Oversigt over faktaark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over faktaark"

Transkript

1 Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring af de offentlige finanser i 2020 Seniorførtidspension Aftalens betydning for efterløns- og folkepensionsalderen Antal år med efterløn og folkepension Forskellen mellem gældende regler, Velfærdsaftalen og den treårige efterlønsmodel Skattefri præmie i den treårige efterlønsordning Aktiv tilmelding til efterlønsordningen Skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag Antal efterlønsmodtagere på sigt

2 Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning Fremrykning af Velfærdsaftalen Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år: Efterlønsalderen vil være 62 år i Folkepensionsalderen vil være 67 år i Levetidsindekseringen aftalt i Velfærdsaftalen fastholdes. En tre-årig efterlønsordning Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i løbet af 2018 til Efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden. Efterlønnens størrelse bliver gjort mere afhængig af pensionsformue. Muligheden for at optjene en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år fastholdes. Mulighed for udbetaling af efterlønsbidragene uden beskatning ved udmelding af efterlønsordningen i Aktiv tilmelding til efterlønsordningen. Gunstige vilkår ved udmelding Mulighed for udbetaling af efterlønsbidragene skattefrit ved udmelding af efterlønsordningen i Seniorførtidspension Indførelse af en seniorførtidspension for nedslidte. Seniorførtidspension er ikke som efterløn betinget af, at ansøgeren har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse. Kommunerne skal afgøre ansøgning om seniorførtidspension inden for højest 6 måneder. Virkninger af aftalen De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i Den finanspolitiske holdbarhed styrkes med knap 10 mia. kr. Beskæftigelsen øges med godt personer i BNP øges med 47 mia. kr. i 2020.

3 De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Aftalen om en reform af tilbagetrækningssystemet har tre hovedelementer: 1. Fremrykning af Velfærdsaftalens forhøjelse af efterlønsalderen og folkepensionsalderen Den aftalte forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år: Efterlønsalderen hæves med et halvt år om året fra 2014 til 2017, hvor efterlønsalderen dermed vil være 62 år. Folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022, hvor folkepensionsalderen dermed vil være 67 år. Det svarer til folkepensionsalderen i årene frem til Fra og med 2027 vil folkepensionsalderen være som aftalt i Velfærdsaftalen. Levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen opretholdes. Fordelingen af år med folkepension på tværs af generationer bliver mere lige. 2. En treårig efterlønsordning med højere sats og skærpet pensionsmodregning Efterlønsordningen vil fortsat være en central del af tilbagetrækningssystemet samtidig med, at der sikres en nødvendig forøgelse af arbejdsudbuddet: Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i perioden 2018 til Efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra Efterlønssatsen fastsættes til maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden. I dag er satsen lavere i hele efterlønsperioden for personer, der overgår til efterløn de første to år. Der indføres samme modregning i efterlønnen for pensionsformuer for alle efterlønsmodtagere uanset tidspunktet for overgang til efterløn. Modregningen i efterlønnen for pensionsformuer skærpes og gælder i hele efterlønsperioden. Muligheden for at optjene en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år fastholdes. Den maksimale præmie er fortsat på ca kr. skattefrit. Mulighed for kontant udbetaling af efterlønsbidragene uden beskatning ved udmelding af efterlønsordningen i en periode i Seniorførtidspension Der indføres en seniorførtidspension. Ordningen skal sikre en hurtigere og enklere adgang til førtidspension for personer med hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet, der når folkepensionsalderen inden for de følgende fem år. Seniorførtidspension er ikke som efterløn betinget af, at ansøgeren har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.

4 Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Tilbagetrækningsreformen forventes at øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen med godt personer i Dermed styrkes de offentlige finanser i 2020 og årene herefter, jf. figur 1. I 2020 forbedres de offentlige finanser med 18 mia. kr. Den finanspolitiske holdbarhed styrkes med godt ½ pct. af BNP eller knap 10 mia. kr. Den større beskæftigelse vil samtidig styrke væksten i dansk økonomi. Det skønnes, at den gennemsnitlige vækst i BNP kan øges med 0,4 pct. i perioden 2014 til Samlet set forventes velstanden (BNP) at være 47 mia. kr. større i Tilbagetrækningsreformens virkning Beskæftigelsen øges med godt personer i 2020 De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020 Den finanspolitiske holdbarhed styrkes med knap 10 mia. kr. (godt ½ pct. af BNP) Velstanden (BNP) øges med 47 mia. kr. i 2020 I dag er det kun lige godt halvdelen af befolkningen, der er i beskæftigelse. Hvis arbejdsudbuddet ikke styrkes, er der udsigt til flere årtier, hvor mindre end halvdelen af befolkningen vil være i beskæftigelse. Tilbagetrækningsreformen leverer et betydeligt bidrag til at sikre en bedre balance mellem dem, der arbejder, og dem, der ikke gør, jf. figur 2. Figur 1 Faktisk saldo Pct. af BNP Pct. af BNP Figur 2 Strukturel beskæftigelse som andel af befolkningen Pct. Pct Grundforløb Tilbagetrækningsreform Grundforløb Tilbagetrækningsreform

5 Forbedring af de offentlige finanser i 2020 Aftalen om tilbagetrækningsreform skønnes at forbedre den offentlige saldo i 2020 med 18 mia. kr. Det er det samme som i udspillet til tilbagetrækningsreform fra januar Efterlønsalderen i 2020 er 63 år (mod 63½ år i udspillet fra januar), mens folkepensionsalderen er den samme som i regeringens udspil. Aftalen skønnes dermed at øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen næsten lige så meget som med regeringens udspil fra januar, dvs. med godt personer i Med aftalen bevares efterlønnen som en 3-årig ordning med pensionsmodregning i hele efterlønsperioden. Det betyder, at der er flere, der betaler efterlønsbidrag, end i regeringens udspil. Det gælder både personer, der forbliver i ordningen, og personer, som melder sig ind i ordningen i de kommende år. Indtægterne fra flere efterlønsbidrag styrker saldoen i 2020 med knap 2 mia. kr. sammenlignet med regeringens udspil og opvejer den lidt mindre beskæftigelsesvirkning. Tabel 1 Virkninger i 2020 af hhv. aftale om tilbagetrækningsreform og reformudspillet fra januar Regeringens udspil Aftale om tilbagetrækningsreform Beskæftigelse Godt Strukturel offentlig saldo, 2020 (inkl. indtægter fra efterlønsbidrag mv.) 18 mia. kr. 18 mia. kr. Virkning på finanspolitisk holdbarhed Knap 13 mia. kr. Knap 10 mia. kr. Kilde: Egne beregninger Aftalen forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med knap 10 mia. kr. svarende til godt 0,5 pct. af BNP, hvoraf knap 2 mia. kr. kommer fra fremrykningen af Velfærdsaftalens forhøjelser af efterløns- og pensionsalder med 5 år. Virkningen på holdbarheden er ca. 3 mia. kr. lavere end i udspillet, fordi efterlønnen bevares som en 3-årig ordning, som især tilgodeser kortuddannede med små pensionsformuer.

6 Seniorførtidspension Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er enige om at indføre seniorførtidspension pr. 1. januar Ordningen skal sikre en hurtigere adgang til førtidspension for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, og som når folkepensionsalderen inden for fem år, jf. boks 1. Der er tale om en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Seniorførtidspension er ikke som efterløn betinget af, at ansøgeren har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse. Personer i den relevante aldersgruppe, der er nedslidte og ønsker førtidspension, kan indgive ansøgning efter reglerne om seniorførtidspension til kommunen. Kommunen skal herefter træffe afgørelse om ret til førtidspension inden for seks måneder efter ansøgningen. Målgruppen skal forud for tidspunktet for indgivelse af ansøgning om seniorførtidspension have haft tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. ansøgeren kommer enten direkte fra beskæftigelse, modtager sygedagpenge, kontanthjælp mv. eller have haft et helbredsbetinget arbejdsophør. I afgørelsen skal kommunen lægge vægt på de foreliggende oplysninger, og der skal ikke gennemføres arbejdsprøvning mv. Kommunen træffer afgørelse ud fra en socialfaglig vurdering af, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat. Personer, der tilkendes førtidspension efter ansøgning via reglerne om seniorførtidspension, vil modtage førtidspension med samme satser og under samme øvrige betingelser som andre. Formål med seniorførtidspension At sikre personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, en mulighed for forsørgelse i op til fem år forud for folkepensionen. At undgå en langstrakt og unødig brug af aktive beskæftigelsesrettede tilbud med henblik på at afklare en eventuel restarbejdsevne. At målgruppen får ret til en hurtig afklaring af deres fremtidige muligheder. Der skal således træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension inden for seks måneder efter ansøgning. Forslaget drøftes med forligspartierne bag førtidspensionsreformen.

7 Aftalens betydning for efterløns- og folkepensionsalderen Aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre betyder, at Velfærdsaftalens forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes, at efterlønsordningen bliver treårig med en højere sats og skærpet pensionsmodregning, og at der indføres en seniorførtidspension. Nedenfor er nogle eksempler på og en oversigt over aftalens betydning for de enkelte årgange. Eksempel 1: En person er født i marts 1953 (og er 57 ved udgangen af 2010). Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 60 år og folkepensionsalderen 65 år. Personen bliver ikke berørt af aftalen. Det betyder, at antallet af år med efterløn fortsat er 5 år, og at efterløns- og folkepensionsalderen fortsat er henholdsvis 60 og 65 år. Eksempel 2: En person født i november 1955 er 55 år ved udgangen af Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 60 år og folkepensionsalderen 65 år. Med aftalen er antallet af år med efterløn fortsat fem år, men efterlønsalderen vil være 62 år og folkepensionsalderen 67 år. Eksempel 3: En person født i november 1959 er 51 år ved udgangen af Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Med aftalen bliver efterlønsalderen 64 år, og antallet af år med efterløn bliver tre år, så personen kan få folkepension som 67-årig. Eksempel 4: En person født i oktober 1964 er 46 år ved udgangen af Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler, som følger af Velfærdsaftalen, ventes efterlønsalderen at blive 63 år og folkepensionsalderen 68 år. Med aftalen bliver efterlønsalderen 65 år, og antallet af år med efterløn bliver tre år, så personen kan få folkepension som 68-årig. Folkepensionsalderen er dermed uændret i forhold til gældende regler. Stigningen i folkepensionsalderen fra 67 til 68 år skyldes, at folkepensionsalderen ifølge Velfærdsaftalen øges i takt med stigningen i levetiden for 60-årige. Eksempel 5: En person født i 1957 er 53 år ved udgangen af Personen betaler ikke til efterlønsordningen. Efter gældende regler kan personen få folkepension som 65- årig. Med aftalen kan personen få folkepension som 67-årig. Eksempel 6: En person født i 1961 er 49 år ved udgangen af Personen betaler ikke til efterlønsordningen. Efter gældende regler vil personen kunne få folkepension som 67-årig. Det ændrer aftalen ikke på.

8 Side 2 af 3 Tabel A Efterløns- og folkepensionsalder for forskellige årgange Personer født i Alder ved udgangen af 2010 Velfærdsaftalen Efterlønsalder Tilbagetrækningsreformen Efterlønsalder Folkepensionsalder Folkepensionsalder Antal år på efterløn 1953: : : ½ 65½ : : ½ 66½ : : ½ 67 4½ 1956: : : : : : ½ 65½ 63½ 67 3½ 1959: : ½ 66½ : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Senere Indekseres Indekseres Indekseres Indekseres 3

9 Side 3 af 3 Tabel B Efterløns- og folkepensionsalder i forskellige år Velfærdsaftalen Tilbagetrækningsreformen År Efterlønsalder Folkepensionsalder Efterlønsalder Folkepensionsalder ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ 70 67½ ½ 70 67½ ½ 70 67½ ½ 67½ 70½ Senere Indekseres Indekseres Indekseres Indekseres

10 Antal år med efterløn og folkepension Med aftalen om en tilbagetrækningsreform fremrykkes Velfærdsaftalens forhøjelser af efterløns- og pensionsalderen med 5 år, hvorefter efterlønsperioden gradvist forkortes til tre år. Desuden fastholdes Velfærdsaftalens princip om, at stigende levetid også skal medføre højere aldersgrænser for efterløn og folkepension. Frem til 2018 og fra 2027 og i årene efter er folkepensionsalderen præcis som ved gældende regler aftalt i Velfærdsaftalen. Tilbagetrækningsreformen ændrer alene på folkepensionsalderen for dem, der går på pension i årene 2019 til Disse årgange ville med de gældende regler i Velfærdsaftalen have udsigt til flere år med folkepension end både tidligere og senere generationer. Årgangene får med fremrykningen øget folkepensionsalderen med mellem et halvt år og to år, jf. figur 1. Tilbagetrækningsreformen skaber dermed en mere lige fordeling af antallet af år med folkepension mellem generationerne På langt sigt svarer perioden med efterløn og folkepension til ca. 19½ år med den nuværende levetidsprognose, beregnet ud fra levetiden ved efterlønsalderen, jf. figur 2. Det er det samme som i perioden fra 1979 (efterlønnens indførelse) og frem til 1995, hvorefter levetiden er steget kraftigt. Beregnet med udgangspunkt i levetiden for 60-årige udgør det forventede antal år med efterløn og folkepension godt 18½ år på længere sigt. Figur 1 Antal år med folkepension Figur 2 Antal år med efterløn og folkepension År Folkepensionsalder nedsættes fra 67 til 65 år År År Efterlønnen indføres År Med Velfærdsaftalen Med tilbagetrækningsreformen Med tilbagetrækningsreform 10 Anm.: Antal år med folkepension er beregnet med udgangspunkt i den forventede levetid ved folkepensionsalderen. Kilde: Egne beregninger. Anm.: Antal år med efterløn og pension er beregnet med udgangspunkt i den forventede levetid ved efterlønsalderen. Kilde: Egne beregninger.

11 Forskellen mellem gældende regler, Velfærdsaftalen og den treårige efterlønsmodel Tabel 1. Forskellen mellem den treårige efterlønsmodel og de nuværende regler Gældende regler Treårig efterløn (2011-niveau) 2011 Velfærdsaftalen Aftale maj Efterlønsbidrag Årligt bidrag kr kr kr. Bidragsperiode 30 år 30 år 30 år 2. Tilbagetrækningsalder (lige før indeksering) Efterlønsalder 60 år 62 år 64 år Folkepensionsalder 65 år 67 år 67 år Levetidsindeksering Nej Ja Ja 3. Efterlønsperiode Maksimum 5 år 5 år 3 år 4. Pensionsmodregning Ved overgang 1. eller 2. år: - Værdi af pensionsformue: Ja Ja Ja - Bundfradrag kr kr. 0 kr. - Modregningsprocent 60 pct. 60 pct. 80 pct. - Løbende udbetalinger (led i ansættelsesforhold) 50 pct. uden bundfradrag 50 pct. uden bundfradrag 64 pct. uden bundfradrag Ved overgang 3. år (eller senere): - Værdi af pensionsformue: Nej Nej Ja - Bundfradrag kr. - Modregningsprocent pct. - Løbende udbetalinger (led i ansættelsesforhold) 55 pct. uden bundfradrag 55 pct. uden bundfradrag 64 pct. uden bundfradrag 5. Årlig efterløn 1) Ved overgang 1. eller 2. år (før pensionsmodregning) kr kr kr. Ved overgang 1. eller 2. år (efter modregning ved pensionsformue kr kr kr. på kr.) Ved overgang 3. år eller senere (før pensionsmodregning) kr kr kr. 6. Skattefri præmie Præmieportion pr. kvartal kr kr kr. Opsparingsperiode 3 år 3 år 3 år Maksimal samlet præmie kr kr kr. Udbetaling Ved folkepensionsalder Ved folkepensionsalder Ved folkepensionsalder 1) Beregningseksemplerne indeholder, at der i efterlønsperioden ikke er udbetalinger fra ordninger med løbende ydelser, der er oprettet som led i ansættelsesforhold.

12 Skattefri præmie i den treårige efterlønsordning I den treårige efterlønsordning bliver det muligt at optjene skattefri præmie i hele efterlønsperioden. De nuværende muligheder for at optjene 12 skattefri præmieportioner til en værdi af i alt kr. (2011-niveau) fastholdes. Følgende gælder for den skattefri præmie i den treårige efterlønsordning: Man kan optjene skattefri præmie i hele efterlønsperioden. Man kan optjene ret til én skattefri præmieportion á kr. (2011-niveau) hver gang, man har arbejdet 481 timer, fra efterlønsbeviset har virkning og indtil folkepensionsalderen. Muligheden for at optjene skattefri præmieportioner stopper, hvis man går på efterløn, før man har arbejdet timer og udskudt efterlønnen i mindst to år. Går man på efterløn mere end to år efter, at efterlønsbeviset er udstedt, og har man arbejdet mindst timer i perioden, tæller arbejde i det sidste efterlønsår med til optjening af skattefri præmie, også selvom man har perioder med efterløn. Der kan maksimalt medregnes timer til den skattefri præmie (12 portioner), uanset om der er arbejdet flere timer. Hvis der i efterlønsperioden er udbetalt dagpenge eller efterløn, vil antallet af mulige timer til optjening af skattefri præmie blive sat tilsvarende ned.

13 Aktiv tilmelding til efterlønsordningen Aktiv tilmelding fra 1. januar 2013 Aftalen indeholder, at a-kasserne fra 1. januar 2013 alene må opkræve efterlønsbidrag fra medlemmer, der aktivt har tilkendegivet, at de ønsker at indbetale efterlønsbidrag. Ændringen berører ikke personer, der er tilmeldt efterlønsordningen før den 1. januar Efter gældende regler opkræver a-kasserne som hovedregel efterlønsbidrag fra ethvert a-kassemedlem, der er fyldt 30 år. A-kassemedlemmer tilmeldes dermed som udgangspunkt automatisk til efterlønsordningen, med mindre de skriftligt har tilkendegivet, at de ikke ønsker at indbetale efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget ændres ikke Aftalen ændrer ikke ved reglerne for indbetaling af efterlønsbidrag. For nye medlemmer er det således fortsat en betingelse for at opnå ret til at modtage efterløn, at der i 30 år indbetales et efterlønsbidrag på kr. årligt (2011-niveau). De særlige regler om kortere bidragsperioder for personer født før 1. januar 1976 videreføres tilsvarende uden ændringer.

14 Skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag I en periode på 6 måneder i 2012 gives mulighed for at træde ud af efterlønsordningen inden efterlønsalderen og få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit. De indbetalte bidrag opskrives derudover med satsreguleringen. Muligheden for skattefri tilbagebetaling gælder indbetalinger, der er foretaget fra 1999 og frem til 15. maj Indbetalinger, der foretages fra 15. maj 2011 og indtil en eventuel udtræden af efterlønsordningen i en fastlagt periode i 2012, vil blive pålagt en afgift på 30 pct. Det er mindre end skatteværdien af fradraget for indbetalinger i en gennemsnitskommune, som er på 33,7 pct. Muligheden for skattefri tilbagebetaling indebærer en skattemæssig fordelagtig behandling af de indbetalte bidrag, som vil svare til en forrentning af bidragene efter skat på op til 50 pct. for de seneste indbetalinger (udover den indirekte forrentning med satsreguleringsprocenten). Størrelsen af den skattefri tilbagebetaling til enkeltpersoner afhænger af, hvor mange år den enkelte har indbetalt efterlønsbidrag. Da efterlønsbidraget blev indført med virkning fra 1. juli , kan der ved udgangen af 2010 maksimalt være indbetalt i 11½ år, svarende til et tilbagebetalingskrav på kr. (2011-niveau), jf. tabel 1. Tabel 1 Eksempler på tilbagebetaling af efterlønsbidrag fra (2011-niveau) Antal år med indbetaling ½ Afgiftsfrit tilbagebetalingsbeløb Kr. Anm: Efterlønsbidraget svarede til 6 gange den maksimale dagpengesats årligt for fuldtidsforsikrede i 1999 og Fra 2001 hævedes bidraget til 7 gange den maksimale dagpengesats årligt. Kilde: Egne beregninger. 1 Personer, der er født før 1959, kan have betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999, og personer, der er født i 1959 eller senere, kan have betalt til efterlønsordningen siden 1. juli For personer, der påbegyndte indbetalingen 1. april 1999, svarede efterlønsbidraget i 1999 til 4 gange den maksimale dagpengesats.

15 Antallet af efterlønsmodtagere på sigt Med reformen af efterlønsordningen skønnes der at være omkring efterlønsmodtagere i 2020 og ca efterlønsmodtagere i gennemsnit på langt sigt ( ), jf. tabel 1. Til sammenligning er det lagt til grund, at der ved uændrede regler (jf. Velfærdsaftalen) er godt efterlønsmodtagere i 2020 og efterlønsmodtagere på længere sigt. Reduktionen i antallet af efterlønsmodtagere afspejler blandt andet forkortelsen af efterlønsperioden fra maksimalt 5 år under gældende regler til maksimalt 3 år fra 2023, mens bidragsperioden og -satsen er uændret i forhold til gældende regler. Endvidere målrettes ordningen mod personer med ingen eller relativt moderate pensionsformuer ved efterlønstidspunktet, samtidig med at der i en periode i 2012 gives mulighed for skattefri kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Tabel 1 Skønsmæssig opdeling af faldet i antallet af efterlønsmodtagere Personer 2020 Gennemsnit Efterlønsmodtagere ved gældende regler (VA) Efterlønsmodtagere med tilbagetrækningsreformen Kilde: Egne beregninger.

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv. UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 159/2012 (2. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Ikast Betonvarefabrik A/S (tidligere IBF Ringe A/S) (advokat Marlene Gjedde) I tidligere instanser

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her!

guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her! guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her! Det får du i efterløn SÅdan rammer reformen dig Bestem selv

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Udkast (28. september 2006) Forslag. til

Udkast (28. september 2006) Forslag. til ARBEJDSDIREKTORATET J. nr. 06-21-0007 Udkast (28. september 2006) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISK ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISK RAPPORT qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Fakta

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 83 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-170-0904 Udkast (2) 2. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

SNART PÅ pension. joep.dk

SNART PÅ pension. joep.dk SNART PÅ pension JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 6 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere