholdsvis 26 % til 2 % og % til 6 %. REGION MIDTJYLLAND 21

11 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.6.S, 2.7.S OG 2.8.S Vil gerne stoppe med at ryge. Udviklingen -13 Figur 2.6.S Vil gerne holde op med at ryge. Udviklingen -13 Figur 2.7.S Vil gerne holde op med at ryge i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen Nej Ja, men har ikke planlagt hvornår Ja, inden for 6 måneder Ja, inden for 1 måned Storryger (15+ cigaretter Moderatryger (<15 cigaretter Lejlighedsryger Figur 2.8.S Vil gerne holde op med at ryge inden for de næste 6 måneder i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen Storryger (15+ cigaretter Moderatryger (<15 cigaretter Lejlighedsryger Motivation og rådgivning I dette afsnit beskrives udviklingen i borgernes motivation for at stoppe med at ryge, samt udviklingen i andelen, der er blevet rådet af egen læge til rygestop i perioden fra til 13. Det har ikke været muligt at beskrive udviklingen i befolkningens motivation for rygestop fra 6 til 13, idet spørgsmålet fra 6 ikke er sammenligneligt med spørgsmålene fra og 13. Hvor mange vil gerne stoppe med at ryge? Figur 2.6.S-2.8.S viser udviklingen fra til 13 i andelen, der ønsker at holde op med at ryge. Fordi svarmulighederne til spørgsmålet i 6 adskiller sig fra og 13, vises udviklingen i andelen, der er motiverede til at stoppe med at ryge, kun for perioden til 13. Figur 2.6.S-2.8.S viser, at der fra til 13 ikke har været nogen signifikant udvikling i andelen af rygere, der ønsker at holde op med at ryge. Selv om der har været et ret markant fald i andelen af rygere, er rygerne i 13 altså lige så motiverede for at holde op med at ryge, som det var tilfældet i. 22

12 KAPITEL 2 RYGNING FIGUR 2.9.S OG 2..S Vil gerne have støtte og hjælp til rygestop. Udviklingen -13 Figur 2.9.S Ønsker støtte og hjælp til rygestop blandt dagligrygere. Udviklingen Signifikant større / mindre end i 6 Signifikant større / mindre end i Ja Nej Figur 2..S Ønsker støtte og hjælp til rygestop i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen Signifikant mindr e end i 6 Signifikant mindr e end i Storryger (15+ cigaretter Moderatryger (<15 cigaretter Lejlighedsryger Hvor mange vil gerne have støtte og hjælp til rygestop? I 13 ville 42 % af dagligrygerne, der ønskede at stoppe med at ryge, gerne have støtte og hjælp til dette, jævnfør figur 2.9.S. Andelen er faldet fra 61 % i 6 og % i. Figur 2..S viser, at andelen af storrygerne, der ønsker støtte og hjælp til rygestop, er faldet fra 66 % til 48 % i perioden fra 6 til 13. Ligeledes har der i samme periode været et fald fra 51 % til 34 % blandt personer, der dagligt ryger mindre end 15 cigaretter. I 6 fik lejlighedsrygerne ikke stillet spørgsmålet om, hvorvidt de ønsker støtte og hjælp til rygestop, hvorfor lejlighedsrygerne i 6 ikke indgår i opgørelsen. Fra til 13 har der været et fald i andelen, der ønsker støtte og hjælp til rygestop, blandt storrygerne og blandt personer, der dagligt ryger mindre end 15 cigaretter og blandt lejlighedsrygerne. REGION MIDTJYLLAND 23

13 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.11.S OG 2.12.S Råd fra lægen om rygestop. Udviklingen -13 Figur 2.11.S Råd fra læge om rygestop. Udviklingen 6-13 Figur 2.12.S Råd fra læge om rygestop i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen Ja Nej Husker ikke 6 13 Signifikant større / mindre end i 6 Signifikant mindre end i Storryger (15+ cigaretter Moderatryger (<15 cigaretter Lejlighedsryger 6 13 Signifikant større end i 6 Signifikant større end i Rådgivning fra egen læge om rygestop Der har i perioden fra 6 til 13 og i perioden fra til 13 været et lille fald i andelen af befolkningen, der af egen læge i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet til at stoppe med at ryge, jævnfør figur 2.11.S. Dette skal ses i forhold til, at andelen af dagligrygere er faldet fra 27 % til 18 % i samme periode, jævnfør figur 2.1.S. Det skal i denne forbindelse nævnes, at i 6 blev svarpersonerne spurgt om, hvorvidt de havde fået råd om rygestop inden for de seneste tre år, og i og 13 om de havde fået råd om dette inden for de seneste 12 måneder. Spørgsmålene er således ikke helt identiske. Figur 2.12.S viser, at der i perioden fra 6 til 13 har været en stigning fra 36 % til 46 % blandt storrygerne, der af egen læge i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet til at stoppe med at ryge. Ligeledes har der i samme periode været en stigning fra 28 % til 36 % blandt personer, der ryger mindre end 15 cigaretter om dagen, som er blevet rådet til at stoppe med at ryge. I perioden fra til 13 har der været en stigning fra 41 % til 46 % blandt storrygerne, der af egen læge i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet til at stoppe med at ryge. 24

14 KAPITEL 2 RYGNING Sammenfatning Andelen af dagligrygere er i perioden fra 6 til 13 faldet fra 27 % til 18 %. Faldet i andelen af dagligrygere ses både for mænd og kvinder, blandt alle aldersgrupper og på tværs af uddannelsesniveau. Andelen af storrygere er i samme periode faldet fra 17 % til %. Fra 6 til 13 ses der et større fald i andelen af dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder, og i forhold til alder kan man se, at det specielt er i adersgrupperne år og år, at andelen af dagligrygere er faldet mest. I forhold til uddannelse er det specielt personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau, der har en lavere forekomst af dagligrygere i 13 i forhold til 6. Referencer 1. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark. Scand.J.Public Health 8;36 Suppl 1: Juel K. Koch MB. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. Betydningen af rygning og alkohol. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 6. I perioden fra 6 til 13 har der været et fald i andelen af dagligrygere blandt stort set alle sygdomsgrupper. Det største fald ses blandt personer med kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger. Blandt personer med disse sygdomme var der i 6 i alt 56 %, som røg dagligt. I 13 er denne andel nede på %. Med hensyn til rygning i hjem med børn er der sket en betydelig ændring i perioden fra 6 til 13, idet andelen er faldet fra 19 % til 5 %. Nogle kommuner har haft et større fald end andre. De største fald i perioden fra 6 til 13 ses i Norddjurs, Randers og Samsø. I Norddjurs blev der dagligt røget indendørs i hvert tredje hjem med børn i 6, mens andelen var nede på 7 % i 13. Tilsvarende tal for Randers og Samsø er henholdsvis 26 % til 2 % og % til 6 %. Selv om der har været et ret markant fald i andelen af rygere, er rygerne i 13 lige så motiverede for at holde op med at ryge, som det var tilfældet i. Det ses også, at flere storrygere og personer, der ryger mindre end 15 cigaretter om dagen, i 13 af egen læge er blevet rådet til at stoppe med at ryge, end det var tilfældet i 6. REGION MIDTJYLLAND 25

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser, SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59 Helårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Koncernøkonomi, maj 2015 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling fra 2013-2014, i procent...3

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet

Forbrugsvariationsprojektet KD-net 22.01.2016 Forbrugsvariationsprojektet Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Udvalget for Sundhed og Socialservice

Udvalget for Sundhed og Socialservice REFERAT Udvalget for Sundhed og Socialservice Møde nr.: 4. Mødedato: Mødevarighed: 15.30-18.45 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 SS Generel orientering om Sund By

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling

Læs mere

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland AMK-Midt-Nord September 2016 Status på unge Midtjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun. 16.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR udarbejdet i september 2010 SAMMENFATNING STATUS FOR SYGEFRAVÆR Juni 2010 1. Hvad er omfanget af det langvarige sygefravær i Midtjylland? Antallet

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Ny vækst uden nye jobs

Ny vækst uden nye jobs 19. marts 2010 Ny vækst uden nye jobs Erhvervskonjunkturer. Krisen har ikke sluppet sit tag i Midtjyllands virksomheder, men der er større optimisme at spore, idet flere virksomheder end tidligere udtrykker

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

2013 jan-apr. Jobrotation Udvikling og resultater januar -april 2013

2013 jan-apr. Jobrotation Udvikling og resultater januar -april 2013 2013 jan-apr. Jobrotation Udvikling og resultater januar -april 2013 Udgivet juni 2013 Jobrotation i Midtjylland januar-april 2013 Status I løbet af de første fire måneder i 2013 har i alt 1.558 ledige

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

NØGLETAL - FAVRSKOV KOMMUNE

NØGLETAL - FAVRSKOV KOMMUNE NØGLETAL - FAVRSKOV KOMMUNE Areal (km2) 540 Befolkning 46.894 Kommunens andel af regionens befolkning 3,7 Befolkningstæthed 86 Andel af 0 15 årige 23,6 Andel af 15 24 årige 8,9 Andel af 25 64 årige 8,9

Læs mere

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis. Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Resultat af lægedækningshøring 2014

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland 2. juni 2009 Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland. Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland er blandt andet tilbud fra

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere