Svar på spørgsmål fra byrådet vedr. budgetudfordringer på genoptræningsområdet. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Transkript

1 Svar på spørgsmål fra byrådet vedr. budgetudfordringer på genoptræningsområdet. Byrådet behandlede den 25. juni indstillingen om budgetudfordringer på genoptræningsområdet. Sagen blev henvist til Sundheds- og Omsorgsundlaget. Der blev samtidigt stillet spørgsmål under byrådsbehandlingen som her besvares. Hans Skou (V) Spørgsmål 1): Hvorfor er specialiseret ambulant genoptræning steget og hvorfor så meget i Region Midtjylland? I nedenstående tabel 1 er vist udviklingen i udgifterne til specialiseret ambulant genoptræning fra 2007, hvor kommunerne overtog opgaven, til 2014 (prognose for 2014) Tabel 1: Kommunernes udgifter til specialiseret ambulante genoptræning for regioner for 2007 til 2014 (prognose) Mio. kr. årets priser Prog * Total 181,1 172,0 175,8 174,3 173,8 180,8 174,2 178,2 Region Nordjylland 22,5 20,5 17,7 14,5 20,6 22,2 21,3 19,4 Region Midt 38,9 41,8 49,6 49,4 44,5 46,0 46,9 49,5 Region Syddanmark 48,7 42,9 40,9 38,8 41,6 41,2 39,5 39,0 Region Hovedstaden 56,2 53,5 51,0 53,4 48,3 52,8 48,5 51,0 Region Sjælland 14,8 13,2 16,6 18,1 18,8 18,6 18,0 19,3 *: Prognosen er lavet på baggrund af de første 5 måneder Side 1 af 7 SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Mål- og Økonomistyring Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: Direkte telefon: Direkte Sagsbehandler: Søren Kristensen I tabel 2 er vist udgifterne pr indbygger for de sidste 3 år. Tabel 2: Kommunernes udgifter til specialiseret ambulante genoptræning for regioner til 2014 (prognose) pr indbygger Mio. kr. årets priser Prog Total Region Nordjylland Region Midt Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Det fremgår af tabel 1, at udgifterne i Region Midtjylland er vokset fra knap 39 mio. kr. i 2007 til forventet næsten 50 mio. kr. i 2014 dvs. en stigning på 27 %. På landsplan har der derimod været et lille fald, Her er det forventede niveau i 2014 på 178 mio. kr. og i 2007 var der udgifter på 181 mio. kr. Når der ses på udgifterne pr indbygger, fremgår det af tabel 2, at Region Midtjylland i 2014 har de største udgifter på knap kr. pr.

2 1.000 indbygger hvor niveauet på landsplan kun er på knap kr. Denne forskel er vokset i de sidste 3 år. I de andre regioner er udgifterne faldet bort set fra Region Sjælland der er på et meget lavt niveau. Side 2 af 7 Forklaringer på stigningen i Region Midtjylland. Sundhed og Omsorg har bedt Region Midtjylland om en redegørelse for stigningen. Redegørelsen er indsat sidst i notatet. Aarhus Kommune har lavet analyser af udviklingen og her kan peges på 2 forklaringer på stigningen. a) Stigning på hjerteområdet. Udviklingen har været drøftet på møder med Aarhus Universitetshospital og tallene har vist, at stigningen i de sidste år primært er sket på hjerteområdet og her har forklaringen fra hospitalet været, at der er kommet et nyt forløbsprogram for hjerterehabilitering, hvor det anbefales, at der bliver givet mere fysisk træning i forbindelse med indlæggelsen på hospitalet. Dette kan være en del af forklaringen. Det skal dog pointeres, at indførslen af dette forløbsprogram ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer i de andre regioner ikke har medført en tilsvarende stigning i den specialiserede ambulante genoptræning. b) Ændring i de økonomiske incitamenter i Region Midtjylland. For den specialiserede ambulante genoptræning er det fastlagt, at det er hospitalerne der beslutter, om der skal gives specialiseret ambulant genoptræning og de udfører også træningen. For at der kan gives specialiseret ambulant genoptræning, kræves, at der er nogle særlige forhold gældende f.eks. at der skal finde koordinering sted på speciallægeniveau eller at der er særlige patientsikkerhedsmæssige forhold, der gør, at det skal foregå på hospitalet (jf. vejledningen om genoptræning). Kommunerne betaler for denne træning via udmeldte takster fra Sundhedsstyrelsen. Indtil 2012 var budgetansvaret for dette område ikke decentraliseret til de enkelte hospitaler I 2012 gennemførte Region Midtjylland imidlertid en ændring i incitamentsstrukturer, så hospitalernes budgetter direkte blev afhængige af mængden af specialiseret ambulant genoptræning. I den forbindelse fremgik det af indstillingen til Regionsrådet, at: Taksterne for dette område er fastsat i lovgivningen og erfaringsmæssigt højere end de faktiske udgifter. Det betyder, at ved aktivitetsnedgang i forhold til budgettet vil der opstå afledte besparelser på hospitalerne, mens en aktivitetsstigning i forhold til budgettet vil medføre afledte merindtægter udover hospitalernes meromkostninger. Her lægges direkte op til, at hospitalerne kunne tjene penge på at lave mere specialiseret genoptræning. Det vurderes, at konsekvenser af denne beslutning er, at udgifterne i Region Midtjylland er større end de andre regioner og

3 de stiger mere. Der er således ikke er gennemført sådanne modeller i andre regioner. Side 3 af 7 I forhold til udviklingen i udgifterne, skal også henvises til Sundhedsaftalen, hvor der er en eksplicit politisk målsætning om, at udgifterne til specialiseret ambulant genoptræning pr indbygger for kommunerne i Region Midtjylland er på samme niveau som på landsplan. Her viser tabel 2, at siden 2012 har Region Midtjylland bevæget sig længere og længere væk fra denne målsætning udgifterne i Region Midtjylland bliver større og større i forhold til udgifterne på landsplan. Spørgsmål 2): Endvidere ønskes en sammenligning med de andre 6- byer. I tabel 3 er vist indeks over hvordan udgiften til specialiseret ambulant genoptræning har været for 6 byerne, hvor 2007 er sat til indeks 100. Tabel 3: 6-byernes udgifter til specialiseret ambulante genoptræning for 2007 til Indeks 2007=100 Mio. kr Prog årets priser Total Aalborg Randers Aarhus Odense Esbjerg København Tabel 3 viser, at udgifterne samlet for 6-byerne er vokset til indeks 122 i Dvs. det er en større end stigningen på landsplan hvor der har været et fald i udgifterne (jf. tabel 1). En stor del af dette skyldes en stigende befolkningsudvikling i 6-byerne i forhold til de øvrige kommuner. En opgørelse over udviklingen i udgifter pr. indbygger viser, at for 6-byerne, er stigningen kun på 13 % (indeks 113), dvs. at knap halvdelen af udgiftsstigningen skyldes et stigende befolkningstal i 6-byerne. For Aarhus Kommune kan mere end halvdelen af stigningen henføres til, at befolkningstallet er vokset. Her er indeks for udgifterne pr. indbygger til specialiseret ambulant genoptræning kun på 194, men de samlede udgifter er vokset til indeks Det ses også af tabellen, at de største stigninger har været i Aarhus og Randers kommune (der begge er i Region Midtjylland). Den store stigning i Aarhus kommune hænger dog også sammen med, at niveauet i 2007 var lavt.

4 Spørgsmål 3): Status i forhold til velfærdsteknologi og genoptræningsområdet. Side 4 af 7 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården er trendsættende inden for rehabilitering og velfærdsteknologiske hjælpemidler. Dette vil sige, at Vikærgården er et 'fagligt rehabiliteringscenter', hvor nyeste rehabiliteringspraksis, nyeste teknologiske og velfærdsteknologiske løsninger afprøves i hverdagens praksis. Her er der stor fokus på tiltag der har betydning på genoptræningsområdet. Da der er relativ hurtig udskiftning af borgeren på Vikærgården sker der løbende en tilpasning/nyindretning og ombygning af boligerne, når det skiftes borgere. Man har foreløbig indrettet 12 boliger med de forskellige nye velfærdsteknologiske hjælpemidler. Derudover har man fælles træningslokaler med de nyeste velfærdsteknologiske hjælpemidler. I forhold til nye tiltag, hvor der er fokus på både genoptræning efter sundhedsloven og genoptræning efter serviceloven kan bl.a. nævnes følgende: - Der er etableret 6 styrketræningsmaskiner, hvor borgerne via et hukommelseskort får gemt deres individuelle træningsprogram, og hvor man via dette kort kan udføre den individuelt tilpassende styrketræning, uden der er personale tilstede. - På Vikærgården og Marselisborg (Hjerneskadecentret) bruge lysende pladser til bl.a. træning efter hofteoperation. Hvor der gives visuel feedback på om man har passende vægt på foden. Her bruges også lysende lamper i håndhøjde (Fitlight) til at styrke balance og reaktionsevne. - På Vikærgården afprøves en computerstyret trisse til træning af arme og ben (RoBo Trainer Light). Her er planen, at borgeren efter forsøgsperioden skal have RoBoTrainer med hjem, så træning kan foregå i hjemmet. - På Vikærgården arbejdes også på at udvikle en anti-tyngdekraftsgåmaskine, der kan betyde, at man hurtigere kan komme i gang med gå-træning efter operation/behandling. Der er fortsat tale om projekter, men det vurderes, at de på flere måder vil være med til at styrke træningsindsatsen og sikre at man hurtigere og nemmere kan få den nødvendige genoptræning. Peter Hegner Bonfils (Enhedslisten) Spørgsmål 4): Særlig kasseordning er der andre kommuner der er presset? For den samlede ambulante genoptræning (dvs. både den almindelige og den specialiserede genoptræning) oplever alle kommuner problemer med

5 stigende udgifter. Her har KL opgjort, at kommunerne udgifter til genoptræning er vokset fra 1,35 mia. i 2007 til 1,95 mia. i 2012 dvs. i stigning på 44 % i faste priser på 5 år. Side 5 af 7 For den specialiserede ambulante genoptræning har der på landsplan ikke været en stigning i udgifterne (jf. tabel 1), så stigningen på landsplan er for den almindelige ambulante genoptræning. Her har Aarhus Kommune også oplevet en stigning, men udover dette har der i Aarhus Kommune og Region Midtjylland været en kraftig stigning i udgifterne til den specialiserede ambulante genoptræning. En forklaring på dette er de økonomiske incitamenter der er på området, her er der ikke sammenhæng mellem, hvem der beslutter, om der skal gives genoptræning og hvem der finansierer og udfører genoptræningen. For den almindelige ambulante genoptræning er det hospitalerne, der beslutter, om der skal gives genoptræning, mens det er kommunerne, der udfører genoptræning og betaler for den. For den specialiserede ambulante genoptræning er det hospitalet, der beslutter, om der skal gives genoptræning og de udfører også genoptræning og fastlægger serviceniveauet. Kommunens opgave er alene at betale for genoptræningen. Fra en kommunaløkonomisk synsvinkel er dette ikke et hensigtsmæssigt incitament - da der ikke er sammenhæng mellem, hvem der bestiller, og hvem der betaler. I den forbindelse kan også nævnes, at kommunerne i 2008 fik 300 mio. kr. til genoptræningsområdet. Da niveauet i Aarhus Kommune var meget lavt i 2007 valgte byrådet, at disse midler ikke skulle bruges på genoptræningsområdet. I forbindelse med KL og regeringens aftale om kommunernes økonomi for 2015 er afsat 350 mio. kr. til sammenhængende sundhedsindsats. Aarhus kommunes andel er 20,3 mio. kr. Rådmanden for Sundhed og Omsorg foreslå at midler herfra bruges til at finansierer budget udfordringen. Claus Thomasbjerg (SF) Spørgsmål 5): Hvad er de økonomiske effekter set i et 5 årigt perspektiv fra 2009 til Hvilke kasser opnår gevinster og hvor store er gevinsterne de enkelte steder? Sundhed og Omsorg har som følge af de kraftigt stigende udgifter på genoptræningsområdet siden 2007 arbejdet på flere forskellige effektiviseringer og forsøgt at evt. gevinster fra andre områder har bidraget til dække merudgifterne på genoptræningsområdet. Her kan f.eks. nævnes: - I forhold til sygedagpengeområdet er der en formodning om, at man via en styrket genoptræning vil kunne reducere sygedagpengeperio-

6 den. Her gennemførte Sundhed og Omsorg og Sociale forhold og Beskæftigelse i 2008 et tværgående genoptræningsprojekt på Ortopædisk Genoptræningscenter (TKI-projektet), Her lavede man en koordineret indsats for alle borgere der både havde en sygedagpengesag og som har fået en genoptræningsplan. Her vist en evaluering, at effekten af dette var, at borgere der deltog i dette forløb havde en kortere sygedagpengeperiode end borgere der ikke fik koordineret deres indsats. Ud over den reducerede sygedagpengeperiode var der også en effekt på borgernes skattebetaling, da borgerne tidligt kom tilbage til arbejdsmarkedet. Samlet blev det beregnet, at der ville være en effektivisering på 0,6 mio. kr. årligt for dette lille forsøg. Besparelsen blev dog aldrig udmøntet og forsøg er ikke udvidet til stor skala Side 6 af 7 - For at sikre mere hensigtsmæssige forløb for de borgere der i forvejen er i kontakt med Sundhed og Omsorg, blev der i 2010 hjemtaget genoptræningsopgaver fra de privat praktiserende fysioterapeuter, så borgeren kan få genoptræning af de allerede ansatte fysioterapeuter i lokalområderne. Her er det vurderet, at man kan spare ca. 1 mio. kr. årligt. - Endelig kan nævnes indførelse af hverdagsrehabilitering. Her har det været forventet, at man ved at give borgerne en øget træningsindsats har kunne reducere deres behov for at modtage pleje og praktisk hjælp. Her blev der fra 2011 flyttet 4,6 mio. kr. årligt fra budgettet til pleje og praktisk hjælp til løsning af budgetudfordringerne på sundhedsområdet, bl.a. til dækning af flere udgifter til genoptræning. Der er således i de sidste 5 år opnået gevinster på andre områder og i andre kasser, hvoraf nogle har været anvendt til finansiering af budgetudfordringerne på genoptræningsområdet. Det er dog ikke muligt præcist at opgøre, hvor store gevinster der er opnået på andre områder. Spørgsmål 6): Udskriver hospitalerne færre af de specialiserede planer, så kommunerne får flere af de almindelige planer? Stigningen i udgifterne har især været på den specialiserede ambulante genoptræning udgifterne til den almindelige genoptræning er også steget, men ikke i samme tempo som den specialiserede ambulante genoptræning. Når der ses på antallet af, som kommunerne modtager, har stigning i de specialiserede ambulante ikke været helt så stor som stigningen i udgifterne. Udgifterne er fra 2007 til 2013 mere end 3 doblet (jf. tabel 3), mens antallet af kun er vokset med godt 50 %. Dette skyldes, at der ikke er 100 % sammenhæng mellem antallet af planer og kommunernes udgifter på området. Dette er vist i tabel 4, hvor den indekserede udvikling over antal modtagne planer i Aar-

7 hus Kommune er vist. Her fremgår, at antallet af almindelige er vokset til indeks 300 i 2013, mens antallet af specialiserede planer kun er vokset til indeks 159 i Side 7 af 7 Tabel 4: Udvikling i antal for Aarhus Kommune, = Almindelige planer Specialiseret planer Alle planer Der er således ikke en tendens til, at hospitalerne laver færre specialiserede planer og flere almindelige planer til kommunerne. Men der er problemer med, at kommunerne ikke får tilsendt alle de specialiserede planer. Marc Perera Christensen (C) Spørgsmål 7): Kan der udvikles en investeringsmodel indenfor de eksisterende budgetrammer på Sundhed og Omsorgs område? Som det fremgår af svaret til Claus Thomasbjerg (spørgsmål nummer 5) er der allerede på flere områder udviklet en slags investeringsmodel, hvor man har effektiviseret driften ved at samtænke opgaveløsningen med eksisterende opgaver. Investeringsmodeller vil i dette tilfælde indebære, at der skal flyttes midler til genoptræningsområdet fra områder, der sparer penge ved mere genoptræning. Det kunne være overførselsområdet (f.eks. sygedagpenge) eller fra skatteindtægterne.

8 Regionshuset Viborg Direktør Hosea Dutschke Sundhed og Omsorg Aarhus Rådhus 8100 Aarhus C Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Svar på Aarhus Byråds spørgsmål vedr. Kære Hosea. Tak for din henvendelse på vegne af Aarhus Byråd vedr. antallet af specialiserede og stigningen i de kommunale udgifter hertil. I din henvendelse beder du om svar på to spørgsmål, som besvares nedenfor. Dato Sagsbehandler Sara Holm Kristensen Tel Sagsnr Der ønskes en redegørelse for stigningen i antallet af generelt siden Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i antallet af fra Det fremgår af tabellen, at der ses en stigning i antallet af almindelige i alle regioner fra Stigningen i antallet af almindelige i Region Midtjylland adskiller sig således ikke fra andre regioner. Side 1 Med hensyn til antallet af specialiserede kan vi ikke genkende Byrådets opfattelse af, at der skulle være en stigning fra , samt at denne skulle overstige en stigning på landsplan. Jf. tabel 1 falder antallet af specialiserede i alle regioner på nær Region Sjælland. I Region Midtjylland ses der en generel faldende tendens i antallet af specialiserede fra , ligesom der ses et gennemsnitligt fald på landsplan i perioden. Tabel Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Spec. Spec Spec

9 Region Hovedstaden Region Sjælland Spec. Spec Specifikt for den specialiserede ambulante genoptræning anmodes om en forklaring på, hvorfor udgiftsniveauet i Region Midtjylland er større end i andre regioner. Det er korrekt, at udgiften per specialiseret genoptræningsplan er steget i Region Midtjylland. Det er imidlertid vigtigt at betragte udgiftsniveauet ud fra et helhedsbillede: Jf. nedenstående tabel 2, er antallet af specialiserede pr indbygger i Region Midtjylland eksempelvis det 3. laveste blandt regionerne: Side 2 Tabel 2: Antal specialiserede per 1000 indbygger i 2013 Region Syddanmark 4.10 Region Nordjylland 3.94 Region Midtjylland 3.81 Region Sjælland 2.92 Region Hovedstaden 2.39 Den foreløbige forklaring på udviklingen kan være, at der er flere hospitalskontakter pr. specialiseret genoptræningsplan. Årsagen til flere hospitalskontakter kan være flere; herunder, at patienter i stigende grad kommer til genoptræning, hvilket i sidste instans må antages at medføre bedre behandlingsresultater. En mere uddybende forklaring vil kræve yderligere undersøgelser af patientadfærd, diagnoser, specialer, registreringspraksis m.v. Jeg håber, at svaret kan benyttes i jeres fortsatte budgetproces. Er der behov for uddybninger, indgår vi gerne i en fortsat dialog med Aarhus Kommune herom. Venlig hilsen Anne Jastrup Koncerndirektør