Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Transkript

1 Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

2 YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat svagt incitament til at tage et lavtlønsjob CEPOS har beregnet gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere. Det er sket ud fra Økonomiministeriets familietypemodel. I beregningerne er der taget højde for Finanslovens (for 2015) forhøjelse af fradraget på faglige kontingenter fra til kr. (det har en skatteværdi på op til ca kr. om året). Desuden er der taget højde for, at jobfradraget øges i 2015 som følge af indfasningen af skattereformen fra 2012 (effekt på op til 500 kr. om året). Beregningerne viser, at enlige +30 årige kontanthjælpsmodtagere med børn ofte har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob (117 kr. i timen). Det fremgår, at enlige kontanthjælpsmodtagere med 1 og 2 børn har en har en gevinst ved et lavtlønsjob på 849 kr. hhv kr. om måneden (det svarer til gevinst på ca. 6 kr. i timen). Beregningerne viser også, at incitamentet til at tage et lavtlønsjob er betydeligt større for enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn. Her udgør gevinsten ca kr. om måneden. Det skyldes, at kontanthjælpen er væsentlig lavere for ikke-forsørgere. For kontanthjælpsægtepar med 1 og 2 børn er gevinsten ved et lavtlønsjob på ca kr. (det svarer til en gevinst på 4-8 kr. i timen). Hvis forskelsbeløbet for et kontanthjælpsægtepar skal op på kr. om måneden (svarende til 100 kr. pr. arbejdsdag eller 12 kr. i timen) skal den ene finde et job til kr. om måneden uanset om de har 0,1 eller 2 børn. For langt de fleste kontanthjælpsmodtagere er det en urealistisk høj månedsløn. CEPOS belyser gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. 1 Beregningerne er udført ud fra Økonomiministeriets familietypemodel. Beregningerne vedrører 2015 og har derfor indarbejdet relevante lovændringer på finansloven for 2015 samt indfasningselementer fra skattereformen. Der er reelt tale om to ændringer: 1. Finansloven 2015 medfører en forhøjelse af fradraget på faglige kontingenter fra til kr. 2. Som led i indfasningen af skattereformen 2012 er følgende sket for 2015: Det generelle jobfradrag forhøjes som følge af skattereformen med 0,4 pct. point fra 7,65 pct. til 8,05 pct. samtidig med, at loftet hæves fra kr. til kr. Forhøjelsen af loftet over fagforeningsfradraget har øget forskelsbeløbet med op til ca kr. om året (30 pct. af forhøjelsen af loftet fra kr. til kr.). Forhøjelsen af jobfradraget i 2015 øger forskelsbeløbet med op til ca. 500 kr. om året. SIDE 1

3 Dvs. i alt op til kr. om året. Det svarer til en forøgelse af forskelsbeløbet på op til ca. 125 kr. om måneden. I beregningerne er det antaget, at personen i job har transportomkostninger for 500 kr. om måneden svarende til Økonomiministeriets antagelser. Normalt er det antaget, at transportomkostningerne er på 900. kr. om måneden for en gennemsnitlig beskæftiget. Det antages også, at vedkommende er medlem af en a-kasse og en fagforening i beskæftigelsesalternativet. Enlige kontanthjælpsmodtagere Beregningerne viser, at +30 årige kontanthjælpsmodtagere med børn ofte har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob (117 kr. i timen). Det fremgår nemlig, at enlige kontanthjælpsmodtagere med 1 og 2 børn har en gevinst ved et lavtlønsjob på 849 kr. hhv kr. om måneden (det svarer til gevinst på ca. 6 kr. i timen). Beregningerne viser også, at incitamentet til at tage et lavtlønsjob er betydeligt større for kontanthjælpsmodtagere uden børn. Her udgør gevinsten ca kr. om måneden. Det skyldes, at kontanthjælpen til ikke-forsørgere er betydeligt lavere. Kontanthjælpsægtepar For kontanthjælpsægtepar med 1 barn er gevinsten ved et lavtlønsjob på ca kr. om måneden (det svarer til en gevinst på 8 kr. i timen). Par med 2 og 3 børn har et forskelsbeløb på 715 kr. hhv. 385 kr. om måneden. SIDE 2

4 Forskelsbeløb på kr. kræver op til kr. i løn I samfundsdebatten bliver det ofte debatteret, hvor meget den ene person i et ægtepar på kontanthjælp skal have i månedsløn for at parret får øget deres disponible indkomst med kr. om måneden. Det skal bemærkes, at kr. om måneden svarer til 50 kr. pr. arbejdsdag og 6 kr. pr. time. Det er en beskeden gevinst. Det fremgår nedenfor at månedslønnen skal være på kr. før, at et kontanthjælpsægtepar med to børn får en samlet fremgang i den disponible indkomst med kr. ved at den ene tager et job. 2 Hvis forskelsbeløbet for et kontanthjælpsægtepar skal op på kr. om måneden (svarende til 100 kr. pr. arbejdsdag eller 12 kr. i timen) skal den ene finde et job til kr. om måneden uanset om de har 0,1 eller 2 børn. For langt de fleste kontanthjælpsmodtagere er det en urealistisk høj månedsløn. For at opnå en gevinst på kr. skal månedslønnen være over kr. uanset, hvor mange børn parret har. Det bliver ofte anført i debatten, at de lave forskelsbeløb ikke er et problem, på grund af de stramme rådighedskrav. Rådighedskravene betyder blandt andet, at ledige er forpligtiget til aktivt at søge job. Det er imidlertid ganske udbredt, at ledige søger et job, for så at lade det skinne igennem til jobsamtalen, at de ikke ønsker jobbet. Således har 53 pct. af de adspurgte virksomheder i en spørgeskemaundersøgelse fra Rambøll angivet, at de har oplevet, at ledige, som søger job i virksomheden, reelt ikke er interesseret i jobbet. 13 pct. af virksomhederne vurderer, at mindst halvdelen af de ledige, de har til jobsamtale ikke er interesseret. Blandt de ledige som angiver en begrundelse for, at de ikke er interesseret, er den oftest forekommende forklaring, at gevinsten ved at tage jobbet er for lille. Økonomiministeriet har tidligere vist 3, at der er negativ sammenhæng mellem nettokompensationsgrad (forholdet mellem kontanthjælp og løn i arbejde) og beskæftigelsesgrad, når nettokompensationsgraden bliver tilstrækkelig høj. Det fremgår, af nedenstående figur, at når nettokompensationsgraden kommer over 40 pct., så falder beskæftigelsesgraden gradvist fra 90 til 60 pct. Der er fortsat en del personer, der vælger at være i job, men tallene indikerer, at nogle personer undlader beskæftigelse, når kompensationsgraden bliver tilstrækkelig høj. Videnskabelige undersøgelser finder også at der er negativ sammenhæng mellem kompensationsgrad og beskæftigelse. Det er den sammenhæng der lægger til grund for, at Thorning-regeringen vurderer positive beskæftigelseseffekter af kontanthjælpsreformen og ændringen af satsreguleringen (fra har Thorning-regeringen valgt at reducerer reguleringen af kontanthjælpen med ca. 5 pct.). SIDE 3

5 Appendiks Lille gevinst ved at øge månedsløn helt op til kr. Gevinsten ved at tage et arbejde for en gift kontanthjælpsmodtager vokser stort set ikke, når månedslønnen stiger. Det skyldes, at lønstigningen bliver modregnet krone-for-krone i kontanthjælpen. Den eneste gevinst ved en højere løn, er et lidt større beskæftigelsesfradrag, som har en skatteværdi på godt 2 pct. af lønnen. I intervallet kr. er der derfor en marginalskat på ca. 98 pct. I intervallet er marginalskatten 100 pct., da beskæftigelsesfradraget har nået sit maksimum. Ved en lønindkomst på over er kontanthjælpen fuldt aftrappet og marginalskatten kommer ned på de normale 43 pct. 4 SIDE 4

6 Øget beskæftigelsesfradrag Provenugevinsten på ca. 1,4 mia.kr. kan bruges til at finansiere en stigning i beskæftigelsesfradraget, hvilket vil forbedre incitamentet til at arbejde yderligere. Konkret foreslås loftet øget permanent med kr. samtidig med, at beregningsprocenten øges permanent med 1,1 pct. point. I f.eks betyder det, at loftet øges fra til kr. og, at procenten øges fra 7,65 pct. til 8,75 pct. Effekterne af det højere jobfradrag er vist i tabel 2 for personer med forskellige indkomstniveauer. For personer med lønindkomster, som er tilstrækkelig høje til, at de kan udnytte jobfradraget fuldt ud, er gevinsten 902 kr. om året, mens personer i lavtlønsjob opnår en lidt mindre gevinst. SIDE 5

7 SIDE 6

8 Hvis man er et papirløst par, er der fra 2016 ingen gensidig forsørgerpligt, hvilket vil sige at den enes lønindkomst ikke modregnes i den andens kontanthjælp. Det giver et økonomisk incitament til ikke at være gift. Kontanthjælpspar, der lever papirløst, har incitament til at tage et job på linje med enlige kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 1 ovenfor. SIDE 7

9 FORSLAG TIL YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE På baggrund af analysen af de svage incitament til at tage et lavtlønsjob, anbefales det at indføre et ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Her gennemgås konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel indkomst på kr. om året i 2014-niveau. Ydelsesloftet indebærer i princippet, at når ydelserne (fratrukket skat) kommer over kr. (2014-niveau), så skæres den overskydende del væk. Ydelsesloftet lægger således loft over de samlede offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere, når man ser på summen af kontanthjælp, særlig støtte, kontanthjælp til enkeltydelser (bortset fra ydelser på sundhedsområdet), boligsikring, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. I 2014 skønnes der at være personer, som får kontanthjælp i en given måned. Ud fra beregninger på Danmarks Statistiks personregistre vurderes det, at 44 pct. af disse vil blive berørt af ydelsesloftet. Det svarer til, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres indkomst fra det offentlige. Personer der får reduceret deres ydelse som følge af ydelsesloftet er typisk personer i parforhold eller også enlige, som får (inden beskæringen) boligsikring pga. relativt høje boligudgifter. Den gennemsnitlige reduktion udgør månedligt ca kr. (2014-niveau), hvilket svarer til ca kr. efter skat. Den direkte langsigtede provenuvirkning skønnes til ca. 1,1 mia.kr. Den reducerede kompensationsgrad vurderes at øge arbejdsudbuddet med ca personer. Provenuvirkning inklusiv adfærd skønnes at udgøre ca. 1,4 mia. kr. Det skønnes, at ydelsesloftet vil øge ginikoefficienten med 0,1 pct. point. til 25,8 pct. I Notatet er der endvidere regnet på et scenarie, hvor budgetforbedringen anvendes på at øge jobfradraget. Det vil øge rådighedsbeløbet med ca. 902 kr. årligt for en LO-arbejder. Notatet gennemgår konsekvenserne af et månedligt ydelsesloft på et niveau svarende til en ækvivaleret 5 disponibel indkomst på kr. om året i 2014-niveau (8.917 kr. om måneden). Ydelsesloftet indebærer i princippet, at når ydelserne (fratrukket skat) plus børnebidrag kommer over kr. (i 2014-niveau), så skæres den overskydende del væk. Ydelsesloftet lægger således loft over de samlede offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere, når man ser på summen af kontanthjælp, særlig støtte, kontanthjælp til enkeltudgifter (bortset fra ydelser på sundhedsområdet), boligsikring, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Baggrunden for analysen er, at der i en række tilfælde er forholdsvis svage incitamenter til at tage et lavtlønsjob for kontanthjælpsmodtagere. Det er veldokumenteret, at lavere kompensationsgrad øger den strukturelle beskæftigelse. Tabel 1 illustrerer konsekvenserne af ydelsesloftet på kr. årligt (8.917 kr. om måneden) for forskellige familietyper (helårsmodtagere) beregnet af CEPOS på basis af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Alle tal i tabellen er regnet efter skat. SIDE 8

10 Det fremgår, at en enlig kontanthjælpsmodtager (helårsmodtager) med 1 barn får reduceret det månedlige rådighedsbeløb med ca kr. om måneden eller ca kr. om året. En enlig med 2 børn får reduceret rådighedsbeløbet med knap kr. om måneden (ca kr. om året), mens en enlig med 3 børn får reduceret ydelsen med ca kr. om måneden eller ca kr. om året. Når reduktionen er størst for den enlige med 3 børn skyldes det hovedsageligt, at den enlige med 3 børn får betydeligt mere i særlig støtte til store boligudgifter. For personer i parforhold udgør reduktionen ca kr. om måneden, hvis man har 1 barn ( kr. om året). Hvis et par har 2 børn udgør reduktionen ca kr. eller kr. om året pr. kontanthjælpsmodtager. Dvs. at hvis begge er på kontanthjælp reduceres deres ydelser med samlet kr. om måneden ( kr. om året). Udover de faste månedlige ydelser har kontanthjælpsmodtagere mulighed for at få hjælp til enkeltudgifter så som flytteudgifter og udgifter i forbindelse med samvær med udeboende børn. Såfremt der yderligere modtages hjælp til enkeltudgifter, vil de blive tildelt som lån, i det omfang de samlede ydelser overskrider ydelsesloftet. F.eks. vil den enlige med 1 barn i tabel 1 kun kunne få bevilget hjælp til enkeltudgifter som lån, da han allerede har ramt ydelsesloftet (samlede ydelser før reduktion er kr., hvilket er kr. over ydelsesloftet på kr.). En enlig uden børn, som ikke modtager boligsikring eller særlig støtte, får kr. i kontanthjælp efter skat, og vil derfor kunne få op til 840 kr. (8.917 kr kr.) i hjælp til enkeltudgifter uden at skulle betale dem tilbage, da hun endnu ikke har ramt ydelsesloftet Tilbagebetalingen af lånet begynder med det samme og sættes ikke i bero, førend kontanthjælpsmodtageren finder et job, da det vil mindske det økonomiske incitament til at tage et arbejde. SIDE 9

11 For den enkelte kontanthjælpsmodtager kan ydelsesloftet føre til reduktioner, som afviger fra beregningerne i tabel 1. For det første er kontanthjælpssatsen væsentligt lavere for personer under 30 år 6. De unge kontanthjælpsmodtagere vil derfor i mindre grad opleve reduktioner som følge af ydelsesloftet. For det andet kan den enkeltes boligudgifter afvige fra de boligudgifter, som ligger til grund for beregningerne i tabel 1. Jo større boligudgifter en kontanthjælpsmodtager har, desto større boligsikring og særlig støtte vil han kunne få, hvilket vil føre til større reduktioner i de samlede ydelser. For kontanthjælpsmodtagere med børn har børnenes alder betydning for, hvor stor børnechecken er. Jo ældre barnet er, desto mindre er børnechecken. Således vil kontanthjælpsmodtagere med børn i alderen 0-2 år alt andet lige opleve større reduktioner i de samlede ydelser. Reduktion i nettokompensationsgraden Nettokompensationsgraden er et ofte benyttet mål for incitamentet til at arbejde. Det angiver, hvor stor en del af den tidligere disponible indkomst fra fuldtidsbeskæftigelse (i dette tilfælde et lavtlønsjob) man har til rådighed, hvis man overgår til offentlig forsørgelse. Ydelsesloftets reduktioner i de samlede ydelser forbedrer kontanthjælpsmodtagernes incitamenter til at tage et lavtlønsjob markant. For enlige med børn falder nettokompensationsgraden med pct. point, mens nettokompensationsgraden for et kontanthjælpspar (målt i forhold til at begge tager et job) falder med pct. point. For enlige med 2 eller 3 børn og for kontanthjælpspar med 3 børn er nettokompensations dog stadig over 80 pct. Økonomi- og Indenrigsministeriet har betegnet en nettokompensationsgrad på over 80 pct. som en svag tilskyndelse til at arbejde. Antallet af personer der berøres af ydelsesloftet I 2014 skønnes der at være personer, som modtager kontanthjælp i en given måned. Ud fra beregninger på Danmarks Statistiks personregistre vurderes det, at 44 pct. af disse vil blive berørt af ydelsesloftet. Det svarer til, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres indkomst fra det offentlige. Personer, der får reduceret deres ydelse som følge af ydelsesloftet, er typisk personer i parforhold eller enlige, som får (inden beskæringen) boligsikring pga. relativt høje boligudgifter. Den gennemsnitlige reduktion skønnes at udgøre knap kr. om måneden før skat (2014-niveau), svarende til ca kr. efter skat. Dette gennemsnit dækker dog over betydelige variationer, jf. figur 1. SIDE 10

12 Det fremgår, at ca personer få reduceret deres månedlige rådighedsbeløb (efter skat) med mellem og kr., ca personer får reduceret deres månedlige rådighedsbeløb med kr., mens ca personer får reduceret rådighedsbeløbet med kr. månedligt. Der er ca personer, der får reduceret rådighedsbeløbet med over kr. om måneden. Det kan skyldes høj boligsikring, særlig støtte (også huslejestøtte) eller hjælp enkeltudgifter (så som flytning, samvær med udeboende børn). Den direkte provenuvirkning skønnes til godt 1,3 mia.kr i Da der i 2014 er ekstraordinært mange personer på kontanthjælp (pga. de forholdsvis svage konjunkturer mv.), og da skattereformen fra 2012 afdæmper væksten i overførselsindkomsterne, skønnes den langsigtede umiddelbare budgetforbedring at blive lavere svarende til ca. 1,1 mia. kr. Reduktionen i kompensationsgraden (som følge af lavere kontanthjælp) antages at øge den strukturelle beskæftigelse svarende til ca personer. Det øger den samlede strukturelle budgetforbedring til ca. 1,4 mia. kr. SIDE 11

13 BILAGSTABELLER SIDE 12

14 SIDE 13

15 NOTER 1 Der er i analysen fokus på de +30 årige, da personer under 30 år typisk har et rimeligt incitament til at tage et job. Det skyldes bl.a. at Thorning-regeringen har nedsat kontanthjælpen for personer under 30 år. 2 I Jyllandsposten den 7. februar fremgik det, at man blot skulle have en løn på ca kr. om måneden for at opnå en fremgang i rådighedsbeløbet på kr. Det skyldes at man i regnestykket fra Beskæftigelsesministeriet ikke har taget højde for transportomkostninger. Hvis de sættes til 500 kr. (som Økonomiministeriet sætter det til) så vokser kravet til månedslønnen til ca kr., jf. nedenfor. 3 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 154 Offentligt 4 Afhængig af boligforhold kan der dog stadig ske modregning i boligstøtten, hvilket bringer den sammensatte marginalskat over 60 pct. 5 Den ækvivalerede indkomst er den gennemsnitlige indkomst pr. familiemedlem korrigeret for stordriftsfordele (se boks 1 sidst i notatet). 6 For personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse er kontanthjælpen erstattet med uddannelseshjælp. I forhold til ydelsesloftet betragtes personer på uddannelseshjælp som kontanthjælpsmodtagere. SIDE 14