Kontanthjælp. side. 5.1 Indledning og sammenfatning... side. 5.2 Kontanthjælp - hvem og hvor lang tid... side. 5.3 Den kommunale indsats...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontanthjælp. side. 5.1 Indledning og sammenfatning... side. 5.2 Kontanthjælp - hvem og hvor lang tid... side. 5.3 Den kommunale indsats..."

Transkript

1 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Kontanthjælp 5.1 Indledning og sammenfatning... side Kontanthjælp - hvem og hvor lang tid... side Den kommunale indsats... side Lediges rådighed... side Indvandrere på kontanthjælp... side Efter kontanthjælp... side Kan det betale sig at arbejde... side 16 Appendiks: 5.1 Kommuner med samme rammevilkår... side 164

2

3 5.1 Indledning og sammenfatning Ca personer på kontanthjælp de sidste 1 år Ledige på kontanthjælp længere i offentlig forsørgelse Kontanthjælp udbetales både som forsørgelse til ledige, der ikke er forsikret i en a-kasse, og som forsørgelse til personer med problemer ud over ledighed. Der er over 125. kontanthjælpsmodtagere i Danmark, hvor en ud af tre får kontanthjælp som følge af ledighed. Andelen af ledige kontanthjælpsmodtagere, der hænger fast i langvarig offentlig forsørgelse, er markant større end blandt dagpengemodtagere. Det skyldes bl.a., at mange ledige kontanthjælpsmodtagere stadig ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom rådighedsreglerne nu stort set er de samme for de to grupper. Fejl i kommuners visitation Korrekt visitation giver 28. flere i arbejdsstyrken Mange svage kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde Kommunerne skal inddele kontanthjælpsmodtagerne i fem grupper efter kompetencer og ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 er arbejdsmarkedsparate og skal som udgangspunkt tilmeldes AF som ledige. Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4-5 klassificeres som øvrige kontanthjælpsmodtagere. Kun 42 pct. af de fuldt ud arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er imidlertid tilmeldt AF. Og samtidig er ni pct. af kontanthjælpsmodtagere helt uden aktuel arbejdsevne i matchgruppe 5 alligevel tilmeldt AF. En korrekt visitation skønnes at kunne føre til en stigning i arbejdsstyrken på op til 28. personer på landsplan. Selvom mange har modtaget kontanthjælp i lang tid, lykkes det alligevel for flere at komme i arbejde igen. Hver tredje, der stopper på kontanthjælp, er selvforsørget året efter. Andelen er den samme for ledige kontanthjælpsmodtagere og for kontanthjælpsmodtagere, kommunerne vurderer ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 127

4 Når mange såkaldt svage kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, tyder det på, at kommunerne har visiteret dem forkert fra start, og at mange af disse personer faktisk kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hver tredje kontanthjælpsmodtager er indvandrer Knap hver tredje kontanthjælpsmodtager er ikke-vestlig indvandrer, på trods af at ikke-vestlige indvandrere kun udgør fem pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Kommunerne har i mindre grad fokus på beskæftigelse overfor denne gruppe. Kun i fem pct. af kontaktforløbssamtalerne bliver indvandrere på kontanthjælp præsenteret for konkrete job. I samtaler med kontanthjælpsmodtagere fra den øvrige befolkning gælder det i pct. af samtalerne. 128

5 5.2 Kontanthjælp hvem og hvor lang tid Fald i gruppen, som er til rådighed for arbejdsmarkedet Antallet af kontanthjælpsmodtagere har været konstant de sidste 1 år og udgjorde 126. personer i 4. Sammensætningen i gruppen har dog ændret sig i dag er hver fjerde på kontanthjælp som følge af ledighed, mens det var hver tredje i 1995, jf. figur 5.1. Figur 5.1 Konstant antal kontanthjælpsmodtagere 1. helårspersoner Øvrige kontanthjælpsmodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere ANM.: I begge grupper indgår aktiverede kontanthjælpsmodtagere. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere udvikler sig med konjunkturerne, og ledige kontanthjælpsmodtageres andel af den samlede ledighed udgør i hele perioden omkring 15 pct., jf. nedenfor. Derimod er der ingen sammenhæng mellem beskæftigelsesmulighederne og udviklingen i antallet af øvrige kontanthjælpsmodtagere. Væksten i denne gruppe er drevet af et stigende antal ikke-vestlige indvandrere, jf. afsnit

6 Boks 5.1 Kommunernes indsats på kontanthjælpsområdet Kommunerne har ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til alle kontanthjælpsmodtagere. Med henblik på at målrette indsatsen foretager kommunerne en overordnet visitation af kontanthjælpsmodtagere til to hovedgrupper: Kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem (ledige kontanthjælpsmodtagere). Denne gruppe tilmeldes AF og er omfattet af et mere udbygget sæt af rådighedsregler, som afspejler, at personer i gruppen skal kunne overtage arbejde med dags varsel. Kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed (øvrige kontanthjælpsmodtagere). I analyserne i dette kapitel opdeles kontanthjælpsmodtagere (inkl. personer på starthjælp) gennemgående i disse to grupper. Hvis ikke andet er nævnt, indgår både passive og aktiverede kontanthjælpsmodtagere i begge grupper. Kontanthjælpsmodtagere er relativt unge Kontanthjælpsmodtagere er relativt unge. 42 pct. af ledige kontanthjælpsmodtagere er under 3 år, mens det gælder 35 pct. af øvrige kontanthjælpsmodtagere., jf. figur

7 Figur 5.2 Kontanthjælpsmodtagere er relativt unge 5 1. helårspersoner, Øvrige kontanthjælpsmodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere Alder 1 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egene beregninger. Kontanthjælp er således for mange den første offentlige ydelse. Det er derfor afgørende, at kontanthjælp er en kortvarig ydelse og ikke bliver indgangen til langvarig offentlig forsørgelse. To ud tre kontanthjælpsmodtagere har kun grundskole Kontanthjælpsmodtagere har en svag uddannelsesbaggrund. Omkring to ud af tre kontanthjælpsmodtagere har grundskole som den højeste fuldførte uddannelse. Det gælder både for ledige kontanthjælpsmodtagere og øvrige kontanthjælpsmodtagere. I arbejdsstyrken som helhed er det en ud af fire, som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, jf. figur

8 Figur 5.3 Kontanthjælpsmodtagere er dårligt uddannede Pct., 4 Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. Videregående udd Ledige kontanthjælpsmodt. Øvrige kontanthjælpsmodt. Arbejdsstyrken KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kontanthjælpsmodtagernes uddannelsesbaggrund skal ses i lyset af aldersfordelingen i gruppen med mange unge, som endnu ikke har fået en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere hænger fast i forsørgelse Mange på kontanthjælp er langvarigt offentligt forsørgede En stor andel kontanthjælpsmodtagere hænger fast i langvarig offentlig forsørgelse. Halvdelen af ledige kontanthjælpsmodtagere og mere end seks ud af ti øvrige kontanthjælpsmodtagere har således modtaget offentlig forsørgelse i mindst 9 pct. af tiden i de forløbne tre år, jf. figur

9 Figur 5.4 Kontanthjælpsmodtagere hænger fast Andel af bestanden, pct., 5 Ledige kontanthjælpsmodt. Øvrige kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt ,-,1,1-,2,2-,3,3-,4,4-,5,5-,6,6-,7,7-,8,8-,9,9-1, Offentlig indkomstoverførselsgrad i tre forudgående år ANM.: Dagpengemodtagere er inkl. forsikrede ledige i AF-aktivering. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Længere end for dagpengemodtagerne Blandt dagpengemodtagerne er det knap hver fjerde, der har modtaget overførselsindkomst i mindst 9 pct. af tiden i de forudgående 3 år. Selvom ledige kontanthjælpsmodtagere kun adskiller sig fra dagpengemodtagere ved at have en anden forsikringsstatus, er andelen, der modtager langvarig offentlig forsørgelse, alligevel markant større blandt ledige kontanthjælpsmodtagere. 133

10 5.3 Den kommunale indsats Kommunerne har ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere, jf. boks 5.1. Korrekt visitation er afgørende for en effektiv indsats Visitationsindsats svinger i kommuner Den kommunale visitation bestemmer, hvor stor en del af kontanthjælpsmodtagerne der registres som ledige og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedet. En korrekt visitation er afgørende for en effektiv beskæftigelsesindsats, og for at arbejdsudbuddet synliggøres. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der visiteres som ledige, svinger markant mellem kommuner. Den udgør i gennemsnit 24 pct., men svinger fra et niveau på under 1 pct. til en andel på over 6 pct., jf. figur 5.5. Figur 5.5 Svingende visitation i kommunerne Andel af kontanthjælpsmodtagere, der visiteres som ledige, pct., 5 7 Åbenrå Haderslev Kolding Men en større by Kbh.området gns. vilkår Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Små, relativt gunstige vilkår Øvrige relativt gunstige vilkår Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Grupperne omfatter kommuner med ens baggrundsvilkår, som beskrevet i appendiks 5.1 Landsgennemsnittet for andelen, som visiteres som ledige, er 24 pct. Standardafvigelsen, som er et statistisk mål for spredningens omfang, er 13,6. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Spredningen i visitationen er steget fra til 5. Flere i arbejde har således ikke ført til en mere ensartet visitation. 134

11 Også stor forskel blandt kommuner med samme vilkår Variationen er ligeledes omfattende blandt kommuner med samme baggrundsvilkår. I Kolding er syv pct. af alle kontanthjælpsmodtagere visiteret som ledige. I de to nabokommuner Haderslev og Åbenrå er andelen derimod på henholdsvis 54 og 55 pct., selvom disse kommuner umiddelbart har samme rammevilkår som Kolding. I Kolding udgør ledige kontanthjælpsmodtagere således kun,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, mens andelen i Haderslev er 1,8 pct. Modsat udgør øvrige kontanthjælpsmodtagere 4,3 pct. i Kolding mod ca. 1,7 pct. i Haderslev, jf. figur 5.6. Figur 5.6 Få til rådighed for arbejdsmarkedet i Kolding Andel kontanthjælpsmodtagere i befolkningen (18-64 år), pct., 4 Ledige Øvrige Aabenraa Kolding Haderslev KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis Kolding havde samme andel ledige kontanthjælpsmodtagere som Haderslev, ville arbejdsstyrken kunne øges med ca. 8 helårspersoner alene i Kolding. 15 pct. af alle ledige er kontanthjælpsmodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere udgør samlet set en relativt konstant andel af den samlede ledighed. I de enkelte kommuner svinger denne andel imidlertid markant i forhold til landsgennemsnittet på 15 pct. 135

12 . men store udsving over tid i kommunerne F.eks. svinger andelen af ledige kontanthjælpsmodtagere i Odense mellem 1 pct. og 32 pct. i perioden 1996 til 5, jf. figur 5.7. Figur 5.7 Kontanthjælpsledigheden svinger Andel ledige kontanthjælpsmodtagere af alle ledige, pct Odense Hele landet ANM.: Gennemsnit af de seneste tre måneders ledighed. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. De store udsving i andelen af ledige kontanthjælpsmodtagere mellem kommuner og over tid bekræfter billedet af en svingende visitation og inkonsistent administration af reglerne om AF-tilmelding af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere inddeles nu i fem grupper Siden 1. december 4 har kommunerne som en del af det individuelle kontaktforløb inddelt kontanthjælpsmodtagere i fem såkaldte matchgrupper alt efter kompetencer og ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, jf. boks

13 Boks 5.2 Kontanthjælpsmodtagere i matchgrupper 1. Umiddelbar match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, der er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked. Den ledige har eventuelt kvalifikationer og kompetencer inden for flaskehalsområder på arbejdsmarkedet. (ledige kontanthjælpsmodtagere). 2. Høj grad af match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er i høj grad forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, som er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked, men der kan dog i mindre grad være et manglende match, eksempelvis mht. specifikke kvalifikationer eller lignende. (ledige kontanthjælpsmodtagere). 3. Delvis match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher arbejdsmarkedets krav. Den ledige vil imidlertid være i stand til at varetage jobfunktioner, som i et vist omfang eksisterer på det ordinære arbejdsmarked. (ledige kontanthjælpsmodtagere). 4. Lav grad af match: Den ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Den lediges arbejdsevne er aktuelt så betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den lediges kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked. (øvrige kontanthjælpsmodtagere). 5. Ingen match: Den ledige har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. (øvrige kontanthjælpsmodtagere). Kilde: Beskæftigelsesministeriet (4a). 137

14 Arbejdsmarkedsparate tilmeldes ikke AF, som de bør Personer i matchkategori 1-3 er arbejdsmarkedsparate og skal som udgangspunkt tilmeldes AF som ledige, mens matchgruppe 4-5 klassificeres som øvrige kontanthjælpsmodtagere, jf. Beskæftigelsesministeriet (4b). Alligevel er det på nuværende tidspunkt under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1-3, som er tilmeldt AF, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1 Fejl i visitation mindsker arbejdsstyrken Kontanthjælpsmodtagere i Ledige Øvrige uge 24, 5 Matchkategori Andel tilmeldt AF, pct ANM.: 34 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere havde i uge 24 5 en matchgruppemarkering. Ovenstående fordeling omfatter derfor kun denne andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 15 pct. af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og ni pct. af personerne i matchgruppe 5, som ikke aktuelt har nogen arbejdsevne i behold, bliver alligevel tilmeldt AF. Det kan bl.a. forklare, hvorfor en stor del af ledige kontanthjælpsmodtagere ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. afsnit flere til arbejdsstyrken fra matchgruppe 1-3 mens 1. færre fra matchgruppe 4-5 En korrekt visitation har stor betydning for arbejdsudbudets størrelse. Hvis alle kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1-3 blev tilmeldt AF, vil arbejdsstyrken kunne øges med 38. personer, hvis den nuværende praksis for inddeling i matchgrupper fortsætter. I modsat retning trækker, at det vil reducere arbejdsstyrken med knap 1. personer, hvis AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4-5 blev afmeldt AF. Alt i alt vil en korrekt visitationspraksis altså kunne føre til en stigning i arbejdsstyrken på op til 28. personer. 138

15 Kommuner har ansvar for beskæftigelsesindsats Mange på kontanthjælp er passive Hensigten med den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne er, at den enkelte kontanthjælpsmodtager kommer hurtigst muligt i job. Det gælder både ledige kontanthjælpsmodtagere og øvrige kontanthjælpsmodtagere. Aktivitetsniveauet i kommunerne og succesen med at få kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse eller uddannelse er imidlertid stærkt varierende på tværs af kommunerne. Hver femte ledig kommer ikke ud af passiv forsørgelse Knap hver femte ledige kontanthjælpsmodtager i 3 var ikke kommet i beskæftigelse, uddannelse, aktivering eller revalidering året efter. Det kaldes også passivandelen, jf. boks 5.3. Boks 5.3 Beregning af passivandele Passivandelen udtrykker, hvor stor en andel af dagpengeeller kontanthjælpsmodtagere som i en given periode hverken kommer i beskæftigelse, uddannelse, aktivering eller revalidering. En høj passivandel er således udtryk for en lav grad af succes i beskæftigelsesindsatsen og et lavt aktivitetsniveau fra kommunen/af s side. Samtlige berørte i 3 følges i de efterfølgende 52 uger. Den andel af de berørte i kommunen, som enten kommer i beskæftigelse, uddannelse, aktivering eller revalidering i fire uger eller længere, defineres som aktive. Den resterende andel udgør dermed passivandelen. Personer, som overgår til barsel eller folkepension i løbet af de 52 uger, er udeladt. Passivandelen svinger fra til 6 pct. mellem kommuner Passivandelen blandt ledige kontanthjælpsmodtagere svinger fra pct. i nogle kommuner til over 6 pct. i andre kommuner, jf. figur

16 Figur Stor variation i passivandel blandt ledige Passivandel blandt ledige kontanthjælpsmodtagere, pct., Med en større by Kbh.området gns. vilkår Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Små relativt Øvrige relativt gunstige vilkår gunstige vilkår Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Landsgennemsnittet for passivandelen udgør 17 pct. Standardafvigelsen, som er et statistisk mål for spredningens omfang, er 1,9. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 3 pct. af øvrige kontanthjælpsmodtagere helt passive For øvrige kontanthjælpsmodtagere er passivandelen i gennemsnit 3 pct. og dermed højere end for ledige kontanthjælpsmodtagere. Spredningen i passivandelen er også her betydelig og svinger mellem seks pct. i de mest aktive kommuner og knap 5 pct. i kommunerne med den højeste passivandel. Spredningen er dog mindre end for ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. figur

17 Figur Mange passive øvrige kontanthjælpsmodtagere Passivandel blandt øvrige kontanthjælpsmodtagere, pct., Med en større by Kbh.området gns. vilkår Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Små relativt Øvrige relativt gunstige vilkår gunstige vilkår Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Landsgennemsnittet for passivandelen udgør 3 pct. Standardafvigelsen, som er et statistisk mål for spredningens omfang, er 8,4. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Der er stort set ingen sammenhæng mellem passivandelen for henholdsvis ledige kontanthjælpsmodtagere og øvrige kontanthjælpsmodtagere i den enkelte kommune. Billedet er mere stabilt for dagpengemodtagere Passivandelen den samme Der tegner sig således et billede af en meget uensartet aktiv indsats og succes med beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne i forhold til kontanthjælpsmodtagere. En spredning som ikke genfindes i dagpengesystemet. Passivandelen blandt dagpengemodtagere er i gennemsnit 18 pct. Det svarer til niveauet for ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. figur

18 Figur Ensartet passivandel for dagpengemodtagere Passivandel blandt dagpengemodtagere, pct., Med en større by Kbh.området gns. vilkår Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Små relativt gunstige vilkår Øvrige relativt gunstige vilkår Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Landsgennemsnittet for passivandelen udgør 18 pct. Standardafvigelsen er 3,6. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Det stemmer overens med, at dagpengemodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt kun har forskellig forsikringsstatus, men er omfattet af ensartede regler og krav i lovgivningen om rådighed og gentagne aktiveringstilbud. men spredningen er betydeligt mindre Spredningen i passivandelen er dog langt mindre for dagpengemodtagere end ledige kontanthjælpsmodtagere. Ældre på dagpenge er længe om at finde job Nyledige har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end ledige, der har modtaget kontanthjælp eller dagpenge i længere tid. Nyledige på kontanthjælp i job efter 24 uger Nyledige kontanthjælpsmodtagere finder i gennemsnit et job eller kommer i uddannelse efter 24 ugers søgeperiode. Blandt nyledige dagpengemodtagere er søgeperioden i gennemsnit 29 uger, jf. figur

19 Figur 5.11 Unge kommer hurtigere tilbage i job Gennemsnitlig søgeperiode, uger, 3 Nyledige kontanthjælpsmodtagere Nyledige dagpengemodtagere Under 25 år år år år Over 54 år I alt Alder ANM.: For nyledige kontanthjælpsmodtagere mangler der data for 34 mindre kommuner. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Den længere søgeperiode i dagpengesystemet skyldes i høj grad en anden aldersfordeling end i kontanthjælpssystemet, med flere ældre og færre yngre. Ældre på dagpenge er længst om at finde job Nyledige dagpengemodtagere over 5 år har således en markant længere søgeperiode på lige under 5 uger i gennemsnit end ledige kontanthjælpsmodtagere i samme aldersgruppe. 143

20 Boks 5.4 Søgeperiode for nyledige Nyledige er i afsnittet defineret som berørte dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i løbet af 3, som i 52 uger forud for modtagelsen af dagpenge eller kontanthjælp var selvforsørgende eller under uddannelse. Herefter måles søgeperioden, det vil sige hvor mange uger det i gennemsnit tager for nyledige, før de igen er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. I 3 var syv pct. af 73. ledighedsberørte kontanthjælpsmodtagere og ni pct. af 383. ledighedsberørte dagpengemodtagere nyledige efter denne definition. Efterløn og særregler om aktivering af ældre har betydning Muligheden for at gå på efterløn, når man fylder 6 år, kan påvirke både ældre dagpengemodtageres motivation til at søge job og virksomhedernes motivation til at ansætte ledige dagpengemodtagere i denne aldersgruppe. Analyser peger således på, at ledigheden stiger markant umiddelbart før det typiske tilbagetrækningstidspunkt, jf. Velfærdskommissionen (5). Desuden kan reglen om, at AF kan undlade at aktivere dagpengemodtagere på 58 og 59 år, medvirke til at forlænge søgeperioden for ældre dagpengemodtagere. Unge på kontanthjælp finder hurtigst job Ungeindsats, lave ydelser og straksaktivering virker Ungeindsats får kontanthjælpsmodtagere i job Søgeperioden for nyledige kontanthjælpsmodtagere under 25 år er med 21 uger væsentligt lavere end for øvrige aldersgrupper, jf. figur 5.11 ovenfor. Den kortere søgeperiode for unge ledige kontanthjælpsmodtagere skyldes formentlig de lavere kontanthjælpsydelser for personer under 25 år og ungeindsatsen med krav om hurtige aktiveringstilbud til unge, jf. boks 5.5. Desuden kan brugen af straksaktivering have betydning. 144

21 Boks 5.5 Ungeindsatsen Ungeindsatsen betyder, at ret og pligt til aktivering sætter tidligere ind for personer på kontanthjælp og dagpenge under 3 år end for ældre grupper. Personer på kontanthjælp under 3 år har ret og pligt til første aktiveringstilbud senest efter 13 uger. Dagpengemodtagere under 3 år har ret og pligt til første tilbud senest efter seks måneder. For ældre kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere er der først ret og pligt til et aktiveringstilbud efter senest 12 måneder. Efter vedtagelsen af Flere i arbejde er kontanthjælpssatsen for unge under 25 år desuden blevet sænket til SU-niveau efter ni måneder på kontanthjælp. Mange i job eller uddannelse lige inden uge 13 Der er således en kraftig afgang fra kontanthjælp til SU eller selvforsørgelse lige inden uge 13, som er det tidspunkt, hvor kontanthjælpsmodtagere under 3 år senest har ret og pligt til et aktivt tilbud fra kommunen, jf. figur Figur 5.12 Ungeindsats virker i kontanthjælpssystemet Andel nyledige, som ikke er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, pct., 3 Ledige kontanthjælpsmodtagere Ledige dagpengemodtagere Uger KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 145

22 Unge på dagpenge også hurtigere i job end ældre Blandt dagpengemodtagere er søgeperioden også kortest for personer under 25 år med 23 uger i gennemsnit. Det skyldes bl.a. de lavere dagpengesatser for unge under 25 år og den særlige ungeindsats. Der er en svag tendens til, at den gennemsnitlige søgeperiode er lidt kortere blandt kontanthjælpsmodtagere i kommuner med gunstige vilkår samt i kommuner i Københavnsområdet med mange indvandrere. Søgeperioden for nyledige dagpengemodtagere afhænger derimod ikke af de kommunale baggrundsvilkår, jf. figur Figur 5.13 Søgeperiode for nye ydelsesmodtagere Gennemsnitlig søgeperiode, uger, 3 Ledige kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Øvrige relativt gunstige vilkår Små relativt gunstige vilkår Med en større by Største efter Kbh. Mindre gunstige vilkår Kbh.området Kommuner gns. vilkår ANM.: Se figur KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 146

23 5.4 Lediges rådighed Rådighed blandt dagpengemodtagere er størst Selvom rådighedskravene i store træk er ens for alle ledige, er der stor forskel på den reelle rådighed blandt ledige kontanthjælpsmodtagere i forhold til dagpengemodtagere. Knap hver anden ledig kontanthjælpsmodtagere står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det tilsvarende tal for dagpengemodtagere er 8 pct., jf. figur Figur 5.14 Rådighed større blandt forsikrede ledige 1 Andel, der står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet (rullende år), pct Dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Opstramning af rådighedsregler har ikke haft effekt I løbet af de sidste fem år er der sket en række stramninger af rådighedsreglerne for ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. boks 5.6. Disse stramninger har ikke øget den reelle rådighed blandt ledige kontanthjælpsmodtagere nævneværdigt. Forskellen mellem dagpengemodtageres og ledige kontanthjælpsmodtageres reelle rådighed er således næsten uændret i 4 sammenlignet med

24 Boks 5.6 Regler om rådighed Fra 1. september 3 blev rådighedsreglerne for ledige kontanthjælpsmodtagere ændret, så de stort set kom til at svare til reglerne for forsikrede ledige. Således skal ledige kontanthjælpsmodtagere også være tilmeldt AF, aktivt søge arbejde, kunne overtage arbejde med dags varsel, kunne overtage alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare, samt acceptere en daglig transporttid på op til tre timer om dagen for en række grupper længere transporttid. Administrativ praksis nøglen til større rådighed Da disse regelændringer ikke har haft den store effekt på den reelle rådighed blandt ledige kontanthjælpsmodtagere, tilbagestår den administrative praksis som den væsentligste nøgle til at opnå større rådighed for arbejdsmarkedet for denne gruppe. Forskellen på rådighed blandt dagpengemodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere skyldes primært, at langt flere ledige kontanthjælpsmodtagere siger, at de ikke ønsker arbejde. Det gælder hver tredje kontanthjælpsmodtager mod kun hver tiende dagpengemodtager, jf. figur Figur 5.15 Få kontanthjælpsmodtagere til rådighed Pct., 4 1 Dagpenge 1 Kontanthjælp 1 Vil have arbejde? Ja 91 Nej 9 Ja 7 Nej 3 Har inden for de sidste 4 uger søgt aktivt? Ja 82 Nej 9 Ja 51 Nej 19 Kan begynde på et nyt arbejde inden for 2 uger? Ja 8 Nej 2 Ja 48 Nej 3 I alt ledige, der reelt står til rådighed 77 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 148

25 Sygdom og handicap væsentlig årsag til lav rådighed For ledige kontanthjælpsmodtagere er sygdom eller handicap den væsentligste årsag til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er derimod den årsag, der er mindst hyppig blandt dagpengemodtagere, jf. figur Figur 5.16 Stor forskel på årsager til manglende rådighed Andel af ledige, som ikke står til rådighed, pct., 4 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Sygdom, handicap Familiemæssige Søger, skal forpligtelser starte eller under udd. Søgt pension Opgivet at Andre årsager finde arbejde KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Andre hyppige årsager for ledige kontanthjælpsmodtagere til ikke at stå til rådighed er familiemæssige forpligtelser og søger, skal starte eller er under uddannelse. Mangelfulde kommunale rådighedsafgørelser Der føres nu tilsyn med administration af rådighedsregler Arbejdsdirektoratet er fra 4 begyndt at føre tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed. Arbejdsdirektoratet har undersøgt 389 sager om ledige kontanthjælpsmodtageres rådighed, jf. Arbejdsdirektoratet (5a). Konklusionen på direktoratets tilsyn med kommunernes rådighedsadministration er, at man reelt ikke kan sige noget om kvaliteten, fordi sagsbehandlingen i kommunerne er så mangelfuld, at det ikke er muligt at afgøre. 149

26 Den Sociale Ankestyrelse har tidligere lavet en tilsvarende undersøgelse og kom til samme konklusion. Dog påpegede Ankestyrelsen, at kommunernes afgørelser i en række tilfælde også er direkte i strid med lovgivningen, jf. Ankestyrelsen (4). Økonomiske sanktioner sjældne i kommuner Ingen lovhjemmel til at udelade sanktioner Mange kontanthjælpsmodtagere får ikke en økonomisk sanktion, selvom de ikke lever op til rådighedsforpligtelsen ved eksempelvis uden gyldig grund at udeblive fra en samtale eller lignende. Der er ikke i lovgivningen hjemmel til at undlade at give en økonomisk sanktion i tilfælde, hvor kommunen har vurderet, at en kontanthjælpsmodtager skulle stå til rådighed, men ikke har gjort det, jf. boks 5.7. Alligevel er det blot i et ud af otte tilfælde, at kommunen faktisk har givet økonomisk sanktion til ledige kontanthjælpsmodtagere, hvis de ikke har levet op til rådighedsforpligtelsen. For dagpengemodtagere gives der derimod langt oftere økonomiske sanktioner, jf. figur Figur 5.17 Få kontanthjælpsmodtagere får sanktion 6 Andel af rådighedsrelevante sager, pct., Ledige kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere KILDE: Arbejdsdirektoratet (4b), Arbejdsdirektoratet (5b), Arbejdsdirektoratet (5c) og egne beregninger. 15

27 Boks 5.7 Regler om sanktioner Hvis en ledig kontanthjælpsmodtager uden gyldig grund f.eks. ophører med sit arbejde, afviser et tilbud om arbejde eller undlader at meddele AF, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom, skal hjælpen nedsættes med 1/3 i tre uger. Hvis det sker flere gange inden for 12 måneder, skal hjælpen nedsættes med 1/3 i uger. Hvis en person uden gyldig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen nedsætte hjælpen forholdsmæssigt svarende til det antal timer, vedkommende er udeblevet. Hjælpen ophører, hvis en person uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering e.l., så længe muligheden for at benytte tilbuddet består. 151

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade 15

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Marginalskatterne efter Pinsepakken

Marginalskatterne efter Pinsepakken Marginalskatterne efter Pinsepakken Peter Guldager lektor, cand.polit. Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen i Århus Resumé Et væsentligt element i pinsepakken var en nedsættelse af bundskatteprocenten

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 Røde Kors-afdelinger med besøgstjeneste... 4 Andre former for aktiviteter... 8 Besøgsmodtagere...

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Strukturreform. Udmøntningsplan

Strukturreform. Udmøntningsplan Strukturreform Udmøntningsplan September 2004 Aftale om struktur- og opgavereform Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 aftale om strukturreform.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup Socialcentret Vesterbro Matthæusgade 37 1666 København V 12538 Privat Børnepasning Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V Dagplejekontoret Svendborggade 5 2100 København Ø 12734 13833 Birgit Jørgensen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013 Symbolforklaring: = belastningsloft = belastning = afvigelse fra belastningsloft Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 213 Pesticider og genteknologi J.nr. MST-666-9 Ref. louln/anfje

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere