Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis?"

Transkript

1 Socialudvalget B 154 Bilag 1 Offentligt Rådet for Socialt Udsatte Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis? April 2006

2 Rådet for Socialt Udsatte Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis? April 2006 Rambøll Management Elektronisk udgave: Nørregade 7A ISBN13: DK1165 København K ISBN10: Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Undersøgelsens datagrundlag Spørgeskemaundersøgelse Interviews 2 3. En kvantitativ analyse af kommunernes praksis Kommunernes udbetalinger af hjælp i særlige tilfælde Udbredelsen af vejledende rådighedsbeløb Rådighedsbeløbendes størrelse Hvad indgår i vurderinger af rådighedsbeløb Opsummering forskelle og ligheder kommunerne imellem En kvalitativ vurdering af arbejdet med rådighedsbeløb Rationale hvorfor har man retningslinjer Hvordan arbejder man i praksis med retningslinjer Opsummering forskelle og ligheder kommunerne imellem 22 Bilag 1 tabeller 24 Bilag 2 kommuners redskaber 33 Bilag 3 spørgeskema og interviewguide 39 Spørgeskema 39 Interviewguide 42

4 1. Indledning Rådet for Socialt Udsatte har bedt RM undersøge, om der i kommunerne findes nogle vejledende retningslinjer for, hvor meget forskellige grupper, der modtager overførselsindkomst, skal have til sig selv om måneden, når de søger om hjælp i særlige tilfælde, om sådanne eventuelle retningslinjer, der inddrages i en individuel behovsvurdering, er ensartede eller forskellige kommunerne imellem og hvordan sådanne vejledende retningslinjer anvendes i praksis. Med denne rapport afleveres Rambøll Managements besvarelse af de tre spørgsmål. Besvarelsen er givet ved at se nærmere på, hvordan kommuner behandler ansøgninger fra borgere om hjælp i særlige tilfælde dvs. hjælp efter 8183 & 85 i Lov om aktiv socialpolitik samt efter 14 i Lov om social pension. I praksis skal kommuner ved tildelingen af særlige ydelser konkret tage stilling til, hvornår en modtager af sociale ydelser ikke selv kan afholde en udgift. Der skal derfor i praksis tages stilling til grænsen for et acceptabelt leveniveau. Rådet har ønsket at få foretaget en undersøgelse af den kommunale praksis på dette område med henblik på at få afdækket, om der findes nogle vejledende præciseringer af, hvad man som borger bør have at leve for. Rådet har yderligere ønsket at få belyst, om grænserne er forskellige for forskellige grupper, der modtager offentlige ydelser. Tidligere undersøgelser har peget på, at der er flere aspekter, der bør afdækkes, såfremt en undersøgelse skal kunne udsige noget om den praktiske betydning af eventuelle satser for rådighedsbeløb el. lign. Det er vigtigt at se på de formelle forhold, fx selve beløbets størrelse og måden, hvorpå det beregnes. Men det er ligeledes vigtigt at se på den praksis, der omsætter de formelle forhold, bl.a. de skøn der er involveret i de praktiske beregninger af, hvad en borger har af faste udgifter, og hvordan retningslinjer i det hele taget forvaltes i praksis. Rambøll Management har på den baggrund valgt at løse opgaven gennem en spørgeskemaundersøgelse med samtlige kommuner og gennem kvalitative interviews med ansatte i 10 udvalgte kommuner. Herved indfanges både oplysninger om beløbsstørrelser og beregningsformer bredt i kommunerne, og det sikres, at vi afdækker nogle kommuners rationaler og praksiser omkring arbejdet med vejledende rådighedsbeløb. 1

