Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punktkildernes betydning for fosforforureningen"

Transkript

1 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret sig betydeligt siden den landsdækkende overvågning startede i 989. Markante fald i fosforudledningen er der specielt fra renseanlæg og industri (figur 6.). Faldet i udledningerne af fosfor fra renseanlæg startede allerede i 97 erne, som følge af den store renseindsats på de kommunale renseanlæg (boks ). Fra 985 til 989 er der således også et markant fald i fosforudledningen. Også dambrugene har reduceret deres fosforudledning siden 989 og endelig er udledningen af fosfor også faldet fra spredt bebyggelse på grund af indførelse af fosfatfrie vaskemidler og kloakeringer. Udledningen af fosfor fra regnvandsbetingede udløb har ikke ændret sig siden 989. Fosforudledningen herfra er meget styret af regnmængderne det enkelte år Figur 6. Ændring i den samlede fosforudledning fra punktkilderne til overfladevand i perioden Renseanlæg Industri Regnvandsbetingede udløb Spredt bebyggelse Dambrug Boks Hvad er der sket historisk med fosforudledningen fra byernes renseanlæg: Gudenå-systemet Lokalt blev der af amterne sat fokus på fosforudledningen fra byernes renseanlæg allerede i 97 erne. Det drejede sig om områder hvor fosforudledningen var et problem for søernes tilstand. Et godt eksempel herpå er Gudenåen der med sine mange søer er et særligt følsom vandsystem for fosforbelastning. Her dannedes i 979 Gudenå-komiteen som et samarbejde mellem tre amtslige recipientmyndigheder (Århus Amt, Vejle Amt og Viborg Amt), og de 5 kommuner i oplandet. Allerede op igennem 97 erne blev der foretaget udbygning af byernes renseanlæg med kemisk fældning af fosfor hvilket også ses af nedgangen i fosforbelastningen af vandsystemet fra renseanlæg. P (tons år - ) Fosforfjernelse fra spildevand i Gudenåens opland i 997. Ubehandlet spildevand Renset spildevand Rensegrad 9 tons år - tons år - 94 %

2 renseanlæg i 999 Fosfortilførsel direkte til kystvande fra renseanlæg i Figur 6. Udledning af fosfor til ferskvand og direkte til kystvande i 999 indenfor forskellige vandområder i Danmark (. ordens kystafsnit) Byernes renseanlæg Fosforudledningen fra byernes renseanlæg er faldet år for år siden 989 både når det drejer sig om udledningen til ferskvand og udledningen direkte til kystvandene (figur 6.). Fra 989 til 999 er der sket en samlet reduktion i fosforudledningen fra renseanlæg til ferskvand på 85 % og en reduktion på 88 % når det drejer sig om udledningen til kystvande. I 989 skete den største fosforudledning direkte til kystvande mens der i 999 næsten er lige stor fosforudledning til ferskvand og kystvande. Udledningen af fosfor fra renseanlæg til ferskvand og kystvande i 999 er forskellig fra vandområde til vandområde (figur 6.). Fosforudledningen hænger nøje sammen med befolkningstætheden i de enkelte vandområder og hvor godt spildevandet renses. 8

3 særskilte industrier i 999 Fosfortilførsel direkte til kystvande fra særskilte industrier i Figur 6. Udledte mængder af fosfor fra særskilte industrier til ferskvand og direkte til kystvande i 999 indenfor forskellige vandområder i Danmark (. ordens kystafsnit) Særskilte industrielle udledninger I Danmark føres spildevandet fra industrier i langt de fleste tilfælde til de kommunale renseanlæg. Industrier med særskilt udledning fra egne renseanlæg var der i 999 indberettet oplysninger for 5 virksomheder. Siden 989 er den samlede spildevandsmængde faldet fra ca. 95 mio. kubikmeter til ca. 65 mio. kubikmeter i 999. Udledningen af fosfor fra industrier med særskilt udledning er delvist på grund af reduceret spildevandsmængde og en forbedret renseindsats reduceret betydeligt siden 989 (figur 6.). Da industrier med særskilt udledning historisk er placeret tæt ved kysterne er det især fosforudledningen direkte til kystvande der er reduceret betydeligt (figur 6.). Fosforudledningen er herfra faldet med 94 % siden 989 og frem til 999. Fosforudledningen fra industrier til ferskvand er også reduceret betydeligt siden 989 (78 %), men målt i mængde har ændringen ikke været ret stor (figur 6.). Udledningen af fosfor fra industrier med eget renseanlæg sker meget lokalt og er derfor kun af betydning i enkelte vandområder. 9

4 ferskvandsdambrug i 999 Fosforudledning fra havbrug til kystvande i 999 fordelt på amter Amt Antal Beregnet udledning havbrug af total fosfor Bornholm, Fyn,5 Storstrøm 7,6 Ringkøbing 8,8 Sønderjylland 5,6 Vejle 8 5,4 Vestsjælland 5 8, Viborg, Århus,9 Hele landet 8 4,8 Figur 6.4 Udledte mængder af fosfor fra ferskvandsdambrug og havbrug i 999 indenfor forskellige vandområder i Danmark Dambrug Antallet af registrerede ferskvandsdambrug er faldet fra 5 dambrug i 989 til 47 dambrug i 999, et fald på ca. %. Den årlige produktion af fisk er i samme periode faldet med ca..7 tons fra ca. 4.4 tons i 989 eller med ca. 5 %. Derimod er foderforbruget i dambrugene faldet med ca. 8 % siden 989. I Danmark havde vi i virksomheder med saltvandsbaseret fiskopdræt, fordelt med saltvandsdambrug og 5 havbrug. Havbrugene ligger i de indre farvande mens saltvandsdambrugene ligger ved kysten, heraf 8 ved Ringkjøbing Fjord. 4

5 Foto: Bent Lauge Madsen, SNS Fosforudledningen fra dambrug er teoretisk beregnet ud fra foderforbrug og produktion. Det faldende foderforbrug afspejler sig derfor i et kraftigt fald i fosforudledningen fra ferskvandsdambrug siden 989 (figur 6.4). Faldet er på ca. 65 %. Fosforudledningen fra saltvandsdambrug er også faldet siden 989 (figur 6.4). Faldet er her på ca. 5 %. I 999 er der gennemført direkte målinger af fosforudledningen fra ferskvandsdambrug. Hvis erfaringerne herfra overføres til samtlige ferskvandsdambrug er udledningen af fosfor i 999 beregnet til tons hvilket er 5 tons lavere end ved den teoretiske beregning. Fosforudledningerne fra dambrug ser altså ud til at blive overvurderet i den teoretiske beregning. Udledningen af fosfor fra ferskvandsdambrug og havbrug er koncentreret til visse vandområder i Danmark (figur 6.4). Langt den største udledning sker fra ferskvandsdambrugene til de jyske vandløb. 4

6 regnvandsbetingede udløb i 999 Fosfortilførsel direkte til kystvande fra regnvandsbetingede udløb i Figur 6.5 Udledte mængder af fosfor fra regnvandsbetingede udløb til ferskvand og marine vande i 999 indenfor forskellige vandområder i Danmark (. ordens kystafsnit) Regnvandsbetingede udledninger De regnvandsbetingede udledninger af fosfor stammer fra afstrømningen fra befæstede arealer og overløbsbygværker ved renseanlæg. Overløbsbygværker træder i funktion ved kraftige regnskyl hvor kapaciteten i renseanlæg ikke kan rumme de tilføre vandmængder. Derfor varierer fosforudledningen også fra år til år efter hvor store nedbørsmængderne har været (figur 6.5). I Danmark var der i regnvandsbetingede udløb mod 4. i 999. I perioden er der ikke sket nogen reduktion i fosforudledningerne fra regnvandsbetingede udløb, hverken til ferskvand eller direkte til kystvande. Fosforudledningen har ligget mellem ca. tons i det tørre år 996 og tons i det våde år 994. Udledningen af fosfor fra regnvandsbetingede udløb varierer meget fra vandområde til vandområde og er størst i vandområder med store byer. 4

7 spredt bebyggelse i 999 Fosfortilførsel direkte til kystvande fra spredt bebyggelse i Figur 6.6 Udledte mængder af fosfor fra spredte bebyggelser i det åbne land til ferskvand og marine vande i 999 indenfor forskellige vandområder i Danmark (. ordens kystafsnit). 6.6 Udledninger fra spredt bebyggelse i det åbne land Spredt bebyggelse i det åbne land omfatter spildevandsudledninger fra ejendomme der ennkeltvis eller samlet er på mindre end personækivalenter (PE). Spredt bebyggelse omfatter typerne: sommerhuse kolonihaver enkeltliggende huse og ejendomme små landsbyer andet (fx skoler, institutioner, restauranter, rastepladser) I 999 er det vurderet at den spredte bebyggelse omfatter i alt ca. 48. ejendomme i det åbne land. De 48. ejendomme fordeler sig med % på sommerhuse, 59% på enkeltliggende ejendomme, 7 % på landsbyer, % på kolonihaver og < % på andet. 4

8 De enkelte ejendomme i den spredte bebyggelse har forskellige renseforanstaltninger. Hovedparten af ejendommene, svarende til 56 %, har anlæg hvor spildevandet opfylder skærpede krav til fosforfjernelse oftest ved nedsivning. Den anden stor gruppe af ejendomme (44 %) har mekaniske anlæg med direkte udledning til overfladevand eller udledning via dræn. Udledningen af fosfor fra spredt bebyggelse i det åbne land sker hovedsageligt til ferskvand og kun i mindre grad direkte til kystvande (figur 6.6). Den første grundige og landsdækkende opgørelse af fosforudledningen fra spredt bebyggelse stammer fra 99. Siden 99 er fosforudledningen fra spredt bebyggelse faldet fra ca. 9 tons til ca. tons i 999. Der må også forventes at være sket et fald siden 989, især på grund af det øgede brug af fosfatfri vaskemidler i husholdningerne fra midten af 98 erne. Det er således tidligere påvist ved målinger i indløb til renseanlæg at fosforindholdet faldt fra,5 kg fosfor pr. PE pr. år i 987 til, kg fosfor pr. PE pr. år i 99 (Miljøstyrelsen, 994). Det må derfor forventes at den viste udvikling i fosforudledningerne er et minimumstal. Det reelle fald i fosforudledningerne kan derfor have været større end vist i figur 6.6. Udledningen af fosfor fra spredte bebyggelser i det åbne land varierer lidt fra vandområde til vandområde (figur 6.6). 44

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007 Indhold FORORD... 6 1 Sammenfatning og konklusioner... 8 2 Indledning... 10 2.1 Baggrund for opgørelserne...

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Punktkilderapport 2007

Punktkilderapport 2007 Punktkilderapport 2007 Kolofon X Titel: Punktkilder 2007 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200 Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2012 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Bo Skovmark, Naturstyrelsen 17. marts 2015 PAGE 1 Mulige løsninger for

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2011 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger

Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 25 2007 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

UDLEDNING FRA BIOKUBE RENSEANLÆG

UDLEDNING FRA BIOKUBE RENSEANLÆG UDLEDNING FRA BIOKUBE RENSEANLÆG UDLEDNING FRA BIOKUBE RENSEANLÆG Renset spildevand fra et af BioKubes renseanlæg er så rent at det kan udledes direkte til recipient. Flere steder i udlandet, hvor der

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed

Læs mere

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND BØRKOP KOMMUNE Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND Jan 2004 Hvorfor skal spildevandet på landet renses? Gennem de sidste mange år har der været fokus på at fjerne forureningen i vores

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Tilladelser til regnbetingede udløb

Tilladelser til regnbetingede udløb Tilladelser til regnbetingede udløb Lovgrundlag Datagrundlag til en tilladelse Opbygning af en udledningstilladelse U-skema PULS Bo Skovmark Oversigt over lovgivningen Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering ved Kongevejen og Højsagervej November 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Grundlag... 1 3 Planforhold... 1 4 Dimensioneringsforudsætninger

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 15. juli 2016 Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker

Læs mere

Bilag 3.A. Signatur ændres til. Det er ikke i planperioden planlagt at kloakere området.

Bilag 3.A. Signatur ændres til. Det er ikke i planperioden planlagt at kloakere området. Bilag 3.A Udenfor kravopland Området ligger uden for rensekravopland. Det betyder at der ved etablering af nyanlæg skal vælges en tidsvarende løsning, hvilket som minimum er en godkendt bundfældningstank.

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Beskyttelse af natur og miljø er vores fælles ansvar Spildevand i det åbne land i Struer Kommune I Struer Kommune bor der ca. 22.500 indbyggere, heraf 18.000 i byer og 4.500

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund

Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund 99 - ÖRESUNDSVATTENSAMARBETET ØRESUNDSVANDSAMARBEJDET Klimatiske forhold i året Året var relativt varmt og solrigt. Især var april og september usædvanlig solrig.

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV

Tillæg til spildevandsplan NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV Brønderslev Kommune Tillæg til spildevandsplan 2001-2012 NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV Januar 2009 Tillæg til spildevandsplan 2001-2012 Side i I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.: Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved spildevand@naestved.dk Tlf.: 5588 6170 www.naestved.dk Sags nr. Modtaget, dato: Ansøgning om etablering af Biologisk sandfilter

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 8 Administrative forhold Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 BETALINGSVEDTÆGT... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Betalingsvedtægtens indhold... 4 2

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Punktkilder 2004 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 1.1

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering

Læs mere

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 - revideret udgave Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2005 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde)

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde) Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde) Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Sagsbehandler: Stine Bruun Bundesen

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland

Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland Udgivelsesdato : 12. november 2007 Projekt : 14.2371.20 Syddjurs og Norddjurs Kommuner Side 1 BAGGRUND OG FORMÅL Med afsæt i Kommunalreformen har

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere