Etik som refleksion og handling
|
|
- Dagmar Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etik som refleksion og handling Ethics in nursing practice has changed from action based values, as implicit knowledge, to ethical reflection as a tool in an academic profession. This shift is not only a historical matter but reflects a new way of being a nurse practitioner. To integrate both reflections an action based values a new focus on ethics need to be added in which personality is crucial. Key Words: Code of Ethics, Moral agency, Nursing ethics, Personality, Reflective practice Introduktion Etik i sundhedsvæsenet har ændret karakter gennem de seneste årtier. Før var etikken uudtalte normer og værdier, som ikke stod til diskussion. I dag er etik noget, der diskuteres uden et fast holdepunkt. Mål og middel er således byttet rundt. Før var den etiske drøftelse vigtig, men mest af alt et middel til dannelsen af en mere fast karakter. I dag drejer det sig i højere grad om, hvordan ens egne erfaringer kan gøre gavn i den etiske diskussion. En diskussion, som ofte synes at være et mål i sig selv (1). For 50 år siden var etik det ankerpunkt, hvorfra ens handlinger havde deres udgangspunkt. I dag står selve udgangspunktet til diskussion med værdirelativisme til følge (2). Hvor etikken førhen afspejlede den enkeltes tavst oplærte karakteregenskaber, er etik nu blevet noget, vi i stort omfang anklager andre for at mangle (3). Det første man møder ved informationslugen på sygehuse i Danmark er således en diskretionslinje, der fungerer som en påmindelse om værdierne diskretion, respekt og anstændighed. På den måde bliver man mindet om den værdi, der ligger i at holde afstand til den der står foran i køen. Etik i sundhedsvæsenet er på mange måder en afspejling af denne diskretionslinje. Etik er ikke længere noget der ligger på
2 rygraden, men noget vi skal mindes om. Etik er dermed løsrevet fra den enkelte person og blevet en tilbagevendende påmindelse udefra. Påmindelsen appellerer til refleksion, hvilket er etikkens væsentligste funktion i dag. I klinisk sygepleje er den etiske refleksion blevet en uomgængelig del af sygeplejerskens hverdag. Gennem faglige diskussionsfora, etiske råd og andre mere eller mindre formelle møder og konferencer bliver etikken brags til torvs, som noget sygeplejersker er nødsaget til at forholde sig til (4). Sygeplejersker forholder sig til etik fordi de ofte står i situationer, hvor der opstår tvivl om den rigtige handling. Med andre ord kan det til tider gøre ondt i klinisk praksis ikke mindst fordi der i mødet med patienter kan være store værdier på spil, hvis udmøntning får konsekvenser for flere parter. Den megen fokus på etik har gennem de senere år vist sig på tryk i form af etiske retningslinjer og værdisæt, der er tænkt som en støtte for den enkelte sygeplejerske i svære etiske situationer. Samtidig er etik et integreret fagområde i sygeplejerskeuddannelsen. De studerende præsenteres således for en række etiske teorier og begreber, hvor det kræves, at der reflekteres og diskuteres med udgangspunkt i de mange etiske situationer fra klinisk praksis. I denne fortsatte eksponering af etikken synes én ting at stå ubetvivleligt fast. Etisk refleksion er godt, manglende etisk refleksion er skidt (1). Men hvad vil det sige at reflektere etisk, og hvori består værdien af denne aktivitet? Endvidere er det vigtigt at få belyst den måde, etisk refleksion er bundet til etiske handlinger. Min hypotese er, at etiske refleksioner og etiske handlinger er væsensforskellige. Tanken er imidlertid ikke, at skabe en ufrugtbar dualitet, men snarere at præsentere etisk refleksion og etiske handlinger som hinandens forudsætninger. Etisk refleksion I første omgang vil jeg definere etisk refleksion meget bredt, som et forhold til praksis, hvor personer, handlinger og handlingers konsekvenser bliver vurderet gennem en rationel proces. 2
3 Med den etiske refleksion vil vi med andre ord løsrive os fra praksis for derigennem at kunne forholde os til praksis, hvilket kan ske på forskellig vis. Når vi som mennesker forholder os til noget, vil vi løsrive os fra en umiddelbar tilgang til den konkrete situation. Vi vil lade sprogets begreber være de midler, som former den etiske praksis. Vi vil se situationen udefra og være foranlediget til at inddrage hypoteser af typen hvis og så hvis. Denne etiske refleksion skaber en adskillelse mellem et rationelt begreb om praksis på den ene side og et mere personafhængigt greb i praksis på den anden side (5). Set fra denne vinkel vil vi med den etiske refleksion være tilbøjelige til at indtage betragterrollen og dermed undgå at lade den etiske situation være et spejl der viser os som etiske personer. Som andet element vil den etiske refleksion appellere til en instrumentel praksis, hvor etikken er et redskab, vi kan arbejde med (6). Etikken objektiveres som normer og værdier vi kan påvirke, hvor vi selv fungerer som beskuer af egen praksis. Samtidig vil den etiske refleksion appellere til brug af etiske teorier, værdier, retningslinjer og andre mulige eller umulige etiske kodeks. Etik bliver evnen til at se sig selv og andre udefra, som etiske forbrugere. Som et sidste punkt skal nævnes den måde hvormed den etiske refleksion skaber en holdningspræget praksis. Sygeplejersken forholder sig til de generelle etiske dilemmaer i sundhedsvæsenet og ikke mindst hverdagens gængse dilemmaer på afdelingen. Dette refleksive forhold fostrer en række signifikante holdninger. Holdninger som har afgørende betydning for professionsidentiteten (7). Disse holdninger vil sagtens kunne ændres, men vil altid momentant kunne trækkes frem, hvis nogen spørger dertil. 3
4 Generelt set vil den etiske refleksion transcendere subjektet, hvilket adskiller den etiske person fra den etiske situation. Resultatet er en etik, formet instrumentelt, som en holdningspræget værdisættelse af praksis. Handlingsetik Handlingsetikken er væsensforskellig fra den etiske refleksion (4). Med handlingsetikken har vi bevæget os fra teori mod praksis. Fra abstraktion mod værdiernes implementering eller forening i klinisk praksis. Det afgørende er ikke at diskutere etik, men at praktisere etik. Men hvordan sker det? Først og fremmest sker der en bevægelse fra talen om den rigtige handling hen imod arbejdet med den gode person (1). Handlingsetikken er derfor en personetik, hvor jeg skal arbejde med mig selv og mine karakteregenskaber. Sagt med andre ord er det ikke et mål at formulere nogle etiske retningslinjer, men at forme den gode etiske person. Etikken udspringer af en menneskelig praksis og dyrkes der. En praksis, hvor sædvanerne allerede ligger gemt som tavs viden. Sagt lidt poetisk skal sæden forplante sig som vaner i en værdimæssig praksis (sæd-vane). Det er ikke et spørgsmål om den rigtige eller forkerte handling men et spørgsmål om, hvordan jeg bliver en god sygeplejerske. Hvordan dyrker jeg min karakter, så jeg bliver en god og stadig bedre praktiker? Som antydet er handlingsetikken ikke præget af holdninger men handlinger. Det afgørende vil på den baggrund være, at jeg gennem mine erfaringer sliber min karakter for derigennem at finde den rette handling. Etik er noget, jeg skal dyrke gennem flere år, og som kultiverer mine vaner i hverdagens praksis (8). På den måde er etik i første omgang en forening af normer og værdier jeg pålægger mig selv og ikke noget jeg pålægges udefra. Det er netop gennem praksis, at jeg bliver en etisk person, hvilket er en helt grundlæggende aristotelisk tanke (9). Det er gennem praksis, at vanerne bliver til sædvaner. Det er gennem 4
5 praksis, at etikken ikke blot er mulige handlinger men ufravigelige handlinger. Som eksempel spurgte jeg i foråret 2006 en erfaren sygeplejerske på Sct. Maria Hospice Center (Vejle, Danmark), hvorfor hun altid lagde hånden på den patient hun talte med. Det vidste hun ikke! Hun hævdede ikke at have tænkt på denne praksis ej heller om det skulle være rigtigt eller forkert. Direkte adspurgt kunne hun imidlertid godt se værdien i at gøre det. Med handlingsetikken synes etikken derfor at fungere bedst, hvis vi ikke taler om den - men lever den. Brydes umiddelbarheden gennem den etiske refleksion adskilles person og situation i et forhold, hvor genforeningen fordrer, at personen på ny lader værdier blive vaner. Vi ser derfor en kategorial forskel mellem etisk refleksion og handlingsetik, illustreret i figur 1. Etisk refleksion Retningslinjer Profession Abstrahere Diskutere, debattere Være for den anden Holdningspræget Instrumentel praksis Handlingsetik Karakteregenskaber Person Implementere Praktisere Være ved den anden Handlingspræget Ufravigelig praksis Figur 1: Forholdet mellem etisk refleksion og handlingsetik Etik som refleksion og handling Gennem de seneste år har vi set en gradvis overgang fra en handlingsetik i retning mod en mere reflekteret etik i sundhedsprofessionerne. Dette er sket parallelt med sundhedsprofessionernes akademisering og profilering (10). Denne udvikling er med til at forme 5
6 en professionsidentitet, og dermed skabe det værdigrundlag, som den enkelte profession hviler på. Samtidig vil dette intense fokus på etikken styrke bevidstheden om den etiske dimension i sundhedsvæsenet men parallelt hermed forringe den enkeltes mulighed for at stimulere de mange karakteregenskaber (11). Desuden er det ofte et helt centralt problem, at etikken som refleksiv praksis forankres i filosofiens mange uløste spørgsmål. Etik som filosofisk disciplin vil kunne synliggøre de mange veje, som er etisk farbare, og vil desuden kunne fjerne fordomme og simple løsninger på komplekse problemer, men vil ikke kunne skabe entydige svar. Fagetikken eksponerer således de etiske problemer i sundhedsvæsenet, hvor sygeplejersken i højere grad har behov for konkrete løsninger i den specifikke situation (12, 13). På den anden side vil handlingsetikken som personetik heller ikke kunne stå alene. Såfremt den etiske sundhedspraksis i højere grad baserer sig på den enkeltes karakter og dermed personlighed, kan der ske det, at man mister det professionelle ansvar, som ikke kan reduceres til et personligt ansvar (14). Det skal derfor påpeges, at sygeplejersken på den ene side kan udvikle en refleksiv tilgang til den etiske praksis, som vil forme en rationalistisk og holdningspræget handlekompetence. På den anden side kan en mere praksisintegreret handlingsetik udvikle flere kontekstuelle handleredskaber (15). Det helt afgørende er derfor ikke at udvikle enten refleksionsetik eller handlingsetik, men derimod balancere mellem refleksion og handling for derigennem at forme en etik, der høster frugten af både teoretisk abstraktion og personlig erfaring. En mulig løsning er et fokus på sygeplejerskens personlighed. Spørgsmålet bliver således, hvad der kendetegner den gode sygeplejerske? Spørgsmålet ligger offentligt til skue men må nødvendigvis være et fortsat spørgsmål for den enkelte sygeplejerske. Bliver spørgsmålet bearbejdet gennem råd og diskussionsfora kommer det hurtigt til at dreje sig om rigtige eller 6
7 forkerte handlinger og ikke sygeplejersken som person. Det etiske spørgsmål om den gode sygeplejerske må derimod fortsat være et personligt spørgsmål, hvilket kræver både handling og refleksion (16). Handlinger, som kan file kanterne på de sygeplejeetiske karakteregenskaber såsom ydmyghed, åbenhed og omsorgsfuldhed. Dette kræver samtidig etisk refleksion, så handlinger kan vurderes med det mål at skabe en rød tråd mellem de dydige handlinger i hverdagens praksis. Ad den vej skal den etiske refleksion sammen med de etiske handlinger forme og hvæsse de karakteregenskaber, der kendetegner den gode sygeplejerske. Lad os se på et eksempel. En sygeplejerske er i tvivl om den måde hun bør tilgodese patientens valg eller fravalg, hvilket kan være bundet til forskellige aktiviteter såsom rygning, hygiejne eller mobilitet. På den ene side kan hun lade denne tvivl være en del af diskussionen i kaffestuen, som i reglen er det sted de fleste etiske diskussioner påbegyndes. Desuden kan hun lade sig råde af de retningslinjer, som det sygeplejeetiske råd har udstukket eller lade sig påvirke af de grundværdier som både sygehuset, men også afdelingen typisk refererer til. I alle tilfælde vil hun her få at vide, hvor stor en værdi patientens autonomi har, og hvordan hun ikke bare skal respektere patientens valg eller fravalg, men samtidig handle ansvarligt med fagligheden i behold. Denne etiske praksis vil ganske givet kunne indeholde momenter af både etisk refleksion og handling, men vil mangle det vigtigste, nemlig den konkrete sygeplejerske, som i den specifikke situation skal tilbage til patienten og handle der. På den anden side kan hun lade sig råde af egne og andre kollegers erfaringer. Dette sker samtidig med, at hun selv reflekterer over den konkrete etiske situation på baggrund af de erfaringer hun eller andre har gjort sig i lignende tilfælde. Det afgørende er imidlertid, at hun spørger sig selv, hvad der karakteriserer en god sygeplejerske i netop denne specifikke situation og lader handlinger og refleksioner udspringe heraf. I det øjeblik etikken løsrives fra selve situationen, og 7
8 dermed personen, bliver etik hurtigt et spørgsmål om rigtig eller forkert, hvilket kun sjældent inddrager de karakteregenskaber, som sætter sygeplejersken i stand til at handle etisk i den specifikke situation. Vi skal derfor ikke lade etik være enten refleksion eller handling, men derimod lade etikken være en forening af både refleksion og handling. Dette bør ske med udgangspunkt i sygeplejerskens person og ikke hendes egne eller andres abstrakte tankebaner om rigtigt og forkert. I etikken findes der intet rigtigt og forkert i abstrakt forstand kun en god eller mindre god sygeplejerske, der handler og reflekterer etisk i den konkrete situation. Litteratur 1. Doane GH. In the spirit of creativity: the learning and teaching of ethics in nursing. Journal of Advanced Nursing 2002; 39 (6): Tschudin V. How Nursing Ethics as a Subject Changes: an analysis of the first 11 years of publication of the journal Nursing Ethics. Nursing Ethics 2006; 13 (1): Birkler J. Etik I sundhedsvæsenet. København: Munksgaard Danmark; Fleming CM. The establishment and development of nursing ethics committees. Hospital Ethics Committee forum (HEC Forum) 1997; 9 (1): Gallagher A, Wainwright P. The ethical divide. Nursing Standard 2005; 20 (7): Meulenbergs T et al. Professional codes in a changing nursing context: literature review. Journal of Advanced Nursing 2004; 46 (3): Wackerhausen S. Humanisme, professionsidentitet og uddannelse i sundhedsområdet. København: Hans Reitzels Forlag; Lemonidou C et al. Moral Professional Personhood: ethical reflections during initial clinical encounters in nursing education. Nursing ethics 2004; 11 (2): Aristotle. Nicomachean Ethics. Translated by H. Rackham. Scotland: Harward University Press, Loeb Classical Library; Dierckx de Casterlé B et al. Empirical ethics in action: Lessons from two empirical studies in nursing ethics. Medicine, Health Care and Philosophy 2004; 7:
9 11. Doane G et al. Exploring the Heart of Ethical Nursing Practice: implications for ethics education. Nursing ethics 2004; 11 (3): Webb J. & Warwick C. Getting it Right: the teaching of philosophical health care ethics. Nursing Ethics 1999; 6 (2): Tarlier DS. Beyond caring: the moral and ethical bases of responsive nurse-patient relationships. Nursing philosophy 2004; 5: Brody, J. Virtue ethics, caring and nursing. Scholarly Inquiry for Nursing Practice1988; 2 (2): Gastmans C. A Fundamental Ethical Approach to Nursing: Some proposals for ethics education. Nursing Ethics 2002; 9 (5): Durgahee T. Reflective Practice: decoding ethical knowledge. Nursing Ethics 1997; 4 (3):
Sygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereDydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,
Læs mereNår etikken bliver synlig
Når etikken bliver synlig Af Jacob Birkler lektor, ph.d. Abstract Based on a qualitative study in which nurses were observed in the clinical field, the article focuses on nursing ethics which reflects
Læs mereLIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.
LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereBaggrund Etisk refleksion og handling i sygeplejen
Baggrund Sygeplejerskers etiske praksis er genstand for en lang række analyser. De empiriske undersøgelser kan med fordel deles i tre grupper. For det første (1) analyseres etikken i de forskellige grene
Læs mereDe sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs merePraksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereJAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH
JAN artikel Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker DSFR møde den 17/6 2016 Datagrundlag 19 rapporter, som repræsenterer 17studier som er publiceret fra 2000 2014. Disse var identificeret
Læs mereBryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen
Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereLitteraturfortegnelse
Litteraturfortegnelse Abelson, R. P. (1981). The Psychological Status of the Script Concept. American Psychologist 36: 715 729. Allmark, P. (2005). Can the Study of Ethics Enhance Nursing Practice? Journal
Læs mereMøde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.
Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Juni 2015 1 Syn på læring At kunne se læringsmuligheder (Linda Kragelund:
Læs mereGennemgang af undersøgelsens resultater set i lyset af de opstillede delmål
Gennemgang af undersøgelsens resultater set i lyset af de opstillede delmål Som afhandlingens sidste del skal konklusionen nu samle og inkludere undersøgelsens resultater. Det skal gøres klart, hvilke
Læs mereIAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning
IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler
Læs mereRefleksion. i praksis. Onsdag den 26. og torsdag den 27. maj 2010
k o n f e r e n c e Refleksion i praksis Onsdag den 26. og torsdag den 27. maj 2010 Refleksion i praksis Den 26. og 27. maj 2010 sætter University College Lillebælt og Aarhus Universitet refleksion på
Læs mereFremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit
Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med
Læs mereIntroduktion Etik og sygepleje
Introduktion Dette projekt handler om etik i sygeplejen. Mere præcist omhandler projektet sygeplejerskers etiske refleksioner og handlinger i klinisk praksis. Projektet baserer sig på et kvalitativt studium
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH
Model for praktisk færdighedsudøvelse Praktiske færdigheder i sygeplejen Indhold på workshoppen Hvorfor er forskning og udvikling af praktiske færdigheder i sygeplejen vedkommende Udviklings- og forskningsarbejde
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereKvalitetssikring og undervisererfaring
Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?
Læs mereÆldre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark.
Ældre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark. Undersøgelsens relevans, formål og perspektiv: Der i dag et øget fokus på medinddragelse af patienter
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse
Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold Præsentation af Model for praktisk færdighedsudøvelse Modelforståelse Anvendelse af modellen som et vejlednings- og læringsredskab i forskellige arenaer Udvikling
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereSygeplejens hellige gral
1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereRekapitulation Undersøgelsens resultater set i forhold til egne hypoteser
Naar man i det Fjerne faar Øje paa Snebjerge, synes de at svæve i Luften. Først naar man nærmer sig, ser man tydeligt, at de have en fast og solid Grund at staa paa. Saaledes gaar det også med de etiske
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs merePassing on Power & Voice
e ordet(ene) Passing on Power & Voice Being inside the classroom observing and reflecting reversed roles among nursing students and nurse teachers ECER, Porto, 2014 Vibeke Røn Noer, MScN, Ph.d. Student
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereHVORDAN UNDERVISER MAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE I KOMMUNIKATION?
HVORDAN UNDERVISER MAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE I KOMMUNIKATION? JANE EGE MØLLER, ADJUNKT, PHD. CENTER FOR SUNDHEDSVIDENSKABELIGE UDDANNELSER FAGLIG KURSUSLEDER, DEN GENERELLE LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSES
Læs mereLektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik
Læs mereJulies rejsebrev fra Thailand
Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereProfessionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation
Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation annlip01@heh.regionh.dk Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereIT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013
IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE
Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme
Læs mereKvalitet i dagplejen i Tønder Kommune
Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...
Læs mereKlinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereIntroduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen
Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereKnowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Læs mereKvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?
Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og
Læs mereForudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereAlvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereHvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?
Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School
Læs mereRichter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013
Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.
Læs mereDet er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan
1. Hvad er etik? Etikkens rødder Det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan imidlertid være frugtbart at følge nogle af begrebets rødder tilbage
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)
Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen
Læs mereSikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske
Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL
til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light
Læs mereMedicin og medicin med industriel specialisering, AAU
Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereStudieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263
Foråret 2012 Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263 Modul: Etik i sundhedsprofessionernes praksis (5 ECTS) Tema: Lek. Mål/indhold Litteratur: Underviser Introduktion til uddannelsen
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereKort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016
9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs merePlenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk
Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse
Læs mereSocial retfærdighed...113 Lighed... 114 Retfærdighed...121 Socialarbejde og social retfærdighed... 126 Det etiske hjul (III)...131
Indhold Forord... 9 Kapitel 1 Hvad er socialarbejde?...11 Definitionen... 11 Hvad er etik og moral?...15 Socialarbejde, etik og moral... 18 Socialarbejde og professionsetik... 20 Grundværdier, afledte
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mere