Referat af REUs Møde nr. 83 Fredag den 31. januar 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 83 Fredag den 31. januar 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 82 den 13. december 2013 Formanden bød velkommen. Jørgen Pater, FTF, bemærkede, at han i udkastet til referat af rådets møde nr. 82 den 13. december 2013 ønsker tilføjet og erhvervsuddannelserne i sætningen Tysk er ikke et prioriteret sprog i den danske folkeskole side 3 ad dagsordens pkt. 4 afsnit 5. Formanden noterede tilkendegivelsen. Dagsorden og referat af rådets møde nr. 82 den 13. december 2013 blev herefter godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden orienterede om, at der er sket en ændring i repræsentationen i REU, idet formand Søren Clausen, Danske SOSU-skoler, er blevet beskikket som stedfortræder i REU. Samtidig er Per Fruerled udtrådt. Formanden orienterede herefter om sin meget positive oplevelse i DM i Skills, hvor han roste Skills sekretariatet for deres store indsats i forbindelse med arrangementet. Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri, takkede på vegne af sekretariatet formanden for sin ros og understregede, at mange aktører har samarbejdet om at realisere arrangementet. Han orienterede ligeledes om sin positive oplevelse i DM i Skills og bemærkede, at han oplevede de unge dedikerede og motiverede, og at flere tusinde elever fra hele landet deltog i arrangementet. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet orienterede om, at ministeriet vil etablere et implementeringssekretariat i forbindelse med implementering af de politiske reformer. Dette bunder i en beslutning om, at styrke den politiske ledelse af implementeringen af reformer, da man ønsker en høj grad af sikkerhed for, at reformerne rent faktisk bliver implementeret og gennemført i praksis. Implementeringssekretariatet vil blive etableret med reference til departementschefen. Derudover vil der blive etableret en tværministeriel styregruppe, som også skal følge med i implementeringen af reformerne. Nanna Højlund, FOA, bemærkede, at hun er bekymret for, hvorvidt REU egentlig spiller en rolle i processen op til vedtagelsen af erhvervsuddannelsesreformen, og efterspørger, at REU drøfter, hvilken rolle rådet vil spille i implementeringen af reformen. Rådet skal have drøftet og forventningsafstemt sin rolle i implementeringsprocessen. Dette kan formandsskabet bl.a. stå for. 1

2 Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, bemærkede, at fokuseringen på implementering er meget positiv, og at skolerne meget gerne vil spille en rolle, idet de kender de lokale forskelligheder og nuancer. Særligt har skolerne behov for dialog med Undervisningsministeriet angående krav til uddannelse af lærere og ledelse på erhvervsskolerne. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at implementering på erhvervsuddannelsesområdet adskiller sig fra implementering på andre uddannelsesområder, og rådet vil få en betydelig rolle i implementeringsprocessen. Ejner K. Holst understregede, at DM i Skills netop viser, hvordan arbejdsmarkedets parters samarbejde kan skabe et stærkt resultat, hvorfor han håber, at samarbejdet gentager sig i forbindelse med implementeringen, som i bund og grund handler om at skabe en stærk arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked. Undervisningsministeriet bemærkede, at erhvervsskolerne og andre interessenter selvfølgelig skal involveres i implementeringen af en reform på sædvanlig vis. Noget af det nye er en systematisk indsamling af data om, hvordan ændringer påvirker praksis og ikke mindst, hvad der virker i praksis. Disse data vil være nyttige for sektoren som helhed og ikke kun for det politiske niveau. Jørgen Pater, FTF, pegede på, at REUs rolle er beskrevet i referatet fra rådsmøde nr. 82 den 13. december Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne, bemærkede, at det er vigtigt Undervisningsministeriet fokuserer på de allerede eksisterende data ude på de enkelte erhvervsskoler, inden man kaster sig ud i en ny dataindsamling, så det ikke ender som ressourceregnskab. Undervisningsministeriet orienterede endvidere om et nordisk projekt angående små håndværksfag i Norden. Med bådebyggeruddannelsen som eksempel, har projektet undersøgt mulighederne for en Nordisk samarbejdsmodel om bådebyggeruddannelserne inden for den gældende lovgivning med fokus på input fra de faglige miljøer i både Island, Norge og Danmark. Dette er der kommet en rapport ud af under navnet Nordisk samarbejde om bådebyggeruddannelsen af november Undervisningsministeriet opfordrer på den baggrund de faglige udvalg med små uddannelser til at inddrage rapporten i udvalgenes arbejde. Rapporten er til REUs orientering udsendt til rådsmedlemmerne pr. mandag den 27. januar Formanden noterede tilkendegivelserne, og bemærkede, at implementering af reformen forudsætter dialog mellem bl.a. Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne. Vedrørende Nanna Højlunds bemærkning understregede formanden, at rådet skal på banen lige så snart den politiske proces er overstået, hvorfor rådets rolle også skal drøftes og tænkes ind i den efterfølgende proces. Formanden henviste derudover til sin tilkendegivelse på rådsmøde nr. 82 den 13. december 2013 vedrørende rådets rolle i forhandlingen af reformen, som fremgår af det godkendte referat af mødet. Ad dagsordenens pkt. 4 Brobygningsforløb: Erfaringer vedrørende overgang fra kontanthjælpssystemet til erhvervsuddannelserne Formanden orienterede om, at i sammenhæng med regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse har formandsskabet besluttet, at det er væsentligt, at REU stiller skarpt på erfaringerne vedrørende overgang fra kontanthjælpssystemet til erhvervsuddannelserne, hvorfor REU har inviteret vicedirektør Helle Rasmussen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, projektleder Marianne Kirk Nielsen fra Rybners og direktør Lars Bregnehøj 2

3 Hansen fra Syddansk Erhvervsskole, som formanden bød velkommen. Helle Rasmussen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, orienterede om baggrunden og de foreløbige resultater fra projektet Brobygning til Uddannelse. Helle Rasmussens PowerPoint-præsentation er til REUs orientering vedlagt referatet. Henrik Bach Mortensen, DA, bemærkede, at interessenterne bag det udmærkede projekt Brobygning til Uddannelse har andre interesser end at skabe et stærkt uddannelsesmiljø målrettet arbejdsmarkedet. Den største udfordring er at skabe et stærkt og attraktivt erhvervsuddannelses- og læringsmiljø, så alle elever også de stærke elever - har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Derfor er det bekymrende, at kontanthjælpsreformen betyder, at flere og flere svage elever vil blive henvist til erhvervsskolerne, selvom den største udfordring omvendt er også at tiltrække flere stærke elever, der kan og vil en erhvervsuddannelse. Man har i mange år løst svage unges problemer ved at henvise dem til erhvervsskolerne, hvilket er et stort problem. F. eks. finder lignende projekter ikke sted på gymnasier, selvom gymnasier også har elever, som bl.a. ryger hash. Dette er uforståeligt, idet man ikke kan være sikker på, at uddannelse rent faktisk er den bedste løsning til alle unge. Mange unge vil have bedre af at komme ud på arbejdsmarkedet og få nogle erhvervserfaringer og praksisnære oplevelser, så de kan udvikle deres menneskelige relationer og deres evner til at begå sig i arbejdsmiljøer. Og en ting er sikkert: Projektet vil under alle omstændigheder ikke kunne løse de mange års forsømmelser i eksempelvis folkeskolen. Det er væsentligt at påpege, at brobygningsprojektets og kontanthjælpsreformens gode intentioner, kommer skævt ind i billedet forhold til den reelle udfordring på området. Martin Liebing Madsen, Teknisk Landsforbund, bemærkede, at kontanthjælpsreformen og projektet med brobygningsforløb risikerer at sende for mange elever til erhvervsskolerne, også selvom de er udfordrede og slet ikke er parate til en uddannelse. Spørgsmålet er, om man i forbindelse med projektet overhovedet har gjort sig overvejelser om at klæde eleverne på, inden de påbegynder en erhvervsuddannelse? Troels Brandt, FK, bemærkede, at man i højere grad kunne bringe produktionsskolerne i spil, da skolerne er optagede af at skabe et relationelt forhold mellem de voksne og eleven, hvor man forbereder eleven til uddannelsessystemet, og det er den forberedelse, der over tid er helt afgørende for elevens fremtid. Helle Rasmussen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, erklærede sig enig i de fleste bemærkninger, og påpegede, at projektet også handler i høj grad om at klæde eleverne på til deres fremtidige uddannelse, da eleverne ellers risikerer at blive rykket fra det ene system til det andet og i sidste ende falde fra. Hun påpegede ydermere, at man ikke har rådgivet og vejledt de unge så systematisk tidligere, hvilket bl.a. er det særlige i projektet. Det er ikke alle unge i projektet, der er svage, idet der er tale om flere typer unge, hvor nogle har brug for mere hjælp end andre. Helle Rasmussen opfordrede derfor til, at man stopper med at opfatte det som om, at kontanthjælpsreformen bevirker, at der bliver optaget flere og flere svage elever på erhvervsskolerne, da det er en myte. Målgruppen for brobygningsforløbene ligner de unge, der i forvejen er på erhvervsuddannelserne. Afslutningsvist opfordrede hun arbejdsmarkedets parter og de øvrige aktører til at samarbejde om at klæde de unge på til uddannelsessystemet, hvilket er afgørende, hvis eleven skal være forberedt til uddannelse og kravene forbundet hermed. Formanden takkede Helle Rasmussen for oplægget og gav ordet videre til projektleder Marianne Kirk Nielsen fra Rybners. 3

4 Marianne Kirk Nielsens oplæg centrerede sig om, hvordan brobygningsforløb fungerer i praksis. PowerPoint-præsentationen er til REUs orientering vedlagt referatet. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, takkede Marianne Kirk Nielsen for oplægget og bemærkede, at det virker til, der er behov for mange ressourcer i brobygningsforløbet. Hanne Pontoppidan spurgte endvidere, hvordan Marianne Kirk Nielsen forestiller sig projektets forløb vil blive i forhold til erhvervsuddannelsesreformen, hvor disse elever, fordi de kommer fra kontanthjælpssystemet, kun vil få et 20 ugers grundforløb. Vil der være behov for en anderledes kobling mellem jobcenteret og erhvervsskolen f.eks. i form af et forberedende kursusforløb før brobygningen til de unge kontanthjælpsmodtagere? Marianne Kirk Nielsen, Rybners, bemærkede, at projektet ikke er mere ressourcekrævende end det sædvanlige arbejde med eleverne. Men det kræver andre arbejdsgange. Det er samarbejdet mellem skolen og jobcentret med udgangspunkt i den enkelte elev, der er det væsentlige. Derudover handler det i høj grad om, at eleven skal have en viljebaseret tilgang, hvis det skal lykkes. Hvis der er vilje, så er der oftest også en vej. Men det kan blive svært at nå, hvis der i fremtiden kun er et 20 ugers grundforløb. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, pegede på, at det er måske er rigtigt, at målgruppen for brobygningsforløbene i høj grad ligner de elever, der i forvejen er på erhvervsuddannelserne. Men forklaringen kan jo være, at en del af disse elever måske også er for svage. Troels Brandt, FK, bemærkede, at brobygningsforløbet virker til at have en individuel tilgang med god veksling mellem faglighed og praksis, hvilket kan være en opløftende tilgang til elevens udvikling. Formanden takkede Marianne Kirk Nielsen for oplægget og gav ordet videre til direktør Lars Bregnehøj Hansen fra Syddansk Erhvervsskole, som fortalte om brobygningsprojektets etablering og samarbejdsrelationer på Syddansk Erhvervsskole. PowerPoint-præsentationen er til REUs orientering vedlagt referatet. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at projekterne viser, at det godt kan lade sig gøre at klæde eleverne på til deres uddannelse, og det er vigtigt, at man sikrer sig en fornuftig sammensætning af aktører i konsortiet, der står bag. Det er samtidig vigtigt at understrege at det afgørende mål med erhvervsuddannelser, at det skal føre til beskæftigelse. Udfordringerne vil forsætte selvom erhvervsuddannelsesreformen implementeres, hvorfor det er vigtigt at sende et signal om, at det er en vigtig indsats. De aktuelle aktører skal øve sig på den individuelle tilgang i beskæftigelsessystemet, indtil den enkelte elev er klar til at påbegynde en uddannelse. Troels Brandt, FK, pegede på, at det er opløftende, at projektet gør brug af den individuelle tilgang. Per Påskesen, LO, bemærkede, at der er erfaringer med, at nogle skoler opdeler klasser i faglige niveauer indenfor den samme fysiske ramme. Der er efterhånden flere skoler, der eksperimenterer med det, hvilket er spændende, idet de stærke elever dermed kan være med til at inspirere og udfordre de svagere elever. Men det stiller krav til de fysiske rammer og må ikke sænke det faglige niveau. Formanden takkede for oplæggene og bemærkede, at tilkendegivelserne er noteret. Formanden erklærede sig meget enig i, at elevernes motivation og ikke mindst vilje er helt afgørende for at lykkedes. Erhvervsuddannelsesreformen og kontanthjælpsreformen åbner op for en diskussion angående de 4

5 unge, der hverken kan starte på en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. Den individuelle tilgang er svær og forudsætter, at aktørerne øver sig på dette. Ad dagsordenens pkt. 5 Orientering vedrørende forhandlingerne om en reform af erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet orienterede om, at erhvervsuddannelsesreformen stadig er under politisk forhandling. Ad dagsordenens pkt. 6 De faglige udvalgs udviklingsredegørelser indsendt 2013 for udviklingen i 2014 Undervisningsministeriet indledte med at gøre opmærksom på to fejl i forbindelse med afrapportering af udviklingsredegørelser i det materiale, der er fremsendt til REUs møde den 31. januar I Bilagsnotat for de faglige udvalgs redegørelser, indsendt i 2013 for udviklingen i 2014, er på side 9 anført, at Beklædningshåndværkeruddannelsen ønsker justering af rammerne for svendeprøven, hvilket er en fejl. I samme notat er på side 11 anført at Beslagsmedeuddannelsen overvejes nedlagt. Dette er også en fejl. Sidstnævnte fejl har desværre den betydning for optællingen af uddannelser, der overvejes nedlagt, at sammentællingen i notat Sammenfatning af de faglige udvalgs redegørelser indsendt 2013 for 2014 af 24. januar 2014, side 1 og 5, ikke er korrekt. I stedet for at der for 3 uddannelser overvejes nedlæggelser skulle stå, at der for 2 uddannelser overvejes nedlæggelser. Ministeriet pegede herefter på, at regeringen og en række politiske partier i 2012 indgik en aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti. En del af denne aftale, som blev retligt implementeret ved en ændring af erhvervsuddannelsesloven, omhandlede, at de faglige udvalg skal gøre sig en række overvejelser bl.a. om udvikling af indholdet i praktikuddannelsen. Dette skal ske i forbindelse med udviklingsredegørelserne, men det er ministeriets opfattelse, at der ikke rigtig kom noget ud af det eller i al fald kun meget lidt. Derfor også en opfordring til de faglige udvalg i forbindelse med deres overvejelser til næste års udviklingsredegørelser. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at udviklingsredegørelserne er med til at dokumentere de faglige udvalgs arbejde, f.eks. hvordan det går med kvaliteten af de aktuelle praktikcentre. De faglige udvalg lægger stort arbejde i udviklingsredegørelserne, hvorfor de skal roses for deres indsats. Redegørelserne er i sidste ende med til at sikre, at skolerne giver eleverne den bedst mulige uddannelseskvalitet. Samtidig skal der selvfølgelig være mulighed for at udvikle rammerne for udviklingsredegørelserne - særligt i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at udviklingsredegørelserne løbende skal tilpasses i forhold til, hvad der skal redegøres for. Udviklingsredegørelserne bør opfattes, som et instrument i styringen af erhvervsuddannelsessystemet, der skal indikere, hvordan det går med erhvervsuddannelserne med henblik på at forbedre dem. Selvom redegørelserne er besværlige og omkostningsfulde, så dokumenterer de, at det faglige system kan håndtere denne opgave i stedet for Undervisningsministeriet, hvilket ellers ville være alternativet. Der er i nogle afsnit i udviklingsredegørelserne for meget automatik, og andre afsnit er belyst utilstrækkeligt, hvorfor man skal blive skarpe på, hvad de faglige udvalg helt konkret bør redegøre for, og hvordan dette skal foregå. Dette også for at sikre, at ressourcerne i de faglige udvalg og i Undervisningsministeriet bruges mest hensigtsmæssigt. Derudover er erhvervsuddannelsesreformen også en oplagt anledning til at revurdere redegørelserne. Dette vil være med til at gøre redegørelserne skarpere og mere relevante. Endeligt understreger Simon Neergaard-Holm, at man skal holde fast i udviklingsredegørelserne, men rammerne skal bl.a. i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og REU udvikles, så de kan blive mere aktuelle. Nanna Højlund, FOA, bemærkede, at udviklingsredegørelserne kan være svære at styre, men de skal absolut ikke afskaffes, da redegørelserne er en indikator på, hvordan det går med uddannelserne. 5

6 Nanna Højlund bemærkede, at hun repræsenterer et stort uddannelsesområde, hvorfor der er et stort behov for redegørelserne. Det kan dog være svært at sige noget konkret om disse uddannelser, da der ikke altid er statistiske data. Nanna Højlund påpegede, at de faglige udvalgs redegørelser er forskellige afhængigt af den konkrete uddannelse, hvilket netop indikerer, at man har at gøre med meget dynamiske uddannelser med vidt forskelligt udviklings- og opmærksomhedsbehov. Netop den dynamik, der er på erhvervsuddannelsesområdet, siger noget om, at der er liv i uddannelserne, hvilket alle bør være stolte af. Undervisningsministeriet tilsluttede sig tanken om en udvikling af konceptet f.eks. med en højere grad af tematisering og målretning af udviklingsredegørelserne og bemærkede, at udviklingen af rammerne vil blive drøftet i samarbejde med REU. Per Påskesen, Dansk Metal, tilsluttede sig Nanna Højlunds og Undervisningsministeriet bemærkninger. Formanden noterede tilkendegivelserne og bemærkede, at erhvervsuddannelsesreformen også er med til at åbne op for en diskussion om, hvorvidt og hvordan udviklingsredegørelserne skal udvikles. En højere grad af fokusering og tematisering af udviklingsredegørelserne kunne måske være en god idé. Formandskabet vil ved lejlighed tage spørgsmålet op. Ad dagsordenens pkt. 7 Orientering om opfølgning på Undervisningsministeriets afgørelser af 18. november 2013 vedrørende negativlisten Formanden indledte med at konstatere, at på REUs møde den 13. december 2013 drøftede rådet en række afgørelser fra Undervisningsministeriet af 18. november 2013, herunder fem afgørelser vedrørende justering af negativlisten i forhold til følgende fem uddannelser: ejendomsservicetekniker, grafik tekniker, procesoperatør, sikkerhedsvagt og tagdækker. Undervisningsministeriet orienterede herefter om, at ministeriet på denne baggrund før jul bad de faglige udvalg for de fem uddannelser om redegørelser vedrørende justering af negativlisten, heri redegørelse af, hvordan de faglige udvalg forventer, at skolepraktik helt konkret kan gennemføres på de pågældende uddannelser. De faglige udvalg har indsendt deres redegørelser, som ministeriet på nuværende tidspunkt behandler. Undervisningsministeriet vil vende tilbage til rådet, når behandlingen er overstået og oplyste, at der kan blive behov for en evt. ny indstilling fra rådet i forhold hertil. Ad dagsordenens pkt. 8 Evt. Formanden takkede for et godt møde. 6