Tværfaglige integrationsindsatser. Rapport. integrationsviden viden der virker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværfaglige integrationsindsatser. Rapport. integrationsviden viden der virker"

Transkript

1 Rapport Tværfaglige integrationsindsatser Erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner i projekt Integration en fælles indsats. Juni 2012 integrationsviden viden der virker

2 Tværfaglige integrationsindsatser - Erfaringer og løsningsmodeller i 12 kommuner Juni 2012 Udgiver: LG Insight Kongensgade 48, 1 sal 5000 Odense C Tlf ISBN: oplag Tekst: LG Insight LG Insights publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver LG Insights publikationer, bedes sendt til LG Insight.

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Baggrund og resumé Hvilke udfordringer opstår, når der skal arbejdes på tværs af fagområder? Hvilke løsninger er der på de tværfaglige udfordringer? Resultater af det tværfaglige integrationsarbejde i kommunerne Anbefalinger start eller udbyg det tværfaglige samarbejde Processen trin for trin Side 5 Side 11 Side 26 Side 49 Side 56

4

5 Tværfaglige integrationsindsatser - Integration en fælles indsats Baggrund og resumé Projekt: Integration en fælles indsats Baggrund I Assens Kommune samarbejdede 18 myndigheder og 47 forskellige personer med én flygtningefamilie på samme tid. De mange myndigheder og personer havde svært ved at få indsatsen til at spille sammen. Manglende koordinering betød, at indsatser ikke understøttede hinanden, men i flere tilfælde modarbejdede andre indsatser. Resultaterne var, at kvaliteten af integrationsindsatsen var ringe, mange tilbud havde ingen effekt og penge blev spildt. Assens Kommune etablerede i 2010 en tværfaglig organiseringsmodel, og knyttede én tovholder til hver familie. Tværfaglige indsatser blev tilbudt hele familien mod tidligere monofaglige indsatser for hvert familiemedlem. Resultaterne af indsatsen er overbevisende. Næsten 70 pct. af de voksne over 18 år er nu selvforsørgende, og børn og unges trivsel i skole og fritidsliv er forbedret. Som sidegevinst er den nye arbejdsform i Assens Kommune ressourcebesparende. Eksemplet viser, at det integrationsfaglige område er meget komplekst og kan involvere en række myndigheder og aktører. En lang række kommuner har i lighed med Assens Kommune udviklet tværfaglige integrationsfaglige modeller. Det gælder både nye måder at organisere indsatsen på og tværfaglige koordinerings- og samarbejdsformer. I denne rapport præsenteres 12 kommuner, som har fundet forskellige løsninger på de tværfaglige udfordringer LG Insight og konsulentenheden Integrationsservice - tidligere forankret i det forhenværende Integrationsministerium - har de senere år samarbejdet med en række kommuner om bl.a. tværfaglige integrationsindsatser. I perioden har LG Insight, Integrationsservice og den satspuljefinansierede indsats Viden der virker gennemført et projekt om tværfaglige integrationsindsatser med 12 samarbejdende kommuner under projektoverskriften Integration en fælles indsats. side 5

6 1.2 Projektet og udgivelsen af denne publikation er finansieret af midler fra Viden der virker og Social- og Integrationsministeriet. LG Insight er ansvarlig for rapportens indhold og de anbefalinger, der gives i rapportens afsluttende kapitel. I denne rapport gives en præsentation af den viden og de konkrete tværfaglige løsningsmodeller, der er afdækket i projekt Integration en fælles indsats. Det er håbet, at de 12 kommuners erfaringer og indsatser kan være til inspiration for andre kommuner, som søger metoder til at løse de koordineringsmæssige udfordringer på det integrationsfaglige område. 1.2 Resumé og læsevejledning De tværfaglige udfordringer og muligheder er meget forskellige mellem de enkelte kommuner. Dels er kommunerne forskellige i størrelser og i organiseringsformer, og dels har kommunerne forskellige kulturer og erfaringer med at arbejde med tværfaglige integrationsindsatser. Der findes derfor ikke én model, der er dækkende for alle kommuner. Nye måder til organisering af integrationsindsatsen En række kommuner har valgt at organisere integrationsindsatsen på en ny måde. Kommunerne har enten fundet fordele ved at samle relevante funktioner i samme afdeling og under samme ledelse, eller ved at organisere indsatsen ens for de etniske minoriteter i de forskellige afdelinger: I Assens Kommune har de valgt at samle en række funktioner under samme organisation og ledelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune har de valgt at opbygge parallelle specialiseringsog visitationsformer imellem afdelingerne. I Greve Kommune har de flyttet en række tætte samarbejdspartnere sammen under samme tag, men fortsat organisatorisk adskilte. Nye måder til optimering af tværfaglige samarbejdsformer Andre kommuner har bibeholdt afdelingsstrukturer, men har i stedet udviklet nye måder at samarbejde på. Kommunerne har valgt at optimere deres samarbejdsformer gennem f.eks. formaliserede mødeformer, udpegning af tovholdere i komplicerede sager, skriftlige aftaler om samarbejde m.m.: I Vejle Kommune er de tværfaglige mødeformer formaliseret, og der er nedsat en koordineringsgruppe på centralt niveau, der skal følge, hvordan det tværfaglige samarbejde forløber. side 6

7 Tværfaglige integrationsindsatser - Integration en fælles indsats 1.2 I Haderslev Kommune har de udpeget en tovholder i sager, hvor der er flere myndigheder involveret i samme sag. Tovholderen skal hjælpe borgerne og aktørerne med at koordinere og skabe helhed. I Sønderborg Kommune har de fået papir på hinanden, idet snitflader og arbejdsgange mellem afdelinger er blevet beskrevet. I Skanderborg Kommune har de haft fokus på fælles faglig kompetencudvikling af aktører på tværs af afdelinger. Der har været afholdt fælles seminarer med tværfaglighed som tema. I denne rapport gives mere uddybende eksempler på både organiseringsformer og på de tværfaglige samarbejdsformer. Samarbejdskommunerne har desuden beskrevet deres organiseringsmodeller eller samarbejdsformer i værktøjer som organisationsbeskrivelser, retningslinjer, arbejdsgangsbeskrivelser osv. Det gør det muligt for andre aktører eller kommuner at anvende disse værktøjer. Undervejs i rapporten er der links til værktøjerne. Erfaringerne fra projekt: Integration en fælles indsats er, at det tværfaglige arbejde giver mere kvalitet i indsatsen for borgerne. Evalueringer dokumenterer, at borgerne oplever større sammenhæng i indsatsen, hvilket fremmer deres motivation og udbytte af indsatsen. Evalueringer viser også, at kommunerne kan opnå ressourcemæssige gevinster ved den tværfaglige indsats. Administrationen kan blive mere effektiv, forsørgelsesudgifterne kan falde, ligesom udgifter til tilbud falder, når tilbud koordineres og understøtter hinanden Rapportens opbygning - Læsevejledning Del 2 beskriver de generelle udfordringer i kommunerne i forhold til at arbejde tværfagligt med integrationsindsatsen. LG Insight har i samarbejde med kommunerne udpeget en række udfordringer, som kan have betydning for, om den sammenhængende integrationsindsats lykkes. I hovedafsnittet gives en kort beskrivelse af de enkelte tværfaglige udfordringer. Del 3 omhandler de konkrete organiserings- og samarbejdsformer, som de 12 kommuner har udviklet. Der præsenteres forskellige former for organiseringsmodeller, ligesom der i afsnittet gives en række eksempler på metoder og værktøjer, kommunerne har udviklet. I rapportens del 3 gives der således konkrete bud på løsninger af de tværfaglige udfordringer, som blev fremhævet i del 2. For læseren er det desuden muligt at benytte links til at hente de præsenterede materialer, metodebeskrivelser og værktøjer. side 7

8 1.3 Del 4 præsenterer de resultater, kommunerne kan opnå med en tværfaglig integrationsindsats både mere kvalitet i indsatserne for borgerne, mere effektiv administration og økonomiske gevinster. Del 5 giver en række anbefalinger til, hvordan det tværfaglige integrationsarbejde kan startes, vedligeholdes og/eller udbygges. Anbefalingerne er struktureret i en trinproces, hvor repræsentanter fra samarbejdskommunerne kommer med gode råd. Sidst i afsnittet forefindes oplysninger på kontaktpersoner, som læserne kan kontakte, hvis de har behov for yderligere information. Noget indhold i rapporten har mere relevans for strategiske ledere, mens andet i højere grad måske har interesse for driftsledere og frontpersonale. Strategiske ledere kan have interesse i afsnittet om udfordringer i det tværfaglige samarbejde (del 2), resultater af indsatsen (del 4) og anbefalinger (del 5). Decentrale ledere, koordinatorer og frontmedarbejdere har måske især interesse i de konkrete tværfaglige løsningsmodeller (del 3). 1.3 Kort om projekt: Integration en fælles indsats LG Insight har i perioden maj 2010 til ultimo 2011 gennemført projekt Integration en fælles indsats i samarbejde med følgende partnere: Integrationsviden - Viden der virker, tidligere Integrationsministeriet nu Socialog Integrationsministeriet. Integrationsservice, tidligere Integrationsministeriet (nu delvist videreført i Socialog Integrationsministeriet). 10 kommuner (Frederikshavn, Viborg, Skanderborg, Haderslev, Ringkøbing-Skjern, Assens, Roskilde, Greve, Sønderborg og Vejle). Derudover har Frederiksberg og Gentofte Kommune været delvist tilknyttet projektet. Kommunerne er valgt ved, at vidensaktører på integrationsområdet har udpeget kommuner, der arbejdede tværfagligt med integrationsindsatsen. Vidensaktørerne, der udpegede kommunerne, var Integrationsservice (under det tidligere Integrationsministerium), Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats, Kommunernes Landsforening og CABI. Formålet med projektet har været at afdække tværfaglige organiserings- og samarbejdsformer i 12 kommuner, herunder at sprede relevante samarbejdsformer og metoder til andre kommuner og integrationsfaglige aktører. Denne viden er formidlet gennem følgende aktiviteter: side 8

9 Tværfaglige integrationsindsatser - Integration en fælles indsats 1.3 Integrationsviden Viden der virker: hvor forskellige tværfaglige organisationsbeskrivelser, funktionsbeskrivelser, værktøjer og metoder er præsenteret. Der er tale om praksisnære værktøjer og metodebeskrivelser, som de 12 kommuner anvender, og som andre kommuner el.lign. kan downloade og lade sig inspirere af. I 2011 er der afholdt 8 landsdækkende temadage med fokus på de tværfaglige integrationsudfordringer og bud på mulige løsninger. På temadagene deltog repræsentanter fra projektkommunerne, som fortalte om aktørkonstellationer i samarbejdet, samarbejdsformer og vigtige principper for det tværfaglige samarbejde. På temadagene deltog ca. 600 integrationsfaglige aktører hovedsageligt ledere, koordinatorer og sagsbehandlere fra kommuner, men også en lang række ikke-kommunale integrationsfaglige repræsentanter (uddannelsesinstitutioner, sprogskoler, virksomheder, boligselskaber, frivillige og foreningslivet). Projektets kommuner har stillet sig til rådighed for andre kommuner el.lign., som ønsker mere viden om deres specifikke erfaringer og løsninger. Herved er der skabt et direkte samarbejde mellem kommuner om at videreudvikle den tværfaglige integrationsindsats. Eksempler på sådanne relationer er samarbejdet mellem Assens og Fredericia Kommune og Ringkøbing-Skjern og Brønderslev Kommune. I 2012 vil projektkommunerne, Integrationsservice og LG Insight fortsat stille vores viden til rådighed for alle interesserede aktører, ligesom værktøjer og metoder fortsat formidles på Integrationsviden Viden der virker: De tværfaglige udfordringer og løsninger er forskellige for målgrupper af etniske minoriteter. Tilsvarende vil der være forskellige typer af myndigheder og aktører involveret i samarbejdet afhængig af, om indsatsen vedrører modtagelse af en nyankommen familie, eller indsatsen drejer sig om en ung med sociale problemer. I projektet har vi indsamlet viden om tværfaglige udfordringer og løsninger i forhold til følgende målgrupper af etniske minoriteter: Nyankomne flygtninge og indvandrere under integrationsloven, hvor en lang række indsatser skal spille sammen for at give borgeren en oplevelse af en god og helhedspræget modtagelsesindsats. De ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, hvis fortsatte tilknytning til arbejds markedet forudsætter en samlet social-, beskæftigelses- og sundhedsfaglig indsats. For denne gruppe indgår også virksomheden som en vigtig aktør og medspiller. side 9

10 1.3 De udsatte familier, hvor social- og familiefaglige indsatser over Serviceloven skal spille sammen med job- /uddannelsesplaner for alle familiemedlemmerne både forældre, unge og børnene. Unge, der ikke er uddannelsesparate, kriminalitetstruede eller unge som i en sen alder er kommet til Danmark måske uledsagede flygtningebørn - og har behov for støtte på flere forskellige områder. Flere af de tværfaglige organiserings- og samarbejdsformer har værdi for alle målgrupper, mens andre er målrettet én enkelt gruppe f.eks. modtagelsesplaner for unge uledsagede flygtninge. Endelig vil en række af de præsenterede tværfaglige udfordringer og løsninger ikke alene have værdi for etniske minoriteter, men også for borgere med dansk baggrund med komplicerede sager. Til projektet har været tilknyttet en styregruppe med repræsentanter fra Integrationsviden - Viden der virker (Koordinator Sisse Egeberg), Integrationsservice (koordinator Rasmus Nygaard) og KL (chefkonsulent Birger Mortensen). Derudover har der lokalt i de enkelte kommuner været nedsat følgegrupper eller styregrupper. Fælles for både den centrale og de lokale styregrupper har været, at de løbende har fulgt projektet og bidraget med faglige råd om projektets fokus og relevante formidlingsformer. LG Insight vil gerne takke alle for et godt samarbejde. side 10

11 Tværfaglige integrationsindsatser - Integration en fælles indsats 2.0 Hvilke udfordringer opstår, når der skal arbejdes på tværs af fagområder? 2.1 Tværfaglige integrationsudfordringer Der er forskellige udfordringer i forhold til det tværfaglige integrationsarbejde. Nogle typer af udfordringer er knyttet til aktørernes muligheder for at arbejde tværfagligt (f.eks. lovgivning, kompetencer osv.), mens andre udfordringer er knyttet til organiseringsformer, kompetencer m.m. I dette afsnit gives en kort fremstilling af udfordringer i det tværfaglige integrationsarbejde. Senere i rapportens (del 3) gives en række konkrete eksempler på, hvordan de 12 projektkommuner gennem forskellige løsningsmodeller har forsøgt at håndtere de forskellige udfordringer. LG Insight har afdækket en række tværfaglige udfordringer i de deltagende kommuner. Nedenfor er udfordringerne kort beskrevet, og de vil uddybende blive beskrevet i de efterfølgende delafsnit: 1. Indsatsens vilkårsrammer Lovgivningsmæssige forhold f.eks. hvordan integrationsindsatsen må være organiseret, myndighedsansvar og roller, og hvordan de forskellige myndigheder må udveksle viden og information. Tværfaglighed i strategiplanlægning og ledelsesfokus dvs. at de tværfaglige værdier og målsætninger indarbejdes i kommunens strategiske udmeldinger og viser sig i den øverste ledelses fokus. Specialiseringshensyn contra hensyn til koordinering hvordan sikres en god balance mellem ønsket om høj faglighed i specialiserede indsatser med ønsket om koordineringshensyn og sammenhæng? Ledelsesformer og decentral beslutningskompetence: Er der i ledelsesform og retningslinjer plads til, at frontmedarbejderne kan agere i et tværfagligt og innovativt samarbejdsmiljø/netværk? side 11

12 2.1 Ressourcer, der handler om, hvor mange medarbejdertimer, der kan investeres i det tværfaglige samarbejde 2. Indsatsens organisering og planlægning Koordination og tovholderfunktion dvs. hvem har ansvaret for at skabe sammenhæng og koordinering i sager, hvor der er mange myndigheder og aktører involveret i integrationsarbejdet? Samtidighed dvs. aktørernes evne til at rykke på samme tid Resultater dvs. kan vi legitimere den tværfaglige indsats med, at det giver bedre kvalitet i integrationsindsatsen, og at kommunen måske også har ressourcemæssige gevinster af de tværfaglige indsatser? 3. Indsatsens praktiske gennemførelse Skriftlighed dvs. hvordan tværfaglige samarbejdsformer spredes og forankres gennem ikke-personbårne retningslinjer el.lign. Forskellige organiserings- og visitationsformer: Hvordan sikres ensartede måder at organisere indsatsen på (parallelle strukturer) på tværs af afdelinger i forskellige forvaltninger? Mødeformer, der handler om, hvordan aktørerne mødes og koordinerer det tværfaglige arbejde (både på strategisk niveau og i enkeltsager). 4. Aktørernes evne til at samarbejde på tværs Kompetencer dvs. aktørernes evne til at screene borgere eller familier med tværfaglige indsatsbehov, men også aktørernes kompetencer til at arbejde med tværfaglige integrationsindsatser. Kendskab til borgeren/familien og deres tværfaglige behov dvs. aktørernes evne til at udrede, hvilke borgere, der har behov for en tværfaglig indsats, og hvilke som kan nøjes med en monofaglig indsats. Overblik dvs. værktøjer, der giver aktørerne et løbende overblik over den store og dynamiske kreds af aktører og tilbud. side 12

13 Tværfaglige integrationsindsatser - Integration en fælles indsats Udfordringer i vilkår og rammer Lovgivning Loven stiller krav til, at myndighederne så vidt muligt skal tilrettelægge indsatsen sammenhængende og koordineret. Af integrationslovens formålsparagraf fremgår, at integrationsprogrammet bredt dækker integration i hele samfundslivet. I loven er der især fokus på beskæftigelse, boligplacering, administration af introduktionsydelse og på danskuddannelse, mens det ikke fremgår, hvordan de integrationsfaglige myndigheder skal sikre den brede og tværgående integrationsindsats. Det fremgår alene, at det er kommunalbestyrelsen, som skal varetage myndighedsopgaverne og koordineringsansvaret. Det er imidlertid ikke alene kommunerne, som udfører myndighedsopgaver indenfor integrationsområdet. Det gør både statslige institutioner, sundhedsregionerne og en lang række (semi)offentlige og private aktører. Det er i høj grad overladt til den enkelte kommune selv at finde løsninger på, hvordan det konkrete samarbejde mellem aktørerne skal samordnes. Lovgivningen sætter på forskellig vis nogle rammer og standarder for det tværfaglige integrationsarbejde. Det gælder både, hvordan kommunerne kan organisere integrationsindsatsen og regler for samarbejdsformer. Lov om styring af aktiv beskæftigelsesindsats fastslår, at beskæftigelsesindsatsen, den socialfaglige indsats og den økonomiske administration (udbetaling af ydelser og rådgivning om økonomi) skal være fysisk og organisatorisk adskilte. Det betyder, at den beskæftigelsesfaglige indsats, herunder beskæftigelsesfaglige opgaver og tilbud over LAB-loven for borgere under integrationsloven, skal udføres af medarbejdere ansat i de kommunale jobcentre. Øvrige opgaver for f.eks. nyankomne flygtninge, herunder administration af lov om danskuddannelse, kan være placeret andre steder i den kommunale organisation end i jobcentret. I hovedparten af kommunerne er integrationsindsatsen dog samlet i specialiserede enheder i regi af jobcentret. Her varetages alle opgaver under integrationsloven, LAB og lov om danskuddannelse. Lovens krav om, at udbetaling af ydelser og rådgivning om økonomi ikke må være placeret under jobcentret, giver en række udfordringer og ekstra administrativt arbejde for f.eks. sagsbehandlerne i jobcentret. Det ekstra arbejde opstår ved, at medarbejderne i jobcentret skal lave indstillinger til sagsbehandlerne i ydelsesafdelingen om f.eks. køb af møbler, tøj eller ekstraudgifter til briller, medicin og psykologbehandling. Udfordringerne består i, at borgerne har stort behov for økonomisk rådgivning om budgetplanlægning og gode råd om indkøb m.m. Det er vanskeligt og unaturligt at adskille den økonomiske rådgivning fra øvrige forhold, som fylder meget i borgerens hverdag. side 13

14 2.2 Kommunerne anvender delegationsregler, så sagsbehandlerne i jobcentret indenfor klare retningslinjer kan foretage køb af møbler, tøj o. lign. for nyankomne flygtninge. Hovedparten af kommunerne udstikker således en ramme til dækning af f.eks. etableringsudgifter ved modtagelsen. Der findes dog ingen klare regler eller retningslinjer for, hvor stor denne etableringsramme skal eller bør være, ligesom kommunerne har meget forskellige standarder for, hvad der vurderes som rimelige anskaffelser eller udgiftsniveauer. Nogle kommuner anser en pc er eller TV som basisfornødenheder for en familie, mens andre ikke gør. Flere lovgivninger bestemmer, hvilke aktører, der kan være involveret i et tværfagligt samarbejde, og hvilke typer af informationer eller data som kan udveksles mellem myndigheder. Det er både retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, serviceloven, sundhedsloven, persondataloven og retsplejeloven (SSP), som lægger rammer herfor. Regler og principper fastslår, at kun parter i en sag kan være involveret (partsprincippet), ligesom der ikke uden samtykke fra borgeren kan udveksles personlige oplysninger på tværs af myndigheder. Kun i særlige undtagelsestilfælde er det ikke nødvendigt at indhente borgerens samtykke. Det er i alvorlige og hastende sager og i tidlige bekymringssager (SSD-møder, serviceloven 49). Derudover muliggør retsplejeloven ( 115), at myndigheder på tværs og uden forældresamtykke kan udveksle personfølsomme data i det tværfaglige SSP-samarbejde. Generelt giver de 12 samarbejdskommuner udtryk for, at hverken partsprincippet eller samtykkehensynet giver vanskeligheder i det tværgående integrationsarbejde. Det er sagsbehandlernes opfattelse, at principperne er i harmoni med god etik og vejledningsfaglig pædagogik, men også i overensstemmelse med retssikkerhedslovens krav om involvering af borgeren i sagsforløbet ( 4). Det er nødvendigt for den gode relation, at borgerne/forældrene altid føler sig informerede og involverede i sagsforløbet og hørt i vigtige beslutninger. Integrationsindsatsen er ikke direkte nævnt i serviceloven som et opmærksomhedspunkt i forhold til børn og unges opvækst og trivsel. Det fremgår dog af serviceloven ( 181), at staten dækker udgifter til foranstaltninger for børn/unge af forældre under integrationsloven. Nogle kommuner tolker 181 alene som en økonomisk kompensation, og har ikke særligt fokus på eller tilbud til at hjælpe børn/unge med integrationsmæssige forhold. Andre kommuner anlægger integrationsfaglige hensyn i tilbud under 52 og giver bl.a. støtte/kontakt til nyankomne flygtningebørn for at støtte dem med skole, fritids- og foreningsliv dvs. på et tidligere bekymringsstadium end normalt i andre sager. Det er vurderingen, at der i samarbejdet mellem myndigheder kan opstå koordineringsvanskeligheder. Det er især de ufleksible regler om opfølgning og aktivering i side 14

15 Tværfaglige integrationsindsatser - Integration en fælles indsats 2.2 LAB-loven, som betyder, at jobcentret f.eks. skal indkalde til jobsamtale eller påbegynde aktivering på bestemte tidspunkter i borgerens forløb. Således kan der opstå koordineringsproblemer, hvis tilbuddene er i konflikt med parallelle tilbud iværksat f.eks. i regi af socialforvaltningen enten i forbindelse med voksenindsatsen eller børne-/ungeindsatsen. Aktørerne fremhæver, at den beskæftigelsesfaglige lovgivning (herunder LAB-loven og sygedagpenge) er meget ufleksibel, men også at sociallovgivningen (LAS) er meget regelstyret i forhold til økonomiske ydelser og dækning af enkeltydelser. Det betyder, at indsatser og faglige hensyn ofte må underlægges de ufleksible regler i LAB og LAS. Tilsvarende er rådighedsreglerne for arbejdsmarkedsparate ledige forholdsvis stramme og faste. Udeblivelse fra jobsamtale eller tilbud kan betyde, at a-kassen eller ydelseskontoret skal lukke for udbetaling af ydelser, men det kan påføre andre myndigheder ekstra opgaver og udgifter. F.eks. kan børne- og ungeforvaltningen ikke passivt iagttage, at en familie ikke har midler til eget underhold. Kommunerne efterlyser bedre muligheder for at anlægge økonomiske helhedsbetragtninger i sanktioneringen af bl.a. de etniske minoritetsfamilier. Endelig er aldersgrænserne i lovgivningen omkring rettigheder og pligter meget lidt fleksible. Det gælder f.eks. i serviceloven, hvor mange indsatser stopper, når den unge fylder 18 år. Generelt burde der i loven såvel integrationsloven, LAB og serviceloven være særlige rettigheder og pligter for sent ankomne børn/unge, der skal følge den unge uafhængig af aldersgrænser (et særligt integrationsprogram for børn/unge). Det vil gøre det nemmere at tilrettelægge og gennemføre sammenhængende integrationsforløb, hvor tilbud ikke skal afbrydes og myndighedsansvar overdrages ved aldersovergange. Ledelsesfokus og tværfaglighed i strategiplanlægningen Det fremmer det tværgående integrationsarbejde, hvis det prioriteres af den øverste ledelse både af direktionen og af politikere i kommunerne. Det er vigtigt for hele organisationen og samarbejdspartnerne, at ledelsen engageret og involveret deltager og følger det tværfaglige integrationsarbejde. Den strategiske ledelse har flere vigtige funktioner. Dels bør de medvirke til, at der i de generelle strategiske planer er tænkt tværfaglighed. Det skal afspejles i sektorplaner, serviceniveaubeskrivelser og øvrige strategiplaner, men også gerne i resultatkontrakter for både decentrale enheder og ledere. Derudover bør den strategiske ledelse løbende vurdere, om de på et strategisk (direktions)niveau kan optimere aktørernes tværfaglige rammebetingelser. side 15

16 2.2 Det er også af betydning, at den strategiske ledelse prioriterer, at kommunen har en integrationsplan. Det er desværre kun tilfældet for ca. halvdelen af landets kommuner. Integrationsplanen beskriver kommunens overordnede målsætning med integrationsindsatsen, ligesom den kan indeholde konkrete forslag til mål og indsatstyper. Den øverste ledelse kan med integrationsplanen sætte integration på dagsordenen og angive tværfaglige pejlemærker, som andre politikområder og strategiske planer bør understøtte. Endelig er det en fordel, hvis de etniske minoriteter og det tværfaglige integrationssamarbejde tænkes ind i de andre planer i kommunen f.eks. fritidspolitikken, børne-/ungepolitikken, ældrepolitikken, beskæftigelsesplaner, kommunens sundhedsaftaler og psykiatriplaner med regionen m.m. Det er erfaringen fra projekt: Integration en fælles indsats, at det tværfaglige integrationsarbejde styrkes, hvis det også er forankret på højt ledelsesmæssigt niveau. Vi vil senere i afsnit 3.1 præsentere eksempler fra Frederiksberg, Gentofte og Vejle Kommune, som understøtter denne vurdering. Specialiseringshensyn contra hensyn til koordinering Mens specialisering giver kvalitets- og produktivitetsgevinster, kræver specialisering også en effektiv koordinering og sammenhæng på tværs af organisationen. Kommunerne har hver især måttet finde en balance i forhold til dilemmaet mellem specialisering og koordinering. Specialiseringsgraden er i mange kommuner blevet meget høj både i organiseringen af driften og i tilbudsviften. Krav om og behov for mere helhed i integrationsindsatsen kan imidlertid være vanskelige at indfri i komplicerede, stærkt arbejdsdelte og specialiserede organisationer. De fleste kommuner har specialiseret indsatsen for flygtninge/indvandrere i særlige enheder eller teams, der varetager indsatsen for borgere under integrationsloven og/ eller borgere under LAB-loven. Derudover er der specialiserede enheder, der varetager indsatsen for andre målgrupper, og borgerne kan i løbet af et ledighedsforløb skifte enheder og sagsbehandlere flere gange. Tilsvarende er der indenfor både det socialfaglige og sundhedsfaglige område også specialisering og denne specialisering er almindeligvis ikke relateret til etniske minoriteter. Endelig er der i tilbudsviften en høj specialiseringsgrad, hvor leverandører har udviklet tilbud til målgrupper af borgere med meget specifikke problemstillinger og behov for indsatser. side 16

17 Tværfaglige integrationsindsatser - Integration en fælles indsats 2.2 Der er klare fordele ved at specialisere indsatsen, men der er også en risiko for, at en høj specialisering kan påvirke både kvalitet og effektivitet: Når en borger skifter enhed og sagsbehandlere, er der risiko for, at viden og relationstillid går tabt. Det skaber koordineringsbehov og risiko for koordineringssvigt. Det giver mindre fleksibilitet og overblik over helheden både for de professionelle aktører og for borgerne. Det kan skabe motivationsproblemer hos borgeren, når borgeren ikke kan se sammenhænge mellem de forskellige tilbud. Specialisering og mange enheder og tilbud kan være hæmmende for nytænkning og langsigtede indsatser, fordi der er en tendens til at fokusere på optimering af effekter på enkelttilbud. Udfordringen for kommunerne er at finde en god balance mellem specialisering og professionaliseringshensynet på den ene side og hensynet til koordinering og sammenhæng på den anden side. Vi vil senere præsentere eksempler på, hvordan de 12 kommuner har forsøgt at løse disse dilemmaer. Eksempler på forskellige løsningsmodeller er f.eks.: Assens Kommune, som har valgt at træde et skridt tilbage og mindske specialiseringen, og Ringkøbing-Skjern Kommune, som har etableret parallelle specialiseringsstrukturer på tværs af forvaltninger, så de kan koordinere på tværs. Balancen mellem struktur og handlemuligheder Et dilemma for det tværfaglige samarbejde er, at det tværfaglige samarbejde bedst startes op og grundlægges i en organisation med faste procedurer, standarder, arbejdsgangsbeskrivelser og høj grad af ledelsesfokus. Når den tværfaglige kultur og samarbejdsform er grundlagt, skal der også i arbejdsformen være plads til fleksibilitet og uformelle samarbejdsformer. Det er nødvendigt, at der indgås formaliserede samarbejdsaftaler og strukturer på tværs af de involverede parter for at undgå fragmentering af indsatsen og manglende koordinering. Der er f.eks. sundhedsaftaler og psykiatriplaner mellem kommunerne og det sundhedsfaglige system, men også mellem de kommunale forvaltninger er det hensigtsmæssigt at indgå samarbejdsaftaler, der klart definerer aktørernes roller og ansvar. Det er en udfordring at sikre, at samarbejdet både er organiseret, men også at der er plads til fleksibilitet og handlemuligheder. Dette er især vigtigt for integrations- side 17

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med

Læs mere

Integrationsprisforum - Torvehallerne, Vejle, d. 31. maj 2011

Integrationsprisforum - Torvehallerne, Vejle, d. 31. maj 2011 Integrationsprisforum - Torvehallerne, Vejle, d. 31. maj 2011 Workshop 3 Én indgang for borger og virksomhed i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Dagens team: Else-Marie Ringgaard, konsulent

Læs mere

Den gode indsats. -Kommunal organisering af den helhedsorienterede indsats. -Familiekonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune

Den gode indsats. -Kommunal organisering af den helhedsorienterede indsats. -Familiekonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune Den gode indsats -Kommunal organisering af den helhedsorienterede indsats -Familiekonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune Udfordringer i integrationsarbejdet Samarbejde på tværs mange fagområder Integrationsopgaver

Læs mere

Produktkatalog. Integrationsnet og LG Insight

Produktkatalog. Integrationsnet og LG Insight Produktkatalog Integrationsnet og LG Insight Integrationsnet og LG Insight har samarbejdet igennem mange år. Vi løser begge opgaver på integrations- og beskæftigelsesområdet, men har hver vores faglige

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning N OT AT Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning Dette notat erstatter det tidligere notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning af februar 2006.

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet

Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet KL Weidekampsgade 10 2300 København S Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet Hovedparten af Danmarks unge klarer sig godt igennem overgangen

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kompetenceplan for. Integrationsloven

Kompetenceplan for. Integrationsloven Kompetenceplan for Integrationsloven Side 1 Symbolforklaring: emærkningsfelt: UDV = eskæftigelses- og Erhvervsudvalg = eslutter SAGS = Sagsbehandler F = Forbereder AFDC = Afdelingschef I = Indstiller GR/

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

FLYGTNINGEVENNER FREDENSBORG Frivilligcenter Fredensborg Teglgårdsvej 423 A 3050 Humlebæk

FLYGTNINGEVENNER FREDENSBORG Frivilligcenter Fredensborg Teglgårdsvej 423 A 3050 Humlebæk Referat af møde med kommunen. Til stede: Birgit Bagge, Chalotte Høgh, Kirsten B, Niels Erik. FLYGTNINGEVENNER FREDENSBORG Frivilligcenter Fredensborg Teglgårdsvej 423 A 3050 Humlebæk Dagsorden se nedenfor.

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

ARBEJDSPAPIR. Sammenhængende forløb. Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen

ARBEJDSPAPIR. Sammenhængende forløb. Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen ARBEJDSPAPIR Sammenhængende forløb Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen SAMMENHÆNGENDE FORLØB Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Marie Løkke, udviklingskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup marie.loekke@regionh.dk Kort om projekt Samordningskonsulenter

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere