I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på www.ast.dk."

Transkript

1 Orientering 18. juni 2014 Vejledning om sygedagpenge og refusion Dansk Erhverv har udarbejdet denne vejledning, der giver et overblik over reglerne om sygedagpenge og arbejdsgivers ret til refusion, herunder de betingelser og frister, som arbejdsgiver skal være opmærksom på. I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på Vejledningen er opdateret med nye satser og lovændringer pr. 1. juli Der er netop vedtaget en sygedagpengereform, der indebærer en række ændringer, der træder i kraft hhv. den 1. juli 2014 og den 5. januar Indhold 1. Sygedagpenge eller løn under sygdom? Satser Arbejdsgiverperioden Betingelser Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom Beskæftigelseskrav Aktuel beskæftigelse Rettidig sygemelding Dokumentation af sygdommen Bortfald af sygedagpenge Nægtelse af at modtage behandling eller genoptræning Forhalelse af helbredelse Selvforskyldt sygdom Fortielse af sygdom Manglende deltagelse i kommunens opfølgning Side 1/24

2 16. Førtidspension og fleksjob Tidsbegrænsning Beregning af sygedagpenge Refusion Frister for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion aftale ved kronisk sygdom Forsikringsordning for mindre arbejdsgivere Sygefraværssamtaler Fastholdelsesplan Bilag Sygedagpenge eller løn under sygdom? Reglerne om, hvilken betaling en medarbejder har krav på under sygdom, findes blandt andet i funktionærloven, kollektive overenskomster og sygedagpengeloven. Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset om overarbejdet var aftalt. Desuden kan arbejdsgiveren i henhold til kollektiv overenskomst, individuel aftale eller kutyme være forpligtet til at betale fuld eller delvis løn under sygdom. Sygedagpengeloven sikrer alle lønmodtagere sygedagpenge, når betingelserne derfor er opfyldt. Det gælder også medarbejdere, der har ret til hel eller delvis løn under sygdom. Det betyder dog ikke, at medarbejderen så får udbetalt både løn og sygedagpenge. En arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom, har under visse betingelser krav på refusion af de dagpenge, som medarbejderen ville have modtaget fra kommunen, hvis vedkommende ikke fik løn under sygdom. Arbejdsgiveren indtræder i medarbejderens krav på sygedagpenge. Opfylder medarbejderen ikke betingelserne for at få sygedagpenge, får arbejdsgiveren ingen refusion. Fra den 2. juli 2012 udbetaler kommunen hverken sygedagpenge eller refusion for søgnehelligdage. Arbejdsgiveren betaler heller ikke sygedagpenge for søgnehelligdage. 2. Satser Med virkning fra 6. januar 2014 er den maksimale dagpengesats: 110,14 kr. pr. time ,00 kr. pr. uge Satserne reguleres hvert år primo januar. Side 2/24

3 Sygedagpenge er A-indkomst, men der beregnes ikke arbejdsmarkedsbidrag eller feriegodtgørelse. 3. Arbejdsgiverperioden Der er en arbejdsgiverperiode på 30 kalenderdage. I forhold til medarbejdere, der kun har krav på sygedagpenge, betyder arbejdsgiverperioden, at arbejdsgiveren som udgangspunkt skal betale dagpengene under de første 30 dages sygefravær. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder fra den 1. hele fraværsdag. Hvis en lønmodtager må gå hjem på grund af sygdom i løbet af arbejdsdagen, er der ikke ret til dagpenge for resten af denne dag. Funktionærer har selvfølgelig krav på løn for hele dagen. Efter arbejdsgiverperioden på 30 dage overtager kommunen betalingen. Søgnehelligdage og andre fridage tæller også med i arbejdsgiverperioden. Arbejdsgiverperioden forlænges ikke ved deltidssygdom. Som nævnt ovenfor har arbejdsgiveren ret til refusion, når der udbetales løn under sygdom. Arbejdsgiverperioden bevirker dog, at arbejdsgiver som udgangspunkt først har krav på refusion fra den 31. hele sygedag. Nedenfor under afsnit 19 og omtales situationer, hvor der er refusion fra 1. eller 2. sygedag. Hvis der foreligger to adskilte sygeperioder, hvor arbejdet har været genoptaget, begynder en ny arbejdsgiverperiode. Det gælder også, hvis der er tale om tilbagefald på grund af samme sygdom. Hvis ansættelsesforholdet ophører under arbejdsgiverperioden Arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge stopper som udgangspunkt ved ansættelsesforholdets ophør, selvom det sker midt i arbejdsgiverperioden. Kommunen overtager betalingen under den resterende del af arbejdsgiverperioden. Hvis arbejdsgiver og medarbejder har aftalt, at ansættelsesforholdet skal ophøre ved sygdom, er arbejdsgiver dog fortsat forpligtet til at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet skulle være ophørt af andre grunde, f.eks. hvis ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og aftalt til at skulle ophøre i løbet af arbejdsgiverperioden. Reglen om, at arbejdsgiveren ikke skal betale sygedagpenge i hele arbejdsgiverperioden, hvis ansættelsesforholdet ophører forinden, gælder ikke i forhold til vikarer og andre løsarbejdere, der ikke opfylder det normale beskæftigelseskrav på 8 ugers uafbrudt beskæftigelse og 74 timer, men som kun opfylder det særlige beskæftigelseskrav for løsarbejdere (74 timer indenfor 8 uger, men hvor der ikke behøver at være 8 ugers uafbrudt beskæftigelse). Se nærmere herom under afsnit 6. Side 3/24

4 4. Betingelser Følgende betingelser skal være opfyldt, for at medarbejderen har krav på sygedagpenge: Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom Beskæftigelseskravet Aktuel beskæftigelse Rettidig anmeldelse og dokumentation af sygdommen Betingelserne gennemgås nedenfor under afsnit 5-9. Ophold i udlandet Der gælder desuden særlige regler om ophold i udlandet, hvorfor medlemmerne opfordres til at kontakte Dansk Erhverv, hvis de bliver bekendt med, at en medarbejder planlægger at rejse til udlandet under en sygeperiode, idet arbejdsgiver derved risikerer at miste refusionen. 5. Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom Lønmodtageren skal være uarbejdsdygtig på grund af sygdom for at opnå ret til sygedagpenge. Med andre ord skal lønmodtageren på grund af egen sygdom være ude af stand til at udføre sit sædvanlige arbejde for virksomheden. Hvis der er tvivl om uarbejdsdygtigheden, kan arbejdsgiveren anmode om en lægeerklæring eller suspendere udbetalingen af dagpenge og lade kommunen afgøre spørgsmålet om uarbejdsdygtighed. Sygdommen må ikke være pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed. Den må med andre ord ikke være selvforskyldt, jf. nedenfor under afsnit 13. Abort og graviditetsbetinget sygdom Ved abort og graviditetsbetinget sygdom har kommunen - og ikke arbejdsgiveren - dagpengeforpligtelsen. En arbejdsgiver, der betaler fuld løn under sygdom, har derfor krav på refusion fra 1. hele fraværsdag, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, så fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret. Barnløshed Undersøgelse og behandling af barnløshed betragtes som sygdom, hvor arbejdsgiver har dagpengeforpligtelsen i arbejdsgiverperioden. Da et sådant behandlingsforløb erfaringsmæssigt medfører mere end 10 fraværsdage, er der imidlertid mulighed for at indgå en 56-aftale, der giver refusion fra 1. sygedag. Se nedenfor under afsnit 21. Side 4/24

5 Bredere vurdering Når det skal vurderes, om en medarbejder er fuldt uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, tages der udgangspunkt i det ansættelsesforhold, vedkommende er i. Er medarbejderen på grund af sygdom ikke i stand til at udføre sit normale arbejde, er vedkommende uarbejdsdygtig. Efter 3 måneders sygdom skal kommunen imidlertid foretage en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden på baggrund af den sygemeldtes uddannelse og beskæftigelsesområde. Med andre ord skal kommunen vurdere, om medarbejderen kan påtage sig et andet passende arbejde, og således kun er sygemeldt i forhold til sin nuværende arbejdsgiver. Det ses f. eks. ofte, at en medarbejder, der er psykisk syg på grund af arbejdspladsproblemer, vurderes til at kunne arbejde et andet sted. Hvis kommunen efter 3 måneder vurderer, at medarbejderen rent faktisk kan arbejde et andet sted, ophører dagpengeretten og dermed refusionen. Hvis særlige grunde taler for det, kan den bredere vurdering foretages både før og efter 3 måneders sygefravær. Ved sygdom på grund af arbejdspladsproblemer standses refusionen i henhold til praksis ofte efter cirka 2 måneders sygdom. Deltids sygemelding Kommunerne kan træffe beslutning om deltids sygemelding. En deltids sygemelding medfører nedsatte dagpenge. Der kræves et fravær på minimum 4 timer pr. uge. Er fraværet mindre, er der ingen dagpengeret. I de 4 timer medregnes transport og ventetid ved ambulante behandlinger. Der gælder dog ikke noget 4-timers krav ved fleksjob. Gradvis tilbagevenden skal som udgangspunkt besluttes i enighed mellem kommunen, arbejdsgiver og den sygemeldte. Selvom kommunen vurderer, at medarbejderen kan arbejde på deltid, er det arbejdsgiverens beslutning, om han accepterer at tage den sygemeldte tilbage på deltid. Refusion ved deltids sygdom Hvis virksomheden vælger at tage en delvis raskmeldt medarbejder tilbage på deltid, modtager den refusion for det antal timer, medarbejderen er sygemeldt. Vælger virksomheden ikke at tage den delvist raskmeldte medarbejder tilbage på deltid, har den ret til fuld refusion. Side 5/24

6 Kommunen skal kontakte arbejdsgiveren I forbindelse med at kommunen afholder den første samtale med den sygemeldte medarbejder, skal den kontakte arbejdsgiveren og indgå i dialog om virksomhedens mulighed for, at den sygemeldte helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. 6. Beskæftigelseskrav En betingelse for at få udbetalt sygedagpenge er, at lovens beskæftigelseskrav er opfyldt ved sygdommens indtræden. Beskæftigelseskravene overfor henholdsvis arbejdsgiver og kommune er forskellige. Beskæftigelseskrav over for arbejdsgiver Arbejdsgiveren skal kun betale sygedagpenge, hvis medarbejderen både har været ansat hos arbejdsgiveren uafbrudt de seneste 8 uger før fraværet og har været beskæftiget i mindst 74 timer i denne periode. Alle faktiske arbejdstimer tæller med, dvs. også overarbejde. Hvis medarbejderen tidligere har været ansat hos samme arbejdsgiver, har han dog ret til sygedagpenge, hvis han har haft 74 timers arbejde indenfor de seneste 8 uger, uanset at der ikke er tale om uafbrudt beskæftigelse i de 8 uger. Denne regel har oftest betydning for løsarbejdere og vikarer. For arbejdsgivere, der betaler løn under sygdom, har beskæftigelseskravet den betydning, at hvis medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet på 8 uger og 74 timer, får arbejdsgiveren refusion fra 1. sygedag, hvis beskæftigelseskravet overfor kommunen er opfyldt, jf. nedenfor. Beskæftigelseskrav over for kommunen Kommunen skal kun betale sygedagpenge, hvis medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, hvilket kræver, at medarbejderen har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og har været beskæftiget i mindst 240 timer i denne periode - eventuelt hos flere arbejdsgivere. Ved opgørelsen af 26 ugers kravet medregnes blandt andet perioder med dagpenge fra A-kassen, syge- og barselsdagpenge og ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der er også ret til sygedagpenge fra kommunen, selvom ovenstående beskæftigelseskrav ikke er opfyldt, hvis den sygemeldte inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er elev i lønnet praktik, eller er ansat i fleksjob. En arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom, får ingen refusion, hvis medarbejderen ikke opfylder én af ovenstående betingelser på første sygedag. Det kan f.eks. ske, hvis en nyansat tidligere Side 6/24

7 har været på kontanthjælp, eller hvis en nyansat har holdt blot en enkelt selvbetalt fridag mellem to ansættelsesforhold, hvor vedkommende ikke var omfattet af arbejdsløshedslovgivningen, ikke holdt ferie med feriegodtgørelse eller på anden måde var tilknyttet arbejdsmarkedet. Personer i fleksjob skal ikke opfylde det almindelige beskæftigelseskrav overfor kommunen (240 timer på 26 uger) for at være dagpengeberettiget. Der gælder heller ingen 30-dages arbejdsgiverperiode ved fleksjob. Det betyder, at arbejdsgiveren, der betaler fuld løn under sygdom, er berettiget til refusion fra 1. fraværsdag, selvom beskæftigelseskravet ikke er opfyldt. Hvis personen i fleksjob ikke har krav på løn under sygdom, men derimod sygedagpenge, er det kommunen og ikke arbejdsgiver, der har dagpengeforpligtelsen. Nyt beskæftigelseskrav den 5. januar 2015 Som led i et ønske om øget digitalisering ændres beskæftigelseskravet over for kommunen til følgende: Lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse og have været beskæftiget i 240 timer indenfor de senest 6 afsluttede kalender måneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned. Timer med syge- og barselsdagspenge, feriegodtgørelse, dagpenge fra A-kasse og udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond medregnes i timetallet. 7. Aktuel beskæftigelse Retten til at modtage sygedagpenge fra arbejdsgiveren forudsætter desuden, at medarbejderen var i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden. Denne betingelse har ofte betydning for vikarbureauansatte vikarer og andre løsarbejdere, når de er ansat på sådanne vilkår, at de kun anses for ansat de dage, hvor de er tilbudt arbejde. Der er tale om aktuel beskæftigelse, hvis løsarbejderen er mødt på arbejde og må gå hjem på grund af sygdom i løbet af arbejdsdagen. Kravet er også opfyldt, hvis løsarbejderen var på arbejde dagen før sygdommens indtræden og skulle have været på arbejde den dag, sygdommen indtræder. Er medarbejderen ikke i beskæftigelse ved sygdommens indtræden, er det uden betydning, om der er aftalt yderligere beskæftigelse. 1 Eksempel Arbejdsgiveren har aftalt med en vikar, at han skal arbejde i tre 1- dags vikariater henholdsvis mandag, tirsdag og fredag. Vikaren sygemelder sig tirsdag morgen før arbejdstids begyndelse og er syg i 8 dage. Han opfylder kravet om aktuel beskæftigelse, fordi han var på arbejde om mandagen og skulle på arbejde om tirsdagen. 1 Jf. D Side 7/24

8 Eksempel Arbejdsgiver har aftalt med vikaren, at han skal arbejde i et 1-dags vikariat om onsdagen. Vikaren møder på arbejde onsdag, men sygemelder sig efter en times arbejde. Han er syg til og med fredag. Han opfylder kravet om aktuel beskæftigelse, fordi han mødte på arbejde. Der er dog først krav på dagpenge fra 1. hele fraværsdag, dvs. torsdag. Eksempel Arbejdsgiver har aftalt med vikaren, at han skal arbejde den 28. august, den 31. august og 1. september. Vikaren bliver syg i perioden 29. august til 8. september. Arbejdsgiver har ikke pligt til at betale dagpenge under denne sygeperiode, fordi vikaren ikke var i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden den 29. august. Det er uden betydning, at der også var aftalt arbejde den 31. august og 1. september. 8. Rettidig sygemelding Retten til dagpenge er betinget af, at sygdommen anmeldes rettidigt, dvs. at medarbejderen sygemelder sig overfor arbejdsgiveren indenfor den gældende frist. De fleste virksomheder har fastsat regler for, hvornår og hvordan medarbejderen skal sygemelde sig. Det er vigtigt, at sådanne regler håndhæves. Hvis arbejdsgiver ikke har fastsat regler for anmeldelse af sygdom, skal anmeldelse ske telefonisk senest 2 timer efter, at medarbejderen skulle være mødt på arbejde. Hvis sygdommen anmeldes for sent, bortfalder dagpengene til og med anmeldelsesdagen, med mindre der foreligger særlige og undskyldende omstændigheder. Det vil sige, at medarbejderen først har krav på dagpenge fra arbejdsgiveren fra 1. hele fraværsdag efter sygemeldingen og derefter i resten af arbejdsgiverperioden, der stadig regnes fra 1. fraværsdag. En fyldestgørende begrundelse for forsinkelse kan for eksempel være akut hospitalsindlæggelse eller svær psykisk sygdom. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger en fyldestgørende begrundelse. Arbejdsgiveren fritages kun for betalingen af dagpenge, hvis han hurtigst muligt gør indsigelse mod en for sen sygemelding. Indsigelse bør af bevismæssige grunde ske skriftligt, og det skal præciseres, at fristoverskridelsen betyder, at arbejdsgiveren ikke betaler dagpenge før dagen efter, at sygemeldingen skete. 9. Dokumentation af sygdommen Arbejdsgiveren kan forlange, at medarbejderen inden for en rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom ved en skriftlig sygemelding (tro- og loveerklæring) og/eller en lægeerklæring. Det anbefales af bevismæssige grunde at fremsætte kravet om dokumentation skriftligt. Dansk Erhverv har udarbejdet en række standardbreve vedrørende de forskellige former for dokumentation. Du kan rekvirere disse standardbreve hos vores Hotline på Side 8/24

9 Tro- og loveerklæring Tro- og loveerklæringen indeholder en skriftlig bekræftelse på, at fraværet skyldes sygdom. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at have en tro- og loveerklæring i hænde på 2. fraværsdag. Sønog helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end to arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at medarbejderen afleverer tro- og loveerklæringen den dag, hvor arbejdet genoptages. Afleveres tro- og loveerklæringen for sent, bortfalder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor erklæringen skulle have været arbejdsgiver i hænde, til og med den dag, hvor arbejdsgiveren rent faktisk modtager erklæringen. Det gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at medarbejderen har overskredet fristen. Bortfald af dagpengeretten forudsætter, at arbejdsgiveren senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiver i hænde, gør indsigelse over for medarbejderen mod at tro- og loveerklæringen er forsinket. Ved arbejdsdag forstås mandag til fredag. Lørdage og søndage tæller kun med, hvis arbejdsgiverens personaleadministration arbejder disse dage. Indsigelsen bør af bevismæssige grunde ske skriftligt og skal præcisere, at fristoverskridelsen bevirker, at arbejdsgiver ikke betaler sygedagpenge før dagen efter modtagelsen af dokumentationen. Mulighedserklæring Mulighedserklæringen sætter fokus på medarbejderens muligheder for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen. Erklæringen forudsættes blandt andet anvendt, hvor medarbejderen og arbejdsgiveren er i tvivl om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen kan klare. Du finder en digital mulighedserklæring på Mulighedserklæringen kan forlanges ved kortvarig, gentaget og langvarigt sygdom og betales af arbejdsgiver. Mulighedserklæringen består af to dele, hvoraf første del udfyldes af arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab på baggrund af en samtale. Her beskrives funktionsnedsættelsen, de påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer, som arbejdsgiver og medarbejder har aftalt. Det kan f.eks. være, at arbejdsgiver og lønmodtager aftaler en tilpasning af arbejdet, omplacering, ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, kollegahjælp, ledelsesstøtte, fysisk træning, osv. Lægen udfylder den anden del på baggrund af en samtale med den sygemeldte. Lægen skal vurdere, om arbejdsgiverens og medarbejderens beskrivelse af funktionsnedsættelsen og arbejdsmulighederne er forsvarlige i forhold til helbredet. Lægen skal desuden komme med eventuelle egne Side 9/24

10 forslag til skåneinitiativer og et skøn over, hvor længe arbejdet skal tilpasses, eller hvor længe helt eller delvist fravær anses for påkrævet. Lægen skal også vurdere, om nogen af de skåneinitiativer mv., som arbejdsgiver og medarbejder har aftalt, er unødvendige. Med andre ord skal lægen vurdere, om arbejdsgiver og medarbejder har været for forsigtige i deres skøn over, hvad medarbejderen kan klare trods sygdommen. Arbejdsgiveren kan ifølge loven forlange mulighedserklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt under medarbejderens sygeforløb. Det kan også ske i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger, hvor erklæringen kan forlanges på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke aktuelt er syg. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, om virksomheden er omfattet af en overenskomst, der indeholder andre regler omkring lægeattester end sygedagpengeloven. I bekræftende fald skal sådanne regler fortsat overholdes. F.eks. fremgår det af Landsoverenskomsten for kontor og lager og Landsoverenskomsten for butik begge indgået mellem Dansk Erhverv og HK, at en lægeattest først kan kræves ved sygdom af over 3 dages varighed, dog kan der også kræves en lægeattest ved hyppigt, kortvarigt fravær på 1 eller 2 dage. Arbejdsgiveren skal indkalde medarbejderen til en samtale om første del af erklæringen. Medarbejderen skal have et rimeligt varsel, f.eks. et par dage. Dags varsel kan efter omstændighederne også være rimeligt. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen indenfor normal arbejdstid. Hvis medarbejderen ikke kan møde op til samtalen på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Samtalen omkring mulighedserklæringen kan eventuelt afholdes samtidig med den sygefraværssamtale, som arbejdsgiveren skal afholde med medarbejderen inden udgangen af den 4. fraværsuge, jf. afsnit 23. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være ham i hænde. Hvis medarbejderen uden rimelig grund nægter at deltage i samtalen eller kommer for sent med mulighedserklæringen, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren fra den dag, hvor medarbejderen eller lægeerklæringen udebliver, til og med den dag, hvor medarbejderen henholdsvis deltager i samtalen eller afleverer lægeerklæringen. Medmindre der foreligger undskyldende omstændigheder, må det antages, at arbejdsgiveren også efter omstændighederne er berettiget til at foretage et fradrag i funktionærens løn, hvis medarbejderen udebliver fra samtalen eller ikke afleverer erklæringen inden for fristen. Et fradrag vil maksimalt kunne ske, indtil medarbejderen deltager i samtalen eller afleverer erklæringen. På grund af den sparsomme praksis anbefales det, at arbejdsgiveren på forhånd orienterer medarbejderen om denne konsekvens, f.eks. i kontrakten eller det brev, hvor der anmodes om lægeerklæringen. En undskyldende omstændighed kan f.eks. være, at medarbejderen ikke kan få en tid hos lægen inden for den frist, som arbejdsgiveren har fastsat. Side 10/24

11 Varighedserklæring Arbejdsgiveren kan stadig indhente en såkaldt varighedserklæring efter funktionærlovens 5, stk. 4. Arbejdsgiveren kan anmode om varighedserklæringen efter 14 dages sygdom og afgør, om varighedserklæringen skal udstedes af funktionærens egen læge eller en specialist, som funktionæren vælger. Friattest Virksomheden kan også bede om en såkaldt friattest. Det er en langt simplere lægeerklæring, hvor lægen i brevform bekræfter, at medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Der har siden indførelsen af mulighedserklæringen været visse problemer med at få lægerne til at udstede friattester, men vi hører, at problemet er blevet mindre. Det synes at gå mere gnidningsfrit at få en friattest, hvis virksomheden sender en skriftlig anmodning til medarbejderen, når den ønsker en friattest. Vi anbefaler, at det fremgår af brevet, at virksomheden ønsker lægens stillingtagen til, om medarbejderen er helt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og i bekræftende fald hvor længe. Det kan også være relevant at bede lægen oplyse, om sygdommen er graviditetsbetinget. Dansk Erhverv har udarbejdet et standardbrev, som kan anvendes, når virksomheden anmoder om en friattest. Det kan rekvireres hos vores Hotline på Ansættelsesretlige konsekvenser Hvis medarbejderen uden rimelig grund sygemelder sig for sent eller undlader at aflevere en lægeerklæring inden for fristen, kan det udgøre en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der efter omstændighederne kan berettige til en opsigelse eller bortvisning. Det samme gælder, hvis medarbejderen uden rimelig grund udebliver fra en samtale om mulighedserklæringen. Alt efter sagens konkrete forhold vil det oftest være en forudsætning, at medarbejderen på forhånd er blevet advaret om denne konsekvens. En advarsel kan f.eks. gives samtidig med, at arbejdsgiveren beder om lægeerklæringen, og/eller når der rykkes for lægeerklæringen. Hvis medarbejderen udebliver gennem længere tid, og arbejdsgiver slet ikke hører fra vedkommende, kan der efter en konkret vurdering være mulighed for bortvisning uden advarsel. Det anbefales at søge rådgivning forud for en opsigelse eller bortvisning. Hvis medarbejderen har gjort alle rimelige bestræbelser for rettidigt at skaffe den type lægeerklæring, som virksomheden har bedt om, vil det ofte ikke kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis f.eks. ventetid hos lægen bevirker, at fristen ikke overholdes. Medarbejderen er selvfølgelig forpligtet til at holde virksomheden underrettet, hvis fristen ikke kan overholdes. 10. Bortfald af sygedagpenge Nedenfor under afsnit omtales nogle særlige tilfælde, hvor dagpengeretten kan bortfalde. Side 11/24

12 Nægtelse af at modtage behandling eller genoptræning Forhalelse af helbredelse Selvforskyldt sygdom Fortielse af sygdom af væsentlig betydning Manglende deltagelse i kommunens opfølgning Fleksjob og førtidspension 11. Nægtelse af at modtage lægebehandling Fra den 1. juli 2014 kan den sygemeldte afvise lægebehandling uden at miste sygedagpenge. Arbejdsgiveren, der betaler løn under sygdom, vil dermed heller ikke miste refusionen. Det forudsætter dog, at den sygemeldte medvirker til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion med henblik på at anbefale en anden lægelig behandling. Den sygemeldte har dog også ret til afvise forslag om anden behandling. Hvis den sygemeldte slet ikke medvirker til at, sagen forelægges regionens kliniske funktion, sidestilles det med manglende deltagelse i kommunens opfølgning, jf. nedenfor. Dvs. at kommunen kan standse sygedagpengene og refusionen. Det er kun egentlig lægebehandling den sygemeldte kan afvise, uden at det får betydning for retten til sygedagpenge eller refusion. Hvis den sygemeldte f.eks. afviser genoptræning hos en fysioterapeut, kan vedkommende stadig miste retten til sygedagpenge, og arbejdsgiveren mister dermed refusionen. 12. Forhalelse af helbredelse Dagpengeretten bortfalder også i forhold til både arbejdsgiver og kommune, hvis medarbejderen på anden måde forsinker helbredelsen, f.eks. ved at spille fodbold med en knæskade på trods af lægens anbefalinger. I denne situation bortfalder dagpengeretten for resten af fraværsperioden. 13. Selvforskyldt sygdom Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder ved selvforskyldt sygdom. Dagpenge udbetales i stedet af kommunen, hvis betingelserne er opfyldt. Typiske eksempler på selvforskyldt sygdom er skader sket ved ulovlige handlinger, f.eks. skader som følge af kørsel med defekt køretøj, kørsel uden kørekort og spirituskørsel. Side 12/24

13 Ved sportsskader er der derimod som klart udgangspunkt ret til sygedagpenge. Det gælder også ved mere ekstreme sportsarter, medmindre man har dyrket sin sport på et niveau, der lå udenfor for ens træningstilstand, hvis man overtrådt sikkerhedsforskrifterne el. lign. 14. Fortielse af sygdom Hvis medarbejderen ved ansættelsen har fortiet en sygdom, som han vidste eller burde vide var væsentlig for arbejdets udførelse, har arbejdsgiver ingen dagpengeforpligtelse under den pågældende sygdom. Det samme gælder, hvis medarbejderen under ansættelsen undlader at oplyse om en sygdom, der ville have berettiget arbejdsgiver til en 56-aftale og dermed refusion fra 1. fraværsdag, jf. afsnit 21. Dagpenge udbetales i stedet af kommunen, hvis betingelserne er opfyldt. Arbejdsgiveren skal dog reagere og indgå en 56-aftale, hvor det er muligt. Ellers bortfalder dagpengeretten næppe fremadrettet. 15. Manglende deltagelse i kommunens opfølgning Dagpengene, og dermed arbejdsgivers refusion, kan også bortfalde, hvis medarbejderen undlader at deltage i kommunens opfølgning. Det gælder for eksempel, hvis medarbejderen uden rimelig grund undlader at returnere kommunens oplysningsskema rettidigt, udebliver fra opfølgningssamtaler med kommunens sagsbehandler, undlader at fremskaffe ønskede lægeerklæringer, eller udebliver fra arbejdsprøvning. Som led i kommunens opfølgning skal medarbejderen udfylde et oplysningsskema. Kommunen vil typisk sende skemaet til medarbejderen kort tid efter, at arbejdsgiver har anmeldt sygdommen overfor kommunen. Skemaet skal udfyldes og returneres til kommunen indenfor en 8 dages frist regnet fra kommunens afsendelse af brevet. Overholdes fristen ikke, mistes dagpengeretten og dermed refusionen fra 9. dagen. NemRefusion sender automatisk oplysningsskemaet, når arbejdsgiveren har anmeldt sygdommen til kommunen. Det er en forudsætning for bortfald af dagpengeretten og refusionen, at kommunen forinden har orienteret medarbejderen om, at dagpengene bortfalder fra det tidspunkt, hvor medarbejderen uden rimelig grund har undladt at deltage i kommunens opfølgning. Retten til sygedagpenge og dermed refusionen mistes kun, så længe medarbejderen ikke deltager. Dvs. at refusionen genoptages, hvis sygemeldte med forsinkelse får indsendt oplysningsskemaet, tilbyder at deltage i et møde med kommunen, osv. Udbetalingen genoptages fra dagen efter det tidspunkt, hvor den sygemeldte oplyser, at han vil deltage i kommunens opfølgning. Dog gælder der en 4 ugers grænse, således at refusionen ophører endeligt, hvis deltagelse i Side 13/24

14 opfølgningen ikke genoptages senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet af dagpengeretten. Refusionen kan kun genoptages én gang pr. sygeforløb. Når kommunen meddeler den sygemeldte, at dagpengeretten er bortfaldet, skal den samtidig oplyse om, at dagpengeretten kan genopstå, hvis sygemeldte vælger at deltage i opfølgningen inden for 4 ugers fristen. Kommunen skal informere arbejdsgiveren, når der tages skridt til at standse refusionen, fordi medarbejderen ikke deltager i kommunens opfølgning. Det giver arbejdsgiveren mulighed for at give medarbejderen et pålæg om straks at deltage, således at perioden uden refusion bliver så kort som mulig, og således at deltagelse i opfølgningen sker inden for 4 ugers grænsen. Ansættelsesretlige konsekvenser Dansk Erhverv vurderer, at hvis medarbejderen er skyld i, at arbejdsgiveren mister refusionen, fordi medarbejderen ikke har deltaget i kommunens opfølgningsarbejde, kan der efter omstændighederne ske modregning i lønnen svarende til den mistede refusion, opsigelse eller bortvisning. Retspraksis er stadig sparsom, hvorfor det anbefales arbejdsgiveren at sikre sig, at det på forhånd har stået medarbejderen klart, at manglende deltagelse har stor økonomisk betydning for arbejdsgiver, og at konsekvensen kan være modregning i lønnen og i værste fald opsigelse eller bortvisning. En opsigelse eller bortvisning kræver altid en konkret vurdering af omstændighederne, hvorfor det anbefales at søge rådgivning. En enkelt byretsdom nægter arbejdsgiveren adgang til modregning. Dansk Erhverv ankede sagen til landsretten, men HK valgte at trække sagen kort før domsforhandlingen, og virksomheden fik tilbagebetalt det beløb, som den var blevet dømt til at betale ved byretten. Siden har en anden byretsdom afgjort, at modregning må forudsætte, at muligheden derfor fremgår af ansættelsesgrundlaget, eller at medarbejderen på anden vis er orienteret om denne mulighed. Vi tager derfor forbehold for, at vi endnu ikke har praksis fra landsretterne eller Højesteret. Brev til den sygemeldte vedrørende deltagelse i kommunens opfølgning På baggrund af ovenstående kan man i tilfælde af langtidssygdom overveje at sende den sygemeldte et brev, hvori vigtigheden af at deltage i kommunens opfølgningsarbejde gøres klar, og hvor det præciseres, at det kan medføre tilbageholdelse af løn svarende til den mistede refusion, hvis medarbejderen ikke deltager. Dansk Erhverv har udarbejdet forslag til et sådant brev, der er vedhæftet denne vejledning. Brevet vil med fordel kunne sendes, når sygdommen anmeldes over for kommunen, og bør sendes som både anbefalet og almindeligt brev eller med afleveringsattest, eller på anden måde der sikrer arbejdsgiveren bevis for, at medarbejderen har modtaget brevet. Side 14/24

15 16. Førtidspension og fleksjob Hvis det viser sig, at medarbejderen er så syg, at vedkommende ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan kommunen tilkende førtidspension. Sker det, mister virksomheden refusion af dagpenge. I stedet udbetales førtidspensionen til medarbejderen, også selvom vedkommende stadig modtager fuld løn fra virksomheden. Virksomheden kan ikke standse lønudbetalingen til en funktionær før udløbet af et opsigelsesvarsel, selvom der er tilkendt og udbetales førtidspension. 2 Dagpengeretten og dermed refusionen bortfalder også, når en medarbejder indstilles til fleksjob. 3 Kommunen skal informere arbejdsgiveren, hvis der iværksættes f.eks. arbejdsprøvning eller anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter imidlertid den sygemeldtes samtykke, hvorfor det ved langtidssygdom anbefales, at arbejdsgiveren holder tæt kontakt til kommunen, således at han i god tid kan tage stilling til en eventuel opsigelse. 17. Tidsbegrænsning Den 1. juli 2014 fjernes den eksisterende varighedsbegrænsning på 52 uger. Efter sygefravær på 22 uger i løbet af 9 måneder skal kommunen vurdere, om den syge opfylder en af forlængelsesmulighederne, jf. nedenfor. Hvis en af forlængelsesmulighederne er opfyldt, har den sygemeldte stadig krav på sygedagpenge, og virksomheder, der betaler løn under sygdom, bevarer refusionen på sygedagpengeniveau. Opfylder den sygemeldte derimod ikke en af forlængelsesmulighederne, overgår vedkommende til et jobafklaringsforløb på recessourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælp. Arbejdsgiverens refusion nedsættes tilsvarende. Forskellen mellem sygedagpenge og ressourceforløbsydelsen er p.t kr., hvis den syge er ikke-forsørgende, og kr., hvis den syge er forsørgende. Til gengæld er ydelsen under jobafklaringsforløb ikke tidsbegrænset. Denne ændring træder i kraft den 1. juli 2014 og har betydning for sygdomstilfælde, hvor første fraværsdag er den 1. juli 2014 eller senere. Der indføres overgangsordninger for igangværende sygefraværsforløb. Forlængelsesmuligheder Der indføres en ny forlængelsesmulighed ved livstruende, alvorlig sygdom pr. 1. juli Hidtil kunne sygedagpengeperioden udvides, hvis der var tale om sygdom i terminalfasen. Dette ændres, så kravet alene er, at sygdommen er livstruende, men hvor helbredelse også er en mulighed. F.eks. et kræftbehandlingsforløb. 2 Jf. UfR /3H. 3 Jf. D Side 15/24

16 De øvrige forlængelsesmuligheder er: Hvor det er overvejende sandsynligt, at revalidering vil føre til, at den syge kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Hvor f.eks. virksomhedspraktik er nødvendigt for at afklare arbejdsevnen. Her kan der maksimalt forlænges i 69 uger. Den syge er under lægebehandling og forventes at kunne vende tilbage til beskæftigelse indenfor maksimalt 134 uger. Den syge kan ikke vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det er endnu ikke afklaret, om vedkommende har ret til fleksjob eller førtidspension. Ved arbejdsskadesager. Der er påbegyndt en førtidspensionssag, som endnu ikke er afgjort. Hvis den syge opfylder en af disse forlængelsesmuligheder, forbliver vedkommende på sygedagpengesatsen udover de 22 uger, jf. ovenfor. De forskellige forlængelsesmuligheder kan kombineres. 18. Beregning af sygedagpenge Hvis arbejdstiden er kendt Hvis arbejdstiden er kendt, foretages beregningen af sygedagpenge på grundlag af antal mistede timer og den aktuelle timeløn, begrænset af den maksimale dagpengesats pr. time på p.t. 110,14 kr. I timelønnen indgår grundløn og sædvanlige tillæg, men ikke pensionsbidrag. Den aktuelle timeløn fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget på 8 %. Overstiger timelønnen herefter den maksimale dagpengesats på p.t. 110,14 kr., reduceres lønmodtagerens krav til 108,24 kr. pr. time. Er den aktuelle timeløn fratrukket arbejdsmarkedsbidrag mindre end den maksimale dagpengesats, anvendes timelønnen i stedet. Eksempel En medarbejder er syg en dag, hvor arbejdstiden var fastsat til 7 timer. Der er aftalt en timeløn på 125,00 kr. Efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på 8 % er timelønnen større end dagpengemaksimum. Sygedagpengene udgør derfor 7 x 110,14 kr. Eksempel Medarbejderen er syg en dag, hvor arbejdstiden var fastsat til 9 timer. Der er aftalt en timeløn på 95,00 kr. Efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på 8 % udgør timelønnen 87,40 kr. og er dermed mindre end dagpengemaksimum. Sygedagpengene udgør derfor 9 x 87,40 kr. I arbejdsgiverperioden på 30 dage er der ingen begrænsning i timetallet. Hvis der var planlagt en ugentlig arbejdstid på f.eks. 42 timer, skal medarbejderen have sygedagpenge for 42 timer. Det Side 16/24

17 betyder, at arbejdsgiverens betaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden kan overstige det ugentlige maksimum på p.t ,00 kr. Kommunens pligt til at betale sygedagpenge er derimod begrænset til det ugentlige maksimum, hvilket også har betydning for refusionen. Eksempel En funktionær med en 40 timers arbejdsuge er syg i 6 uger. Arbejdsgiveren betaler fuld løn for 40 timer, men får kun refusion for 37 timer efter arbejdsgiverperioden. Arbejdstiden er ikke fastlagt på forhånd Hvis en medarbejder er syg i en periode, hvor arbejdstiden ikke er fastlagt på forhånd, eller hvor timelønnen varierer, beregnes dagpengene på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timeløn i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Med mindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en 5-dages uge med lige store andele pr. dag. Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timeløn inden for de sidste 13 uger før sygdommen. Hvis der indenfor 4/13-ugers perioden forekommer perioder, hvor lønmodtageren ikke fysisk arbejder, holdes disse perioder udenfor beregningen, således at beregningen sker på grundlag af en kortere periode end 4 eller 13 uger. Det gælder f.eks., hvis lønmodtageren har holdt en uges ferie. Arbejdstiden er ikke fastlagt på forhånd, og tidligere arbejdstid er ukendt Hvis medarbejderen er syg i en periode, hvor arbejdstiden ikke er fastlagt på forhånd, og hvor den forudgående arbejdstid er ukendt, benytter man en særlig timesats til at omregne timerne med (2014: 189,49 kr. for mænd og 171,12 kr. for kvinder). Den samlede løn i en 4-ugers periode divideres med ovennævnte timesats. Det beløb, man herved kommer frem til, divideres med 4. Herefter har man det gennemsnitlige ugentlige timetal, der som udgangspunkt skal fordeles over en 5-dages uge med lige stort timeantal pr. dag (med mindre andet er oplyst). Dagpengene beregnes herefter ved at gange de gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. dag med den maksimale dagpengesats, der p.t. udgør 110,14 kr. Turnus, holddrift og weekendarbejde Der gælder særlige regler for beregning af dagpenge ved turnus, holddrift og weekendarbejde. Yderligere information herom kan fås ved henvendelse til Dansk Erhverv. Side 17/24

18 Flere arbejdsgivere Hvis en lønmodtager samtidigt har flere jobs og sygemeldes i forhold til samtlige arbejdsgivere, har den pågældende i arbejdsgiverperioden ret til at få sygedagpenge fra hver arbejdsgiver beregnet på grundlag af de mistede timer. Nye regler pr. 5. januar 2015 I stedet for den akutelle timefortjeneste på sygedagene skal beregningen af sygedagpenge og refusion fra den 5. januar 2015 ske med udgangspunkt i timefortjenesten indenfor de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag. Denne ændring sker som led i ønsket om øget digitalisering. Beskæftigelsesministeriet skal udarbejde regler for ukendt arbejdstid mv. samt de situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i timefortjenesten forud for første fraværsdag. 19. Refusion En arbejdsgiver, der helt eller delvist betaler løn under sygdom, indtræder i medarbejderens ret til dagpenge fra lønmodtagerens opholdskommune. Arbejdsgiveren har altså krav på det beløb, som medarbejderen ville have fået fra kommunen, hvis der ikke var udbetalt løn. Arbejdsgiveren kan aldrig få en bedre retsstilling end medarbejderen. Hvis medarbejderen ikke opfylder betingelserne for at opnå sygedagpenge fra kommunen, har arbejdsgiveren heller ikke ret til refusion. Betingelserne er gennemgået ovenfor. Kommunen skal informere arbejdsgiveren, når der tages skridt til at standse refusionen, fordi medarbejderen ikke deltager i kommunens opfølgning, eller fordi medarbejderen nægter at modtage nødvendig behandling eller genoptræning. Det giver arbejdsgiveren mulighed for f.eks. at give medarbejderen et pålæg om straks at deltage, således at perioden uden refusion bliver så kort som mulig. Læs mere under afsnit 11 og 15. Som udgangspunkt har arbejdsgiver først krav på refusion efter arbejdsgiverperioden på 30 dage. Ved graviditetsbetinget sygdom og fleksjob er der dog refusion fra 1. sygedag. Se desuden afsnit om 56-aftaler og forsikring for mindre arbejdsgivere, der giver ret til refusion fra henholdsvis 1. og 2. sygedag. Desuden har arbejdsgiveren ret til refusion fra 1. hele fraværsdag, hvis medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren, men opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen. Se nærmere under afsnit 6. Om refusion ved deltids sygdom, se afsnit 5. Side 18/24

19 Hvis medarbejderen ved sin sygemelding er ansat hos flere arbejdsgivere, deles refusionen i forhold til det faktiske timeantal, som medarbejderen skulle have haft under sygdommen hos de respektive arbejdsgivere. 20. Frister for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion Anmeldelse af sygefravær overfor kommunen og ansøgning om refusion af dagpenge skal ske inden for nogle nærmere fastsatte frister. Der gives kun dispensation fra reglerne i meget begrænset omfang, hvorfor det er vigtigt, at fristerne overholdes. 4 Virksomheden skal anmelde sygdommen over for kommunen senest 5 uger efter 1. fraværsdag. Overholdes fristen ikke, kan arbejdsgiveren først få refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet bliver anmeldt. Hvis medarbejderens sygefravær er rettidigt anmeldt indenfor 5 ugers fristen, kan der ydes refusion i op til 3 måneder forud for anmodningen om refusion. Den 1. september 2011 blev det obligatorisk for alle virksomheder at benytte den digitale løsning, NemRefusion, når de skal anmelde sygdom til kommunen og anmode om refusion. Indberetning sker via Virk.dk. Det kræver en digital signatur, som kan bestilles via Virk.dk. Du kan læse med om NemRefusion på NemRefusion.dk, hvor der også findes diverse vejledninger. Sygefraværet anses for anmeldt, og anmodning om refusion anses som indgivet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har signeret indberetningen til NemRefusion. Hvis 1. fraværsdag var en onsdag, er 5 ugers fristen overholdt, hvis anmeldelsen signeres om onsdagen 5 uger senere kl Anmeldelsen skal altså ikke ske indenfor kommunens åbningstider. Arbejdsgiveren skal også anmelde fraværet, når medarbejderen har krav på sygedagpenge fra kommunen Virksomheden skal også starte sagen op, når medarbejderen skal have sygedagpenge fra kommunen. Virksomheden skal således anmelde sygdommen overfor kommunen via NemRefusion. Fristen er 8 dage fra udløbet af arbejdsgiverperioden, hvis virksomheden har betalt sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, og fraværet strækker sig udover arbejdsgiverperioden. Fristen er 14 dage fra første fraværsdag, hvis det er en medarbejder, der ikke har haft krav på betaling fra virksomheden i arbejdsgiverperioden og derfor skal have sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. Anmeldesen skal ske, selvom medarbejderen når at blive rask i løbet af de 14 dage. 4 Jf. D-23-03, D-4-04, D og D Side 19/24

20 Når virksomheden har anmeldt fraværet, sørger NemRefusion automatisk for, at der bliver sendt et underretningsbrev til medarbejderen. Herefter har medarbejderen en frist på 8 dage til at søge om sygedagpengene. Overholder medarbejderen ikke 8 dages fristen, kan vedkommende miste retten til sygedagpenge. Hvis der ikke kommer et underretningsbrev, skal medarbejderen selv sørge for at anmelde sygefraværet til kommunen senest 3 uger fra første fraværsdag eller fra den dag, hvor virksomheden ikke længere betaler løn eller sygedagpenge aftale ved kronisk sygdom Hvis en arbejdsgiver har ansat en medarbejder, der har en væsentlig forøget sygdomsrisiko på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, kan arbejdsgiveren og lønmodtageren indgå en såkaldt 56-aftale, der bevirker, at arbejdsgiveren får refusion fra 1. hele fraværsdag, når fraværet skyldes den lidelse, aftalen omfatter. Aftalen gælder i 2 år ad gangen. En 56-aftale kan indgås, hvis medarbejderens sygdom skønnes at medføre 10 eller flere sygedage pr. år. Desuden kan der indgås en 56-aftale i forbindelse med indlæggelser og behandlinger, når medarbejderen skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus el. lign., og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller når arbejdsgiveren allerede har betalt dagpenge eller løn i 30 dage for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder, før indlæggelsen eller påbegyndelsen af behandlingerne. Kravet om mindst 4 timers sygefravær pr. uge omtalt under afsnit 5 om deltids sygemeldinger gælder også ved 56-aftaler. Under de første 30 dages sygdom, ydes der kun refusion, hvis medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren. I denne periode er det ikke nødvendigt, at beskæftigelseskravet over for kommunen er opfyldt. Derimod kræver refusion udover de første 30 dage, at beskæftigelseskravet over for kommunen er opfyldt. Aftalen skal indgås på en særlig blanket, DP211, der udleveres af kommunen eller hentes på Aftalen forudsætter lægelig dokumentation og skal godkendes af lønmodtagerens bopælskommune. Lægeerklæringer betales af kommunen. Den 5. marts 2012 er der indført en tilsvarende aftalemulighed for selvstændige erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring for egen sygdom. Aftalen dækker de første 14 dages sygdom, som den selvstændige selv skal dække, hvis han ikke har tegnet forsikring. Side 20/24

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på www.ast.dk.

I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på www.ast.dk. Orientering 21. april 2012 Vejledning om sygedagpenge og refusion Dansk Erhverv har udarbejdet denne vejledning, der giver et overblik over reglerne om sygedagpenge og arbejdsgivers ret til refusion, herunder

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

refusion af sygedagpenge

refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM... refusion af sygedagpenge SIDE 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskravet over for kommunen 3 2.2 Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskema

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

Vejledning. - om sygdom

Vejledning. - om sygdom Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Refusion af sygedagpenge for funktionærer

Refusion af sygedagpenge for funktionærer Gode råd om Refusion af sygedagpenge for funktionærer Hvis du håndterer refusionsreglerne på sygedagpengeområdet korrekt, kan din virksomhed spare mange penge! Udgivet af Dansk Handel & Service Refusion

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær. Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 871 af 28/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015258 Senere ændringer til

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

6.3 Medarbejders krav på løn/dagpenge under sygdom

6.3 Medarbejders krav på løn/dagpenge under sygdom HR Jura Forlaget Andersen 6.3 Medarbejders krav på løn/dagpenge under sygdom Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel som gennemgår reglerne for, hvad

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version Guide til arbejdsgivere Brug k Fast tikroafocr ved ris sygeige langvar ger meldin KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV Hvis en medarbejder bliver syg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version 020715

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 14. december 2011. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december 2011. Nr. 1152.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 14. december 2011. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december 2011. Nr. 1152. Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. december 2011 12. december 2011. Nr. 1152. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. august 2011,

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Sygdom i malerfaget

Danske Malermestre. Værd at vide om... Sygdom i malerfaget Danske Malermestre Værd at vide om... Sygdom i malerfaget 2 Sygdom i malerfaget Af Heinrich Søndengaard Nielsen, 2011. Danske Malermestre 2011 Teksterne må kun kopieres og eftergøres af medlemmer af Danske

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Nye sygedagpengeregler

Nye sygedagpengeregler Nye sygedagpengeregler 23. sep. 09 Nye sygedagpengeregler Hvad betyder de for min virksomhed? Nye regler - hvorfor En del af regeringens treparts aftale om sygefravær En tidlig indsats øger syges chance

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Kommunernes Sygedagpengesystem

Kommunernes Sygedagpengesystem Kommunernes Sygedagpengesystem Regelkortlægning Forkortelser YC Ydelsescenter/kontor i kommunen JC Jobcenter SDP Sygedagpenge VAS Validering af atypisk sygefravær UDP Underretningsbrev OPL Oplysningsskema

Læs mere

Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende

Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende BEK nr 728 af 29/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015260 Senere ændringer

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Afsnit II Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Afsnit III Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Afsnit IV Kapitel

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 938 af 12/08/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/05677

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 9. februar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 9. februar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 9. februar 2011 7. februar 2011. Nr. 85. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Herved bekendtgøres lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge med de ændringer, der følger

Læs mere

Vigtigt at vide om sygdom

Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom indeholder en gennemgang af nogle problemstillinger, som du skal være opmærksom, hvis du har sygemeldte medarbejdere. Syge medarbejdere vil ofte kunne

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29.

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. UDKAST Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I medfør af 6, stk. 2, 24 c, stk. 2, 32, stk. 5, 46, stk. 2, 47, stk. 2, 49 og 68, stk. 2, i lov om sygedagpenge,

Læs mere

sikring og støtte ved sygdom

sikring og støtte ved sygdom sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det

Læs mere

Fremsat den xx. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag. til. Lov om sygedagpenge. Afsnit I

Fremsat den xx. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag. til. Lov om sygedagpenge. Afsnit I Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 90 Offentligt Fremsat den xx. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om sygedagpenge Afsnit I Formål og målgrupper

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende Indholdsfortegnelse 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring?... 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen?... 3 3. Hvad er betingelserne for at få ret

Læs mere

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende INDHOLD 1. HVEM KAN TEGNE EN FORSIKRING?...3 2. HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...4 3. HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET TIL DAGPENGE?...4 3.1.

Læs mere

Case: Sygedagpenge. Oplysningsskema

Case: Sygedagpenge. Oplysningsskema Case: Sygedagpenge Case: Sygedagpenge Borger Anders kommer til skade i en fodboldkamp og det viser sig, at han udover trykkede ribben har brækket benet. Han er ansat som chauffør. Han er sygemeldt i mere

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom

Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom I det følgende redegøres for reglerne for betaling af løn under sygdom til medarbejdere. Vejledningen er opdelt således, at

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 1032 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/00196

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Fortrædigelsesklausulen...2 1.2 Udbetaling af løn mv...3 1.3 Anciennitet...4 1.4 Ferie...5 1.5 Fleksjob...5

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Sygefravær Sygdom er en privat sag, men fravær er en fælles sag

Sygefravær Sygdom er en privat sag, men fravær er en fælles sag Personalepolitiske retningslinjer Sygefravær Sygdom er en privat sag, men fravær er en fælles sag Indledning Det er i alles interesse, at der gøres en målrettet og vedvarende indsats for at begrænse sygefravær,

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE 2015 JOHN KLAUSEN, LEKTOR, PH.D. Reformerne og retssikkerheden Retssikkerhed

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere