Beskæftigelsesplan 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015

2 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan 2015 er således en plan for, hvordan Jobcenter Vesthimmerland vil imødekomme det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Formålet med planen er at udstikke retningen for den samlede beskæftigelsesindsats. Omdrejningspunktet for beskæftigelsesplanen er de beskæftigelsespolitiske mål, som Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år, og målene for 2015 er som følger: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Langtidsledighed skal bekæmpes. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Beskæftigelsesministeren har valgt at videreføre de beskæftigelsespolitiske mål fra 2014 til 2015, da målene sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er et særligt behov for en styrket indsats. Samtidigt understøtter målene implementeringen af de reformer, der er iværksat, og som vil blive iværksat på beskæftigelsesområdet. I forhold til de tidligere år er det ikke et krav, at der opstilles konkrete målbare mål for Beskæftigelsesministerens indsatsområder. Vesthimmerlands Kommune har valgt at opstille konkrete mål for indsatsen for at sikre fokus på opfølgningen. Side 2 af 29

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Et politikområde i forandring Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Udviklingen i antallet af arbejdspladser Faldet i arbejdsstyrken Arbejdsstyrken skal have de rette kvalifikationer Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål Mål Strategi for indsatsen Åbenlyse uddannelsesparate unge Uddannelsesparate unge Aktivitetsparate unge Ministermål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked Mål Strategi for indsatsen Tidlig indsats Rehabiliterende team Ressourceforløb Tilbage-Til-Arbejde (TTA) Kontanthjælp over 30 år Fleksjob Ministermål 3 Langtidsledighed skal bekæmpes Udfordringer i forhold til ministerens mål Mål Strategi for indsatsen Styrket indsats for ledige der er i risiko for at miste retten til dagpenge Tilbud om opkvalificering, brancheskrift og jobrotation Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Udfordringer i forhold til ministerens mål Mål Strategi for indsatsen Styrket kontakt og dialog med det lokale erhvervsliv Serviceberedskab Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Side 3 af 29

4 Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene til beskæftigelsesplan Side 4 af 29

5 2. Et politikområde i forandring Beskæftigelsesområdet er præget af reformer, som sætter nye dagsordner og rammer for beskæftigelsesindsatsen. Indenfor de seneste år er fleksjob- og førtidspensionsreformen og kontanthjælpsreformen blevet implementeret og sammen med den kommende sygedagpengereform og udspillet til beskæftigelsesreformen medfører det, at beskæftigelsespolitikken er under konstant forandring. Forandringerne i beskæftigelsespolitikken betyder, at jobcentret løbende vurderer og evaluerer indsatsen og tilbudsviften, så den stemmer overens med de krav lovgivningen stiller og de nye målgruppers behov. Det er en nødvendighed for at sikre, at den samlede beskæftigelsesrettede indsats understøtter, at de målgrupper jobcentret varetager indsatsen overfor kommer i job eller uddannelse. I forhold til Beskæftigelsesplan 2015 betyder det, at beskrivelserne af indsatserne og tilbuddene er ikke så udførlige, da de er fortsat er under udvikling. Samtidigt er jobcentret i gang med at udvikle og afprøve nye tiltag. Side 5 af 29

6 3. Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Der er flere tegn på, at det går bedre på arbejdsmarkedet i Vesthimmerland, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at eftervirkninger efter finanskrisen er blevet mindre og der er færre ledige. De positive tendenser på arbejdsmarkedet fjerne ikke billedet af, at der fortsat er udfordringer, der skal fokuseres på i de kommende år. En af de helt centrale udfordringer er faldet i arbejdstyrken. Kilde: Danmark statistik I den ovenstående figur 1 sammenlignes ledighedsudviklingen i Vesthimmerland med hele landet og Region Nordjylland i perioden fra januar 2012 til februar I Vesthimmerland er ledigheden faldet med 0,5 procentpoint fra 7,1% i januar 2012 til 6,6% i januar I samme periode er ledigheden faldet 1 procentpoint i både hele landet og i Region Nordjylland. Figuren viser tydeligt, at der i Vesthimmerland er større sæsonudsving i ledigheden sammenlignet med hele landet og Region Nordjylland. Vesthimmerland har en erhvervsstruktur domineret af vinterfølsomme erhverv, som landbrug, byggeri og anlæg, og på den baggrund er vinteren en faktor, der har indflydelse på beskæftigelsen og ledighedsudviklingen. Faldet i ledigheden gør sig gældende for hovedparten af a-kasserne. Akademikernes A-kasse, CA A-kasse, Det Faglige Hus, El-fagets A-kasse, FTF s A-kasse, Frie Funktionærs A-kasse, Ledernes A-kasse og Magisternes A-Kasse har oplevet en mindre stigning i antallet ledige og målt i antal af personer, drejer det sig om et meget lavt antal. Målt i antal personer har 3F haft det største fald i ledigheden med et fald på 161 personer fra 495 personer i januar 2012 til 334 personer januar 2014, svarende Side 6 af 29

7 til et fald på 33%. Krifa og HK har ligeledes haft pæne fald i antallet af ledige medlemmer. Tabel 1 viser udviklingen i jobcentrets målgrupper. I perioden fra december 2012 til december 2013 har der været et fald i antallet af fuldtidspersoner på 5%, svarende til 316 fuldtidspersoner. Tabel 1 - Udviklingen i jobcentrets målgrupper Målgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling: Dec Dec Dec Dec Antal Procent A-dagpenge % Kontanthjælp % Revalidering % Sygedagpenge % Ressourceforløb % Ledighedsydelse % Fleksjob % Førtidspension % I alt % Kilde: Jobindsats.dk Tabellen viser, at der har været et fald i antallet af a-dagpengemodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og førtidspensionister. Modsat har der været en mindre stigning i antallet kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere. Ressourceforløb er en ny ydelse, som er blevet etableret med reformen af fleksjob og førtidspension, der trådte i kraft d. 1. januar 2013, hvilket forklarer stigningen i antallet af personer i ressourceforløb på 100% Udviklingen i antallet af arbejdspladser Fra 2009 til 2013 var der et fald på 9% i antallet af arbejdspladser, svarende til 1650 arbejdspladser. Det er et større fald end gennemsnittet i Region Nordjylland, som har haft et fald på 6% i antallet af arbejdspladser i samme periode. Landbrug, industri, byggeri og anlæg, handel og sundhed og socialvæsen er de dominerede erhverv, og alle de erhverv har oplevet et fald i antallet arbejdspladser fra 2009 til Sammenlignet med Region Nordjylland fylder landbrug og industri mere i erhvervsstrukturen i Vesthimmerland end i regionen. Omvendt fylder blandt andet offentlig administration mindre end gennemsnittet i regionen. På trods af det generelle fald i antallet af arbejdspladser er der brancher, som er i vækst i Vesthimmerland. Både energiforsyningen, vandforsyning og renovation, it- og informationstjenester, ejendomshandel og udlejning og serviceområdet, eksempelvis rengøring har oplevet vækst i antallet af arbejdspladser fra 2009 til Faldet i arbejdsstyrken Den følgende figur 2 viser udviklingen i befolkningen (16-64 år) i Vesthimmerland. Side 7 af 29

8 Kilde: Danmark statistik I 2013 var der personer i alderen år i Vesthimmerland, hvilket er 4 % færre end i 2009, svarende til 943 personer. Heraf er beskæftigede (med bopæl i Vesthimmerland), 866 var arbejdsløse og personer var uden for arbejdsstyrken. I perioden fra 2009 til 2013 er arbejdsstyrken (summen af arbejdsløse og beskæftigede) faldet med 8%, svarende til personer. Modsat er antallet af personer uden for arbejdsstyrken i samme periode steget med 10%, svarende til 513 personer. Sammenlignet med hele regionen, er faldet i arbejdsstyrken i Vesthimmerland større. I regionen er arbejdsstyrken faldet med 5% og Vesthimmerland er arbejdsstyrken faldet med 8%. Prognoser viser, at befolkningen i den erhvervsaktive alder år vil fortsætte med at falde frem mod Selvom der ikke er en direkte sammenhæng mellem faldet i befolkningen og udviklingen i arbejdsstyrken blandt andet på grund af senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er befolkningsudviklingen en faktor som har indflydelse på udviklingen i arbejdsstyrken. Dermed er faldet i arbejdsstyrken er en væsentlig udfordring og fortsætter arbejdsstyrken med at falde, og hvis efterspørgslen efter arbejdskraft begynder at stige, kan der være risiko for, at der igen opstår flaskehalse Arbejdsstyrken skal have de rette kvalifikationer Efterspørgslen efter arbejdskraft uden en kompetencegivende uddannelse er faldet med 25,5% i Vesthimmerland i perioden fra 2003 til Samtidig har der været en stigning på 2% i efterspørgslen efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse. Side 8 af 29

9 Prognoser viser, at der er risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Blandt andet på grund af store infrastruktur investeringer bliver der brug for faglærte med særlige kvalifikationer. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse forlader snart arbejdsmarkedet, og der er ikke nok unge, som starter på en erhvervsfaglig uddannelse. Udfordringen bliver at understøtte, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Beskæftigelsesregion Nordjylland har i samarbejde med konsulentfirmaet New Insight udarbejdet en analyse af potentialet for et kompetenceløft af ufaglærte i Nordjylland. Hovedkonklusionen er, at der er et potentiale i forhold til at styrke arbejdsstyrkens kvalifikationer og dermed mindske risikoen for manglen på faglært arbejdskraft. Analysen baserer sig på registeroplysninger for individniveau for alle årige ufaglærte med bopæl i Nordjylland, der ultimo november 2011 er en del af arbejdsstyrken. Den følgende tabel 2 viser fordelingen af ufaglærte i Vesthimmerland fordelt på 3 profiler. Tabel 2 Antallet af ufaglærte i Vesthimmerland November 2011 Profil 1 Profil 2 Profil 3 Ufaglærte i alt Ufaglærte Kilde: New Insight De ufaglærte opdeles i 3 profiler i forhold til, hvor stort deres potentiale er for at tage en uddannelse: Profil 1 Har et stort potentiale til uddannelse Flere års sammenhængende erhvervserfaring fra samme branche Har gennem kursusdeltagelse holdt sig fagligt ajour Langt hovedparten er i beskæftigelse Mangler kun lidt for at kunne nå faglært niveau Profil 2 Har potentiale til uddannelse Flest er beskæftigede, men har nu og da ledige I mindre grad end profil 1 tæt på et fagligt niveau Stor og sammensat gruppe med flere gode potentialer for kompetence Profil 3 Uden/mindre potentiale til uddannelse Ringest stillet i forhold til kompetenceløft Er langt fra fagligt niveau Det vil kræve en stor indsats at løfte gruppen til et fagligt niveau Side 9 af 29

10 4. Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Målet med kontanthjælpsreformen er overordnet at få flere i uddannelse og job og dermed blive en del af arbejdsmarkedet. Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en uddannelse. Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse. Og udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde. Indsatsen er opdelt i to hovedspor: Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, modtager uddannelseshjælp Voksne over 30 år) samt unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse, modtager kontanthjælp De unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse er i målgruppen uddannelseshjælpsmodtagere og opdeles i de følgende 3 visitationsgrupper: Åbenlyst uddannelsesparate En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Uddannelsesparat En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Aktivitetsparat En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglige, sociale og/eller helbredsmæssige karakter. Aktivitetsparate unge har behov for støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Side 10 af 29

11 I den følgende tabel 3 fremgår antallet af uddannelseshjælpsmodtagere i januar og februar fordelt på visitationsgrupper i Vesthimmerland Tabel 3 Uddannelseshjælpsmodtagere Visitationsgrupper Antal fuldtidspersoner Januar 2014 Februar 2014 Åbenlyse uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Uoplyst 3 3 I alt Kilde: Jobindsats.dk Ud af den samlede målgruppe udgør de åbenlyse uddannelsesparate i gennemsnit 19%, de uddannelsesparate i gennemsnit 53%, de aktivitetsparate i gennemsnit 27%. Generelt er der flere aktivitetsparate kvinder og flere uddannelsesparate mænd. Den højere andel af aktivitetsparate kvinder skyldes primært, at kvinder på barsel er omfattet af denne visitationsgruppe. Jobcentret følger løbende udviklingen i de nye visitationsgrupper samt effekten af indsatsen. Samtidigt vil der være en implementeringsperiode i forhold til de nye målgrupper og visitationskriterier. Udover uddannelseshjælpsmodtagere er de forsikrede ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ligeledes omfattet af dette ministermål. Fra december 2012 til december 2013 er antallet af forsikrede ledige under 30 år faldet med 12%, fra 173 fuldtidspersoner til 153 fuldtidspersoner Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål Lavt uddannelsesniveauet Der er generelt et lavere uddannelsesniveau i Vesthimmerland sammenlignet med Region Nordjylland. Dette kombineret med at der er et kraftigt fald i efterspørgsel efter arbejdskraft uden en kompetencegivende uddannelse samt en stigning i efterspørgsel efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse betyder, at der er altmulig grund til at sætte fokus på at øge uddannelsesniveauet. På trods af det lavere uddannelsesniveau viser prognoser, at andelen af en ungdomsårgang, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter de har afsluttet 9. klasse vil stige, hvilket fremgår af det følgende: 2008: 84,0 % 2009: 88,7 % 2010: 90,0 % 2011: 92,0 % Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Side 11 af 29

12 Det fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft understreger vigtigheden af, at de unge får en ungdomsuddannelse. Der er mange unge, som starter på en uddannelse, men som aldrig får gennemført uddannelsen. Frafaldet skyldes en række faktorer, og det kan både være mangel på faglige kvalifikationer, mangel på sociale kompetencer, personlige problemer, mangel på praktikpladser og manglende afklaring af de krav, der stilles til de unge på uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på alle faktorer, hvis flere unge skal gennemføre en uddannelse. Jobcentret har fokus på følgende 3 elementer: De unge skal gøres klar til at starte på en uddannelse De unge skal starte på en uddannelse De unge skal gennemføre uddannelsen De unge skal være klar og motiverede, når de starter på en uddannelse. Der er alt for mange unge, som starter på en uddannelse, uden at de har de rette kompetencer til, at kunne gennemføre uddannelsen, hvilket har medført, at der er stort frafald. For at undgå det, er det helt centralt, at de unge er klar til at gennemføre en uddannelse når de starter på uddannelsen. De unge skal starte på en uddannelse, og det er vigtigt at de får den rette vejledning, og de starter på den rette uddannelse, så der er overensstemmelse mellem de unges kompetence og de krav, der stilles på uddannelsen. De unge skal gennemføre den uddannelse de er startet på. Det er centralt, at der er de rette støtte værktøjer til stede på uddannelsesinstitutionerne, som kan understøtte, at de unge får gennemført uddannelsen, eksempelvis mentorstøtte Mål Antallet af uddannelsesmodtagere skal begrænses til 225 fuldtidspersoner svarende til et fald på 14 procent fra 263 fuldtidspersoner i januar 2014 til 225 fuldtidspersoner i december Strategi for indsatsen Strategien for indsatsen er bygget op om de 3 visitationsgrupper, som uddannelseshjælpsmodtagerne er delt op i. Da kontanthjælpsreformen er ved at blive implementeret er indsatsen/tilbudsviften ikke fuldt ud tilpasset de nye visitationsgrupper og dermed vil indsatsen løbende blive justeret i takt med, at jobcentret opnår mere viden og erfaringer med de nye visitationsgrupper. Udgangspunktet for visiteringen er, at sagsbehandlerne møder alle unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse som uddannelsesparate, med mindre andet er dokumenteret fra jobcentrets side eller for eksempel fra borgerens læge. Det vil sige at medmindre, der er solide faglige begrundelser for at visitere en borger som aktivitetsparat, er alle borgere som udgangspunkt uddannelsesparat. Side 12 af 29

13 Åbenlyse uddannelsesparate unge De åbenlyse uddannelsesparate unge defineres som unge, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Udgangspunktet for indsatsen for denne målgruppe er, at de skal starte på en uddannelse indenfor 13 uger efter de er blevet tilmeldt uddannelseshjælp, og indtil de starter på en uddannelse, får de som udgangspunkt tilbud om nytteindsats. Tilbud om nytteindsats gives med det formål, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads. Nytteindsats tilbydes i CKA-teknik. CKAteknik er et jobcentrets projekt tilbud, som varetager opgaver indenfor naturområdet og teknik og bygningsvedligeholdelsesområdet. Konkret drejer det sig blandt andet om følgende opgaver: Pedelfunktioner på kommunale bygninger, grønne opgaver i Vesthimmerlands Kommune, opgaver i forhold til vedligeholdelse kommunale legepladser og andre opgaver Uddannelsesparate unge De uddannelsesparate unge defineres som unge, der med den rette støtte og aktive indsats vil kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Alle uddannelsesparate unge starter i straksaktivering efterfulgt af et 4 ugers afklaringsforløb, samtidigt bliver der iværksat læse-, skrive-, og regnetest, som er obligatorisk og efterfølgende skal der iværksætte FVU-forløb, hvis der vurderes behov herfor. Herefter iværksættes et individuelt tilpasset forløb med udgangspunkt i borgerens individuelle behov og barriere. Indsatsen kan for eksempel være i form af virksomhedspraktik, revalidering, brobygning, særligt tilrettelagte forløb. Indsatsen skal have fokus på både at forbedre de unges faglige og sociale kompetencer. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland har bevilliget midler til etablering af projektet Klartiluddannelse.nu. Formålet med projektet er, at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel, som kan medvirke til at gøre unge uden uddannelse klar til at starte på en uddannelse og gennemføre uddannelsen. Projektet er et partnerskab mellem VUC&HF Nordjylland, AOF Nord, Erhvervsskolerne i Aars, Produktionsskolerne Konghøjsgaard og Næsbyhus, SOSU Nord, Jobcenter Vesthimmerland, UU Vesthimmerland og LO Vesthimmerland. Vesthimmerlands Kommune vil med afsæt i projektet udarbejde en række nye indsatser, der i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne støtter op omkring, at unge bliver uddannelsesparate Aktivitetsparate unge Aktivitetsparate unge defineres som unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglige, sociale og/eller helbredsmæssige karakter. Barriererne for denne målgruppe er, psykiske problemer, lav intelligens, misbrug, andre barrierer, og ofte er der tale om en kombination af flere forskellige barrierer. Borgerne i målgruppen har behov for en indsats, der i flere tilfælde vil have en varighed på flere år, og der vil i høj grad være tale om udviklingsforløb. Der vil væ- Side 13 af 29

14 re behov for helhedsorienterede, tværfaglige indsatser og med mulighed for parallelindsatser. Indsatsen kan bestå af forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag. Det kan for eksempel være virksomhedspraktik eller undervisning i at læse, skrive og regne. Hvis forhold i den unges liv aktuelt gør det umuligt at deltage i andre indsatser efter beskæftigelseslovgivningen, skal der iværksættes unge mentorstøtte. Tilbuddet kan for eksempel være virksomhedscenter generation 2. I virksomhedscenter generation 2 kan udsatte borgere være i virksomhedspraktik, der er tilpasset borgerens situation, hvor borgeren ikke i starten kan leve op til selvstændigt at varetage opgaver på almindelige betingelser, og hvor der er plads til også at tage hensyn til problemstillinger af mere social og sundhedsmæssig karakter. Jobcentret har fokus på yderligere at udvikle tilbud, som kan matche målgruppens behov og understøtte udviklingen frem mod uddannelse. Side 14 af 29

15 5. Ministermål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. I det følgende bliver udviklingen for målgruppen i Vesthimmerland gennemgået. Den følgende figur 3 viser antallet af personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 52 uger fordelt på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse i Vesthimmerland. Kilde: Jobindsats.dk Figuren viser tydeligt, at udviklingen i målgrupperne er meget stabil og uden de store udsving. Det kraftige fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra november 2013 til december 2013 skyldes kontanthjælpsreformen, hvor de unge kontanthjælpsmodta- Side 15 af 29

16 gere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blev flyttet til målgruppen uddannelseshjælp. Den følgende figur 4 viser udviklingen i tilgangen til førtidspension. Målingen opgør antallet af årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. En tilgang til førtidspension indgår således i 12 på hinanden følgende månedsopgørelser. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som ny tilgang i den tilflyttede kommune. Kilde: Jobindsats.dk Reformen af fleksjob og førtidspension har medført et markant fald i tilgangen til førtidspension. Reformen betyder, at jobcentrene skal styrke indsatsen for at fastholde borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension, på arbejdsmarkedet. Samtidigt er det blevet langt vanskeligere at få tilkendt en førtidspension, da kravene er blevet skærpet. I 2013, har 67 personer fået tilkendt førtidspension efter den gamle lovgivning før 1. januar 2013 og 25 personer har fået tilkendt førtidspension efter den nye lovgivning, som trådte i kraft 1. januar I de første 3 måneder af 2014 har i alt 4 personer fået tilkendt førtidspension. De 67 personer der er blevet tilkendt førtidspension efter den gamle lovgivning, er alle blevet indstillet til førtidspension i slutningen af 2012, men indstillingen er først blevet behandlet i starten af Det er baggrunden for, at de får tilkendt førtidspension i 2013 efter gammel lovgivning, selvom den nye lovgiv- Side 16 af 29

17 ning er trådt i kraft, da det er indstillingstidspunktet, der er afgørende for, hvilken man får tilkendt førtidspension efter. Ud af de 25 personer, der har fået tilkendt førtidspension i 2013 efter den nye lovgivning, er 3 personer under 40 år og 22 personer er over 40 år. Den følgende tabel 4 viser fra hvilke målgrupper de 25 førtidspensionisterne, som fik tilkendt førtidspension efter den nye lovgivning, kom fra. Tabel 4 Førtidspensionister Målgruppe Antal personer Sygedagpenge 16 Kontanthjælp 7 Ledighedsydelse 1 Integration 1 I alt 25 Kilde: Jobcentrets egne data Den nedenstående figur viser udviklingen i bevilling af ressourceforløb fra april 2013 til marts I marts 2014 er der i alt 22 fuldtidspersoner i et ressourceforløb, heraf 13 under 40 år og 9 over 40 år. Kilde: Jobindsats.dk 5.1. Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked Fleksjob- og førtidspensionsreform Side 17 af 29

18 Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i ordinært arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse. Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges, så flere personer med en lille arbejdsevne skal i fleksjob. Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb: Under 40 årige skal som udgangspunkt ikke have førtidspension men i stedet flere ressourceforløb Over 40 årige skal som udgangspunkt have et ressourceforløb inden der kan tilkendes førtidspension Fastholdelse af borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension, på arbejdsmarkedet Det er en udfordring at få udviklet tilbud til de borgere, som efter de nye regler trådte i kraft pr. 1. januar 2013 ikke længere kan få bevilliget en førtidspension. Der vil være behov for helhedsorienterede, tværfaglige indsatser og med mulighed for parallelindsatser. Det er behov for at sætte fokus på at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger og forvaltninger i kommunen. Vesthimmerland har en stor andel af langvarige kontanthjælpsmodtagere, som primært er over 30 år. Det er især denne gruppe, der skal sættes fokus på i forhold til udviklingen af nye indsatser og tilbud Mål Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 45 personer i december 2015 (rullende år), svarende til et fald på 55 procent fra 100 personer i december 2013 til 45 personer i december I december 2015 skal der være 40 personer i ressourceforløb, svarende til en stigning på 122 % fra 18 personer i december 2013 til 40 personer i december Strategi for indsatsen Tidlig indsats Det er centralt, at der bliver iværksat en tidlig indsats for de borgere, som er risiko for komme på langvarig offentlig forsørgelse. Revalideringsindsatsen skal styrkes, da revalidering er et redskab, der kan hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Det er centralt, at der fremadrettet kommer fokus på at udnytte revalidering, som et aktivt redskab til at bringe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Vejen Frem er et projekt under jobcentrets tilbudsvifte og er en del af jobcentrets samlede beskæftigelsesrettede indsats. Formålet med tilbuddet er at afklare borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsniveau i forhold til arbejdsmarkedet, og/eller understøtte borgerens egne forudsætninger for selv at øge sit fysiske Side 18 af 29

19 og/eller psykiske funktionsniveau i forhold hertil. Vejen Frem vil være en aktiv del af tidlige indsats. Virksomhedscentrerne er ligeledes en del af jobcentrets tidlige indsats. I virksomhedscentrene kan udsatte borgere være i virksomhedspraktik, der er tilpasset borgerens situation, hvor borgeren ikke i starten kan leve op til selvstændigt at varetage opgaver på almindelige betingelser, og hvor der plads til også at tage hensyn til problemstillinger af mere social og sundhedsmæssig karakter Rehabiliterende team I forbindelse med reformen af fleksjob og førtidspension er det et krav at kommunen/jobcenteret skal etablere et rehabiliteringsteam. Det rehabiliterende team er et dialog og koordineringsforum, som skal afgive indstilling i alle sager inden der træffes afgørelse om bevilling af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Teamet skal sikre, at borgere med komplekse problemer udover ledighed får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, og at indsatsen bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Alle sager vedrørende bevilling af fleksjob, ressourceforløb og førtidspension skal behandles i det rehabiliterende team, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Det rehabiliterende team kan kun indstille en borger til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Efterfølgende er det kommunen, der har myndighed til at træffe afgørelse i en sag. Med kommunen menes, der den forvaltning eller afdeling, eksempelvis sygedagpengeafdelingen, som har indsendt en sag til behandling i det rehabiliterende team. Teamet består fast af koordinator for rehabiliteringsteamet, sundhedskoordinator, en repræsentant fra psykiatri og handicapområdet, en virksomhedskonsulent samt ad hoc repræsentant fra UU, misbrugsafdelingen og familieafdelingen. Arbejdet i teamet er godt i gang og erfaringen er hidtil, at samarbejdet mellem de forskellige aktører fungerer godt Ressourceforløb Pr. 1. januar 2013 kan personer under 40 år ikke få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal et individuelt ressourceforløb på sigt hjælpe den enkelte i arbejde eller uddannelse. Målgruppen for ressourceforløbene er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. I ressourceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for mennesker med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigelsesrettede samt sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning (minimum 6 gange om året) på borgeren og fokus på, at de igangsatte indsatser løbende justeres og koordineres. På jobcentret er det koordinerede sagsbehandlere, som varetager indsatsen og opfølgningen for de borgere, som er i ressourceforløb. Side 19 af 29

20 Tilbage-Til-Arbejde (TTA) Tilgangen til førtidspension kommer primært fra kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. For at forebygge at borgere får tilkendt førtidspension, kræves der fremadrettet en tidlig og tværfaglig indsats På sygedagpengeområdet er der allerede iværksat en tidlig og tværfaglig indsats qua jobcentrets deltagelse i Tilbage-Til-Arbejde (TTA) i perioden Beskæftigelsesudvalget har valgt at videreføre dele af denne indsats efter projektets udløb grundet gode resultater. TTA indsatsen har til formål at sikre sygemeldte borgere en hurtig afklaring og tilbagevenden til arbejdsmarkedet gennem en tidlig, tværfaglig indsats Kontanthjælp over 30 år Vesthimmerlands Kommune har i de seneste år haft omkring 800 kontanthjælpsmodtagere. Fra 2012 til 2013 er der sket en forskydning i fordelingen af kontanthjælpsmodtagere under og over 30 år. I december 2012 var der en ligelig fordeling mellem de to grupper. I december 2013 har fordelingen rykket sig, så der er ca. 40 % under 30 år og ca. 60 % over 30 år, svarende til 338 fuldtidspersoner under 30 år og 529 fuldtidspersoner over 30 år. Der er behov for, at skærpe fokus på længerevarende sager på kontanthjælpsområdet og styrke indsatsen for de over 30-årige kontanthjælpsmodtagere. Der bliver etableret et målrettet og intensivt vejlednings- og jobsøgningsforløb for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Forløbet har fokus på at sikre kvalitet i jobsøgning, samtidigt vil der være tilbud om FVU og RKV i de tilfælde, hvor det er relevant Fleksjob Jobcentret har haft stor succes med at fastholde niveauet for antallet af fleksjobbere på trods af, at mange fleksjobbere er blevet fyret som følge af krisen. Det er centralt, at jobcentret kan fastholde og udvide det nuværende niveau for antallet af fleksjobbere, da det i mange tilfælde er det eneste reelle alternativ til en førtidspension. En udvidelse af antallet af fleksjobbere vil dermed være med til at begrænse tilgangen til førtidspension. For at sikre det rette match mellem fleksjobber og arbejdsplads, skal det sikres, at de fleksjobberettigedes arbejdsevne er tilstrækkeligt afprøvet. Afprøvningen af de fleksjobberettigedes restarbejdsevne og ressourcer sker via virksomhedspraktiker. Jobcentret vil prioritere en løbende opfølgende indsats på iværksatte fleksjob med det formål at sikre, at fleksjobbere bliver fastholdt i deres fleksjob. Indsatsen varetages af virksomhedskonsulenterne i fleksjobgruppen. Virksomhedskonsulenterne følger løbende op på iværksatte fleksjob og iværksætte initiativer, der kan medvirke til fastholdelse af fleksjobbere i fleksjob. Initiativerne kan vedrøre genoptræning, kompetenceudvikling, mentorstøtte og andre relevante initiativer. Fleksjobambassadører i kommunerne er ét blandt fem initiativer i Flere fleksjob et indsatsområde i aftalen om Finansloven for Initiativet løber frem til udgangen af Side 20 af 29