5 2. Undersøgelsens datagrundlag Undersøgelsen er baseret på kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data er indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse med samtlige kommuner. De kvalitative data er indhentet gennem interviews i 10 udvalgte kommuner. 2.1 Spørgeskemaundersøgelse De kvantitative data er genereret gennem en spørgeskemaundersøgelse udsendt til samtlige socialchefer i landets 271 kommuner. Ud af de 271 kommuner har 185 besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til godt 68 procent. Gennem spørgeskemaundersøgelsen har Rambøll Management afdækket forskelle og ligheder i kommunernes praksis i forhold til udbetaling af hjælp i særlige tilfælde til personer på overførselsindkomst. I spørgeskemaet er der fokuseret på fire grupper af borgere på overførselsindkomst: kontanthjælpsmodtagere under 25 år andre kontanthjælpsmodtagere personer på starthjælp pensionister. Desuden er der fokuseret på forskelle mellem borgere, der er enlige og borgere, der er en del af et par. For hver af de fire grupper er følgende afdækket: Har kommunen fastsat et vejledende rådighedsbeløb? Hvad er i så fald beløbsstørrelsen? Hvilke udgifter og indtægter indgår i udregningen af rådighedsbeløbet for den enkelte borger? Har kommunen standardiserede redskaber, der anvendes i forbindelse med borgers ansøgning om hjælp i særlige tilfælde (fx skemaer der skal udfyldes, digitale systemer der skal anvendes etc.)? Spørgeskemaet er vedlagt som bilag Interviews Rambøll Management har indledningsvis gennemført eksplorative interviews med centrale aktører på området. Sigtet med interviewene var at kvalificere den efterfølgende dataindsamling og især at sikre, at det udarbejdede spørgeskema var formuleret, så det kunne indfange den kommunale praksis, så det indeholdt relevante kategorier, og så det var formuleret således, at skemaet ikke blev tolket, som var det spørgsmål om, hvorvidt kommunerne brød landets love ved at sætte skøn under regel. Ud over indledende eksplorative interviews har Rambøll Management gennemført dybtgående interviews i 10 kommuner. De 10 kommuner er udvalgt, så de afspejler interne forskelle. Inddraget er således både storbykommuner, omegnskommuner og landkommuner, kommuner der i spørgeskemaet har givet udtryk for at have vejledende retningslinjer, kommuner der har givet udtryk for ikke at have vejledende retningslinjer, kommuner der har relativt høje rådighedsbeløb og kommuner der har relativt lave rådighedsbeløb. I hver af de udvalgte kommuner er der gennemført interview med to sagsbehandlere og en leder. I alle kommuner på nær en har der været tale om telefoninterviews. I den sidste kommune blev de tre interviews gennemført som et gruppeinterview. 2

6 Gennem disse interviews har det været muligt at komme i dybden med det faktiske og praktiske arbejde med at fastsætte borgerens rådighedsbeløb, herunder de skøn der ligger i arbejdet med disse grænser. Desuden har det været muligt at opnå en viden, der kvalificerer den information, der er genereret gennem spørgeskemaundersøgelsen, bl.a. at vurdere hvad de afgivne svar dækker over, hvilke forskelligheder der gemmer sig bag besvarelser etc. Interviewguiden er vedlagt som bilag 3. 3

7 3. En kvantitativ analyse af kommunernes praksis Rambøll Management har gennemført en spørgeskemaundersøgelse med alle landets kommuner. Med denne del af undersøgelsen har sigtet været, at få afdækket omfanget og variationen i arbejdet med rådighedsbeløb. I dette kapitel vil vi kommentere de indhentede oplysninger. I alt har 185 kommuner besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 68. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag Kommunernes udbetalinger af hjælp i særlige tilfælde Kommunerne udbetaler en række kontante ydelser til borgere efter 8183 og 85 i Lov om aktiv socialpolitik samt efter 14 i Lov om social pension. Fra Danmarks Statistik er det muligt at trække oplysninger om, hvor mange udbetalte ydelser det drejer sig om. Desværre er der kun tilgængelige data vedrørende Lov om aktiv socialpolitik. I nedenstående tabel er antallet af udbetalte ydelser i 2005 angivet. Tabel 31: Antal udbetalte ydelser i 2005 efter 8183 & 85 i Lov om aktiv socialpolitik Område Paragraf Antal udbetalte ydelser i 2005 Hjælp til enkeltudgifter og flytning 81, Hjælp til sygebehandling, medicin mv Hjælp vedr. samværsret mv. med børn Kilde: Danmarks Statistik. Af tabellen fremgår hvor ofte bestemmelserne i Lov om aktiv socialpolitik anvendes. Det ses, at der er udbetalt støtte til enkeltudgifter og flytning i over tilfælde i Også støtte til medicin og sygebehandling er meget udbredt. Her er der udbetalt næsten ydelser i Fra tallene i Danmarks Statistik kan det endvidere ses, at alle kommuner har udbetalt ydelser efter ovenstående paragraffer i Det må derfor antages, at overvejelser om evt. rådighedsbeløb for enkeltydelser er relevante i alle landets kommuner. 3.2 Udbredelsen af vejledende rådighedsbeløb Det første spørgsmål, kommunerne har svaret på, handler om, hvorvidt kommunerne overhovedet anvender et vejledende rådighedsbeløb eller ej, når borgere søger om hjælp i særlige tilfælde efter Lov om aktiv socialpolitik eller efter Lov om social pension. Kommunerne er blevet spurgt til anvendelsen af vejledende rådighedsbeløb for forskellige typer modtagere af overførselsindkomster. Besvarelserne er gengivet i nedenstående tabel. 4

8 Tabel 32: Andelen af kommuner der arbejder med rådighedsbeløb til enkeltydelser Når kommunerne udøver individuelle skøn om tildeling af hjælp i særlige tilfælde efter 8183 og 85 i LAS, arbejdes der da med et vejledende rådighedsbeløb? Ja Nej Total 1. En enlig kontanthjælpsmodtager under 25 år 57,3% 42,7% Andre enlige kontanthjælpsmodtagere 69,2% 30,8% Enlige der modtager starthjælp 56,2% 43,8% Enlige folkepensionister 58,4% 41,6% En kontanthjælpsmodtager under 25 år i et parforhold 56,2% 43,8% Andre kontanthjælpsmodtagere i parforhold 67,0% 33,0% Borgere i parforhold der modtager starthjælp 56,8% 43,2% Folkepensionister i parforhold 56,8% 43,2% 185 Tabellen viser, at det er mellem 55 og 70 pct. af kommunerne der angiver, at de arbejder med et vejledende rådighedsbeløb. Flest kommuner har retningslinjer for enlige kontanthjælpsmodtagere (69,2 pct.), mens færrest har vejledende retningslinjer for modtagere af starthjælp (56,2 pct.). Tabellen viser desuden, at niveauet for, hvor mange kommuner der har vejledende retningslinjer for rådighedsbeløb, er meget identisk for alle andre grupper end modtagere af kontanthjælp. For modtagere af kontanthjælp har man retningslinjer i næsten 70 procent af kommunerne, for de øvrige grupper har man retningslinjer i 5560 pct. af kommunerne. Tabel 33: Andelen af kommuner der arbejder med rådighedsbeløb til personlige tillæg Når kommunerne udøver individuelle skøn om tildeling af personligt tillæg til folkepensionister efter 14 i Lov om social pension, arbejdes der da med vejledende rådighedsbeløb? Ja Nej Total 1. Enlige folkepensionister 74,1% 25,9% Folkepensionister der lever i parforhold 73,5% 26,5% 185 Ovenstående tabel viser, at det er omkring 75 pct., der arbejder med vejledende rådighedsbeløb i forbindelse med udbetalinger af personlige tillæg til folkepensionister. Der er altså tale om en noget større andel end for enkeltydelserne berørt ovenfor. Rambøll Management har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem det at arbejde med vejledende rådighedsbeløb og kommunens størrelse, kommunens andel af borgere over 65 år, samt kommunens andel af fuldtidsledige. 5

9 Ses der på, om der er sammenhæng mellem kommunernes størrelse, og om der anvendes vejledende retningslinjer, tegnes et billede, der er gengivet i figuren nedenfor: Figur 31: Andelen af kommuner der arbejder med rådighedsbeløb, fordelt på antal indbyggere (unge kontanthjælpsmodtagere) 1 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% Total 48% Under % til % 78% til til % til % eller flere Nej Ja Figur 31 viser andelen af kommuner der anvender rådighedsbeløb efter kommunernes størrelse. Opgørelsen er for unge kontanthjælpsmodtagere, men mønstret er det samme for de øvrige kontanthjælpsmodtagere og personer på starthjælp, jf. tabel 16 i bilag 1. Figuren viser, at større kommuner oftere anvender rådighedsbeløb end mindre kommuner. Specielt er der forskel mellem kommuner med flere hhv. færre indbyggere end Blandt kommuner med færre indbyggere end har man i mindre omfang vejledende retningslinjer, blandt kommuner med mere end indbyggere gør det sig oftere gældende. Særligt kommunerne med mere end indbyggere har et vejledende rådighedsbeløb. Her er det næsten tilfældet for alle kommuner. 1 De eksakte tal bag figuren er gengivet i bilag 1 tabel 1. 6

10 Ser vi på folkepensionsområdet finder man et noget andet billede, illustreret med nedenstående figur: Figur 32: Andelen af kommuner der arbejder med rådighedsbeløb, fordelt på antal indbyggere (enlige folkepensionister) 2 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58% 53% Total Under % til % til % til % til % eller flere Nej Ja Figuren viser, at der ikke er den samme entydige sammenhæng mellem kommunestørrelse og andelen der arbejder med vejledende rådighedsbeløb, når det drejer sig om tilskud efter Lov om social pension 14 som det er tilfældet med hjælp i særlige tilfælde efter LAS 8183 & 85. Mindre kommuner anvender lige så hyppigt vejledende rådighedsbeløb som større kommuner. Ovenstående figur viser tallene for enlige pensionister, men et lignende mønster kan findes for par. Tabeloplysninger om anvendelsen af vejledende rådighedsbeløb for pensionister er optrykt i bilag 1 tabel De eksakte tal bag figuren er gengivet i bilag 1. 7

11 Rambøll Management har undersøgt, hvorvidt der er en sammenhæng mellem, hvor mange ældre der er i kommunerne og anvendelsen af vejledende rådighedsbeløb. Det har givet et billede illustreret i nedenstående figur: Figur 33: Andelen af kommuner der arbejder med vejledende rådighedsbeløb for støtte efter 8183 & 85 i LAS, fordelt på andelen af personer over 65 år i kommunen (enlige folkepensionister) % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58% 58% 61% 59% 59% Total Under 13 % 13 til 14,9 % 15 til 16,9 % 17 til 18,9 % 47% 19 % eller flere Nej Ja Figuren illustrerer, at kommuner med over 19 pct. der er over 65 år ikke lige så hyppigt anvender rådighedsbeløb som landets øvrige kommuner. For kommuner med over 19 pct. personer over 65 år er det således kun 47 pct. der anvender rådighedsbeløb, mens tallet for hele landet er 58 pct. Ovenstående figur viser tallene for enlige folkepensionister og omhandler støtte efter 8183 og 85 i LAS, men det samme mønster kan genfindes for folkepensionister i parforhold og for støtte efter 14 i Lov om social pension. Disse tabeller er optrykt i bilag 1 tabel Tallene tyder altså på, at kommuner med mange ældre ikke så ofte anvender rådighedsbeløb som landets øvrige kommuner. Men der er ikke noget entydigt mønster der tyder på, at de øvrige grupper adskiller sig i forhold til, hvor mange ældre de har. 3 De eksakte tal bag figuren er gengivet i bilag 1 tabel 9. 8

12 3.3 Rådighedsbeløbendes størrelse Efter at have set på udbredelsen af vejledende retningslinjer vil vi se nærmere på rådighedsbeløbenes størrelse og variationen heraf mellem kommunerne. Indledningsvis ser vi på de samlede beløbsstørrelser for de forskellige målgrupper. Figur 34: Gennemsnitligt rådighedsbeløb for forskellige målgrupper Enlig kontanthjælpsmodtager under 25 år 0 Enlige der modtager starthjælp Andre enlige kontanthjælpsmodtagere Enlige folkepensionister Kontanthjælpsmodtager under 25 år i et parforhold Borgere i parforhold der modtager starthjælp Andre kontanthjælpsmodtagere i parforhold Folkepensionister i parforhold Figuren illustrerer, at det gennemsnitlige højeste rådighedsbeløb har man for folkepensionister i parforhold, mens det laveste rådighedsbeløb er sat for enlige kontanthjælpsmodtagere under 25 år. I kroner og øre er forskellen lige under kroner. Generelt er de vejledende rådighedsbeløb for par højere end for enkeltpersoner, men som figuren illustrerer, er de langt fra dobbelt så høje som for enlige. I nedenstående tabel ses de faktiske gennemsnit og højeste og mindste værdi for alle målgrupper. 4 De eksakte tal bag figuren fremgår af Tabel 34. Oplysningerne for par er behæftet med en vis datausikkerhed. De fleste kommuner synes at have angivet oplysninger for et par tilsammen, mens enkelte kan have angivet beløbet for hver enkelt person i et parforhold. Data tyder på, at langt de fleste kommuner har angivet oplysninger for parret, men de laveste observationer tyder på, at opgørelsen for visse kommuner baserer sig på enkeltpersoner. Denne usikkerhed betyder, at gennemsnittet for par sandsynligvist er lidt for lavt, ligesom mindstebeløbene skal tages med forbehold. 9

13 Tabel 34: Gennemsnitsbeløb og højeste/laveste værdi for de forskellige målgrupper der indgår i undersøgelsen Målgruppe Gennemsnit Højeste Laveste Enlig kontanthjælpsmodtager under 25 år Andre enlige kontanthjælpsmodtagere Enlige der modtager starthjælp Enlige folkepensionister Kontanthjælpsmodtager under 25 år i et parforhold* Andre kontanthjælpsmodtagere i parforhold* Borgere i parforhold der modtager starthjælp* Folkepensionister i parforhold* Personlige tillæg Enlige folkepensionister Folkepensionister i parforhold *Note: Oplysningerne for par er behæftet med en vis datausikkerhed. De fleste kommuner synes at have angivet oplysninger for begge borgere tilsammen, mens enkelte kan have angiver beløbet for en person i et par. Data tyder på, at langt de fleste kommuner har angivet oplysninger for parret, men de laveste observationer tyder på, at opgørelsen for visse kommuner kan basere sig på enkeltpersoner. Denne usikkerhed betyder, at gennemsnittet for par sandsynligvist er lidt for lavt, ligesom mindstebeløbene skal tages med forbehold. Tabellen understreger, at der er en betydelig variation i rådighedsbeløbene mellem kommunerne. Laveste rådighedsbeløb for alle målgrupper er 1.200, mens det højeste er for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp, for enlige folkepensionister og for folkepensionister, der lever i parforhold. Både for enlige og par gælder, at folkepensionister har lidt højere vejledende rådighedsbeløb end de øvrige grupper inkluderet i undersøgelsen. Fokuseres der på oplysningerne om de gennemsnitlige rådighedsbeløb er forskellene mellem de forskellige grupper af enlige på omkring 550 kroner meget stor (fra til 3.357) og lidt større i forhold til par (fra til 4.556). Det er Rambøll Managements vurdering, at rådighedsbeløbene for enlige i hovedparten af kommunerne er opgjort eksklusive børn. Forskellene i beløbsstørrelserne kan derfor ikke forklares ud fra, om der er børn i husstanden eller ej. De fleste kommuner inddrager i stedet særskilte rådighedsbeløb for børn i deres beregninger. 10

14 Ser vi på, hvordan beløbene fordeler sig i forskellige kategorier ses følgende billede: Tabel 35: Variation i kommunernes rådighedsbeløb fordelt på de forskellige ansøgningskategorier Ansøgningskategorier Rådighedsbeløbets størrelse Enlige kontanthjælpsmodtagere under 25 år Enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år Enlige borgere, der modtager starthjælp Enlige folkepensionister efter og 85 i LAS Enlige folkepensionister efter 14 i Lov om social pension Kontanthjælpsmodtagere under 25 år i parforhold Kontanthjælpsmodtagere over 25 år i parforhold Borgere i parforhold, der modtager starthjælp Folkepensionister i parforhold efter 8183 og 85 i LAS Folkepensionister i parforhold efter 14 i Lov om social pension Under Mere end Total Antal 8% 11% 42% 26% 10% 3% 0% 0% 0% 106 1% 5% 43% 35% 12% 4% 0% 0% 0% 128 3% 5% 43% 34% 13% 3% 0% 0% 0% 104 0% 4% 20% 31% 26% 13% 6% 1% 0% 108 0% 1% 10% 26% 34% 18% 9% 2% 0% 137 5% 11% 36% 11% 7% 3% 8% 19% 2% 104 1% 5% 32% 15% 6% 6% 7% 25% 3% 124 2% 6% 34% 10% 8% 6% 9% 23% 3% 105 0% 4% 16% 14% 7% 2% 3% 38% 16% 105 0% 1% 10% 8% 4% 1% 5% 43% 28% 136 Tabellen illustrerer, at der er flest kommuner som anvender rådighedsbeløb på mellem og Særligt for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere er der en overvægt af kommuner i denne kategori over 40 pct. af de kommuner der har besvaret spørgeskemaet. Vi har undersøgt, om der er sammenhæng mellem forskelle i gennemsnittet og kommunernes størrelser. Resultatet er illustreret i nedenstående figurer: 11

15 Figur 35: Gennemsnit for forskellige målgrupper fordelt efter kommunestørrelse 5 Enlig kontanthjælpsmodtager under 25 år Kontanthjælpsmodtager under 25 år i et parforhold Gennemsnit under Over Gennemsnit under Over Enlige der modtager starthjælp Borgere i parforhold der modtager starthjælp Gennemsnit under Over Gennemsnit under Over Enlige folkepensionister Folkepensionister i parforhold Gennemsnit under Over Gennemsnit under Over Figurerne viser, at det er svært at finde nogle entydige sammenhæng mellem kommuners størrelse, og hvorvidt man har et højere eller lavere rådighedsbeløb. Dog tyder noget på, at kommuner over indbyggere har noget lavere rådighedsbeløb end de øvrige kommuner. I nedenstående tabel ses gennemsnittet for hele landet, og hvor meget hver gruppe af kommuner varierer fra dette gennemsnit. 5 De eksakte tal bag figurerne er gengivet i nedenstående Tabel

16 Tabel 36: Variationen fra gennemsnittet fordelt på kommunestørrelse Målgruppe Under Gennemsnit Over Enlig kontanthjælpsmodtager under 25 år Andre enlige kontanthjælpsmodtagere Enlige der modtager starthjælp Enlige folkepensionister Kontanthjælpsmodtager under 25 år i et parforhold Andre kontanthjælpsmodtagere i parforhold Borgere i parforhold der modtager starthjælp Folkepensionister i parforhold Personlige tillæg Enlige folkepensionister Folkepensionister i parforhold Tabellen viser talgrundlaget bag ovenstående figurer. I venstre kolonne ses gennemsnittet for alle kommunerne under et, mens de efterfølgende kolonner indeholder gennemsnittene for forskellige grupper kommuner fordelt efter antallet af indbyggere. For at gøre forskellene mere gennemskuelige er alle tal, der varierer mere end 10 pct. fra gennemsnittet, markeret med fed i tabellen. Gennemsnittet for andre kontanthjælpsmodtagere i parforhold er fx for kommuner med mellem indbyggere, mens gennemsnittet for alle landets kommuner er Forskellen er således 597 i de kommuner med indbyggere, altså har et rådighedsbeløb, der er små 600 højere end landsgennemsnittet. Derfor afviger disse kommuner med 15,7 pct. fra gennemsnittet på landsplan, og dette tal markeres derfor med fed i ovenstående tabel, da afvigelsen er større end 10 pct. Når værdien afviger mere end 10 pct. for gennemsnittet, kan man sige, at der er tale om en relativt markant forskel i forhold til de andre kommuner. Tabellen viser, at det særligt er kommuner med mere end indbyggere, der afviger fra gennemsnittet. Kommunerne med mere end indbyggere har væsentligt lavere gennemsnitlige rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i parforhold, men har til gengæld et højere gennemsnitligt rådighedsbeløb for enlige folkepensionister. Data tyder altså på, at landets største kommuner anvender lavere rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i par, men ikke for enlige. Dette betyder ligeledes, at man i de største kommuner har en relativt mindre forskel mellem enlige og personer i parforhold, end man har i de øvrige kommuner. Også gruppen af kommuner med indbyggere varierer fra gennemsnittet. Rådighedsbeløbene for par på kontanthjælp og starthjælp er væsentligt over gennemsnittet for alle landets kommuner. Modsat kommu 13

17 nerne med over indbyggere har denne gruppe altså højere rådighedsbeløb for par end landets øvrige kommuner. Der kan ikke umiddelbart gives nogen åbenbar forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan. Men da konklusionerne bygger på relativt få observationer (7 kommuner med indbyggere), skal resultaterne tages med et vist forbehold. Rambøll Management har undersøgt, hvorvidt der er markante forskelle mellem kommunernes rådighedsbeløb og andelen af ældre i kommunen. Tabellerne for disse analyser er angivet i bilag 1. Analysen har vist, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem rådighedsbeløbene og kommunernes andel af ældre og andel af ledige. Der er derfor ikke noget klart mønster i, at kommuner med mange ledige har lavere rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere, eller kommuner med mange ældre har lavere rådighedsbeløb for pensionister. Samlet tyder analysen af forskellene i rådighedsbeløbenes størrelse på, at forskellene ikke kan forklares ud fra hverken kommunestørrelse, andelen af ledige eller andelen af ældre. Forskellene følger altså ikke noget systematisk mønster. 3.4 Hvad indgår i vurderinger af rådighedsbeløb Efter at have belyst størrelserne af kommunernes vejledende rådighedsbeløb vil vi sættes fokus på, hvilke udgifter og indtægter der medregnes, når man skal vurdere, hvad en borger har at leve for, og dermed vurderer, om en borger har mere eller mindre end de vejledende rådighedsbeløb. I nedenstående figur ser vi på, hvor mange der inddrager oplysninger om, hvorvidt der er hjemmeboende børn i beregningen: Figur 36: Inddrages hjemmeboende børn i rådighedsbeløbsberegningen? Nej 35% Ja 65% Figuren viser, at 65 pct. af alle kommunerne inddrager oplysninger om hjemmeboende børn i deres vurderinger af borgeren behov. De 65 pct. svarer nogenlunde til den andel, der angiver, at de anvender vejledende retningslinjer i det hele taget. Det kan derfor antages, at praktisk talt alle kommuner, der anvender vejledende retningslinjer, også inddrager hjemmeboende børn i en beregning af borgerens rådighedsbeløb. 14

18 Nedenstående figur illustrerer, hvilke udgifter der trækkes fra i beregningen af, hvad en borger har af indtægter efter nødvendige udgifter: Tabel 37: Hvilke udgifter trækkes fra i rådighedsberegningen? Antal Procent Nettoboligudgift (udgift efter boligstøtte eller boligydelse) ,0% Udgifter til varme, el og vand ,0% Licens ,2% Telefonabonnement ,3% Forsikring ,0% Fagforening & Akasse ,4% Børnebidrag ,9% Daginstitution ,1% Internet 10 5,4% Materialeudgifter til studerende 47 25,4% Nødvendige transportudgifter ,6% Formue 98 53,0% Andet 55 29,7% Ved ikke 6 3,2% Total ,0% Procenterne summerer ikke nødvendigvis til 100, da det har været muligt at sætte flere kryds i spørgsmålet. Tabellen viser, at over 80 pct. af alle kommunerne fratrækker boligudgifter, varme, el og vand, telefonabonnement, forsikring, fagforening og akasse, nødvendige transportudgifter og licens, når man skal beregne, hvad borgeren har efter nødvendige udgifter. Ca. 70 pct. trækker børnebidrag og daginstitution fra. 25 pct. trækker materialeudgifter til studerende fra, mens kun 5 pct. trækker udgifter til internet fra. I kategorien Andet finder vi bl.a. svar som: nødvendig medicin, Sygesikringen Danmark, en bil, hvis den er nødvendig, leje af vaskemaskine. Rambøll Management har undersøgt, i hvilket omfang variationen i rådighedsbeløbene kan forklares med, hvilke udgifter der trækkes fra. Resultaterne af denne sammenstilling kan ses i bilag 1, tabel Analysen har vist, at denne sammenhæng ikke kan genfindes i data. 3.5 Opsummering forskelle og ligheder kommunerne imellem Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at mellem 55 og 70 pct. af kommunerne anvender vejledende rådighedsbeløb til at understøtte deres konkrete og individuelle afgørelser af udbetalingen af enkeltydelser. Næsten 70 pct. af kommunerne har vejledende rådighedsbeløb for enlige kontanthjælpsmodtagere, mens det er lidt under 60 pct., der angiver at have vejledende retningslinjer med rådighedsbeløb for andre grupper. Omkring 75 pct. af kommunerne anvender vejledende rådighedsbeløb ved udbetalingen af personlige tillæg til folkepensionister. Data tyder på, at særligt kommuner med over indbyggere oftere anvender vejledende rådighedsbeløb i vurdering af enkeltydelser for kontanthjælpsmodtagere og personer på starthjælp end landets øvrige kommuner. Analysen tyder endvidere på, at kommuner med mange ældre sjældne 15

19 re anvender rådighedsbeløb til personlige tillæg end de øvrige, ligesom kommuner med mange fuldtidsledige sjældnere anvender rådighedsbeløb til tildeling af enkeltydelser end de øvrige kommuner. De gennemsnitlige rådighedsbeløb er omkring for enlige kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere og for enlige folkepensionister. Beløbene for par er noget højere, men langt fra dobbelt så høje som for enlige. Der er en betydelig variation mellem forskellige kommuners rådighedsbeløb, der kan svinge fra til ca for enlige kontanthjælpsmodtagere. Variationen i rådighedsbeløbene kan med udgangspunkt i de indsamlede data hverken forklares ud fra kommunestørrelse, andelen af ældre eller andelen af fuldtidsledige i kommunen. Dog tyder tallene på, at kommuner med over indbyggere har noget lavere rådighedsbeløb end de øvrige kommuner. Ser vi på, hvad der inddrages i beregningerne, inddrager langt hovedparten af kommunerne boligudgifter, telefon, forsikring, fagforening og akasse, nødvendige transportudgifter og licens. Det er dog kun få kommuner, der inddrager internetudgifter og materialeudgifter til studerende. Pga. den store ensartethed i, hvad der inddrages, er det ikke muligt at forklare variationen i rådighedsbeløbenes størrelse, ud fra hvilke udgifter der inddrages ved beregningen af borgerens rådighedsbeløb. Overordnet set kan det konkluderes, at der er betydelige forskelle mellem kommunernes praksis i forhold til, om man anvender et vejledende rådighedsbeløb, og hvor stort et rådighedsbeløb man i så fald tager udgangspunkt i. Analysen giver ikke mulighed for at afdække, i hvilket omfang dette i praksis medfører, at borgere har væsensforskellige levevilkår på overførselsindkomster i landets forskellige kommuner. Det er ikke muligt at kvantificere, hvor ofte retningslinjerne afviges i de enkelte kommuner, eller hvor firkantet beløbene tolkes. I praksis kan forskellene i borgenes levestandard derfor ikke udledes af ovenstående data. 16

20 4. En kvalitativ vurdering af arbejdet med rådighedsbeløb Efter at have set på generelle karakteristika ved alle landets kommuner, vil vi gå i dybden med praksis i 10 kommuner samt med rationalerne, der ligger til grund for denne praksis. Denne del af analysen baserer sig på tre interviews i 10 kommuner. De to af interviewene i hver kommune er gennemført med sagsbehandlere med klientkontakt, mens det sidste interview i hver kommune er gennemført med en leder. 4.1 Rationale hvorfor har man retningslinjer Den væsentligste årsag til, at kommunerne vælger at fastsætte vejledende retningslinjer for beregning af rådighedsbeløb i forbindelse med udbetaling af enkeltydelser og personlige tillæg, er betragtninger om borgerens retssikkerhed. Det er kommunernes vurdering, at vejledende retningslinjer sikrer, at der ikke sker usaglig forskelsbehandling af den enkelte borger. Ved at anvende vejledende retningslinjer opnås en ensartet praksis på et område, hvor der træffes mange afgørelser. Kommunerne ser endvidere vejledende retningslinjer som en administrativ lettelse. Dette argument fremhæves især i de kommuner, der træffer mange afgørelser på området, hvilket i vores interviews primært har været de større kommuner. Argumentet er, at den enkelte sagsbehandler med et sæt retningslinjer eller et vejledende rådighedsbeløb ved hånden har et udgangspunkt for, hvorvidt en enkeltudgift eller et personligt tillæg kan bevilliges eller ej, og det letter det administrative arbejde. Det er en gennemgående opfattelse blandt sagsbehandlere i kommunerne, at de er godt tilfredse med at have retningslinjer, og at det er en stor støtte i det daglige arbejde. Det giver sagsbehandleren en vis sikkerhed for, at afgørelsen er rigtig, og det kan i nogle tilfælde gøre det lettere for en sagsbehandler, der føler sig under pres, at give et afslag. Generelt ser kommunerne ikke nogen dilemmaer forbundet med at have vejledende retningslinjer på området, når blot retningslinjerne er et udgangspunkt for en konkret og individuelt vurdering. I en enkelt af de kommuner, hvor vi har interviewet medarbejderne, har man bevidst fravalgt at have vejledende rådighedsbeløb i forbindelse med bevilling af enkeltydelser og personlige tillæg. Kommunen havde tidligere haft sådanne retningslinjer. Men man besluttede at gå bort fra denne praksis. Beslutningen om at gå bort fra denne praksis begrundede kommunen med, at en undersøgelse fra Socialministeriet fra 2001 havde vist, at vejledende rådighedsbeløb har indflydelse på det konkrete og individuelle skøn. I dag administrerer denne kommune bevillingen af enkeltydelser og personlige tillæg uden vejledende rådighedsbeløb. Kommunen finder ikke, at der er særlige problemer forbundet med at have afskaffet rådighedsbeløbene. Det fremgår af interviewene med sagsbehandlerne, at de generelt er tilfredse med den nuværende ordning, og at de er af den opfattelse, at det er lettere at træffe en individuel afgørelse. Ensartethed i afgørelserne sikres så gennem løbende drøftelser blandt medarbejderne og ugentlige møder, hvor de sager der er tvivl om tages op til fælles drøftelse. Det er ifølge sagsbehandlerne lidt mere tidskrævende at træffe afgørelser uden det vejledende rådig 17

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19.

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Lilian Parker Kaule Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Sammenfatning og anbefalinger... 4 3. Retsgrundlaget... 6 3.1.

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer.

I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer. Vedr. ansøgning om socialpædagogisk friplads Dato: I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer. For at kunne

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget:

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: J.nr. 2007-354-0009 Dato: 1. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: L 156 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling ! AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling PROCES FØR UNDER SITUATION / HANDLING Bent er folkepensionist og bor alene med sine to døtre på 12 og 15 år. Han har ikke det store økonomiske

Læs mere

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Ankestyrelsens statistikker Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Kort beskrivelse af opgørelsen 2 2 Forklaring

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen.

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen. VEJLEDNING Indberetning af kommunale afgørelser i sager om støtte til køb af bil mv. efter servicelovens 114, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni 2006 Denne vejledning vedrører Ankestyrelsens

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Underbilag 2.32 Eksempler på brugervenlighedstestopgaver Kommunernes Ydelsessystem

Underbilag 2.32 Eksempler på brugervenlighedstestopgaver Kommunernes Ydelsessystem Underbilag 2.32 Eksempler på brugervenlighedstestopgaver Kommunernes Ydelsessystem Indholdsfortegnelse Vejledning... 3 1 Indledning... 3 2 Brugervenlighedstestopgaver til sagsbehandlerdelen af Løsningen...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Skrivelse med orientering om ændringer af lov om individuel boligstøtte

Skrivelse med orientering om ændringer af lov om individuel boligstøtte Til samtlige kommuner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K 19. december 2003 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Skrivelse med orientering om ændringer af lov om individuel boligstøtte

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

1. Overordnet beskrivelse af processen

1. Overordnet beskrivelse af processen 19.12.2012 KY projektet NOTAT Behandling af enkeltydelse på beskæftigelsesområdet 1. Overordnet beskrivelse af processen Denne forretningsproces angår behandling af en enkeltydelsessag (LAS Kapitel 10:

Læs mere

Danske Fodbolddommere Redegørelse vedrørende omkostningsgodtgørelse i forhold til dagpenge, efterløn, m.v.

Danske Fodbolddommere Redegørelse vedrørende omkostningsgodtgørelse i forhold til dagpenge, efterløn, m.v. Danske Fodbolddommere Redegørelse vedrørende omkostningsgodtgørelse i forhold til dagpenge, efterløn, m.v. Forord Desværre oplever Danske Fodbolddommere fra tid til anden, at et medlem kontakter os, fordi

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager?

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Jørgen Juel Hansen Forfatter til bogen Vejen til gældssanering Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm Telefon 45 76

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Praksisundersøgelse. Om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93

Praksisundersøgelse. Om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93 Praksisundersøgelse Om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93 DET SOCIALE NÆVN 2010 Indhold 1. Indledning...4 2. Sammenfatning/konklusion...4

Læs mere

Oplæg til ændringer i Faaborg-Midtfyn Ordningen Sag: 18.00.00-P24-1-10 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 04-11-2010

Oplæg til ændringer i Faaborg-Midtfyn Ordningen Sag: 18.00.00-P24-1-10 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 04-11-2010 Oplæg til ændringer i Faaborg-Midtfyn Ordningen Sag: 18.00.00-P24-1-10 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 04-11-2010 Dette notat skal give et overblik over de justeringer, der foreslås af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere