Kontanthjælp. side. 5.1 Indledning og sammenfatning... side. 5.2 Kontanthjælp - hvem og hvor lang tid... side. 5.3 Den kommunale indsats...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontanthjælp. side. 5.1 Indledning og sammenfatning... side. 5.2 Kontanthjælp - hvem og hvor lang tid... side. 5.3 Den kommunale indsats..."

Transkript

1 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Kontanthjælp 5.1 Indledning og sammenfatning... side Kontanthjælp - hvem og hvor lang tid... side Den kommunale indsats... side Lediges rådighed... side Indvandrere på kontanthjælp... side Efter kontanthjælp... side Kan det betale sig at arbejde... side 16 Appendiks: 5.1 Kommuner med samme rammevilkår... side 164

2

3 5.1 Indledning og sammenfatning Ca personer på kontanthjælp de sidste 1 år Ledige på kontanthjælp længere i offentlig forsørgelse Kontanthjælp udbetales både som forsørgelse til ledige, der ikke er forsikret i en a-kasse, og som forsørgelse til personer med problemer ud over ledighed. Der er over 125. kontanthjælpsmodtagere i Danmark, hvor en ud af tre får kontanthjælp som følge af ledighed. Andelen af ledige kontanthjælpsmodtagere, der hænger fast i langvarig offentlig forsørgelse, er markant større end blandt dagpengemodtagere. Det skyldes bl.a., at mange ledige kontanthjælpsmodtagere stadig ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom rådighedsreglerne nu stort set er de samme for de to grupper. Fejl i kommuners visitation Korrekt visitation giver 28. flere i arbejdsstyrken Mange svage kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde Kommunerne skal inddele kontanthjælpsmodtagerne i fem grupper efter kompetencer og ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 er arbejdsmarkedsparate og skal som udgangspunkt tilmeldes AF som ledige. Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4-5 klassificeres som øvrige kontanthjælpsmodtagere. Kun 42 pct. af de fuldt ud arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er imidlertid tilmeldt AF. Og samtidig er ni pct. af kontanthjælpsmodtagere helt uden aktuel arbejdsevne i matchgruppe 5 alligevel tilmeldt AF. En korrekt visitation skønnes at kunne føre til en stigning i arbejdsstyrken på op til 28. personer på landsplan. Selvom mange har modtaget kontanthjælp i lang tid, lykkes det alligevel for flere at komme i arbejde igen. Hver tredje, der stopper på kontanthjælp, er selvforsørget året efter. Andelen er den samme for ledige kontanthjælpsmodtagere og for kontanthjælpsmodtagere, kommunerne vurderer ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 127

4 Når mange såkaldt svage kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, tyder det på, at kommunerne har visiteret dem forkert fra start, og at mange af disse personer faktisk kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hver tredje kontanthjælpsmodtager er indvandrer Knap hver tredje kontanthjælpsmodtager er ikke-vestlig indvandrer, på trods af at ikke-vestlige indvandrere kun udgør fem pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Kommunerne har i mindre grad fokus på beskæftigelse overfor denne gruppe. Kun i fem pct. af kontaktforløbssamtalerne bliver indvandrere på kontanthjælp præsenteret for konkrete job. I samtaler med kontanthjælpsmodtagere fra den øvrige befolkning gælder det i pct. af samtalerne. 128

5 5.2 Kontanthjælp hvem og hvor lang tid Fald i gruppen, som er til rådighed for arbejdsmarkedet Antallet af kontanthjælpsmodtagere har været konstant de sidste 1 år og udgjorde 126. personer i 4. Sammensætningen i gruppen har dog ændret sig i dag er hver fjerde på kontanthjælp som følge af ledighed, mens det var hver tredje i 1995, jf. figur 5.1. Figur 5.1 Konstant antal kontanthjælpsmodtagere 1. helårspersoner Øvrige kontanthjælpsmodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere ANM.: I begge grupper indgår aktiverede kontanthjælpsmodtagere. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere udvikler sig med konjunkturerne, og ledige kontanthjælpsmodtageres andel af den samlede ledighed udgør i hele perioden omkring 15 pct., jf. nedenfor. Derimod er der ingen sammenhæng mellem beskæftigelsesmulighederne og udviklingen i antallet af øvrige kontanthjælpsmodtagere. Væksten i denne gruppe er drevet af et stigende antal ikke-vestlige indvandrere, jf. afsnit

6 Boks 5.1 Kommunernes indsats på kontanthjælpsområdet Kommunerne har ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til alle kontanthjælpsmodtagere. Med henblik på at målrette indsatsen foretager kommunerne en overordnet visitation af kontanthjælpsmodtagere til to hovedgrupper: Kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem (ledige kontanthjælpsmodtagere). Denne gruppe tilmeldes AF og er omfattet af et mere udbygget sæt af rådighedsregler, som afspejler, at personer i gruppen skal kunne overtage arbejde med dags varsel. Kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed (øvrige kontanthjælpsmodtagere). I analyserne i dette kapitel opdeles kontanthjælpsmodtagere (inkl. personer på starthjælp) gennemgående i disse to grupper. Hvis ikke andet er nævnt, indgår både passive og aktiverede kontanthjælpsmodtagere i begge grupper. Kontanthjælpsmodtagere er relativt unge Kontanthjælpsmodtagere er relativt unge. 42 pct. af ledige kontanthjælpsmodtagere er under 3 år, mens det gælder 35 pct. af øvrige kontanthjælpsmodtagere., jf. figur

7 Figur 5.2 Kontanthjælpsmodtagere er relativt unge 5 1. helårspersoner, Øvrige kontanthjælpsmodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere Alder 1 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egene beregninger. Kontanthjælp er således for mange den første offentlige ydelse. Det er derfor afgørende, at kontanthjælp er en kortvarig ydelse og ikke bliver indgangen til langvarig offentlig forsørgelse. To ud tre kontanthjælpsmodtagere har kun grundskole Kontanthjælpsmodtagere har en svag uddannelsesbaggrund. Omkring to ud af tre kontanthjælpsmodtagere har grundskole som den højeste fuldførte uddannelse. Det gælder både for ledige kontanthjælpsmodtagere og øvrige kontanthjælpsmodtagere. I arbejdsstyrken som helhed er det en ud af fire, som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, jf. figur

8 Figur 5.3 Kontanthjælpsmodtagere er dårligt uddannede Pct., 4 Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. Videregående udd Ledige kontanthjælpsmodt. Øvrige kontanthjælpsmodt. Arbejdsstyrken KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kontanthjælpsmodtagernes uddannelsesbaggrund skal ses i lyset af aldersfordelingen i gruppen med mange unge, som endnu ikke har fået en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere hænger fast i forsørgelse Mange på kontanthjælp er langvarigt offentligt forsørgede En stor andel kontanthjælpsmodtagere hænger fast i langvarig offentlig forsørgelse. Halvdelen af ledige kontanthjælpsmodtagere og mere end seks ud af ti øvrige kontanthjælpsmodtagere har således modtaget offentlig forsørgelse i mindst 9 pct. af tiden i de forløbne tre år, jf. figur

9 Figur 5.4 Kontanthjælpsmodtagere hænger fast Andel af bestanden, pct., 5 Ledige kontanthjælpsmodt. Øvrige kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt ,-,1,1-,2,2-,3,3-,4,4-,5,5-,6,6-,7,7-,8,8-,9,9-1, Offentlig indkomstoverførselsgrad i tre forudgående år ANM.: Dagpengemodtagere er inkl. forsikrede ledige i AF-aktivering. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Længere end for dagpengemodtagerne Blandt dagpengemodtagerne er det knap hver fjerde, der har modtaget overførselsindkomst i mindst 9 pct. af tiden i de forudgående 3 år. Selvom ledige kontanthjælpsmodtagere kun adskiller sig fra dagpengemodtagere ved at have en anden forsikringsstatus, er andelen, der modtager langvarig offentlig forsørgelse, alligevel markant større blandt ledige kontanthjælpsmodtagere. 133

10 5.3 Den kommunale indsats Kommunerne har ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere, jf. boks 5.1. Korrekt visitation er afgørende for en effektiv indsats Visitationsindsats svinger i kommuner Den kommunale visitation bestemmer, hvor stor en del af kontanthjælpsmodtagerne der registres som ledige og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedet. En korrekt visitation er afgørende for en effektiv beskæftigelsesindsats, og for at arbejdsudbuddet synliggøres. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der visiteres som ledige, svinger markant mellem kommuner. Den udgør i gennemsnit 24 pct., men svinger fra et niveau på under 1 pct. til en andel på over 6 pct., jf. figur 5.5. Figur 5.5 Svingende visitation i kommunerne Andel af kontanthjælpsmodtagere, der visiteres som ledige, pct., 5 7 Åbenrå Haderslev Kolding Men en større by Kbh.området gns. vilkår Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Små, relativt gunstige vilkår Øvrige relativt gunstige vilkår Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Grupperne omfatter kommuner med ens baggrundsvilkår, som beskrevet i appendiks 5.1 Landsgennemsnittet for andelen, som visiteres som ledige, er 24 pct. Standardafvigelsen, som er et statistisk mål for spredningens omfang, er 13,6. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Spredningen i visitationen er steget fra til 5. Flere i arbejde har således ikke ført til en mere ensartet visitation. 134

11 Også stor forskel blandt kommuner med samme vilkår Variationen er ligeledes omfattende blandt kommuner med samme baggrundsvilkår. I Kolding er syv pct. af alle kontanthjælpsmodtagere visiteret som ledige. I de to nabokommuner Haderslev og Åbenrå er andelen derimod på henholdsvis 54 og 55 pct., selvom disse kommuner umiddelbart har samme rammevilkår som Kolding. I Kolding udgør ledige kontanthjælpsmodtagere således kun,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, mens andelen i Haderslev er 1,8 pct. Modsat udgør øvrige kontanthjælpsmodtagere 4,3 pct. i Kolding mod ca. 1,7 pct. i Haderslev, jf. figur 5.6. Figur 5.6 Få til rådighed for arbejdsmarkedet i Kolding Andel kontanthjælpsmodtagere i befolkningen (18-64 år), pct., 4 Ledige Øvrige Aabenraa Kolding Haderslev KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis Kolding havde samme andel ledige kontanthjælpsmodtagere som Haderslev, ville arbejdsstyrken kunne øges med ca. 8 helårspersoner alene i Kolding. 15 pct. af alle ledige er kontanthjælpsmodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere udgør samlet set en relativt konstant andel af den samlede ledighed. I de enkelte kommuner svinger denne andel imidlertid markant i forhold til landsgennemsnittet på 15 pct. 135

12 . men store udsving over tid i kommunerne F.eks. svinger andelen af ledige kontanthjælpsmodtagere i Odense mellem 1 pct. og 32 pct. i perioden 1996 til 5, jf. figur 5.7. Figur 5.7 Kontanthjælpsledigheden svinger Andel ledige kontanthjælpsmodtagere af alle ledige, pct Odense Hele landet ANM.: Gennemsnit af de seneste tre måneders ledighed. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. De store udsving i andelen af ledige kontanthjælpsmodtagere mellem kommuner og over tid bekræfter billedet af en svingende visitation og inkonsistent administration af reglerne om AF-tilmelding af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere inddeles nu i fem grupper Siden 1. december 4 har kommunerne som en del af det individuelle kontaktforløb inddelt kontanthjælpsmodtagere i fem såkaldte matchgrupper alt efter kompetencer og ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, jf. boks

13 Boks 5.2 Kontanthjælpsmodtagere i matchgrupper 1. Umiddelbar match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, der er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked. Den ledige har eventuelt kvalifikationer og kompetencer inden for flaskehalsområder på arbejdsmarkedet. (ledige kontanthjælpsmodtagere). 2. Høj grad af match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er i høj grad forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, som er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked, men der kan dog i mindre grad være et manglende match, eksempelvis mht. specifikke kvalifikationer eller lignende. (ledige kontanthjælpsmodtagere). 3. Delvis match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher arbejdsmarkedets krav. Den ledige vil imidlertid være i stand til at varetage jobfunktioner, som i et vist omfang eksisterer på det ordinære arbejdsmarked. (ledige kontanthjælpsmodtagere). 4. Lav grad af match: Den ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Den lediges arbejdsevne er aktuelt så betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den lediges kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked. (øvrige kontanthjælpsmodtagere). 5. Ingen match: Den ledige har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. (øvrige kontanthjælpsmodtagere). Kilde: Beskæftigelsesministeriet (4a). 137

14 Arbejdsmarkedsparate tilmeldes ikke AF, som de bør Personer i matchkategori 1-3 er arbejdsmarkedsparate og skal som udgangspunkt tilmeldes AF som ledige, mens matchgruppe 4-5 klassificeres som øvrige kontanthjælpsmodtagere, jf. Beskæftigelsesministeriet (4b). Alligevel er det på nuværende tidspunkt under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1-3, som er tilmeldt AF, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1 Fejl i visitation mindsker arbejdsstyrken Kontanthjælpsmodtagere i Ledige Øvrige uge 24, 5 Matchkategori Andel tilmeldt AF, pct ANM.: 34 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere havde i uge 24 5 en matchgruppemarkering. Ovenstående fordeling omfatter derfor kun denne andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 15 pct. af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og ni pct. af personerne i matchgruppe 5, som ikke aktuelt har nogen arbejdsevne i behold, bliver alligevel tilmeldt AF. Det kan bl.a. forklare, hvorfor en stor del af ledige kontanthjælpsmodtagere ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. afsnit flere til arbejdsstyrken fra matchgruppe 1-3 mens 1. færre fra matchgruppe 4-5 En korrekt visitation har stor betydning for arbejdsudbudets størrelse. Hvis alle kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1-3 blev tilmeldt AF, vil arbejdsstyrken kunne øges med 38. personer, hvis den nuværende praksis for inddeling i matchgrupper fortsætter. I modsat retning trækker, at det vil reducere arbejdsstyrken med knap 1. personer, hvis AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4-5 blev afmeldt AF. Alt i alt vil en korrekt visitationspraksis altså kunne føre til en stigning i arbejdsstyrken på op til 28. personer. 138

15 Kommuner har ansvar for beskæftigelsesindsats Mange på kontanthjælp er passive Hensigten med den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne er, at den enkelte kontanthjælpsmodtager kommer hurtigst muligt i job. Det gælder både ledige kontanthjælpsmodtagere og øvrige kontanthjælpsmodtagere. Aktivitetsniveauet i kommunerne og succesen med at få kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse eller uddannelse er imidlertid stærkt varierende på tværs af kommunerne. Hver femte ledig kommer ikke ud af passiv forsørgelse Knap hver femte ledige kontanthjælpsmodtager i 3 var ikke kommet i beskæftigelse, uddannelse, aktivering eller revalidering året efter. Det kaldes også passivandelen, jf. boks 5.3. Boks 5.3 Beregning af passivandele Passivandelen udtrykker, hvor stor en andel af dagpengeeller kontanthjælpsmodtagere som i en given periode hverken kommer i beskæftigelse, uddannelse, aktivering eller revalidering. En høj passivandel er således udtryk for en lav grad af succes i beskæftigelsesindsatsen og et lavt aktivitetsniveau fra kommunen/af s side. Samtlige berørte i 3 følges i de efterfølgende 52 uger. Den andel af de berørte i kommunen, som enten kommer i beskæftigelse, uddannelse, aktivering eller revalidering i fire uger eller længere, defineres som aktive. Den resterende andel udgør dermed passivandelen. Personer, som overgår til barsel eller folkepension i løbet af de 52 uger, er udeladt. Passivandelen svinger fra til 6 pct. mellem kommuner Passivandelen blandt ledige kontanthjælpsmodtagere svinger fra pct. i nogle kommuner til over 6 pct. i andre kommuner, jf. figur

16 Figur Stor variation i passivandel blandt ledige Passivandel blandt ledige kontanthjælpsmodtagere, pct., Med en større by Kbh.området gns. vilkår Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Små relativt Øvrige relativt gunstige vilkår gunstige vilkår Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Landsgennemsnittet for passivandelen udgør 17 pct. Standardafvigelsen, som er et statistisk mål for spredningens omfang, er 1,9. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 3 pct. af øvrige kontanthjælpsmodtagere helt passive For øvrige kontanthjælpsmodtagere er passivandelen i gennemsnit 3 pct. og dermed højere end for ledige kontanthjælpsmodtagere. Spredningen i passivandelen er også her betydelig og svinger mellem seks pct. i de mest aktive kommuner og knap 5 pct. i kommunerne med den højeste passivandel. Spredningen er dog mindre end for ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. figur

17 Figur Mange passive øvrige kontanthjælpsmodtagere Passivandel blandt øvrige kontanthjælpsmodtagere, pct., Med en større by Kbh.området gns. vilkår Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Små relativt Øvrige relativt gunstige vilkår gunstige vilkår Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Landsgennemsnittet for passivandelen udgør 3 pct. Standardafvigelsen, som er et statistisk mål for spredningens omfang, er 8,4. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Der er stort set ingen sammenhæng mellem passivandelen for henholdsvis ledige kontanthjælpsmodtagere og øvrige kontanthjælpsmodtagere i den enkelte kommune. Billedet er mere stabilt for dagpengemodtagere Passivandelen den samme Der tegner sig således et billede af en meget uensartet aktiv indsats og succes med beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne i forhold til kontanthjælpsmodtagere. En spredning som ikke genfindes i dagpengesystemet. Passivandelen blandt dagpengemodtagere er i gennemsnit 18 pct. Det svarer til niveauet for ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. figur

18 Figur Ensartet passivandel for dagpengemodtagere Passivandel blandt dagpengemodtagere, pct., Med en større by Kbh.området gns. vilkår Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Små relativt gunstige vilkår Øvrige relativt gunstige vilkår Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Landsgennemsnittet for passivandelen udgør 18 pct. Standardafvigelsen er 3,6. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Det stemmer overens med, at dagpengemodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt kun har forskellig forsikringsstatus, men er omfattet af ensartede regler og krav i lovgivningen om rådighed og gentagne aktiveringstilbud. men spredningen er betydeligt mindre Spredningen i passivandelen er dog langt mindre for dagpengemodtagere end ledige kontanthjælpsmodtagere. Ældre på dagpenge er længe om at finde job Nyledige har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end ledige, der har modtaget kontanthjælp eller dagpenge i længere tid. Nyledige på kontanthjælp i job efter 24 uger Nyledige kontanthjælpsmodtagere finder i gennemsnit et job eller kommer i uddannelse efter 24 ugers søgeperiode. Blandt nyledige dagpengemodtagere er søgeperioden i gennemsnit 29 uger, jf. figur

19 Figur 5.11 Unge kommer hurtigere tilbage i job Gennemsnitlig søgeperiode, uger, 3 Nyledige kontanthjælpsmodtagere Nyledige dagpengemodtagere Under 25 år år år år Over 54 år I alt Alder ANM.: For nyledige kontanthjælpsmodtagere mangler der data for 34 mindre kommuner. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Den længere søgeperiode i dagpengesystemet skyldes i høj grad en anden aldersfordeling end i kontanthjælpssystemet, med flere ældre og færre yngre. Ældre på dagpenge er længst om at finde job Nyledige dagpengemodtagere over 5 år har således en markant længere søgeperiode på lige under 5 uger i gennemsnit end ledige kontanthjælpsmodtagere i samme aldersgruppe. 143

20 Boks 5.4 Søgeperiode for nyledige Nyledige er i afsnittet defineret som berørte dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i løbet af 3, som i 52 uger forud for modtagelsen af dagpenge eller kontanthjælp var selvforsørgende eller under uddannelse. Herefter måles søgeperioden, det vil sige hvor mange uger det i gennemsnit tager for nyledige, før de igen er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. I 3 var syv pct. af 73. ledighedsberørte kontanthjælpsmodtagere og ni pct. af 383. ledighedsberørte dagpengemodtagere nyledige efter denne definition. Efterløn og særregler om aktivering af ældre har betydning Muligheden for at gå på efterløn, når man fylder 6 år, kan påvirke både ældre dagpengemodtageres motivation til at søge job og virksomhedernes motivation til at ansætte ledige dagpengemodtagere i denne aldersgruppe. Analyser peger således på, at ledigheden stiger markant umiddelbart før det typiske tilbagetrækningstidspunkt, jf. Velfærdskommissionen (5). Desuden kan reglen om, at AF kan undlade at aktivere dagpengemodtagere på 58 og 59 år, medvirke til at forlænge søgeperioden for ældre dagpengemodtagere. Unge på kontanthjælp finder hurtigst job Ungeindsats, lave ydelser og straksaktivering virker Ungeindsats får kontanthjælpsmodtagere i job Søgeperioden for nyledige kontanthjælpsmodtagere under 25 år er med 21 uger væsentligt lavere end for øvrige aldersgrupper, jf. figur 5.11 ovenfor. Den kortere søgeperiode for unge ledige kontanthjælpsmodtagere skyldes formentlig de lavere kontanthjælpsydelser for personer under 25 år og ungeindsatsen med krav om hurtige aktiveringstilbud til unge, jf. boks 5.5. Desuden kan brugen af straksaktivering have betydning. 144

21 Boks 5.5 Ungeindsatsen Ungeindsatsen betyder, at ret og pligt til aktivering sætter tidligere ind for personer på kontanthjælp og dagpenge under 3 år end for ældre grupper. Personer på kontanthjælp under 3 år har ret og pligt til første aktiveringstilbud senest efter 13 uger. Dagpengemodtagere under 3 år har ret og pligt til første tilbud senest efter seks måneder. For ældre kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere er der først ret og pligt til et aktiveringstilbud efter senest 12 måneder. Efter vedtagelsen af Flere i arbejde er kontanthjælpssatsen for unge under 25 år desuden blevet sænket til SU-niveau efter ni måneder på kontanthjælp. Mange i job eller uddannelse lige inden uge 13 Der er således en kraftig afgang fra kontanthjælp til SU eller selvforsørgelse lige inden uge 13, som er det tidspunkt, hvor kontanthjælpsmodtagere under 3 år senest har ret og pligt til et aktivt tilbud fra kommunen, jf. figur Figur 5.12 Ungeindsats virker i kontanthjælpssystemet Andel nyledige, som ikke er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, pct., 3 Ledige kontanthjælpsmodtagere Ledige dagpengemodtagere Uger KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 145

22 Unge på dagpenge også hurtigere i job end ældre Blandt dagpengemodtagere er søgeperioden også kortest for personer under 25 år med 23 uger i gennemsnit. Det skyldes bl.a. de lavere dagpengesatser for unge under 25 år og den særlige ungeindsats. Der er en svag tendens til, at den gennemsnitlige søgeperiode er lidt kortere blandt kontanthjælpsmodtagere i kommuner med gunstige vilkår samt i kommuner i Københavnsområdet med mange indvandrere. Søgeperioden for nyledige dagpengemodtagere afhænger derimod ikke af de kommunale baggrundsvilkår, jf. figur Figur 5.13 Søgeperiode for nye ydelsesmodtagere Gennemsnitlig søgeperiode, uger, 3 Ledige kontanthjælpsmodt. Dagpengemodt Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Øvrige relativt gunstige vilkår Små relativt gunstige vilkår Med en større by Største efter Kbh. Mindre gunstige vilkår Kbh.området Kommuner gns. vilkår ANM.: Se figur KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 146

23 5.4 Lediges rådighed Rådighed blandt dagpengemodtagere er størst Selvom rådighedskravene i store træk er ens for alle ledige, er der stor forskel på den reelle rådighed blandt ledige kontanthjælpsmodtagere i forhold til dagpengemodtagere. Knap hver anden ledig kontanthjælpsmodtagere står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det tilsvarende tal for dagpengemodtagere er 8 pct., jf. figur Figur 5.14 Rådighed større blandt forsikrede ledige 1 Andel, der står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet (rullende år), pct Dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Opstramning af rådighedsregler har ikke haft effekt I løbet af de sidste fem år er der sket en række stramninger af rådighedsreglerne for ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. boks 5.6. Disse stramninger har ikke øget den reelle rådighed blandt ledige kontanthjælpsmodtagere nævneværdigt. Forskellen mellem dagpengemodtageres og ledige kontanthjælpsmodtageres reelle rådighed er således næsten uændret i 4 sammenlignet med

24 Boks 5.6 Regler om rådighed Fra 1. september 3 blev rådighedsreglerne for ledige kontanthjælpsmodtagere ændret, så de stort set kom til at svare til reglerne for forsikrede ledige. Således skal ledige kontanthjælpsmodtagere også være tilmeldt AF, aktivt søge arbejde, kunne overtage arbejde med dags varsel, kunne overtage alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare, samt acceptere en daglig transporttid på op til tre timer om dagen for en række grupper længere transporttid. Administrativ praksis nøglen til større rådighed Da disse regelændringer ikke har haft den store effekt på den reelle rådighed blandt ledige kontanthjælpsmodtagere, tilbagestår den administrative praksis som den væsentligste nøgle til at opnå større rådighed for arbejdsmarkedet for denne gruppe. Forskellen på rådighed blandt dagpengemodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere skyldes primært, at langt flere ledige kontanthjælpsmodtagere siger, at de ikke ønsker arbejde. Det gælder hver tredje kontanthjælpsmodtager mod kun hver tiende dagpengemodtager, jf. figur Figur 5.15 Få kontanthjælpsmodtagere til rådighed Pct., 4 1 Dagpenge 1 Kontanthjælp 1 Vil have arbejde? Ja 91 Nej 9 Ja 7 Nej 3 Har inden for de sidste 4 uger søgt aktivt? Ja 82 Nej 9 Ja 51 Nej 19 Kan begynde på et nyt arbejde inden for 2 uger? Ja 8 Nej 2 Ja 48 Nej 3 I alt ledige, der reelt står til rådighed 77 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 148

25 Sygdom og handicap væsentlig årsag til lav rådighed For ledige kontanthjælpsmodtagere er sygdom eller handicap den væsentligste årsag til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er derimod den årsag, der er mindst hyppig blandt dagpengemodtagere, jf. figur Figur 5.16 Stor forskel på årsager til manglende rådighed Andel af ledige, som ikke står til rådighed, pct., 4 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Sygdom, handicap Familiemæssige Søger, skal forpligtelser starte eller under udd. Søgt pension Opgivet at Andre årsager finde arbejde KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Andre hyppige årsager for ledige kontanthjælpsmodtagere til ikke at stå til rådighed er familiemæssige forpligtelser og søger, skal starte eller er under uddannelse. Mangelfulde kommunale rådighedsafgørelser Der føres nu tilsyn med administration af rådighedsregler Arbejdsdirektoratet er fra 4 begyndt at føre tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed. Arbejdsdirektoratet har undersøgt 389 sager om ledige kontanthjælpsmodtageres rådighed, jf. Arbejdsdirektoratet (5a). Konklusionen på direktoratets tilsyn med kommunernes rådighedsadministration er, at man reelt ikke kan sige noget om kvaliteten, fordi sagsbehandlingen i kommunerne er så mangelfuld, at det ikke er muligt at afgøre. 149

26 Den Sociale Ankestyrelse har tidligere lavet en tilsvarende undersøgelse og kom til samme konklusion. Dog påpegede Ankestyrelsen, at kommunernes afgørelser i en række tilfælde også er direkte i strid med lovgivningen, jf. Ankestyrelsen (4). Økonomiske sanktioner sjældne i kommuner Ingen lovhjemmel til at udelade sanktioner Mange kontanthjælpsmodtagere får ikke en økonomisk sanktion, selvom de ikke lever op til rådighedsforpligtelsen ved eksempelvis uden gyldig grund at udeblive fra en samtale eller lignende. Der er ikke i lovgivningen hjemmel til at undlade at give en økonomisk sanktion i tilfælde, hvor kommunen har vurderet, at en kontanthjælpsmodtager skulle stå til rådighed, men ikke har gjort det, jf. boks 5.7. Alligevel er det blot i et ud af otte tilfælde, at kommunen faktisk har givet økonomisk sanktion til ledige kontanthjælpsmodtagere, hvis de ikke har levet op til rådighedsforpligtelsen. For dagpengemodtagere gives der derimod langt oftere økonomiske sanktioner, jf. figur Figur 5.17 Få kontanthjælpsmodtagere får sanktion 6 Andel af rådighedsrelevante sager, pct., Ledige kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere KILDE: Arbejdsdirektoratet (4b), Arbejdsdirektoratet (5b), Arbejdsdirektoratet (5c) og egne beregninger. 15

27 Boks 5.7 Regler om sanktioner Hvis en ledig kontanthjælpsmodtager uden gyldig grund f.eks. ophører med sit arbejde, afviser et tilbud om arbejde eller undlader at meddele AF, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom, skal hjælpen nedsættes med 1/3 i tre uger. Hvis det sker flere gange inden for 12 måneder, skal hjælpen nedsættes med 1/3 i uger. Hvis en person uden gyldig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen nedsætte hjælpen forholdsmæssigt svarende til det antal timer, vedkommende er udeblevet. Hjælpen ophører, hvis en person uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering e.l., så længe muligheden for at benytte tilbuddet består. 151

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?

Læs mere

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Unge under 3 år: Op til ekstra i kontanthjælp ved at blive erklæret ikke- 4-4-217 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Resumé I 216 var der i gennemsnit

Læs mere

Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Danske erfaringer med Samhandlingsreform Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

Kommunestatistik 2004

Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER 29. september 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 Resumé: DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER For fire ud af ti danskere gælder, at de har kunnet

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Borgmesteren. Kære borgmester

Borgmesteren. Kære borgmester Borgmesteren Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 4. maj 2006 Kære borgmester Regeringens integrationsplan fra maj

Læs mere

Medlemmer af HK s a-kasse, der har mistet eller risikerer at miste deres dagpenge

Medlemmer af HK s a-kasse, der har mistet eller risikerer at miste deres dagpenge 8. maj 2013/OJ Medlemmer af HK s a-kasse, der har mistet eller risikerer at miste deres dagpenge I foråret 2010 indgik VKO et forlig om ændringer i dagpengesystemet, som blandt andet indebar en reduktion

Læs mere

Kommuner svigter unge arbejdsløse

Kommuner svigter unge arbejdsløse ---------------------------------------------------------- 12. SEPTEMBER 2002 LEDIGHED Det sociale system har spillet fallit. De unge får for mange penge mellem hænderne, lyder kommentaren fra en kommunal

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010 Pædagoger og pædagogisk personale LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 29 til 31. marts 21 Opdateret 21. oktober 29 Beregnet løntabel for perioden 1. oktober 29-31. marts 21. Der tages forbehold for evt. fejl.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet Albertslund Allerød Anne Marie Brixtofte Olsen 48175293 ambrixtofte@gmail.com Arden Christian Odgaard 98561728 chr.odg@mail.dk Assens Hanne Svenstrup 64711679 hannes@webspeed.dk Augustenborg/Sydals Aulum-Haderup

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere