Temadrøftelse genoptræning S&S-udvalget

Transkript

1 Temadrøftelse genoptræning S&S-udvalget Udvikling, Udsigter og Udfordringer Sundhedsafdelingen Vivi Altenburg

2 UDVIKLINGEN HVAD ER DER SKET?

3 Kilde. E-sundhed Kilde. E-sundhed & Danmarks Statstik

4 Udgifter til genoptræning under indlæggelse

5 Pointer omkring udviklingen Genoptræningsområdet har haft markant vækst siden reformen. I starten lå Vestklynge-kommunerne under regionsgennemsnittet I 2011 når Lemvig Kommune regionsgennemsnittet for antal planer pr indbyggere. Fra 2012 sker der en eksplosiv vækst i Vestklyngekommunerne og i 2013 topper Lemvig Kommune listen 30,5% over regionsgennemsnittet Stigende udgifter til specialiseret genoptræning udhuler økonomien på den almene del, og belaster den samlede kommunale økonomi, samtidig med et stigende antal almene genoptræningspatienter!

6 Specialiseret genoptræning- Vest Specialiseret gop pr indbyggere (vest-kommuner + regionsgennemsnit) Herning 5,65 4,11 4,16 3,11 4,89 5,64 Holstebro 4,98 4,30 4,21 3,24 4,29 5,75 Lemvig 4,94 3,65 4,41 3,94 4,77 5,94 Struer 5,51 4,06 4,36 2,61 4,75 5,81 Ikast-Brande 6,57 4,36 4,66 3,52 4,30 5,88 Ringkøbing-Skjern 4,44 3,95 4,16 2,81 2,69 4,33 Region Midtjylland 7,47 6,21 6,21 5,74 5,74 5,56 Kilde. E-sundhed & Danmarks Statstik

7 Forskel i udgifter mellem Vest-kommunerne Kr. pr borgere specialiseret genopt. jan-sep Kilde. E-sundhed & Danmarks Statstik Merudgift i 2013 for Lemvig ca i forhold til niveau i RKSK

8 Stor forskel i antal ydelser I egen analyse ses en stor forskel i det antal gange patienter modtager specialiseret genoptræning i Vestklyngen. Ingen forklaring! Ydelser og specialiseret GOP kvartaler Bopælskommune Planer ydelser Ydelser/Plan Herning Holstebro Lemvig Struer Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Kilde. E-sundhed

9 Søgt svar selv lavet analyser Efterspurgt forklaringer på både udvikling i antal genoptræningsplaner samt udgifter til specialiseret genoptræning. Intet svar til årsagen, sandsynligvis demografi/alder! Ekstra analyse for at validere data fra E- sundhed. Data er valide. Hvad kan vi lære af RKSK, der ligger lavt. Intet svar fra HEV som udfører opgaverne! Politiske mål for Sundhedsaftale perioden, fra Sundhedskoordinationsudvalget Ikke opfyldt og ingen forklaringer eller ændret adfærd!

10 Politiske mål sundhedsaftalen Kilde: Afrapportering Sundhedsaftaler 2013

11 Forklaring - andelen af ældre? = få planer Kilde: Danmarks Statstik, andel + 65 år

12 Forklaring andel med blodprop i hjertet og godt selvvurderet helbred? Kilde. National Sundhedsprofil

13 UDSIGTER HVAD ER PÅ VEJ TIL AT SKE?

14 Høje nationale forventninger Det nære Sundhedsvæsen: Arbejde evidensbaseret og kvalitetsorienteret Alle skal have afklaring om deres genoptræningsforløb indenfor én uge. Kommunerne skal have mere fokus på vedligeholdende og forebyggende træning. Kommunerne skal lade træning og fysisk aktivitet spille en større rolle i øvrige indsatser. Kommunerne skal udvikle fælles kliniske retningslinjer for genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. Sundhedsstyrelsen skal vurdere, om der er genoptræningsopgaver, hvor der bør stilles særlige krav til volumen og specialkompetencer Sundhedsstyrelsen skal udvikle systematisk kvalitetsmonitorering på genoptræningsområdet.

15 Nationale forventninger 2 KL s mål: At den enkelte borger sikres et rehabiliterings tilbud af god kvalitet. At mestringsperspektivet fremmes gennem opbygning og udvikling af monofaglige og multidisciplinære kompetencer. At de specialiserede kompetencer i videst muligt omfang skal kunne integreres med de basale og avancerede kompetencer. At rehabilitering ydes tættest muligt på borgerens nærmiljø. Der er evidens for, at de sociale, kognitive, fysiske og psykiske funktioner trænes bedst i de omgivelser, borgeren skal vende tilbage til. At kommunerne alene eller i fællesskab sikrer et tilstrækkeligt volumen i indsatserne til at opretholde de nødvendige kompetencer.

16 Kliniske retningslinjer vedr. fysio- og ergoterapi / træning Nationale forløbsprogrammer og retningslinjer

17 Udspil efter evaluering af kommunalreformen Krav til genoptræning På basalt niveau På avanceret niveau På specialist niveau krav til rehabilitering På specialist niveau Krav til genoptræningsplanen, visitationsretningslinjer og udførsel i kommunerne Ny Bekendtgørelse og vejledning er vedtaget og træder i kraft

18 Ny Sundhedsaftale Ensartethed i tilbud på tværs af kommunerne i regionen Økonomi, leverance billigste kontekst Styrket forebyggelse forud for operation Flere borgere til kommunale forebyggelsestilbud Kapaciteten styres så regionen varsler og inddrager kommunerne i tilfælde af aktivitetsøgning og ændringer i behandlingsformer. Genoptræningen opstartes rettidigt på baggrund af en faglig vurdering.

19 UDFORDRINGER HVORDAN FÅR VI DET TIL AT SKE?

20 Identificerede udfordringer Øget opmærksomhed på dokumentationskrav Bekendtgørelse om autoriseret sundhedspersoner Status til lægerne og hospitaler National monitorering og indberetning Ny bekendtgørelse Kompetencekrav der skal opfyldes på visse patientforløb Stratificering af patienterne Det reelle frie valg for patienterne. Opgave- og økonomipres Styring af service, udhuling af økonomi og andre opgaver (ergoterapeuterne) Samarbejde med regionen, også politisk om at tilpasse niveauet. Lokale- og inventarudfordring Patientrettet forebyggelse, præoperativ træning, kontra genoptræning Implementering af Faglige retningslinjer Brugerundersøgelser Effektmålinger

21 Leverandør regler* Siden ikke længere krav om åbne udbud, ved udlicitering Der kan indgås aftaler med eksterne leverandører på forskellige måder dog konkurrenceudsættelse. Der kan indgås aftaler baseret på: Samlet alle opgaverne Geografi opdelt i distrikter (frit valg indenfor geografi) Funktion/kompleksitet afgrænset patientgruppe * Vejledning i Udbud af Genoptræning efter Sundhedslovens 140 Udbudsportalen/Konkurrence og Forbrugerstyrelsen

22 Kommunale politikker Kommunens Indkøbspolitik: Gennem eksternt indkøbssamarbejde og koordinering indgås centralt styrede indkøbsaftaler gældende for hele kommunen. Indkøbsaftalerne samles på færrest muligt antal leverandører. Indkøbsaftaler indgås som obligatoriske eneleverandøraftaler. Varesortimentet indenfor de enkelte indkøbsaftaler søges reduceret og standardiseret. Kommunens Udbudspolitik: Det er Kommunalbestyrelsen der beslutter, om en driftsopgave ønskes i udbud. Det er også Kommunalbestyrelsen, som efter indstilling fra Direktionen, fagudvalg, og Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter, om den kommunale opgave skal udliciteres.

23 Politiske overvejelser Politiske ønsker til leverandøraspektet: Hvilke type, og hvor mange leverandører skal der være i Lemvig Kommune? Hvordan skal leverandører udvælges? Håndtering af det frie valg Hvordan skal Lemvig kommune forholde sig til opgavepres og økonomi Administrativt og politisk? Politiske ønsker til: Effektmålinger, brugerundersøgelser og fagligt niveau Administrationen vil derefter udarbejde et beslutningsoplæg med de ønskede modeller og konkrete konsekvenser