Lokal udviklingsstrategi

Transkript

1 Lokal udviklingsstrategi LAG Ikast-Brande Lokal udviklingsstrategi for lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden Revideret Godkendt af vækstforum/region Midtjylland den Godkendt af byrådet i Ikast-Brande Kommune den Godkendt af bestyrelsen for LAG Ikast-Brande den

2 Lokal udviklingsstrategi for den lokale aktionsgruppe 2 Ansøgning om godkendelse af lokaludviklingsstrategi indgives i form af denne skabelon. Skabelonen hjælper jer til at komme igennem de punkter, der er nødvendige at få afklaret som led i udarbejdelse af den lokale udviklingsstrategi. Punkter mærket med * er valgfrie, men kan være nyttige at få afklaret for at få afstemt forventningerne internt i bestyrelsen og i forhold til den lokale aktionsgruppe. Læs hele skemaet igennem, inden der startes på udarbejdelsen af den lokale udviklingsstrategi. A. Formalia; navn og adresse A1. Navn på lokal aktionsgruppe: LAG Ikast-Brande A2. Den lokale aktionsgruppes adresse (vejnavn, postnummer og by): Rådhusstrædet 6 Att.: Helle Lorentsen 7430 Ikast-Brande Kommune A3. Afkrydsning for type af lokale aktionsgruppe: Lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet X B. Kontaktperson (formand for den lokale aktionsgruppe) B1. Kontaktperson (formand): Annette Mosegaard B2. Kontaktpersons adresse (vejnavn, postnummer og by) Engvej 12, Isenvad, 7430 Ikast B3. Telefon nr.: B4. annette.mosegaard@mvb.net C. Bilag C1. Dokumenter der vedlægges den lokale udviklingsstrategi: Angiv her hvis der er vedlagt bilag til denne udviklingsstrategi Vedlagt er ansøgning om forhåndsgodkendelse, udarbejdet juni 2007.

3 3 D. Redegørelse for udarbejdelse af lokal udviklingsstrategi og gennemførelse D1. Inddragelse af medlemmer En redegørelse for hvordan medlemmerne er blevet inddraget i udarbejdelsen af denne strategi og hvordan de tænkes involveret i gennemførelsen af strategien. Her kan beskrives, hvordan strategien er blevet udarbejdet, hvordan den er blevet kommunikeret ud til medlemmerne samt godkendelsesproceduren blandt medlemmerne. Dertil kan beskrives, hvordan det fremover påtænkes at gennemføre aktiviteter og generelt formidle disse til den øvrige del af den lokale aktionsgruppe. Herunder beskrives hvordan, det er sikret at medlemmer, der repræsenterer lokale borgere, foreninger/organisationer og erhvervsliv med interesse i/tilknytning til landdistrikterne er blevet involveret i udarbejdelsen af strategien samt hvordan, det fremover forventes at involvere disse i gennemførelsen af strategien samt formidle om forhold, der berører dem specifikt. Det kan blandt andet beskrives, om det påtænkes at nedsætte arbejdsgrupper, ligge mødereferater ud på nettet, lave nyhedsbreve eller andet. Ad D1) Den lokale udviklingsstrategi for LAG Ikast-Brande er blevet udarbejdet med afsæt i forhåndsansøgningen. Indledningsvis havde bestyrelsen for LAG Ikast-Brande inviteret Jørgen Møller, Ålborg Universitet, til et inspirationsmøde for bestyrelsens medlemmer. Jørgen Møllers oplæg på mødet fokuserede dels på landdistrikternes tilstand, muligheder og udfordringer, og dels på, i forhold til udviklingsstrategien, "dét at give mening" for de borgere den er tiltænkt. Borgermøder Med dette i "baghovedet" og med afsæt i forhåndsansøgningens indhold, afholdtes i oktober 2007 fire borgermøder af "værkstedskarakter", fire steder geografisk jævnt fordelt i kommunen. Møderne havde til formål at kvalificere og nuancere forhåndsansøgningens indhold, især de fem indsatsområder, som i udviklingsstrategien er blevet uddybet. Med den geografiske spredning på de fire borgermøder har bestyrelsen ønsket at få relevante input fra hele kommunen, og samtidig afdække egnsbestemte behov, idéer, muligheder og udfordringer. Borgermøderne var offentligt annonceret i den lokale presse, og arrangeret i samarbejde med kommunens lokale landdistriktsråd. Inddragelse af medlemmer og formidling Medlemmerne, som repræsenterer de fire kategorier, var ved "direct mail" inviteret til de fire borgermøder, og fik her mulighed for at komme med input til strategien. Bestyrelsens forslag til en lokal udviklingsstrategi har været offentliggjort på LAG Ikast-Brandes hjemmeside. Medlemmerne har modtaget brev om strategiens offentliggørelse, og blev bedt om at sende deres bemærkninger til bestyrelsen indenfor en frist på 20 dage, inden godkendelse.

4 4 Alle aktiviteter vil til enhver tid blive annonceret og formidlet via LAG Ikast- Brandes hjemmeside. Det være sig referater, nyhedsbreve, invitationer, annoncering af aktiviteter, information om ansøgningsprocedure samt relevante links. Derudover vil LAG Ikast-Brande samarbejde med den lokale presse. Ved formidling af forhold som kunne have særlig interesse for specifikke grupper i samfundet, forventes det, at der vil blive taget direkte kontakt til disse, eksempelvis i form af invitation til aktiviteter eller møder. Gennemførelse af aktiviteter fremover Hvordan aktiviteter fremover påtænkes gennemført vil være projektafhængigt, og noget som LAG Ikast-Brande vil forholde sig til løbende. I starten vil der især være tale om aktiviteter med fokus på synliggørelse af LAG. LAG Ikast-Brande forventer i sit fremtidige arbejde eventuelt løbende at nedsætte arbejdsgrupper dels tværgående arbejdsgrupper, og dels tematiske arbejdsgrupper. Eksempler på tværgående arbejdsgrupper kan være "Ungdoms-LAG" eller "Ældre-LAG", der fokuserer på aktiviteter for specifikke aldersgrupper, mens eksempler på tematiske arbejdsgrupper kan være "Erhvervs-LAG", "Natur-LAG", "Bykvalitets-LAG".

5 5 D2. Inddragelse af det lokale liv* En redegørelse for hvordan lokale organisationer, foreninger, borgere og erhvervsliv er blevet inddraget i udarbejdelsen af denne strategi - fx gennem medlemmerne - og hvordan de tænkes involveret i gennemførelsen af strategien. Her kan beskrives, hvilken dialog eller samarbejde, der har været i forbindelse med, at strategien er blevet udarbejdet og hvordan, det fremover påtænkes at formidle (generelt) om gennemførelsen af projekter og aktiviteter til lokale organisationer, foreninger, borgere og offentlige myndigheder. Det kan blandt andet beskrives, hvordan det påtænkes at inddrage det lokale liv yderligere i arbejdet for at gennemføre den lokale udviklingsstrategi og nå de kvantificerede målsætninger. Ad D2) LAG Ikast-Brande er aktør på et for Ikast-Brande Kommunes vedkommende nyt territorium i en ny kommune, og har ingen erfaringer fra lignende projekter, som eksempelvis "LEADER+", at bygge videre på. LAG Ikast-Brande har derfor behov for at kunne tage afsæt i et koordineret overblik over den nye kommunes lokalsamfund og aktører, med henblik på at modne og kvalificere de projekter der efterfølgende vil kunne gives støtte til under den lokale aktionsgruppe, LAG Ikast-Brande. Derfor er det for LAG Ikast-Brande væsentligt, at samarbejde med kommune, landdistriktsråd og øvrige aktører og interessenter. Se i øvrigt beskrivelse af samarbejdsprojekt, under ansøgningens pkt. F3.

6 D3. Inddragelse af offentlige myndigheder En redegørelse for hvordan offentlige myndigheder (kommunale såvel som regionale) er blevet inddraget i udarbejdelsen af denne strategi herunder godkendelsen af denne og hvordan de tænkes involveret i gennemførelsen af strategien. 6 Ad D3) LAG Ikast-Brande er blevet til med væsentlig "fødselshjælp" fra Region Midtjylland og Ikast-Brande Kommune, og der har siden starten været en god og tæt dialog mellem de tre parter. Idet der i bestyrelsen er henholdsvis en repræsentant for byrådet i Ikast-Brande Kommune og en repræsentant for regionsrådet i Region Midtjylland, har de offentlige myndigheder således også været involveret i udarbejdelsen af strategien, blandt andet ved deltagelse i borgermøderne. Koordinatoren for LAG Ikast-Brande sidder til daglig på rådhuset i Ikast-Brande Kommune, og har god kontakt til relevante fagområder i den kommunale administration. Endelig har Ikast-Brande Kommune ved sin budgetlægning afsat penge til LAG, se pkt. H1. Strategien har, efter godkendelse blandt medlemmerne, været tilsendt kommunale og regionale myndigheder i 14 dage, med henblik på godkendelse. Strategien er den godkendt af byrådet i Ikast-Brande Kommune, mens den af Vækstforum/Region Midtjylland er godkendt den Det forventes, at LAG Ikast-Brande også fremover vil arbejde tæt sammen med de offentlige myndigheder. Se også pkt. F3 om det strategiske udviklingssamarbejde, der planlægges gennemført i samarbejde med Ikast-Brande Kommune.

7 7 D4. Rolle-/opgavefordelingen mellem formanden/bestyrelsen/koordinatoren* En beskrivelse af hvilken fordeling af opgaver/ansvarsområder, der er mellem ovennævnte, hvilken rolle, der lægges op til at hhv. formand, bestyrelse/bestyrelsesmedlemmer og koordinator påtager sig og hvilke opgaver eller aktiviteter, der evt. tænkes at inddrages udover de obligatoriske. Ad D4) Formanden: er ansvarlig overfor bestyrelsen for den løbende drift repræsenterer foreningen udadtil er i løbende kontakt med koordinatoren leder møder i bestyrelsen Bestyrelsen: tegner foreningen og kan afgive prokura udarbejder udviklingsstrategien overvåger strategiens realisering og fortsatte relevans reviderer strategien efter behov mødes ca. fire gange om året for at beslutte indkomne ansøgninger og prioritere projekter til støtte Koordinatoren: sekretariatsbetjening af bestyrelsen formidling og information, blandt andet via hjemmesiden sparringspartner, igangsætter og rådgiver for projektansøgere styring af LAG Ikast-Brandes økonomiske midler modtage, behandle og fremsætte ansøgninger overfor bestyrelsen foretager tilsyn med projekter, jf. de af DFFE fastsatte retningslinier

8 E. Analyse af området 8 E1. En overordnet analyse af den nuværende situation for det område den lokale aktionsgruppe dækker med fokus på landdistriktsområderne Her skal være en overordnet analyse af den nuværende situation i det område, den lokale aktionsgruppe dækker, herunder problemstillinger af særlig lokal betydning. Der bør tages udgangspunkt i beskrivelsen af områdets socioøkonomiske forudsætninger, som beskrevet i forhåndsansøgningen (som evt. uddybes her). Bagest i skabelonen findes en kort beskrivelse af SWOT-analysen, der kan være udgangspunkt for analysen samt eksempler på anvendelsen fra det danske landdistriktsprogram. De udfordringer/problemstillinger, der findes at være de væsentligste i forhold til den lokale aktionsgruppes indsats, skal fremhæves. Ad E1) Socio-økonomiske forudsætninger og aktuelle udfordringer By eller land? Ikast-Brande Kommune er i Fødevareministeriets klassifikationssystem benævnt som en landkommune. Befolkningsmæssigt og økonomisk er udviklingen i Ikast-Brande Kommune på linie med den udvikling der generelt sker i landkommunerne dalende vækst i udkantsområderne og stigende vækst i byområderne. Befolkning og demografi Ikast-Brande Kommune har i dag knap indbyggere, og er sammenlagt af de tre tidligere kommuner Ikast, Brande og Nørre-Snede. Godt halvdelen af kommunens indbyggere (54 %) bor tilsammen i de to største byer, Ikast og Brande, mens den anden halvdel (46 %) bor i mindre bysamfund med under indbyggere eller i decideret landdistrikter. Kommunen har i alt 19 mindre bysamfund og landsbyer. En ældre befolkning Befolkningen i Ikast-Brande er i de seneste 10 år vokset betragteligt. Den samlede befolkning er steget med 3,1 %. Befolkningstilvæksten i Ikast-Brande forventes at fortsætte, men vil være præget af en skæv aldersmæssig udvikling. Befolkningstallet vil i de kommende 10 år stige med omkring 2 %, men væksten forventes langt overvejende at ske blandt de ældre over 66 år. Beskæftigelse Arbejdsstyrken i Ikast-Brande forventes at falde i de kommende år. Udviklingen kan medføre mangel på arbejdskraft både på kort og længere sigt. Dels fordi ledigheden i Ikast-Brande Kommune meget lav på nuværende tidspunkt, og dels fordi antallet af arbejdspladser i og omkring Ikast-Brande forventes fortsat at stige i de kommende år. Gruppen af ledige er karakteriseret af, at der er en overvægt af kvinder over 50 år. Lavere indkomster end gennemsnittet Ikast-Brande Kommune er den kommune i Region Midtjylland som, næst efter Samsø Kommune, har den laveste personindkomst pr. indbygger. Væksten i den gennemsnitlige personlige indkomst har sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Midtjylland været lavere end gennemsnittet gennem de seneste

9 10 år. 9 Færre med lange uddannelser end i resten af landet! I region Midtjylland er der generelt færre med lang eller mellemlang uddannelse end i resten af landet. Ikast-Brande Kommune ligger lavest i regionen med kun 11 procent med lang eller mellemlang uddannelse. Også andelen af arbejdsstyrken med en erhvervskompetencegivende uddannelse er lavere i Ikast-Brande Kommune end i regionen som helhed. Gennemsnitlig har 69% af arbejdsstyrken i såvel Region Midtjylland som hele landet en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det i Ikast-Brande Kommune blot er 62%. Pendling Godt to tredjedele af kommunens cirka beskæftigede bor og arbejder indenfor Ikast-Brande Kommunes grænse. Cirka personer pendler ud af Ikast-Brande Kommune, og cirka personer pendler ind i Ikast-Brande Kommune. Kommunen har altså en nettoudpendling på 700, som er et stabilt niveau. Karakteristika og aktuelle udfordringer Kommunens karakteristika og aktuelle udfordringer taget i betragtning, er det af stor væsentlighed for kommunen som helhed, at der også i kommunens landområder sker en gunstig udvikling. Karakteristika og aktuelle udfordringer - sammenfatning Ikast-Brande Kommune er karakteriseret ved: at den største by i kommunen er på knap indbyggere at knap halvdelen af befolkningen bor i mindre byer og landområde at være tyndere befolket pr. km 2, end landsgennemsnittet at den befolkningsmæssige og økonomiske udvikling ligger midt mellem den udvikling der sker i udkantsområder og byområderne at der fortsat sker en moderat befolkningstilvækst at befolkningstilvæksten overvejende sker blandt ældre over 66 år at arbejdsstyrken forventes at falde de kommende år at der blandt de ledige er en overvægt af kvinder over 50 år at indkomsten pr. person er lavere, end landsgennemsnittet at der er et lavere uddannelses-niveau i kommunen, end lands-gennemsnittet at der er en stabil netto-udpendling på 700

10 10 "Det særligt værdifulde" Bestyrelsen for LAG Ikast-Brande har formuleret en beskrivelse af det særligt værdifulde, som karakteriserer det at leve i et landdistrikt, og som adskiller det at leve på landet fra det at leve i en by. "Det særligt værdifulde" er et sæt af værdier der går på tværs af ovenstående temaer. Efterfølgende illustration synliggør en række af de elementer der er af betydning for det særligt værdifulde. Med udgangspunkt i dels de opstillede temaer, dels "det særligt værdifulde" og dels inddragelse af borgerne i kommunen, søger den lokale udviklingsstrategi at afdække og præcisere de initiativer der ønskes fremmet for de kommende års udvikling af landområderne i Ikast-Brande Kommune. Tryghed Nærhed/nærvær Stress af Respekt for naturen Det særligt værdifulde Også muligheder for de ældre Trygge børnemiljøer Ildsjæle Gode levevilkår Aktivt foreningsliv

11 F. Strategi 11 F1. Overordnede målsætninger for den lokale aktionsgruppe En beskrivelse af den lokale aktionsgruppes overordnede målsætninger. Der er tale om de overordnede målsætninger fra forhåndsansøgningen, som her uddybes. Her kan beskrives: En overordnet vision for perioden Kort om de vigtigste temaer for den lokale aktionsgruppes indsats Endeligt bør der tages stilling til: hvilken lokal identitet strategien overordnet kan være med til at definere (afstemt efter de stedlige behov og potentialer), hvordan samarbejdsrelationer mellem offentlige myndigheder, borgere, interesseorganisationer samt kultur- og fritidslivet forankres og udbygges. Ad F1) Vision: Visionen for LAG i Ikast-Brande Kommune er: at bevare og skabe grundlag for et aktivt og udviklende samfund i dag og for kommende generationer Dette opnås gennem: at kommunens mindre bysamfund, landsbyer og det åbne land udvikler sig i synergi med kommunens byer at gøre landdistriktet til et attraktivt sted at bo, at arbejde og drive erhverv samt at søge hen for gode oplevelser i naturen design, udvikling og realisering af et overordnet koncept for den fremtidige udbygning af landsbyerne og landdistriktet i Ikast-Brande Kommune. flere muligheder for en indholdsrig og engageret fritid, der øger sammenhængskraften i de små bysamfund Indsatsområder: Bestyrelsen for LAG Ikast-Brande har i sin forhåndsansøgning, med en SWOT-analyse som udgangspunkt, formuleret en række indsatsområder, som vurderes at være de væsentligste i forhold til den lokale aktionsgruppes indsats: 1. Bosætning 2. Erhvervsstruktur og beskæftigelse 3. Udbygning af aktivitetstilbud 4. Naturoplevelser 5. Synliggørelse 6. Miljø og klima Temaerne 1-5 er i den lokale udviklingsstrategi uddybet, som følge af de input bestyrelsen har fået fra de fire borgermøder. Dertil kommer, at et nyt indsatsområde, nr. 6, er blevet tilføjet, som følge af at bestyrelsens beslutning om at fastlægge en målsætning på miljø- og naturområdet, i forhold til landdistriktsprogrammets akse 2. I det følgende er indsatsområderne uddybet.

12 12 Indsatsområde 1. Bosætning Udviklingen viser, at der ikke kan spores en decideret tilbagegang i befolkningstallet i kommunens landområder, men til gengæld også, at den befolkningstilvækst der sker i kommunen som et hele, ikke foregår i landområderne. Skal landdistrikterne forblive et godt sted at arbejde, bo og leve i for alle aldersgrupper er det nødvendigt, at landdistrikterne kan fastholde og tiltrække nye indbyggere. I forhold hertil bør følgende forhold bl.a. overvejes: alternative bosætningsformer, skabelse af attraktivt landsbymiljø, attraktive boliger. Der skal desuden fokuseres på, at det skal være en god oplevelse at vokse op på landet, inden man søger mod større byer for at uddanne sig. Denne gode oplevelse skal fremme motivationen for senere at komme tilbage og bosætte sig. LAG Ikast-Brande kan medvirke til at støtte projekter hvor: kortlægger landsbyer og mindre byers udviklingsperspektiver eksempelvis udarbejdelse af lokale visions- og handlingsplaner, såfremt udarbejdelsen iværksættes af LAG-bestyrelsen, eller indgår som en mindre del af et konkret projekt. medvirker til forskønnelse og vedligeholdelse af landsbyer og mindre byer, herunder forskønnelse af nedslidte bygninger, tilkørselsveje, hovedgader og grønne områder eksempelvis renovering og udnyttelse af lukkede butikker og erhvervsejendomme, etablering af ny belysning, ny beplantning, ny belægning og nyt byinventar, eller etablering af nye byrum og "grønne oaser" i bybilledet medvirker til at fastholde og udvikle eller etablere basale servicefaciliteter i lokalsamfundene eksempelvis indkøbsmuligheder i form af "rullende købmand" eller projekter som støtter op om udnyttelse og udvikling af lokale skoletilbud pilotprojekt i løbet af programperioden kan indgå som om områdefornyelse under Socialministeriets byfornyelsespulje, i samarbejde med Ikast-Brande Kommune. Indsatsområde 2. Erhvervsstruktur og beskæftigelse Landbruget er i disse år præget af en øget centralisering, hvorved forstås at antallet af egentlige producerende landbrugsejendomme bliver færre og større og med den øgede automatisering og rationalisering inden for landbruget mindskes antallet af beskæftigede inden for landbruget. I forhold til erhverv og beskæftigelse bør bl.a. følgende emner behandles: etablering af nye erhvervstyper i gamle landbrugsejendomme, øget integration mellem jordbrugserhvervet og nye erhvervstyper, fokus på erhvervstyper der tiltrækker ny arbejdskraft til landdistrikterne, markedsføring af landområderne over det øvrige samfund. LAG Ikast-Brande kan medvirke til at støtte projekter som: etablerer nye mikrovirksomheder samt markedsføring heraf eksempelvis lokale gårdbutikker og "bed and breakfast", eller "rugekasser" for ny virksomheder skaber nye arbejdspladser og fremmer beskæftigelsen etablerer lokale sundhedscentre, i samarbejde mellem skole, ældrecenter med flere eksempelvis med lægepraksis, tandlæge, evt. fysioterapeuter, fodlæge, motionscenter, faciliteter til genoptræning, kurser for overvægtige børn, etc. formidler erhverv i landdistrikter eksempelvis besøgsgård LAG Ikast-Brande vil selv tage initiativ til at øge erhvervsaktørerne i landdistrikternes kendskab til støttemulighederne

13 13 Indsatsområde 3. Udbygning af aktivitetstilbud Forudsætningen for at tiltrække nye beboere til landsbyerne og det åbne land er, at der sikres et godt og stabilt tilbud af aktiviteter eksempelvis set i forhold til tilgængelige fritidsaktiviteter, aktiviteter i regi af borgerforeninger og lignende. Et bredt udbud af muligheder for aktiviteter i fritiden er med til at øge sammenhængskraften i et mindre bysamfund. LAG Ikast-Brande kan medvirke til at støtte projekter som: etablerer indendørs faciliteter og fysiske rammer for aktivitetstilbud for alle aldersgrupper, som for eksempel multihuse eksempelvis ombygning af en udtjent foderstofsilo til multihal, bygninger som supplerer og udvikler skolers faciliteter med henblik på øget fritidsbenyttelse indenfor idræt, musik og kultur. etablerer udendørs faciliteter og rammer for aktivitetstilbud for alle aldersgrupper eksempelvis rekreativ udnyttelse af nedlagte grusgrave til sport og kulturelle aktiviteter, etablering og vedligeholdelse af legepladser og udendørs multibaner samt "steder hvor man kan rode med biler" øger aktivitetstilbuddene til unge eksempelvis netcafé, "ungdomshus", faciliteter til udøvelse af musik og billedkunst, rollespilsweekends i naturen øger aktivitetstilbuddene til ældre eksempelvis etablering af petanque-baner og andre faciliteter til idrætsudøvelse støtter op om lokal kulturarv eksempelvis projekter som vedligeholder og udnytter historiske bygninger, som gamle købmandsgårde og pakhuse, til steder til formidling af kulturhistorie og/eller benyttelse som lokale samlingssteder generelt sikrer lokale samlingssteder, som rammer for det lokale liv eksempelvis konvertere gamle forsamlingshuse til multihuse skaber enkeltstående oplevelses-fyrtårne der markerer sig regionalt og nationalt samt markedsføring heraf eksempelvis koncert i en lokal musikforening med gospelkor fra USA Indsatsområde 4. Naturoplevelser I kommunen ligger nogle af landets største hedeområder og omkring 15% af arealet henligger som skovarealer. Disse naturområder skal gøres tilgængelig for alle bl.a. i forhold til udøvelse af aktiviteter i forhold til motion og bevægelse, naturoplevelser og som et sted man kan finde fred og ro. Naturen kan være det "redskab" der åbner mulighed for en tættere relation mellem by og land og skaber grundlag for en forståelse af landområdernes udfordringer i de kommende år, og fungere som en "øjenåbner" for landdistrikternes kvaliteter også blandt byboerne. Udviklingen af turisme og aktiviteter skal ske i respekt for naturen, og de oplevelser den byder på i en balance mellem benyttelse og beskyttelse. LAG Ikast-Brande kan medvirke til at støtte projekter som: øger adgang og tilgængelighed til naturen samt markedsføring heraf eksempelvis broer over åer, stier til og i natur, samt udnyttelse af gamle jernbanetracéer til stinetværk mellem byerne øger muligheden for oplevelser i naturen og formidling heraf skaber nye eller forbedrede bynære oplevelsesområder i naturen, hvor dette ikke findes i forvejen, samt markedsføring heraf eksempelvis sø- og

14 skovområder 14 skaber øget mulighed for motion og bevægelse i naturen eksempelvis BMXbane i udtjent grusgrav eller kondiruter i naturen bevarer og formidler naturområders kvaliteter øger tilgængeligheden for handicappede Indsatsområde 5. Synliggørelse En stor udfordring i de kommende år for landsbyerne og det åbne land er at synliggøre - overfor det øvrige samfund dels landdistrikternes kvaliteter og dels hvilke problemstillinger og udfordringer der skal løses. Informationsformidling om landdistrikternes betydning i forhold til eksempelvis turisme, kulturelle begivenheder m.v. er en stor og central opgave. Synliggørelse er et centralt element i forhold til en markedsføring af landområderne og dermed de værdier der knytter sig hertil. LAG Ikast-Brande kan medvirke til at støtte projekter som: profilerer det enkelte lokalsamfund eksempelvis "byfoldere" såfremt initiativet iværksættes af LAG-bestyrelsen, eller indgår som en mindre del af et konkret projekt profilerer de enkelte lokalsamfund samlet eksempelvis på en fælles hjemmeside, men med individuel identitet såfremt projektet iværksættes af LAG-bestyrelsen, eller indgår som en mindre del af et konkret projekt etablerer fælles markedsføring, formidling og PR omkring turisme eksempelvis rettet mod lystfiskere har til formål at markedsføre enkeltstående oplevelses-fyrtårne der markerer sig regionalt og nationalt Indsatsområde 6. Miljø og klima At håndtere de klimamæssige udfordringer vi står overfor i de kommende år, bliver en global udfordring. På nationalt plan markerer Danmark sig, blandt andet ved at have værtskabet for den store klimakonference i København i Også på regionalt plan er der initiativer, idet Region Midtjylland har energi og miljø som en megasatsning i de kommende år. LAG Ikast-Brande ønsker at støtte op om denne megasatsning, og på miljøområdet være med til at bidrage til et fremtidigt bæredygtigt samfund lokalt såvel som globalt. LAG Ikast-Brande kan medvirke til at støtte projekter som: medvirker til etablering af vidensvirksomheder og andre erhverv, med fokus på energi, miljø og klima omhandler energirigtigt byggeri og alternative energiformer i landdistrikterne eksempelvis CO 2 -fri landsby eller udstykning bidrager til udvikling eller nyetablering af netværk og nye samarbejdsformer på energi- og miljøområdet

15 15 F2. Kvantificerede målsætninger Her anføres, hvilke effektmål aktionsgruppen har fastsat for indsatsen. Den lokale aktionsgruppe tager her stilling til, hvordan gruppen vil måle, om de overordnede mål bliver nået samt graden af målopfyldelse. Eksempel: Er målet med indsatsen at opnå et øget antal lokale arbejdspladser, et øget antal fritids-/kulturtilbud eller andet, skal det fremgå af strategien, hvor mange nye arbejdspladser eller fritids-/kulturtilbud indsatsen forventes at ville medføre. Der beskrives således kvantificerbare mål (konkrete tal eller procent). Derudover kan der være andre faktorer/måder, hvorpå aktionsgruppen ønsker at måle om aktiviteterne har haft den ønskede effekt på den lokale aktionsgruppes område. Ad F2) LAG Ikast-Brande er, som nævnt i afsnit D2, en ny aktør på et nyt territorium. LAG Ikast-Brande har derfor intet erfaringsgrundlag at opstille sine kvantificerede målsætninger ud fra. Bestyrelsen vil imidlertid foretage et årligt "service-eftersyn" af sine kvantificerede målsætninger indenfor hvert indsatsområde, og i løbet af programperioden bruge dem aktivt. I løbet af programperioden er det i øvrigt LAG Ikast-Brandes mål, at have været en af "hovedrolleindehaverne", i skabelsen af en stærk fælles identitet i den nye kommune. Indsatsområde 1. Bosætning Målet for dette indsatsområde er, at befolkningstallet i kommunens landområder indenfor programperioden øges i forhold til nu, eller som minimum fastholdes stabilt på det nuværende niveau. Konkret vil LAG Ikast-Brande: 1. have medvirket til udarbejdelsen af lokale visions- og handlingsplaner for mindst 50% af landsbyerne 2. have støttet projekter til forskønnelse af bymiljøet i 30-50% af landsbyerne 3. have medvirket til fastholdelse af basale servicefaciliteter i mindst 3-5 konkrete projekter Indsatsområde 2. Erhvervsstruktur og beskæftigelse Målet for dette indsatsområde er, at antallet af mikrovirksomheder i kommunens landområder indenfor programperioden øges, samt at der er sket en forøgelse af landbrugserhvervets aktiviteter, med nye erhvervstyper, ændrede produktionsformer eller nye samarbejder. Konkret vil LAG Ikast-Brande: 1. have støttet etablering inklusiv markedsføring af nye mikrovirksomheder og "virksomhedsrugekasser" i mindst 2-4 konkrete tilfælde 2. selv have taget initiativ til et øget fokus på og samarbejde omkring erhvervsmulighederne i kommunens landområder

16 16 Indsatsområde 3. Udbygning af aktivitetstilbud Målet for dette indsatsområde er, at udbuddet af aktiviteter for alle aldersgrupper dog med særligt fokus på børn, unge og ældre indenfor programperioden øges mærkbart. Dertil kommer, at et massivt behov for etablering af fysiske rammer for aktiviteter, skal være imødekommet i form af steder at være og faciliteter, indendørs såvel som udendørs. Konkret vil LAG Ikast-Brande: 1. have støttet etablering af konkrete aktivitetstilbud til børn, unge og ældre i mindst 10 konkrete tilfælde 2. have støttet anlæg af indendørs fysiske rammer og lokale samlingssteder i mindst 5 konkrete tilfælde 3. have støttet anlæg af udendørs fysiske rammer i mindst 5 konkrete tilfælde 4. have medvirket til markedsføring af lokal kulturarv i mindst 5 konkrete tilfælde 5. have støttet mindst et markant fyrtårns-projekt i oplevelseskategorien Indsatsområde 4. Naturoplevelser Målet for dette indsatsområde er, at de enestående skov- og hedearealer i Ikast-Brande Kommune indenfor programperioden opnår en højere tilgængelighed, samt at kvaliteten af natur og oplevelsen af natur, øges. Konkret vil LAG Ikast-Brande: 1. have støttet anlæg af rekreativ infrastruktur i mindst 10 konkrete tilfælde 2. have støttet etablering af aktivitetstilbud i naturen i mindst 10 konkrete tilfælde 3. have medvirket til formidling af natur og naturoplevelser i mindst 10 konkrete tilfælde 4. have medvirket til øget naturkvalitet i mindst 5 konkrete tilfælde Indsatsområde 5. Synliggørelse Målet for dette indsatsområde er, at opmærksomhed på og kendskab til landområdernes kvaliteter og vilkår indenfor programperioden øges, samt at det indbyrdes netværk i kommunens landområder styrkes. Dertil kommer, at LAG Ikast-Brande fortsat har en stor formidlingsopgave, konkret knyttet til udnyttelse af landdistriktsprogrammets muligheder. Konkret vil LAG Ikast-Brande: 1. have medvirket til formidling af landdistriktsprogrammets muligheder, og opnået at være en alment kendt aktionsgruppe, blandt borgerne i kommunens landområder 2. have medvirket til markedsføring af mindst et markant fyrtårns-projekt i oplevelseskategorien Indsatsområde 6. Miljø og klima Målet for dette indsatsområde er, at der i løbet af programperioden skabes et mærkbart øget fokus på energi, miljø og klima, herunder at nye netværk og erhvervsudviklingsmuligheder opstår. Konkret vil LAG Ikast-Brande: 1. have medvirket til formidling af nye netværk og samarbejder i mindst 3 konkrete tilfælde

17 2. selv have taget initiativ til et øget fokus på og samarbejde omkring erhvervsmulighederne på energi, miljø og klimaområdet, i kommunens landområder støtte 3 projekter der kan indgå som en del af Region Midtjyllands megasatsning 4. positivt arbejde for kommunal udpegning af CO 2 -neutral landsby. 5. prioritere miljørigtigt (CO 2 -neutralt) byggeri. F3. Forventede aktiviteter En overordnet redegørelse for forventede aktiviteter, dvs. beskrivelse af hvilke aktiviteter aktions-gruppen forestiller sig at sætte i værk i løbet af programperioden, herunder finansiering af strategien og hvordan der tænkes opnået en lokal, helhedsorienteret og integreret udvikling i områdets landdistrikter. Det kan beskrives, hvorledes, det forventes at sikre, at aktiviteterne er sammenkædet og koordineret som en helhed, der indgår i den overordnede strategi. Endvidere kan det her beskrives om det forventes, at der gennemføres samarbejdsprojekter med fx andre lokale aktionsgrupper i Danmark eller andre EU-lande. Endeligt kan der også her gøres rede for, hvor udfarende og opsøgende aktionsgruppen ønsker at være i forbindelse med projekter og formidling. Er der fx et ønske om, at koordinatoren også skal kunne rådgive om andre muligheder under landdistriktsprogrammet, kan det beskrives her. Til aktiviteter hører også kompetenceudvikling, der kan dække over relevant uddannelse af

18 18 aktører (nøglepersoner) involveret i udviklingen af attraktive levevilkår, herunder deltagelse i kurser/seminarer, besøg til andre lokale aktionsgrupper og lignende aktiviteter. Ad F3) Forventede aktiviteter: LAG Ikast-Brande er, som nævnt i afsnit D2, en ny aktør på et nyt territorium. LAG Ikast-Brande har derfor intet erfaringsgrundlag at opstille sine forventede aktiviteter ud fra. LAG Ikast-Brande ser det imidlertid som sin opgave, at have været en af "hovedrolleindehaverne", i skabelsen af en stærk fælles identitet i den nye kommune. LAG Ikast-Brande har derfor, i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, søgt Indenrigs- og Sundhedsministeriets landdistriktspulje om støtte til et projekt, der har titlen "Sådan ligger landet! et strategisk udviklingssamarbejde om landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune". Projektet har til formål dels at udvikle en strategi for en koordineret udvikling af landdistrikterne i den nye Ikast-Brande Kommune, herunder definition af landsbyerne og de mindre byers roller, og dels at kortlægge landsbyer og mindre byers identitet, kvaliteter og udfordringer, omsat i hver sin besigtigelsesplan med analyse og udviklingsperspektiver. For LAG Ikast-Brande vil det desuden betyde en kortlægning af fremtidige udviklingsprojekter, som vil danne grundlag for en mere detaljeret programmering, af aktionsgruppens forventede aktiviteter. Såfremt projektet ikke opnår støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets landdistriktspulje, vil det blive undersøgt om projektet eventuelt lader sig realisere på anden vis. LAG Ikast-Brande vil under alle omstændigheder være deltagende i projektet. Eventuelle samarbejdsprojekter: Der er i øjeblikket ingen aktuelle konkrete planer om at indgå i samarbejdsprojekter men LAG Ikast-Brande er åben for muligheden, hvis et relevant samarbejdsprojekt skulle vise sig, i løbet af programperioden, og ønsker at holde denne mulighed åben. En udfarende aktionsgruppe: LAG Ikast-Brande har en stor formidlingsopgave, konkret knyttet til udnyttelse af landdistriktsprogrammets muligheder. Det er derfor LAG Ikast-Brandes mål, at have medvirket til formidling af landdistriktsprogrammets muligheder, og opnået at være en alment kendt aktionsgruppe, blandt borgerne i kommunens landområder. LAG Ikast-Brande ønsker derfor i videst muligt omfang være udfarende og opsøgende, i forbindelse med projekter og formidling. Kompetenceudvikling: Kompetenceudvikling kan ikke støttes som selvstændig aktivitet, men være en

19 19 del af de øvrige projekter, hvor det er nødvendigt for at kunne gennemføre projektet eller som en ekstra afledt effekt af et projekt. LAG Ikast-Brande forventer at opbygge en kompetence hos koordinatoren, med henblik på fundraising og omfattende kendskab til alternative finansieringsmuligheder. LAG Ikast-Brande vil i øvrigt prioritere relevant kompetenceudvikling og erfaringsudveksling højt, og ønsker at holde disse muligheder åbne, selvom der på nuværende tidspunkt ingen aktuelle konkrete planer er herom.

20 20 G. Andre målsætninger G1. Eventuelle yderligere målsætninger, som ikke søges medfinansieret under landdistriktsprogrammet Her kan det beskrives, hvordan aktionsgruppen vil arbejde mod yderligere mål uden om landdistriktsprogrammet, hvis dette ønskes. Ad G1) Ingen yderligere målsætninger.

21 21 H. Budget og Tidsplan H1. Budget og tidsplan Udviklingsstrategien skal indeholde nogle overordnede overvejelser om budget og tidsplan for gennemførelse af aktiviteterne. Budgettet skal være opdelt på lønomkostninger og administrationsomkostninger. Her kan fx beskrives hvordan, der økonomisk vil blive prioriteret mellem indsatsområderne. Her kan også indgå overvejelser om medfinansering, og hvem der evt. kunne tage del i denne medfinansering. Det bør overvejes om aktionsgruppen vil hjælpe projektholdere med at skaffe yderligere finansiering gennem private investorer, kommunen og/eller fonde, der medfinansierer projekterne. Overvejelser vedr. tidsplan kan indeholde en beskrivelse af, om der er forberedende arbejde inden projekter kan sættes i søen. Fx om indsatsområderne (målene) blive prioriteret ligeligt gennem perioden, eller om der vil blive fokuseret forskelligt i løbet af programperioden. Ad H1) Nedenstående basisbudget er baseret på den økonomiske ramme, som indtil videre er kendt. LAG Ikast-Brande vil, som en af sine første aktiviteter i 2008, tage stilling til en eventuel prioritering af indsatsområderne og dermed tidsplan. LAG Ikast-Brande ønsker, via koordinatoren, at hjælpe projektholdere med at skaffe viden om og adgang til muligheder for yderligere medfinansiering. INDTÆGTER: Støtteramme fra stat og EU: 2007: kr. 2008: kr. Støtteramme fra Ikast-Brande Kommune: 2008: kr. Indtægter i alt: UDGIFTER: Udgifter til projekt Stat og EU Øvrige Indsatsområde 1. Bosætning Indsatsområde 2. Erhvervsstruktur og beskæftigelse Indsatsområde 3. Udbygning af aktivitetstilbud Indsatsområde 4. Naturoplevelser Indsatsområde 5. Synliggørelse Indsatsområde 6. Miljø og klima Øvrige udgifter Driftsudgifter samt løn til koordinator Udgifter i alt I alt

22 22 I. Bemærkninger I1. Evt. bemærkninger: Ingen.

23 23 J. Underskrifter (skal underskrives af ansøger/formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer i forening - tegningsret) Dato: Formandens navn (blokbogstaver): ANNETTE MOSEGAARD Formandens underskrift: Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU-tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Dato: Bestyrelsesmedlems navn (blokbogstaver): JENS JØRGEN HANSEN Bestyrelsesmedlems underskrift: Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU-tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Dato: Bestyrelsesmedlems navn (blokbogstaver): TOVE E. VIDEBÆK Bestyrelsesmedlems underskrift: Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU-tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Udfyldes af Direktoratet for FødevareErhverv Dato: SB-1 (signatur): Dato: SB-2 (signatur):

24 24 Myndighedernes brug af oplysninger om tilskudsmodtagere Brug af data i ansøgningsskemaet Oplysningerne i ansøgningsskemaet vil blive brugt af Direktoratet for FødevareErhverv til sagsbehandling, administration, tilskudsberegning og kontrol af de meddelte tilsagn. Endvidere vil oplysningerne blive brugt af direktoratet og tredjemand til statistisk, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål. På baggrund af ansøgers CVR nr. eller SE. nr. sendes eventuelle udbetalinger direkte til ansøgers NemKonto i bank eller pengeinstitut. Direktoratet for FødevareErhverv er dataansvarlig for oplysningerne i ansøgningerne om oprettelse og tilsagn om tilskud drift af lokale aktionsgrupper i landdistrikterne. Registrene føres og opbevares i et EDB-system hos Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V. Den registreredes rettigheder Persondataloven giver ansøger ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Direktoratet for FødevareErhverv har registreret om ansøgeren. Ansøgeren har også ret til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger. Spørgsmål vedrørende de registrerede oplysninger kan rettes til Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V.

25 Tillæg til skabelon for lokal udviklingsstrategi Analyse af området Beskrivelse af områdets socioøkonomiske forudsætninger og aktuelle problemer Analysen af området tager udgangspunkt i de socioøkonomiske forudsætninger, der beskriver den lokale aktionsgruppes geografiske område ud fra en helhedsbetragtning og som indgår i forhåndsansøgningen. Beskrivelsen bør derfor omfatte områdets: Fysiske rammer (natur, miljø, infrastruktur, m.v.) Økonomiske rammer (erhvervsstruktur, værdiskabelse m.v.) Sociokulturelle rammer (civile samfund, kultur, historie, m.v.) Områdets væsentligste problemstillinger i forhold til områdets udvikling samt udviklingsbehov. Eventuelle tilføjelser til det i forhåndsansøgningen beskrevne, der er væsentlige for den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi tydeliggøres. SWOT analysen I udkastet til det danske landdistriktsprogram og det danske fiskeriprogram er SWOTanalysen benyttet som værktøj. Denne tager udgangspunkt i beskrivelse af områdets: S Strenghts Styrker W Weaknesses Svagheder O Opportunities Muligheder T Threats Trusler inden for hver af de beskrevne delelementer (i udviklingsstrategien vil dette være: fysiske, økonomiske og sociokulturelle rammer se eksempler nedenfor). Analysen skal hjælpe til at pege på, hvor der allerede er styrker, som evt. kan udbygges eller inddrages og nogle svagheder, som evt. kan afhjælpes eller som man i det mindste skal være opmærksom på. Derudover hvilke muligheder, der er i området, som strategien/projekterne fx kan bygge på og endelig hvilke trusler, der er på forskellige områder, der skal tages højde for enten i strategien eller i projekterne generelt eller i det enkelte projekt. Landdistriktsprogrammet Herunder gives eksempler fra det danske landdistriktsprogram, hvor analysen har ledt frem til beskrivelsen af den strategiske og konkrete indsats under det danske landdistriktsprogram: I den nationale strategi er der på baggrund af gennemgangen af den økonomiske situation i fødevareerhvervene, natur- og miljøtilstanden og den socioøkonomiske situation i landdistrikterne identificeret følgende styrker, svagheder, muligheder og udfordringer: For jordbrugs-, skovbrugs- og fødevareerhvervene samt for natur og miljø (akse 1 og 2): Styrker Der sker en hurtig udbredelse af nye forskningsresultater, nye produkter mv. Erhvervene er præget af høj produktionseffektivitet Mulighed for bedre udnyttelse af voksende marked for kvalitetsprodukter, fødevaresikkerhed mv. Erhvervene er præget af flersidig produktion, herunder med inddragelse af rekreative og naturmæssige værdier

26 26 Svagheder Produktionen præges af et højt nationalt omkostningsniveau Erhvervene oplever aftagende effektivitetsfremgang som følge af mangel på innovation og udvikling Muligheder Udnyttelse af voksende marked for kvalitetsprodukter, fødevaresikkerhed mv. Fremme fortsat innovation, produktudvikling, ny miljøteknologi Diversificering af erhvervenes indtjeningsmuligheder Fortsat udvikling af rekreative værdier og naturforvaltning Øge erhvervenes og naturens bidrag til livskvalitet på landet For levevilkår og udvikling i landdistrikterne (akse 3): Styrker Sammenhold og samarbejde Evne til udvikling af nye lokale initiativer Små fleksible virksomheder Billige boliger Attraktiv natur Svagheder Manglende lokale arbejdspladser Lavt uddannelsesniveau Unge fraflytter landkommunerne Manglende udbud af offentlige servicefaciliteter Muligheder Fremme udvikling af lokale arbejdspladser Fremme lokale nicheprodukter Fremme af natur- og kulturværdier og rekreative værdier Fremme muligheder for at unge veluddannede flytter ud fra byerne Fremme distanceundervisning, distancearbejde og anvendelsen af nye digitale teknologier i både den private og den offentlige sektor Hele analysen og resten af programmet kan findes på publikationer [Forslag til landdistriktsprogram ]