1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013"

Transkript

1 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca ha. Udover Stråsø Plantage består området af Fejsø, Lystbæk, Blåbjerg og Sandfær plantager. Næsten halvdelen af arealet består af lysåben natur domineret af hedearealer, gennemskåret af ådale. De bevoksede arealer består fortrinsvis af nåletræ. Stråsøkomplekset er karakteriseret ved at være et ret øde område, med meget lidt beboelse og uden større veje. Plantagerne er centralt placeret imellem Vemb/Holstebro i Nord og Tim/Ørnbjerg mod syd. Ulfborg ligger ca. otte km øst for området. Området huser en meget stor kronvildtbestand, som bidrager til naturlig dynamik og er til glæde for friluftslivet, men som også giver skovdyrkningsmæssige udfordringer. Naturstyrelsen Vestjylland har i starten af 2014 haft en ny driftsplan i høring. Den tilhørende områdeplan for Stråsøkomplekset kan findes her: adeplaner/straasoekomplekset/ Stormen Bodil den 5. december 2013 forårsagede ca. 320 hektar fladefald i plantagerne i området. Fladefald defineres som arealer på mere end 0,5 hektar, hvor mere end 75 % af træerne er væltede eller knækkede. Gentilplantning efter denne stormfaldsplan forventes gennemført i årene Mål og planer 2.1 Overordnede målsætninger Plantagerne i Stråsøkomplekset er som helhed under konvertering til naturnær skovdrift og denne stormfaldsplan understøtter konverteringen. Målsætningen med driften af Stråsøkomplekset er at forene vedproduktion, naturhensyn og friluftsliv. Den naturnære drift skal sikre en stabil skov og vedproduktion ved valg af lokalitetstilpassede træarter og ved driftsformer, der udnytter skovens naturlige processer, som naturlig foryngelse og et kontinuert skovdække. Stormfaldet har dog sat de naturlige processer tilbage, idet skovklimaet er væk på de påvirkede arealer, og brug af naturlig foryngelse ved genkultivering af arealerne er dermed vanskeliggjort. Nærværende plan skal sikre, at forudsætningerne for udvikling i retning af de udpegede skovudviklingstyper hurtigst muligt genetableres på arealer udlagt til skov. 2.2 Landskabsplan Den gældende landskabsplan sigter mod at øge sammenhængen mellem hedearealerne i området. Planlagte rydninger af nåleskov, med henblik på at skabe sammenhæng mellem lysåben natur, jf. driftsplanen, fremrykkes på baggrund af stormfaldet. Konkret er der tale om arealer i Stråsø Plantage afdeling 1107, hvor 1,5 ha ned mod Lilleåen ikke gentilplantes. I Fejsø Plantage drejer det sig dels om afdeling 1179, hvor 7,7 ha ikke gentilplantes og udlægges til hede i sammenhæng med hedearealet mod vest. Dels afdeling 1422, hvor 1,1 ha udlægges til mose, for at understøtte den åbne landskabskile, som Fejsø Mose danner på tværs af skoven. Skoven planlægges i øvrigt genetableret i de områder, som er udlagt til skovudvikling. 1

2 2.3 Naturnær skovdrift Det langsigtede mål med skovdriften er beskrevet i skovudviklingsplanen i det eksisterende driftsplanforslag. Genetableringen af skov sigter fortsat mod opfyldelse af disse langsigtede mål. Se oversigt over skovudviklingstyperne i Stråsøkomplekset på kortbilag 1. Skovudviklingstypen ædelgran med bøg (SUT 71) er målet for store dele af Stråsøkomplekset. En væsentlig forudsætning for udvikling af denne skovudviklingstype er eksisterende frøtræer og ædelgranens gode evne til selvforyngelse i et eksisterende skovklima. Af hensyn til at sikre den fremtidige stabilitet er det desuden afgørende, at løvtræ og især bøg indfinder sig i bevoksningerne. Stormfaldet har berørt en del af de ældre ædelgranbevoksninger (ca. 90 ha ædelgran i fladefald). På åbne fladefaldsarealer er det lokale skovklima ikke længere til stede og både ædelgran og bøg, som begge er meget følsomme overfor forårsnattefrost, kan derfor ikke plantes her. I skovudviklingstypen indgår også lærk, rødgran og skovfyr. For at genskabe skovklimaet og dermed grundlaget for naturlig skovudvikling plantes derfor en række mellemtræarter med udgangspunkt i de tre arter. De vil i løbet af en trægeneration kunne etablere et egnet skovklima for ædelgran og bøg. Det drejer sig især om skovfyr i blanding med lærk og rødgran. Se mere om de specifikke kulturplaner herunder. 3. Konsekvenser af stormfaldet 3.1 Ændret aldersklassefordeling Der er i alt væltet 324,2 ha i Stråsø, Fejsø og Blåbjerg plantager. Sandfær og Lystbæk er ikke påvirket af fladefald og indgå derfor ikke i de følgende analyser. Arealer ramt af stormfaldet i Stråsøkomplekset fremgår af kortbilag 2. De tre plantager udgør ha., hvoraf ha var bevokset med skov før stormene i Langt hovedparten af de væltede bevoksninger er rødgran-, sitkagran- og ædelgranbevoksninger plantet i 40erne, 50erne og 60erne (303 ha). Figur 1 viser aldersklassefordelingen før og efter stormene. 800,0 700,0 600,0 Før stormfald Efter stormfald 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0, Figur 1: Stråsøkomplekset før og efter stormfaldet. Aldersklassefordeling i hektar. 2

3 3.2 Konvertering fra plantage til skov Stormfaldet giver mulighed for at fremrykke den planlagte målsætning om at konvertere plantagerne til mere robuste skov med større variation. Denne konvertering sker som led i den overordnede Handlingsplan for naturnær skovdrift i statens skove fra På store åbne flader der er omfattet af stormfald, vil denne proces dog blive forsinket, fordi skovklimaet er væk og arealerne derfor er meget udsatte for forårsnattefrost jf. afsnittet 2.3. Udgangspunktet for natur skovdrift er foryngelse ved naturlig succession eller selvforyngelse. Dette er fortsat målet på stormfaldsarealer hvor det er muligt og hvor træarten er lokalitetstilpasset. I stormfaldskulturplanen for Stråsøkomplekset forynges ca. 66 ha ved selvforyngelse. Det drejer sig om arealer, hvor skovudviklingstypens træarter allerede har indfundet sig, eller hvor det vurderes at forholdene for naturlig foryngelse er til stede. Denne vurdering bygger på tilstedeværelsen af frøtræer, eksisterende foryngelse og skovklimaet på lokaliteten. Ved utilstrækkelig foryngelse kan det efterfølgende være aktuelt med suppleringsplantning. 3.3 Forslag til ændring af skovudviklingstype i afdelingerne 1108 og 1109 I afdelingerne 1108 og 1109 er der væltet træer på et areal på i alt otte ha. I det eksisterende driftsplanudkast er afdeling 1109 og hovedparten af afdeling1108 udlagt som SUT 51 (Gran med bøg). Nabo arealerne nord og øst her for, grænser ned til Lilleå dalen og er udlagt til SUT 23 (Eg med skovfyr og lærk). Landskabsmæssigt og ud fra en målsætning om at skabe en større sammenhængende egeskov, forslås skovudviklingstypen i afdeling 1108 og 1109 ændret til SUT 23 i lighed med naboarealerne. I kulturplanen (kultur 146 og 147) plantes eg indblandet med lærk, lind, ær og birk på det pågældende areal. 3.4 Kulturplanen Af det stormfaldsramte areal i Stråsøkomplekset tilplantes 74,4 % (tabel 1). Træartsvalget tager sit udgangspunkt i de udlagte skovudviklingstyper. Løvtræarter, især eg og bøg, plantes som hovedtræart på 31 % af arealet. På arealer hvor nåletræ plantes som hovedtræart, fordeler disse sig med 52 % skovfyr, 10 % rødgran, 5 % lærk og 1 % sitkagran. Skovfyr i blanding med lærk, spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe et hurtigt skovklima. Efter 20 år kan en væsentlig del af lærken tyndes og benyttes til bioenergi, hvorefter mere sårbare arter kan etablere sig. På hovedtræartsniveau udgør andelen af hjemmehørende træarter der forventes plantet 83 %, heraf 13 % bøg, 18 % eg og 52 % skovfyr. Tabel 1: Fordeling af hovedtiltag på stormfaldsarealer i Stråsøkomplekset Kulturtype Areal, ha Areal, % Bemærkninger Skovplantning 241,1 74,4 På ryddet stormfaldsareal uden gammel bevoksning. På disse arealer indgår indre og ydre skovbryn. Naturlig succession 66,9 20,6 Naturlig foryngelse med skovudvikling som mål Vigende rande 5,9 3,2 Plantning med hensigt på at stabilisere vestrande Rydning 10,3 1,8 Konvertering til lysåbne naturtyper: hede, overdrev, mose, eng eller slette 3

4 Som det fremgår af retningslinjer for gentilplantning efter stormfald og skovudviklingstyperne, indgår indblandingsarter som et vigtigt stabiliserende element og bidrager til skabelsen af variation. Indblandingsarterne har en vigtig rolle som frøtræer i den fremtidige udvikling af skoven. Et overblik over hvor kulturerne anlægges fremgår af kortbilag 3. På kortet fremgår kulturene med hovedtræartens farvekode og et kulturnummer. Bilag 1 er en liste over de enkelte kulturer, som blandt andet giver oplysninger om indblandingsarter. Der tilplantes i alt 97 kulturer med et gennemsnitligt areal på 2,5 ha. Egekulturer plantes langs offentlige veje og som bevoksninger ned i mod ådalene og ud til større skovveje og brandbælter. I egekulture plantes træarterne lærk, lind, ær, og evt. birk som indblandingsarter. Ud til åbne områder plantes buske med henblik på at skabe varierede skovbryn. Lind og ær plantes i holme af 50 planter spredt over arealet, mens lærk plantes i fire rækker med henblik på fremtidiges spor. Efter ca. 20 år indlægges spor i bevoksningen ved at fjerne 2 rækker lærk. En mindre andel af lærken blandes inde i løvtræsbevoksningen. I bøgekulturer plantes lærk på lignende vis. Afhængig af lysforholdene på lokaliteten indblandes lind og ær i holme evt. suppleret med holme med douglasgran. På arealer med SUT 51 (Gran med bøg) plantes rødgran som hovedtræart (50-60 % af plantetallet), men også her i kombinationen med robuste træarter som skovfyr og lærk i en mosaik med løvtræsholme. Hvor det er muligt, indbringes bøg under skærm eller i beskyttede stormfaldshuller. Mere end en tredjedel af SUT 51 arealerne forynges naturligt. Den samme model er gældende på arealer med SUT 71 (Ædelgran med bøg). Her er det dog skovfyr som er hovedtræart. Når skovfyr, lærk og rødgran har etableret sig, kan ædelgran relativt hurtigt etablere sig under disse fra nærliggende frøkilder, som fortsat findes i området. Bøg plantes hvor det er muligt, som ovenfor. Tabel 2 viser træartsfordeling ved plantning, på hovedtræartsniveau fordelt på skovudviklingstyperne. Samlet medfører gentilplantningen at nåletræsplantagerne konverteres til en mere varieret og stabil skov. Tabellen viser ikke de nævnte indblandingsarter, som bidrager til endnu mere variation i skovene. Tabel 2: Hovedtræartsfordeling efter plantning. Hovedtræart fordelt på skovudviklingstype Antal ha tilplantet med hovedtræarter pr. skovudviklingstype (SUT)* Træartsfordeling, tilplantning Hovedtræart Andet Sum, ha % BØG 4,1 0,8 6, ,1 13 EG 0,6 12,7 12,8 5,7 13,3 45,1 18 RØDGRAN 1,3 4 20,3 25,6 10 DOUGLASGRAN 0 0 SITKAGRAN 3,6 3,6 1 LÆRK 1 2,4 9,7 0,3 13,4 5 SKOVFYR 14,4 2,3 6, ,2 52 NATURLIG SUCCESSION 2 3,1 27,9 3,5 30,4 66,9 LYSÅBEN NATUR 1,5 8,8 10,3 Sum, ha 22,4 24,4 74,7 21,2 172,4 9,1 324,2 100 *SUT 14: Bøg med gran, SUT 23: Eg med skovfyr og lærk, SUT 51: Gran med bøg og ær, SUT 61: Douglasgran, rødgran og bøg, SUT 71: Ædelgran og bøg 4

5 I nåletræskulturer indgår rødgran som stabiliserende træart i kulturfasen. Rødgran er robust i kulturfasen, både i forhold til forårsnattefrost og kronvildt. Rødgran plantes primært som indblandingsart, hvor den vokser op med robuste træarter som skovfyr, lærk og douglasgran i forskellige kombinationer, afhængigt af den langsigtede skovudviklingstype. Skovfyr plantes i store holme, så der på langt sigt sikrer en høj andel med skovfyr på arealerne. 3.5 Træartsfordeling efter tilplantning Tabel 3 viser træartsfordeling i de tre påvirkede plantager på hovedtræartsniveau før og efter stormfaldet. Rødgran og sitkagran er fortsat dominerende, men reduceres med ca. 187 ha til fordel for mere robuste træarter. Arealet med skovfyr og lærk forøges med over 100 ha, mens arealer med løvtræ forøges med ca. 72 ha. 72,8 ha plantes ikke til, i stedet udlægges 10,3 ha til lysåben natur og 66,9 ha udlægges til naturlig succession med henblik på skovudvikling. Tabel 3: Hovedtræartsfordeling i Stråsøkomplekset før og efter stormfaldet Hovedtræart Før stormfald, ha Efter stormfald (plantning), ha Lysåben natur 1766,8 1772,7 Naturlig succession 66,9 Bøg 111,3 139,8 Eg 251,6 295,4 Birk og Ær 95 94,8 Rødgran og Sitkagran ,7 Ædelgran ,7 Lærk, Skovfyr, Douglas 413,9 536,5 I alt 4141,6 4141,6 Figur 2 viser, at store flader med gran konverteres til en række forskellige træarter. I figuren indgår kun hovedtræarterne, hertil kommer indblandingstræarterne Naturlig succesion Lysåben natur Birk, Ær Bøg Eg Ædelgran Lærk, Skovfyr, Douglas Rødgran, Sitkagran 0 Sum af Før stormfald, ha Sum af Efter stormfald, ha Figur 2: Stråsøkomplekset: Ændring i hovedtræartsfordeling ved gennemførsel af stormfaldsplan for området. 5

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

1. Indledning og beskrivelse af opgaven

1. Indledning og beskrivelse af opgaven NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 24. juni 2014 Politik for gentilplantning efter stormfald 2013 Dokumentet skal ses som det første af 3 dokumenter. 1. Politik

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Dagsorden 09.30-10.00 Let morgenmad 10.00-10.15 Mødet starter velkomst ved kontorchef i Naturstyrelsen, Henrik Kundby 10.15-11.00

Læs mere

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald STORMRÅDET T 2 Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald Modtaget: Journalnr.: Denne ansøgning skal bilægges kort og evt. andre bilag, som det fremgår af vejledning: Tilskud til gentilplantning

Læs mere

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store

Læs mere

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Skov- og Naturstyrelsen Naturområdet 20. januar 2006 Skovbruget og klimaændringer 1. Generelle problemstillinger Skovene og skovbruget Danmark har 486.000

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1.

Læs mere

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028

Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028 Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028 Tiltagene prioriteres efter en 3 trinsskala: 1: Tiltag der gennemføres inden for den første 5-6 årige periode 2: Tiltag der gennemføres inden for planperioden

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

Skove og plantager 2006

Skove og plantager 2006 Skove og plantager 2006 Skove og plantager 2006 2 SKOVE OG PLANTAGER 2006 Rapportens titel Skove og plantager 2006 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Bruno Bilde Jørgensen

Læs mere

Lilleheden Plantage (skov nr. 43)

Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500

Læs mere

Elmelund Skov. Naturstyrelsens tilplantningsplan. Elmelund skov: Naturstyrelsens tilplantningsplan

Elmelund Skov. Naturstyrelsens tilplantningsplan. Elmelund skov: Naturstyrelsens tilplantningsplan Elmelund Skov Naturstyrelsens tilplantningsplan 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Bindinger og potentialer...4 Forstlig lokalitetskortlægning...6 Tilplantningsplan...9 Skovens drift og produktion...14 Vildtvenlig

Læs mere

Tversted Plantage (skov nr. 32)

Tversted Plantage (skov nr. 32) Tversted Plantage (skov nr. 32) Beskrivelse Generelt Tversted Plantage ligger ud til Tannis bugt midt mellem Hirtshals og Skagen. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14)

Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hvidbjerg Klitplantage ligger mellem Svankær og Lyngby i

Læs mere

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

Læs mere

naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg

naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange

Læs mere

Driftsplan -STS. Pre-hørring

Driftsplan -STS. Pre-hørring Driftsplan -STS Pre-hørring Indhold 1. Formål og rammer for Naturstyrelsens driftsplaner 2. Planprocessen hvordan vi gør i praksis 3. Planernes indhold planelementerne 4. Produktet selve planen Eks. ved

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE Driftsplan for Frederikshavn Kommunes for Frederikshavn Kommunes skove skove 2009-2023 Dette er et sammendrag af Driftsplanen 2009-2023

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt

Læs mere

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)

Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet

Læs mere

Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21)

Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21) Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Stenbjerg Klitplantage omkranser Stenbjerg By. Plantagen afgrænses mod vest af havet, mod nord af Sdr. Vorupør, mod syd af Stenbjerg

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Tømmerby Kær (Areal nr. 74) Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels

Læs mere

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Hensigten med denne plan er at beskrive Navet, som området fremstår med forskellige naturtyper og beplantninger samt den blanding af begge, som findes mellem

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse Skovdyrkningens indflydelse på stormstabilitet Af seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab Nåletræ er generelt mere ustabil end løvtræ, men der er store forskelle inden for grupperne. Systematiske

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret 5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 S K O V U D V I K L I N G S T Y P E K A T A L O G Katalog over skovudviklingstyper i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 2005 Katalog over skovudviklingstyper i Danmark Udgivet af Miljøministeriet,

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej?

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Skov & Landskab Sponsorer: Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Konference: Jagten, vildtet og landskabet Københavns Universitet, Frederiksberg Palle Madsen Torben Lynge Madsen Jagt,

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Referat af møde i Brugerråd NV, Naturstyrelsen Vestsjælland d. 14/ kl

Referat af møde i Brugerråd NV, Naturstyrelsen Vestsjælland d. 14/ kl j.nr. NST-210-00001 Referat af møde i Brugerråd NV, Naturstyrelsen Vestsjælland d. 14/1 2014 kl. 15.00 Deltagere: Kjeld Jensen Odsherred kommune Lasse Braae, Dansk Ornitologisk Forening Gert Leif Gyldvig,

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs

Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Udarbejdet af Fredericia Kommune i samarbejde med Skovog Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening oktober 2007 Forsidefotos Stor

Læs mere

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst

Læs mere

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1 4.1 Arealfordeling...2 4.2 Hugst og forråd...2 4.3 Naturområdernes udvikling...3 4.4 Publikumsfaciliteter...4 4.5 Landskabet plan og konsekvens...fejl! Bogmærke

Læs mere

Skove og plantager 2008

Skove og plantager 2008 Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver

Læs mere

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009-2023. 2009 Park & Vejforsyningen

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009-2023. 2009 Park & Vejforsyningen Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009-2023 2009 Park & Vejforsyningen Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009 2023 Udarbejdet af: Planlægning, Udvikling og Kommunikation Park & Vejforsyningen

Læs mere

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skovrejsning.

Læs mere

Langeland som levested for egern

Langeland som levested for egern Langeland som levested for egern Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: November 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Drifts- og plejeplan Bangsboområdet

Drifts- og plejeplan Bangsboområdet Drifts- og plejeplan Bangsboområdet 2015-30 Center for Park og Vej K n i v h o l t v e j 1 5 9 9 0 0 F r e d e r i k s h a v n 1 Indhold 1 Indledning... 1 2 Rammerne... 2 2.1 Lovgivning... 2 2.1.1 Tilladelse

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2016 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere