Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 6. september 2011

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 6. september 2011 Kl. 17:00 i Mødelokale 2, Allerslev Dialogmøde med dagplejens bestyrelse kl Afbud: Thomas Stokholm (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orientering BU - Økonomistyring på skoleområdet. Månedsredegørelse pr. 31. juli BU - Ressourcetildeling ud fra elevtal BU - Ferieplan for skolerne for skoleåret BU - Tilsyn med undervisningen på opholdssteder og dagbehandlingstilbud BU - Visioner og mål for det fælles skolevæsen BU - Kommissorium for etablering af legestue i Ejby BU - Henvendelse fra Lindholm Skovbørnehave vedr. øget åbningstid og driftstilskud BU - Sager til kommende udvalgsmøder SSÆ - Rammeaftaler på det sociale område SSÆ - Etablering af botilbud til unge i Ebbemosen SSÆ - Dialogmøde - Frivillighed i Lejre Kommune SSÆ - Velkomstpolitik - med høringssvar BU - Eventuelt Person - BU - Lukket orientering Person - BU - Indstilling til anbringelse på opholdssted BU - Model for garanti til daginstitutioner med lavt børnetal ØU - Forventet Regnskab

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 10/24018 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Godkendt Afbud: Thomas Stokholm (V)

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orientering Sagsnr.: 10/24015 Resumé: A. Opgørelse over indmeldte børn i SFO pr Opgørelse vedlagt. B. Opgørelse over børnehaver Opgørelse vedlagt. C. Henvendelse fra Kirke Hyllinge Skole og Sæby-Gershøj Skole. Igennem en tæt sparring med skoleledelserne henover skoleåret, forventes det, at det vil være muligt at afdække behovet for, hvilke ressourcer der skal til, for at fremme gode sammenlægningsprocesser mellem de skoler, der skal lægges sammen. Der vil opstå behov undervejs, og nogle aktiviteter og ønsker er allerede formuleret. Sagen behandles på udvalgets møde i oktober. Bilag vedlagt. D. Henvendelse fra Firkløverskolen. Skolechefen har ikke haft mulighed for hen over sommeren at drøfte den fremsendte henvendelse med Firkløverskolens leder, Socialcenteret og PPR. I administrationen vil socialchefen, PPR s leder og skolechefen indenfor den nærmeste tid afdække centrenes snitflader og de fælles arbejdsopgaver. Den fremsendte henvendelse vil blive behandlet i et samarbejde mellem de to centre, og fremlægges igen for udvalget i oktober. Bilag vedlagt. E. Dialogmøde med dagplejens bestyrelse kl Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Opgørelse over SFO børnetal af Opgørelse over børnehaver Skolesammenlægninger brev fra Sæby Gershøj og Kirke Hyllinge

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 4. Brev fra forældrebestyrelsen Firkløverskolen Indbydelse og dagsorden til dialogmøde mellem UBU og dagplejens forældrebestyrelse Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Orientering til efterretning Afbud: Thomas Stokholm (V)

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 3. BU - Økonomistyring på skoleområdet. Månedsredegørelse pr. 31. juli 2011 Sagsnr.: 11/6079 Resumé: På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 15. februar 2011 om, at skolerne måned for måned skal udarbejde en redegørelse for den enkelte skoles økonomi, fremlægges hermed redegørelse fra skolerne på baggrund af forbrug pr. 31. juli Sagsfremstilling: De enkelte skoler har på baggrund af regnskabstal pr. 31. juli 2011 og forventninger til skolens udgifter i resten af 2011 fremsendt forventet regnskab for 2011 jf. vedlagte bilag. Bilaget indeholder en opdatering af skolernes og SFO s budgetter i henhold til de vedtagne budgettildelingsmodeller, et månedsregnskab for de forløbne måneder samt et budget for de resterende måneder for hver enkelt skole og SFO. På et oversigtsark kan man se forventningen til det samlede budget og regnskab for hele 2011 og dermed det forventede regnskabsresultat for 2011 skole for skole. Budgettet er tilrettet Kommunalbestyrelsens beslutninger. Administrationens vurdering: Det forventede forbrug for skoler uden handleplaner holder sig inden for budgetrammerne. Følgende skoler med handleplaner: Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole forventer at overholde deres handleplaner. Kirke Såby Skole viser et merforbrug på kr. i forhold til handleplan, det skyldes periodevise afvigelser, der forventes at være udlignet ved regnskabsafslutning Økonomi og finansiering: De samlede ændringer i forhold til sidste måneds forventninger til det samlede resultat for 2011 er fra en forventet overførsel for skolerne på kr. til kr. altså en forskel på kr. Ændringerne for de enkelte skoler fremgår af bilaget. Følgende skoler har væsentlige ændringer i forhold til sidste måneds opfølgning: Allerslev Skole forventer, at forbedre årsresultat med kr. i forhold til ultimo maj, det skyldes en reduktion i aktivitetsbaserede udgifter i forbindelse med sommerferien. Hvalsø Skole forventer, at forbedre årsresultat med kr. i forhold til ultimo maj, det skyldes en beslutning om at udskyde indkøb af Smartsboards, for at være helt sikker på at kunne overholde handleplan. Kirke Såby Skole har en periode forskydning på kr. i forhold til ultimo maj. Det skyldes manglende refusion for fleksansatte, langtidssygemeldt lærer og medarbejder på 10 timer til Firkløverskolens morgenbørn. Dertil kommer forskydninger i forbruget på aktivitetsbaserede udgifter, og flere indskrevne børn en forventet i SFO. Endelig er der udbetaling af feriepenge til ophørt medarbejder. Osted Skole forventer at årsresultat bliver kr. dårligere end beskrevet i maj. Det skyldes at der er blevet udbetalt feriepenge mm. til to lærer der er fratrådt, samt at SFOen har fornyet cykelparken, der var meget nedslidt.

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 Sæby-Gershøj Skole har en periode forskydning på kr. der skyldes et faldende antal børn i SFOen, SFOens budget bliver først efterreguleret senere. Trællerupskolen forventer en forbedring af årsresultat med kr. i forhold til ultimo maj. Det skyldes en nedjustering af udgifterne til barselsvikar, der er kun ansat en barselsvikar på halvtid, resten af opgaverne løses af de faste lærer. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at skolernes månedsredegørelse pr. 31. juli 2011 godkendes. Bilag: 1. Økonomistyring på skoleområdet. Månedsredegørelse pr. 31. juli 2011 Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen tiltrådt Afbud: Thomas Stokholm (V)

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 4. BU - Ressourcetildeling ud fra elevtal Sagsnr.: 11/12791 Resumé: Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. april 2011 Skoleplanen og besluttede samtidig, at ressourcerne til skolerne fremover skal fordeles ud fra en elevtildelingsmodel. En ny ressourcetildelingsmodel skal udarbejdes inden den 1. oktober, så den kan anvendes ved budget Udvalget for Børn & Ungdom besluttede den 9. august 2011 efter en drøftelse af en elevtildelingsmodel, at der skal udarbejdes forslag til modeller for ressourcetildeling til undervisning, hvor udgangspunktet er elevtalsmodellen modificeret med en central pulje, eller beregningsmodel som kan yde tilskud til de skoler, hvor der ikke objektivt er økonomi til at gennemføre det vejledende timetal. Denne sag fremlægger forslag til en ny elevtildelingsmodel i form af en beskrivelse af den hidtidige model og 2 forslag til ny tildelingsmodel baseret på elevtal. Sagsfremstilling: På baggrund af beslutningen om at ændre ressourcetildelingskriterierne til skolerne fra en kombineret klasse - og elevtildelingsmodel til en elevtildelingsmodel fremlægges to forslag til ny model. Oplægget består af følgende afsnit: Overvejelser om, hvilke formål en ny model skal opfylde Forudsætningerne for ressourcetildelingen til folkeskolerne En beskrivelse af den nuværende klassetildelingsmodel 2 forslag til en ny model - en ren elevtildelingsmodel og en elevtalsbaseret tildelingsmodel i 2 faser Et oplæg til fordeling af ressourcer til ledelse På udvalgsmødet forventes det, at udvalget kan beslutte en model, der sendes til en høring, således at den endelige model kan besluttes af Kommunalbestyrelsen i den 13. oktober Tidsplan: 6. september Udvalget for Børn & Ungdom sender forslag i høring september Høring af forslag i skolebestyrelser og blandt skolens øvrige parter 16. september Høringsfrist Ultimo september Fællesmøde for Økonomiudvalget og Udvalget for Børn & Ungdom 13. oktober Kommunalbestyrelsen Administrationens vurdering: I følge Folkeskolelovens 40 stk. 2 er det Kommunalbestyrelsen, der fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutningen om bevillinger til skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler træffes på et møde. I følge Folkeskoleloven 41 fastsætter kommunen en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. I et bilag til kommunens styrelsesvedtægt optages de beslutninger Kommunalbestyrelsen

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 har truffet vedrørende skolestrukturen mv. Der gælder ingen særlige formkrav til bilaget. Bilaget skal først og fremmest opfylde informationsopgaver over for folkeskolens brugere. Der er ingen særlige krav om høring, når bilaget ændres med mindre det drejer sig om skolestrukturændringer. Der kan dog også gennemføres høring, når betingelserne for skolevæsenet i øvrigt forventes at blive ændret. I Lejre Kommunes Styrelsesvedtægt for skolevæsenet, er der ikke medtaget en beskrivelse af principperne for bevillingen til de enkelte skoler. Det er dog præciseret i styrelsesvedtægten, at klassedannelsen besluttes af Kommunalbestyrelsen på et møde i marts. I en ny elevtildelingsmodel forventes det ikke, at klassedannelsen skal besluttes i Kommunalbestyrelsen. Der er ikke formelt et krav om, at en ny tildelingsmodel skal i høring. Imidlertid har principperne i en ny tildelingsmodel store konsekvenser for hele skolevæsenet, hvorfor administrationen foreslår, at en ny tildelingsmodel sendes i offentlig høring. Når en ny ressourcetildelingsmodel vedtages, da optages principperne for den i bilaget til styrelsesvedtægten. I bemærkningerne til Folkeskolelovens 40, står der, at det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter bevillingsniveauet og detaljeringsgraden i skolens budget. Det er lovens hensigt at fremme økonomisk og pædagogisk selvforvaltning på skolerne. Den enkelte skole bør i overensstemmelse hermed kunne disponere over et rammebeløb, således at den kan foretage en vis prioritering mellem forskellige formål. I følge Folkeskoleloven 40, skal en endelig ressourcetildeling til skolerne besluttes i et kommunalbestyrelsesmøde. Økonomi og finansiering: De forslåede elevtildelingsmodeller holder sig samlet indenfor rammerne af budgetforslag Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at model 2 der beskriver en ressourcetildelingsmodel baseret på elevtal sendes i skolebestyrelserne og skolens øvrige parter. Høringsfrist den 16. september at det fremlagte forslag om ressourcetildeling til ledelse på skolerne sendes i skolebestyrelserne og skolens øvrige parter. Høringsfrist den 16. september Bilag: 1. Notat om elevtildelingsmodel til skolerne Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at model 2 der beskriver en ressource tildelingsmodel baseret på elevtal sende til høring i skolebestyrelserne og skolens øvrige parter. at forslag om ressourcefordeling til ledelse på skolerne sendes til høring i skolebestyrelserne og skolens øvrige parter

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 Afbud: Thomas Stokholm (V)

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 5. BU - Ferieplan for skolerne for skoleåret Sagsnr.: 11/13032 Resumé: Udvalget for Børn & Ungdom godkender hvert år efter høring i skolebestyrelserne skolernes ferieplan. Sagsfremstilling: Undervisningsministeriet har fastsat, at elevernes sommerferies første feriedag altid er den sidste lørdag i juni. I 2013 er den sidste lørdag den 29. juni. Forslag til ferieplan for skoleåret : Fra Til Sommerferie lør tirs Efterårsferie lør søn Juleferie lør tirs Vinterferie lør søn Påskeferie lør man St. Bededag fre søn Kr. Himmelfart tors søn Pinseferie lør man Grundlovsdag ons ons Sommerferie lør * *Afventer godkendelse af ferieplan for skoleåret Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at forslaget sendes til høring i skolebestyrelser og lokaludvalg med høringsfrist den 7. oktober Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Forslaget ændres, således at fridagene den 13. og 14. august - ændres til fridage den 20. og 21. december - forslaget sendes i høring i skolebestyrelser og lokaludvalg med høringsfrist den 7. oktober Afbud: Thomas Stokholm (V)

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Tilsyn med undervisningen på opholdssteder og dagbehandlingstilbud Sagsnr.: 10/6899 Resumé: Lejre Kommune fører tilsyn med undervisningen på de dagbehandlingstilbud og opholdssteder for børn og unge, der har undervisningsoverenskomst med kommunen. Lejre Kommunes tilsyn er udført af konsulent Peter Schultz efter gældende regler herunder "Manual for tilsyn med undervisning". Der gennemføres i henhold til undervisningsoverenskomsterne 4 årlige tilsynsbesøg, 2 anmeldte og 2 uanmeldte. Sagsfremstilling: Der er i 1. halvår af 2011 gennemført 2 tilsyn på de skoletilbud på de dagbehandlingstilbud og opholdssteder for børn og unge, der har undervisningsoverenskomst med Lejre Kommune. Tilsynet konkluderer efter alle tilsyn, at undervisningen lever op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune. Tilsynets konklusioner efter tilsynsbesøgene er samlet i et vedlagt bilag. Det bemærkes dog, at tilsynet i tilsynsrapporten fra tilsynet på Specialskolen Bramsnæsvig den 21. marts, i tilsynsrapporten fra tilsynet på Dagskolen i Karleby den 28. marts og i tilsynsrapporten fra tilsynsbesøget på Ungdomscentret Gjeddesgaard den 23. marts formidler skolernes kritik af Lejre Kommunes PPR. Der er ikke tilsvarende kommentarer i de øvrige tilsynsrapporter. Administration har derfor bedt de pågældende skoletilbud konkretisere kritikken. Specialskolen Bramsnæsvig uddyber, at der reelt ikke eksisterer et samarbejde mellem PPR og Specialskolen Bramsnæsvig, fordi PPR ikke har henvist elever til Specialskolen. Dagskolen i Karleby er utilfreds med, at PPR i 2010 ikke har betjent Dagskolen i henhold til PPR s præcisering af aftalen i undervisningsoverenskomsten. (Dagskolen er tilfreds med betjeningen i 2011.) Dagskolen er derfor utilfreds med at skulle betale det fulde beløb for betjeningen i Dagskolen ønsker desuden betalingen ændret således at der betales efter regning for de konkrete ydelser fra PPR. Ungdomscentret Gjeddesgaard kritiserer i lighed med Dagskolen i Karleby, at PPR ikke har leveret de ydelser der i henhold til undervisningsoverenskomsten betales for. Administrationens vurdering: Kommentarer til Specialskolen Bramsnæsvigs kritik af PPR: Specialskolen Bramsnæsvig er et dagbehandlingstilbud med undervisningsoverenskomst med Lejre Kommune. Lejre Kommunes henvisning af elever til Specialskolen Bramsnæsvig har ikke sammenhæng med den indgåede undervisningsoverenskomst, idet der ikke i undervisningsoverenskomsten er aftalt noget om Lejre Kommunes benyttelse af skolen. Henvisningen til dagbehandlingstilbud foretages af Familieafdelingen i henhold til den sociale lovgivning. Specialskolens forventninger med hensyn til PPR s samarbejde om at sørge for henvisning af elever til Specialskolen kan derfor af formelle grunde ikke imødekommes. PPR s opgave i henhold til undervisningsoverenskomsten er alene at betjene undervisningsdelen i dagbehandlingstilbuddet i forhold til de elever, der er optaget på skolen. Kommentarer til Dagskolen i Karlebys og Gjeddesgaards kritik af PPR:

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 11 Administration kan bekræfte, at der har været konkret kritik fra de nævnte skoler af PPR s betjening af skoler med undervisningsoverenskomst med Lejre Kommune bl.a. i forbindelse med udsendelse af regninger for betjeningen. Der har derfor været forhandlinger med de pågældende om en reduceret betaling for tidligere år senest om Dagskolen i Karlebys betaling for Administrationen forventer, at der i denne forhandling opnås enighed om en passende betaling. Der har desuden været afholdt jævnlige møder om omfanget og indholdet i PPRbetjeningen uden at dette har ført til en endelig afstemning af forventningerne. Det bemærkes, at PPR efter at være blevet gjort bekendt med skolernes utilfredshed i begyndelsen af 2011 har foretaget personaleændringer, som har medført at skolerne i 2011 er blevet tilfreds med PPR-betjeningen. Administrationen foreslår derfor at der udarbejdes nye undervisningsoverenskomster med Dagskolen i Karleby og Ungdomscentret Gjeddesgaard, i det undervisningsoverenskomsterne med Dagskolen i Karleby og Ungdomscentret Gjeddesgaard begge er fra Lovgrundlaget er siden 2001 ændret. Undervisningsministeriets seneste vejledning om indgåelse af undervisningsoverenskomster er fra Det ville derfor være hensigtsmæssigt at udarbejde en ny undervisningsoverenskomst i samarbejde med de to skoler, i det de 3 øvrige dagbehandlingstilbud og opholdssteder alle har nyere overenskomster. En ny undervisningsoverenskomst kunne bl.a. præcisere de ydelser PPR skal levere i et bilag og det kunne overvejes hvorledes betalingen for ydelserne skulle opgøres. Administrations vurdering af tilsynsrapporterne: Det er derudover administrationens vurdering, at tilsynets anbefalinger og vurderinger ikke giver anledning til at Lejre Kommune iværksætter yderligere handlinger. Forslag om den fremtidige politiske behandling af tilsynsrapporterne: Administrationen foreslår endvidere, at tilsynsrapporterne i fremtiden lægges på politikerportalen til orientering, hvis rapporterne ikke giver anledning til at Lejre Kommune skal foretage yderligere handlinger. Dette indebærer at tilsynsrapporterne kun giver anledning til en sag på et møde i Udvalget for Børn & Ungdom, når Lejre Kommune skal iværksætte yderligere handlinger på baggrund af tilsynsrapporterne. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der i samarbejde med Dagskolen i Karleby og Gjeddesgaard udarbejdes forslag til nye undervisningsoverenskomster med Dagskolen i Karleby og Ungdomscentret Gjeddesgaard. 2. at Lejre Kommune ikke iværksætter yderligere handlinger på baggrund af tilsynsrapporterne

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side at tilsynsrapporterne i fremtiden alene lægges på politikerportalen til orientering, såfremt de ikke giver anledning til yderligere handlinger fra Lejre Kommune. Bilag: 1. Konklusioner fra tilsyn med undervisning på opholdssteder og i dagbehandlingstilbud i Lejre Kommune i 1. halvdel af Tilsynsrapport med underskrift , Boholmskolen 3. Tilsynsrapport med underskrift , Boholmskolen 4. Tilsynsrapport med underskrift , Specialskolen Bramsnæsvig 5. Tilsynsrapport med underskrift , Specialskolen Bramsnæsvig 6. Tilsynsrapport med underskrift , Dagskolen i Karleby 7. Tilsynsrapport med underskrift , Dagskolen i Karleby 8. Tilsynsrapport med underskrift , Ungdomscentret Gjeddesgaard 9. Tilsynsrapport med underskrift , Ungdomscentret Gjeddesgaard 10. Tilsynsrapport med underskrift , Den interne skole på Himmelev 11. Tilsynsrapport med underskrift , Den interne skole på Himmelev Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne tiltrådt, idet tilsynsrapporter ligger som bilag til orienteringspunktet og dermed offentliggøres. Afbud: Thomas Stokholm (V)

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Visioner og mål for det fælles skolevæsen Sagsnr.: 10/24607 Resumé: I beslutningen af Skoleplanen indgår det, at Skolechefen inden udgangen af marts 2012, i samarbejde med relevante parter, udarbejder en plan for realisering af visionerne, mål og indsatsområder; om at den inkluderende, digitaliserede og bæredygtige skole med fokus på alle elevers læring og trivsel skal være grundlaget for Lejre Kommunes skoler. I den i udvalget behandlede implementeringsplan for Skoleplanen er beskrevet, at der skal gennemføres en politisk drøftelse af visioner og mål for det nye skolevæsen i august/september Formålet med drøftelsen og arbejdet med visionen for skolevæsenet, er at skabe fælles opbakning til det nye fælles skolevæsen blandt alle interessenter. Sagsfremstilling: Ud fra beslutningen i Skoleplanen fremgår det, at der skal gennemføres en proces, hvor interessenterne uddyber og udfolder visionen for det fælles skolevæsen. Visionen skal beskrive den fælles ramme og retning for skolerne i Lejre Kommune. I visionen skal man kunne se, hvordan den inkluderende, digitaliserede og bæredygtige skole skal ses og mærkes af alle skolens parter. Visionen vil være rammesættende for de initiativer, der skal prioriteres og have et særligt fokus på i skolerne i de nærmeste år. Visionen vil derfor være meget væsentlig som grundlag for de mange initiativer, der skal tages i forlængelse af vedtagelsen af skoleplanen. Det gælder både beslutninger på kommunalt plan og beslutninger på de enkelte skoler. Man vil derfor fra alle parter være meget interesseret i, at visionen udfoldes og besluttes inden for den nærmeste fremtid. Der er imidlertid også et ønske om, at processen inddrager relevante parter, og at der afsættes passende tid til processen. Allerede nu ligger der dog en retning i de tre temaer, der er fremhævet i beslutningen, og der ligger også i andre dele af beslutningen væsentlige værdiformuleringer, der bør indgå i den fremadrettede vision. For eksempel indgår der formuleringer om god social integration og fokus på de store elevers lyst til at lære og videreuddanne sig. Ud fra det grundlag, der er lagt for en vision, sammenholdt med det store behov, der er for at få udarbejdet den, kan det tænkes, at der kan gennemføres flere forskellige typer af processer. I sær forskellige i forhold til i hvilken grad interessenterne inviteres til at bidrage og høres undervejs: En model for en smal proces: Der kan gennemføres en proces, hvor Udvalget for Børn & Ungdom udarbejder et forslag til en vision, ud fra det materiale og de drøftelser, som blev gennemført, da skoleplanen blev vedtaget. Forslaget sendes til en åben høring hos skolens parter, med en passende tidsfrist for høringssvar, hvorefter udvalget behandler høringssvarene og udarbejder et endeligt oplæg, der behandles i de politiske udvalg og endeligt besluttes i Kommunalbestyrelsen. En model for en "bredere" proces: Der gennemføres en proces, hvor Udvalget for Børn & Ungdom er vært ved et kick off møde, hvor repræsentanter fra alle skolens parter inviteres ind for at deltage. Det kan

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 14 f.eks. være til et møde, der tilrettelægges efter en model, der hedder Open Space. Efter Kick Off mødet samles interessenternes bidrag sammen og ud fra det arbejdes, der videre med et oplæg til vision, som udvalget udsender til høring, og processen fortsættes som den "smalle" proces. På udvalgsmødet vil Skolechefen fremlægge lidt flere detaljer til forslaget til processer, således at Udvalget for Børn & Ungdom kan tage stilling til, hvilken proces, der skal gennemføres. Udtalelser: Administrationens vurdering: I den "smalle" proces, vil udvalgets grundlag for at udarbejde et forslag til vision være det materiale og de drøftelse, som blev udarbejdet og gennemført i forbindelse med vedtagelsen af skoleplanen. Når processen beskrives som "smal" er det på baggrund af, at udvalget udarbejder første forslag uden at inddrage interessenterne igen. I den "brede" proces tages der også afsæt i det materiale, som blev udarbejdet ved vedtagelsen af skoleplanen, men i denne proces forslag vil den tid, der er gået siden vedtagelsen blive tillagt en værdi. De nye perspektiver som vedtagelsen af skoleplanen har givet alle interessenterne, vil være mulige at få inddraget i processen og dermed til oplægget til en visionen. Når processen beskrives som bred, er det på baggrund af, at repræsentanter fra alle skolens parter inddrages før Udvalget formulerer forslaget til en vision. Økonomi og finansiering: Såfremt udvalget vælger at gennemføre en bred proces, må det forventes, at processen med et kick off møde og opsamling af materialet herfra vil skulle faciliteres af en ekstern konsulent. Omkostningerne hertil vil kunne afholdes indenfor Center for Skoletilbuds budget. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at forslaget til proces drøftes. 2. at udvalget beslutter at gennemføre en bred proces, som baggrund for udarbejdelse af en vision for det fælles skolevæsen. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne tiltrådt Afbud: Thomas Stokholm (V)

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Kommissorium for etablering af legestue i Ejby Sagsnr.: 10/7991 Resumé: Dagplejen i Ejby har ikke længere mulighed for at tilbyde halvdagslegestue til dagplejere og børn i Ejby området. Legestuen har i en årrække haft til huse i Bramsnæsvighallens cafeteria, men cafeteriet er nu bortforpagtet, og lokaliteterne skal anvendes til andre formål. Det medfører, at halvdagslegestuen må ophøre. I 2010 blev en proces med at finde en egnet ejendom til heldagslegestue sat i værk, men projektet blev stillet i bero på grund af dagplejens personaletilpasning i Ejbyområdet. Dagplejen ønsker nu projektet genoptaget. Der er udarbejdet kommissorium som forelægges til politisk behandling med henblik på godkendelse samt igangsætning af projektet. Sagsfremstilling: Heldagslegestue er en vigtig del af dagplejens tilbud. Her mødes områdets dagplejere og dagplejebørn til fælles aktiviteter. Heldagslegestuen er således en god ramme for den stadige udvikling af kvaliteten i dagplejepædagogikken. Når børnene sover til middag, arbejder dagplejerne i fællesskab med f.eks. pædagogiske læreplaner. Legestueaktiviteter er et af de vigtigste fundamenter i gæstedagplejens opbygning, idet dagplejebørn i legestuen får kendskab til de andre børn og voksne, som børnene skal i gæstepleje hos, ved egen dagplejers sygdom eller fravær. Kendskabet betyder, at gæsteplejen bliver en naturlig og velfungerende del af dagplejen. Dagplejen ønsker, at der udpeges et kommunalt areal i Ejbyområdet, hvor der er mulighed for at opstille en pavillonbygning, der kan anvendes til legestueformål for dagplejen. Desuden kan pavillonen anvendes til udflugtsmål for daginstitutioner i kommunen, for at opnå optimal udnyttelse af investeringen. I henhold til kommissoriet nedsættes der en styregruppe bestående af dagplejens ledelse og bygherrerådgiver fra Team Kommunale Ejendomme. Styregruppen har til opgave at afdække mulige relevante kommunale arealer i Ejbyområdet, samt foretage en samlet vurdering og prioritering af arealernes anvendelighed. Styregruppen udarbejder desuden tids- og aktivitetsplan samt økonomisk overslag for forskellige pavillonløsninger samt indretning af pavillon og udendørs faciliteter, herunder parkeringsmuligheder. Administrationens vurdering: Etablering af legestuer indgår i dagtilbudsplan Der bør derfor ikke træffes endelig beslutning om frigivelse af anlægsbevilling, før der foreligger en samlet dagtilbudsplan. Økonomi og finansiering: Der er afsat 1 mio. kr. til legestue i 2011, og der er en forventning om, at der i 2012 ligeledes afsættes 1 mio. kr. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller:

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side at kommissorium herunder tidsplan godkendes 2. at projektet igangsættes 3. at endelig beslutning om frigivelse af anlægsbevilling afventer en samlet dagtilbudsplan Bilag: 1. Kommissorium for etablering af legestue i Ejby Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Udvalget godkender, at der igangsættes et projekt for etablering af en samlet heldagslegestue i Ejby / Kirke Sonnerup området. Beslutning om frigivelse af anlægsbevilling afventer en samlet dagtilbudsplan. Afbud: Thomas Stokholm (V)

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Henvendelse fra Lindholm Skovbørnehave vedr. øget åbningstid og driftstilskud Sagsnr.: 11/17264 Resumé: Lindholm Skovbørnehave har fremsendt ønske om øget åbningstid og øget driftstilskud. Administrationen kan anbefale, at institutionen overgår til reglerne for private institutioner, hvilket fastsætter klare regler for driftstilskud og regler for hvad en privat institution skal ansøge beliggenhedskommunen om vedr. godkendelse af aftaler. Alternativt bør beslutning om nyt driftstilskud afvente dagtilbudsplanen. Sagsfremstilling: Lindholm Skovbørnehave har henvendt sig, med ønske om at udvide deres åbningstid og modtaget øget driftstilskud. Børnehaven er en puljeinstitution, og derfor skal Leje Kommune godkende ændringer af driftsaftalen samt fastsætte driftstilskud. Lindholm Skovbørnehave ønsker at udvide åbningstiden med 5 timer om ugen, således at der er åbent fra 7.30 til eller Dette svarer til en ugentligt åbningstid på 45 eller 47 timer. Lindholm Skovbørnehave modtager driftsskud på kr. pr. barn pr. år. Administrationens vurdering: Lindholm Skovbørnehave er en puljeinstitution, og der foreligger en driftsaftale fra Lovgivningen er siden ændret, således at der ikke kan oprettes nye puljeinstitutioner, men eksisterende kan fortsætte under uændrede rammer. Nye institutioner, skal oprettes efter regler om private dagtilbud, som bl.a. fastsætter regler for udregning af drifts- og bygningstilskud. Det er administrationen vurdering, at den ændring af åbningstiden, som Børnehaven ønsker er i overensstemmelse med driftsaftalen, og derfor kan gennemføres uden at vi skal kræve at institutionen ændres til en privat institution. Det er ikke på baggrund af driftsaftalen muligt at fastsætte et nyt driftstilskud pr. barn. De øvrige puljeinstitutioner i Lejre Kommune modtager mellem og kr. i driftstilskud pr. barn med en åbningstid på mellem 52 og 55 timer. En enkelt adskiller sig med en væsentligt højere tilskud, men det er administrationen ved at undersøge baggrunden for. Der er ikke direkte sammenhæng mellem antallet af åbningstider og tilskud pr. barn. Administrationen vil anbefale, at der ikke tages særskilt stilling til en forhøjelse af driftsskuddet til Lindholm Skovbørnehave, før alle driftsaftalerne er gennemgået og revurderet i forbindelse med udarbejdelse af dagtilbudsplanen. Hvis Lindholm bliver privat institution med åbningstid på 45 el. 47 timer pr. uge vil de i driftstilskud pr. barn pr. år få: / 52,5 x 45 = (ved åbningstid på 45 timer) / 52,5 x 47 = (ved åbningstid på 47 timer) Økonomi og finansiering: Ændringen af åbningstiden vil ikke i sig selv udløse et ændret tilskud. Hvis det besluttes at forhøje driftstilskuddet, vil det betyde en øget udgift pr. barn i institutionen. Børnehaven kan vælge at blive ændret til en privat institution, hvilket vil betyde at den kommunale udgift stiger med mellem og kr. pr. barn, hvis åbningstiden

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 18 fastsættes til mellem 45 og 47 timer. Der er pt. 3 børn fra Lejre Kommune, hvilket betyder en samlet merudgift på max kr. pr. år. Udgiften skal afholdes af bevillingen til private pasningsordninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn og Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at det anbefales Lindholm Skovbørnehave, hvis de selv ønsker det, overgår til regler for privat dagtilbud 2. hvis Lindholm Skovbørnehave fortsat ønsker at være en puljeinstitution, revurderes driftstilskuddet i forbindelse med udarbejdelse af dagtilbudsplanen Bilag: 1. Aftale imellem Lejre Kommunalbestyrelse og Lindholm Skovbørnehave af Mail fra Ulla Petersen af Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne tiltrådt Afbud: Thomas Stokholm (V)

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Sager til kommende udvalgsmøder Sagsnr.: 11/2016 Resumé: BU - Måned-for-måned redegørelse skoler BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes skoler 2011 BU - Ansøgning fra Gjeddesgaard om fornyet godkendelse BU - Valg af skolebestyrelser til de sammenlagte skoler jf. Skoleplan 2011 BU - Status for samdrift af Røglebakken og Lejre Naturbørnehave 2012 BU - Ressourcer til sammenlægningsprocesser mellem de skoler, der skal lægges sammen. BU - Firkløverskolen, vedr. afdækning af centrenes snitflader og fælles arbejdsopgaver Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Til efterretning. Afbud: Thomas Stokholm (V)

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Rammeaftaler på det sociale område 2012 Sagsnr.: 11/15816 Resumé: Der fremlægges forslag til sociale rammeaftaler 2012 mellem de 17 kommuner og Region Sjælland. Rammeaftalerne og styringsaftalen skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober Forslaget til aftaler har været til høring i Lejre Kommunes Handicapråd. Sagsfremstilling: Kommunerne har på baggrund af ændring af lovgrundlaget for rammeaftalerne på det sociale område fra marts 2011 overtaget koordineringen af rammeaftaler på det specialiserede område fra regionen. På specialundervisningsområdet er lovgivningen ikke ændret. Det er således fortsat regionsrådene, der er ansvarlige for rammeaftalerne og koordineringen på dette område. Derfor er der for 2012 to rammeaftaler på det sociale område for hhv. 1) Det specialiserede socialområde og 2) Specialundervisningsområdet. Forslag til rammeaftale for det specialiserede socialområde 2012: Indeholdt i rammeaftalen på det specialiserede socialområde er en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Herudover fremlægges en allonge/et tillæg om kommunernes specialundervisning. I 2011 skal begge dokumenter (udviklingsstrategi og styringsaftale) være godkendt inden 15. oktober i de respektive byråd og Regionsråd. Fremadrettet skal udviklingstrategien være godkendt inden 1. juni og styringsaftalen inden 15. oktober. I udviklingsstrategien skal indgå et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding konkluderes, at der på kapacitetssiden samlet set er balance mellem udbud og efterspørgsel. Behovet for regulering i antal af tilbud er af begrænset omfang. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud. Socialministeren har udmeldt et særligt tema for 2012: 1) Anvendelse af særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet. Herudover foreslås med afsæt i KKR Sjællands seminar for udvalgsformænd (afholdt den 4. marts 2011) følgende 4 øvrige temaer: 2) De mest specialiserede tilbud, 3) Overgang fra ung til voksen 4) Senhjerneskadede, 5) Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydninger i almindelige pladser både for handicappede og sindslidende. Ministertema samt foreslåede temaer på seminar for udvalgsformænd gennemgås nedenfor. Ad 1a) Særforanstaltninger på voksenområdet I rammeaftalen for 2011 blev igangsat et arbejde vedrørende særligt dyre særforanstaltninger på det specialiserede socialområde. Området er en del af Ministertemaet. Det foreslås, at der i 2012 følges konkret op på analysen. Ad 1b) Særforanstaltninger i forhold til børn og unge Antallet af børn og unge med problemskabende adfærd med behov for særforanstaltninger på udsatte- og handicapområdet, vurderes at være stabilt. Målgruppen har behov for foranstaltninger med store krav til faglighed og økonomi. Der anbefales nedsat en arbejdsgruppe for at undersøge og udarbejde handleplan for et samarbejde omkring de højt specialiserede særforanstaltninger inden for den regionale / tværkommunale forsyning.

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 21 Ad 2) De mest specialiserede tilbud Voksenområdet udgør langt størstedelen af rammeaftalens tilbud. Det er et meget differentieret område. Der må forventes vidtgående omstillinger i kommunernes efterspørgsel og udbud på voksenområdet i de kommende år. Strukturreformen har ændret skellet mellem det specielle og det almene og - mellem de opgaver, som de fleste kommuner selv kan løse og de opgaver, som kommunerne skal løse for hinanden i mere specialiserede tilbud. Udfordringen i denne omstillingsproces bliver, hvordan man på den ene side skaber øget selvforsyning i de enkelte kommuner og samtidig sikrer en fortsat forsyningssikkerhed for de fagligt mest specialiserede tilbud. Det foreslås, at styregruppen i samarbejde med netværksgruppen tager initiativ til, at der iværksættes et strategisk arbejde, som klarlægger tilbudsviften i regionen inden for det mest specialiserede område. Ad 3) Overgang fra ung til voksen På handicap- og udsatteområdet er det en væsentlig udfordring at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for at vurdere, hvordan den unge bedst støttes og hjælpes videre i voksenlivet. Blandt andet på grund af en øget differentiering indenfor de "traditionelle" målgrupper (fx autisme-spektrumforstyrrelser og ADHD). Der er behov for at undersøge om den nuværende tilbudsstruktur i den regionale / tværkommunale forsyning på det specialiserede område kan ændres for at skabe bedre rammer for den kommunale opgaveløsning i overgangen fra ung til voksen. Der foreslås nedsat en arbejdsgruppe for at få belyst dette og komme med anbefalinger og udarbejde idekatalog. Ad 4) Senhjerneskadede Borgere med senhjerneskade udgør en del af voksenhandicapområdet. Borgere med senhjerneskade (akut opstået hjerneskade) har behov for en hurtig og effektiv rehabiliteringsindsats. Det er en opgave, som kræver en veltilrettelagt tværfaglig og oftest tværsektoriel indsats. Det foreslås, at der i rammeaftalens regi foretages en analyse af den igangværende udvikling, hvor kommunerne anvender nye, mere lokalt baserede tilbud til senhjerneskadede borgere, som har erstattet eller delvist kan erstatte de hidtidige mere centraliserede tilbud. 5) Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser både for handicappede og sindslidende De faglige netværk har de sidste år som et tilbagevendende tema peget på: De forskellige tilbuds muligheder for omstilling til nye målgrupper. Der skal være mulighed for at ændre tilbud med almindelige pladser til specialiserede pladser og omvendt. Det foreslås, at der skal arbejdes med at få lagt en fælles strategi for omstillingsprocesserne. Der skal blandt andet ses på, hvordan en økonomisk model tager højde for tomgangspladser og i den forbindelse eventuelt lukning af pladser. Styringsaftalen (tidligere takstaftalen) omhandler styring af kapacitet og økonomi. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 22 På Sjælland har samtlige disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Med styringsaftalen træffes beslutning om principper for omkostningsberegning, betalingsmodeller og takster. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen fremgår KKR Sjællands anbefaling om, at taksterne for 2012 maximalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. Der lægges op til, at man i den forbindelse har en fleksibel tilgang således, at reduktionen kan udmøntes på institutions-niveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen. Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Tilbud som anvendes af en eller få andre kommuner kan undtages fra styringsaftalen. Forslaget er, at det fastsættes, at tilbud som kan undtages er defineret ved køb/salg (fremadrettet) til maks. 4 andre kommuner. En undtagelse kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsfrister for det pågældende tilbud. Allonge specialundervisning i folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Specialundervisningen efter Folkeskolelovens pgf. 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. lovgivningen. Det foreslås, at de 17 kommuner i Region Sjælland koordinerer tilbud (specialskoler), hvor der er mindst fem kommuner, der bruger tilbuddet gennem eksisterende tværkommunale samarbejdsfora. (styregruppe og KKR). Det foreslås, at disse tilbud indgår i allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem, som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale. Forslag til Rammeaftale for det specialiserede undervisningsområde 2012: Rammeaftalen for det specialiserede undervisningsområde bygger på kommunernes redegørelser om forventet udbud og efterspørgsel. Ligesom tidligere år bekræftes at der fortsat er en bæredygtighedsproblematik, idet kommunerne hjemtager de mindre specialiserede undervisningsopgaver på tale-høre området og derved udhuler driftsunderlaget for de mere specialiserede undervisningsopgaver. Kun 2 kommuner oplyser om mindre ændringer på kommunikationsområdet. Øvrige kommuner oplyser, at der ikke sker forandringer, hverken i deres forbrug eller udbud af tilbud. Det faglige netværk anbefaler bl.a., at der i 2012 fortsat er en tæt opfølgning på området. Udtalelser: Høringssvar fra Handicaprådet: Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar angående rammeaftaler 2012 på det specialiserede socialområde. Handicaprådet er bekymret for, om der er nok pladser til psykisk sårbare, herunder om det at omlægge til støtte i borgerens eget hjem er tilstrækkeligt til at imødekomme behovene på området. Handicaprådet understreger, at borgere ikke skal forblive i eget hjem, blot fordi det er den billigste løsning. Der skal altid træffes konkrete individuelle afgørelser, hvorfor økonomien ikke er den mest afgørende faktor!

25 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 23 Handicaprådet forventer i øvrigt, at der samles op på effekterne af kommunernes overtagelse af koordineringsopgaven for rammeaftalen, bl.a. med henblik på at lave en fremtidig struktur på området, som bør være enklere end i dag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at rammeaftalerne udgør et hensigtsmæssigt redskab på tværs af kommunerne for at sikre den nødvendige forsyning samt kvalitet og økonomi på området. Administrationen finder, at der i processen for rammeaftalerne burde skabes mere tid til de politiske beslutningsprocesser i kommunerne, herunder betingelserne for inddragelse af høringsparter. Økonomi og finansiering: Rammeaftalen giver ikke i sig selv anledning til bemærkninger vedrørende økonomi. Udgifterne på socialområdet finansieres inden for de enkelte fagudvalgs budgetramme. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Handicaprådets høringssvar tages til efterretning 2. at Forslag til rammeaftale for det specialiserede socialområde 2012 med tilhørende styringsaftale og allonge godkendes 3. at Forslag til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 godkendes. Bilag: 1. Forslag til Rammeaftale for det specialiserede socialområde Styringsaftale (Takstaftale) for Allonge vedr. Specialundervisning i Folkeskolen 4. Forslag til Rammeaftale for Specialundervisning Høringssvar fra DH-Lejre vedr. Rammeaftale for det specialiserede socialområde Høringssvar fra DH-Lejre vedr. Rammeaftale for specialundervisningsområdet Samlet oversigt over tilbud i Region Sjælland - Tilbudsportalen 8. Handicaprådets høringssvar - Social rammeaftale 2012.DOC Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales. Afbud fra Christian Plank (F) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Udvalget ønsker løbende at høre om udviklingen inden for det specialiserede område, herunder temaer fra styregruppen på rammeaftaleområdet. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den :

26 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 24 Indstillingerne anbefales Afbud: Thomas Stokholm (V)

27 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Etablering af botilbud til unge i Ebbemosen Sagsnr.: 11/16243 Resumé: Sagen omhandler administrationens overvejelser om og beskrivelse af fremadrettet proces med henblik på mulig etablering af et midlertidigt botilbud/opholdssted til unge mellem 16 og 23 år med nedsat psykisk funktionsniveau eller særlige sociale problemer i det nuværende bofællesskab Ebbemosen. Sagsfremstilling: Den planlagte udbygning af Østbo og flytning af beboere fra Bofællesskabet Ebbemosen betyder, at der er mulighed for at etablere et tilbud i de tomme boliger i Ebbemosen. Boligerne står efter planen tomme fra januar Ebbemosen ejes af LEV, men de har tilkendegivet at det være muligt fortsat at anvende lejemålet. I Ebbemosen er der fire mindre boliger med eget bad og te-køkken. Herudover er der fælles opholdsrum og køkken. En administrativ arbejdsgruppe med repræsentanter fra voksenområdet, børne- og ungeområdet og egne botilbud har i foråret gennemført en indledende afklaring af behov og efterspørgsel, driftsøkonomi samt interne ressourcer til at løse opgaven. Efter denne indledende afklaring har arbejdsgruppen anbefalet, at der arbejdes videre med projektet jf. rammer beskrevet neden for. Målgruppe: Der arbejdes med målgruppen unge på år med nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for midlertidigt ophold med botræning, afklaring og/eller akut boplacering. Baggrunden for valg af denne målgruppe er blandt andet: 1) at administrationen ofte har stået i en situation, hvor der inden for målgruppen har været akut brug for boplacering og hvor der ikke forinden har været tid til at gennemføre en grundig afdækning af behov, hvilket øger risiko for at borgeren overkompenseres eller at valg af tilbud ikke er optimalt. Der er derfor behov for et tilbud, der kan dække et behov for en kortere struktureret afklaringsperiode, inden man iværksætter en mere varig foranstaltning. 2) at det vurderes, at knaphed på pladser på markedet for midlertidige botilbud/opholdssteder til unge medvirker til, at man som sagsbehandler ofte kun har ganske få valgmuligheder, når der skal findes et egnet botilbud/opholdssted. Med et lokalt tilbud til målgruppen øges handlemulighederne i forhold til at tilvejebringe det rigtige tilbud. 3) at der i forbindelse med at unge deltager i særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) ofte er behov for et midlertidigt botilbud/opholdssted i en begrænset periode. Organisering: Der arbejdes ud fra en model, hvor projektet organisatorisk etableres i sammenhæng med Bofællesskaberne. Det vil skabe mulighed for at det tilknyttede personale kan tilknyttes den øvrige drift i bofællesskaberne og dermed bedre driftsøkonomien. Normering søges tilrettelagt som et minimumsgrundlag, hvortil der kan ske tilvalg af køb af ekstra støttetimer, hvis der er behov for dette. Økonomi:

28 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 26 Det vurderes, at der internt er den nødvendige efterspørgsel til at sikre køb af pladser og dermed en bæredygtig driftsøkonomi af botilbuddet. Herudover er der eventuel ekstern efterspørgsel fra andre kommuner. Imidlertid skal dette og andre forhold vedr. økonomien afdækkes nærmere inden arbejdsgruppen kan komme med en endelig anbefaling. Etablering af botilbud/opholdssted anbefales gennemført som et tidsafgrænset projekt. Det vil give mulighed for større fleksibilitet blandt andet i forhold til opsigelse af personale. Det er et grundlæggende krav til projektet at taksten skal holdes på ca kr. månedligt ( kr. på årsbasis), idet der for en del af målgruppen ellers er billigere tilbud i andre kommuner. Udgifter til klargøring og tilpasning af lejemålet efter fraflytning af nuværende beboere er begrænsede, idet der kun er behov for almindelig vedligehold (malerarbejde og lakering af gulve). Den samlede månedlige lejeudgift for Ebbemosen er ca kr. og opsigelsesperioden er 1 måned. Det vurderes, at de økonomiske risici kan begrænses ved valg af organisering, nærmere afdækning af intern efterspørgsel/tilgang inden for målgruppen og idet der er tale om et lejemål med begrænset opsigelsesvarsel. Udtalelser: Ingen Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er særligt behov for et botilbud til unge i aldersgruppen år, der kan dække behov for dels akut boplacering, afklaring og botræning. Ebbemosen byder på en god mulighed for at afprøve bæredygtigheden af et sådant tilbud, idet de økonomiske risici kan begrænses. I løbet af efteråret vil administrationen arbejde videre med projektet inden for de afstukne rammer og komme med en endelig anbefaling vedr. etablering af nyt botilbud/opholdssted i Ebbemosen. Økonomi og finansiering: Etablering af botilbud/opholdssted som beskrevet ovenfor vurderes umiddelbart, at have en positiv virkning på økonomi på området. Dels fordi det mindsker risiko for borgeren overkompenseres og dels fordi det øger muligheden for at den rette foranstaltning vælges i sager med behov for akut boplacering. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Børn & Unge Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at administrationens orientering tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt

29 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 27 Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Orienteringen tages til efterretning Afbud: Thomas Stokholm (V)

30 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Dialogmøde - Frivillighed i Lejre Kommune Sagsnr.: 11/27 Resumé: På Frivillighedsdagen den 30. september 2011 afholdes der dialogmøde med frivillige foreninger og organisationer i Lejre Kommune. Udvalgene bliver i denne sag orienteret om planen for dialogmødet. Sagsfremstilling: Formålet med dialogmødet er at gå i dialog med de frivillige om, hvordan vi i Lejre Kommune kan skabe nogle gode rammer for samarbejdet de frivillige imellem og mellem de frivillige og kommunen. Desuden er et væsentligt element i mødet at understøtte og dele den glæde, det giver at udføre et stykke frivilligt arbejde, og de positive og sociale konsekvenser det frivillige arbejde har for den enkelte. Der er lagt vægt på vidensdeling til brug for udvikling på tværs af de forskellige frivillige foreninger, og mellem kommunen og de frivillige. Frivillige er tænkt bredt. Det vil sige, alle borgere, der udfører et frivilligt stykke arbejde i regi af en forening eller organisation; det kan være flygtningeven, spejderleder, aktiv på et ældrecenter, fodboldtræner, miljøaktivist, organisator af et kulturhus eller i en grundejerforening. Der fremsendes en personlig invitation til formændene for de frivillige foreninger og organisationer. Invitationen vil blive udsendt i uge 35. Grunden til at invitationen udsendes forud for udvalgenes godkendelse af programmet skyldes, at der skal være en rimelig tidsfrist for tilmeldingen. Det er forventningen, at invitationen vil blive sendt ud til mellem 100 og 150 personer. Såfremt formanden for den frivillige forening ikke selv kan deltage i dialogmødet, kan hun/han udpege et medlem, der deltager i stedet for. Udvalget for Kultur & Fritid, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Folkeoplysningsudvalget samt Udvalget for Teknik & Miljø vil stå som afsendere på denne invitation og som arrangører af mødet. Hele Kommunalbestyrelsen vil blive inviteret til at deltage i mødet. Selve aftenen vil tage udgangspunkt i et oplæg om, hvorfor man vælger at være frivillig og hvilke værdier og tanker, der ligger bag. Herefter skal der arbejdes i mindre grupper om, hvordan vi i Lejre Kommune kan skabe nogle gode rammer for frivilligheden. Dette gruppearbejde sker med hjælp fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Programmet for dialogmødet er vedlagt sagen som bilag. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at dialogmødet bør stå i frivillighedens tegn. Aftenen skal bruges som en mulighed for, at de mange forskellige frivillige foreninger mødes i et fælles rum, hvor det er muligt at inspirere, diskutere og være i dialog med hinanden om, hvordan Lejre Kommune kan skabe rammerne for frivilligheden og kan opbygge et samarbejde - både de frivillige foreninger imellem og mellem de frivillige og Lejre Kommune. Denne diskussion skulle gerne munde ud i, at de frivillige foreninger udpeger en række initiativer, som kan understøtte frivilligheden i Lejre Kommune, uanset målgruppe og funktion for de enkelte foreninger. Der er således lagt op til at politikernes og administrationens funktion på selve mødet, vil være at lytte til de mange input, der kommer ind fra de frivillige foreninger og organisationer, og tage dem med i det videre politiske og administrative arbejde. Økonomi og finansiering:

31 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 29 Udgifter til foredragsholder og procesbistand for hele aftenen - i alt kr. - afholdes inden for bevilling under Udvalget for Social, Sundhed & Ældres område. Udgifter til forplejning på forventet kr. ved deltagelse af 120 personer afholdes ligeligt mellem områderne under Udvalget for Kultur & Fritid og Folkeoplysningsudvalget, Udvalget for Børn & Ungdom samt Udvalget for Teknik & Miljø. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Teknik & Miljø. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at programmet for dialogmødet godkendes. Bilag: 1. Program for dialogmøde - frivillighed 2011.doc Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendes. Martin Stokholm tilbyder sig som mødeleder / gennemgående person. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen tiltrådt Afbud: Thomas Stokholm (V)

32 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Velkomstpolitik - med høringssvar Sagsnr.: 10/10986 Resumé: Velkomstudvalget, et ad hoc udvalg bestående af politikere og interessenter, har udarbejdet et forslag til en Velkomstpolitik. En politik der skal sikre en ordentlig velkomst til udenlandske borgere i Lejre Kommune. Velkomstudvalget har endvidere udarbejdet et forslag til en implementeringsplan, som er et forslag til, hvordan selve politikken efterleves og forankres i Lejre Kommune. Velkomstpolitik og implementeringsplan har været sendt til høring hos interessenter samt lagt på Lejre Kommunes hjemmeside til kommentering hos alle interesserede. Høringssvarene forelægges i denne sagsfremstilling. Sagsfremstilling: Den 30. august 2010 godkendte Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune procesplanen for udarbejdelse af en integrationspolitik benævnt Velkomstpolitik, herunder oprettelse af et politisk ad hoc udvalg efter Styrelseslovens 17 stk. 4. Det politiske ad hoc udvalg benævnt Velkomstudvalget skulle forestå udarbejdelsen af en Velkomstpolitik samt en implementeringsplan. Den 25. oktober 2010 udpeger Kommunalbestyrelsen medlemmerne til Velkomstudvalget samt godkender kommissorier for henholdsvis udvalget og en styregruppe, der etableres for at understøtte processen med udarbejdelse af en Velkomstpolitik og en implementeringsplan. Velkomstudvalget skulle bestå af en politisk repræsentant fra alle fagudvalg, herunder også fra Økonomiudvalget samt af 3 ikke politiske interessenter. Velkomstpolitikken skulle således udarbejdes i et bredt samarbejde med en række relevante interessenter, herunder repræsentanter fra: Beskæftigelsesrådet, administrative repræsentanter fra alle direktørområder, repræsentanter fra Lejre Kommunes virksomheder (børnehaver, skoler, sundhedsplejen mv.), repræsentanter fra kulturforeninger/bestyrelser, repræsentanter fra de frivillige foreninger og interesseorganisationer, repræsentanter fra målgruppen. Disse repræsentanter har enten været repræsenteret i Velkomstudvalget, i styregruppen eller inddraget i en direkte dialog på møde i december 2010, og har således i større eller mindre grad været direkte involveret i hele processen omkring udarbejdelse af en Velkomstpolitik. Velkomstudvalget besluttede, at alle de politiske fagudvalg skulle have mulighed for at drøfte det udarbejdede forslag til en Velkomstpolitik og implementeringsplan inden forslagene blev sendt ud til høring blandt alle interessenter i Lejre Kommune. De politiske fagudvalg havde ingen kommentarer til forslagene inden udsendelsen. Velkomstpolitikken er bygget op omkrig en vision, nogle værdier og målsætninger, hvilket omhandler det Lejre Kommune vil med en politik på dette område. Dernæst følger en oplistning af det Lejre Kommune vil gøre for de nye udenlandske borgere - dog stadig på et overordnet niveau, så det beskriver en række målsætninger for Lejre Kommunes forskellige virksomhedsområder og for hvordan Lejre Kommune ønsker at frivillige, erhvervslivet og kultur- og fritidsområdet kan være med til at støtte op om arbejdet med at byde nye udenlandske borgere velkommen. Endelig indeholder politikken et evalueringspunkt, der skal sikre, at der aktivt arbejdes med Velkomstpolitikken, og at Lejre Kommune vil blive målt på effekten af indsatsen.

33 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 31 Implementeringsplanen skal ses i direkte sammenhæng med politikken, da det er planen, der skal sikre, at politikken omsættes fra ord til handling. Særligt for implementeringsplanen skal nævnes den foreslåede samarbejdsorganisation, - en tværgående og tværfaglig enhed, der skal sikre forankringen af politikken i hele Lejre Kommune, og være med til at sikre fremdrift og iværksættelse af nye initiativer på området. Samarbejdsorganisationen sammensættes med repræsentation fra relevante administrative enheder (Borgerservice, Social/familie, Jobcenter, Ejendomsdrift og Servicecenter), relevante kommunale virksomheder (Skole, UU, Ungdomsskolen, SFO, BH) og to repræsentanter fra de frivillige foreninger. Formanden for den tværgående samarbejdsorganisation er chefen for Center for Social & Familie. Den tværgående samarbejdsorganisation referere til Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Samarbejdsorganisationen mødes som minimum to gange årligt. Kommissorium for samarbejdsorganisationen skal udarbejdes. Udtalelser: Høringssvar fra Erik Asp Poulsen - Borgerrådgiver i Lejre Kommune: Jeg forestiller mig, at min funktion bør tænkes med ind i planen og evt. velkomstbrevet. Men, hvordan det kan lade sig gøre, vil jeg gerne drøfte nærmere med jer. Om jeg også bør være en del af Samarbejdsorganisationen eller kan nøjes med at være sparringspartner, vil jeg overveje indtil vi mødes. Hvilke tanker har I gjort jer om, hvorvidt det er praktisk muligt at samle de nye udenlandske borgere til et egentligt informationsmøde? Hvordan gør I med nytilflyttede borgere, som ikke nødvendigvis kommer fra udlandet? Jeg har fornemmet, at der i andre kommuner bliver inviteret til informationsmøder et par gange årligt for nytilflyttere. Høringssvar fra Henrik Theil - LBR: Generelt er det vanskeligt (for mig) at få begreberne vision, mål og politik til at forenes. Hvad er hvad og hvordan ser det så ud, når det kommer på papir? Nogle af kommentarerne udspringer naturligvis af den måde jeg ser sammenhængen i begreberne. Politikken: Hvem er målgruppe for denne en politik? Jeg synes ikke det fremgår tydeligt, hvem den er skrevet til. Det er en lokal politik for Lejre Kommune. Der er derfor næppe nogen der er flygtet hertil. De er vel ankommet som flygtninge til landet og derfra fordelt til kommunerne. Under målsætning står der fint hvad målet er, men jeg kan ikke læse af politikken hvordan de enkelte interessenter bliver involveret og får ejerskab. Der står, at Lejre Kommune vil arbejde for at skabe jobs til de nye udenlandske borgere. Lidt længere nede i samme afsnit er det blødt lidt op og vel beskrevet på en måde, hvor Lejre Kommune vil kunne gøre en indsats uden hensyn til hvordan det omgivende samfund påvirker os. Der står under afsnittet med kultur og fritid, at alle foreninger allerede nu skal gøre sig tanker om hvordan de kan medvirke. Her må Samarbejdsorganisationen have et stort ansvar og initiativ for at samle, evaluere og koordinere alle tankerne, men det er ikke særlig klart beskrevet. Under det vil vi gerne måles på er det lidt tyndt, at man ikke også vil spørge de mennesker der er målgruppen for politikken. Det kan være vanskeligt at spørge direkte, men der må være mulighed for at følge op på om den berørte gruppe er integreret hurtigere end tidligere grupper og med færre negative følgevirkninger end tidligere. Implementeringsstrategien:

34 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 32 Den er som følge af uklarheder i politikken også uklar. Hvem gør hvad og hvornår og for hvilke midler? Der er lagt op til at mange skal yde noget, men hvis det alene er disse dokumenter der skal sætte noget i gang virker det på mig som noget vi har vedtaget at skulle have, men det er ikke noget Lejre Kommune vil ofre noget for at implementere. Det kommer ikke af ingenting og det vil koste at nogen bruger ressourcer for at sparke det i gang og holde det kørende. Samarbejdsorganisationen har en rolle, men hvis der ikke opstilles et meget handlingsorienteret kommissorium og nogle penge vil det næppe overleve længe. Hvem skal for eksempel kompensere for virksomhedsindehavernes udgifter, hvem skal kompensere foreningslivet for deres indsats? Under handleplaner står der, at der skal udarbejdes nye handleplaner hvert år. Det lyder som en større opgave der måske kan blive mindre om mere handlingsorienteret ved at handleplanen ajourføres årligt. På den måde vil handlinger igangsat det ene år fortsætte uden yderligere aktivitet. Høringssvar Eva Ahrensburg - Dansk Flygtningehjælp: Tillykke med den flotte politik. Jeg har ingen kommentarer... blot en lille opfordring til at evaluere på, hvorvidt foreningerne nu også tager jeres opfordring alvorlig. Skoler: Fra flere skoler er der kommet positive tilbagemeldinger på at der er blevet udarbejdet et Velkomstpolitik, og at de vil arbejde for at der lokalt bliver fulgt op på politikken gennem udarbejdelse af en integrationsstrategi. Selve høringssvaret bliver uddelt på mødet. Administrationens vurdering: De indkomne høringssvar giver anledning til følgende refleksioner fra administrationen: Det vil være hensigtsmæssigt at indtænke Lejre Kommunes borgerrådgiver i Samarbejdsorganisationen eller indgå i et tæt samarbejde om flygtningeindsatsen. Det er administrationens vurdering, at Velkomstpolitikkens målgruppen er vanskelig at præcisere yderligere end "alle nye udenlandske borgere", i det visionen er, at alle nye udenlandske borgere skal føle sig velkommen - men med særligt fokus på gruppen af flygtninge og indvandrere. (Lejre Kommune får ca. 30 flygtninge årligt). I forhold til spørgsmålet om, hvordan man kan få spredt ansvar og ejerskabet ud, er det tænkt som en løbende proces og indsats for samarbejdsorganisationen, idet denne skal arbejde for at iværksætte konkrete indsatser og initiativer - hvilket eksempelvis kan være et konkret samarbejde mellem Lejre Kommune og idrætsforeninger. Med hensyn til at få evalueret politikken, er det naturligvis hensigtsmæssigt også at spørge målgruppen, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt. Administrationen anbefaler derfor, at dette tilføjes i politikken. Lejre Kommune er opmærksom på, at mange indsatser og initiativer kan koste penge / ressourcer, og det skal naturligvis vurderes fra indsats til indsats, hvordan initiativet skal finansieres eller understøttes med ressourcer. Der skal udarbejdes et kommissorium for Samarbejdsorganisationen og det skal i den sammenhæng vurderes, om de årlige handleplaner skal udarbejdes eller justeres. Økonomi og finansiering: Som udgangspunkt afholdes udgifter forbundet med velkomsten og integrationen af udenlandske borgere inden for de eksisterende budgetter.

35 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 33 Såfremt der iværksættes særlige tiltag eller ønskes igangsat konkrete projekter, ansøges der om midler hertil, enten i forbindelse med budgetvedtagelsen, eller ved at ansøge om eksterne puljemidler. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at høringssvarene tages til efterretning 2. at Velkomstpolitik for Lejre Kommune og implementeringsplanen godkendes. Bilag: 1. Høringssvar Erik Asp Poulsen 2. Høringssvar Henrik Theil - LBR 3. Høringssvar Eva Ahrensburg - Dansk Flygtningsnævn Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales Afbud fra Christian Plank (F) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Høringssvar fra skoleområdet uddelt på mødet. Indstillingerne anbefales Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales Afbud: Thomas Stokholm (V)

36 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: 10/24017 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Intet Afbud: Thomas Stokholm (V)

37 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Person - BU - Lukket orientering Sagsnr.: 10/24015

38 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Person - BU - Indstilling til anbringelse på opholdssted Sagsnr.: 10/13433

39 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Model for garanti til daginstitutioner med lavt børnetal Sagsnr.: 11/17269 Resumé: I 4 daginstitutioner er det forventede børnetal væsentligt under det normerede, samtidig med at institutionerne er relativt små. Dette giver institutionerne nogle vanskelige vilkår, hvor det kun med meget store konsekvenser er muligt at tilpasse personaleressourcen. Administrationen har gennemgået de aktuelle institutioner med forventede vanskeligheder, og foreslår en model, hvor der gives garanti for ressourcer svarende til et mindste børnetal. Sagsfremstilling: Oversigten over indskrevne og ventelister for daginstitutioner viser, at en række institutioner forventes at have en årsgennemsnit af børn, som er væsentligt lavere end den normering, som har været forudsat i budget Dette er særligt kritisk for mindre børnehaver, som har begrænset mulighed for at ændre på børnegrupper og planlægning, men samtidig har samme krav til dækning af åbningstider og kvalitet i arbejdet som større institutioner. Prognosen viser, at følgende mindre institutioner har væsentligt mindre børnetal end forudsat; Såby Børnehave (selvejende institution) - ca. 35 børn / norm 45 børn Lærkereden ca. 32 børn / norm 40 børn Bøgen ca. 43 børn / norm 48 børn Søhus ca. 38 børn / norm 40 børn Ud over disse institutioner har Lejre Naturbørnehave og Avnstrup et meget lavt børnetal. Avnstrup har garanti for, at der gives lønsum svarende til 24 børn. Lejre Naturbørnehave er for efteråret 2011 sammenlagt med Røglebakken og børnene er flyttet sammen i Røglebakken, hvorfor personaleressourcen kan optimeres. Der vil inden udgangen af 2011 blive forelagt en sag om første halvår 2012, da der forventes et større børnetal men fortsat problemer med en rationel drift i 2 selvstændige institutioner. Problematikken er blevet rejst i forbindelse med Forventet Regnskab 1 og skyldes det faldende børnetal samtidig med at strukturændringer afventer dagtilbudsplanen. Administrationen har gennem hele året drøftet situationen med de enkelte daginstitutionsledere. Der gøres en stor indsats for at sikre at den økonomiske ramme overholdes, bl.a. ved samdrift af institutioner og ved at sikre at der ikke er en stor merindskrivning i nogle daginstitutioner samtidig med, at der er lavt børnetal i nærliggende institutioner. Af bl.a. lovgivningsmæssige grunde er det i en række tilfælde ikke muligt at gennemføre en samdrift af institutioner. Administrationen har på den baggrund undersøgt om det er muligt at udarbejde en model for en garanti, som sikrer en mere stabil økonomi for de berørte institutioner. Administrationen anbefaler, at der til de daginstitutioner, hvor det ikke er muligt gennem samdrift med andre institutioner, gives garanti for et børnetal svarende til 95% af det i budget 2011 fastsatte børnetal. Dette vil stabilisere økonomien og gøre, at daginstitutionerne kan afvente dagtilbudsplanen før de iværksætter fyringer, som gøre at åbningstid og/eller kvalitet ikke kan opretholdes.

40 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 38 Det er skønnet, at der mangler ca kr. i lønsum for hvert årsbarn, der mangler i en institution. Den faktiske udgift kan først opgøres, når børnetallet er opgjort ved udgangen af Administrationens vurdering: Faldet i børnetallet har betydet, at en række institutioner ikke kan opretholde det børnetal, som var forventningen i forbindelse med vedtagelse af budget Samlet set forventes ca. 20 børn færre end forudsat ved budgetlægningen, men disse fordeler sig meget ujævnt. Fordelingen af børn og institutioner kan ses af statistik over børnehaver, som foreligger som bilag til Orientering, punkt B. Administrationen vil, såfremt udvalget ønsker at der gennemføres en garanti, optage forhandling med de enkelte daginstitutioner, så de får en beregning af den lønsum, som de kan regne med at have til rådighed for året. På baggrund af disse beregninger, vil administrationen ved Forventet Regnskab 3 forelægge en samlet plan for finansiering af en garanti indenfor udvalgets bevillingsområde. Økonomi og finansiering: En institution mangler i gennemsnit kr. pr. årsbarn. De berørte institutioner mangler ca. 25 børn i forhold normeringen i budget Med en garanti på 95%, vil det svare til ca. 16,35 barn og en udgift på kr. Omkostningen beregnes inden behandling af Forventet Regnskab 3. Lærkereden har i tidligere sag skønnet, at der hvis alle forudsætninger er positive, vil oparbejdes et underskud på ca kr. pr. måned. Dette svare til ca kr. pr. barn. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der tages udgangspunkt i, at institutioner med en børnenormering på 45 eller mindre, skal have garanti for lønsum svarende til 95% af det i budget 2011 normerede børnetal 2. at der i dialog med de enkelte institutioner beregnes hvilket garantibeløb der er nødvendigt for at institutionen ikke oparbejder underskud som følge af for lavt børnetal 3. at resultatet af beregninger og dialogen med institutionerne forelægges Udvalget for Børn & Ungdom i forbindelse med Forventet regnskab 3. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne tiltrådt Afbud: Thomas Stokholm (V)

41 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 11/12275 Resumé: Administrationen har udarbejdet Forventet Regnskab / Halvårsregnskab på baggrund af forbrugsudviklingen fra 1. januar juni 2011 samt øvrige oplysninger med økonomiske konsekvenser for Lejre kommune. Forventet Regnskab / Halvårsregnskabet indeholder samlet set et uændret kassetræk og en fastholdelse af serviceudgifterne på mio. kr. Kassetræk og serviceudgifterne ligger begge under det oprindelige budget. Det forventes, at udvalgenes driftsrammer overholdes under ét. Direktionen vil frem til FR følge udgiftsudviklingen, således at der i FR vil blive fremlagt forslag til bevillingsomflytninger. Ud fra en risikovurdering er der grund til opmærksomhed på flere områder, på både servicerammen og på området for overførselsudgifter. På de områder hvor det ikke er muligt, at reducere gennem effektiviseringstiltag, kan det blive nødvendigt, at fremlægge sager om ændring af serviceniveauet til politisk behandling. Forventet Regnskab / halvårsregnskab fremsendes til Økonomiudvalget den 29. august som halvårsregnskabet for Lejre Kommune. Umiddelbart herefter behandler Kommunalbestyrelsen, tillige den 29. august, halvårsregnskabet. Efter de to behandlinger sendes FR / halvårsregnskabet til Fagudvalgenes møder mellem den september, samt Økonomiudvalget den 20. september og Kommunalbestyrelsen den 26. september 2011, som Forventet Regnskab Sagsfremstilling: Forventet Regnskab er i Lejre Kommune også halvårsregnskab. Halvårsregnskabet er som følge af Lov nr. 156 af 26. februar 2011 obligatorisk og har som formål, at styrke den lokale økonomiopfølgning til brug for prognosticering af et forventet årsresultat. Ved at supplere det normale materiale med en autoriseret regnskabsopgørelse opdelt på hovedkonto sikres det, at formalia omkring halvårsregnskabet er overholdt. Halvårsregnskabet skal være politisk behandlet inden 1. behandling af kommende års budgetforslag. Budgetaftalen for Lejre Kommune indeholder principper for styring af Lejre kommunes økonomi. Under disse principper fremgår, at kassemålsætningen skal overholdes, og at der ikke gives tillægsbevillinger uden anvist finansiering. Der er to overordnede fokuspunkter i økonomistyringen i Lejre Kommune i Det første fokus er på kasseforbruget. Det skal sikres, at der opretholdes en stram økonomistyring, og at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger. Der er oprindeligt budgetteret med et kasseforbrug på 25,4 mio. kr. i 2011, hvilket i Forventet Regnskab blev forbedret med 7,3 mio. kr. Korrigeret budget indeholder et kasseforbrug på 18,1 mio. kr. Når der ses bort fra overførsler fra Det er målsætningen, at kasseforbruget ikke overstiger dette beløb. Det andet fokuspunkt er serviceudgifterne. Der er oprindeligt budgetteret med et serviceudgiftsniveau på mio. kr. I det korrigeret budget pr. 30. juni er serviceudgifterne mio. kr. Kommunalbestyrelsen har i henholdsvis februar og april måned godkendt overførsel fra 2010 af uforbrugte anlægsmidler for 13,2 mio. kr. henholdsvis uforbrugte driftsmidler for

42 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 40 6,3 mio. kr., heraf er 2,5 mio. kr. overført fra drift til anlæg. En samlet overførsel på 19,5 mio. kr. Konsekvensen af Forventet Regnskab er et uændret kassetræk og en fastholdelse af serviceudgifterne på mio. kr. Hertil skal bemærkes, at der er forskydninger, som vedrører færre indtægter på de generelle tilskud på 0,9 mio. kr. og en udgift på 0,9 mio. kr. til indfrielse af lån på ejendom som nedrives. Hertil kommer merindtægt/mindreudgift på anlægsprogrammet på 0,3 mio. kr. og merudgifter på servicerammen på 0,1 mio. kr. Netto udgør det et merforbrug på 1,6 mio. kr. som dog finansieres ved, at modregne i anlægsprojektet vedr. etablering af køkkener i daginstitutionerne. På 2 daginstitutioner har forældrebestyrelserne vedtaget, at der skal indføres madordning hvilket gør, at rådighedsbeløbet kan reduceres. Der resterer herefter 0,7 mio. kr. på anlægsprojektet til etablering af køkkener i daginstitutionerne. Modregningen i anlægsprojektet påvirker som udgangspunkt indtægterne fra kvalitetsfonden med halvdelen af udgiften. Det er dog administrationens vurdering, at der på området for bygningsvedligehold er tilstrækkelige store udgifter til, at sikre den fulde indtægt fra kvalitetsfonden. Der er på flere områder risiko for merudgifter som påvirker både servicerammen og kassen. Indenfor servicerammen drejer det sig om områderne aktivitetsbaseret medfinansiering på sundhedsområdet og det specialiserede socialområde. På området for overførselsudgifter drejer det sig om førtidspension. Det kan betyde, at det bliver nødvendigt, at fremlægge sager til politisk behandling med henblik på ændring af serviceniveauet. Der er på en række bevillinger udarbejdet handleplaner for nedbringelse af underskud fra tidligere år. Det generelle billede af handleplanerne er, at de forløber planmæssigt og at der vil ske markante reduceringer af underskuddene, som alt andet lige betyder, at serviceudgifterne forventes at ligge under det oprindelige serviceudgiftsniveau. Opmærksomheden skal henledes på, at faldende børnetal påvirker de enkelte daginstitutioners bæredygtighed. Det kan betyde, at en række daginstitutioner vil oparbejde et stadig stigende underskud. Underskud der ikke kan forventes afviklet med mindre, der sker ændringer i strukturen. Administrationen arbejder på en sag herom til politisk behandling i oktober Det medtages i forbindelse med FR Status på køb og salg af ejendomme og grunde er, at det afsatte indtægtsbudget er realiseret gennem salg for 8,4 mio. kr. samlet set. Der er således ikke længere budgetteret med salgsindtægter. Administrationens vurdering: Forventet Regnskab viser et uændret kasseforbrug og en fastholdelse af servicerammen. Det anbefales, at råderummet fastholdes således, at kommunen ikke risikerer at blive ramt af sanktionslovgivningen. Der er stadig en række risikoområder, hvor der potentielt kan opstå merudgifter. På den baggrund er der behov for, at de bevillingsansvarlige fortsat arbejder med at sikre budgetoverholdelsen. Økonomi og finansiering: Kassebeholdningen forbliver uændret og servicerammen fastholdes på mio. kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller:

43 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side at budgetomplaceringerne jf. bilag 2 "Oversigt tillægsbevillinger og omplaceringer" som samlet set udligner hinanden godkendes, 2. at tillægsbevillingerne jf. bilag 2 "Oversigt tillægsbevillinger og omplaceringer" som samlet set udligner hinanden godkendes. Bilag: 1. Generelle bemærkninger - FR Halvårsregnskab 2. Bilag 1 Bemærkninger på udvalg 3. Bilag 2 Oversigt tillægsbevillinger og omplaceringer eksl. ovf. fra Notat til oversigt over anlægsprojekter pr Anlægsoversigt pr til FR Salg af grunde og ejendomme.xls Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales Afbud fra Christian Plank (F) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales for så vidt de omfatter de punkter der vedrører udvalgets område. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales Afbud: Thomas Stokholm (V)

44 Bilag: 2.1. Opgørelse over SFO børnetal af Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84568/11

45 Indmeldte børn i SFO pr i Lejre Kommune Indmeldte børn i Kommunens SFO tilbud Indmeldte børn pr. klassetrin* 0.kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt *Kommunens 10 folkeskoler samt Lejre Ungdomsskole.

46 Bilag: 2.2. Opgørelse over børnehaver Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85113/11

47 Ledelsesinformation Udvalget for Børn & Ungdom Dagtilbud Bevillingsnr: Opgørelsen viser antallet af indskrevne børn samt børn på venteliste i samtlige børnehaver. Kun børnenes 1. prioritet er registreret. max Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. snit budget 2011 Sæby-Gershøj Birken ,08 46 Kr. Såby , Såby Børnehave ,83 45 Fuglemarken ,50 40 Sonnerup ,75 65 Møllehuset ,75 65 Gevninge Myretuen ,67 30 Solsikken ,33 60 Allerslev , Røglebakken ,42 55 Lejre Naturbørnehave ,67 37 Egebjerget/Egedalen ,75 72 Glim ,17 40 Lærkereden ,17 40 Ejby ,58 80 Hyllebjerget ,92 20 Rolingen ,67 60 Kr. Hyllinge excl. Bøgen ,75 60 Hyllinge-Lyndby ,75 60 Bøgen ,67 48 Osted ,67 70 Osted Børnehave ,67 70 Hvalsø excl. Avnstrup , Søhus ,92 40 Skovvejens BH ,75 40 Remissen ,17 40 Møllebjerghave ,33 50 Søpavillonen ,25 45 Avnstrup ,25 24 Total , /8

48 Ledelsesinformation Udvalget for Børn & Ungdom Sæby-Gershøj Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Kr. Såby Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn 20 0 Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. 2/8

49 Ledelsesinformation Udvalget for Børn & Ungdom Kr. Sonnerup Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Gevninge Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. 3/8

50 Ledelsesinformation Udvalget for Børn & Ungdom Allerslev Budget 2011 Max kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Glim Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. 4/8

51 Ledelsesinformation Udvalget for Børn & Ungdom Ejby Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Kr. Hyllinge - excl. Bøgen Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. 5/8

52 Ledelsesinformation Udvalget for Børn & Ungdom Bøgen Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Osted Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. 6/8

53 Ledelsesinformation Udvalget for Børn & Ungdom Hvalsø excl. Avnstrup Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn 50 0 Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Avnstrup Budget 2011 Max. kapacitet Indskrevne børn Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. 7/8

54 Ledelsesinformation Udvalget for Børn & Ungdom Forudsætninger: Tallene er udarbejdet ud fra de p.t. kendte og visiterede tilbud. I tidsrammen fra opgørelsestidspunkt og frem til er børn på venteliste alle medtaget med 1. prioritet uden at skæve til normering/ belægning i de ønskede institutioner. Kilde: Børn, Unge & Kultur Opdateringshyppighed: Nøgletal er opdateret og opdateres 4 gange årligt næste gang /8

55 Bilag: 2.3. Skolesammenlægninger brev fra Sæby Gershøj og Kirke Hyllinge Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87672/11

56 Til Medlemmerne af Børne- og ungeudvalget og Økonomiudvalget i Lejre kommune 22. juni 2012 Skolesammenlægninger: Den 26. april 2011 besluttede kommunalbestyrelsen at nedlægge 6 skoler for derefter at danne 3 nye pr. 1. august Det er en beslutning som kræver en meget omfattende implementering rundt omkring i kommunens skolevæsen. Her i den nordlige del af kommunen er arbejdet på bestyrelses- og ledelsesplan mellem Kirke Hyllinge skole og Sæby-Gershøj skole kommet godt i gang. Det viser sig imidlertid hurtigt, at det ikke bliver en proces uden problemer, da der tilsyneladende ikke er nogen som har tænkt sig at tilføre de nødvendige resurser til dette arbejde. Vi kan selvfølgelig håbe på, at der bliver taget højde for det ved vedtagelsen af budget 2012, men vi er ikke fri for at synes, at det faktisk er lidt sent at komme i gang til den tid. Vi er kommet godt i gang på det indledende plan med de første arrangementer for elever og personale. Men når det drejer sig om det store arbejde med at få en personalegruppe på ca. 90 til at lære hinanden at kende og at få dem til at skabe en ny skole med nye fælles værdier, mangler der stadig meget. Vi mener at det er nødvendigt at nedsætte arbejdsgrupper på tværs mellem de to skoler og at holde en pædagogisk weekend. Egentlig ville vi gerne holde den pædagogiske weekend allerede her i efteråret, men uden tilførte resurser er det desværre umuligt. Nu tænker vi så at holde arrangementet i januar 2012 i stedet. Udgiften til et sådan arrangement løber op i betydelige summer - under 2000 kr pr deltager kan det næppe gøres for uden vi har regnet arbejdstiden med. Ved ikke at have tænkt hele resursespørgsmålet ind fra start er man nu i en situation, hvor den nødvendige tid til hele dette arbejde enten skal betales som overtid med tillæg på 50% eller at

57 medarbejderne skal afspadsere timerne på den nye skole i 2012/13. Det første er ikke hensigtsmæssigt, det andet kan være ødelæggende for at få en ny skole op at stå. På det rent praktiske plan får vi også problemer. Når vi vil holde arrangementer for eleverne på tværs af skolerne, vil det være nødvendigt at købe sig til bustransport mellem de to skoler. Vi kunne godt tænke os at der blev bevilget et antal "busdage" hvor sammenlægningsskolerne kan råde over en bus som kan køre eleverne til og fra den anden skole. Hver "busdag" vil koster omkring 7000 kr for én bus (som kan køre i pendulfart. Vi forestiller os at 5-7 dage ville være passende. Vi har ingen anelse om hvor meget den endelige fysiske flytning af inventar, undervisningsmidler, bibliotek osv. vil løbe op i, men vi er sikre på at ingen af sammenlægningsskolerne vil være i stand til at løfte opgaven økonomisk indenfor de hidtil gældende økonomiske rammer. Meget kan man klare lokalt, men vi finder det vigtigt at pege på, at 2 af de 3 sammenlægninger sker mellem skoler som tilsammen har en underskudsøkonomi allerede. Vi skal derfor opfordre kommunalbestyrelsens medlemmer til at sikre at processen frem mod sammenlægning af 6 skoler til 3 kommer til at forløbe godt ved, i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012, at bevilge de nødvendige resurser til arbejdet: Tid til at får samarbejdet de sammenlagte skolers medarbejdergrupper samt økonomi til et større pædagogisk arrangement fx pædagogisk weekend. Aftale med/ansættelse af en ekstern proceskonsulent som de involverede skoler kan trække på. Økonomi til at få elevgrupperne bragt sammen, fx. med et antal "busdage". På vegne af skolebestyrelserne ved Kirke Hyllinge skole og Sæby-Gershøj skole Lars Kaad og Arne Stentoft skolebestyrelsesformænd

58 Bilag: 2.4. Brev fra forældrebestyrelsen Firkløverskolen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87666/11

59 Til: Udvalget for Børn og Ungdom, Lejre Kommune Forældrebestyrelsen på Firkløverskolen vil gerne gøre Udvalget opmærksom på nogle problemstillinger, vi oplever som familier med børn i A-klasserne på Firkløverskolen. Vi opfordrer til dialog og håber på brugbare ændringer i fremtiden. Punkterne er: 1. Uoverensstemmelse ml. skole- og socialforvaltningens syn på Firkløverskolen 2. Bus ordningen 3. Ferie lukning Vores oplevelse af forvaltningernes syn på Firkløverskolen Firkløverskolen er ifølge kommunens egen beskrivelse et specialpædagogisk skole- og fritidstilbud (jf. informationsfolder og skolens hjemmeside). Firkløverskolens A-klasser modtager især børn med ADHD og autismespektrumsforstyrrelser, der har særlige behov både mht. pædagogik og med hensyn til andre forhold omkring dagens tilrettelæggelse, struktur og rammer. A-børnene kan således ikke holde til det samme som børn i almindelige folkeskoler og SFO-ordninger, bliver nemt overstimulerede og har ofte behov for særlige former for motorisk og social træning. Selv om rammerne i Firkløverskolen er tilrettelagt med dette for øje, og normeringen er en anden end i almindelige folkeskoler og SFO-tilbud, er det alligevel ikke alle A-børnene, der får alle deres særlige behov tilgodeset i Firkløverskolen. Forældrene til flere af børnene har fx tidligere haft bevilliget dækning af tabt arbejdsfortjeneste af Lejre Kommune ifølge Lov om social service 42, da det fx blev anset som nødvendigt af hensyn til børnenes trivsel og livskvalitet, at forældrene kunne ledsage børnene til særlige former for træning. Skolen tilbyder ikke den samme slags træning eller andre særlige tilbud, som kommunen tidligere har anset som nødvendig for disse børn. Problemet er nu, at forældrene til A-børn, der i denne forbindelse tidligere har fået bevilliget dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er blevet frataget denne dækning, efter at deres børn er begyndt i Firkløverskolen. Andre forældre, der har kontaktet socialforvaltningen om mulighederne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, har fået at vide, at de ville få afslag på ansøgning herom, da deres børn går på Firkløverskolen. I begge tilfælde er begrundelsen fra socialforvaltningen, at Firkløverskolen er et heldagstilbud. Firkløverskolen er selvfølgelig et heldagstilbud i den bogstavelige forstand, at børnene befinder sig i skolen fra klokken 8 til 16. Men dette er ikke ensbetydende med, at alle børn får den særlige træning, de har behov for, eller kan holde til at opholde sig så længe i skolen uden at blive overstimulerede. Forældrene og forældrerepræsentanterne i

60 skolebestyrelsen har rettet henvendelse til både skolen og Lejre Kommune om muligheden for at få yderligere træning i skolens regi, men dette er ikke muligt inden for skolens nuværende bevillingsmæssige rammer og den nuværende beskrivelse af skolens opgaver. Vi oplever således, at der er en uoverensstemmelse mellem skoleforvaltningens og socialforvaltningens syn på Firkløverskolen: Socialforvaltningen afviser at dække tabt arbejdsfortjeneste for forældrene med henvisning til, at skolen er et heldagstilbud, hvorfor børnene får tilgodeset deres særlige behov i skolen. Men den slags særlig træning, som kommunen tidligere har bevilliget dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, kan ikke tilbydes inden for skolens nuværende normering og opgavebeskrivelse. A-børnene og deres forældre falder således mellem to stole: Socialforvaltningen afviser i flere tilfælde at yde den form for hjælp, som kommunen tidligere har anset som nødvendig, med henvisning til at skolen er et heldagstilbud. Men skolen kan i flere tilfælde ikke tilbyde denne hjælp inden for skoleforvaltningens beskrivelse af skolens opgaver. Skolebestyrelsen vil genre gøre Udvalget opmærksom på denne øjensynlige uoverensstemmelse mellem de to forvaltningers respektive syn på Firkløverskolen og de problemer, uoverensstemmelsen afstedkommer for forældrene og dermed for børnene på Firkløverskolen. Dette er også et problem for skolen og dens ledelse og ansatte, der må skuffe forventninger til dens tilbud, som skolen ikke selv har givet forældrene. Skolebestyrelsen foreslår derfor, at Udvalget tager initiativ til en mere præcis beskrivelse af, hvilken type tilbud Firkløverskolen er. Denne beskrivelse bør eksplicit forholde sig til, hvilke særlige behov skolen skal tage sig af, og hvilke den ikke skal tage sig af med den givne normering. Desuden bør den præciserede beskrivelse formidles til socialforvaltningen, så rådgivning og afgørelser inden for socialforvaltningens områder (fx i forhold til Lov om social service) sker i forhold til den samme opgavebeskrivelse, som ligger til grund for skolens eget virke. Bus ordning. Børnene i A-klasserne er alle mere eller mindre sansesarte og overstimuleres let. Det er derfor et problem, at vores børn har meget lange skoledage. Der er børn, der er væk fra hjemmet i over 10 timer. Det bliver en meget lang arbejds-uge, disse børn har. Vi oplever at få børn hjem, der er voldsomt overstimulerede, reager med vrede og frustration, og som kan blive voldsomt udadreagerende. Som forældre til disse børn har vi svært ved at forstå meningen med, at vores børn skal overstimuleres dagligt. Dette handler ikke om pædagogikken på Firkløver skolen, men ganske enkelt om længden på dagen. Al forskning peger på, at børn med ADHD og autisme, som mangler forståelse fra deres omverden (alt for lange dage), bliver overstimulerede. Ved overstimuleringen er der en stor risiko for, at disse børn udvikler andre psykiatriske problemstillinger, så som angst, spise forstyrrelser, indlærings blokeringer, OCD, tvang, psykoser, voldelig adfærd m.m. Da det er os som

61 forældres ansvar, at regulere vores børns følelsesmæssig tilstand, er det her en meget stor opgave, vi som forældre til børn på Firkløver skolen har. Vi vil derfor gerne drøfte muligheden for, at der kommer en tidligere busafgang, og at længden af turen forkortes for de børn, der bruger ca. 1 time i bussen hver vej hver dag. Ferie lukning. Lejre kommune lukker Firkløverskolen 3 uger i sommerferien. Vi er klar over, at det også gælder alle andre SFOer i kommunen, og at det kan være et problem for forældre i andre institutioner. Men der er særlige problemer forbundet med disse lukkeuger for børnene i A-klasserne. A-børnene har ADHD og autismespektrumsforstyrrelser og kan derfor ikke sendes på fodboldlejr, en uge til mormor, være alene hjemme noget af tiden, være hos deres venner eller lignende. Vores børn er dybt afhængige af deres forældre og den faste struktur, vi giver deres dagligdag. Det vil sige, at forældre til A-børn skal kunne holde ferie i disse 3 uger, som Lejre kommune har bestemt. Det kan i sig selv være svært. Derudover er der dog et yderligere problem for familier med A-børn. Selv hvis det er muligt for forældrene at holde ferie i de uger, hvor Firkløverskolens SFO er lukket, er det for mange ikke muligt at tage på ferierejser eller udflugter i disse uger. Det skyldes, at det er rigtig svært for mange A-børn at være sammen med mange mennesker på én gang. Men netop disse uger er højsæson over hele Europa, hvorfor der er rigtigt mange mennesker på alle feriemål. Så familier med A-børn kan ofte ikke tage på ferieture eller bare i Bonbon Land i de uger, hvor de er tvungne til at holde deres sommerferie. Dvs. at det er svært (for nogle umuligt) at komme på ferie. Vi vil derfor gerne drøfte muligheden for at bevillige yderligere midler til at holde åbent i Firkløverskolens SFO i hele sommerferien. Vi håber at Udvalget vil tage disse punkter op til refleksion og prøve at tænke nye veje, for at imødekomme de særlige udfordringer, vi står med omkring vores børn. Rigtig god sommer Fra Forældrebestyrelsen på Firkløver skolen

62 Bilag: 2.5. Indbydelse og dagsorden til dialogmøde mellem UBU og dagplejens forældrebestyrelse Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91983/11

63 Til Forældrebestyrelsen og ledelsen for Dagplejen Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Børn Unge & Kultur D E jala@lejre.dk Dato: 1. september 2011 J.nr.: 11/12626 Dialogmøde Forældrebestyrelsen indbydes hermed sammen med dagplejens leder til dialogmøde med Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 6. september 2011 kl. 19:30 20:30 i kantinen på Rådhuset i Allerslev. Dagsorden: 1. Velkomst v. formanden for Udvalget for Børn & Ungdom, Asta Rasmussen 2. Forsøgsprojektet med gæstedagplejere 3. Heldagslegestuekonceptet - hvordan fører vi visionen ud alle steder? status og drøftelse 4. El-ladcykler finansieret ved salg af reklamesider, status 5. Eventuelt 6. Opsamling og afrunding v/ Asta Rasmussen Med venlig hilsen Lene Jensen Direktør

64 Bilag: 3.1. Økonomistyring på skoleområdet. Månedsredegørelse pr. 31. juli Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 80690/11

65 Allerslev Bramsnæsvig Glim Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Sonnerup Kirke Saaby Osted Sæby-Gershøj Trællerup I alt Skoler måned-for-måned redegørelse pr. 31. juli 2011 Budget 2011 Skole Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Vikarer Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* Budget til aktivitetsbaserede udgifter Ekstra ifm. klassesammenlægninger Andet Overførsel (uden SFO) Konvertering drift til anlæg Forventet Regnskab Samlet budgetramme skole Heraf budget til I-klasser på Osted Skole Budget 2011 SFO Løn Vikarer Aktivitetsbaseret budget Budget udenfor model Overførsel fra 2010 (uden skole) Forventet Regnskab Samlet budgetramme SFO Forventet forbrug 2011 skoler Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Refusioner Vikarer Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* Aktivitetsbaserede udgifter Andet Samlet forventet forbrug skole Forventet forbrug 2011 SFO Løn Aktivitetsbaserede udgifter Andet Samlet forventet forbrug Samlet resultat 2011 inkl. overførsler fra 2010 Skole

66 SFO Forventet overførsel til 2012 ialt Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Forventet overførsel pr Ændring fra 31.5 til Overførsel til Heraf skole Heraf SFO

67 Allerslev Bramsnæsvig Glim Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Sonnerup Kirke Saaby Osted Sæby-Gershøj Trællerup I alt Udregninger vedrørende lærerløn Skoleåret Normering normalområdet 35,02 27,67 9,50 49,06 36,15 9,62 29,31 16,14 9,93 25,92 248,32 Klassedannelse Heraf viceskoleledere 1,00 2,00 1,00 2,00 2,00 1,00 2,00 2,00 1,00 1,00 15,00 Normering lærere visitationsområdet 0,20 3,11 0,93 3,97 3,77 0,53 0,20 0,69 0,49 1,46 15,35 Visitering Normering pædagoger visitationsområdet 0,00 0,28 0,00 0,28 0,14 0,14 0,56 0,00 0,28 0,56 2,26 Visitering Skoleåret Normering normalområdet 36,21 28,00 9,45 47,63 35,84 9,57 27,51 15,64 9,73 23,73 243,30 Klassedannelse UBU beslutning 8.3 opfølgning efter KB den samt ekstratimer til B's 1.klasse Heraf viceskoleledere 1,00 2,00 1,00 2,00 2,00 1,00 2,00 2,00 1,00 1,00 15,00 Normering lærere visitationsområdet 0,20 3,02 1,09 4,30 2,68 0,81 0,41 0,65 0,49 0,53 14,17 Visitering tilrettet pr Normering pædagoger visitationsområdet 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,56 0,00 0,25 0,56 1,38 Visitering tilrettet pr Budget Normalområdet Visitationsområdet Ialt Budget Normalområdet Visitationsområdet Ialt Budget 2011 ialt Normalområdet Visitationsområdet Ialt lærerløn Samlet lønbudget 2011 incl. visitationstildeling Lærerløn incl. visitationstildeling Servicepersonale Vikarer Lønbudget ialt incl. visitationstildeling* NB: ikke identisk med Mål&Midler pga visitationstildeling Udregning af aktivitetsbaseret budget Aktivitetsbaserede udgifter Elevtal Elevtal ( ) Elevtal ( ) Prognose pr (indgået i sagen om klassedannelsen) Anvendte nøgletal Løn Timetal Lærere Viceskoleledere Pædagoger Aktivitetsbasede udgifter pr. elev I-klasselærere incl. tillæg Aktivitetsbasede udgifter I-klasser plus 3,5% vikarudgifter elever Tildelinger fra vistiationsområdet til skolerne i ugt.timer lærertimer 5,0 76,6 23,0 98,0 93,0 13,0 5,0 17,0 12,0 36,0 378, pædagogtimer 0,0 10,0 0,0 10,0 5,0 5,0 20,0 0,0 10,0 20,0 80,0 Rettet fra 5 til 10 Rettet fra 90 til 98 og 0 til 10 pæd.

68 Allerslev Bramsnæsvig Glim Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Sonnerup Kirke Saaby Osted Sæby-Gershøj Trællerup I alt lærertimer 5,0 74,6 27,0 106,0 66,0 20,0 10,0 16,0 12,0 13,0 349, pædagogtimer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 20,0 0,0 9,0 20,0 49,0 Note: Mangler midler til handicaphjælpere Handicaphjælpere afregnes særskilt I-klasser Fuldtidsstillinger ,50 Fuldtidsstillinger ,62 Tildelinger fra visitationsområdet til SFO (indgår ikke i ovenstående) pædagogtimer 0,00 5,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 5, pædagogtimer 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ialt Overførsler fra 2010 Samlet overførsel fra Forventning Heraf undervisning Forventning Forventet Regnskab Indkøbsbesparelse

69 Allerslev SFO Grønhøjgård SFO Glim SFO Hvalsø SFO Kirke Hyllinge SFO Kirke Sonnerup SFO Kirke Saaby SFO Osted SFO Birkens SFO Trællerup SFO Hvalsø juniorklub I alt Normering fritidsordninger 2011 inklusive timer til ledere og afdelingsledere Fuldtidsstillinger i opr. budget budget 17,01 13,35 5,38 24,05 18,02 6,21 15,68 7,41 7,43 10,58 1,22 126,34 Fuldtidsstillinger i alt 18,28 12,60 5,70 26,06 16,93 6,22 15,42 7,24 6,40 11,40 1,22 127,46 Heraf ledere 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,50 1,00 0,00 9,50 Børnehaveklasse - 3. klasse 14,59 8,94 5,02 21,50 11,97 4,28 12,87 5,78 4,87 9,84 0,00 99,66 Fritidsordning 12,68 7,95 4,49 18,87 10,39 3,66 11,22 5,15 4,32 8,76 0,00 87,48 Skolefunktion klasse 0,75 0,52 0,34 1,09 0,67 0,34 0,67 0,34 0,34 0,67 0,00 5,72 Skolefunktion børnehaveklasse 1,15 0,47 0,20 1,54 0,91 0,29 0,98 0,29 0,21 0,41 0,00 6, klasse 2,80 2,29 0,56 4,57 3,39 1,01 1,87 1,29 1,12 1,42 0,00 20,32 Fritidsordning 2,80 2,29 0,56 4,57 3,39 1,01 1,87 1,29 1,12 1,42 0,00 20, klasse 0,90 1,37 0,12 0,00 1,58 0,19 0,67 0,17 0,41 0,13 1,22 6,75 Fritidsordning 0,90 1,37 0,12 0,00 1,58 0,19 0,67 0,17 0,41 0,13 1,22 6,75 Ekstra tildeling ialt 7,33E-01 udregnet for antal uger 47 Børnetal gennemsnit Børnehaveklasse - 3. klasse 197,8 124,0 70,0 294,3 162,0 57,0 174,9 80,3 67,3 136,6 0, , klasse 77,0 63,0 15,3 125,7 93,2 27,9 51,6 35,6 30,8 39,2 0,0 559, klasse 42,0 63,9 5,8 0,0 73,8 9,0 31,3 7,8 19,3 6,0 57,0 315,9 Antal klasser (skoleåret ): Bh.kl

70 1.kl kl kl Antal klasser: (skoleåret ): Bh.kl kl kl kl Ekstratimer i 0. klasse forår Ekstratimer i 0. klasse efterår Elevtal 0. klasser Elevtal 0. klasser Anvendte gennemsnitslønninger 2011: PL FOA ,004 BUPL Anvendte nøgletal drift PL 0-3. klasse , klasse klasse

71 Incl. ekstra til Hjørnet uden vikartimer

72 Allerslev Bramsnæsvig Glim Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Sonnerup Kirke Saaby Osted Sæby-Gershøj Trællerup Ialt FORVENTET FORBRUG SKOLE JANUAR - DECEMBER Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge (+andet) Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug Skole ialt januar - juli Kontrol FORVENTET FORBRUG SKOLE JANUAR - JULI Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater

73 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug Skole ialt januar - juli FORVENTET FORBRUG SKOLE AUGUST - DECEMBER Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug Skole ialt august - december FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug SFO ialt Kontrol

74 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt ALLERSLEV SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre 0 Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge 0 Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

75 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt BRAMSNÆSVIGSKOLEN OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet betaling musikskolen Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

76 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt GLIM SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

77 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt HVALSØ SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

78 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt KIRKE HYLLINGE SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge 0 Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge 0 Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

79 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt KIRKE SONNERUP SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge 0 Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge 0 Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

80 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt KIRKE SAABY SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet Forventet forbrug SFO ialt

81 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt OSTED SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller 0 evt. andre 0 Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob 0 heraf refusioner syge- dagpenge 0 Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

82 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt SÆBY-GERSHØJ SKOLE OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre 0 Refusioner ialt heraf refusioner barsel 0 heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom 0 Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

83 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt TRÆLLERUPSKOLEN OG SFO FORVENTET FORBRUG SKOLE Lærerløn ialt Servicepersonale heraf sekretærer heraf pedeller evt. andre 0 Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer i alt Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug Skole ialt FORVENTET FORBRUG SFO Løn (Pædagoger og medhjælpere) ialt Refusioner ialt heraf refusioner barsel heraf refusioner flexjob heraf refusioner syge- dagpenge Vikarer Heraf løse vikartimer herunder langtidsygdom Heraf barselsvikariater 0 Forventet forbrug løn ialt Aktivitetsbaserede udgifter Andet 0 Forventet forbrug SFO ialt

84 Bilag: 4.1. Notat om elevtildelingsmodel til skolerne Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86186/11

85 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Center for Skoletilbud Dato: 19. august 2011 J.nr.: 11/12791 Ressourcetildeling til undervisning på grundlag af elevtallet og et oplæg til ressourcefordeling til ledelse Et oplæg til drøftelse af en fremtidig ressourcetildeling til skolerne baseret på elevtallet Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 Forudsætninger...2 Klassetildelingsmodellen - nuværende model...3 Beskrivelse af klassetildelingsmodellen...3 Den hidtidige overordnede økonomiske styring af skoleområdet...5 Ressourcetildelingsmodeller baseret på elevtallet...5 Model 1: En "ren" elevtildelingsmodel...6 Model 2: En elevtalsbaseret model med beregnede gennemsnitsklassekvotienter...9 Fase 1: Overordnet budgettildeling til det samlede skolevæsen....9 Fase 2: Budgettildeling til de enkelte skoler Sammenligning af tildelingen til undervisning i de gennemgåede modeller...14 Oplæg vedrørende fordeling af ressourcer til ledelse på skolerne...15 Bilag 1. Beskrivelser af udregningerne i tabel 1 til klassetildelingsmodellen...18

86 Indledning Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. april 2011 samtidig med vedtagelsen af Skoleplan 2011, at der fra 1. august 2012 skal anvendes en elevtildelingsmodel ved budgettildelingen til skolerne i stedet for den hidtil anvendte klassetildelingsmodel. Skolechefen fik til opgave at udarbejde et forslag til en ressourcetildelingsmodel ud fra elevtallet (elevtildelingsmodel) inden 1. oktober 2011, således at modellen kan anvendes ved udarbejdelsen af budget I dette oplæg præsenteres den nuværende model til beregning af ressourcer til skolerne, og et oplæg til to forskellige ressourcetildelingsmodeller baseret på elevtallet. I forlængelse af modellerne, der fremlægges vedrørende fordeling af ressourcer til undervisning, fremlægges et oplæg til fordeling af ressource til ledelse. Formål En ny ressourcetildelingsmodel skal opfylde følgende formål: At budget tildelingen i højere grad følger elevtallet At skabe gennemsigtighed i principperne ved ressourcetildelingen At kommunen har et sikkert grundlag for styringen af de samlede ressourcer på skoleområdet At der skabes et økonomisk råderum for fælles skoleudvikling. Ledelse og udvikling af det fælles skolevæsen skal have plads og sætte spor på de enkelte skoler. At den enkelte skole har mulighed for at udforme en fleksibel og hensigtsmæssig organisering på skolen, således, at de tildelte ressourcer udnyttes bedst muligt, og således, at skolens mål nås. Forudsætninger I forbindelse med Skoleplan 2011 blev der udarbejdet nogle beregninger af de økonomiske konsekvenser af forskellige skolestruktur scenarier. Økonomiberegningerne til det vedtagne scenarie foreligger som bilag 4 (7 skoler fra 2012) til økonomiberegning til Skoleplan Beregningerne byggede på en elevtals- og klassetalsprognose, den nuværende klassetildelingsmodel, overslag over ændringer i udgiften til skolebuskørsel, ændrede driftsudgifter som følge af færre undervisningssteder, besparelser i bygningsvedligeholdelse samt en ydelse på anlægsudgifter. Beregningerne til skoleplan 2011 tog udgangspunkt i elev- og klasseantal i skoleåret opgjort pr. 5. september 2010 samt i Lejre Kommunes befolkningsprognose pr Side 2 af 19

87 Beregningerne i dette notat bygger på de elevtal, der ud fra elevtal pr forventedes at være i skolerne i skoleåret Det var de elevtal, der var forudsætningen for Kommunalbestyrelsens beslutninger om klassedannelsen for skoleåret Ressourcerne til specialklasserne på skoleområdet indgår ikke i det her fremlagte udkast til model. Specialklasseressourcer indgår heller ikke i den hidtidige tildelingsmodel. Modelberegningerne i dette notat er helårsvirkninger af de forskellige modeller med udgangspunkt i skolernes faktiske tildelinger i skoleåret Beregningerne er i pris- og lønniveau Det økonomiske råderum, der skabes ved klassesammenlægninger, mindre driftsudgifter m.v. som følge af beslutninger om en ændret skolestruktur, forudsættes fortsat anvendt på skoleområdet. Det råderum, der skabes ved ændret eller reduceret ledelsesstruktur forudsættes at indgå i projekt Ledelse og Organisation. Beregningerne i dette notat medtager kun råderum som følge af forventede klassesammenlægninger. Flere skoler i kommunen har en handleplan for hvordan de henover de kommende to eller tre år afdrager en akkumuleret gæld. Disse handleplaner og skolernes gæld fremgår ikke af dette udkast til ressourcetildeling. Rammebesparelserne i 2012 er fordelt til skolerne jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 27. juni Klassetildelingsmodellen - nuværende model Beskrivelse af klassetildelingsmodellen Den nuværende "klassetildelingsmodel" består både af nogle klasseantalsafhængige tildelinger, nogle elevtalsafhængige tildelinger, nogle faste tildelinger samt en vikarlønsum, der er udregnet som en procentdel af lønsummerne til lærerne indenfor normeringen. Klasseantalsafhængige tildelinger o Lærerløn til den almindelige undervisning af klasserne (Undervisningsministeriets vejledende timetal, dog hævet til 25 ugentlige lektioner i klasse) o Lærerløn til skolebibliotekets åbningstimer (1 ugentlig lektion pr. klasse) o Lærerløn til skolebibliotekets betjening af specialklasser m.v. (1 ugentlig lektion pr. klasse) Elevtalsafhængige tildelinger Side 3 af 19

88 o Lærerløn til holdundervisning (1 ugentlig lektion pr. elev udover 21 elever i klassen) o Lærerløn til den almindelige specialundervisning (0,2 ugentlige lektioner pr. elev) o Aktivitetsbaserede udgifter (4.212 kr. pr. elev pr. år) Faste tildelinger o Ledelse (viceskoleledere og afdelingsledere) o Servicepersonale (Sekretærer og pedeller) o Lærernes aldersreduktion (efter konkret årlig opgørelse de enkelte skoler) o Løn til konsulenter (skolebibliotekskonsulent m.v.) Vikarudgifter (2 % af lønsummen til lærerløn) I tabellen nedenfor vises lønbudget-tildelingerne til skolerne opdelt på de forskellige formål, der tildeles budget til. Beskrivelse af udregningerne i de enkelte rækker i tabel 1 kan læses i bilag 1. Tabel 1 Beregning af lønsummer til skolerne i skoleåret (PL-niveau 2011) Allerslev Bramsnæsvig Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Saaby Osted Trællerup Fælles skolevæsen I alt Undervisningsminist eriets vejledende timetal Holdtimer Skolebibliotekstimer Specialundervisning Undervisning i alt Konsulenter Aldersreduktion Vikarer Rammebesparelse Råderum I alt Elevtal Klassetal (10) 164 Klassekvotient 22,7 23,0 23,0 20,8 19,8 19,8 18,7 21,5 Side 4 af 19

89 Den hidtidige overordnede økonomiske styring af skoleområdet Den overordnede økonomiske styring af skoleområdet er hidtil foregået dels ved Kommunalbestyrelsens beslutninger om klassedannelsen dels ved en teknisk-administrativ fremskrivning af budgetterne og Kommunalbestyrelsens beslutninger om det kommunale budget. Klassedannelsen har siden kommunesammenlægningen pr været besluttet af Kommunalbestyrelsen bl.a. fordi, det er klassedannelsen, der udløser en væsentlig del af lønbudgettet til de enkelte skoler. Da tildelingen bygger på et ugentligt timetal svarende til undervisningsministeriets vejledende timetal, forhøjet til 25 ugentlige lektioner i klasse, er der et eksplicit krav om, at eleverne faktisk får det vejledende timetal og 25 lektioner i klasse. Det teknisk-administrative skolebudget for det følgende budgetår er udarbejdet på baggrund af den klassedannelse og de elevtal, der godkendes af Kommunalbestyrelsen i marts måned for det kommende skoleår. Da et skoleår strækker sig fra 1. august til 31. juli i det følgende år, er det denne klassedannelse, der indgår som budgetforudsætning de første 7 måneder af budgetåret. Budgetforudsætningerne for det følgende skoleår (som indgår i budgettet i budgetårets sidste 5 måneder fra 1. august) er en fremskrivning af den godkendte klassedannelse suppleret med en forventning om antallet af nye børnehaveklasser. Klassetildelingsmodellen sikrer på denne måde en overordnet økonomisk styring af den økonomiske ramme til skoleområdet ved, at det er Kommunalbestyrelsen, der fastsætter klasseantallet på skolerne, og klasseantallet er i al væsentlighed bestemmende for skolernes tildeling af lønbudgetter, idet der dog er en elevtalstildeling af lønbudget til den almindelige specialundervisning og til ekstratildelinger af holdtimer til klasser med mere end 21 elever. Klassetildelingsmodellen sikrer også, at eleverne på de enkelte klassetrin - uanset antallet af elever i klasserne - får det samme ugentlige undervisningstimetal. I skoleåret svarer det til undervisningsministeriets vejledende timetal, dog forhøjet til 25 ugentlige lektioner i klasse. Det medfører, at den gennemsnitlige tildeling af lønbudget til undervisningen pr. elev varierer med klassestørrelsen, således at skoler med et højt elevtal pr. klasse får en lavere tildeling pr. elev end skoler med lavt elevtal pr. klasse. Ressourcetildelingsmodeller baseret på elevtallet En elevtildelingsmodel kan udarbejdes på flere måder. Ressourcerne udregnes på grundlag af skolernes elevtal i stedet for antallet af klasser. I det følgende er der taget udgangspunkt i at ressourcerammen for skolevæsenet er den samme som hidtil, og den er blevet til ud fra de samme grundlæggende principper som hidtil. Den nuværende økonomiske ramme er basis for "år 0", det første år i den nye skoleplan. Side 5 af 19

90 Udvalget for Børn & Ungdom drøftede den 9. august 2011 en ny tildelingsmodel og besluttede, "at der skal udarbejdes forslag til modeller for ressourcetildeling til undervisning, hvor udgangspunktet er elevtalsmodellen, modificeret med en central pulje, eller beregningsmodel, som kan yde tilskud til de skoler, hvor der ikke objektivt er økonomi til at gennemføre det vejledende timetal". Administrationen har på denne baggrund udarbejdet to modeller, en ren elevtildelingsmodel (model1) og en elevtalsbaseret tildelingsmodel, der opdelt i to faser (model 2). Modellerne gennemgås her nedenfor. Model 1: En "ren" elevtildelingsmodel I denne model er det beløb, der tildeles pr. elev, udregnet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets vejledende timeplaner for de forskellige klassetrin. Udregningen giver forskellige beløb pr. elev afhængigt af klassetrinnet, idet timetallet varierer fra klassetrin til klassetrin 1. Det beregnede beløb pr. elev til klasseundervisning er udregnet således, at der netop er budgetmidler til undervisningsministeriets vejledende timetal (dog 25 ugentlige timer i klasse) ved en klassestørrelse på 20,32 elever. Denne gennemsnitlige klassestørrelse på 20,32 elever er valgt, fordi denne klassestørrelse for kommunen som helhed udløser det samme budget ved elevtildelingsmodellen som ved klassetildelingsmodellen på de klasse- og elevforudsætninger, der er gældende i skoleåret Skolebibliotekets åbningstimer er ligeledes baseret på, at der er netop 1 åbningstime til klasser med 20,32 elever. Dermed er udgangspunktet i modellen baseret på den samme ramme til hele skolevæsenet, som det der nu er fordelt ved klassetildelingsmodellen - denne ressource kan betragtes som et "år 0" I den fremlagte model er der på den baggrund udregnet et beløb pr. elev, der varierer fra klassetrin til klassetrin. Beløbet varierer således med antallet af timer i Undervisningsministeriets vejledende timetal. 1 Man kunne også have valgt at lave et gennemsnitligt beløb, der følger skolernes normale afdelingsopdeling ( klasse, klasse og klasse) eller som et gennemsnit for hele skoleforløbet. Side 6 af 19

91 Beregnede beløb Almen underv. Specialuv. Skolebibl. I alt pr. elev: 16 i FL 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Gennemsnit Elevtildelingsmodellen indeholder følgende elementer: En lønsum udregnet ved at gange elevtallet på de enkelte klassetrin med ovenstående beløb pr. elev. Beløbene pr. elev er udregnet ud fra de beskrevne forudsætninger i form af lærerløn til den almindelige klasseundervisning, holdundervisning, specialundervisning og skolebiblioteks åbningstimer. Beløbet kan om ønsket opdeles (som det fremgår af oversigten ovenfor) i et beløb til klasse- og holdundervisning, specialundervisning og skolebibliotekets åbningstimer. En lønsum til vikarudgifter svarende til 2 % af ovenstående lønsum til lærerløn En central pulje der dækker konkrete udgifter til aldersreduktion, konsulenten og et råderum til det fælles skolevæsen bl.a. til efteruddannelse m.v. Rammebesparelsen for I nedenstående tabel (tabel 3) viser elevtildelingsmodellens virkninger på den samlede lønsum til lærerløn til de enkelte skoler ved en modeludregning med baggrund i en helårsvirkning af elev- og klasseantal i (PL-niveau 2011). Som det ses ved en sammenligning af tildelingerne i tabel 1 og tabel 3 bliver der i forhold til den hidtil anvendte tildelingsmodel "flyttet" lønsum fra skoler med en relativ lav klassekvotient til skoler med en relativ høj klassekvotient. Side 7 af 19

92 Tabel 3 Beregning af lønsummer til skolerne i skoleåret (PL-niveau 2011) ved model 1: Ren elevtildelingsmodel Allerslev Bramsnæsvig Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Saaby Osted Trællerup Fælles skolevæsen I alt Almen uv. FL Specialundervisning Skolebibliotek Ren elevtildelingsmodel i alt Skolebibliotek sp.kl Vikarer Konsulenter Aldersreduktion Rammebesparelse Råderum I alt Elevtal Klasseantal (10) 164 Klassekvotient 22,7 23,0 23,0 20,8 19,8 19,8 18,7 21,5 Nødvendig ressource for at gennemføre Undervisningsminist eriets vejledende timetal Nødvendig ressource for at gennemføre Folkeskolelovens minimumstimetal Modellen her ovenfor tildeler budgetterne til skolerne på baggrund af elevtallet. Det er ikke afgørende for modellen, hvordan skolerne egentlig danner klasserne. Det skal gøres indenfor skolens budget. I "år 0" er skoleområdets samlede budget udregnet ud fra den hidtidige tildeling, som er fremkommet ved en klassetildelingsmodel. Side 8 af 19

93 Kommunalbestyrelsen kan i denne elevtildelingsmodel overlade beslutningen om klassedannelsen til den enkelte skole, idet de egentlige klasser ikke længere har betydning for ressourcetildelingerne til de enkelte skoler. Model 2: En elevtalsbaseret model med beregnede gennemsnitsklassekvotienter Som følge af, at der med skoleplan 2011 og projekt Ledelse og organisation er skabt et fælles skolevæsen, beskrives hermed en budgettildelings-model med brug af beregnede gennemsnitlige klassekvotienter. Modellen har to faser. Fase 1: Et overordnet budget til undervisning til det samlede skolevæsen indeholdende en samlet budgetramme til det fælles skolevæsen og til de enkelte skoler Fase 2. En efterfølgende budgettildeling til de enkelte skoler og til udvikling af det fælles skolevæsen Principperne for budgettildelingerne i de to faser er forskellige, idet den overordnede budgettildeling bygger på en elevtalsprognose og et "budgetklassetal" baseret på dette elevtal, og en budgettildeling til skolerne, der er elevtalsbaseret med opfyldning til undervisningsministeriets vejledende timetal indenfor rammerne af skolevæsnets samlede tildeling. I modellen er det muligt fra skoleår til skoleår dels at udtage skolevæsnets mindre forbrug som følge af et dalende elev- og klasseantal, og dels kunne fastholde det råderum, der som følge af skolesammenlægningerne skulle være til rådighed for det fælles skolevæsen til eksempelvis efteruddannelse af lærere, inklusionsprojektet m.v.. Skolernes budgettildelinger vil i langt højere grad end nu være elevtalsbaserede. Skoleledelsens råderum og ansvar Tildelingen til de enkelte skoler er i denne model udtryk for nogle tildelingskriterier og skolens samlede budget skal forstås som en rammebevilling. Indenfor denne rammebevilling skal skolelederen sikre, at folkeskoleloven efterleves, herunder at folkeskolelovens bestemmelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, om minimumstimetal indenfor den enkelte faggruppe samt bestemmelserne om holddannelse efterleves og overholdes. Ligeledes skal skolelederen sikre, at alle elever får et timetal svarende til undervisningsministeriets vejledende timetal dog i 25 ugentlige eller 750 årlige timer i klasse. Fase 1: Overordnet budgettildeling til det samlede skolevæsen. Skolevæsnet tildeles et budget med udgangspunkt i det forventede elevtal pr. 5. september i hvert af de 2 skoleår, der indgår i budgetåret + et beløb til udvikling af det fælles skolevæsen. Side 9 af 19

94 Til skolernes undervisning afsættes til hvert af de skoleår, der indgår i budgetåret følgende rammer: 1. Lønsum til den almindelige undervisning (jf. folkeskolelovens 16) samt en supplerende lønsum til de skoler, der ikke som minimum får et budget der dækker udgiften til at alle elever undervises efter undervisningsministeriets vejledende timetal (dog 25 ugentlige lektioner i klasse) 2. Lønsum til anden undervisning (specialundervisning, holddannelse m.v.) 3. Lønsum til aldersreduktion (til de lærere, der har krav på dette jf. de centrale arbejdstidsaftaler), skolekonsulenter (p.t. som hidtil til skolebibliotekskonsulenten) 4. Lønsum til vikarudgifter Derudover indgår rammen til udvikling af det fælles skolevæsen med det beløb, der svarer til værdien af de klassesammenlægninger, der er mulige som følge af skolesammenlægningerne fra og med skoleåret Ad. 1 Lønsum til den almindelige undervisning Til den almindelige undervisning tildeles det samlede skolevæsen et budget, der - for hver af de to skoleår der indgår i budgetåret - udgør udgiften til lærerløn til at alle "budgetklasser" får undervisningsministeriets vejledende timetal, dog 25 ugentlige lektioner i klasse. Begrebet "budgetklasser" er det antal klasser på hvert klassetrin på hver af de 7 skoler, som findes ved, at der medregnes 1 klasse for hver påbegyndt 28 elever. Dette svarer til en optimering af klassetallet til det mindst mulige klassetal udfra de givne elevtal på de enkelte årgange. Elevtallet fastsættes som en prognose for elevtallet pr. 5. september i de pågældende skoleår. Da budgettet i udregnes i juni året før budgetåret er det ikke muligt at anvende faktiske elevtal pr. 5. september. Elevtallene opgøres i marts udfra en konkret gennemgang af de elever, der på dette tidspunkt er indskrevet i skolerne (herunder de elever der er indskrevet til de børnehaveklasser, der starter 5. august). Herefter fratrækkes de elever, der på dette tidspunkt har planer om flytning til efterskoler, privatskoler og lignende. Der afsættes desuden et beløb til supplering af lønsummen til de skoler, der ikke med tildelingsmodellen til skolerne (se nedenfor) får økonomi til at gennemføre undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolevæsnets samlede budget vil med denne model falde i takt med det faldende elevtal, og midler, der fremkommer ved en stigning af den samlede gennemsnitlige klassekvotient, vil blive til rådighed for prioritering til andre formål enten indenfor eller udenfor skoleområdet. Modellen medfører endvidere, at der til det samlede skolevæsen afsættes midler i samme omfang, som efter den hidtidigt anvendte "klassetildelingsmodel" og det råderum, der er angivet i de økonomiske beregninger til skoleplanen vil blive synlige efterhånden som de fremkommer. Side 10 af 19

95 Ad. 2 Lønsum til anden undervisning (specialundervisning, holddannelse m.v.) Der afsættes en lønsum på kr. pr. elev (PL-niveau 2011). Beløbet er udregnet ud fra den hidtidige gennemsnitlige udgift pr. elev til 0,2 ugentlige lektioner pr. elev til specialundervisning (3.604 kr.), en ugentlig åbningstime på skolebiblioteket pr. klasse (886 kr.) samt et restbeløb fra den tidligere sum til holddannelse (1.026 kr.). Ad. 3 Lønsum til skolekonsulenter og aldersreduktion Der afsættes en lønsum til 0,48 fuldtidsstilling til skolebibliotekskonsulenten samt aldersreduktion til de lærere der har krav på dette (p.t. svarende til ca. 5 fuldtidsstillinger for det samlede skolevæsen). Ad. 4 Lønsum til vikarudgifter Der afsættes en lønsum svarende til 2 % af den samlede lønsum til lærerløn. Beløb til udvikling af det fælles skolevæsen Et beløb svarende til værdien af de klassesammenlægninger, der er gjort mulige af skolesammenlægningerne, rammefastsættes til udvikling af det fælles skolevæsen, som det er skitseret i skoleplan Fase 2: Budgettildeling til de enkelte skoler. Ressourcetildelingen til de enkelte skoler foretages i marts for det skoleår der starter i august. Budgettildelingen har virkning for 2 budgetår, idet skolerne i henhold til lovgivning og arbejdstidsaftaler planlægger for et skoleår ad gangen. Skoleåret går fra 1. august i det ene budgetår til 31. juli i det næste budgetår. Budgettildelingen foretages med udgangspunkt i en prognose for elevtallet pr. 5. september samme skoleår. Elevtallet opgøres i marts udfra en konkret gennemgang af de elever, der på dette tidspunkt er indskrevet i skolen (herunder indskrevet til de børnehaveklasser, der starter 5. august). Herefter fratrækkes de elever, der på dette tidspunkt har planer om flytning til efterskoler, privatskoler og lignende. De enkelte skoler tildeles herefter følgende ressourcer: 1. Lønsum baseret på elevtal til den almindelige undervisning med et supplerende beløb til de skoler, der ikke som minimum får et budget, der dækker udgiften til at alle elever undervises efter undervisningsministeriets vejledende timetal (dog 25 ugentlige lektioner i klasse) 2. Lønsum til supplerende undervisning (specialundervisning, holddannelse m.v.) 3. Lønsum til aldersreduktion til de lærere, der har krav på dette jf. de centrale arbejdstidsaftaler og til eventuelle skolekonsulenter ansat på skolen (p.t. som hidtil til skolebibliotekskonsulenten). 4. Lønsum til vikarudgifter Side 11 af 19

96 Ad. 1 Lønsum til den almindelige undervisning Til den almindelige undervisning tildeles den enkelte skole et beløb udregnet ud fra skolens elevtal og den gennemsnitlige klassekvotient på de enkelte klassetrin. Klassetallet er ved tildelingen "budgetklassetallet", d.v.s. én klasse for hver påbegyndt 28 elever på klassetrinnet. Kommunens samlede gennemsnitlige klassekvotient på det enkelte klassetrin udløser et beløb, der netop svarer til udgiften til det vejledende timetal (dog 25 ugentlige lektioner i klasse). Skolen tildeles en andel, der for hvert skoleår udregnes ved at dividere udgiften til det vejledende timetal med den gennemsnitlige klassekvotient i kommunen og gange med skolens klassekvotient på det enkelte klassetrin. Skolerne får dermed tildelt et beløb pr. elev svarende til den gennemsnitlige udgift til den almindelige undervisning udregnet for hvert enkelt klassetrin. Hvis skolens klassekvotient er større end kommunens gennemsnitlige klassekvotient får skolen et beløb der er større end udgiften til det vejledende timetal og hvis skolens klassekvotient er mindre end kommunens gennemsnitlige klassekvotient får skolen et beløb der er mindre end udgiften til det vejledende timetal. De skoler, der jf. ovenstående i alt tildeles færre midler end den objektivt udregnede gennemsnitsudgift til de vejledende timetal (dog til 25 ugentlige lektioner i klasse), får suppleret deres lønbudget op til den objektivt udregnede gennemsnitsudgift til det vejledende timetal. Ad. 2 Lønsum til anden undervisning (specialundervisning, holddannelse m.v.) Skolerne tildeles en lønsum på 5.516,80 kr. pr. elev (PL-niveau 2011) til supplerende undervisning, herunder den almindelige specialundervisning, holddannelse og skolebibliotekets åbningstid. Ad. 3 Lønsum til skolekonsulenter og aldersreduktion Skolerne tildeles en lønsum til 0,48 fuldtidsstilling til skolebibliotekskonsulenten samt aldersreduktion til de lærere der har krav på dette (p.t. svarende til ca. 5 fuldtidsstillinger for det samlede skolevæsen). Ad. 4 Lønsum til vikarudgifter Skolerne tildeles en lønsum svarende til 2 % af den samlede lønsum til lærerløn. I nedenstående tabel er tildelingerne til de enkelte skoler udregnet, idet det forudsættes at den samlede bevilling som udgangspunkt er den samme som ved anvendelsen af den hidtidige klassetildelingsmodel. Opstilling følger de samme kategorier som i tabel 1 (klassetildelingsmodellen) og i tabel 2 (den rene elevtildelingsmodel). Side 12 af 19

97 Tabel 4 Beregning af lønsummer til skolerne i skoleåret (PL-niveau 2011) ved model 2 elevtalsbaseret tildeling i 2 faser Allerslev Bramsnæsvig Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Saaby Osted Trællerup Fælles skolevæsen I alt Almen undervisning Supplerende undervisning Undervisning i alt Skolebibliotek sp.kl Vikarer Konsulenter Aldersreduktion Rammebesparelse Råderum I alt Elevtal Klasseantal (10) 161 Klassekvotient 22, ,8 22,4 19,8 19,8 18,7 21,9 Nødvendig ressource for at gennemføre Undervisningsminist eriets vejledende timetal Nødvendig ressource for at gennemføre Folkeskolelovens minimumstimetal NB: Det bemærkes, at som konsekvens af denne model er medregnet færre klasser på Hvalsø Skole og på Kirke Hyllinge Skole i modelberegningen i tabel 4 ovenfor. Det drejer sig om 9. årgang på Hvalsø Skole og 8. og 9. årgang på Kirke Hyllinge Skole, hvor det ved behandlingen af klassedannelsen i Kommunalbestyrelsen blev besluttet ikke at gennemføre de mulige klassesammenlægninger på de pågældende årgange. Den beskrevne model tildeler ressourcer alene med baggrund i "budgetklassetallet" og overlader derefter beslutningen om klassedannelsen til skolen. Side 13 af 19

98 Sammenligning af tildelingen til undervisning i de gennemgåede modeller jf. tabel 1, tabel 3 og tabel 4 Tabel 5 Hjælpetabel Sammenligning af de samlede tildeling til undervisning i 3 tildelingsmodeller Hidtidig Allerslev Bramsnæsvig Hvalsø Kirke Hyllinge Kirke Saaby Osted Trællerup tildelingsmodel Model 1: Ren elevtildelingsmodel Model 2: Elevtalsbaseret tildelingsmodel Side 14 af 19

99 Oplæg vedrørende fordeling af ressourcer til ledelse på skolerne I det ovenstående oplæg til en ny ressourcefordelingsmodel baseret på elevtallet indgår ressourcerne til ledelse ikke. I følge kommunalbestyrelsens beslutning af Skoleplanen, skal det råderum, der skabes ved en ændret ledelsesstruktur som konsekvens af den nye skolestruktur indgå i projekt "Ledelse og Organisation". Kommunalbestyrelsen besluttede i skoleplanen, at ledelsesstrukturen på skoleområdet består af en skolechef med ansvar for skoleområdet og en skoleleder for hver af de 7 folkeskoler. Det bærende mål for projekt "Ledelse og organisation" er en professionalisering af ledelsen. Der skal være tid til ledelse, tid til lederudvikling og lederuddannelse. Skoleledelserne er i projektet defineret som virksomhedsledelser, de skal sikres mulighed for at udøve stærk ledelse af virksomhedens udvikling og entydigt driftsansvar indenfor bevillingen. I følge projektet sikres muligheden for at udøve denne stærke ledelse blandt andet ved at skabe større og mere bæredygtige enheder, at sikre en bevillingstydelighed og ved at tilpasse ledelsesstrukturen, så virksomhedsledelsen tildeles en entydig ledelseskompetence. I følge den overordnede beskrivelse af ansvarsområder for virksomhedslederen har virksomhedslederen (her skolelederen): Ansvar for virksomheden som helhed. Ansvar for virksomhedens bevilling - herunder indspil til budgetudarbejdelse, budgetopfølgning og regnskab. Ansvarlig for virksomhedens personale og afdelingsledere - herunder for ansættelser og afskedigelser, MUS/GRUS/LUS, lønforhandlinger mv. Ansvarlig for virksomhedens afdelingsledermøder og personaleledermøder. Ansvarlig for driften indenfor virksomhedens bevilling og for udvikling af virksomhedens faglige opgaveløsning og organisation. I følge projekt "Ledelse og organisation" har afdelingsledere (i skolerne: Viceskoleinspektører og evt. afdelingsledere): Ansvar for den daglige drift af afdelingen. Ansvar for den daglige personaleledelse. Ansvar for prioritering og styring af afdelingens ressourceforbrug indenfor rammerne af virksomhedens bevilling i tæt dialog med virksomhedslederen. Herunder indspil til virksomhedslederens budgetudarbejdelse, budgetopfølgning og regnskab Ansvar for personalemøder indenfor afdelingen. Ansvar for at gennemføre MUS med afdelingens medarbejdere Ansvar ledelsesrepræsentant for virksomheden ved direkte borgerkontakt. Side 15 af 19

100 Skolernes ledelsesteam skal lede hele skolen, både skolens opgaver i henhold til Folkeskoleloven og herunder SFOén på den enkelte skole. Ved skoleplanens implementering, skal der udarbejdes en overordnet kommunal vision for det fælles skolevæsen, herunder formuleres mål og handlingsplaner. Den fælles vision for skolevæsenet vil også få betydning for ledelsesopgaverne på de enkelte skoler, og den vil også kunne komme til at danne retning for, hvordan ledelserne fremadrettet bør organiseres. Det forventes således, at udviklingen af ledelsesteamet og ledelse på skoleområdet vil foregå henover perioden, hvor skoleplanen implementeres og fortsætte i henhold til evt. mål og handleplaner, der inddrager ledelse. I det her følgende oplæg til fordeling af ressourcer til skoleledelse er alene inddraget ressourcerne i "skoledelen" - ledelse til SFOén ligger udenfor dette oplæg, da ledelse i SFO beregnes særskilt. Ressourceoplægget er foretaget ud fra en vurdering af skolernes hidtidige tildeling til de ti skoler. Det er en forventning, at man ved at skabe større skoler, vil kunne skabes en mere rationel ledelse end tidligere. Der er således skabt et grundlag for en stærkere ledelse på hver enkelt skole. Ressourcerne til skolelederne til kommunens nuværende ti skoleledere er afsat på en samlet konto for skolevæsenet. Fremover skal der på denne centrale konto afsættes midler til 7 skoleledere. På skolernes lønkonti er der i alt afsat 9,3 årsværk til vice - og afdelingsledere. De er fordelt som følgende: Årsværk til viceskoleledere og afdelingsledere. Allerslev Glim Bramsnæsvig Kirke Sonnerup Hvalsø Kirke Hyllinge Sæby Gershøj Kirke Saaby Osted Trællerup Viceskoleledere + afdelingsledere 1 0,4 1 0,4 1,5 1,5 0,4 1 1,35 0,75 Elevtal (2010) Ud fra de opgaver, der i følge Folkeskoleloven skal varetages af skoleledelsen, sammenlagt med de opgaver, der beskrives i projekt "Ledelse og organisation" vurderes det, at opgavernes omfang, både de pædagogiske og de personalerelaterede vil have en tæt sammenhæng med skolens elevtal. Indirekte påvirker skolens elevtal personalets størrelse på Side 16 af 19

101 en skole, og ved en vedtagelse af en elevbaseret ressourcetildelingsmodel i endnu højere grad end tidligere. Da det samlede elevtal på skoleområdet er det samme i den nye skoleplan som hidtil, og da opgaverne omkring eleverne og undervisningen vil bestå i den nye struktur, lægges der i det følgende op til, at optimeringen af skoleområdets struktur bidrager med 2 hele skolelederstillinger til projekt "Ledelse og organisation", og at den tredje skolelederstilling bibeholdes i skoleområdet. I projekt "Ledelse og organisation" er det prioriteret, at en leder er leder på "fuld tid". På skolerne fordeles opgaver forskelligt. Nogle opgaver er på én skole lagt ud til ansatte udenfor ledelsesteamet, og på andre skoler kan samme opgave varetages af ledelsen. Hidtil, har nogle viceskoleledere og afdelingsledere været ledere, kombineret med, at de har varetaget en del undervisningsopgaver og andre opgaver på skolen. Fremover skal ledere på skolerne i henhold til projekt "Ledelse og organisation", primært løse ledelsesopgaver og evt. løse andre opgaver på skolen, der relevant og hensigtsmæssigt lægges i ledelsesteamet. Ovenstående forudsætning vil betyde, at der i alt er 1 skolechef, 7 skoleledere, 10,3 ledelsesårsværk til rådighed til ledelse på skoleområdet. Denne ressource skal fordeles mellem det centrale skolecenter og ledelsen på de enkelte skoler. Side 17 af 19

102 Bilag 1. Beskrivelser af udregningerne i tabel 1 til klassetildelingsmodellen Der er beskrivelser til de enkelte rækker i tabellen. Undervisningsministeriets vejledende timetal Udgiften til at alle klasser kan modtage undervisning i et omfang svarende til Undervisningsministeriets vejledende timefordelingsplan (dog forøget til 25 ugentlige lektioner i børnehaveklasse til og med 2. klasse) er udregnet ved at omregne de ugentlige lektioner til årlige timer ved at gange de ugentlige lektioner med 30, idet 1 ugentlig lektion er på 0,75 timer (45 minutter) og skoleåret består af 40 uger (0,75 * 40 = 30). Det herved fremkomne årlige undervisningstimetal divideres derefter med en lærers gennemsnitlige årlige undervisningsforpligtelse i Lejre Kommune (734 timer) og dette antal fuldtidsstillinger ganges med den gennemsnitlige lønudgift pr. lærer. Denne udgift kan ses i den række der er benævnt Undervisningsministeriets vejledende timetal". Holdtimer Tallene i rækken "Holdtimer" er udgiften til 1 ekstra ugentlig lektion pr. elev ud over 21. Der tildeles således budget til lærerløn til 1 ekstra ugentlig lektion pr. elev fra og med elev nr. 22 i de enkelte klasser. Lønbudgettet udregnes herefter i lighed med udregningen af budget til Undervisningsministeriets vejledende timetal ved at dividere de årlige undervisningstimetal med en lærers gennemsnitlige årlige undervisningsforpligtelse i Lejre Kommune (734 timer) og gange dette antal fuldtidsstillinger med den gennemsnitlige lønudgift pr. lærer. Skolebibliotekstimer Udgiften til skolebibliotekernes åbningstimer udregnes på samme måde som nævnt ovenfor ud fra skolebibliotekets årlige åbningstimer. Tildelingen af åbningstiden udregnes som én ugentlig lektion pr. klasse, dog således at skoler med klasse får mindst 20 ugentlige åbningstimer. Ud over de almindelige klasser tildeles også åbningstimer til specialklasser (Iklasser, A-klasser, K-klasser, modtageklassen på Hvalsø Skole, læseårsklassen og erhvervsklassen). I beregningerne indgår en lønsum til skolebibliotekets åbningstimer til specialklasser på 10 ugentlige timer svarende til forbruget i Denne lønsum er placeret i kolonnen for det fælles skolevæsen og er således ikke medtaget under skolebibliotekstimerne til de enkelte skoler. Specialundervisning Der tildeles 0,2 ugentlige lektioner pr. elev til den almindelige specialundervisning på skolerne. Lønsummen udregnes på samme måde som udregningen af lønsum til de almindelige timer ved at omregne de ugentlige lektioner til årlige timer, dividere med en lærers gennemsnitlige undervisningsforpligtelse og gange med en gennemsnitsløn. Side 18 af 19

103 Konsulenter Rækken med konsulenter indeholder lønsum til 800 årlige timer til skolebibliotekskonsulenten og 20 årlige timer til kommunal koordinering i forhold til et mellemkommunalt projekt NTS (Natur - Teknik - Sundhed) tidligere benævnt "sciencekommunerne". Lønsummen til konsulenter udregnes ved at dividere det årlige timetal med lærernes årlige nettoarbejdstid (1680 timer) og gange resultatet med gennemsnitlige lønudgift pr. lærer. Aldersreduktion I rækken "aldersreduktion" er udgiften til, at alle lærere i henhold til lærernes centrale arbejdstidsbestemmelser er berettiget til en reduktion af den årlige arbejdstid på 175 timer fra og med det skoleår de fylder 60 år, udregnet. Skolerne får budget til denne udgift efter en konkret opgørelse af, hvor mange lærere det drejer sig om på hver enkelt skole. Beløbet udregnes ved at dividere det årlige timetal med lærernes årlige nettoarbejdstid (1680 timer) og gange resultatet med gennemsnitlige lønudgift pr. lærer. Råderum Rækken "råderum" er besparelsen ved de klassesammenlægninger der ville have været mulige i tilfælde af at Glim Skole, Kirke Sonnerup Skole og Sæby-Gershøj Skole ville være nedlagt i skoleåret (i alt 10). Beløbet er beregnet som besparelsen i udgiften til klasseundervisningen fratrukket de forøgede udgifter til ekstra holdtimer til elever ud over 21 elever i klasserne. Det samlede beløb er tillagt 2 % p.g.a. sparede vikarudgifter. Vikarudgifter Vikarudgifterne udgør 2 % af lønsummerne i modelberegningerne. Side 19 af 19

104 Bilag: 6.2. Tilsynsrapport med underskrift , Boholmskolen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47687/11

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114 Bilag: 6.4. Tilsynsrapport med underskrift , Specialskolen Bramsnæsvig Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47695/11

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124 Bilag: 6.8. Tilsynsrapport med underskrift , Ungdomscentret Gjeddesgaard Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47690/11

125

126

127

128

129

130

131

132

133 Bilag: 6.6. Tilsynsrapport med underskrift , Dagskolen i Karleby Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47692/11

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143 Bilag: 6.1. Konklusioner fra tilsyn med undervisning på opholdssteder og i dagbehandlingstilbud i Lejre Kommune i 1. halvdel af 2011 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62284/11

144 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Jan Winther Center for Skoletilbud D E jawi@lejre.dk Konklusioner fra tilsyn med undervisningen på opholdssteder og dagbehandlingstilbud i Lejre Kommune i 1. halvdel af 2011 Dato: 8. august 2011 J.nr.: 10/6899 Opholdsstedet Boholm Der har været afholdt anmeldt tilsyn med undervisningen på Boholmskolen den 14. marts Tilsynets konklusion 14. marts 2011: "På baggrund af overværet undervisning og samtaler med skoletilbuddets ledelse, medarbejdere og elever kan dette tilsyn bekræfte at Boholmskolen lever op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune. Der har desuden været afholdt uanmeldt tilsyn med undervisningen på Boholmskolen den 17. maj Tilsynets konklusion 17. maj 2011: "På baggrund af overværet undervisning og samtaler med skoletilbuddets ledelse, medarbejdere og elever kan dette tilsyn bekræfte at Boholmskolen lever op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune. Dagbehandlingstilbuddet Specialskolen Bramsnæsvig Der har været afholdt anmeldt tilsyn med undervisningen på Specialskolen Bramsnæsvig den 21. marts Tilsynets konklusion 21. marts 2011: "På baggrund af overværet undervisning, kommunikation og samvær med elever samt personale kan dette tilsyn bekræfte at Specialskolen Bramsnæsvig lever op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune."

145 Der har desuden været afholdt uanmeldt tilsyn med undervisningen på Specialskolen Brmsnæsvig den 26. maj Tilsynets konklusion 26. maj 2011: "På baggrund af overværet undervisning, møde med skoleleder, kommunikation og samvær med elever samt personale kan dette tilsyn bekræfte at Specialskolen Bramsnæsvig lever fuldt ud op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune." Dagbehandlingstilbuddet Dagskolen i Karleby Der har været afholdt anmeldt tilsyn med undervisningen på Dagskolen i Karleby den 28. marts Tilsynets konklusion 28.marts 2011: "På baggrund af overværet undervisning, møde med skoleleder, samtaler med elever og medarbejdere samt overværet undervisning og undervisningsrettede aktiviteter kan dette tilsyn bekræfte at Dagskolen i Karleby lever op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune." Der har desuden været afholdt uanmeldt tilsyn med undervisningen på Dagskolen i Karleby den 8. maj Tilsynets konklusion 8. maj 2011: "På baggrund af overværet undervisning, samtale med skoleleder, samvær med elever og medarbejdere samt overværet undervisning og undervisningsrettede aktiviteter kan dette tilsyn bekræfte at Dagskolen i Karleby lever op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune." Opholdsstedet Gjeddesgaard Der har været afholdt anmeldt tilsyn med undervisningen på Gjeddesgaard den 23. marts Tilsynets konklusion 23. marts 2011: "På baggrund af dette tilsynsbesøg, hvor undertegnede har fulgt undervisning, holdt møde med skolelederen, haft samtaler med elever og medarbejdere, bekræftes det, at Ungdomscentret Gjeddesgaard lever fuldt ud op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune." Der har desuden været afholdt uanmeldt tilsyn med undervisningen på Gjeddesgaard den 12. maj Tilsynets konklusion 12. maj 2011: "På baggrund af dette tilsynsbesøg, hvor undertegnede har fulgt undervisning, talt med skolelederen, haft talt med elever og medarbejdere, bekræftes det, at Ungdomscentret Gjeddesgaard lever fuldt ud op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune." Side 2 af 3

146 Himmelev Der har været afholdt anmeldt tilsyn med undervisningen på den interne skole på Himmelev den 9. marts Tilsynets konklusion den 9. marts 2011: "På baggrund af dette aftalte tilsynsbesøg, hvor undertegnede har holdt et møde med skolelederen, fulgt undervisning/undervisningsrettede aktiviteter og talt med såvel elever som personale, kan det bekræftes at Den interne skole på Himmelev lever op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune." Der har desuden været afholdt uanmeldt tilsyn med undervisningen på den interne skole på Himmelev den 31. maj Tilsynets konklusion 31. maj 2011: "På baggrund af dette tilsynsbesøg, hvor undertegnede har mødtes med skolelederen, fulgt undervisning/undervisningsrettede aktiviteter og talt med såvel elever som personale, kan det bekræftes at Den interne skole på Himmelev lever op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune." Side 3 af 3

147 Bilag: 6.3. Tilsynsrapport med underskrift , Boholmskolen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81953/11

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157 Bilag: 6.5. Tilsynsrapport med underskrift , Specialskolen Bramsnæsvig Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81955/11

158

159

160

161

162

163

164

165

166 Bilag: 6.7. Tilsynsrapport med underskrift , Dagskolen i Karleby Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81970/11

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176 Bilag: Tilsynsrapport med underskrift , Den interne skole på Himmelev Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81957/11

177

178

179

180

181

182

183

184 Bilag: Tilsynsrapport med underskrift , Den interne skole på Himmelev Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47685/11

185

186

187

188

189

190

191

192

193 Bilag: 6.9. Tilsynsrapport med underskrift , Ungdomscentret Gjeddesgaard Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81967/11

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204 Bilag: 8.1. Kommissorium for etablering af legestue i Ejby Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89708/11

205 Kommissorium for etablering af legestue i Ejby Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø Dato: 23. august 2011 J.nr.: 10/ Baggrund for projektet Den tidligere heldagslegestue i Ejby var beliggende på træningscenteret Grønnehave, hvor legestuen rådede over 3 beboerværelser med tilhørende gangareal, garderobeindgang samt mulighed for at låne træningssal. På grund af tobaksrøg fra ældre, som boede i de nærliggende aflastningsstuer, blev legestuen lukket i efteråret Efterfølgende flyttede vi de 3 legestuegrupper til cafeteriet i Bramsnæsvighallen, hvor der blev oprettet halvdagslegestue frem til middag, hvor dagplejerne så gik hjem. Cafeteriet kunne ikke indrettes til en reel legestue med bl.a. sovefaciliteter, da lokaliteterne benyttes af mange andre brugere. Senest er der kommet en ny bestyrer i cafeteriet, som ønsker at bruge lokaliteterne anderledes, hvilket gør at halvdagslegestuen må ophøre. I mere end 3 år har dagplejen ønsket at få egne lokaler specielt indrettet til heldagslegestue, hvor forældrene kan aflevere deres børn om morgenen og hente dem igen når de kommer fra arbejde. Dette blev der skabt mulighed for, da kommunalbestyrelsen fik godkendt at lånefinansiere anlægsprojekter for 18 mio. kr. i 2010, hvori der blev reserveret 2 mio. kr. til etablering af legestue i Ejby. I løbet af 2010 blev der kigget på 4 ejendomme og 2 ejendomme blev nærmere vurderet med henblik på at købe en af disse og indrette en legestue. Byg og Plan vurderede, at hvis der skulle indrettes legestue i et af husene vil det kræve at der blev udarbejdet en lokalplan, da de begge var beliggende i et stort boligområde, hvor områdets beboere med rette kan forvente, at der kun er bolig og eventuel liberalt erhverv for den enkelte boligejer og ikke en legestue, der kan sidestilles med en daginstitution. Ligeledes stod dagplejen overfor personaletilpasning, hvor der bl.a. skulle fyres dagplejere i Ejby området. Resultatet blev at projektet blev henlagt/skrinlagt, idet den kommende skoleplan også kunne have resulteret i ledige lokaler på Bramsnæsvigskolen. Det formodes ikke at være muligt nu med den vedtagne plan. Investeringsoversigten for 2011 indeholder et beløb på 1 mio. kr. til legestueformål og der er forventning om at der i budget 2012 ligeledes vil blive afsat 1 mio. kr. til formålet. Det skaber økonomisk mulighed for at få etableret en legestue i Ejby i løbet af Formål Dagplejen har gennem mange år udviklet virksomheden, hvor legestueaktiviteter er et af de vigtigste fundamenter i gæstedagplejens opbygning. I en heldagslegestue

206 med gode fysiske rammer kan dagplejebørn få kontakt og kendskab til de andre børn og voksne, således at gæsteplejen bliver en naturlig og velfungerende del af dagplejen, som alle er trygge ved. I en heldagslegestue har dagplejerne bedre mulighed for at højne kvaliteten i dagplejen, da de i fællesskab - når børnene sover til middag - kan arbejde med de pædagogiske lærerplaner mm. Det er derfor hovedformålet, at finde et sted hvor der kan etableres en heldagslegestue i Ejby, hvor dagplejere og børn kan samles nogle hele dage hver uge, uden at genere omgivelserne. En mulighed kan være at anskaffe en pavillonbygning og opstille den et sted, hvor den ikke generer boligejere f.eks. med støjbelastning fra børn samt øget trafik. 3. Succeskriterier og målemetode Projektets succes består af følgende elementer: 1. At der findes et kommunalt areal i Ejby området, hvor der er mulighed for at opstille en pavillonbygning, der kan anvendes til legestueformål og udflugtsmål for daginstitutioner i kommunen, for at opnå optimal udnyttelse af en given investering, 2. At der på arealet bliver etableret legeaktiviteter for småbørn herunder overdækket sandkasse, 3. At der er mulighed for at opbevare barnevogne udendørs på overdækket areal, som kan bruges som sovested for børnene, 4. At børn, forældre, dagplejere og ansatte i daginstitutioner oplever lokaliteterne og stedet som et godt sted for småbørn. Det kan ske ved at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt ansatte og brugere. 4. Projektets produkter a) Styregruppen foretager en kortlægning og vurdering af mulige kommunale arealer i Ejby området, hvor det kan tænkes at være muligt at opstille en pavillonbygning. Styregruppen foretager en samlet vurdering og prioritering af arealernes anvendelighed. b) Styregruppen udarbejder en tids- og aktivitetsplan samt økonomisk overslag for forskellige pavillonløsninger samt indretning af udendørs faciliteter, herunder parkeringsmuligheder. Dette inkluderer de nødvendige byggetilladelser. Derudover udarbejdes en inventarfortegnelse. c) Der udarbejdes et budgetforslag for pavillonbygningens løbende drift og vedligeholdelse. Heri indgår udgifter til rengøring, vinduespudsning, lys, vand, varme, renovation og forsikringer samt vedligeholdelse af udendørs arealer, såsom græsslåning, evt. klipning af hæk, fjernelse af ukrudt, evt. beskæring af træer samt fejning af flisearealer samt saltning og grusning om vinteren. Side 2 af 4

207 5. Bindinger og begrænsninger Det skal afklares, om arealets anvendelse til legestue kan finde sted i henhold til lokalplanbestemmelserne for området eller andre bestemmelser, som bygningsmyndigheden administrerer. Det skal sikres, at brugerne/dagplejerne i hele området får informationer om hvilken indretning og inventar mm. der forventes når legestuen etableres. 6. Projektets organisering Projektet organiseres på følgende måde: Projektejer: Centerchef for dagtilbud (pt. vakant) Projektleder: Per Eriksson, leder af dagplejen Styregruppe: Per Eriksson, leder af dagplejen, Louise Marqvertsen, bygherrerådgiver og Marianne Løjesbjerg, pædagogisk leder i dagplejen Byggeprogramudvalg: Per Eriksson, leder af dagplejen Louise Marqvertsen, bygherrerådgiver i team kommunale ejendomme Marianne Løjesbjerg, pædagogisk leder i dagplejen Lane Bertelsen, arbejdsmiljørepræsentant i dagplejen Tina K. Petersen, tillidsrepræsentant for dagplejerne 1 dagplejegruppeleder (vælges blandt gruppeledere i Ejby) Bente Brøndsted, dagplejepædagog i området 7. Tidsramme Projektet starter 1. september I september måned 2011 forelægges kommissorium til politisk behandling. I perioden oktober-december 2011 afdækkes og besigtiges relevante arealer i Ejby til brug for opstilling af en pavillonbygning til heldagslegestue. I januar måned 2012 forelægges styregruppens indstilling til politisk behandling. I perioden februar-april 2012 afklares pkt. b-c under afsnit 4. projektets produkter, hvor byggeprogramudvalget inddrages i arbejdet og der indhentes udtalelser fra Lokaludvalget for Dagplejen og Forældrebestyrelsen. I maj måned 2012 forelægges styregruppens forslag til politisk behandling I perioden juni-august 2012 etableres heldagslegestuen, således at indvielse og ibrugtagelse finder sted 1. september 2012 I perioden september-november 2012 afsluttes byggeregnskabet. Tidsplanen skal revideres hvis der viser sig et behov for at iværksætte et lokalplanforløb inden etablering af legestuefaciliteter kan finde sted. Side 3 af 4

208 8. Økonomi og ressourcer Der kan arbejdes med en samlet investeringsramme på 2 mio. kr., som er det beløb, som forventes samlet at være budgetlagt. (1 mio. kr. i 2011 og 1 mio. kr. i 2012). Etablering af legestuer er også et element i dagtilbudsplanen, så derfor bør der ikke træffes endelig beslutning om frigivelse af en anlægsbevilling før der ligger en samlet dagtilbudsplan. Det skønnes at styregruppen, byggeprogramudvalget m.fl. sammenlagt skal anvende 380 arbejdstimer. Hertil kommer tidsforbruget hos de ad hoc tilknyttede ressourcepersoner. 9. Evaluering af projektet Projektet evalueres ikke umiddelbart. Side 4 af 4

209 Bilag: 9.1. Aftale imellem Lejre Kommunalbestyrelse og Lindholm Skovbørnehave af Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90849/11

210

211

212

213 Bilag: 9.2. Mail fra Ulla Petersen af Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90845/11

214 Fra: Jumoss Sendt: 24. juni :02 Til: Charlotte Jakobsen Emne: Lindholm Skovbørnehave, ansøgnig om et større driftstilskud Kære Charlotte Lindholm Skovbørnehave har udvidet åbningstiden allerede sidste år i maj 2010 med 5 timer om ugen. Selvfølgelig koster denne udvidelse af åbningstiden ekstra arbejdstimer for personalet. Nu planlægger vi at udvide åbningstiden her fra 1. august 2011, så børnehaven i alt har åbent kl eller (dog fredag kun til kl ). Altså en ugentlig åbningstid på 45 timer eller 47 timer. Vi ved, at vores driftstilskud altid bl.a. har været i forhold til vores åbningstid, og derfor vil vi meget relevant gerne søge om et større månedligt driftstilskud. Da Lindholm Skovbørnehave efter sommerferien kun har 3 børn fra Lejre kommune vil en forøgelse af driftstilskuddet kun være en samlet mindre udgift for kommunen. Ifølge vores aftale med kommunen (vedhæftet) er der ikke noget til hinder for at vi udvider åbningstiden. PS. Jeg har modtaget (brev) om driftstilskud for 3. kvartal, men til orientering går to børn ud pr Så der er 3 børn fra Lejre kommune efter sommerferien. Med venlig hilsen Lindholm Skovbørnehave Ulla Petersen Åbanken Lejre tlf

215 Bilag: Forslag til Rammeaftale for det specialiserede socialområde 2012 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88953/11

216 Rammeaftale Det specialiserede socialområde mellem Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet i Region Sjælland Udkast 1

217 Indhold 1. Forord Rammeaftalens parter...7 Politiske organer...7 Administrative organer...8 Netværksgrupper...8 Parternes gensidige forpligtelser...8 Overdragelse af tilbud...9 Myndighedsansvar og forsyningsansvar...9 Ændring af en indgået rammeaftale Fælles mål og principper Udviklingsstrategien )Voksne handicappede )Voksne sindslidende )Sikrede institutioner )Hjælpemidler )Handicappede børn og unge )Personer med misbrug )Herberg og Forsorgshjem )Kvindekrisecentre Fokusområder...19 Særforanstaltninger Ministertema, voksenområdet, børn og unge )Ministertema a)Særforanstaltninger på voksen-området...20 Kortlægning af personkredsen b)Særforanstaltninger til børn og unge med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet )De mest specialiserede tilbud...21 Kommende målgrupper og tilbud i rammeaftalens regi )Overgangen fra ung til voksen )Senhjerneskadede )Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser både for handicappede og sindslidende Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne...25 Grønland

218 Færøerne Styringsaftalen...27 Tilbud omfattet af Styringsaftalen...28 Aftale om takstudviklingen...29 Mindst mulig administration...29 Færrest mulige takster...29 Færrest mulige tillægsydelser...29 Betalingsmodeller...29 Afregning for tillægsydelser...30 Betalingsaftale...30 Objektiv finansiering...31 Aftale om prisstruktur...31 Aftale om oprettelse og lukning af tilbud Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning Aftaler om afregningsfrister...33 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner

219 1. Forord Folketinget vedtog den 13. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for rammeaftalerne på det sociale område. Ændringen betyder, at kommunerne med virkning for rammeaftalen for 2012 har overtaget koordineringsansvaret fra regionerne. I 2012 er der to rammeaftaler i det lovgivningen på den del af specialundervisningsområdet som vedrører folkeskolelovens paragraf 20, stk ikke er ændret. Det er således fortsat regionsrådene, der er ansvarlige for rammeaftalerne og koordineringen på dette område. Dette område har derved sin egen selvstændige rammeaftale som udarbejdes af region Sjælland. Nærværende rammeaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet om planlægning og udvikling på det specialiserede socialområde. Specialundervisningsområdet (jf. Folkeskolelovens paragraf 20, stk. 2) er jf. det eksisterende lovgrundlag. (LOV nr 201 af 13/03/2011) ikke omfattet af rammeaftalen - men de 17 Kommunalbestyrelser i region Sjælland har valgt at medtage dette område i aftalen og indgå tilsvarende aftale som for de områder der er omfattet af rammeaftalelovgivningen. Specialundervisningsområdet jf. Folkeskolelovens 20, stk. 2. er behandlet i Bilag: Specialundervisning i folkeskolen, som en allonge til nærværende rammeaftale. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og unge Voksne handicappede 2 Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Kvindekrisecentre Rammeaftalen anvendes på følgende typer af tilbud i regionen: Særlige dagtilbud for børn og unge Særlige klubtilbud for børn og unge Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner efter SEL 66, nr. 6. Tilbud om behandling af stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. 1 Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen 2 Voksne udviklingshæmmede, fysiske handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade. 4

220 Hjælpemiddelcentraler Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Rammeaftalen bygger på ny lovgivning som blev vedtaget den 13. marts (LOV nr. 201 af 13/03/2011) Ifølge den ny lovgivning skal kommunerne ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en Kommunal redegørelse. I de tidligere rammeaftaler var det kun de tilbud, der overgik fra amtet til kommuner og regioner, der var omfattet af rammeaftalen, og dermed ikke allerede eksisterende kommunale tilbud eller nyoprettede tilbud. I det nye rammeaftalekoncept skal alle tilbud være omfattet. Tilbud kan kategoriseres på følgende 3 typer: 1) Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt med salg af pladser til andre kommuner (Lokale tilbud). 2) Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet (Klynge-tilbud). 3) Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, og hvor en stor del/størstedelen af pladserne på mere markedslignende vilkår anvendes af andre kommuer, evt. også af kommuner uden for regionen (Regionalt orienterede tilbud). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse vedlægges udviklingsstrategien. Tilbud, som sælges til kommuner uden for Region Sjælland bør henvise til nærværende rammeaftale på Tilbudsportalen. De centrale målsætninger, som har været udgangspunktet for lovændringen, har været at styrke det fælles kommunale ansvar for, at der er adgang til tilbud, som den enkelte kommune ikke selv kan tilvejebringe, og at disse tilbud findes i en kapacitet, kvalitet og pris, som svarer til kommunens ønsker. Samtidig skal Rammeaftalerne kunne anvendes som et redskab til på tværs at styre faglig udvikling, kapacitet og økonomi for relevante tværkommunale/regionale emner. Rammeaftalen er bygget op omkring 2 dokumenter: En udviklingsstrategi (faglig udviklingsdel) og en styringsaftale (kapacitets-& økonomistyringsdel). I 2011 skal begge dokumenter være godkendt inden 15. oktober

221 Fremadrettet skal Udviklingsstrategien være godkendt i kommunalbestyrelser og Regionsråd inden den 1. juni og Styringsaftalen skal være godkendt inden den 15. oktober. Private tilbud er ikke omfattet af rammeaftalen. 6

222 2. Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. Politiske niveau Administrativt niveau 17 Kommunalbestyrelser Kommunernes Kontaktråd Kommunale forvaltninger Arbejdsgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc Bruger- og interesseorganisationer Styregruppen for Rammeaftale Permanente Regionsrådet Kontaktudvalget Region Sjælland Netværksgrupper arbejdsgrupper arbejdsgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen. 7

223 Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Poul Bjergved Slagelse Lone Feddersen Lejre Rita Pedersen Solrød Gitte Løvgren Odsherred Yvonne Barnholdt Roskilde Jesper Rahn Jensen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper og arbejdsgrupper. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Yvonne Barnholdt Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Odsherred Gitte Løvgreen Specialundervisning og hjælpemidler Slagelse Poul Bjergved (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade Styregruppen nedsætter ligeledes en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jfr. 10 i bekendtgørelse nr. 205 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. 8

224 Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Overdragelse af tilbud Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i, jfr. servicelovens 186. Af planlægningshensyn er der krav om, at kommunen som ønsker at overtage et regionalt tilbud skal tilkendegive dette i styringsaftalen. Dette krav sikrer en tilstrækkelig varslingsperiode i forhold til regionens overdragelse af tilbuddet. Samtidig sikres information om ny driftsherre til købere af pladser på det pågældende tilbud. Tilsvarende kan en kommune anmode Regionen om at overtage et kommunalt drevet tilbud. I forbindelse med en kommune overtager et regionalt tilbud kræves det, at det fastlægges i hvilket omfang tilbuddet vil være til rådighed for andre kommuner, der ønsker at købe pladser der. Myndighedsansvar og forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren 3. Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt. 3 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsynings-forpligtelse og ansvar overfor egne borgere. 9

225 Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger 4. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget. Sanktionsmuligheder: Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. 4 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. 10

226 3. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølge m.v. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKRregi). At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention. Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som 11

227 rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner. 12

228 4. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Den skal kunne anvendes i den enkelte kommune som input til budgetforhandlingerne og give anledning til en politisk drøftelse. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. Konsekvenser af udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v. Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/ botilbud og særlige forpligtelser vedr. tilbud til Grønland og Færøerne. Koordineringen kan bestå i, at der forespørges i de andre KKR er hvorvidt der er ønsker om ændret indhold samt øget eller reduceret efterspørgsel i de nævnte tilbud. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (udtræk fra Tilbudsportalen). Følgende KAN indgå: Den faglige udvikling i tilbuddene. Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. Udvikling i behov og deraf afledte behov for tilbud. Forebyggende foranstaltninger. Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Ifølge den ny lovgivning skal kommunerne ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en Kommunal Redegørelse. Det betyder at oplysninger fra kommunerne og Regionen i år er skabt på baggrund af et meget forenklet spørgeskema, hvor kommuner og Region er blevet bedt om at beskrive hvorvidt der er ændringer i udbud/efterspørgsel på de forskellige områder. Konkret er de blevet spurgt om: Hvor forventes der at ske ændringer i forhold til Rammeaftalen for 2011? På baggrund af Regionen og kommunernes tilbagemelding er der på kapacitetssiden samlet set balance mellem udbud og efterspørgsel og behovet for regulering i antal af tilbud er af begrænset omfang. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder ifht. udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret ifht enkelte tilbud. De indhentede oplysninger om kapacitet og indhold indenfor de enkelte områder er beskrevet i det følgende. 13

229 Enkelte netværksgrupper på områderne har ligeledes kommenteret de indhentede oplysninger. I det følgende gives et kort resume i forhold til serviceområderne: 1) Voksne handicappede 2) Voksne sindslidende 3) Sikrede institutioner 4) Hjælpemidler 5) Handicappede børn og unge 6) Personer med misbrug 7) Herberg og forsorgshjem 8) Kvindekrisecentre Netværksgrupperne for Voksne handicappede, Voksne sindslidende, Sikrede institutioner og Hjælpemidler har afgivet følgende kommentarer: 1)Voksne handicappede Indmeldingen fra kommunerne til rammeaftalen for 2012, viser en klar tendens til at kommunerne i højere og højere grad oplever en mindre efterspørgsel på pladser på rammeaftale tilbuddene. Det kan der være flere grunde til: at den generelle økonomiske situation i kommunerne medfører en vis tilbageholdenhed for køb af pladser i andre kommuner/region(er). at kommunerne i kraft af de nye handle/betalingsregler i højere grad ønsker at være selvforsynende på tilbud til egne borgere, og herfor efterspørger mindre. at kommunerne omstiller indsatsen til fx 85 frem for botilbud at tilbuddene opleves for dyre. Som tendensen i udviklingen omkring køb og salg af pladser kommunerne i mellem, er der inden længe en større overkapacitet af f.eks. almene botilbud til voksne udviklingshæmmede i region sjælland. Afmatningen af køb og salg i kommunerne betyder ligeledes at en opretholdelse af forsyningen af de meget specialiserede tilbud bliver vanskelig, idet de tomme pladser tvinger driftskommunerne til at reducere kapaciteten eller helt lukke tilbuddet. Netværksgruppen mener derfor at der er et akut behov for at få tilpasset kapaciteten af de tilbud kommunerne fortsat ønsker skal være rammeaftaletilbud. Det fordrer en forpligtende stillingtagen til, hvilke tilbud/specialer kommunerne ønsker, opretholdt en forsyning på i det kommunale samarbejde. Netværksgruppen anbefaler at styregruppen sætter et arbejde i gang som skal sikre at der skabes et samlet overblik, over hvilke specialiserede tilbud der findes i Region Sjælland og til hvilke målgruppe. Jfr. i øvrigt anbefalingerne i de foreslåede fokusområder. 14

230 2)Voksne sindslidende Netværksgruppen for socialpsykiatri har gennemgået de fremsendte kommunale redegørelser. Netværksgruppen kan bekræfte redegørelsernes billede af, at der hverken sker ændringer i udbud eller efterspørgsel på området. Underbelægning på mange tilbud vidner dog om faldende efterspørgsel og tages af netværksgruppen som udtryk for at kapaciteten målt i antal pladser er tilstrækkelig. Det er netværksgruppens vurdering at der pågår betydelig omlægning i de kommunale socialpsykiatrier, hvor opgaver der tidligere blev henvist til botilbud i dag løses i borgerens eget hjem med bistand efter 85. I hvilken udstrækning den vigende belægning i botilbuddene fører til etablering af de specialpladser, der er brug for på området, kan netværksgruppen vanskeligt vurdere. I 2011 bliver der, som direkte følge af rammeaftalen for 2011, etableret pladser til mennesker med dobbeltdiagnose og spiseforstyrrelser. Netværksgruppen anbefaler at skabelonen for de kommunale indmeldinger næste år skelner mellem data, der vedrører voksne sindslidende og data der vedrører voksne udviklingshæmmede. I det fremsendte materiale har data ikke kunnet skelnes. 3)Sikrede institutioner Styregruppen for Rammeaftalen har besluttet fremadrettet - at omdanne "Netværksgruppen for de sikrede institutioner" til en ad hoc gruppe vedr. sikrede institutioner. Denne beslutning er velbegrundet for børn og ungeområde, idet der implementeres et ungesamarbejde i hver af de to politikredse i Region Sjælland Det overordnede sigte er at der herved kan ske en egentlig kommunal koordinering. Dette indebærer dog visse udfordringer, da Region Sjællands 17 kommuner er fordelt på to politikredse og dermed to ungesamråd/ungesamarbejder. Det skal dog anføres, at der i 2010 er afholdt en halv temadag om henholdsvis det sikrede børne- og ungeområdet og voksenområdet, hvor samtlige kommuner var inviteret. Kommunerne og regionen besluttede at fortsætte med at afholde sådanne temadage om specifikke emner. På børne- og ungeområdet er det aftalt, at temaet for næste halve temadag skal være "Undervisning og beskæftigelse på de sikrede institutioner". Børne- og ungeområdet (de sikrede døgninstitutioner for børn og unge, Stevnsfortet og Bakkegården): Den 1. februar 2011 tog Bakkegården to nye afdelinger med i alt 10 sikrede pladser til børn og unge i brug. Der er pt. overvejelser om kapacitetstilpasning på det sikrede børne- og ungeområde på landsplan. Efter i årevis at have været mangel på sikrede 15

231 pladser til børn og unge er der de seneste år efter henstilling fra Socialministeriet sket en kapacitetsudviddelse. Der har siden medio 2010 været overkapacitet, som Danske Regioner og Socialministeriet nu i fællesskab vil søge at tilpasse den reelle efterspørgsel med en passende akutkapacitet. Voksenområdet (den sikrede institution for domfældte udviklingshæmmede voksne, Kofoedsminde, samt botilbuddet Bo- og Naboskab Sydlolland): På Sydlolland vil både Kofoedsminde og Bo og Naboskab Sydlolland kunne tilbyde åbne pladser til domfældte udviklingshæmmede voksne" på 108- delen. Der har været rejsegilde på den nyopførte bygning på Kofoedsminde der indeholder en udvidelse af sikrede pladser den 23. juni 2011 fra 29 til 34 pladser. 4)Hjælpemidler For at sikre forsyningsforpligtelsen af Specialrådgivningen i Holbæks ydelser overfor de tilbageværende tilslutningskommuner, er der nedsat en styregruppe med disse. Formålet med denne er at skabe et dialogforum, så Specialrådgivningens ydelser løbende matcher kommunernes behov for økonomi, ligesom de tilsluttede kommuner kan følge med i og sikre, at de får tilstrækkelig udbytte af tilslutningsaftalen. Holbæk forventer dermed at kunne fastholde de tilbageværende kommuners tilslutning, så driftsgrundlaget for Specialrådgivningen indtil videre er sikret. Den efterfølgende beskrivelse - af udbud og efterspørgsel samt udvikling på området for de øvrige målgrupper - sig baserer alene på kommunernes tilbagemeldinger. 5)Handicappede børn og unge Samlet er der balance mellem udbud og efterspørgsel 5 kommuner har bemærkninger ifht. kapacitet og pladsernes indhold Køge Kommune anfører at kapaciteten på en enkelt institution i 2012 nedskrives fra 19 til 14 børn da kommunerne begynder at inkludere flere børn i egne tilbud og der bør derfor ses på hvordan man de kommende år samlet opfylder forpligtelsen om antal pladser på det specialiserede dagtilbudsområde. Indenfor døgntilbud er der pt 9 pladser, hvilket er det der pt efterspørges. Faxe Kommune anfører at der forventeligt vil blive oprettet flere 66 pladser ( plejefamiliepladser?) bla. dagbehandlingstilbud. Stevns kommune efterspørger plejefamilier til aflastningsopgaver. Roskilde Kommune arbejder på at godkende kommunale plejefamilier. Kommunale plejefamiler kompetenceudvikles til internt brug, og hensigten er på sigt at anvende disse tilbud som alternativ til anbringelse i døgninstitution. 16

232 Greve kommune anfører at behovet for specialbørnehavepladser pt ser ud til at være faldende og der vil blive efterspurgt 2 færre udenbys pladser. De øvrige kommuner har ingen bemærkninger (eller bemærker at kapaciteten er tilstrækkelig) Netværksgruppen for børn og unge har ingen kommentarer til materialet. 6)Personer med misbrug Der er ikke flere offentlige døgn-tilbud på dette område. Offentlige ambulante misbrugstilbud er omfattet rammeaftalen. Tilbagemeldingerne fra kommunerne indikerer ikke at der er problemer i forhold til dette område. 7)Herberg og Forsorgshjem 110 Slagelse Kommune anfører at gennemsnitligt må ca 270 henvendelser pr. år afvises til andre tilbud alene pga manglende ledig plads og der er overvejelse om etablering af 108 tilbud således at 110 bliver aflastet. Kapaciteten er geografisk skævt fordelt i region Sjælland med en klar tyngde i den sydlige del af regionen. De øvrige kommuner har enten ingen bemærkninger eller bemærker at kapaciteten er tilstrækkelig. 2 kommuner har bemærkninger ifht pladsernes indhold. Sorø Kommune anfører at der nu er en hurtigere og mere direkte dialog med stederne, i kraft af at kommunen har overtaget handleforpligtelsen Greve anfører at myndighedsdelen oplever at Herberg og Forsorgshjem ikke er meget for at slippe borgeren. Herberg og Forsorgshjem informerer sjældent hjemkommunen ved indskrivning af en borger, men de informationer kommer typisk sent i forløbet, hvilket vanskeliggør kommunens mulighed for hurtig opfølgning og for at få borgeren videre i systemet. 8)Kvindekrisecentre 109 Kommunerne har enten ingen bemærkninger eller bemærker at kapaciteten er tilstrækkelig 3 kommuner har bemærkninger ifht pladsernes indhold. Guldborgsund anfører at det er et problem at der ikke er ensartet takstopkrævning Sorø Kommune anfører at der nu er en hurtigere og mere direkte dialog med stederne, i kraft af at kommunen har overtaget handleforpligtelsen 17

233 Greve anfører at myndighedsdelen oplever at Kvindekrisecentrene ikke er meget for at slippe borgeren. Kvindekrisecentrene informerer sjældent hjemkommunen ved indskrivning af en borger, men de informationer kommer typisk sent i forløbet, hvilket vanskeliggør kommunens mulighed for hurtig opfølgning og for at få borgeren videre i systemet. På Roskilde Kvindekrisecenter arbejder Roskilde Kommune på at optimere indsatsen og omlægge bemandingen, så ressourcer anvendes i dagtimerne. Det betyder, at der ikke er personale om natten, og at der tages hånd om sikkerhedsaspektet på anden vis. Øvrige kommuner har ingen bemærkninger hertil. 18

234 5. Fokusområder Som led i de nye regler om rammeaftaler har socialministeren fået mulighed for at udmelde et særligt tema. Det særlige tema skal behandles i rammeaftalerne sammen med de øvrige temaer. Det udmeldte Ministertema for 2012 er anvendelse af særforanstaltninger (Særlig dyre enkeltforanstaltninger ud). Den 4. marts 2011 var udvalgsformænd og direktører for områderne Børn og Unge samt Voksen Handicappede samlet til en Temadag, hvor der blev orienteret om den ny lovgivning og hvor der var gruppedrøftelser om mulige fokusområder for Rammeaftalen Der fremkom rigtig mange gode forslag og styregruppen har efterfølgende foreslået følgende 5 temaer for a) Særforanstaltninger på voksenområdet og b) ifht. børn og unge. 2 De mest specialiserede tilbud. 3 Overgangen fra Ung til Voksen 4 Senhjerneskadede 5 Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydninger i almindelige pladser. Særforanstaltninger Ministertema, voksenområdet, børn og unge 1)Ministertema Ministeren har i brev af 1. april 2011 udmeldt særligt tema som skal indgå i Rammeaftalen for 2012: Anvendelsen af særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet. I satspuljeaftalen for 2011 er der afsat midler til en styrket kvalitet i særforanstaltningerne. Det er vigtigt at der sættes fokus på de meget specialiserede områder, hvor der aktuelt er store udfordringer i forhold til økonomi og styring, og hvor hver kommune ikke kan ventes at kunne oppebære specialiserede tilbud over for alle målgrupper. Særforanstaltninger er dyre både i drift, og i mange tilfælde også i etablering, ligesom de ofte kræver en særlig indretning, bemanding og organisering af indsatsen. Der er tale om at de pågældende personer ikke kan rummes i de almindelige tilbud på grund af store problemstillinger relateret til en problematisk adfærd. Det er vigtigt, at sådanne særforanstaltninger ikke får karakter af opbevaring. Der skal altid være et udviklingsperspektiv, hvor der arbejdes målrettet med at mindske de problemstillinger, borgeren har, og hvor der arbejdes for, at borgeren så vidt muligt senere kan indgå i sædvanlige tilbud. 19

235 Ministeren lægger derfor op til, at drøftelser på dette område både berører kvaliteten i særforanstaltningerne så der sikres faglig udvikling i disse tilbud samt styringen af indsatsen. F.eks. organisering og tilrettelæggelse af tilbuddene på en måde, så omkostningerne bedre kan styres samtidig med, at de rette tilbud er til stede for kommunerne, når de har brug for dem. 1a)Særforanstaltninger på voksen-området 6. I forlængelse af Rammeaftalen for 2011 i Region Sjælland er der i regi af Styregruppen for Rammeaftalen nedsat en netværksgruppe om særligt dyre særforanstaltninger på det specialiserede socialområde med repræsentanter fra Guldborgsund, Holbæk, Næstved, Roskilde og Slagelse Kommuner samt Region Sjælland. Dette område er en del af det fokusområde som Ministertemaet beskæftiger sig med i nærværende Rammeaftale. Netværksgruppen har fra januar til maj 2011 kortlagt personkredsen omfattet af særligt dyre foranstaltninger i de 17 kommuner i Region Sjælland, indhentet erfaringer om etablering af de dyreste foranstaltninger i og uden for regionen samt drøftet særlige opmærksomhedspunkter i den forbindelse. Kortlægning af personkredsen Kortlægning af personkredsen omfattet af særligt dyre foranstaltninger i Region Sjællands kommuner er foretaget ud fra definitionen: En foranstaltning rettet mod en borger i aldersgruppen fra 18 år og opefter, som er omfattet af kommunale, regionale og private tilbud, hvor den samlede dag- og døgntakst i forhold til borgeren, herunder også udgifter til f.eks. STU-forløb, overstiger kr., svarende til minimum 1,8 mio. kr. årligt. Prisgrænsen er således den afgørende faktor i afgrænsningen af personer omfattet af kortlægningen, og ikke om der er tale om egentlige særforanstaltninger. Det skyldes primært, at dyre foranstaltninger generelt vurderes at være en aktuel udfordring i alle kommuner; uanset om der tale om egentlige særforanstaltninger eller andre typer af dyre foranstaltninger. 16 ud af de 17 kommuner har indmeldt i alt 101 borgere, de er handlekommune for, hvor den samlede dag- og døgntakst overstiger kr., svarende til minimum 1,8 mio. kr. årligt, inden for målgrupperne udviklingshæmmede (54), sindslidende (30) og øvrige (17). 45 borgere er i privat tilbud, men i alt 18 borgere er i offentlige tilbud uden for Region Sjælland dermed er i alt 63 ud af de 101 borgere i tilbud, som ligger uden for Rammeaftalen i Region Sjælland. 6 Der er modtaget afrapportering fra arbejdsgruppen og deres resultater og anbefalinger vil blive indarbejdet. 20

236 1b)Særforanstaltninger til børn og unge med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet Antallet af børn og unge med problemskabende adfærd med behov for særforanstaltninger på udsatte- og handicapområdet, vurderes at være stabilt. Imidlertid er der tale om en målgruppe med behov for foranstaltninger, der stiller store krav til faglighed og rammer og træder i en tid med megen fokus på økonomi frem som en central udfordring. Generelt forholder det sig sådan at mindre specialiserede tilbud kan tilbydes inden for den enkelte kommunes eget regi, mens mere specialiserede tilbud indgår i den regionale / tværkommunale forsyning. Imidlertid ser vi, at børn og unge med problemskabende adfærd, der har behov for særforanstaltninger ikke kan rummes i de tilbud, der indgår i den regionale forsyning. Derfor er den enkelte kommune ofte nødt til enten selv at udvikle og etablere et enkeltmandstilbud indenfor egne rammer eller købe ydelsen hos private virksomheder med høj specialisering og ekspertise i at etablere sådanne tilbud. Det vurderes derfor, at der i forhold til denne målgruppe er et betydeligt potentiale i at udvikle tilbud med høj specialisering og rammer tilpasset målgruppen indenfor rammeaftalens område. Der anbefales nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at undersøge mulighederne og udarbejde handleplan for et samarbejde omkring de højt specialiserede særforanstaltninger inden for den regionale / tværkommunale forsyning. 2)De mest specialiserede tilbud Voksenområdet udgør langt størstedelen af rammeaftalens tilbud. Det drejer sig om et meget differentieret område, hvor der udover den andel af udviklingshæmmede borgere er en række andre målgrupper med vidt forskellige behov, som f.eks. borgere med sindslidelser, ADHD, autismespektrumforstyrrelser og forskelligartede fysiske funktionsnedsættelser. Der må forventes at ske vidtgående omstillinger i kommunernes efterspørgsel og udbud på voksenområde i de kommende år. Strukturreformen har ændret skellet mellem det specielle og det almene og mellem de opgaver, som de fleste kommuner selv kan løse og de opgaver, som kommunerne skal løse for hinanden i mere specialiserede tilbud. Udfordringen i denne omstillingsproces bliver, hvordan man på den ene side skaber øget selvforsyning i de enkelte kommuner og samtidig sikrer en fortsat forsyningssikkerhed for de fagligt mest specialiserede tilbud. Det er vigtigt, at der sker en rigtig timing i omstillingen, således at der ikke på grund af skiftende og usikker efterspørgsel sker tab af faglig viden på de mest specialiserede tilbud. 21

237 Det tager et års tid at afvikle et specialiseret tilbud, og det er forbundet med store afviklingsomkostninger. Det kan tage 5-10 år at opbygge et specialmiljø, hvis der overhovedet er kommuner, der tør løbe udviklingsrisikoen. Hvis det skal lykkes, er det derfor vigtigt, at der i samarbejdet omkring rammeaftalen lægges en fælles strategi for omstillingsprocesserne. Det kræver en styrket kommunikation mellem kommunerne/regionen og en bedre fælles forståelse af de specialiserede opgaver. Samtidig bør strategien også på sigt indeholde overvejelser om og kriterier for de mest specialiserede tilbuds kvalitet, specialiseringsgrad og pris. Men pt arbejdes der med at kortlægge hvilke specialiserede målgrupper og tilbud der findes. Kommende målgrupper og tilbud i rammeaftalens regi I forarbejderne til lovændringerne vedr. rammeaftalen skelnes der mellem forskellige specialiseringsgrader i tilbuddene: Almindeligt specialiserede tilbud, hvor kommunerne allerede i dag eller fremover vil være i stand til at forsyne sig, eller det vil kunne ske i et samarbejde med en eller et par nabokommuner. Der er tale om relativt brede målgrupper, hvor der vil kunne skabes mange økonomisk bæredygtige tilbud. Det er derfor muligt at se nærhedsprincippet som omdrejningspunktet for disse tilbud. De mere specialiserede tilbud, hvor kommunerne i højere grad vil være afhængige af et klyngesamarbejde, hvor det indbyrdes aftales hvilke af 3-5 omkringliggende kommuner, der varetager hvilke opgaver. Der er derfor tale mere sjældne handicap/tilbud, hvor driften af tilbuddet kræver et større befolkningsunderlag. De mest specialiserede tilbud, som sigter på små målgrupper med behov for et fagligt meget specialiseret tilbud så vidt muligt inden for regionen, men i nogle tilfælde gives tilbud på enkeltstående landsdels- eller landsdækkende tilbud. Det er ikke længere nærhedsprincippet, men det særlige behov for støtte, behandling, undervisning m.v., og hvor man henter den nødvendige specialviden bedst og billigst, der er omdrejningspunktet. De to første typer af specialiserede tilbud vil kommunerne/regionen som hovedregel kunne finde sammen om ved en øget indbyrdes kommunikation i et to-sidet samarbejde eller i et klyngesamarbejde. Hvad angår de mest specialiserede tilbud er der et større koordinationsbehov mellem kommunerne/regionen, og det er dette arbejde, der kan ses som kernen i de fremtidige rammeaftaler. Det er også her, at der i det fremtidige udviklingsarbejde vil være behov for fælles indsatser fra kommunernes/regionens side. I region Sjælland har Netværksgruppen vedr. Voksne Handicappede allerede arbejdet en del med specialiseringsbegrebet (Rapporten Specialisering og samarbejde december 2008). Det foreslås, at styregruppen i samarbejde med netværksgrupper tager initiativ til, at der iværksættes et strategisk arbejde, som klarlægger tilbudsviften i regionen inden for det mest specialiserede område. 22

238 Arbejdet forudsættes både at tydeliggøre, hvilke målgrupper, hvilke specialiserede foranstaltninger og hvilke konkrete tilbud der fremover skal indgå i rammeaftalearbejdet på voksenhandicap-området. Det forudsættes naturligvis, at hver enkelt kommune/regionen inddrages i overvejelser om egne tilbuds tilhørsforhold i de tre ovenfor nævnte kategorier. Det foreslås, at dette arbejde færdiggøres inden udgangen af )Overgangen fra ung til voksen På handicap og udsatteområdet er det en væsentlig udfordring at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for at vurdere, hvordan den unge bedst støttes og hjælpes videre i voksenlivet. Det er det blandt andet pga. en øget differentiering indenfor de "traditionelle" målgrupper (fx autismespektrumforstyrrelser og ADHD). Der er behov for at undersøge om den nuværende tilbudsstruktur i den regionale / tværkommunale forsyning på det specialiserede område med fordel kan ændres med henblik på at skabe bedre rammer for den kommunale opgaveløsning i overgangen fra ung til voksen. Fx at de regionale / tværkommunale tilbud i højere grad kan tilbyde en midlertidig boform med fokus på afklaring, uddannelse og udvikling i de unge år for at skabe et bedre grundlag for vurdering af mulige perspektiver i forhold til boligform, støtte mv. Kan de enkelte tilbud gøres mere fleksible? Der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at få belyst disse spørgsmål og herunder komme med anbefalinger og udarbejde ide-katalog. 4)Senhjerneskadede Borgere med senhjerneskade udgør en del af voksenhandicapområdet. Gruppen har været stigende i de senere år. Man regner med, at ca mennesker her i landet hvert år får en akut opstået hjerneskade. Kun en del af disse er dog så komplicerede, at det kræver længerevarende behandling og pleje. Borgere med senhjerneskade (akut opstået hjerneskade) har behov for en hurtig og effektiv rehabiliteringsindsats. Det er en opgave, som kræver en veltilrettelagt tværfaglig og oftest tværsektoriel indsats. Kompleksiteten i indsatsen kan have en paradoksal konsekvens: På den ene side kræver den høj faglig ekspertise, som kan være svært tilgængelig lokalt. På den anden side kan den enkelte kommunes egen evne til at mobilisere en tværfaglig og tværsektoriel indsats være et vigtigt aktiv i en effektiv indsats over for borgeren. Der sættes særligt fokus på området, fordi der inden for de seneste år på landsplan er nedlagt mange pladser, især på de hidtidige hjerneskadecentre (f.eks. Vejlefjord og Center for Hjerneskade i København). I region Sjælland har Fakse Kommune som driftsherre senest indstillet det specialiserede rehabiliteringstilbud Kildebo til lukning. Der er 12 årspladser i tilbuddet, men en svigtende efterspørgsel. Videre forventes de sidste 3 rehabiliteringspladser på Søndersø i Lolland Kommune nedlagt. 23

239 På den baggrund foreslås at der i rammeaftalens regi foretages en analyse af den igangværende udvikling hvor kommunerne anvender nye, mere lokalt baserede tilbud til senhjerneskadede borgere, som har erstattet eller delvist kan erstatte de hidtidige mere centraliserede tilbud. Hvis det sidste er tilfældet kan kommunerne måske lære af hinanden og eventuelt indgå i partnerskaber om løsning af de fremtidige opgaver på området. Uddybende foreslås følgende spørgsmål belyst: Hvad tilvejebringer kommunerne alene og hvad har de brug for samarbejde omkring? Hvad er baggrunden for at kommunerne i mindre grad bruger de tidligere amtslige hjerneskadetilbud? Hvilke nye tilbud har kommunerne etableret? Hvad effekten af de tilbud, som hjerneskadede borgere tilbydes? Hvordan er der skabt bedre sammenhæng i indsatsen i borgerens nærmiljø? Hvordan tilrettelægges samarbejdet internt og eksternt f.eks. i forhold til sygehusvæsenet? 5)Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser både for handicappede og sindslidende I de rapporter som Netværksgrupperne har leveret de sidste år er et af de tilbagevendende temaer de forskellige tilbuds muligheder for omstilling til nye målgrupper. Der ses og foreslås etableret større enheder i fremtiden, hvor der er mulighed for at skifte i tilbuddet alt efter hvilket behov der skal dækkes. Problemerne ses at gå begge veje: Der skal være mulighed for at ændre tilbud med almindelige pladser til specialiserede pladser og omvendt. En sådan omstillingsproces er ikke ukompliceret. Dels fordi Rammeaftalens mekanismer i forhold til en ændring af indholdet i tilbuddet kan være tunge og dels skal efterspørgslen være ret præcis og den rigtige kvalitet i tilbuddene skal være til stede. Styregruppen er derfor indstillet på, at der skal arbejdes med at få lagt en fælles strategi for omstillingsprocesserne. Jfr. i øvrigt afsnittet om de mest specialiserede tilbud. Der skal ses på hvorledes en økonomisk model tager højde for tomgangspladser og i den forbindelse evt. lukning af pladser. 24

240 6. Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsens 7 8, stk. 2 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne. Region Sjælland koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Grønland Region Sjælland er forpligtiget til at fastlægge behovet for pladser og forventet forbrug af pladser efter forhandling med Grønlands Selvstyre og koordinere antallet af pladser regionerne imellem 8. Grønlands Selvstyre fastsætter regler for ferie- og besøgsrejser for beboere, som er visiteret til ophold i boformer i Danmark. Driftsherrerne for botilbud med grønlandske beboere skal stille medarbejdere til rådighed som ledsagere for grønlandske beboere ved ferie- og besøgsrejser i Grønland. Grønlands Selvstyre betaler udgiften for ledsagende medarbejdere og refunderer botilbuddenes vikarudgifter efter ansøgning. For deltidsansatte ledsagende medarbejdere refunderes tillige udgifter svarende til fuldtidsansættelse i rejseperioden. Såfremt Grønlands Selvstyre beslutter at hjemtage en større gruppe beboere på botilbuddene i region Sjælland, er driftsherrerne for de berørte institutioner enige om, i fællesskab, at tilbyde den fornødne faglige og personalemæssige bistand for at opnå en vellykket hjemtagning. Grønlands Selvstyre afholder udgifterne forbundet med bistanden. Botilbuddenes driftsherrer kan efter anmodning fra Grønlands Selvstyre stille faglig konsulentbistand til rådighed for opgaver i Grønland. Udgifterne i forbindelse hermed afholdes af Grønlands Selvstyre efter konkret aftale. Det er et fælles mål for parterne, at der sker en formidling af sprog og kultur til grønlændere på botilbud i regionen. Dette mål søges fremmet eksempelvis ved etablering af netværk mellem de berørte botilbud, ved individuelle tilbud om modersmålsundervisning, klubdeltagelse og lignende. I de kommunale botilbud i Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Odsherred bor der ca. 65 % af de grønlændere, der har ophold i Danmark. Det er aftalt, at de fire kommuner i samarbejde intensiverer og koordinerer indsatsen for at skabe de bedst mulige levevilkår for udviklingshæmmede grønlændere i respekt for deres kulturelle baggrund. Indsatsen vil blandt andet bestå af formidling ved etablering af netværk og sikring af den grønlandske kultur, blandt andet i form af tilbud om 7 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde nr. 205 af 13. marts Samarbejdet mellem Grønlands Selvstyre og de danske myndigheder omkring botilbud til grønlændere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne er hjemlet i servicelovens 195 stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i botilbud med bopæl i Grønland, hvis vedkommendes behov ikke kan tilgodeses i Grønland (servicelovens 108 stk. 5). 25

241 modersmålsundervisning samt mulighed for klubdeltagelse m.m. Slagelse Kommune koordinerer denne fælles kommunale indsats, og er initiativtager til tiltag. De fire kommuner stiller såvel akutte, som permanente pladser til rådighed for eventuelle nye personer fra Grønland, som måtte have behov for et længerevarende botilbud, forudsat en af kommunerne har det relevante faglige botilbud til den aktuelle person, og pågældende i øvrigt ønsker et tilbud placeret i en af disse kommuner. Andre kommuner f.eks. Ringsted har også borgere fra Grønland i botilbud. Region Sjælland har koordinationsforpligtigelsen. På baggrund af Kommunalreformen overtager nogle af de Grønlandske kommuner nogle af opgaverne fra Hjemmestyret. Gældende aftale skal redigeres i henhold hertil. Færøerne Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner, at etablere tilbud efter 108 til personer, der har bopæl på Færøerne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne. Samtlige regioner er forpligtet til at forbeholde et antal pladser til personer fra Færøerne i rammeaftalerne. Da der er behov for en national koordinering af behovet for pladser, påhviler det Region Sjælland, at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser, fordelt på målgrupper efter forhandling med Almannastovan på Færøerne. 26

242 7. Styringsaftalen Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for det år, som styringsaftalen vedrører. Aftalen skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober. Det er anbefalingen at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder som benyttes af en eller flere kommuner/regionen er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne. I lov nr. 201 af og lovbekendtgørelse nr. 205 af er præciseret, hvad styringsaftalen som minimum skal indeholde: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Med styringsaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller Alle takster for institutioner omfattet af denne styringsaftale beregnes efter samme principper. 27

243 Tilbud omfattet af Styringsaftalen Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud, der som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier: 1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren.(lokale tilbud) 2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren.(klyngetilbud) 3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren.(regionale tilbud) Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i Rammeaftalen med en orienterende oversigt. Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale er det vigtigt at være opmærksom på at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger. Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen og kan ikke undtages denne. Skillelinie mellem kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser/antal kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen.: Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen. Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen. Kategori 1 tilbud godt kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen så længe der kun er tale om salg af enkelte pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3 og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen. Ved ændret kategorisering fra kategori 1 til 2 skal tilbuddet leve op til undtagelsesbestemmelserne for kategori 2. Ved ændret kategorisering fra 2 til 3 skal tilbuddet leve op til kravene for kategori 3. Skillelinien ift. antallet af kommuner som der sælges pladser til skal ses i forhold til den fremadrettede drift Tilbud ikke kan ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år. 28

244 Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs institutionsniveau. Som bilag til nærværende Rammeaftale er vedlagt udtræk fra Tilbudsportalen, som angiver hvilke tilbud der er omfattet. Det anbefales at alle tilbud på Tilbudsportalen henviser til den gældende styringsaftale for Region Sjælland med tilhørende bilag. Aftale om takstudviklingen Aftaler om takster hviler på følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. Såfremt et tilbud opererer med forskellige takstniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. De to principper om 1) færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) 2) Færrest mulige tillægsydelser er de vigtigste. Takster kan differentieres ift. forskellige målgrupper Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Traditionel takstbetaling KKR anbefaler, at taksterne for 2012, i lighed med 2011, maximalt må stige med den generelle (af KL udmeldte) pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. Der lægges op til, at man i den forbindelse har en fleksibel tilgang således, at reduktionen kan udmøntes på institutions-niveau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen. Der er i Region Sjælland enighed mellem kommunerne om, at den enkelte 29

245 driftsherre har en forpligtelse til at foretage løbende driftsmæssige tilpasninger med henblik på at minimere overførsel af underskud mellem årene. Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Se takstaftalen for en specifik gennemgang af takstberegninger. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. Afregning for tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Aftaler om tillægsydelser indgås på myndighedsniveau. Tillægsydelser er nødvendige der er behov for fleksibilitet herunder hvis borgeren udvikler sig og behovet ændres, men der skal være færrest mulige. Dialog mellem køber og sælgerkommune skal ikke foregå på institutionsniveau og aftaler om tillægsydelser ikke ligger på institutionsniveau, men indgås på myndighedsniveau. KKR anbefaler den enkelte kommune at fastsætte takster ud fra et princip om, at der ikke kan sættes udgiftskrævende aktiviteter (tillægs-ydelser) i værk uden, at der er visiteret hertil, samt at tillægsydelser ikke kan besluttes på decentralt niveau. Betalingsaftale Abonnements-/Kontraktbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. 30

246 Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. Betalingsaftale anvendes i øjeblikket, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes. Objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. På sikrede institutioner for børn og unge finansieres driften forskelligt alt efter grundlaget for den unges ophold. Ophold på social indikation finansieres som øvrige ophold for børn og unge ved takst, mens ophold der træder i stedet for varetægtsfængsling og ophold, der er et led i en idømt ungdomssanktion fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Aftale om prisstruktur. Der er nævnt i vejledningen at det kan være relevant at drøfte aftaler om brug for enkeltmandsforanstaltninger. Der kan herunder f.eks. aftales retningslinier for, hvilke betingelser, der skal gøre sig gældende, for at der kan etableres et enkeltmandsprojekt. Ligeledes kan det aftales, hvordan man kan samarbejde om enkeltmandsprojekter på tværs af kommunerne. Der indgås ikke aftaler for enkeltmandsforanstaltninger, men arbejdet med særligt dyre særforanstaltninger kan munde ud i beslutninger om disse. Aftalen om prisstruktur rummer mulighed for variation. Det kan aftales at alle tilbud anvender samme prisstruktur, f.eks. anvendelse af ydelsespakker. Ydelsespakker er fravalgt og anvendes ikke som en del af prisstrukturen. 31

247 Aftale om oprettelse og lukning af tilbud. Søndersø Bo- og Rehabiliteringscenter i Maribo Lolland Kommune nedlægger sit 107 tilbud. KKR Sjælland har på møde 7. juni 2011 besluttet at imødekomme Faxe Kommunes ønske om at Kildebo trækkes ud af Rammeaftalen med henvisning til den usikre efterspørgsel og at Styregruppen for Rammeaftalen indenfor 3 måneder undersøger en mere velegnet model for drift og finansiering af Kildebo. Faxe Kommune har medio august 2011 meddelt, at de ikke trækker Kildebo ud af Rammeaftalen for 2012, men nedjusterer antallet af pladser fra 14 til 8. Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styreaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styreaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkørings-perioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2009, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2009, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2010 samt det 32

248 akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal med +/- 20% i henhold til styringsaftalens bestemmelser. Det er et krav at driftsherre informerer eksterne købere af pladser før udsvingene når 10%. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver for store. Der anbefales tæt og tidlig dialog mellem købere og sælgere i forbindelse med løbende driftsmæssige driftsmæssige tilpasninger. Se også takstaftalens bestemmelser i bilag. Aftaler om afregningsfrister. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 14 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud. 33

249 Bilag: Takstoversigt og Takstaftale. 34

250 Bilag: Styringsaftale (Takstaftale) for 2012 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88958/11

251 0 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2011 Gældende for takstberegningen i budget 2012 Takstaftale 2012 region sjælland

252 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Overordnede principper Lovgrundlag Betalingsmodeller Takstbetaling...5 A. Generelt om takstberegning...5 B. Overordnede krav til beregningen...5 C. Takstberegningens elementer...6 Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud:...6 Direkte henførbare omkostninger...6 Indirekte udgifter...7 D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud...8 E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger...9 F. Puljer...9 G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse...9 H. Afskrivninger på aktiver...9 I. Forrentning af aktiver...9 J. Tjenestemandspensioner...10 K. Belægningsprocent Tillægsydelser Abonnementsbetaling Objektiv finansiering Regulering for over-eller underskud Betalingsforhold...13 Takstaftale 2012 region sjælland

253 2 1. Indledning Baggrund Kommunerne har den 1. januar 2007 overtaget myndighedsansvaret og finansieringen på social-og specialundervisningsområdet. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Forsyningspligt Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig Rammeaftale. Tilbud med regional leverandørpligt, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i styringsaftalen. Finansiering De regionale omkostninger på social- og kommunikationsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Takster Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Beregning og betaling Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social-og kommunikationsområdet, som er omfattet af styringsaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Tilbud uden for styringsaftalen Ud over de tilbud, der er omfattet af regional leverandørpligt kan kommunalbestyrelsen indgå en driftsaftale med regionsrådet, om at regionen driver døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem, eller andre tilbud, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver. Sådanne aftaler er ikke omfattet af lovkravet om at indgå i styringsaftalen. Tilsvarende driver kommunalbestyrelserne døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Takstudvikling Det anbefales, at taksterne for 2012 maximalt må stige med den generelle pris-og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. Økonomigruppen afrapporterer årligt takstudviklingen både vedrørende budgettakster og regnskabstakster. Denne afrapportering suppleres med en årlig opgørelse af de 17 kommuners kvartalsvise indberetninger til indenrigsministeriet vedrørende det samlede specialiserede socialområde med henblik på at få et samlet overblik over udviklingen i økonomien. Det henstilles til de enkelte driftsherrer, at underskud søges minimeret løbende med henblik på en begrænsning af overførslen af underskud fra år til år. Takstaftale 2012 region sjælland

254 3 2. Overordnede principper Som udgangspunkt er takstaftalen udarbejdet ud fra følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at systemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, institutioner og region. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Der lægges vægt på, at den enkelte bruger af tilbud, som er omfattet af styreaftalen, ofte har et meget svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Der fastsættes en takst for de enkelte målgrupper. Det betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere takster. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitationen. 3. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets-og samværstilbud, Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108. Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., Særlige dag- og klub-tilbud, 32 og 36, Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3. Behandling af stofmisbrugere, 101. Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Specialrådgivningsydelser, der udgår fra den indholdsmæssige opgavevaretagelse i regionale tilbud, og 112. Tilbud omfattet af 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) Takstaftale 2012 region sjælland

255 4 B. Sundhedsloven: Behandling for alkoholmisbrug, 141. Lægelig behandling for stofmisbrug, 142. C. Folkeskoleloven: Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Kommunal specialundervisning efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre-eller synsvanskeligheder). Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over taksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet. Der er enighed mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland om, at denne vejledning lægges til grund for nærværende aftale. Revisorerklæring Indenrigs- og Socialministeriet har i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 fastsat regler for opgørelse af taksterne. Dette indebærer blandt andet at betalingskommunen indhenter en revisionspåtegnet takstberegning udarbejdet af kommunen eller regionen, der har driftsansvaret for det benyttede tilbud efter 109 og 110 i lov om social service. Der opfordres til, at revisorerklæringen gøres tilgængelig på tilbudsportalen under det enkelte tilbud. Takstaftale 2012 region sjælland

256 5 4. Betalingsmodeller. Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Den overvejende måde for afregning sker via takstbetaling. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser Abonnements-eller kontrakt betaling. Objektiv finansiering Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 5. Takstbetaling A. Generelt om takstberegning Den traditionelle takstbetaling udgør en takst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Taksten beregnes som: Takstberegningsgrundlaget/den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet/365 (366 dage ved skudår). For at sikre ensartede og gennemsigtige konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for aftalens område. I bilag 1 findes en model for takstberegning I bilag 2 findes en model for takstberegning af 85 B. Overordnede krav til beregningen Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. Takstaftale 2012 region sjælland

257 6 C. Takstberegningens elementer Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud: Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. Det bemærkes, at budget til eventuelle tillægsydelser beregnes særskilt. De direkte udgifter og indtægter omfatter følgende områder: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusiv udgifter til vikarbureau eller lignende) Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til administration på institutionen. Indtægter: salg af ydelser eller lignende. Indtægter fra beboerne Øvrige udgifter og indtægter Spørgsmålet om anvendelse af puljer beskrives i afsnit H. Vedr. de brugerfinansierede ydelser Der skelnes mellem to typer af ydelser: Frivillige ydelser (kost, rengøring, mv.) Husleje De frivillige ydelser tilbydes uanset boform (SL 108, eller almene boliger). Ydelserne er kendetegnet ved, at de prisfastsættes ud fra et omkostningsprincip (udgifterne skal dækkes fuldt ud, og hviler dermed i sig selv). På de tidligere amtskommunale institutioner afholdtes udgiften til ydelserne over institutionsdriften ligesom indtægten tilgik institutionen. Nettopåvirkningen på takstberegningsgrundlaget er derfor 0, idet udgift og indtægt opvejer hinanden. Husleje, opkræves på 108-institutioner. Opkrævningen foretages af driftsherren og indgår i takstberegningsgrundlaget som en generel indtægt. Størrelsen af betalingen varierer fra beboer til beboer ud fra værelsesstørrelse og beboernes indkomstmæssige forhold. Direkte henførbare omkostninger Det enkelte tilbud vil have en række omkostninger, som ikke indgår i det traditionelle udgifts-og indtægtsbudget. Der er tale om: Afskrivning af kapitalapparatet (bygninger og tekniske anlæg), Forrentning af lån/kapital, Hensættelse til pension for ansatte tjenestemænd, Hensættelse af feriepengeforpligtelse. Takstaftale 2012 region sjælland

258 7 Er driftsherren ikke ejer af grund og bygninger indregnes de faktiske huslejeudgifter, som alternativ til afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. Omkostningerne beregnes konkret for det enkelte tilbud. Beregning af disse omkostninger fremgår af afsnittene J, K og L. Kørselsudgifter I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 483 af anføres det, at kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets-og samværstilbud. Udgifterne til befordring må ikke indregnes i taksten. Udgifterne til befordring skal derfor så vidt muligt afregnes individuelt og i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Individuelt tilrettede hjælpemidler opkræves også særskilt da der er tale om en individuel foranstaltninge. I tilfælde, hvor der ikke er tale om en særlig individuel foranstaltning opkræves befordringsudgiften via taksten. Hermed efterkommes princippet om, at der altid skal vælges den letteste administrative løsning og at taksten skal indeholde et så bredt felt af ydelser som muligt. Det er tilladt at anvende forholdstal og gennemsnit i forbindelse med opgørelsen af omkostningerne til befordring. Indirekte udgifter Indirekte udgifter defineres som administrative udgifter, der knytter sig til driften af institutionerne, og som er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og konto 4 for regionerne. Indirekte udgifter omfatter en andel af centraladministrationens udgifter til personale, IT mv. Disse kan deles op i følgende undergrupper: Administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet som helhed, herunder tilsyn. Generelle administrationsudgifter, hvoraf en andel skal tillægges takstberegningsgrundlaget. Administrations-udgifter i regionen: Hvad angår regionens udgifter, skal der i opgørelsen af administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet indgå indtægt vedr. bloktilskud på hovedkonto 01. Læs mere herom i afsnit G. De generelle udgifter til administration, hovedkonto 4, skal være fordelt på regionens tre opgaveområder. Der udarbejdes faste fordelingsnøgler for de omkostninger, der ikke er direkte henførbare til social- og specialundervisnings-området. På baggrund af disse fordelingsnøgler beregnes et samlet procenttillæg, som tillægges takstberegningsgrundlaget for såvel kommunale som regionale tilbud. Takstaftale 2012 region sjælland

259 8 Ved en samlet opgørelse af regionens administrationsudgifter på hovedkonto 2 fås et samlet administrationstillæg, som tillægges de under punkt C nævnte udgifter og indtægter. Administrations udgifter i kommunerne: Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne, og er ikke på samme måde som regionerne underlagt et krav herom. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Ved beregning af aconto taksten fastsættes administrationsoverhead til 4 % af institutionens samlede nettodriftsomkostninger. Tilsyn i regionen og kommunerne Driftsherren fører tilsyn med egne tilbud og derudover fører kommunerne tilsyn med de private tilbud, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Dette er typisk en del af de ovenfor nævnte administrations-udgifter. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Andelen vedr. tilsyn indgår i ovennævnte beregnede administrationsoverhead. D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styringsaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styringsaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem Takstaftale 2012 region sjælland

260 9 brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes, hvor beslutning om lukning tages og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2009, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2009, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2010 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Et beregningseksempel findes i bilag 4. E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland er enige om at prioritere udvikling af nye ydelser og tilbud. Omkostninger ved udvikling af nye ydelser eller tilbud, der ikke kan knyttes til en eksisterende ydelse, indregnes ikke i taksten for de eksisterende ydelser. I stedet indgår en eventuel pulje til finansiering af udviklingsomkostninger i styringsaftalen. F. Puljer Som anført i afsnit C skal alle udgifter og indtægter budgetlægges og dermed henføres til den enkelte institution. Driftsherren har dog mulighed for -af hensyn til en smidig institutionsdrift -i begrænset omfang at oprette puljer til senere udmøntning. Der peges på følgende områder, hvor kommunerne ofte opererer med tværgående puljer: fravær (barsel), udvendigt vedligehold, uddannelse, forsikringer. Det puljebeløb, som indregnes i takstberegningsgrundlaget skal fremgå specifikt af budgettet. De faktiske omkostninger skal fremgå af institutionerne/tilbuddenes regnskaber. G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse Næstved kommune har visse særlige administrative opgaver, som ikke påhviler andre kommuner/regionen. Alle kommuner/regionen modtager bloktilskud til dækning af disse udgifter, hvorfor Næstved kommune sender regning til de øvrige for løsning af opgaverne, udfra en fordeling som er godkendt i KKR. H. Afskrivninger på aktiver Afskrivninger baseres på de senest opgjorte værdier der er optaget i driftsherrens balance, opgjort ud fra driftsherrens regnskabspraksis. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Om-og tilbygninger samt vedligeholdelsesudgifter mv. skal følge principperne i driftsherrens omkostningsregnskab. I. Forrentning af aktiver Forrentning af aktiver opgøres på grundlag af driftsherrens budget- og regnskabssystemer. Takstaftale 2012 region sjælland

261 10 Kommunerne Kommunerne kan anvende markedsrenten eller alternativt kan der tages udgangspunkt i den af Danmarks Statistik beregnede effektive obligationsrente for samtlige serier ultimo december i det pågældende regnskabsår. Regionen Region Sjælland anvender markedsrenten ved beregningen af a conto takster. Beskrivelsen forefindes i budget-og regnskabssystem for regioner. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af aktivets bogførte værdi ved årets begyndelse. Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune), der står som ejer af de anlæg, der Indgår i forrentningen, uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. J. Tjenestemandspensioner Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Den konkrete indregning kan ske på flere forskellige måder afhængig af driftsherrens politik på området d.v.s. om driftsherren er selvforsikret på tjenestemandsområdet, eller om driftsherren helt eller delvist har afdækket tjenestemandsforpligtelsen forsikringsmæssigt. a. Driftsherren har fuldt ud afdækket tjenestemandsforpligtelsen eksternt I denne situation vil præmien til den forsikringsmæssige afdækning være indeholdt i de budgetterede driftsudgifter, og derigennem være finansieret af den beregnede dagstakst. Ved anvendelse af denne løsning er forpligtelsen afdækket fuldt ud, idet tjenestemanden på pensioneringstidspunktet modtager pension via pensionsselskabet. b. Driftsherren er selvforsikret vedrørende tjenestemandsforpligtelsen Hvis driftsherren er selvforsikrende tillægges tjenestemandslønningerne 20,3 % ved takstberegningen, svarende til den andel, der i henhold til Budget og regnskabssystemet for regioner skal hensættes til tjenestemandspensioner. c. Driftsherren har delvist afdækket tjenestemandsforpligtelsen Præmien til den delvise forsikringsmæssige afdækning medtages i de budgetterede driftsudgifter, og er derigennem finansieret af den beregnede dagstakst. Den del af tjenestemandsforpligtelsen som ikke er afdækket forsikringsmæssigt medtages i beregningsgrundlaget efter principperne som anført ovenfor under B, idet der beregnes en forholdsmæssig andel, således at tillægget altid vil være lavere end 20,3 %. K. Belægningsprocent For hvert enkelt tilbud fastlægger driftsherren belægningsprocenten, som indgår i takstberegningen. Takstaftale 2012 region sjælland

262 11 Det forudsættes, at belægningsprocenten fastsættes ud fra ønsket om, at forskellen mellem den budgetterede belægning og den faktiske belægning er mindst muligt. Ved takstberegningen skal de sidste 2 års belægningsprocenter oplyses. 6. Tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Se bilag 2, eksempel på beregning af 85. Som anført på side 4 under afsnittet færrest mulige tillægsydelser er der i Økonomigruppen igangsat analysearbejde, som skal fremkomme med forslag til beregning af tillægsydelser. Når arbejdet er færdigt forelægges modellen, som herefter vil indgå som et bilag i takstaftalen. 7. Abonnementsbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. 8. Objektiv finansiering Ifølge de gældende bekendtgørelser skal der være objektiv finansiering på følgende områder: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne Synscenter Refsnæs Skole Børneskolen på Filadelfia, Epilepsi-elever Udgifterne dækkes af en takst, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansiering udgør 10 % af taksterne, dog således at hvis taksten er højere end kr. udgør den 25 % af det overskydende beløb. Beløbet (1.100 kr.) reguleres årligt, første gang den 1. januar Synscenter Refsnæs Rådgivning, Materialelaboratoriet: Den objektive finansiering udgør 100 % af udgifterne. Det budgetterede takstgrundlag opkræves A conto, og opkrævningen korrigeres året efter iht. regnskab. Takstaftale 2012 region sjælland

263 12 Den objektive finansiering skal opkræves overfor alle landets kommuner på grundlag af antallet af børn og unge under 18 år. Den skal betales kvartalsvis forud, med mindre andet aftales mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Bakkegården: Stevnsfortet: Der er trådt en ny lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Som noget nyt betales nu en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af den nye lovgivning skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud Kofoedsminde: Ifølge bekendtgørelsens 3 skal udgifterne til driften af den sikrede boform Kofoedsminde for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. Specialrådgivning på Synscenter Refsnæs, børn med synshandicap: Specialrådgivning på Filadelfia, epilepsi: Ifølge bekendtgørelsens 2 skal udgifterne til driften af disse to specialrådgivningsfunktioner fordeles efter folketal mellem alle landets kommuner. Opkrævningen sker pr. halvår. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Efterregulering af den objektive finansiering foretages det efterfølgende år. 9. Regulering for over-eller underskud. I bekendtgørelse nr. 683 af 20/6/2007 Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kom munale tilbud fremgår: at et over- eller under-skud skal indregnes i taksten i form af tillæg eller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud. Det fremgår ligeledes: Takstaftale 2012 region sjælland

264 13 at et over- eller under-skud kan overføres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens fastsatte regler herfor. Dog skal et underskud senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører. I Region Sjælland er der aftalt følgende: Underskud: Underskud indregnes i taksten senest 2 år efter. Det vil sige, at et underskud i 2009 senest indregnes i taksten i Overskud: For at sikre incitamenter for institutionerne til effektiv drift, kan overskud overføres i henhold til kommunernes regler - dog højst 5 pct. Overskud over 5 pct. indregnes i taksten i det efterfølgende år. Et overskud i 2009 skal indregnes i I henhold til bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, vil et overskud ikke kunne akkumuleres over flere år. Vurderingen af overskuddet vil indgå i monitoreringen af takstudviklingen. Informationspligt: Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal, med +/-20 % i henhold til styringaftalens bestemmelser. Det er et krav, at en driftsherre informerer eksterne købere af pladser, før udsvingene når 10 %. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver store. 10. Betalingsforhold Kommuner der køber ydelser i anden kommune eller i regionen indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, startdato og priser for de enkelte ydelser, opsigelsesvarsel. Aftale om ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftligt. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Takstaftale 2012 region sjælland

265 14 Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et evt. opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Region Sjælland anvender ikke den nævte praksis om påførsel af morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Bilag Bilag 1: Model for takstberegning Bilag 2: Eksempel på beregning af 85 Bilag 3: Eksempel på beregning ved etablering af tilbud Bilag 4: Eksempel på beregning ved nedlæggelse af tilbud Bilag 5: Notat fra Velfærdsministeriet omkring overførsel af over-/underskud Takstaftale 2012 region sjælland

266 Bilag: Allonge vedr. Specialundervisning i Folkeskolen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88955/11

267 Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Specialundervisningsområdet i folkeskolen består af 1 : Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 2, herunder specialskoler og klasser Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk 3 herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning iht. folkeskoleloven 20 stk. 2 er kommunernes ansvar og løses i folkeskolen. Denne specialundervisning er ikke en del af lovgivningen om rammeaftalen, hverken før eller efter ændringen af, at planlægningen og koordineringen er overgået til kommunerne dette forår. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens pgf. 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet- gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR.. Det er besluttet i KKR at de 17 kommuner ikke skal have to styregrupper, men vælger at se det specialiserede område under et for de tilbud, som kommunerne har behov for at udvikle og koordinere kommunerne imellem, uanset om det er sociale tilbud eller specialundervisningstilbud. Dette ud fra den praktiske vinkel at det er relevant at drøfte planlægning og koordinering af alle tilbud i et fora, når det handler om de tilbud, hvor kommunerne har brug for at købe/sælge af hinanden. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet skal indgå i nærværende allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale.. Omfattede institutioner: Ellebækskolen - Køge Fjordskolen Roskilde Bugtskolen Greve Nebs Møllegård Ringsted kommune Isefjord Børn & Unge Center - Holbæk Kommune Lindersvold Faxe Kommune 1 Ifht. den tidligere rammeaftale er der sket en udvidelse bla. med adfærdsvanskelige børn og specialskoler mv. 2 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010)

268 Bilag: Forslag til Rammeaftale for Specialundervisning 2012 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88954/11

269 Rammeaftale Specialundervisning mellem Regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionen 2012

270 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovkrav til rammeaftale på specialundervisningsområdet Opsummering Rammeaftalens parter Politiske og administrative organer Ændring af rammeaftalen Myndighedsansvar og forsyningsansvar Fælles mål og principper Aftaler om økonomi Betalingsmodeller Lovbestemt objektiv finansiering Samarbejde om rammeaftale Udvikling på specialundervisningsområdet...12

271 1. Indledning Folketinget vedtog den 13. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for rammeaftalerne på det sociale område. Ændringen betyder, at kommunerne med virkning for rammeaftalen for 2012 har overtaget koordineringsansvaret fra regionerne. I region Sjælland har kommunerne besluttet at lægge koordineringen af rammeaftalen på servicelovens område i Næstved Kommune. Region Sjælland skal bidrage til dette arbejde for så vidt angår de regionale tilbud. På specialundervisningsområdet er lovgivningen ikke ændret. Det er således fortsat regionsrådene, der er ansvarlige for rammeaftalerne og koordineringen på dette område. Det vil sige, at der ingen ændringer er, for så vidt angår kravene til kommunalbestyrelsens årlige redegørelser til regionsrådet og indholdet af den årlige rammeaftale på specialundervisningsområdet. Specialundervisningsområdet omfatter 2 typer tilbud: Kommunikationscentre kan ifølge lovgivningen drives både af regioner og kommuner. I Region Sjælland er det alene kommuner, som driver kommunikationscentrene. Der er 6 kommuner involveret i drift af kommunikationscentrene: CSU Holbæk CSU Roskilde CSU Slagelse (voksne) 1 Synscentralen i Vordingborg Taleinstituttet i Guldborgsund VISP i Næstved og Vordingborg Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og voksne, der ifølge lovgivningen kun kan drives af regionen: Børneskolen Filadelfia: Specialundervisning for børn og unge indlagt på Epilepsihospitalet Filadelfia samt specialundervisning til børn og unge med ADHD fra de omkringliggende kommuner. Synscenter Refsnæs: Landsdækkende center for blinde og svagsynede børn og unge. Herunder specialundervisning, STU, botilbud, fritidstilbud til hjemmeboende elever, materialelaboratorium samt rådgivningsenhed, der tilbyder kurser, udredning m.m. Reglerne om rammeaftaler m.m. på specialundervisningstilbud er fastlagt i bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet. I henhold til bekendtgørelsens 1 er bekendtgørelsens anvendelsesområde: 1) kommunalbestyrelsens årlige redegørelse om kommunens forventede brug af pladser ved de undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3 i lov om folkeskolen (dvs. de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år) og 1, stk. 2 og 3 i lov om specialundervisning for voksne (dvs. de lands- og 1 I rammeaftale 2011 frasagde Slagelse Kommune sig forsyningsforpligtelsen på området pga. hjemtagelse af den relativt mindre specialiserede undervisning af tale-høre-børn, hvilket fjerner driftsgrundlaget for de mere specialiserede undervisningsopgaver. Rammeaftale

272 landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner for voksne ( 1, stk. 2) og undervisningsinstitutioner for personer efter undervisningspligtens ophør som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder ( 1, stk. 3) 2) den årlige rammeaftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i henhold til 47, stk. 3, 2. pkt. i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 3, 2. pkt. i lov om specialundervisning for voksne. Tidsfristen for fremsendelse af redegørelserne til regionsrådet er som hidtil inden 1. maj året før rammeaftalens ikrafttræden. Rammeaftalen er udarbejdet af Region Sjælland med afsæt i de 17 kommuners tilbagemeldinger om det forventede behov for tilbud på specialundervisningsområdet, samt på baggrund af de ændringer, som driftsherrerne har indmeldt til rammeaftale På er Rammeaftale 2012 tilgængelig. På hjemmesiden kan man også holde sig orienteret om arbejdet med rammeaftalen. 1.1 Lovkrav til rammeaftale på specialundervisningsområdet Rammeaftalen på specialundervisningsområdet er et planlægnings- og udviklingsværktøj, som skal sikre en åben dialog og samarbejde om kapacitet og udvikling på området. Rammeaftalen skal ifølge bekendtgørelsen fastlægge regionsrådets forpligtelse til at stille det aftalte antal pladser til rådighed ved de regionale undervisningstilbud i det kommende kalenderår fordelt på målgrupper og typer af undervisningstilbud Takster for kommunalbestyrelsernes køb af de forskellige typer af pladser mm Omfanget af pladser som regionsrådet stiller til rådighed for kommuner i andre regioner Hvordan forpligtelse til at sørge for faglig udvikling mv. varetages Omfanget af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at stille undervisningstilbud (kommunikationscentre), der er overtaget 1. januar 2007 eller senere, til rådighed for andre kommuner i regionen og vilkårene herfor. Rammeaftalen bygger på kommunalbestyrelsernes årlige redegørelse til regionsrådet. Bekendtgørelsens krav til redegørelserne har udgangspunkt i følgende spørgsmål: Det forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i regionen fordelt på pladser til førskolebørn, folkeskolebørn og voksne, herunder pladser ved særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb. En beskrivelse af hvilke typer af undervisningstilbud, det drejer sig om. Det forventede forbrug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i andre regioner Det forventede brug af rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud. Oplysninger om, hvad kommunalbestyrelsen selv løser eller planlægger at løse på områder, hvor regionen tilbyder et undervisningstilbud i henhold til rammeaftalen. Rammeaftale

273 2. Opsummering Rammeaftalerne for de foregående år har beskrevet en bæredygtighedsproblematik på specialundervisningsområdet, der har baggrund i, at kommunerne hjemtager de relativt mindre specialiserede undervisningsopgaver på tale-høre-området og derved udhuler driftsgrundlaget for de mere specialiserede undervisningsopgaver. Til brug for rammeaftalen for 2012 er indsamlet oplysninger dels fra kommunerne om efterspørgsel og udbud på området og dels netværksgruppen for hjælpemidler og specialundervisning. Disse oplysninger bekræfter, at der består en bæredygtighedsproblematik. Samtidig tegnes imidlertid et billede af et område, der set i forhold til 2011 er uden forandringer. Kun 2 kommuner oplyser om mindre forandringer. Guldborgsund oplyser at Taleinstituttet vil blive reduceret med 8 pladser. Reduktionen har baggrund i, at Vordingborg benytter 6 pladser færre og at Guldborgsund benytter 2 pladser færre. Hertil oplyser Greve, at de på børneområdet kun vil benytte konsulent- og hjælpemiddelbistand vedr. syn og IKT. Bistand til børn på tale- og høreområdet udføres af kommunen selv. På voksenområdet oplyser Greve at der ingen forandringer er. Alle andre kommuner oplyser, at der ikke sker forandringer hverken i deres forbrug eller udbud af tilbud på området. Netværksgruppen for specialundervisning og hjælpemidler har behandlet de oplysninger, der er indmeldt på området og har ingen kommentarer til de indmeldte oplysninger. Rammeaftale

274 3. Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer: Politiske niveau Administrativt niveau 17 Kommunalbestyrelser Kommunernes Kontaktråd Kommunale forvaltninger Arbejdsgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Bruger- og interesseorganisationer Kontaktudvalget Styregruppen for Rammeaftale Netværksgruppe Regionsrådet Region Sjælland 3.1 Politiske og administrative organer Ændring af lovgrundlaget for arbejdet med rammeaftalen betyder at der i 2012 skal udarbejdes to forskellige rammeaftaler, en for servicelovens område, som kommunerne er ansvarlige for og en for specialundervisningsområdet, som regionen er ansvarlig for. Rammeaftale

275 Trods det, at der er tale om to forskellige rammeaftaler, er det mellem kommunernes og regionen aftalt at etablere et fælles forløb for indhentning af kommunale redegørelser, det administrative samarbejde omkring rammeaftalerne og den politiske behandling. I det følgende gives en oversigt over de politiske og administrative organer, der er involveret i arbejdet med rammeaftalen på specialundervisningsområdet: Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser Vedtager den endelige rammeaftale senest d. 15. oktober med virkning for 1. januar det følgende år. Kontaktudvalget Sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet og er sammensat af de 17 borgmestre i regionen og formanden for regionsrådet. Kommunekontaktrådet Nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer. Administrativ styregruppe Under kontaktudvalget er nedsat en fælles styregruppe for rammeaftalen på servicelovens område og rammeaftalen på specialundervisningsområdet. I spørgsmål der vedrører rammeaftalen på servicelovens område er direktør fra Næstved Kommune Bruno Lind formand. I spørgsmål der vedrører rammeaftalen på specialundervisningsområdet er direktør i Region Sjælland Michael Nørgaard formand. Sekretariat for styregruppe for rammeaftale på specialundervisningsområdet Sekretariatsfunktion varetages af Socialafdelingen i Region Sjælland Netværksgruppe for specialundervisning Under styregruppen er nedsat en netværksgruppe for specialundervisning og hjælpemidler. Netværksgruppen bidrager til fortolkning af de data om specialundervisning, der indhentes med de kommunale redegørelser. Der henvises kommissorium for netværksgruppernes arbejde. Det skal bemærkes, at netværksgruppens arbejdsområde dækker såvel hjælpemiddelområdet, der er omfattet af rammeaftalen på servicelovens område og specialundervisningsområder, der er omfattet af denne rammeaftale. 3.2 Ændring af rammeaftalen Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på Rammeaftale

276 det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger2. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget. Sanktionsmuligheder: Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes. Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed Myndighedsansvar og forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren3. 2 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. Rammeaftale

277 Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt. 4. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølge m.v. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. 3 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsyningsforpligtelse og ansvar overfor egne borgere. Rammeaftale

278 borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention. Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet4. 5. Aftaler om økonomi I forbindelse med rammeaftalen er der indgået aftale omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet (takstaftale) som en integreret del af rammeaftalen. Omkostninger på specialundervisningsområdet finansieret fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Med rammeaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller Aftaler om økonomi hviler på følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. 4. KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner. 5 Principperne er fastlagt i takstaftalen: Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland 2009 vedtaget i styregruppen for rammeaftalen i marts Aftalen findes i bilagsmappen. 6 Aftalen om omkostningsberegninger og betalingsmodeller har hjemmel i Lov om social service, Sundhedsloven, Folkeskoleloven og Lov om specialundervisning for voksne. Videre hviler takstaftalen på KL s og Amtsrådsforeningens fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningsområdet fra oktober Rammeaftale

279 Såfremt et tilbud opererer med forskellige taksniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. De to principper om 1) færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) 2) Færrest mulige tillægsydelser er de vigtigste. Takster kan differentieres ift. forskellige målgrupper. Takstudvikling KKR anbefaler, at taksterne i 2012, maximalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. 5.1 Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Betalingsaftale kan anvendes, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes. 5.2 Lovbestemt objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. 6. Samarbejde om rammeaftale Styregruppen er ansvarlig for samarbejdet om rammeaftalen. Under styregruppen er nedsat en netværksgruppe for specialundervisning og hjælpemidler, der skal bidrage til styregruppens arbejde med Vurdering af udvikling og kvalitet på specialundervisnings- og hjælpemiddelområdet Bidrag til analyse af de oplysninger som styregruppen modtager fra kommunerne om indhold og omfang af tilbud Rammeaftale

280 Forslag til fokuspunkter og konkrete handlinger på specialundervisnings- og hjælpemiddelområdet. Input til udvikling herunder overblik over udviklingstendenser og forslag til strategier på området Årsrapport for netværksgruppens arbejde 6.1 Årsrapport fra netværksgruppe I årsrapport fra 2010 forklarer netværksgruppen, at det har været nødvendigt at organisere netværksgruppens arbejde i en undergruppe for hjælpemidler og en undergruppe for voksen specialundervisning, der til sig har knyttet et udbydernetværk på specialundervisningsområdet. På specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der med etableringen af undergruppe for voksen specialundervisning og udbydernetværket er sikret en indgående dialog mellem bestillere og udbydere på området. På specialundervisningsområdet er den dominerende udfordring, at kommunerne hjemtager de mindst specialiserede undervisningsopgaver og dermed udhuler driftsgrundlaget for de mere specialiserede undervisningsopgaver. I forhold til denne udvikling anbefaler netværksgruppen, at specialundervisningsområdet følges tæt med henblik på at finde bæredygtige løsninger, der dels sikrer borgerne en fortsat adgang til specialiserede ydelser og dels kan sikre en effektiv økonomistyring på området. En anden udfordring på området er at skabe en større gennemsigtighed i tilbuddene på området. Netværksgruppen har holdt et møde hvor problematikken er drøftet. Det er aftalt at de enkelte udbydere skal arbejde med problematikken i forhold til deres brugerkommuner, men at der ikke tages fælles initiativer. En tredje udfordring vedrører den 3-årige ungdomsuddannelse (STU/USB) i forhold til hvilken flere kommuner oplever problemer med at styre udgifterne. Netværksgruppen har gennemført et temamøde, hvor priser, samarbejdet mellem kommunerne og Ungdomsvejledningen (UU), målgrupper, visitationsprocedure mv. er blevet drøftet. Konklusionen på temamødet var, at kommuner er nået langt i deres bestræbelser på at etablere et 3-årigt uddannelsestilbud til målgruppen. Flere kommuner har fået sat visitationen og samarbejdet med UU i system, afgrænset målgruppen til uddannelsen mv. Netværksgruppen skønner imidlertid, at der fortsat er brug for styrke samarbejdet med UU og reducere prisen på uddannelserne, især de uddannelser, der udbydes af private udbydere. Netværksgruppen anbefaler, at der bliver udarbejdet en samlet oversigt over udbydere af den 3- årige ungdomsuddannelse og priser både private og offentlige udbydere og at kommunerne viderefører erfaringsudvekslingen på området blandt andet med afholdelse af et nyt temamøde i Udvikling på specialundervisningsområdet På kommunikationscentrenes område bygger rammeaftalen på kommunernes årlige redegørelser om forventede udbud og brug af pladser. Kommunernes redegørelser afgives i et spørgeskema, der er udviklet til formålet. Se bilag 1. I spørgeskemaet bliver kommunerne først spurgt om de forventer at efterspørge flere eller flere tilbud. Svarer de ja, bliver de bedt om at beskrive hvori ændringen består, for så vidt angår indhold, omfang og efterspørgsel til konkret kommunikationscenter. Dernæst bliver de kommuner, der driver kommunikationscentrene, spurgt Rammeaftale

281 om de forventer at ændre omfanget af de tilbud, der stilles til rådighed i kommunikationscentrene. Svarer de ja, bliver de bedt om at oplyse hvori ændringen består. Se bilag 1. På de lands- og landsdelsdækkende tilbud varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor ikke i spørgeskema til de kommunale redegørelser. 7.1 Forventet udvikling i 2012 De kommunale redegørelser omhandler de specialundervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Se tilbudsoversigt i kapital 1. Generelt tegner redegørelserne et billede af et område uden forandringer for så vidt angår kapacitet. Kun 2 kommuner oplyser om mindre forandringer. Guldborgsund oplyser, at Taleinstituttet vil blive reduceret med 8 pladser. Reduktionen har baggrund i at Vordingborg benytter 6 pladser færre og at Guldborgsund benytter 2 pladser færre. Hertil oplyser Greve, at de på børneområdet kun vil benytte konsulent- og hjælpemiddelbistand vedr. syn og IKT. Bistand til børn på tale- og høreområdet udføres af kommunen selv. På voksenområdet oplyser Greve at der ingen forandringer er. Alle andre kommuner oplyser, at der ikke sker forandringer hverken i deres forbrug eller udbud af tilbud på området. Netværksgruppen for specialundervisning og hjælpemidler har behandlet de oplysninger, der er indmeldt på området til rammeaftale 2012 og har ingen kommentarer til de indmeldte oplysninger. På baggrund af netværksgruppens arbejde i 2010 anbefaler netværksgruppen imidlertid: En tæt opfølgning på udviklingen inden for specialundervisningsområdet med henblik på at finde bæredygtige løsninger, der dels kan sikre borgeren en fortsat adgang til højt specialiserede ydelser, og dels kan sikre en effektiv økonomistyring af området. At der udarbejdes en samlet oversigt over udbydere af den 3-årige ungdomsuddannelse (STU/USB) og priser både private og offentlige udbydere. At kommunerne styrker erfaringsudveksling vedr. de enkelte udbydere af STU/USB ved afholdelse af et nyt temamøde vedr. den 3-årige ungdomsuddannelse. At der arbejdes videre med en harmonisering og øget gennemsigtighed af kommunikationscentrenes ydelser og aktiviteter bl.a. i form af et ydelseskatalog. Rammeaftale

282 Bilag: Høringssvar fra DH-Lejre vedr. Rammeaftale for det specialiserede socialområde 2012 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89915/11

283 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Susan Wiingaard, Byager 8a, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Høringsudtalelse fra DH-Lejre som brugerorganisation Til høring af foreløbigt udkast (2. udkast) til Rammeaftale 2012 Det specialiserede socialområde og specialundervisning i folkeskolen mellem Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet i Region Sjælland DH-Lejre har som brugerorganisation følgende bemærkninger til udkastet: 1. Det er en alvorlig mangel, at FNs Handicapkonvention hverken er afspejlet eller indgår i Fælles mål og principper (afsnit 3, s. 10). Region og kommuner har ansvar for at sikre at konventionen overholdes i deres tilbud og indgår i den langsigtede planlægning. Dette vedrører især artikel 19: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet; Artikel 24: Uddannelse, samt Artikel 26: Habilitering og Rehabilitering. F.eks. vil det være interessant hvordan regioner og kommuner vil sikre at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform (Artikel 19,a) Aftalen nævner flere steder en stigende tendens til at voksne får støtte i eget hjem via 85 i stedet for at flytte til 107-botilbud. Det er en god udvikling, hvis det skyldes en udvikling hvor borgerne ikke længere har brug for så omfattende kompensation, eller at støtten tilrettelægges mere fleksibelt i borgerens eksisterende bolig med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Men i de tilfælde, hvor 85-støtten i eget hjem alligevel er koblet op på ophold i en bestemt bolig, nemlig tilbudets bolig, som borgeren så skal flytte til, og støtte og bolig derfor gensidigt betinger hinanden, kan borgeren havne i en gråzone i en uklar retstilstand hvor han/hun hverken bor i egen bolig eller i et egentlig botilbud efter lovgivningen. Dette kan medføre en forringelse af borgernes retssikkerhed, idet der ved 85-tilbud hverken er godkendelsespligt af fysiske rammer, boligens pris og lejevilkår, ikke føres driftstilsyn, herunder magtanvendelse og personalets normering og uddannelse. Samtidig er det uklart om den støtte, der typisk er indeholdt i et 107-tilbud, f.eks. ledsagelse og støtte til fritid, transport og ferie, også bevilges når borgerne bor i et 85-tilbud. Endelig er pårørende og brugerindflydelse ikke formaliseret ved 85. Og endelig har alle kommuner ikke opstillet kvalitetskrav eller kontrol med leverandører af 85-støtte. 2. Terminologi: a. Vi vil anbefale, at man anvender det miljørelaterede handicapbegreb og bruger termerne børn/unge/voksne/ personer med handicap. b. Sindslidende er også omfattet af Handicapkonventionen. 4. Vi kan forstå at Lejre Kommune angiveligt har meddelt, at der forventes uændret brug af tilbudene, og at disse opfylder behovet. Vi har ikke mulighed for at forholde os hertil. Umiddelbart er vi dog ikke bekendt med kommunens akuttilbud ved udslusning fra indlæggelser i psykiatrien, alternativer til akutte indlæggelser i psykiatrien, eller midlertidige tilbud til aflastning af pårørende til psykisk sårbare i krisesituationer. 5. Vi finder lukningen af de mange specialiserede rehabiliteringstilbud på senhjerneskade-området bekymrende, og finder at der mangler en konkret beskrivelse af hvordan behovet dækkes fremover. 6. Vi går ud fra at brugerorganisationerne inddrages, når arbejdsgrupper/netværksgrupper skal beskrive idekataloger, anbefalinger m.v. vedr. fremtidige tilbud. Vi kan henvise til Handicapkonventionen, artikel 4, pkt. 3: Ved udvikling og gennemførelse af lovgivning og politikker, der tager sigte på at gennemføre denne konvention, og i andre beslutningsprocesser vedrørende forhold i relation til personer med handicap skal deltagerstaterne indgående rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap, herunder børn med handicap, gennem de organisationer, som repræsenterer dem. 8. Bilag med kommunens konkrete tilbud på området er ikke vedlagt. 9. Vi ønsker som brugerorganisation at blive informeret direkte og inddraget tidligere ved næste års aftale, og imødeser årshjul herfor. Godkendt af bestyrelsen

284 Bilag: Høringssvar fra DH-Lejre vedr. Rammeaftale for specialundervisningsområdet 2012 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89914/11

285 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Susan Wiingaard, Byager 8a, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Høringsudtalelse fra DH-Lejre som brugerorganisation Til høring af foreløbigt udkast til Rammeaftale Specialundervisning mellem Regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionen, 2012 DH-Lejre har som brugerorganisation følgende bemærkninger til udkastet: 1. Det er en alvorlig mangel, at FNs Handicapkonvention ikke indgår i Fælles mål og principper (afsnit 4, s. 8). Region og kommuner har ansvar for at sikre at konventionen implementeres indenfor deres ansvarsområde. Dette vedrører især artikel 19: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet; Artikel 24: Uddannelse, samt Artikel 26: Habilitering og Rehabilitering Vi kan forstå at Lejre Kommune angiveligt har meddelt, at der forventes uændret brug af tilbudene og at disse opfylder behovet. Vi har ikke mulighed for at forholde os hertil. 3. Bilag med kommunens konkrete tilbud er ikke vedlagt. Godkendt af bestyrelsen

286 Bilag: Samlet oversigt over tilbud i Region Sjælland - Tilbudsportalen Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88956/11

287 Samlet oversigt over Tilbud i Region Sjælland Tilrettet udtræk fra Tilbudsportalen og Tilbudsoversigter. I henhold til bekendtgørelse nr. 205 af om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde er der, jfr. 9, stk. 2 udarbejdet udtræk fra Tilbudsportalen i de respektiver kommuner og Regionen. Denne oversigt skal vedlægges udviklingsstrategien. Skemaerne har været sendt til kommunerne og Regionen med henblik på at kategorisere følgende: Tilbudstype 1) A: Tilbud som alene anvendes af driftsherren. B: Tilbud som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren. C: Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren. Det kan være fordi mange kommuner køber pladser, eller fordi et stort antal pladser anvendes af andre end driftsherren. Tilbudstype 2) Ældretilbud. Tilbudstype 3) Private tilbud. Udover denne oversigt har Styregruppen for Rammeaftalen i Region Sjælland valgt at udarbejde Tilbudsoversigter, hvor de kommunale tilbud er delt op i forhold til de respektive tilbudsområder: Voksne sindslidende Voksne handicappede Specialundervisning og hjælpemidler Herberg og Forsorgshjem Kvindekrisecentre Stofmisbrug Sikrede institutioner Børn og Unge I forhold til oversigterne er det ikke problematiseret, hvorfor der evt. er sket ændringer antalsmæssigt i forhold til Rammeaftalen for Dette analyse-arbejde har tidligere været gennemført i forbindelse med de store redegørelser som kommunerne tidligere skulle udarbejde. 1

288 Faxe kommune Navn Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Midt Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Midt Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Vest Antal iflg. portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag SEL 104 C SEL 104 C SEL 104 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Bo og Bekskæftigelse Midt ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Bo og Beskæftigelse Midt 6 6 SEL 108 C Bo og Beskæftigelse Stevns 6 5 SEL 108 C Bo og Beskæftigelse Stevns 6 6 SEL 108 C Bo og Beskæftigelse Stevns 4 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Bo og Beskæftigelse Vest 9 8 SEL 108 C Bo og Beskæftigelse Vest 6 6 SEL 108 C Bo og Beskæftigelse Vest 6 6 SEL 108 C Bo og Netværk Faxe SEL 107 B - UNDTAGET FRA STYRINGSAFTALE Bofællesskab Rådhusvej ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Boligerne Kildebakken SEL 108 C 2

289 Navn Boligerne Kildebakken, Førslevcenteret Antal iflg. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 8 8 SEL 108 C Botilbudet på Lindersvold 6 6 SEL 107 C X Dalby Ældrecenter 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Danhostel Faxe Vandrerhjem SEL 103 C X SEL 104 C X EFTERSKOLEN WALDEMARSBO 65 SEL 142, stk. 4 C X FAMILIEHUSET 4 SEL 142, stk. 5 C X Familieinstitutionen Skovvænge FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION BELLE-BO FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION BOVIRKE 14 SEL 107 C X 5 SEL 142, stk. 5 C X 8 SEL 142, stk. 5 C X Frederiksgadecenteret 45 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Grøndalshusene 50 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X HYLLEHOLT HUSGERNINGSSKOLE 18 SEL 142, stk. 5 C X Hylleholtcentret 35 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Jomsborgen I/S 4 SEL 142, stk. 5 C X Karise Efterskole 10 SEL 67, stk. 1-3 C X 3

290 Navn Antal iflg. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Karise Ungdomshus 13 Kariseuddannelsen 40 SEL 142, stk. 5 C X Anden lovgivning C X SEL 107 C X SEL 142, stk. 5 C X Kildebo, Center for neurorehabilitering SEL 107 C KILDEVEJ25 4 SEL 142, stk. 5 C X Kongsted Ældrecenter 19 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Lindevejscentret 41 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Misbrugsrådgivning. 100 SEL 101 SUL 141 UNDTAGET FRA STYRINGSAFTALEN UNDTAGET FRA STYRINGSAFTALEN Opholdsstedet " St.Torøje" 8 SEL 142, stk. 5 C X Opholdsstedet FREDENSLUND 4 SEL 142, stk. 5 C X Anden lovgivning C X Opholdsstedet Piberhus v/bo Rune Kristersson OPHOLDSTEDET PÅ LINDERSVOLD 5 SEL 142, stk. 5 C X 12 SEL 142, stk. 5 C X Pionergården 4 SEL 67, stk. 1-3 C X SEL 142, stk. 5 C X 4

291 Navn Antal iflg. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) SETA Industri 25 SEL 103 C Solhavecentret 35 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Startskuddet 8 SEL 142, stk. 4 C X Teestrup Demenscenter 18 SEL 192 X URANUS PROJEKTERNE ApS - SOCIALPÆDAGOGISKE BOSTEDER 13 SEL 107 C X SEL 142, stk. 5 C X 5

292 Greve kommune Navn Antal, iflg. portal Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Private 3) AURORA KONSULENTERNE ApS 2? SEL 142, stk. 4 X DE UNGES HUS - Døgnafdeling Moeskær og Projekt-Turbo SEL 67, stk. 1-3 C Familiepleje, Greve SEL 142, stk. 1 A Greve Lænke-ambulatorium SUL 141 B Greve Rusmiddelcenter SUL 142, stk. 1 C Greve Rusmiddelcenter SEL 101 A SUL 141 B Havana SEL 36 B Møllehøj Plejecenter 103 Nældebjerg Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 Rehabiliteringspladser efter SEL 83, 84 eller 86 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 Midlertidige boliger efter SEL 83, 84 eller 86 B B B B X X Omega, Greve Kommune SEL 101 B Plejecentret Hedebo ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 X Rehabiliteringspladser, slusestue og akutpladser efter SEL 83, 84 eller 86 B B Strandcentret plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 B X Udviklingscenter Familiehusene SEL 67, stk. 1-3 B Guldborgsund kommune 6

293 Lammehave Økologi Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) 5 5 SEL 1034 x Privat 3) Det socialpædagogiske opholdssted Kernen Lærkereden Handicapområdet Guldborgsund - Stubbekøbingvej Handicapområdet Guldborgsund - Parkvej Handicapområdet Guldborgsund - Syrenvænget Handicapområdet Guldborgsund - Nabohuset Handicapområdet Guldborgsund - Syrenvænget Handicapområdet Guldborgsund - Syrenvænget Bofællesskab Violen Bostedet Venus Bo og Støttecenter Saxenhøj Bækkely Fonden Den Selvejende Institution Bakkegården Autismecenter Storstrøm - Pandebjergvej Autismecenter Storstrøm - Orehoved Autismecenter Storstrøm - Ungetilbud 2 2 SEL 142,5 x 3 3 SEL 107 x SEL 108 B SEL 108 B SEL 108 B 6 6 SEL 108 B 2 2 SEL 67, 1-3 A 2 2 SEL 107 A 6 6 SEL 107 x SEL 107, 142,2 x SEL 107, SEL 108 C 4 4 SEL 142,5 x 5 5 SEL 142,5 x 6 6 SEL 108 B 6 6 SEL 018 B 5 5 SEL 108 B Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 7

294 Autismecenter Storstrøm - Skærmet Enhed Fonden Østerly Freedom House Fonden Leocor Skyttegården Botilbuddet Engsgaard Marie Grubbe Skolen Ungdomscentret Gjeddesgaard Frederiksminde Den Sociale Virksomhed Guldborgsund - A hus Den Sociale Virksomhed Guldborgsund - Sakskøbing Værkstederne Saxenhøj Stubbekøbing Efterskole Plejecenter Toreby Villaen Orupgård Fonden Opholdsstedet Adriansminde Center for Afhængighed 4 4 SEL 108 B 6 6 SEL 142,5 x SEL x 6 6 SEL 142,2 x 6 6 SEL 142,5 x 4 4 SEL 107 x SEL 67, 1-3, 107, SEL 142,5 x 6 6 SEL 107 X 97,5 97,5 SEL 104 B SEL 103 B SEL 103 B SEL 107, 142,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 107 x 4 4 SEL 107 x SEL 101, SUL 141 A x Plejecenter Doktorparken Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & 4 Tilbudstype 1) A x Ældre 2) Privat 3) 8

295 Atriumfonden Sofie Rifbjerg Efterskole Toldhuset Toldcafeen Fonden for Sølund Jordbrugsskole Nysted Efterskole Fonden Engsgaard Forsorgshjemmet Saxenhøj Plejefamilier Guldborgsund Kommune Designskolen Langholt Granlunden Sønderskovhjemmet Kernen Ungdomspension Nr. Alslev Opholdsstedet Lollehus SEL 107 x SEL 142,2 x SEL 107 x SEL 103 x SEL 142,2 x SEL 142,2 x 4 4 SEL 103 x SEL 110 C SEL 142,1 B/C SEL 142,4 x 8 8 SEL 107 x 6 6 SEL 107 x SEL 110 C ,5 x ,4 x ,5 x Plejecentret Solgården Kernehuset Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & 4 Tilbudstype 1) Ældre 2) 7 7 SEL 142,5 x x Privat 3) 9

296 Plantagen Fjordvang Saxenhøj, alternativt plejehjem Firkløveren Marie Grubbe Kollegiet Mosegården Ovesengård Liv og Job, Stubbekøbing Børne - og Familiecenter, Guldborgsund Braruphus Botilbuddet Kareten Frejlev Brugs Opholdssted Kompagniet APS Dillesholm Plejecenter Kildehuset Krisecenter Hjemmet Navn Selvejende Institution Nielstrup Plejecenter Kildebo Den Selvejende institution Granklunden 8 8 SEL 142,4 x SEL 107, SEL 108 C 4 4 SEL 107 x SEL 142,4 x 6 6 SEL 142, 5 x 2 2 SEL 107 x SEL 107 x SEL 67, 1-2 A 8 9 SEL 107, 142,5 x 7 7 SEL 107 x 6 6 SEL 107 x 8 8 SEL 142,4 x 4 4 SEL 107 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 109 x Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) x Ældre 2) 8 8 SEL 142,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 142,5 x x Privat 3) 10

297 11

298 Holbæk kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 12TrinCenter 8 8 x Aflastningsinstitutionen Egely Gaard 8 8 SEL 142, stk. 5 x Annexgårdens Bosted SEL 107 x SEL 142, stk. 1 x Atriumhus SEL 142, stk. 5 x Bjergbyhus Bjergbyhus SEL 107 x Bo og servicecenter holbæk - Danhøj SEL 108 C Bo og servicecenter Holbæk - Tornhøj SEL 108 C Bo og servicecenter Holbæk -Tåstrup Stræde SEL 108 B Bo- og servicecenter Holbæk Skarridsøhjemmet SEL 108 C SEL 103 A Bofællesskaber Holbæk SEL 104 A Bostedet - Socialpsykiatrisk center - Hybenvang ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A B Bostedet - Socialpsykiatrisk center - Hybenvang 2 2 SEL 107, aflastning B Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 12

299 Botilbuddet Drosselvej 4 4 SEL 107 X BOTILBUDDET SATELLITTEN ApS SEL 107 SEL 110 Carl Reffsvej Plejeboliger SEL 192 X CSU Holbæk 40 4 SEL 36 C 10 SEL 104 B Dagbehandling Sofiehuset SEL 101 B Dagbehandlingstilbuddet Hjembækskolen 7 7 SEL 142, stk. 5 X Dagskolen Farmen Anden lovgivning X Den Gamle Dyrlægegård 2 2 SEL 142, stk. 1 X Den Maritime Base v/henrik Holm Oxlund 11 8 SEL 142, stk. 5 X DEN SELVEJENDE INSTITUTION HØRHAVEN 9 9 SEL 107 X SEL 110 Den Selvejende Institution Ungdomskollegiet " Rosenvænget" 6 7 SEL 142, stk. 5 X Elev og aflastningshjemmet Kikhøj 25 Elmelunden Plejecenter SEL 67, stk. 1-3 B 4 SEL 107 B 28 SEL 192 X ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Fjordskolen Anden lovgivning X Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 13

300 90 SEL 67, stk. 1-3 X Fonden Koloni 60 1 SEL 142, stk. 5 X ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Fonden Ll. Stokkebjerg 13 Fonden Villaen 5 1 SEL 107 X 12 SEL 142, stk. 5 X 5 SEL 67, stk. 1-3 X SEL 107 Fonden/Den selvstændige Institution Opholdsstedet Arken 6 6 SEL 142, stk. 5 X FORSORGSHJEMMET KARLSVOGNEN SEL 110 C Grandbo 6 6 SEL 107 X Grydelapper I/S priv beskyt beskæftigelse 6 6 SEL 103 X Hellebo Hus SEL 107 X Hesseløvej plejeboliger SEL 192 X ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Hjembækskolen SEL 32 X Huset i Tveje Merløse SEL 142, stk. 5 X KIG IND AKTIVITETSCENTER SEL 104 A Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 14

301 15 SEL 103 X 4 SEL 104 X KILDEHAVEN A/S 45 2 SEL 107 X 2 SEL 108 X 2 SEL 142, stk. 5 X 40 Lov om friplejeboliger X LANDBASEN V/KIM BARGSTEEN 12 5 SEL 142, stk. 5 X Anden lovgivning Landstedet v/ Steen G Pedersen 6 0 SEL 107 X Minibo - Børnespecialcenter SEL 142, stk. 4 B Minnesota Gruppen Tjele A/S SUL 141 X Møllevang Ældrecenter SEL 192 X ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 NARCONON DANMARK 8 8 SEL 101 X Nybo 4 4 SEL 142, stk. 5 X OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP SEL 142, stk. 5 X Opholdsstedet Birkehuset 7 7 SEL 142, stk. 5 X Opholdsstedet Habita 4 4 SEL 142, stk. 5 X Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Opholdsstedet Kisserup Mølle 4 SEL 107 Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 15

302 1 SEL 142, stk. 5 X Opholdsstedet Liv og Sjæl 3 3 SEL 67, stk. 1-3 X Opholdsstedet Skovly 9 9 SEL 142, stk. 5 X Opholdsstedet Sørningevej 12 I/S v/ Else & Kim Wemmer 13 SEL 67, stk SEL 142, stk. 5 X Opholdsstedet Tornbrinken 7 7 SEL 142, stk. 5 X Opholdsstedet, Bakkegården Knabstrup 8 8 SEL 142, stk. 5 X Our Camp 25 0 SEL 142, stk. 5 X 6 SEL 107 X Ousbjerggård Fonden 18 SEL SEL 142, stk. 5 X Anden lovgivning PILAGERGÅRD SELVEJENDE INSTITUTION SEL 67, stk SEL 142, stk. 5 X Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Projekt & Livstart I/S 2 SEL 104 SEL

303 2 SEL 142, stk. 4 X SEL 142, stk. 5 Projektskib Victoria 3 3 SEL 142, stk. 5 X PS Contact 4 4 SEL 107 X PS Contact SEL 103 X Psykiatrisk værested Ryttergården SEL 104 A SEL 142, stk. 1 Rosenvænget Ældrecenter Plejeomsorg 28 SEL 192 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Rådgivningscentret SEL 101 C 98 SUL 141 C Sejergaardsskolens Kostskole SEL 142, stk. 5 X SEL 32 B Skole- Behandlingshjemmet UNDLØSE - Børnespecialcenter 1 24 SEL 67, stk. 1-3 B 24 Anden lovgivning, intern skole B Skovgaard 4 Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal 4 SEL 107 X SEL 142, stk. 5 Tilbuddets juridiske grundlag Solgården SEL 104 B Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Specialbørnehaven Spiren, Daginstitutionen Møllevangen SEL 32 A 17

304 STEDINGHUS V/MAI-BRITT Larsen 8 SEL 142, stk. 4 8 SEL 142, stk. 5 X Stenhusbakken Plejeboliger SEL 192 X Suhrs Udviklings- og Botræning 10 SEL 67, stk SEL 142, stk. 5 X Tittergården 4 4 SEL 142, stk. 5 X Tølløse Ældrecenter SEL 192 X Ung & Aktiv, Holbæk, Roskilde 44 Ungekollegiet Holbæk Socialpsykiatrisk Center 11 SEL 67, stk SEL 107 X SEL 67, stk SEL 107 B X-Bro 7 7 SEL 142, stk. 5 X Østergården Plejecenter 15 0 SEL 192 X Kalundborg kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 18

305 B & U Basen 8 SEL 142, stk. 5 A Bo & Servicecenter Høng, Banemarken 4 SEL 108 C Bo og Servicecenter Høng, Dybekær 12 SEL 108 C Bo og Servicecenter Høng, Mågen 4 SEL 108 A SEL 104 C Bo- og Servicecenter Høng, Sofievej 1B-1H Bo- og Vækstcenter Kalundborg - dagtilbud Bo- og Vækstcenter Kalundborg - Klostermosen Bo- og Vækstcenter Kalundborg - Trekløveret Bofællesskabet Løve SEL 108 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 SEL 103 A SEL 104 A ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C B A SEL 104 C X SEL 107 C X Botilbuddet Fynsvej 4 v/jesper Jensen 7 SEL 107 C X Bregninge Plejecenter 25 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Cafe Liv Dagtilbud 12 SEL 103 A X D.S.I Høng Erhvervsskole 29 Navn DEN SELVEJENDE INSTITUTION MÆLKEBØTTEN Den selvejende institution Åmosegården Antal ifgl. Portalen Faktisk antal SEL 67, stk. 1-3 C X SEL 107 C X Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) 4 SEL 142, stk. 5 C X 2 SEL 142, stk. 5 C X X Privat 3) 19

306 Det Gamle Apotek I/S v/ Gitte Bergmann & Niels Rossen DET SOCIALPÆDAGOISKE BOFÆLLESSKAB DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD ESBERNHUS - EN SELVEJENDE INSTITUTION 5 SEL 142, stk. 5 C X 7 SEL 142, stk. 5 C X 31 SEL 108 C X Finderuplund 14 SEL 108 B Fiskeriprojektet 2 SEL 107 C X Fonden Bofællesskabet Rosenhøj 13 SEL 107 C X FONDEN LAMAHUS 11 FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION ÅSEN SEL 142, stk. 5 C X Anden lovgivning C X 2 SEL 142, stk. 5 C X HERA DØTRENE 8 SEL 109 B X HØNG ÆLDRECENTER 24 SEL 192 A X Kaalund Kollegiet ApS 10 SEL 107 C X Lyngbo - bo&udviklingsmiljøer 6 SEL 107 C X LÆRKEREDEN, Specialdaginstitution 19 SEL 32 C Misbrugscentret Kalundborg 200 Møllehuset v/eva Sørensen & Kirsten Bjerge Navn Netværkstilbud (med arbejds og praktiknetværk tilknyttet) SIGRID UNDSET SKOLEN Antal ifgl. Portalen SEL 101 B SUL 141 B 4 SEL 142, stk. 5 C X Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag 12 SEL 104 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Nyvangsparken 76 SEL 192 A X Privat 3) 20

307 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Odinscentret 40 SEL 192 A X Opholdsstedet Den Gamle Skole V/Thomas Petersen 8 SEL 107 C X Opholdsstedet Egehøj 6 SEL 142, stk. 5 C X opholdsstedet orion 4 SEL 142, stk. 5 C X Plejecenter Jernholtparken 55 Plejecenter Loch Ness 10 Plejecenter Raklev 29 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X A X A X Privat Botilbud v/ann- Dorte Jentoft 8 SEL 107 C X Rachløwhus 4 SEL 142, stk. 5 C X Rønnegården 7 SEL 142, stk. 5 C X Rørmosecentret 57 SEJERØ PLEJEHJEM 11 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X A X SOCIALPROJEKTET HUSET I HØNG 8 SEL 142, stk. 5 C X Specialcenter Kalundborg - Bostedet Præstehaven - Aktivitets- og samværstilbud Kærhus 36 SEL 108 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Strandbo 6 SEL 67, stk. 1-3 A Navn Antal ifgl. Portalen Ældrecentret Enggården 46 Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 21

308 Køge kommune Navn Antal iflg. portal Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag AGERBÆKHUSE SEL 108 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Botilbuddet Jernstøbervænget 5 5 SEL 107 C X Dagcentret Blumesvej SEL 104 C Den selvejende institution Birkholm 8 8 SEL 107 B X Folkeligt Oplysningsforbund Køge/Vallø SEL 104 B X Herfølge Krisecenter, Køge SEL 109 C X I.T.C., Køge SEL 103 B 38 SEL 104 C Køge Lænke-ambulatorium SUL 141 B X Køge Rådgivning- og Behandlingscenter 80 SEL 101 SEL 104 Køge Rådhus 84 SEL 142, stk. 1 A Lerbæk Torv Plejeboliger 67 Lyngbo 38 Lynghøj 38 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Lyngtoften SEL 108 C Møllebo 25 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B UDEN FOR RAMMEAFTALEN B UDEN FOR RAMMEAFTALEN A X A X A X A X Nørremarken 63 SEL 192 A X Opholdsstedet Aabrinken 6 SEL 142, stk. 5 C X 22

309 Navn Antal iflg. portal Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Opholdsstedet Rodal 7 SEL 142, stk. 5 C X Spanager 24 SEL 67, stk. 1-3 C Pedersvej Plejeboliger 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 PEDERSVÆNGE 47 SEL 108 C A X Projekt Jabes 15 SEL 142, stk. 5 C X Sandmarksbo 30 SEL 192 A X Slimminge Skole- og Behandlingshjem 33 SEL 67, stk. 1-3 Tingstedet 51 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Vasebæk, specialbørnehave SEL 32 C Ældrecentret i Bjæverskov 7 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B UDENFOR RAMMEAFTALEN A X A X Ældrecentret i Borup 44 SEL 192 A X Ældrecentret i Ejby 5 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Ellebækskolen 77 Folkeskoleloven 20, stk. 2 C Ølby Ældrecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X A X Ældre 2) Privat 3) 23

310 Lejre kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Aktivitetsstedet Søholm 25 SEL 104 Ammershøjparken 50 SEL 192 Bofællesskabet Ebbemosen 8 SEL 108 Bofællesskabet Åbanken 4 SEL 108 Bofællesskabet Østbo 4 SEL 104 SEL 108 Botilbuddet Bramsnæsvig 27 SEL 108 Den selvejende Institution Højagergaard 5 SEL 107 DEN SELVEJENDE INSTITUTION KÆRNEN 4 SEL 142, stk. 5 Den selvejende institution Søholm 14 SEL 107 Drosthuset 7 SEL 107 DUESLAGET OPHOLDSSTED FOR BØRN OG 6 SEL 142, stk. 5 UNGE Fonden Boholm 6 SEL 107 SEL 142, stk. 5 Fonden Den selvejende institution 8 SEL 142, stk. 5 Opholdsstedet "TAO" Fonden Sjællands Weekendkolonier 25 SEL 142, stk. 5 Hvalsø Ældrecenter - Centergruppen 40 SEL 192 Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) B B B B C X X X X X X X X X X X 24

311 Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Hvalsø Ældrecenter - Kløverhuset 11 SEL 192 Lejre Lænke-ambulatorium 57 SUL 141 Opholdstedet Østergaard 5 SEL 142, stk. 5 Socialpsykiatrisk Center 75 SEL 104 Solvang - Socialpsykiatrisk Botilbud 32 SEL 108 Specialskolen Bramsnæsvig 8 SEL 32 Toftekæret Bofællesskab 4 SEL 108 Ungdomscentret Gjeddesgaard 11 SEL 142, stk. 5 Dagskolen i Karleby Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) A C B X X X X X X 25

312 Lolland kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Aktiv-Bo Lolland - Dagcenter Nørrevold SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Krogsbølle 0 14 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Stormarken SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Stormarken SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland A-Huset i Fuglse SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland Beskyttet beskæftigelse Landbruget Aktiv-Bo Lolland Dagbeskæftigelse Stavangervej SEL 103 c SEL 104 c Alkohol Rådgivningen SUL 141 a Blomsterparken 55 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Botilbud Utterselv Gamle Skole 8 SEL 107 x Bufferen 8 SEL 142, stk. 5 x Bøgelunden 21 Bøgevænget 40 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x 26

313 Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Børn og Unge Center Lolland SEL 67, stk. 1-3 b Anden lovgivning Den Selvejende Institution Karen Marie 5 SEL 142, stk. 5 x DEN SELVEJENDE INSTITUTION NØRREGAARD 5 SEL 142, stk. 5 x Den Selvejende Institution Stokkemarkehus 8 SEL 142, stk. 5 x Den Sociale Virksomhed Lolland Åvænget SEL 103 c Fonden "Friheden" 5 SEL 107 x FONDEN DEN SELVEJEDE INSTITUTION LINDEBO 5 SEL 142, stk. 5 x FONDEN STJERNEN 6 SEL 142, stk. 5 x Fonden Svanegården 6 SEL 142, stk. 5 x Fredsholmparken 20 Havrevænget 20 Horslunde Ældrecenter 21 Hvedevænget 25 Kirsebærhaven 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x x x x KRUMSØ FRI- OG KOSTSKOLE 49 Anden lovgivning x Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 27

314 Lolland Kommune Rådhuset - Børn og Unge Rådgivningen Lykkesejecentret 49 Margretecentret SEL 142, stk. 1 a ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Marienlund 4 SEL 107 x Møllecentret 52 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Nakskov Krisecenter 5 5 SEL 109 c Opholdsstedet Lovenia 5 SEL 142, stk. 5 x Opholdsstedet Møllen 8 SEL 142, stk. 5 x PEDERSTRUP EFTERSKOLE 63 SEL 67, stk. 1-3 x Rådgivning for stofmisbrugere Nakskov SEL 101 a Rønnebærparken 18 Sandby Ældrecenter 21 Skolebakken 50 Socialpsykiatri Lolland Hans Fugls Vej 4 10 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 0 SEL SEL 108 c x x x Socialpsykiatri Lolland Munkholmvej SEL 107 b Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 28

315 Socialpsykiatri Lolland Sdr. Boulevard SEL 108 c Socialpsykiatri Lolland Årbyesvej SEL 107 c Socialpsykiatri Lolland Østre Landevej SEL 108 c Socialpsykiatri Lolland, Værestedet Skomagerens Hus 20 SEL 104 SEL 99 Socialpsykiatri Lolland, Værestedet Teglgården 20 SEL 104 SEL 99 Solvang v/karin Friis Birkedal 5 SEL 107 x Stokkemarkecentret 19 Svanehøjcentret 26 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Søndersø Bo- og Rehabiliteringscener SEL 108 c Søndersø Bo- og Rehabiliteringscenter 42 3 SEL 107 Meget sjældent af andre kommuner 36 SEL 108 c Ungeafdelingen No SEL 101 a Værestedet Kirsebærhuset 20 SEL 104 SEL 99 29

316 Næstved kommune Navn "Bofens" Botilbud Fensmark S/I Askov Møllehus Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 7 SEL 107 B X SEL 107 B X 3 SEL 103 C X Atterbakken 5 SEL 107 C X Skovbrynet 6 SEL 108 C X BEHANDLINGSCENTER SJÆLLAND ApS SEL 101 C X 15 SEL 107 C X SUL 141 C X BN Ågården, Rohavegård BN Ågården, Aktivi10eren BN Ågården 14 SEL 103 B 39 SEL 104 C 43 SEL 108 C Bofællesskabet Marskvej Botilbuddet Birkebo 10 SEL 107 SEL 108 A 6 SEL 107 B X Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 30

317 D.S.I. Karen Marie/ Karen Maries Værksted Den Matrikelløse Døgninstitution 90 SEL 103 SEL 107 C X SEL 67, stk SEL 101 SEL 107 C X Anden lovgivning DEN SELVEJENDE INSTITUTION FRUERLUND Den selvejende Institution Holstedgaard Den selvejende Institution Kollegiet Rønnevej Grimstrupvej, Aktivitetstilbud - uvisiteret Fortuna Grimstrupvej - uvisiteret NSV 14 SEL 107 C X 44 SEL 107 C X 12 SEL 107 C X 20 SEL 104 B 50 SEL 104 B 70 SEL 103 B 108 SEL 104 B BN Suså/Holmegaard, Landsbyhuset BN Suså/Holmegaard, Kulturhuset BN Suså/Holmegaard, Klyngehusene BN Suså/Holmegaard, Åhuset Navn BN Suså/Holmegaard, Kernehuset 10 SEL 104 B 35 SEL 104 B 22 SEL 108 C 12 SEL 108 C Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) 8 SEL 107 B Ældre 2) Privat 3) 31

318 Hjernelauget (VISP) Aktivitetscentret Obovej Bo- og Støttecenter Obovej 9-13 Hollænderhusene, Tulipanhuset, Troensevej 27 Hollænderhusene, Møllehuset, Troensevej 25 Hollænderhusene, Træskohuset, Korinthvej 6 & 12 Hollænderhusene, Kanalhuset, Ågade 7 A Højskolen i Krummerup SEL 104 B 21 SEL 104 B 21 SEL 108 C 6 6 SEL 67, 2 B SEL 67, 2 C 4 4 SEL 67, 2 B 8 8 SEL 67, 2 B SEL 67, stk SEL 107 C Anden lovgivning (STU) C Konsulentbistand og Botilbud til Unge PÆDAGOGISK HÅNDVÆRK ApS Solgaven 5 SEL 107 C X 4 SEL 107 B X 65 SEL 108 C X 3 SEL 104 B BN Næstved 66 SEL 108 C Navn Socialpsykiatrien Næstved Antal ifgl. Portalen 18 Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag SEL 104 Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 11 SEL 107 B 32

319 7 SEL 108 B Frelsens Hær Center for socialt udsatte, Marskvej Herlufholmhjemmet, Kindhestegade Herlufholmhjemmet, Marskgården 6 SEL 109 B X 25 SEL 110 B 10 SEL 110 B 10 SEL 110 B 33

320 Odsherred kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Andshøjgaard v/max Jens Odgård 8 SEL 142, stk. 5 x Bostederne Muslingen og Perlen 12 SEL 107 x Botilbuddet Gasværket, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud Botilbuddet Lumsås, Granhøjen Miljøterapeutisk Tilbud 17 lukket SEL 107 x 14 SEL 108 x Botilbudet Grønnehaven SEL 108 CENTRET I FÅREVEJLE 12 SUL 141 x 12 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Dalhøjgård, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBÆRGÅRDEN Det Gamle Kogeri, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud DET SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSSTED BJERGESØ 15 SEL 107 x 7 SEL 142, stk. 5 x 17 SEL 107 x 10 SEL 142, stk. 5 x DIABETIKERHJEMMET SOLGLIMT SEL 67, stk. 1-3 c Anden lovgivning Dyregården v/åse Christensen 8 SEL 103 x Egegården, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud Egen/Egebjergvej, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud 6 SEL 108 x 7 SEL 107 x FAMILIECENTRET LILLE NØRREMARK 7 SEL 142, stk. 5 x 34

321 Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) FAMILIEGÅRDEN V/BRITA BENDIXEN 2 SEL 107 x Fonden Bofællesskabet Ørbækskilde 6 SEL 107 x Fonden Egedal 10 SEL 107 x SEL 142, stk. 5 x Fonden Lindehuset 6 SEL 107 x Fonden Opholdsstedet Knagebjerggård 7 SEL 142, stk. 5 x Fonden Solutio 4 SEL 107 x Fonden. Enkesædet. 7 SEL 142, stk. 5 x FRISKOLEN I STARREKLINTE 18 SEL 67, stk. 1-3 x Grundtvigsvej, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud 10 SEL 107 x ID-Huset 6 SEL 142, stk. 5 x SEL 103 x Klinksgaard 4 SEL 104 x SEL 107 x SEL 107 x Møllegårdens Private Botilbud 12 SEL 142, stk. 5 x Nordstjernen SEL 67, stk. 1-3 a Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 35

322 Nygårdens beskæftigelsestilbud Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud 66 SEL 103 x SEL 104 x Oasen 3 SEL 108 x Odsherred Bo og Støttecenter SEL 107 OK-Centret Baeshøjgaard ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x OPHOLDSSTEDET HOLMSTRUP ApS 10 SEL 142, stk. 5 x OPHOLDSSTEDET SMEDEGAARDEN 5 SEL 142, stk. 5 x Opholdsstedet Solvognen 2 SEL 142, stk. 5 x Opholdstedet Delhøjvej v/anne Juna 4 SEL 142, stk. 5 x Plejecentret Grønnegården ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Plejecentret Præstevænget ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Bakkegården 55 x Asnæshvile 24 x Grevinge 26 x Solvognen 60 x Rørmosegård, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud 11 SEL 107 x Siriusparken, Bo-og servicetilbud SEL 108 b Skovgården, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud Navn Antal ifgl. Portalen Socialpsykiatrien i Odsherred SEL SEL 107 x Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 36

323 21 SEL 107 Solhøj 7 SEL 142, stk. 5 x Sundhedscenter 170 SEL 101 SUL 141 Søegaard Fonden den selvejende institution Søegaard 14 SEL 107 x SEL 142, stk. 5 x TENGSLEMARK BØRNEHAVE SEL 32 a Tjørneparken, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud Twillingegården, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud Vesterbro, Granhøjen - Miljøterapeutisk Tilbud 16 SEL 108 x 10 SEL 107 x 10 SEL 107 x Region Sjælland 37

324 Navn Bakkegården - sikret døgninstitution (koordineres på landsplan) Antal ifgl. Portalen Normeret pladsantal pr. 1. juli 2011 Tilbuddets juridiske grundlag SEL 67, stk. 1-3 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Bakkegården - åbne pladser 5 5 SEL 67, stk. 1-3 C Bakkegården - Projektafdeling 2 2 SEL 67, stk. 1-3 C Bo og Naboskab Sydlolland, Aktivitetscentret SEL 104 C Bo og Naboskab Sydlolland, Havebyvej 3, Strandagervej 102 og Højbovej 3 E - G 11 8 SEL 108 C 3 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Bo og Naboskab Sydlolland, Højbovej 3 A - D og Højbovej 5 A - O ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Bo og Naboskab Sydlolland, Højbovej 7 th. 5 5 SEL 108 C Bo og Naboskab Sydlolland, Højbovej 7 tv. 7 7 SEL 108 (6 pladser) og SEL 107 (1 plads) C Bo og Naboskab Sydlolland, K.H. Kofoedsvej SEL 108 C Bo og Naboskab Sydlolland, KereCenter SEL 108 C Bo- og aflastningstilbud Skelbakken SEL 67, stk. 1-3 (Vi arbejder på at de 8 af pladserne skal drives efter 107) C Bo- og dagtilbud Else Hus 18 Den sikrede institution Stevnsfortet (Koordineres på landsplan) 18 SEL 104 C 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C SEL 67, stk. 1-3 C DSI Hanne Mariehjemmet - Kvindely 8 8 SEL 109 C Navn Antal ifgl. Portalen Normeret pladsantal pr. 1. juli 2011 Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Glim Refugium SEL 107 C 38

325 6 SEL 36 C HIMMELEV BEHANDLINGSHJEM SEL 67, stk. 1-3 C 22 Anden lovgivning (intern skole) C 50 SEL 103 C Kofoedsminde SEL 108 (åbne pladser) C 32 Anden lovgivning (sikrede pladser) C 20 SEL 36 C Marjatta - Skole- og Behandlingshjem SEL 67, stk. 1-3 C 27 SEL 107 C 47 Anden lovgivning (intern skole) C Marjatta A-huset Sampovig og Sofiegården SEL 104 C Marjattas 4 voksencentre SEL 108 C Marjatta Værkstedet i Snesere SEL 103 C 13 SEL 67, stk. 1-3 C Platangårdens Ungdomscenter SEL 107 C 20 Anden lovgivning (Afklaring til job - SEL 52 og LAB 32) C Psykiatrien Vordingborg 8 8 SEL 104 C Navn Antal ifgl. Portalen Normeret pladsantal pr. 1. juli 2011 ROSKILDEHJEMMET Tilbuddets juridiske grundlag SEL 110 (Døgnpladser 43 og beskæftigelse 53 pladser) Tilbudstype 1) Ældre 2) C 39

326 30 SEL 36 C Synscenter Refsnæs SEL 67, stk. 1-3 C 6 SEL STU C Anden lovgivning (intern skole - 31 voksenpladser og 20 børnepladser) C 40

327 Ringsted kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) "Glad Mad - Gladere Ældreliv" 10 SEL 103 B Bjælken 30 SEL 104 B Bo- & Servicecenter Ringsted 38 SEL 108 C Bofællesskab Kilden 6 SEL 107 B X Bofællesskabet Inge Marie 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C X Bofællesskabet Sofie Marie 18 SEL 107 C X Anden lovgivning C X Fonden Aflastningshjemmet Bavnehøj 6 SEL 142, stk. 5 C X Grønnebo 3,5 SEL 142, stk. 5 C X Nebs Møllegård 24 SEL 67, stk. 1-3 C Anden lovgivning Plejecenter Knud Lavard Centret 104 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Plejecenter Ortved 49 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Plejecenter Solbakken 71 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X RINGSTED KOMMUNE ADMINISTRATIONSBYGNING 56 SEL 142, stk. 1 RINGSTED KOMMUNE BOFÆLLESSKABER 22 SEL 107 B 41

328 Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Ringsted Krisecenter S.I. 8 SEL 109 X Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter 50 SEL 104 B Rådgivningscentret 94 SEL 101 A SCT. BENDTS BØRNEHAVE 20 SEL 32 C Skjoldesus 2 SEL 142, stk. 5 C X Værkstedet Regnbuen 68 SEL 103 B SEL 104 B ØSTAGERGÅRD 23 SEL 103 B X SEL 107 B X 42

329 Roskilde kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Aflastningshjemmet Margrethehøj 12 SEL 67, stk. 1-3 C SEL 107 C Aktivitets-og Samværsstedet RINGHJØRNET 25 SEL 104 B Bernadottegården 60 SEL 192 X BOFÆLLESSKABET 'HEDEBO' V/LEIF LEVIN HANSEN 5 SEL 107 X Botilbud Koglerne 20 SEL 104 C SEL 108 C Botilbudet Gården v/maibritt Brøndby 7 SEL 107 X Center for Specialundervisning 65 SEL 36 C SEL 104 C Dagklubben CSU Roskilde 30 SEL 36 C SEL 104 C De Unges Hus, Døgnafdeling 10 SEL 67, stk. 1-3 A FAMILIECENTRET VIBYGÅRD FONDEN 11 SEL 110 X Familieplejeafsnittet i Roskilde Kommune 201 SEL 142, stk. 1 A Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 43

330 FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION BIRKEGÅRDEN 10 SEL 103 X SEL 107 X Gundsø Omsorgscenter 29 SEL 192 X I.T.C. Svogerslev 129 SEL 103 C SEL 104 C Job- og Støttecentret Botilbud 17 SEL 107 B Job- og Støttecentret Kantinen på Trekronerskolen, Montageværksted 33 SEL 103 B Job-og Støttecentret 25 SEL 104 B Kafé Klaus, Kirkens Korshærs varmestue 0 SEL 104 X Klub Vi 35 SEL 104 B Kristiansminde Plejecenter 100 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Lokalcenteret Domsognet 44 SEL 192 X Lokalcentret Astersvej 49 SEL 192 X Lokalcentret Sct. Jørgensbjerg 48 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Lokalcentret Sct. Peders Stræde 29 SEL 192 X Margrethe Hjemmet 37 SEL 192 X MARIEHUSENE 26 SEL 108 C Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 44

331 Oasen 22 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Omsorgscentret Toftehøjen 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X OPHOLDSSTEDET BOSERUP 8 SEL 142, stk. 5 X Opholdstedet, Kattinge Vig 8 SEL 142, stk. 5 X Pilehuset 14 SEL 108 A Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård 40 SEL 192 X Plejehjemmet Kastanjehaven 64 SEL 192 X ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Psykiatriordningen Haraldsborg Bocenter 41 SEL 108 A ROSKILDE KVINDEKRISECENTER 6 SEL 109 C Roskilde Lænke-ambulatorium 399 SUL 141 X S/I Døgninstitutionen Familiecentret Vibygård 18 SEL 110 X Slusen 6 SEL 67, stk. 1-3 A Småskolen i Roskilde 8 SEL 142, stk. 5 X SEL 32 B SPECIALBØRNEHAVEN BJERGET 31 SEL 67, stk. 1-3 B Navn Antal ifgl. Portalen SEL 104 B Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 45

332 Udsigten 7 SEL 107 A Ungeteamet 16 SEL 67, stk. 1-3 A SEL 142, stk. 4 A Værestedet Pusterummet 8 SEL 104 A 46

333 Slagelse kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Andersen Netværk Aps x 47 SEL 36 C 36* SEL 67, stk. 1-3 C Autisme Center Vestsjælland ** SEL 107 C 28 SEL 108 C 33 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C 179 Anden lovgivning C Bjergbyparken ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Bjørnebandens Weekendkoloni 87 SEL 142, stk. 5 x Bofællesskab Grendalsvej 8 SEL 107 B Bofællesskaberne i Korsør ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B Botilbuddet FlorenHus v/ Tine Rise Thomsen 8 6 SEL 107 C x botilbuddet Sct. Mikkelsgade 9 SEL 107 B x Botilbudet Kongsmark 4 4 SEL 107 B x SEL

334 Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) BØRNEHAVEN BENEDIKTEVEJ 20 SEL 32 B CENTER FOR BØRN OG UNGE MED HANDICAP, AFLASTNINGEN 21 SEL 67, stk. 1-3 C SEL 107 C DEN SELVEJ INST KOLLEKTIVHUSET ANTVORSKOV 60 SEL 192 DEN SELVEJENDE INST SØNDERMARKEN 9 SEL 107 x Ekkenberg i Olufsgade 8 SEL 107 x Ertebjerggaard 4 SEL 142, stk. 5 x Fonden Andersen Netværk 9 10 SEL 107 B x 2 SEL 142, stk. 5 B x SEL 101 x Fonden Klippen (15) 20 SEL 107 x SUL 141 x Fonden Leragergaard 24 SEL 142, stk. 5 x Fonden Solgården 8 SEL 107 x Forsorgshjemmet Toften 23 SEL 110 C Halsebyvænget Støttecenter Vest 12 SEL 108 C HEIMDAL - Center for B&U med handicap 12 SEL 67, stk. 1-3 C 48

335 Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Kastanjegården 12 SEL 108 C Klubben CSU - Slagelse 10 SEL 36 SEL 104 Krogens Bo-og Fritidsgård 9 SEL 107 b x MISBRUGCENTRET SEL 101 C 7 SUL 141 C Opgangsbofællesskab Egersundvej 12 9 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B Opgangsfællesskabet Egersundvej Opholdsstedet Golfstrømmen 8 SEL 107 B ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B 3 SEL 107 x 8 SEL 142, stk. 5 x Opholdsstedet Lille Valbygård 10 SEL 142, stk. 5 Opholdsstedet Søholt 8 3 SEL 107 x 8 SEL 142, stk. 5 x Plejeboliger Solbakken 30 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Plejecenter Lützensvej 79 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Plejecenter Møllebakken 29 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 49

336 Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Plejecenter Skovvang 52 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Plejecenter Stillinge 22 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 PLEJECENTRET ALLIANCEHAVEN 58 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 PLEJECENTRET SMEDEGADE 64 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Privathospitalet Svanegården A/S 17 SEL 32 x SUL 141 x Quistgården 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Rosenkildeparken syd SEL 108 C 15 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Selvbo, Kalundborgvej 20-50, Sneppevænget 8,Madevejen SEL 107 B x SKÆLSKØR PLEJECENTER 37 SEL 192 Specialcenter syns- og hørehæmmede 30 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Støttecenter Vest, Afdeling Vimarhus 30 5 SEL 107 C 25 SEL 108 C Støttecenter Øst 51 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Støttecenter Øst Bofællesskaberne 5 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B Støttecenter Øst, Bredahlsgade 7 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B 50

337 Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Ungekollegiet Slagelse 13 Vasac Slagelse SEL 107 B 12 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B 80 SEL 103 C 266 SEL 104 C Værestedet Birkehuset 50 SEL 104 A Værestedet Godthåb 17 SEL 104 A Værestedet Rosenhuset 70 SEL 104 A Østergården 32 2 SEL 107 C 30 SEL 108 C 51

338 Solrød kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Godkendte plejefamilier i Solrød Kommune 57 SEL 142, stk. 1 Plejecentret Christians Have 42 SEL 192 Ungeboligen Elmelyparken 3 SEL 142, stk. 4 Ungeboligen Tjørnely 3 SEL 142, stk. 4 52

339 Sorø kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Birkebakken - Røde Kors Hjemmet Sorø 7 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Botilbud Egebo 18 SEL 107 C X BRANDSTRUPGÅRD V/POUL ERIK HOVMAND 4 SEL 107 C X Brommeparken SEL 104 C 17 SEL 108 C SEL 101 C X Den selvejende institution "Sønderbjerggaard" 6 SEL 107 C X SUL 141 C X Egholt Botilbud SEL 104 C X 15 SEL 107 C X Egholt Opholdssted 7 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 C X Fonden Pionergruppen 9 20 SEL 107 og 104 (11 pladser) C X Fonden/Den selvejende institution Husbjerggård Grønnebakken 6 12 SEL 107 og 104 (6 pladser) C x 13 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 53

340 Kammergave SEL 103 C X 16 SEL 107 C X Katrinelystgården 4 SEL 67, jfr. 66, stk. 6 A KONGSKILDE FRILUFTSGÅRD 15 SEL 103 Lundebo 58 SEL 104 C SEL 108 C Niløseholm Behandlings- og Uddannelsescenter SEL 142, stk. 6 (3 pladser) og stk. 7 (5 pladser). SEL 107 (4 pladser) C X Opholdsstedet Hestehaven 7 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X OPHOLDSSTEDET KLOKKERSKOV 3 OG 7 V/AASE OG PREBEN PEDERSEN Opholdsstedet Tjørntved Mette Nygaard Kristensen 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X Botilbuddet Toresholm 8 SEL 107 C X OPHOLDSTEDET SVALEREDEN 4 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X Pernillebo 6 SEL 107 C X Projekt Start v/mogens Berggren 12 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 (6 pladser). 107 (6 pladser) C X Røde Kors Hjemmet 61 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Skovglimt 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 54

341 Slusen i Sorø 10 Socialpsykiatrisk center, Sorø 36 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 (7 pladser) 107 (3 pladser) 5 SEL 107 C X C: 2 pladser. A: 3 pladser 31 SEL 108 (18 pladser) ABL 105, stk. 2 (13 pladser) C SOLSIKKEN 7 SEL 142, stk. 7, jfr. 66, stk. 5 C X SORØ HUSHOLDNINGSSKOLE SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 C SORØ KOMMUNE 210 SEL 142, stk. 1 Sølvagergård 8 9 SEL 107 X Vasac Sorø, Afdeling Elefantgården 17 SEL 104 C Vasac Sorø, Afdeling Krydderen 25 SEL 104 C VASAC Sorø, Afdeling Værkstedet Åmosen 12 SEL 104 C Resten af de 170 pladser er Værksteds- og aktivitetscentret 170 til patienter fra hospitalet Filadelfia SEL 103 (58 pladser) C SEL 104 (59 pladser) C Lynge Plejecenter - demens (1 aflastning) 17 ABL 105, stk. 2 A X Rosenhuset - demens 12 ABL 105, stk. 2 A X Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Blomstergården - demens 17 ABL 105, stk. 2 A X 55

342 Holbergcentret 32 ABL 105, stk. 2 A X Egecentret (6 aflastning) 18 ABL 105, stk. 2 A X Slaglille plejeboliger (3 aflastning) 27 ABL 105, stk. 2 A X Mølleparken 30 ABL 105, stk. 2 A X Skovvej 5 SEL 108 C Østervej 5 SEL 107 C 56

343 Stevns kommune Navn Behandlingsinstitutionen Magnoliegården "SKAL-institution" Antal ifgl. Portalen 30 Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 23 døgn + 6 SEL 67, stk. 1-3 C dag Anden lovgivning Den Selvejende institution Opholdsstedet Havnelev Fonden/Den selvejende institution Højbrogaard 8 8 SEL 142, stk. 5 C 3 2 SEL 142, stk. 5 C HØJSKOLEN ELVERHØJ 11 SEL 107 C X Opholdsstedet Paideia 9 9 SEL 142, stk. 5 C Opholdstedet Bredeløkke Gl. Skole 7 5 SEL 142, stk. 5 C Plejecentret Egehaven 20 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X PLEJEHJEMMET HOTHERHAVEN 66 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X SU-OL v/sussie Ehlers 2 2 SEL 142, stk. 5 B Ældrecenter Brohøj Stevns 28 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Plushøj Stevns 26 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Stevnshøj Stevns 30 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X 57

344 Vordingborg kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) AGGERHUS CENTRET 27 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Aktivitets- og Samværstilbud Stjerneskuddet under Bo og Naboskab Præstø 22 SEL 104 C Autismecenter Storstrøm - Gl. afd. Orehoved 4 SEL 108 C Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej Gr SEL 108 C Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej Gr ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Autismecenter Storstrøm - Paletten, Jobtræningen og Aspergerklub SEL 104 C Autismecenter Storstrøm - Pandebjergvej 6 SEL 108 C Autismecenter Storstrøm - Skærmet afd. 4 SEL 108 C Autismecenter Storstrøm - Unge tilbuddet 5 SEL 108 C Autismecenter Storstrøm Stafetten SEL 104 C Autismecenter Storstrøm- Aflastningshuset Abelsvej 5 SEL 67, stk. 1-3 C Bo og Naboskab Møn 31 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Bo og Naboskab Præstø 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Bo og Naboskab Vordingborg Aktivitetstilbud Møllehatten Bo og Naboskab Vordingborg Aktivitetstilbud Væksthuset Bo og Naboskab Stårbyhus belligende i Vordingborg Navn Antal ifgl. Portalen 11 SEL 104 C 19 SEL 104 C 5 SEL 108 C Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 58

345 Bo og Naboskab beliggende i Vordingborg 20 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Bo og naboskab Møn, A-hus 33,5 Sel 104 C BOGØ KOSTSKOLE SEL 142, stk. 5 X Bostedet "Dysemosen's Fond" Ole Råsø 5 SEL 107 X Center Solhøj 28 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X DEN SELVEJENDE INST BUTTERFLY 6 SEL 142, stk. 5 x Den selvejende Institution Clemens 8 SEL 142, stk. 5 x Det Beskyttede Værksted Vordingborg - Præstø Det Beskyttede Værksted Vordingborg - Røde Led Det Beskyttede Værksted Vordingborg - Vordingborg Det beskyttede værksted Vordingborg- Gartnari Det beskyttede værksted - Praktisk Service Møn Efterskolen Østergårds Udskolingskoncept - 21 eren 60 SEL 103 C 4 3 SEL 103 C SEL 103 C 5 SEL 103 C 8 SEL 103 C 24 SEL 107 x FAMILIEINSTITUTIONEN SOMMERDALEN ApS 12 SEL 107 X FANEFJORD CENTRET 36 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X FANEFJORD, Teaterbygningen I/S (erhvervsrettet værkstedsskole med botilbud for unge med særlige behov) 34 SEL 107 X Anden lovgivning Fonden Feldskov 6 SEL 142, stk. 5 X Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 59

346 Fonden Gimle 16 8 SEL 142, stk. 5 X Fonden Levestedet 2 SEL 107 X Fonden Opholdsstedet Mississippi 10 8 SEL 142, stk. 5 X Fonden Opholdsstedet Risbygård 7 SEL 142, stk. 5 X FÆLLESSKABET FANEFJORD FOND, Opholdsstedet Fanefjord Fællesskabet Fanefjord Fond, opholdsstedet Knoppen FÆLLESSKABET FANEFJORD FOND, Projektafdelingen HUSMANDSSTEDET PÅ NÆBVEJ SELVEJENDE INSTITUTION 6 SEL 142, stk. 5 X 3 SEL 142, stk. 5 X 4 SEL 142, stk. 5 X 4 SEL 142, stk. 5 X HØGEHUSET ApS 6 SEL 142, stk. 5 X Klintholm Havn Centret 28 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X SEL 107 x Krummebækgaard 16 SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning KYSTPENSIONEN V/INGRID BREGNEBERG Tilbuddet er under afvikling. Endelig lukket d. 1. juni SEL 107 Opholdsstedet "SØNDERVEJ - FOR PIGER" 5 SEL 142, stk. 5 X Opholdsstedet "Ugledigevej 26" 5 SEL 142, stk. 5 X Opholdsstedet Clemens Gaarden 8 SEL 142, stk. 5 X Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Opholdsstedet Parkgaarden 5 SEL 142, stk. 5 X 60

347 OPHOLDSSTEDET UNIKA 5 1 SEL 107 X 5 SEL 142, stk. 5 X Opholdsstedet Viemose 6 SEL 142, stk. 5 X Petersdal 10 SEL 142, stk. 5 X Plejecenter Solvang 32 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x PLEJEHJEMMET FJORDGÅRDEN 38 SEL 192 x PLEJEHJEMMET ROSENVANG 78 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x ROSENGÅRDEN DØGNINSTITUTION 8 SEL 107 x Ryttervænget 1 SEL 142, stk. 5 X 8 SEL 103 Socialpsykiatrien Møn Grønsalen 18 SEL 104 c 8 SEL 108 c Socialpsykiatrien på Møn 21 Socialpsykiatrien Vordingborg 110 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 c ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 c 73 SEL 104 a 10 SEL 108 c Ulvsundcentret 59 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Vordingborg Centret, Kalvehave 20 SEL 32 C 61

348 SEL 67, stk. 1-3 C Anden lovgivning C SEL 101 c Vordingborg kommune's Misbrugscenter 170 SEL 107 c SUL 141 Vordingborgskolen 84 Anden lovgivning X Værestedet Oasen 25 SEL 104 a SEL 107 X VÆRKSTEDSSKOLEN ØRNEHØJ 30 SEL 142, stk. 5 X Anden lovgivning X Ældrecenter Skovbo 30 SEL 192 x ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x 62

349 Voksne - Sindslidende Driftsherre Institution Målgruppe Paragraf Antal Faxe Bo og Netværk Faxe Sindslidende SEL Guldborgsund Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Sindslidende SEL Guldborgsund Bo og Støttecenter Saxenhøj Sindslidende SEL 107, SEL Holbæk Hybenvang Sindslidende SEL Holbæk Hybenvang Sindslidende SEL 107, Aflastn. 2 Holbæk Unge Kollegiet Sindslidende SEL 107 eller Køge Botilbud Pedersvænge Sindslidende SEL Lejre Solvang - Socialpsykiatrisk Botilbud Sindslidende SEL Lolland Socialpsykiatri Vest Sindslidende SEL Lolland Socialpsykiatri Øst Sindslidende SEL Lolland Socialpsykiatri Øst Sindslidende SEL Lolland Socialpsykiatri Vest Sindslidende SEL Næstved Fountain House Sindslidende SEL Næstved Socialpsykiatrien Næstved, Kollegiet Otiumsvej Sindslidende Næstved Socialpsykiatrien Næstved, Grimstrupvej Sindslidende Næstved Socialpsykiatrien Næstved, Grimstrupvej Sindslidende SEL SEL 107, Aflastn. 1 SEL Næstved Grimstrupvej, aktivitetstilbud, uvisiteret Sindslidende SEL Odsherred Grønnehaven Sindslidende SEL Odsherred Tvillingen Sindslidende SEL Region Sjælland Psykiatrien Vordingborg Sindslidende SEL Region Sjælland Glim Refugium Sindslidende SEL Ringsted Bofællesskabet Kilden Sindslidende SEL Job-og Støttecenteret Kantinen på SEL Roskilde Trekronerskolen, Montageværksted Sindslidende Roskilde Job-og Støttecenteret Sindslidende SEL Roskilde Job-og Støttecenteret Botilbud Sindslidende SEL

350 Slagelse Østergården Sindslidende SEL Sorø Vasac Sorø, Afdeling Elefantgården Sindslidende SEL Sorø Vasac Sorø, Afdeling Krydderen Sindslidende SEL Sorø Allehuset Sindslidende SEL Sorø Lundebo Specialcenter SEL 108 Antal er nævnt under voksne handicappede Sindslidende Sorø Sneppevej Sindslidende ABL 105, stk Vordingborg Socialpsykiatrien Møn, Vordingborg Sindslidende SEL Vordingborg Socialpsykiatrien Vordingborg Sindslidende SEL Vordingborg Socialpsykiatrien Møn Grønsalen Sindslidende SEL Vordingborg Socialpsykiatrien Møn, Platanvej Sindslidende SEL Vordingborg Socialpsykiatrien Møn, Platanvej Sindslidende SEL Til sammenligning var der 711,5 pladser i Rammeaftalen for

351 Tilbudsoversigt - Voksne Handcappede Driftsherre Institution Målgruppe Paragraf Antal Faxe Boligerne Kildebakken Fysisk handicappede SEL Faxe Danhostel Faxe Vandrerhjem Ingen klar målgruppedefinition pt. SEL Faxe SETA Industri Ingen klar målgruppedefinition pt. SEL Faxe Kildebo, Center for neurorehabilitering Senhjerneskadede SEL Faxe Bo og Beskæftigelse Udviklingshæmmede SEL Faxe Bo og beskæftigelse Udviklingshæmmede SEL Guldborgsund Den Sociale Virksomhed Guldborgsund - Sakskøbing Udviklingshæmmede SEL Guldborgsund Den Sociale Virksomhed Guldborgsund - A hus Udviklingshæmmede SEL ,5 Bo og Naboskab Udviklingshæmmede SEL 107, Aflastn. 2 Guldborgsund Guldborgsund Bo og Naboskab Udviklingshæmmede SEL Holbæk Elev og aflastningshjemmet Kikhøj Udviklingshæmmede SEL Holbæk Socialt arbejdsmarkedscenter Ingen klar målgruppedefinition pt. SEL Holbæk Socialt arbejdsmarkedscenter Ingen klar målgruppedefinition pt. SEL Holbæk Aktivitetscenter Tornhøj Udviklingshæmmede SEL Holbæk Abildgården Udviklingshæmmede SEL Holbæk Bo og servicecenter holbæk - Danhøj Udviklingshæmmede SEL Holbæk Bo- og servicecenter Holbæk Skarridsøhjemmet Udviklingshæmmede SEL Holbæk Bo og servicecenter Holbæk - Tornhøj Udviklingshæmmede SEL Holbæk Bo og servicecenter Holbæk -Tåstrup Stræde Udviklingshæmmede SEL Kalundborg Bo og Servicecenter Høng Autister SEL Kalundborg Bo og Servicecenter Høng Fysisk handicappede SEL Køge I.T.C., Køge Udviklingshæmmede SEL Køge I.T.C., Køge Udviklingshæmmede SEL

352 Køge Dagcentret Blumesvej Udviklingshæmmede SEL Køge Agerbækhuse Udviklingshæmmede SEL Køge Lyngtoften Udviklingshæmmede SEL Lejre Botilbuddet Bramsnæsvig Udviklingshæmmede SEL Lolland Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg Autister SEL Lolland Aktiv-Bo Lolland, Maribo Afd. Udviklingshæmmede SEL Lolland Kommunikationssvage SEL 104 Aktiv-Bo Lolland, Nakskov Afd. 12 Lolland Aktiv-Bo Lolland, Nakskov Afd. Kommunikationssvage SEL Lolland Søndersø Bo- og Rehabiliteringscener, Afd. Bellisvej Fysisk handicappede SEL Lolland Søndersø Bo- og Rehabiliteringscenter Fysisk handicappede SEL Lolland Den Sociale Virksomhed Lolland Åvænget Udviklingshæmmede SEL Lolland Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg Specialområdet (Multible) SEL Lolland Aktiv-Bo Lolland - Krogsbølle Specialområdet (Særlig social støtte) SEL Lolland Aktiv-Bo Lolland - Krogsbølle Specialområdet (Demens) SEL Lolland Aktiv-Bo Lolland, Nakskov Afd. Udviklingshæmmede SEL Lolland Aktiv-Bo Lolland, Maribo Afd. Udviklingshæmmede SEL Lolland Aktiv-Bo Lolland, Nakskov Afd. Udviklingshæmmede SEL Næstved Aktivitetscentret Obovej Fysisk handicappede SEL Næstved Bo- og Støttecenter Obovej 9-13 Fysisk handicappede SEL Næstved Næstved Sociale Virksomhed Ingen klar målgruppedefinition pt. SEL Næstved Næstved Sociale Virksomhed Ingen klar målgruppedefinition pt. SEL Næstved Solgaven Synshandicappede SEL Næstved BN Ågården, Rohavegård Udviklingshæmmede SEL Næstved BN Suså/Holmegaard, Kulturhuset Udviklingshæmmede SEL Næstved BN Suså/Holmegaard, Landsbyhuset Udviklingshæmmede SEL Næstved BN Ågården, Aktivi10eren Udviklingshæmmede SEL Næstved BN Næstved Udviklingshæmmede SEL Næstved BN Suså/Holmegaard, Klyngehusene Udviklingshæmmede SEL

353 Næstved BN Suså/Holmegaard, Åhuset Udviklingshæmmede SEL Næstved BN Ågården Udviklingshæmmede SEL Næstved BN Suså/Holmegaard, Kernehuset Sent udviklede SEL Odsherred Siriusparken, Bo- og Servicetilbud Udviklingshæmmede SEL Odsherred VASAC Odsherred Udviklingshæmmede SEL Odsherred VASAC Odsherred Udviklingshæmmede SEL Odsherred Siriusparken, Bo- og Servicetilbud Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Bo- og dagtilbud Else Hus Autister SEL Region Sjælland Bo- og dagtilbud Else Hus Autister ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Region Sjælland Kofoedsminde Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Kofoedsminde - særforanstaltning, Keldskovvej 4 Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Marjatta Ungdomsværksted Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Marjatta Værkstedet i Snesere Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Bo og Naboskab Sydlolland, Aktivitetscentret Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Marjatta A-huset Sampovig og Sofiegården Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Bo og Naboskab Sydlolland Udviklingshæmmede Region Sjælland Kofoedsminde - Sikrede afdeling Udviklingshæmmede SEL ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 SEL 108 stk 8 (sikrede pladser) Region Sjælland Kofoedsminde - Steffensminde Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Kofoedsminde - Tingsted Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Kofoedsminde - Åben afdeling Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Marjattas 4 voksencentre Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Marjatta Skolehjemmet - Unge voksne Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Platangården - døgnafd. Voksne Psykisk sårbare unge SEL Region Sjælland Platangården - støtteboliger voksne Psykisk sårbare unge SEL Ringsted Regnbuen Udviklingshæmmede SEL Ringsted Regnbuen Udviklingshæmmede SEL Ringsted Bo- & Servicecenter Ringsted Udviklingshæmmede SEL Ringsted Ringsted kommune bofællesskaber Udviklingshæmmede SEL Roskilde Botilbud Koglerne Fysisk handicappede SEL

354 Roskilde Botilbud Koglerne Fysisk handicappede SEL Roskilde ITC Marihusene Udviklingshæmmede SEL Roskilde Roskilde BOMI Udviklingshæmmede SEL Roskilde ITC Marihusene Udviklingshæmmede SEL Roskilde Aflastningshjemmet Margrethehøj Udviklingshæmmede SEL 107, Aflastn. 6 Roskilde Hørhus Udviklingshæmmede SEL Roskilde ITC Marihusene Udviklingshæmmede SEL Slagelse Autisme Center Vestsjælland (ACV) Autister SEL 107 (kollegietilbud i tilknytning til STU/USB) 30 Slagelse Autisme Center Vestsjælland (ACV) Autister SEL 105 og 115, stk. 2 og 4 33 Slagelse Autisme Center Vestsjælland (ACV) Autister SEL Slagelse Center for specialundervisning (CSU) Ingen klar målgruppedefinition pt. SEL Slagelse Vasac Slagelse Udviklingshæmmede SEL Slagelse Vasac Slagelse Udviklingshæmmede SEL Slagelse Center for aflastning Udviklingshæmmede SEL 107, Aflastn. 5 Slagelse Rosenkildeparken syd Udviklingshæmmede SEL 108, ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 77 Slagelse Specialcenter syns- og hørehæmmede Udviklingshæmmede ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Slagelse Halsebyvænget Udviklingshæmmede SEL Slagelse Kastanjegården Udviklingshæmmede SEL Slagelse Støttecenter Vest, Afdeling Vimarhus Udviklingshæmmede SEL Slagelse Støttecenter Øst Udviklingshæmmede ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og Sorø Lundebo Senhjerneskadede SEL 108 (Primære målgruppe er senhjerneskadede. 56 Sorø Værkstedscenteret Filadelfia Udviklingshæmmede SEL

355 Sorø Vasac Sorø, Afdeling Åmosen Udviklingshæmmede SEL Sorø Brommeparken Udviklingshæmmede SEL Sorø Værkstedscenteret Filadelfia Udviklingshæmmede SEL Sorø Brommeparken Udviklingshæmmede SEL Sorø Skovglimt Udviklingshæmmede ABL 105, Sorø Østervej Udviklingshæmmede SEL Vordingborg Autismecentret Storstrøm A-hus Autister SEL Vordingborg Autismecentret Storstrøm Autister SEL 52, aflasning børn 5 Vordingborg Autismecentret Storstrøm Autister SEL Vordingborg Autismecenter Storstrøm - Skærmet afd. Autister SEL Vordingborg Vordingborg De beskyttede værksteder Vordingborg Praktisk Service Møn Ingen klar målgruppedefinition pt. Ingen klar målgruppedefinition pt. SEL SEL Vordingborg Udviklingshæmmede SEL ,5 Bo og Naboskab Møn Vordingborg Bo og Naboskab Præstø Udviklingshæmmede SEL Vordingborg Bo og Naboskab Vordingborg Udviklingshæmmede SEL Vordingborg Bo og Naboskab Møn Udviklingshæmmede Vordingborg Bo og Naboskab Præstø Udviklingshæmmede ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Vordingborg Bo og Naboskab Vordingborg Udviklingshæmmede SEL Til sammenligning var der 4505 pladser i Rammeaftalen for Tilbudsoversigt - Specialundervisning og Hjælpemidler Driftsherre Institution Målgruppe Paragraf Antal Folkeskolelovens Region Sjælland 29 Bakkegården - Sikret døgninstitution Kriminelle m.fl. 20, stk. 5 69

356 Region Sjælland Region Sjælland Region Sjælland Himmelev Behandlingshjem Marjatta Skolehjemmet Stevnsfortet, Den sikrede institution - intern skole Autister Udviklingshæmmede Kriminelle m.fl. Folkeskolelovens 20, stk. 5 Folkeskolelovens 20, stk. 5 Folkeskolelovens 20, stk Tilbudsoversigt - Herberg og Forsorgshjem Driftsherre Institution Målgruppe Paragraf Antal Guldborgsund Forsorgshjemmet Saxenhøj Særligt udsatte SEL Guldborgsund Sønderskovhjemmet Særligt udsatte SEL Holbæk Forsorgshjemmet Karlsvognen Særligt udsatte SEL Næstved Herlufholmhjemmet, Kindhestegade og Marksgården Særligt udsatte SEL Næstved Center for socialt udsatte, Marksvej Særligt udsatte SEL Region Sjælland Roskildehjemmet Særligt udsatte SEL Region Sjælland Roskildehjemmet - Udslusningsboliger Særligt udsatte SEL Region Sjælland Roskildehjemmet - Værkstedet Særligt udsatte SEL Slagelse Forsorgshjemmet Toften Særligt udsatte SEL Til sammenligning var der 245 pladser i Rammeaftalen for

357 Tilbudsoversigt - Kvindekrisecenter Driftsherre Institution Målgruppe Paragraf Antal Guldborgsund Krisecenter Hjemmet Voldsramte kvinder SEL Kalundborg Hera Døtrene Voldsramte kvinder SEL Køge Herfølge Krisecenter, Køge Voldsramte kvinder SEL Lolland Nakskov Krisecenter Voldsramte kvinder SEL Næstved Frelsens Hær Voldsramte kvinder SEL Region Sjælland Hanne Mariehjemmet Særligt udsatte SEL Roskilde Roskilde Kvindekrisecenter Voldsramte kvinder SEL Til sammenligning var der 55 pladser i Rammeaftalen for Holbæk Tilbudsoversigt - Stofmisbrug Driftsherre Institution Målgruppe Paragraf Antal Center for Misbrug og Forsorg Stofmisbrugere SEL 101 Kalundborg Misbrugscentret Kalundborg Stofmisbrugere SEL Slagelse Misbrugscentret, Dag og Ambulant Stofmisbrugere SEL Vordingborg Halvvejshuset Stofmisbrugere SEL Vordingborg Rådgivning for stofmisbrug Stofmisbrugere SEL Guldborgsund Fjordvang Saxenhøj Stofmisbrugere SEL 107, SEL Til sammenligning var der 725 pladser i Rammeaftalen for

358 Tilbudsoversigt - Sikrede institutioner Driftsherre Institution Målgruppe Paragraf Antal SEL 108 stk 8 Kofoedsminde Region Sjælland Udviklingshæmmede (sikrede pladser) 32 Region Sjælland Bakkegården - sikret døgninstitution Krimnelle m.fl. SEL 67, stk Region Sjælland Stevnsfortet Krimnelle m.fl. SEL 67, stk Til sammenligning var der 81 pladser i Rammeaftalen for

359 Tilbudsoversigt - Børn og Unge Driftsherre Institution Målgruppe Paragraf Antal Guldborgsund Marie Grubbe Skolen Udviklingshæmmede SEL 67, 1-3, 107, Guldborgsund Specialbørnehaven solsikken Udviklingshæmmede SEL 32, SEL Holbæk Specialbørnehaven Spiren, Daginstitutionen Møllevangen Udviklingshæmmede SEL Holbæk Børnespecialcenter 2, Fritidshjemmet ved Udviklingshæmmede SEL 36 Ledegårdsskolen 100 Holbæk Børnespecialcenter 2, Helhedstilbud for elever med Autister SEL 36 autisme 24 Holbæk Elev og aflastningshjemmet Kikhøj, botilbud Udviklingshæmmede SEL 67, stk Holbæk Elev og aflastningshjemmet Kikhøj/aflastning Fysisk handicappede SEL 67, stk. 2, Aflastn. 13 Kalundborg LÆRKEREDEN, Specialdaginstitution Udviklingshæmmede SEL Kalundborg Strandbo Ingen klar målgruppe pt. SEL 67, stk. 2, Aflastn. 6 Køge Specialbørnehave Vasebæk Udviklingshæmmede SEL Køge Specialbørnehave Vasebæk Autister SEL 32 5 Køge Specialbørnehave Vasebæk Specialområdet SEL 67, stk. 2, Aflastn. 4 Næstved Hollænderhusene, Tulipanhuset, Troensevej 27 Udviklingshæmmede SEL 67, stk. 2 6 Næstved Hollænderhusene, Møllehuset, Troensevej 25 Udviklingshæmmede SEL 67, stk. 2, aflastning 12 Næstved Hollænderhusene, Træskohuset, Korinthvej 6 & 12 Autister SEL 67, stk. 2 4 Næstved Hollænderhusene, Kanalhuset, Ågade 7 A Sent udviklede SEL 67, stk. 2 8 Næstved Elvergården Socialt SEL 67, stk Næstved Den Matrikelløse Døgninstitution Socialt SEL 67, stk og Næstved Ladbyhus Socialt SEL 67, stk. 1 8 Næstved Tumlingen Udviklingshæmmede SEL Odsherred Tengslemark Børnehave Udviklingshæmmede SEL Odsherred Diabetikerhjemmet Solglimt Diabetiker SEL 67 stk Region Sjælland Himmelev Behandlingshjem Autister SEL 32 6 Region Sjælland Marjatta Skolehjemmet Udviklingshæmmede SEL Region Sjælland Synscenter Refsnæs, Bo og Fritid Specialområdet SEL 67, stk Region Sjælland Synscenter Refsnæs, Skolen Fyrryehøj Bo Synshandicappede SEL 67, stk

360 Region Sjælland Synscenter Refnæs, Bo og Fritid Specialområdet SEL 67, stk. 2 4 Region Sjælland Skelbækgård (Bakkegårdens åbne pladser) Utilpassede unge SEL 67, stk Region Sjælland Bo- og aflastningstilbud Skelbakken Specialområdet SEL 67, stk Region Sjælland Himmelev Behandlingshjem Autister SEL 67, stk Region Sjælland Marjatta Skolehjemmet Specialområdet SEL 67, stk Region Sjælland Platangården Spiseforstyrelse SEL 67, stk Region Sjælland Platangården døgn afd. Unge u-18 Stofmisbrugere SEL 67, stk. 2 5 Region Sjælland Platangården støtteboliger unge Utilpassede unge SEL 67, stk. 2 3 Region Sjælland Platangården Spiseforstyrelse SEL 67, stk. 2, Dag 6 Region Sjælland Platangården Spiseforstyrelse SEL 67, stk. 2, Dag 9 Region Sjælland Bo- og aflastningstilbud Skelbakken Specialområdet SEL Ringsted Sct. Bendts Børnehave Udviklingshæmmede SEL Roskilde Specialbørnehave Bjerget Ingen klar SEL 32 mågruppedefinition pt. 12 Roskilde Aflastningshjemmet Margrethehøj Specialområdet SEL 67, stk Roskilde Specialbørnehave Bjerget Ingen klar SEL 67, stk. 1-3 mågruppedefinition pt. 19 Slagelse Specialbørnehave Benediktevej Udviklingshæmmede SEL Slagelse Autisme Center Vestsjælland Autister SEL Slagelse Autisme Center Vestsjælland Autister SEL 67, stk. 1-3 * 36 Slagelse Center for børn og unge med handicap, Heimdal Udviklingshæmmede SEL 67, stk Slagelse Center for Aflastning Udviklingshæmmede SEL 67, stk Vordingborg Vordingborg Centret, Kalvehave ADHD SEL Vordingborg Autismecenteret Storstrøm, Aspergerklub Autister 19 Vordingborg Vordingborg Centret, Kalvehave ADHD SEL 67, stk * Heraf er de 20 pladser tilknyttet et efterskoletilbud. Til sammenligning var der 772,5 pladser i Rammeaftalen for

361 Bilag: Handicaprådets høringssvar - Social rammeaftale 2012.DOC Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 06. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89901/11

362 HØRINGSSVAR LEJRE KOMMUNES HANDICAPRÅD Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Esben Frederiksen Handicaprådet D E esfr@lejre.dk Dato: 29. august 2011 J.nr.: 10/13454 Rammeaftaler 2012 på det specialiserede socialområde Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar angående rammeaftaler 2012 på det specialiserede socialområde. Handicaprådet er bekymret for, om der er nok pladser til psykisk sårbare, herunder om det at omlægge til støtte i borgerens eget hjem er tilstrækkeligt at imødekomme behovene på området. Handicaprådet understreger, at borgere ikke skal forblive i eget hjem, blot fordi det er den billigste løsning. Der skal altid træffes konkrete individuelle afgørelser, hvorfor økonomien ikke er den mest afgørende faktor! Handicaprådet forventer i øvrigt, at der samles op på effekterne af kommunernes overtagelse af koordineringsopgaven for rammeaftalen, bl.a. med henblik på at lave en fremtidig struktur på området, som bør være enklere end i dag.