Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg"

Transkript

1 Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

2 YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat svagt incitament til at tage et lavtlønsjob CEPOS har beregnet gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere. Det er sket ud fra Økonomiministeriets familietypemodel. I beregningerne er der taget højde for Finanslovens (for 2015) forhøjelse af fradraget på faglige kontingenter fra til kr. (det har en skatteværdi på op til ca kr. om året). Desuden er der taget højde for, at jobfradraget øges i 2015 som følge af indfasningen af skattereformen fra 2012 (effekt på op til 500 kr. om året). Beregningerne viser, at enlige +30 årige kontanthjælpsmodtagere med børn ofte har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob (117 kr. i timen). Det fremgår, at enlige kontanthjælpsmodtagere med 1 og 2 børn har en har en gevinst ved et lavtlønsjob på 849 kr. hhv kr. om måneden (det svarer til gevinst på ca. 6 kr. i timen). Beregningerne viser også, at incitamentet til at tage et lavtlønsjob er betydeligt større for enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn. Her udgør gevinsten ca kr. om måneden. Det skyldes, at kontanthjælpen er væsentlig lavere for ikke-forsørgere. For kontanthjælpsægtepar med 1 og 2 børn er gevinsten ved et lavtlønsjob på ca kr. (det svarer til en gevinst på 4-8 kr. i timen). Hvis forskelsbeløbet for et kontanthjælpsægtepar skal op på kr. om måneden (svarende til 100 kr. pr. arbejdsdag eller 12 kr. i timen) skal den ene finde et job til kr. om måneden uanset om de har 0,1 eller 2 børn. For langt de fleste kontanthjælpsmodtagere er det en urealistisk høj månedsløn. CEPOS belyser gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. 1 Beregningerne er udført ud fra Økonomiministeriets familietypemodel. Beregningerne vedrører 2015 og har derfor indarbejdet relevante lovændringer på finansloven for 2015 samt indfasningselementer fra skattereformen. Der er reelt tale om to ændringer: 1. Finansloven 2015 medfører en forhøjelse af fradraget på faglige kontingenter fra til kr. 2. Som led i indfasningen af skattereformen 2012 er følgende sket for 2015: Det generelle jobfradrag forhøjes som følge af skattereformen med 0,4 pct. point fra 7,65 pct. til 8,05 pct. samtidig med, at loftet hæves fra kr. til kr. Forhøjelsen af loftet over fagforeningsfradraget har øget forskelsbeløbet med op til ca kr. om året (30 pct. af forhøjelsen af loftet fra kr. til kr.). Forhøjelsen af jobfradraget i 2015 øger forskelsbeløbet med op til ca. 500 kr. om året. SIDE 1

3 Dvs. i alt op til kr. om året. Det svarer til en forøgelse af forskelsbeløbet på op til ca. 125 kr. om måneden. I beregningerne er det antaget, at personen i job har transportomkostninger for 500 kr. om måneden svarende til Økonomiministeriets antagelser. Normalt er det antaget, at transportomkostningerne er på 900. kr. om måneden for en gennemsnitlig beskæftiget. Det antages også, at vedkommende er medlem af en a-kasse og en fagforening i beskæftigelsesalternativet. Enlige kontanthjælpsmodtagere Beregningerne viser, at +30 årige kontanthjælpsmodtagere med børn ofte har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob (117 kr. i timen). Det fremgår nemlig, at enlige kontanthjælpsmodtagere med 1 og 2 børn har en gevinst ved et lavtlønsjob på 849 kr. hhv kr. om måneden (det svarer til gevinst på ca. 6 kr. i timen). Beregningerne viser også, at incitamentet til at tage et lavtlønsjob er betydeligt større for kontanthjælpsmodtagere uden børn. Her udgør gevinsten ca kr. om måneden. Det skyldes, at kontanthjælpen til ikke-forsørgere er betydeligt lavere. Kontanthjælpsægtepar For kontanthjælpsægtepar med 1 barn er gevinsten ved et lavtlønsjob på ca kr. om måneden (det svarer til en gevinst på 8 kr. i timen). Par med 2 og 3 børn har et forskelsbeløb på 715 kr. hhv. 385 kr. om måneden. SIDE 2

4 Forskelsbeløb på kr. kræver op til kr. i løn I samfundsdebatten bliver det ofte debatteret, hvor meget den ene person i et ægtepar på kontanthjælp skal have i månedsløn for at parret får øget deres disponible indkomst med kr. om måneden. Det skal bemærkes, at kr. om måneden svarer til 50 kr. pr. arbejdsdag og 6 kr. pr. time. Det er en beskeden gevinst. Det fremgår nedenfor at månedslønnen skal være på kr. før, at et kontanthjælpsægtepar med to børn får en samlet fremgang i den disponible indkomst med kr. ved at den ene tager et job. 2 Hvis forskelsbeløbet for et kontanthjælpsægtepar skal op på kr. om måneden (svarende til 100 kr. pr. arbejdsdag eller 12 kr. i timen) skal den ene finde et job til kr. om måneden uanset om de har 0,1 eller 2 børn. For langt de fleste kontanthjælpsmodtagere er det en urealistisk høj månedsløn. For at opnå en gevinst på kr. skal månedslønnen være over kr. uanset, hvor mange børn parret har. Det bliver ofte anført i debatten, at de lave forskelsbeløb ikke er et problem, på grund af de stramme rådighedskrav. Rådighedskravene betyder blandt andet, at ledige er forpligtiget til aktivt at søge job. Det er imidlertid ganske udbredt, at ledige søger et job, for så at lade det skinne igennem til jobsamtalen, at de ikke ønsker jobbet. Således har 53 pct. af de adspurgte virksomheder i en spørgeskemaundersøgelse fra Rambøll angivet, at de har oplevet, at ledige, som søger job i virksomheden, reelt ikke er interesseret i jobbet. 13 pct. af virksomhederne vurderer, at mindst halvdelen af de ledige, de har til jobsamtale ikke er interesseret. Blandt de ledige som angiver en begrundelse for, at de ikke er interesseret, er den oftest forekommende forklaring, at gevinsten ved at tage jobbet er for lille. Økonomiministeriet har tidligere vist 3, at der er negativ sammenhæng mellem nettokompensationsgrad (forholdet mellem kontanthjælp og løn i arbejde) og beskæftigelsesgrad, når nettokompensationsgraden bliver tilstrækkelig høj. Det fremgår, af nedenstående figur, at når nettokompensationsgraden kommer over 40 pct., så falder beskæftigelsesgraden gradvist fra 90 til 60 pct. Der er fortsat en del personer, der vælger at være i job, men tallene indikerer, at nogle personer undlader beskæftigelse, når kompensationsgraden bliver tilstrækkelig høj. Videnskabelige undersøgelser finder også at der er negativ sammenhæng mellem kompensationsgrad og beskæftigelse. Det er den sammenhæng der lægger til grund for, at Thorning-regeringen vurderer positive beskæftigelseseffekter af kontanthjælpsreformen og ændringen af satsreguleringen (fra har Thorning-regeringen valgt at reducerer reguleringen af kontanthjælpen med ca. 5 pct.). SIDE 3

5 Appendiks Lille gevinst ved at øge månedsløn helt op til kr. Gevinsten ved at tage et arbejde for en gift kontanthjælpsmodtager vokser stort set ikke, når månedslønnen stiger. Det skyldes, at lønstigningen bliver modregnet krone-for-krone i kontanthjælpen. Den eneste gevinst ved en højere løn, er et lidt større beskæftigelsesfradrag, som har en skatteværdi på godt 2 pct. af lønnen. I intervallet kr. er der derfor en marginalskat på ca. 98 pct. I intervallet er marginalskatten 100 pct., da beskæftigelsesfradraget har nået sit maksimum. Ved en lønindkomst på over er kontanthjælpen fuldt aftrappet og marginalskatten kommer ned på de normale 43 pct. 4 SIDE 4

6 Øget beskæftigelsesfradrag Provenugevinsten på ca. 1,4 mia.kr. kan bruges til at finansiere en stigning i beskæftigelsesfradraget, hvilket vil forbedre incitamentet til at arbejde yderligere. Konkret foreslås loftet øget permanent med kr. samtidig med, at beregningsprocenten øges permanent med 1,1 pct. point. I f.eks betyder det, at loftet øges fra til kr. og, at procenten øges fra 7,65 pct. til 8,75 pct. Effekterne af det højere jobfradrag er vist i tabel 2 for personer med forskellige indkomstniveauer. For personer med lønindkomster, som er tilstrækkelig høje til, at de kan udnytte jobfradraget fuldt ud, er gevinsten 902 kr. om året, mens personer i lavtlønsjob opnår en lidt mindre gevinst. SIDE 5

7 SIDE 6

8 Hvis man er et papirløst par, er der fra 2016 ingen gensidig forsørgerpligt, hvilket vil sige at den enes lønindkomst ikke modregnes i den andens kontanthjælp. Det giver et økonomisk incitament til ikke at være gift. Kontanthjælpspar, der lever papirløst, har incitament til at tage et job på linje med enlige kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 1 ovenfor. SIDE 7

9 FORSLAG TIL YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE På baggrund af analysen af de svage incitament til at tage et lavtlønsjob, anbefales det at indføre et ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Her gennemgås konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel indkomst på kr. om året i 2014-niveau. Ydelsesloftet indebærer i princippet, at når ydelserne (fratrukket skat) kommer over kr. (2014-niveau), så skæres den overskydende del væk. Ydelsesloftet lægger således loft over de samlede offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere, når man ser på summen af kontanthjælp, særlig støtte, kontanthjælp til enkeltydelser (bortset fra ydelser på sundhedsområdet), boligsikring, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. I 2014 skønnes der at være personer, som får kontanthjælp i en given måned. Ud fra beregninger på Danmarks Statistiks personregistre vurderes det, at 44 pct. af disse vil blive berørt af ydelsesloftet. Det svarer til, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres indkomst fra det offentlige. Personer der får reduceret deres ydelse som følge af ydelsesloftet er typisk personer i parforhold eller også enlige, som får (inden beskæringen) boligsikring pga. relativt høje boligudgifter. Den gennemsnitlige reduktion udgør månedligt ca kr. (2014-niveau), hvilket svarer til ca kr. efter skat. Den direkte langsigtede provenuvirkning skønnes til ca. 1,1 mia.kr. Den reducerede kompensationsgrad vurderes at øge arbejdsudbuddet med ca personer. Provenuvirkning inklusiv adfærd skønnes at udgøre ca. 1,4 mia. kr. Det skønnes, at ydelsesloftet vil øge ginikoefficienten med 0,1 pct. point. til 25,8 pct. I Notatet er der endvidere regnet på et scenarie, hvor budgetforbedringen anvendes på at øge jobfradraget. Det vil øge rådighedsbeløbet med ca. 902 kr. årligt for en LO-arbejder. Notatet gennemgår konsekvenserne af et månedligt ydelsesloft på et niveau svarende til en ækvivaleret 5 disponibel indkomst på kr. om året i 2014-niveau (8.917 kr. om måneden). Ydelsesloftet indebærer i princippet, at når ydelserne (fratrukket skat) plus børnebidrag kommer over kr. (i 2014-niveau), så skæres den overskydende del væk. Ydelsesloftet lægger således loft over de samlede offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere, når man ser på summen af kontanthjælp, særlig støtte, kontanthjælp til enkeltudgifter (bortset fra ydelser på sundhedsområdet), boligsikring, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Baggrunden for analysen er, at der i en række tilfælde er forholdsvis svage incitamenter til at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere. Det er veldokumenteret, at lavere kompensationsgrad øger den strukturelle beskæftigelse. Tabel 1 illustrerer konsekvenserne af ydelsesloftet på kr. årligt (8.917 kr. om måneden) for forskellige familietyper (helårsmodtagere) beregnet af CEPOS på basis af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Alle tal i tabellen er regnet efter skat. SIDE 8

10 Det fremgår, at en enlig kontanthjælpsmodtager (helårsmodtager) med 1 barn får reduceret det månedlige rådighedsbeløb med ca kr. om måneden eller ca kr. om året. En enlig med 2 børn får reduceret rådighedsbeløbet med knap kr. om måneden (ca kr. om året), mens en enlig med 3 børn får reduceret ydelsen med ca kr. om måneden eller ca kr. om året. Når reduktionen er størst for den enlige med 3 børn skyldes det hovedsageligt, at den enlige med 3 børn får betydeligt mere i særlig støtte til store boligudgifter. For personer i parforhold udgør reduktionen ca kr. om måneden, hvis man har 1 barn ( kr. om året). Hvis et par har 2 børn udgør reduktionen ca kr. eller kr. om året pr. kontanthjælpsmodtager. Dvs. at hvis begge er på kontanthjælp reduceres deres ydelser med samlet kr. om måneden ( kr. om året). Udover de faste månedlige ydelser har kontanthjælpsmodtagere mulighed for at få hjælp til enkeltudgifter så som flytteudgifter og udgifter i forbindelse med samvær med udeboende børn. Såfremt der yderligere modtages hjælp til enkeltudgifter, vil de blive tildelt som lån, i det omfang de samlede ydelser overskrider ydelsesloftet. F.eks. vil den enlige med 1 barn i tabel 1 kun kunne få bevilget hjælp til enkeltudgifter som lån, da han allerede har ramt ydelsesloftet (samlede ydelser før reduktion er kr., hvilket er kr. over ydelsesloftet på kr.). En enlig uden børn, som ikke modtager boligsikring eller særlig støtte, får kr. i kontanthjælp efter skat, og vil derfor kunne få op til 840 kr. (8.917 kr kr.) i hjælp til enkeltudgifter uden at skulle betale dem tilbage, da hun endnu ikke har ramt ydelsesloftet Tilbagebetalingen af lånet begynder med det samme og sættes ikke i bero, førend kontanthjælpsmodtageren finder et job, da det vil mindske det økonomiske incitament til at tage et arbejde. SIDE 9

11 For den enkelte kontanthjælpsmodtager kan ydelsesloftet føre til reduktioner, som afviger fra beregningerne i tabel 1. For det første er kontanthjælpssatsen væsentligt lavere for personer under 30 år 6. De unge kontanthjælpsmodtagere vil derfor i mindre grad opleve reduktioner som følge af ydelsesloftet. For det andet kan den enkeltes boligudgifter afvige fra de boligudgifter, som ligger til grund for beregningerne i tabel 1. Jo større boligudgifter en kontanthjælpsmodtager har, desto større boligsikring og særlig støtte vil han kunne få, hvilket vil føre til større reduktioner i de samlede ydelser. For kontanthjælpsmodtagere med børn har børnenes alder betydning for, hvor stor børnechecken er. Jo ældre barnet er, desto mindre er børnechecken. Således vil kontanthjælpsmodtagere med børn i alderen 0-2 år alt andet lige opleve større reduktioner i de samlede ydelser. Reduktion i nettokompensationsgraden Nettokompensationsgraden er et ofte benyttet mål for incitamentet til at arbejde. Det angiver, hvor stor en del af den tidligere disponible indkomst fra fuldtidsbeskæftigelse (i dette tilfælde et lavtlønsjob) man har til rådighed, hvis man overgår til offentlig forsørgelse. Ydelsesloftets reduktioner i de samlede ydelser forbedrer kontanthjælpsmodtagernes incitamenter til at tage et lavtlønsjob markant. For enlige med børn falder nettokompensationsgraden med pct. point, mens nettokompensationsgraden for et kontanthjælpspar (målt i forhold til at begge tager et job) falder med pct. point. For enlige med 2 eller 3 børn og for kontanthjælpspar med 3 børn er nettokompensations dog stadig over 80 pct. Økonomi- og Indenrigsministeriet har betegnet en nettokompensationsgrad på over 80 pct. som en svag tilskyndelse til at arbejde. Antallet af personer der berøres af ydelsesloftet I 2014 skønnes der at være personer, som modtager kontanthjælp i en given måned. Ud fra beregninger på Danmarks Statistiks personregistre vurderes det, at 44 pct. af disse vil blive berørt af ydelsesloftet. Det svarer til, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres indkomst fra det offentlige. Personer, der får reduceret deres ydelse som følge af ydelsesloftet, er typisk personer i parforhold eller enlige, som får (inden beskæringen) boligsikring pga. relativt høje boligudgifter. Den gennemsnitlige reduktion skønnes at udgøre knap kr. om måneden før skat (2014-niveau), svarende til ca kr. efter skat. Dette gennemsnit dækker dog over betydelige variationer, jf. figur 1. SIDE 10

12 Det fremgår, at ca personer få reduceret deres månedlige rådighedsbeløb (efter skat) med mellem og kr., ca personer får reduceret deres månedlige rådighedsbeløb med kr., mens ca personer får reduceret rådighedsbeløbet med kr. månedligt. Der er ca personer, der får reduceret rådighedsbeløbet med over kr. om måneden. Det kan skyldes høj boligsikring, særlig støtte (også huslejestøtte) eller hjælp enkeltudgifter (så som flytning, samvær med udeboende børn). Den direkte provenuvirkning skønnes til godt 1,3 mia.kr i Da der i 2014 er ekstraordinært mange personer på kontanthjælp (pga. de forholdsvis svage konjunkturer mv.), og da skattereformen fra 2012 afdæmper væksten i overførselsindkomsterne, skønnes den langsigtede umiddelbare budgetforbedring at blive lavere svarende til ca. 1,1 mia. kr. Reduktionen i kompensationsgraden (som følge af lavere kontanthjælp) antages at øge den strukturelle beskæftigelse svarende til ca personer. Det øger den samlede strukturelle budgetforbedring til ca. 1,4 mia. kr. SIDE 11

13 BILAGSTABELLER SIDE 12

14 SIDE 13

15 NOTER 1 Der er i analysen fokus på de +30 årige, da personer under 30 år typisk har et rimeligt incitament til at tage et job. Det skyldes bl.a. at Thorning-regeringen har nedsat kontanthjælpen for personer under 30 år. 2 I Jyllandsposten den 7. februar fremgik det, at man blot skulle have en løn på ca kr. om måneden for at opnå en fremgang i rådighedsbeløbet på kr. Det skyldes at man i regnestykket fra Beskæftigelsesministeriet ikke har taget højde for transportomkostninger. Hvis de sættes til 500 kr. (som Økonomiministeriet sætter det til) så vokser kravet til månedslønnen til ca kr., jf. nedenfor. 3 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 154 Offentligt 4 Afhængig af boligforhold kan der dog stadig ske modregning i boligstøtten, hvilket bringer den sammensatte marginalskat over 60 pct. 5 Den ækvivalerede indkomst er den gennemsnitlige indkomst pr. familiemedlem korrigeret for stordriftsfordele (se boks 1 sidst i notatet). 6 For personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse er kontanthjælpen erstattet med uddannelseshjælp. I forhold til ydelsesloftet betragtes personer på uddannelseshjælp som kontanthjælpsmodtagere. SIDE 14

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 1 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2 Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 2 Indholdsfortegnelse: Forord side 4 Indledning side 5 Rådets bemærkninger til levevilkårene

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014.

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Redaktionen er afsluttet

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere