Vil lå olvorlige konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vil lå olvorlige konsekvenser"

Transkript

1 Vil lå olvorlige konsekvenser Det er ikke tilfreldigt, at der de seneste måneder har vreret en rrekke faglige aktioner vendt mod uorganisered_e lpnmodtagere. den nuvrerende beskreftigelsessituation fples det som en yderligere provokation mod fagbevregelsens medlemmer, at de selv må gå arbejdsledige, fordi deres arbejdspladser får illoyal konkurrence fra virksomheder, der benytter uorganiseret -. og ofte underbetalt - arbejdskraft. Det er heller ikke tilf reldigt, at disse faglige aktioner bliver strerkt modarbejdet af flere borgerlige partier i form af forespprgsler i folketinget og planer om lovforslag rettet mod fagbevregelsen!') frie aktionsret. Netop i en periode, hvor egoistpartierne har styrket deres mandattal i folketinget, vil man forspge at 'udbrede denne egoisme også til arbejdsmarkedet og lpnmodtageme..fra LO's side må det kraftigt understreges, at forspg på lovgivningsindgreb over for den frie aktionsret og over for fagbevregelsens frie dispositionsr,et over egne pkonomiske midler, vil få alvorlige konsekvenser for det fremtidige samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og folketinget. Det er egentlig fantastisk, at visse borgerlige partier på denne måde direkte vil lregge op til forpget uro på arbejdspladserne og samtidig pdelregge det samarbejdsforhold mellem folketing og arbejdsmarkedets parter, som er en afgprende npdvendighed, hvis landet skal komme ud af den nuvrerende pkonomiske - og beskreftigelsesmressige krise. Oktober-Nov årgang

2 2 Men hensynet til egne partiinteresser og pnsket om at komme fagbevregelsen til livs, vejer åbenbart tungere end hensynet til landets pkonomi, produktion og beskreftigelse.. Det ville vrere nyttigt, om der fra arbejdsgiver- Nr.11 side blev givet udtryk for, at heller ikke de organiserede arbejdsgivere kan vrere tilhrengere af sådanne forspg på at omdanne det danske arbejdsmarked til alles kamp mod alle., Til Regering og Folkeling LO's forretningsudvalg har på et ekstraordincert mode den 15. oktober 1975 i~dgående droftet den situation, der er opstået, efter at repnesentanter for flere politiske partier har bebudet i folketinget at fremsrette lovforslag, der tilsigter indgreb og dybtgående rendringer i det greldende arbejdsretslige system. gennem mere end 7 5 år er opbygget,et system med ret til indgåelse af kollektive overenskomster og med arbejdsretslige vegler, der sikrer disse overenskomst,ers overholdelse. Vor arbejdsmarkedslovgivning bygger dil'ekte på organisationernes medvirken, hvilket samtidig har udviklet et stort ansvar og en stor selvdisciplin hos de organiserede parter på arbejdsmarkedet og fort til en meget stor stabilitet inden for erhvervslivet og til gavn for samfundet i sin helhed. Dansk fagbevregelse har altid vendt sig imod ulovlig tvang, vald og undertrykkelse, hvor sådanne foreteelser end måtte forekomme. På den anden side skal der ikke herske tvivl om, at fagbevregelsen stiller sig bag enhver lovlig bestrrebelse på at oprette overenskomstmressige forhold på a:bejdsmarkedet. Hvis der i forbindelse med lovligt etablerede konflikter, blokader eller lign. skulle forekomme tilfrelde af ulovlig tvang, gor vi opmrerksom på, at vi ber i landet har et retssystem til afgorelse heraf. Skulle der opstå behov for en nrermere afklaring og afgrrensning af Leks. begrebet»ulovlig tvang«, er Landsorganisationen parat til at deltage i droftelse herom - vel at mrerke såfremt hensigten er 0nsket om en afklaring, men ikke hvis formålet indirekte er en: undergravning af vart fagretslige system. Forretningsudvalget advarer indtrrengende mod en sådan undergravning. Skulle et flertal i folketinget - henover hovedet på arbejdsmarkedets parter - alligevel beslutte sig til at vedtage forslag, der nedbryder det opbyggede system, tvinges fagbevregelsen til opsigelse af de indgåede aftaler, det fagretslige system hvi1er på. Et bortfald heraf vil efter forretningsudvalgets opfattelse fot'e til anarki på arbejdsmarkedet. ) Ssfyrbsderkontor i Arhus Grundet Somrendenes Forbunds brud på vor samarbejdsaftale har vi set os nodsaget til midlertidigt at oprette selvstrendigt kontor for vore medlemmer i Århus. Vi skal anmode medlemmerne om at henvende sig til vart nye kontor, der ledes af hovedbestyrelsesmedlem Axel Ejlertzen og har folgende adresse: Europa Plads 2, 8 BP-Huset 8000 Århus C. tlf. (06) JULEFEST for alders- og invalidemedlemmer Sammenkomster for medlemmer, der er overgået til folke- eller invalidepension og ikke mere deltager aktivt i forbundets virksomhed, afholdes FREDAG 19. DECEMBER KL: 13 på Sofolkenes Mindehotel, Peder Skramsgade 19 Der serveres kaffe og brod og foretages uddeling af julehjrelp Forretningsudvalget

3 Nr. 11 FAKLEN 3 Protesterne er el opgar med ascismen D r Af Lasse Budtz Henrettelserne i Spanien satte en massiv protest i gang mod det spanske styre. Andre tilkendegav i lceserbreve og andre steder, at de ikke forstod disse protester. denne artikel redakt0r Lasse Budtz, MF, status omkring nogle af de misforståelser, pressen har bragt frem på det sidste. Jeg kan godt forstå, man protesterer mod anvendelsen af dodsstraf. Den er i ordets egentligste forstand umenneskelig og aldeles imod dansk mentalitet. På den anden side: De henrettede havde myrdet politifolk, og når der afsiges og eksekveres d0dsdomme andre steder, er protester fra bl. a. Danmark langt mere spage. Sådan var der også nogle kommentarer, der lod, da den efter min mening retfrerdige hanne vreltede ned over Spanien. Det kan godt vrere, man skal sidde inde med noget i retning af en psykologi-professors viden for helt at kunne forklare, hvorfor harmen og protesterne fik et så massivt forlob, men pr1 da det er en kendsgerning, at hundreder af danskere genoptog eller fortsatte rejsestr en til Spanien komplet uanfregtet af udviklingen, er et fors0g på forklaring nok vrerd at gore. For det forste: De henrettede var (muligvis) skyldige i drab på politifolk, men disse drab var blevet genenmfort som led i en politisk kamp mod diktatur og undertrykkelse, altså på en rnåde en form for nodvrerge eller et led i et opgor, hvis formål er indforelse af politisk frihed og oprettelse af menneskerettigheder. Frihedens og demokratiets bevregelser kan i nodssituationer simpelthen blive tvunget til at benytte metoder, som vi humanistisk og instinktivt er imod, og det styre, der straffer politiske modstandere med <loden, beviser blot sin egen råddenskab og - i virkeligheden - magtesl0shed. For det andet: Det er fastslået af bl. a. internationale juridiske eksperter, at de henrettede på ingen måde fik en retfrerdig retsforfolgelse. Afg0relsen blev frataget civile domstole og overdraget militrere retter, som på forhånd havde besluttet sig. En lovgivning, der havde pålagt de anklagede at bevise deres uskyld, og ikke den anklagende myndighed at bevise skylden, var sat i kraft - og altså endog uden, at man gav de. anklagede den fornodne juridiske bistand og ej heller tid til et egentligt forsvar. Det er et oplagt brud med alt, hvad vi kalder retfrerdighed. For det tredje: Protesterne i Vest-Europa blev så strerke, netop fordi så mange af os har rejst Qg rejser i Spanien. Der er jo varmt og afslappende og venligt ( og billigt) ved de spanske strande, og er gennemsnitsspanierne, vi kommer i forbin- delse med, ikke et meget tiltalende menneske? Jamen, hvordan kan man netop i en sådan_ befolkning henfalde til de metoder? For det fjerde: Dodsdommenes gennemforelse og de metoder af politisk art, de i 0vrigt reprresenterer, bragte for de reldre af os pludselig slutningen af trediverne og begyndelsen af fyrrerne tilbage med en nresten forrygende styrke. Vi huskede automatisk massehenrettelserne under den spanske borgerkrig. Vi blev mindet om, hvad fascismen egentlig står for. Vi kom i tanker om, at det styre, der gennemforte henrettelserne, var og er det sidste egentlige fascistiske diktatur i Europa, en»overvintret«reprresentant for den nazisme, som vi hadede så inderligt, en ven af Hitler og Mussolini. For det femte: Spanien har i de senere år, desvrerre strerkt bistået af USA og i nogle tilfrelde af Frankrig samt hojrekrrefter i England, forsogt at blive optaget i»europas gode selskab«, de frie demokratiers organisation, hvor vi skrendes om meget, men ikke om frihedens og demokratiets goder. Et styre, der er så totalitrert, at dets modstandere tvinges ud i nresten håbl0se forsvarssituationer, og som henretter politiske modstandere, protesterer man imöd bl. a. for at demonstrere, at det ikke har noget at gore i vore rrekker. At der sker grove overtrredelser af menneskerettighederne andre steder i verden, undskylder ikke Spanien. En handling bliver ikke mindre ulovlig, fordi der er flere om den. Og spaniens handlinger forekommer måske isrer meningslose, fordi vi alle har en fornemmelse af, at det er et politisk og 0konomisk korrupt styres sidste desperate krampetrrekninger. Vi ved ikke, hvad der sker i Spanien efter Francos d0d. Men vi ved, at hans medl0bere vil fors0ge at fastholde magten, om ikke af andre grunde, så fordi de er bange for deres egen fremtid som nationens overklasse. Hvad vi derfor kan gore i en sådan situation fä at protestere, tilkendegive, at et styre som det fascistiske i Spanien kan vi ikke have noget at gore med, og at st0tte de frihedens krrefter, der arbejder på at vinde magten i et nyt Spanien. Det kan den enkelte gore ved at yde bidrag til de indsamlinger, der er i gang. Ved tilmelding som hyresegende Husk altid at opgi1>e nojagtig adresse og evt. te!efonnummer. Skifler du adresse, så meddel det o!.lgående til kontoret eller afdelingsreprresentanten.

4 Sidste nye satser pr. 1. september 1975.,... November Runsejlads ( 1, b) - pr. dag Tillceg til hovedoverenskomsten mellem Danmarks Rederiforening og S0fyrbodernes Forbund i Danmark Satserne Donlceymrend 239, 00 Fyrbodere/ motormrend 218, 00 af 11. marts Fra og med 1. sept grelder folgcnde satser i kron er : Hyre pr. måned. Stilling G = Grundhyre, H = Grundhyre + dyrtidstill<eg. Dcnkcv m ze nd G = 2104, 49 Pumpemrend H = 4485, 99 Fyrbodere G = 1874,49 Mctorrnre nd H = 4255, 99 Ubf. fyrbodere G = 1074,29 Ubf. motormcend H = 3396,79 Anciennitetsti:lreg - pr. måned Stilling Motormcend og hojere lonnede Efte r 1 år 13 0, 00 Efter 3 är 16 5 '00 J Efter 5 år 200,00 Efte r 10 "" 325,00 Kost- cg ci 2gpenge - pr. d ag Under ferie og fridage, visse daglensarbejder m.v., dagpeng ~ under sygdom, når hyren drejer, samt når kost om bord norma l t ikke ydes: ,20 skibe, hvor der undtagelsesvis ikke l everes kost, betales uden for hjemstedet: , Dagl ~nsbct<1 1öng - pr. time Stiliing Donkevmrend Fyrb0der2 f\.1otormccnd Ubf. fyrb0dero Ubf. motorm~n d Satsen incl. dyrtidstill<eg 30,60 29, i V de se Smudstill<e!J ,26 a-,t- 32, Overtidsbctaling pr. time hvcrda~e s. o g h. dago 39,75 50,46 38,09 48,33 24, , 31.,, )lo ~ r m z Tanktillreg - pr. m åned 13% af de i 2, a og c fastsatte hyrcr og ancicnnitetsti llreg: Stilling Under Efter 1 år 1 år Donkcymrend t 273,58 290, 48 P_umpemamd Fyrbodere 243,68 260,58 Motormrend Ubf. fyrbodere 139,66 Ubf. motormrend Efter 3 år '03 265,13 Efter 5 år 299, ,68 Efter 10 år 315'83 285,93 Ti 1 l<eg for skolede motorm<end ,.290,00 Tillaeg af 1. september annulleres hermed. - - '--"' z :-"

5 Nr. 11 FAKLEN 5 overenskomstnmvnets kendelse sidste nummer af fagb ladet bragte vi de nye satser pr. L september Disse satser var kun greldende indtil videre, idet organisationen havde vreret n0dsaget til at indbringe hele problemet om dyrtidstillceg for Overenskomstnrevnet. Den 26. oktober 1975 har opmanden i Overenskomstnrevnet afsagt nedenstående kendelse, og efter denne kendelse har S0fyrb0dernes Förbund vundet sagen. Medlemmerne skal således have efterbetalt differencen mellem satserne af 1. september og de nye satser, vi også bringer i dette blad. KENDELSE Arbejdsgiverforeningen b0r for Danmarks Rederiforening anerkende, at den hidtil gennemforte omregning af dyrtidsportionerne og dyrtidsregulering af kostpengene for medlemmer af S0fyrb0dernes Forbund i Danmark er fornyet ved 1 i lov nr. 48 af 11. marts Honorar til opmanden og dennes udlreg udredes med halvdelen af hver af parterne. Nrestved, den 26. oktober W echselmann Nye pensionssatser pr. 1. okt \., Folkepension: Grundbel0b Pensionstillreg JEgteskabstillreg... ".... Husttutillreg ~D. Til gifte, hvis regtefrelle er beretti- get til invaliditetsbel0b eller invaliditetsydelse lnvalidepension: Samgifte pensionister, for hver a:gtefa: l e, n å r hver regtefre lle o pfylder betin gelserne for at opnå samme bel;lb Kr.mdl Til en li ge personer samt til a:gtepar, når kunden ene opfylder betingelserne Kr. mdl Plejetill<eg: Til hver berettiget Bistandstillceg: Til hver berettiget [ nvaliditetsydelse: Til enlige samt gifte, hvis regtefrelle ikke er berettiget til invaliditetsbel0b eller invaliditetsydelse r in va/ide pension: pr Grundbel0b.... nvaliditetsbel0b.... Erhvervsudygtighed Pensionstillreg JEgteskabstillreg Hustrutillreg Vi gor opmrerksom på, at det, der udbetales i fortidig folkepension og enkepension, er det samme, som der udbetales i almindelig folkepension. /Egteskabstillceg kan udbetales til den pensionist,.hvis kone ikke er fyldt 62 år, og som ikkce selv er pensionist. Det bemrerkes samtidig, at regteskabstillregget er indtregtsbestemt. M ellemste invalidepension: Grundbel0b nvaliditetsbel0b..... Pensionstillreg.... JEgteskabstillreg.... Hustrutillreg Laveste in va/ide pension: Halvt grundbel0b..... H alvt invaliditetsbefoib Hustrutillceg kan udbetales til den pensionist, hvis kone er i alderen 62 til 67 år, og som ikke selv er pensionist. Det bemrerkes samtidigt, at hustrutillregget er indtregtsbestemt. Sluttelig g0r vi opmrerksom på, at grundbel0bet også er indtregtsbestemt for pensionister under 67 år, og at pensionstillregget generelt er indtregtsbestemt.

6 6 FAKLEN Nr.11 ngen er evig ung.~. derf or kapilalpension i Arbeidernes landsbank En kapitalpension er en moderne pensionsordning, der for den enkelte 10nmodtager indebrerer en stor sikkerhed og skattefordele. Eksempel: Årlig 10nindkomst -;- indbetalt på kapitalpensionskonto L0nindkomst der opgives til skattevresenet kr. 60,000 kr kr Hvem kan tegne en kapitalpensi,on? Det kan alle 10nmodtagere, der endnu ikke er fyldt 60 år. Pensionsordningen oprettes mellem dig og den virksomhed, hvor du arbejder - og Arbejdernes Landsbank - og det, er din personlige konto. Hvad med indbetalingen? Du og din arbejdsgiver kan frit aftale, hvor meget hver isrer skal indbetale til din kapitalpension. Det skal her bemrerkes, at du godt kan betale hele bel0bet selv, men uanset hvem <ler betaler opsparingen, altså enten dig eller din arbejdsgiver, er det aitid arbejdsgiveren der skal foretage indbetalingen på din konto. Der er ikke nogen minimumsindbetaling. Derimod er der regler for, hvor meget der årlig h0jest må opsp'ares på kapitalpensionsordningen. Er du under 45 år, må der hvert år indsrettes h0jst 15 % af indtregten. Når du er fyldt 45 år, må der h0jest indsrettes 20 '% af indtregten. Dog er der et pristalsreguleret loft over den samlede årlige indbetaling på kr greldende for Hvad er fordelene? Der er forst og fremmest gode skattefordele. Virksomhedens bidrag er ikke skattepligtig indtregt for medarbejderen, og de penge, som du eventuelt selv indsretter på kontoen, trrekkes direkte fra 10nnen, så dem slipper du altså for at betale skat af. Hvem kan få ATP - og hvordan? Tillregspensionen udbetales forst fra det fyldte 67. år. Dette grelder både mrend og kvinder, gifte som ugifte. Det er uden betydning far pensionens udbetaling, om man har :iller ikke har lcmnet beskceftigelse; men under alle omstrendigheder udbetales tillregspensionen kun efter begcering. ATP-blanketter til brug ved begrering kan afhentes på kommunekontoret, i sparekassen eller i banken. Med begreringsblanketten folger en srerlig vejledning. Begreringen skal sendes til ATP. Post boks 321, Hiller0d, ca. 2 måneder for det 67. år. Der er endnu den fordel, at de tilskrevne renter ikke skal opgives som skattepligtig indtregt, og det indestående bel0b skal t ikke medregnes til den skattepligtige formue. Hvor me'get bliver det til? Vi har udregnet ~t eksempel, så du kan se, hvor meget opspa t ringen bliver til. Vi har regnet med en månedlig indbetaling på kr. 200,- og med en rentesats på 10 1 / 4 % p. a. samt at kapitalpensionskontoen lober i 30 år. Med en opsparing på kr. 200,- månedlig vil <ler i 10bet af 30 år vrere indbetalt kr Med rente og rentes rente vil <ler på kontoen stå kr Hvordan med skat og udbetaling? Når du fylder 60 år, kan du få den samlede kapital udbetalt mod en engangsafgift til staten på 25 %. Når afgiften er betalt, har du fri rådighed over pengene, som du kan få udbetalt efter eget 0nske - enten på en gang eller f. eks. med et fast månedligt bel0b. Engangsafgiften til staten skal forst betales, når du får kapitalen udbetalt -- dette skal dog ske senest når du fylder 70 år. 0 tilfrelde af d0dsfald eller invaliditet udbetales bel0bet også mod en afgift til staten på 25 %. andre tilfrelde, hvor pengene udbetales, for du fylder 60 år - altså hvis pehsionen hreves i utide - skal der svares almin delig indkomstskat. Heraf erlregges 35 % af det udbetalte bel0b straks, medens resten opkrreves i tre lige store rater i september, oktober og november måned året efter. Få noget mere at vide Denne artikel er kun en kort gennemgang af kapitalpensionsprincipperne, 0nsker du at vide mere om denne ordning, så henvend dig i en af Arbejdernes Landsbank's afdelinger, hvor personalet vil uddybe dette emne for -dig. F. eks. kan <ler knyttes en livsforsikringsordning til kapitalpensionen. Er der på din arbejdsplads interesse for, at på et m0de vil h0re mere om denne ordning, så kontakt en af bankens konsulenter for afholdelse af et sådant m0de. Start en kapitalpension nu. - Start den i Arbejdernes Landsbank.

7 Nr.11 FAKLEN 7 Vide målet og ville midlerne Et af de vigtigste mål er at ska/fe arbejde til alle, fastslog den socialdemokratiske ordf0rer, Kjeld Olesen i Folketingets åbningsdebat. hård og forbitret for dem, der går i spidsen for et demokratisk samfundssyste1:n. Spanien ser vi fascismens sidste desperate og blodige krampetra:kninger. Vor hverdag formes også af verden derude, og kampen mod uret bor ikke kende til grrenser. Det er kun gla:deligt, at det herhjemme er de få - der, enten ved appel til egoisme eller i en poppet selvtilstra:kkelighed, soger at leve op til ordene om det lille puslingeland, der hygger sig i smug. Disse linjer har FAKLEN hentet fra den ordforertale, som fhv. minister, folketingsmand Kjeld Olesen holdt ved åbningsdebatten i Folketinget.., ~D,pl - Vi lever i en tid med hurtige og ofte store forandringer. Ude i verden ga:rer det, og virkeligheden, <ler hedder den tredje verdens problemer, er rykket hastigt na:rmere sandhedens time. Vi tog et skridt under FN's ekstraordina:re samling i september, hvor det i sidste ojeblik lykkedes at undgå en åben konfrontation. Portugal er kampen for et nyt samfund både Kjeld Olesen Kampe,n mod ledighede'n Videre sagde Kjeld Olesen: - Vi står med alvorligeve arbejdsloshed end nogensinde siden 2. verdenskrig. Det samme er tilfa:ldet i en lang ra:kke andre industrilande, og der, hvor den ikke har meldt sig endnu, er udsigterne for den kommende vinter yderst pessimistiske. For vi for alvor gik i forhandlinger i september måned, var der grund til at notere et lidt uhyggeligt paradoks, nemlig at med den storste krise i mange årtier havde vi samtidig et folketing, mere kaotisk og usammensat, end vi har kendt la:nge. Alligevel fik vi et bredt forlig. Det viste sig, at da problemerne for alvor meldte sig, var <ler 122 medlemmer af dette ting, der kunne finde sammen i en målbevidst handlen. Når man ta:nker på situationens alvor - at det er den forbandede arbejdsloshed, <ler kaster sin skygge over hundredtusinder af hjem, vi soger at drive tilbage - tra:der det uansvarlige endnu tydeligere frem hos dem, der bedrevidende og passivt la:ner sig tilbage og mener, at de alene har fundet de vises sten. Det ga:lder kommunisterne, hvis forbrug af svulstige ord står i omvendt forhold til den indflydelse, de altid har sat sig udenfor. Og hvis Fremskridtspartiets holdning blot var udtryk for uskyldige forsog på politiske kandestoberier, kunne man nojes med at tra:kke på skulderen. Men den filosofi, der er videreudviklet i Bermuda-shorts og milliona:romgivelser vidner om en kynisk menneskeforagt, man må va:mmes ved nye vil melde sig på arbejdsmarkedet - Frem til 1988 vil der melde sig over nye på arbejdsmarkedet. Hvad har vi at tilbyde den ungdom, for hvem arbejdslosheden bliver et stadig stor11e problem? Tror man, at arbejdslosheden loses ved at foretage sådanne besparelser, at nye kastes ud i den? Hvis det er rigtigt, at der bliver en stadig mindre del af arbejdsstyrken, <ler kan skaffes jobs til i industrien, kan vi så klare problemerne, uden at flere ansa:ttes i servicesektoren - både den private og den offentlige? Det burde stå klart, a tden traditionelle liberale filosofi ikke slår til over for disse problemer. Kjeld Olesen sluttede: - Vi skal vide målet og ville midlerne, og Socialdemokratiet håber, at flest mulige på tva:rs af partigra:nserne vil deltage i den brede samfundsdebat, der er mere nodvendig end nogensinde.

8 8 FAKLEN Nr.11 lkke demonstralionspolilik Statsminister Anker J0rgensen fartceller til FAKLEN om arbejdet i den nu indledte f olketingssamling. - Det er rigtigt, at der er megen 0konomisk snak i den politik, vi gennemforer - men 0konomien er basis, ja selve grundlaget for det hele. Og når milj0folk og andre bebrejder os, at vi snakker for meget 0konomi, så må jeg sige, at alt det, der rejses af problemer og krav, også er 0konomi. Og målet er selvfolgelig at skabe gode vilkår for menneskene - forst og fremmest for dem, der står midt i arbejdslivet. På denne måde indleder statsminister Anker J0rgensen vor samtale om åbningstalen til Folketingets nye samling og det arbejde, der nu er i fuld gang. Og statsministeren fortsretter: - L0sningen 'er ikke en demonstrationspolitik med partier, som står til venstre for os. L0sningen er så strerkt som muligt at få en socialdemokratisk politik igennem. Det kan altså ikke g0res ved kun at kigge til den ene side. Vi må finde frem til samarbejdsformer, som g0r det muligt. ngen må glemme, at det parlamentariske arbejde sker i et folketing med en yderst broget sammensretning af i alt 10 partier. forståelse for - mener regeringen ikke, at vi i det lange l0b kan lave indkomstpolitik, uden at den knyttes sammen med ejendomsretten. Og det kan heller ikke nytte at snakke indkomstpolitik, hvis det blot er 10nmodtagernes indkomster, man taler om. Andre former for indkomster end 10nmodtagernes og andre former for formuedannelser i 0vrigt må inddrages i,den samlede indkomstpolitik. Der er store sammenhrenge her. Dem vil vi gerne have belyst og beskrevet med henblik på gode ideer til, hvordan man realiserer dem. - Hvor lrenge skal gruppen arbejde, og hvorledes skal den sammensrettes? - Her ligger nok noget af et 0mt punkt. Nogle mener jo, at en 0D-ordning ikke sådan uden videre skal knyttes til den Vigtige spargsmål skal nu undersages helt til hunds - Regeringen nedsretter en srerlig arbejdsgruppe omkring indkomstpolitikken. Skal den beskreftige sig med andet? - Ja, det er direkte sagt i åbningstalen, at gruppen skal beskreftige sig med den formuedannelse, som sker. Den skal også tage sp0rgsmålet op om medejendomsret- altså det, vi kalder 0konomisk demokrati. Det sker ud fra den helt naturlige opfattelse, at skal der fores indkomstpolitik i Danmark - og det synes der jo - heldigvis da - at vrere en stadig bredere Sygeafmanstringer Da vi i den senere tid flere gange har vreret udsat for, at medlemmerne kommer hjem og meddeler, at de på grund af travlhed ved afm0nstringen ikke kunne på at komme til lrege, og ledelsen ombord havde sagt, at de blot skulle henvende sig på rederiet ved hjemkomsten, skal vi anmode medlemmerne om, at de ved sygeafm0nstring forlanger at konsultere en lrege. Skulle dette ikke kunne lade sig g0re, må de forlange, at ledelsen i skibet giver dem et brev med hjem til rederiet. Det er mange gaµge svrert at få rederne til at anerkende, at de har nogen forpligtelse over for folk, när de forst er afm0nstret, ligesom en masse tid går til spilde ved sädanne sager, der skal kunne ordnes for afm0nstringen. S.F. Statsminister Anker f 0rgensen nreste overenskomst, medens andre til gengreld mener, at det netop skal vrere ved den nreste overenskomstaftale i foråret 1977, at indkomstpolitikken skal knyttes til en 0D-ordning. regeringen mener vi, at det er realistisk at regne med, at medejendomsretten og dens problematik må med i billedet ved nreste overenskomstsituation - men det pålregger vi altså ikke arbejdsgruppen. Det må udviklingen - også den politiske udvikling - vise os, hvordan problemet bedst gribes an.

9 Nr. 11 FAKLEN 9 -»Trontalen«blev også bebudet nedsrettelse af en lavtl0nskommission: Vil det også ske hurtigt? - Vi betragter både sp0rgsmålet om medejendomsretten og problemerne omkring lavtl0nnen som så vigtige, at det bliver påkrrevet at få tingene unders0gt helt til bunds. Derfor bliver arbejdsgruppen nedsat til behandling af indkomstpolitiske anliggender, og derfor nedsrettes en kommission til at tage sig af la~tl0nsproblemerne. Det vil ske hurtigt. Tale.om en mangesidet indsats i denne sag - Opgaven er omfattende - men selv om det kan blive vanskeligt at komme til bunds i problemerne, skulle det jo n0digt blive en 10-års plan. Nu er vi så heldige, at Specialarbejderforbundet - mit gamle forbund - har haft lavtl0nsproblemerne taget op til en grundig behandling i et srerligt udvalg. som afgav en meget fyldig betrenkning. Dette materiale vi! uden tvivl vrere af stor vrerdi for kommissionen, der nu skal nedsrettes af det offentlige. På lavtl0nsproblemet findes ingen enkelt 10sning. For der er jo også andre end 10nmodtagerne, som har lave indkomster, hvorfor der bliver tale om en mangesidet indsats. Der er skatterne, boligpolitikken, socialpolitikken, 10npolitikken og egnsudviklingen. Også det 0konomiske har sammenhreng med lavtlonnen. nflationen rammer jo hårdest hos de lavt10nnede. At begrrense inflationen bliver også lavtl0nspolitik. - Lad os lige tage det on;i skatterne op. Hvad skal det nye skatteudvalg se på? - Det skal se på den samlede fradragsjungle. den forbindelse er der mange komplicerede sp0rgsmål - men rent aktuelt forelregger regeringen hurtigt to skatteforslag med et klart socialt sigte. Det grelder et forslag, hvorefter rentefradragene sker i. skatterne i stedet for i indkomsten. På den måde får fradragene virkning, hvad enten der er tale om en h0j eller lav indkomst. F0r var det jo således, at reglerne begunstigede dem med de meget h0je indkomster ved betydelige nedslag i skatterne. Nu bliver der tale om en mere socialt afbalanceret ordning. Med det andet 1ovforslag fjemes beskatningen af pen sioner og andre.socialt betingede ydelser. Vi fremsatte også disse forslag i forrige samling - men fik dem ikke igennem. Nu bliver de altså påny lagt frem i tinget, og forhåbentlig kommer de igennem. Sveriges mål: Planekonomi Det svenske Socialdemokrati har vedtaget sit 8. principprogram med vigtige bes/utninger for arbejdsmarkedsog familiepolitik. Af FREDRK MARTNER På sin 26. kongres har Sveriges socialdemokratiske arbejder- ( parti vedtaget et nyt principprogram. Kongressen, der talte 350 delegerede - heraf 110 kvindelige - fandt sted i Folkets Hus i Stockholm i dagene 27. september-5. oktober. Det nye program, der er det ottende i raden, siden den skånskfodte skrredder August Palm kom til Malmö fra Sjrelland i den udtrykkelige hensigt at indfore socialismen i Sverige, omfatter vigtige beslutninger på det arbejdsmarkedspolitiske og det fimiliepolitiske område. Det nye program markerer strerkere end programmet fra 1960, som det afl0ser, målet at skabe en plan0lmnomi. Partiets formand, statsminister Olof Palme, betonede i sin forelreggelsestale, at begrebet plan0konomi i dag ikke er omstridt noget sted. Palme pegede på den omstrendighed, at mens der i det 0vrige Vesteuropa og i USA i dag findes 15 millioner arbejdsl0se, har Sverige kunnet mindske arbejdsl0sheden og 0get beskreftigelsen med Programmet krrever retten til arbejde for alle, som bor i Sverige - uanset k0n, nationalitet og race. Socialdemokratiet vil også, at der skabes mulighed for, at erhvervshremmede og andre handicappede får ret til at arbejde. Under debatten om det sidstnrevnte punkt oplyste socialminister Gunnar Aspling, at der er ivrerksat en fors0gsvirksomhed, der går ud på uddannelse af svagsynede i deres hjemlige milj0. Statsminister Olof Palme på partikongressens talerstol forelcegger principprogrammet. Tv. hans forgcenger Tage Erlander og partisekretcer Sten Andersson. 6 timers arbejdsdag Partiet vil arbejde for en gradvis overgang til 6 timers arbejdsdag, 30 timers arbejdsuge. forste omgang, sagde Palme, vil regeringen stille rigsdagen ov,er for et forslag, der giver småb0rnsforreldre ret til 6 timers arbejdsdag. Denne udvej har Sveriges socialdemokratiske kvindeforbund vendt sig imod på sin kongres kort for partikongressen. K vindeme 0nsker 6 timers arbejdsdag for alle på en gang, da de mener, at en reform a1ene til fordel for småb0rnsforreldre vil stille kvinderne dårligere på arbejdsmarkedet end mrendene, fordi det er de

10 10 FAKLEN ' Nr.11 forste, det af traditionelle grunde formentlig vil komme til at udnytte adgangen til den kortere arbejdstid nye b0rnehavepladser Under diskussionen om familiepolitikken meddelte Palme, at regeringen har udarbejdet et lovforslag, hvorefter der i de kommende fem år skal ske en udvidelse af bornenavepladseme med ~ og at fritidshjemspladseme skal udvides med På grund af den noje sammenhreng, der er mellem forreldrenes muligheder for erhvervsarbejde og adgangen til daginstitutioner for bom, har regeringen - i overensstemmelse med partistyrelsen - bestemt, at udgifteme til disse udvidelser skal finansieres gennem arbejdsgiverafgifter.. Regeringen vil også foreslå en forhojelse af bometilskuddene og boligsikringen i det ojemed at give bedre boliger til forreldre med mindreårige bom. lobet af 10 år skal der ydermere bygges 1 million nye boliger. Alle forreldre skal have adgang til gratis, frivillig forreldreuddannelse gennem Arbejdemes Oplysningsforbund og en sådan uddannelse skal også ske i forbindelse med unge svenskeres aftjening af vremepligten. Fra LO's og andre sider blev der på kongressen fremfort betrenkeligheder mod yderligere forhojelse af arbejdsgiverafgifteme til finansiering af udvidelsen af bomedaginstitutionerne. - Jeg må srette sporgsmålstegn ved den virkning, finansieringen gennem forhojede arbejdsgiverafgifter kan få for lonudviklingen, sagde LO's familiepolitiske ekspert Aina W e st in; men kongressen stottede regeringen og partiledelsen. Fuld lon ved erhvervsskade Partiet vil arbejde for genneinforelsen af okonomisk demokrati, udvide de ansattes indflydelse på deres arbejdspladser, ikke blot i det private erhvervsliv, men også i det offentlige liv. Man vil stile mod fem ugers ferie om året og en ferielonsbetaling, der gor det muligt for alle at tage på ferie. Der tilsigtes også en ordning, der gor det muligt for lonmodtageme at opspar e en uges ferie hvert år gennem fem år, så at man hvert femte år kan holde en ferie af ti ugers varighed. Snal:'est muligt skal der gennemfores en lov, der sikrer alle lonmodtagere fuld lon, når de. kommer ud for erhvervssygdomme eller -ulykker. Enhver sygdom, der opstår som folge af forholdene på arbejdspladsen, enhver ulykke under arbejdet skal vurderes som erhvervsskade og give ret til en erstatning svarende til fuld lon. K0BENHAVNS MASKNMESTERSKOLE jagtvej Ksbenhavn Undervisning til kedelpasserproven påbegyndes d. l. november Kongressen gik ind for straf, hård straf, til alle arbejdsgivere, der sloser med sikkerheden på arbejdspladsen, hvad enten det drejer sig om _maskiner, giftstoffer, beskyttelsesmidler eller bygningsstilladser. Faglige reprresentanter på kongressen foreslog f. eks. indforelse af frihedsstraf, mens arbejdsminister, ngemund Bengtsson fandt, at mrerkbare boder ville vrere tilstrrekkeligt. - Der sidder mennesker nok i vores frengsler, sagde han. Skattelovgivningen skal forbedres Det nye partiprogram onsl<cer skattelovgivningen gjort mere retfrerdig. LO har bl. a. nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et helt nyt skattesystem og foreslå det til vedtagelse på kongressen i maj Debatten på kongressen afsluttedes med, at partiet og LO i frellesskab nedsretter en arbejdsgruppe til udarbejdelse af et skattereformforslag, der skal vrere klar, for rigsdagsvalget finder sted til nreste efterår. Kongressen krrevede socialisering af medicinalindustrien og af fremstillingen af skole- og lrereboger samt andre undervisningsmidler. Fra»Fagbladet«RUNDE F0DSELSDAGE * 60 år Karl Andersen fylder 60 år den 4. december år Orla Buch Rasmussen fylder 50 år den 4. december medlemmerne med de runde dage hjertelig til lykke. MJERKEDAGE * 25 år Volmer Hasselstrom, indmeldt den 9. december hjertelig til lykke. Diplom ag emblem kan af hentes på hovedkontoret.

11 Nr.11 FAKLEN l USA's lo isolerer sig Af John Svenningsen Man h0rer sjreldent herhjemme ret meget om amerikansk fagbevregelse. Når det endelig sker, er det som regel noget om korruption, mord på en forbundsformand, om CA og andre fortrredeligheder. Det sidste man kunne lrese om amerikansk fagbevregelse i dansk dagspresse var om James Haffas - den tidligere formand for de amerikanske transportarbejdere - forsvinden eller kidnapning, en affrere som srettes i forbindelse med mafiaen i USA. Sådanne hbndelser og episoder giver naturligvis et meget forenklet billede af en fagbevregelse med ca. 15 millioner medlemmer - den st0rste faglige enkeltorganisation i den vestlige verden. Ved nrermere bekendtskab med bl. a. amerikansk LO AFL-CO - og dets mange medlemsforbund, må selv den mest kritiske erkende, at st0rsteparten af de faglige organisationer i h0j grad har vreret med til at bekrempe korruption, vreret med til at gennemfore borgerrettigheder og har desuden opnået anselige l0nmressige og sociale forbedringer for sine medlemmer. AFL-CO har i kraft af sin st0rrelse og sine finansielle ressouroer en stor direkte og indirekte udenrigspolitisk indflydelse, og spiller fortsat en vresentlig rolle i det internationale faglige samarbejde. Det er naturligvis et sp0rgsmål om politisk opfattelse, om man anser AFL-CO's intemationale engagement og indflydelse for positiv eller negativ, men efter min mening er der til dato fleve minusser end plusser, hvis man skal vurdere denne virksomhed. AFL-CO var indtil 1969 tilsluttet FF --: Frie Faglige lnternationale - og ud0vede i sin medlemsperiode en vresentlig indflydelse på FF - selv om man ofte accepterede beslutninger, man ikke var 100 pct. enige i. Når AFL-CO i 1969 udmeldte sig af FF, skyldtes dette bl. a. utilfredshed med, at FF ikke klart nok tog afstand fra, at det amerikanske autbmobilarbejderforbund udmeldte sig af AFL-CO. Automobilarbejderne 0nskede efter udmeldelsen at indmelde sig i FF, for at fast holde sine intemationale kontakter. Dette blev dog aldrig til noget, men AFL-CO mente altså ikke, at FF med tilstrrekkelig energi havde ford0mt og afvist automobilarbejderne. En anden vresentlig årsag til AFL-CO's udmeldelse af FF skyldtes utilfredshed med navnlig de europreiske foglige landsorganisationers to-sidige kontakter til den 0steuropreiske fagbevregelse og til andre kommunistiske foglige organisationer i Europa. Hvor begrrensede disse kontakter end måtte vrere, betragtede AFL-CO dette som noget som på det nrermeste burde forbydes. AFL-CO's formand - den nu snart 80-årige Georg Meany - har gennem tiderne vreret kendt som en rabiat antikommunist. Alle som ikke folger hans linje betragtes kompromisl0st som kommunist er og kommunistiske agenter - en»rere«som ( George Meany interviewes af Lasse Budtz

12 12 FAKLEN Nr.11 bl. a. er tildelt de nordiske LO-organisationer. Det er på denne baggrund ikke scerlig mcerkvcerdigt, at det på et eller andet tidspunkt måtte komme til et brud med FF. AFL-CO's udmeldelse skabte umiddelbart et okonomisk tomrum i FF, hvilket er forståeligt, når man tager i betragtning, at det amerikanske LO dcekkede ca. 30 pct.' af FF's budget. Dette okonomiske tomrum har FF aldrig helt overvundet, trods en energisk indsats fra primcert den europceiske fagbevcegelse. Politisk betod AFL-CO's udmeldelse, at organisationen optrappede sine egne kontakter med de faglige organisationer rundt omkring i verden og specielt i udviklingslandene. 0konomisk bistand til de faglige organisationer i udviklingslandene er gået hånd i hånd med den politiske»hjcelp«som led i en kamp mod de krcefter, som ikke folger den linje, som er AFL-CO's, og som ofte i reaktioncer henseende er mere vidtgående end den amerikanske regerings. Argumentet har vceret at bekcempe den indflydelse som Sovjetunionen via sin bistand til fagbevcegelsen i udviklingslandene har opnået. Dette urimelige konkurrenceforhold har vceret til stor skade for mange faglige organisationer, som derved har bragt sig i et afhcengighedsforhold af den ene eller anden part. Vesteuropa har den amerikanske faglige indflydelse vceret af begrcenset betydning efter udmeldelsen af FF. Oprettelsen af EFS - Den europceiske faglige samarbejdsorganisation - og de faglige ost/vest konferencer i Geneve i 1974/ 75 er ikke AFL-CO's»livret«, hvilket ofte er kommet til udtryk i udtalelser fra Georg Meany. USA's udenrigspolitik er på mange måder ved at cendre form og indhold netop i disse år. Det er derfor ncerliggende at stille sporgsmålet om også AFL-CO vi! cendre udenrigspolitisk opfattelse. ntet tyder på nogen drastisk cendring for ojeblikket, hvilket muligvis skal ses i forbinde lse med, at alle afventer det tidspunkt, hvor Georg Meany - som har overskredet alle pensionsgrcenser - vi! trcekke sig tilbage. Når dette sker, vi! der vcere muligheder for en cendring af den nuvcerende linje. Dette bekrceftes yderligere af den omstcendighed. at mange af AFL-CO's medlemsforbund mere åbenlyst har givet udtryk for andre opfattelser, bl. a. i Vietnam-sporgsmåle og i sporgsmålet om samarbejde med bl. a. den europceiske fagbevcegelse. Et personskifte i AFL-CO kan derfor godt medfore, at den amerikanske fagbevcegelse tager sit internationale arbejde op til revision. SPANEN: Opposilionsporlierne tager orm Kommentar af CLAUS SEDEN Francos sprode oldinge-stemme hortes kun i tre minutter, men mennesker brolede af begejstring over modet med foreren. Hcenderne floj op i fascisthilsenen, og plakaterne blev svinget i luften:»spanien er anderledes!«stod der. Spanien er ganske rigtigt anderledes... fra det ovrige Vesteuropa, men også fra nabolandet Portugal, som det falder så let at sammenligne med. To vcesentlige forskelle mellem Spani en og Portugal er, at Spanien har sine indre nationalitets-problemer, ikke blot med de to millioner baskere, men også med f. eks. den store catalanske befolkning på ostkysten omkring Barcelona. Og så, at Spanien har haft e1i. så meget kraftigere okonomisk fremgang, at regimet har kunnet give lonforhojelser i stedet for frihed, når det begyndte at brcende på. Med i spillet om Spaniens fremtid er ikke blot en opposition, men også grupperinger inden for styret: Kristeligt påvirkede konservative, der onsker mere humanitet, teknokrater, der BEM.A:RK På given foranledni11g ger vi opmrerks0m.pj, at overenskomstens bestemmelse om '.io % tillxg i arbejdstiden Of udenfor normal arbejdstid, overtidsbetaling + '.io %. uå 1 der renses krumtaphuse, også grelder, når dette arbejde ud fores i hja:lpemotorer. mener en demokratisering vi! gore effektiviteten hojere, hojere mellemstandsborgere, der mener at hytt-e deres eget skind bedst ved at give indrommelser til en mere og mere urolig befolkning. Men oppositionen er der også. Og hvem er med i den? Partierne Bortset fra falangist-bevcegelsen eksisterer der ikke partier i vor forstand i Spanien. For de er forb udt, og for resten ka1 man jo heller ikke på nogen måde kalde falangist-bevregelsen et parti i vor forstand. Men cler er de illegale partier. Og brudstykker af partier. De kristelige Demokrater vil efter alt at domme blive Spaniens storste parti med 40 pct. at stemmerne, hvis der blev holdt frie valg i dag. Opinionsmålinger - som også er illegale - har vist, at de ville få omkring 40 pct. af stemmerne. Men partiet eksisterer kun brudstykkevis - i floje omkring personligheder som Carlos Serer, Fraga Trabarna og J. Ruiz Jimenez. Kommunistpartiet (PCE) er derimod velorganiseret. Det har arbejdet illegalt siden 30'erne og har et udbygget medlemsnet - selv siger det )0.000 medlemmer, andre mener tallet ligger mellem og Dertil kommer 500 heltids-aktivister - finansieret af iscer s0sterpartierne i Frankrig og talien. Opinionsmålingen anslog, at det ville få ti procent af stemmerne. Socialistpartiet (PSOE) mangler helt aktivister, men har ca (illegale) medlemmer, en base i Toulouse og egne ledere

13 Nr.11 FAKLEN 13 i selve Spanien, med Sevilla-sagf0reren FeliJ>e Gonzalez som den mest kendte - så kendt faktisk, at spanske arbejdere altid omtaler ham som slet og det»felipe«. Sammen med det vresentligt mindre Folkelige Socialistparti, hvis leder er Enrique Tierno Galvan, ville det formentlig få 30 pct. af stemmeme. Så kommer dertil mindre partier som baskernes BNP - et moderat nationalistisk parti, der i virkeligheden har langt storre folgeskab i de baskiske provinser end det revolutiomere ET A, catalanske nationalistgrupper med base i Barcelona, Carlisteme - en kongesindet gruppe, der blot vi! have konger af en anden familie end officielt anerkendte, det revolutionrere baskiske ETA, og dets allierede i den vrebnede kamp, det maoistisk inspirerede FRAP (Den antifascistiske og patriotiske revolutionrere front). Og for at slutte sammentrellingen af de teoretiske stemmeprocenter: Udprregede hojrepartier ville få 10 pct., og et rent fascistisk parti nreppe over 1 pct. Men de er i folge sagens og regimets natur ikke dannet endnu. Organisationerne Ud over partierne er der naturligvis en rrekke organisationer, der har politisk indflydelse, og da forst og fremmest fagorganisationerne. De officielle fascistiske fagforbund, som ikke fortjener navnet, fordi de også omfatter arbejdsgiverne (!) har betydelige fonds og en statsgaranteret indflydelse i Cortes. De udnyttes nu af den ene af de illegale fagorganisationer»commissiones Obreras«, der har vreret effektiv ved organisering af faglige aktioner, og som nu har fået indvalgt sine egne folk i lavere tillidsposter i»stats-fagforbundet«. Disse arbejder-kommissioner har vreret stottet af og er domineret af kommunistiske aktivister, men er ikke rent kommunistiske. Overfor denne samarbejdsordning står den anden storre fagorganisation, UGT, der er socialistisk, og som nregter ethvert samarbejde på regeringens vilkår. En vresentlig organisation på et helt andet plan er det katolske lregmandsselskab 0 pus Dei. En ov;ergang sad det med sine r medlemmer (1 promille af befolkningen) på 13 af 19 \ fministerposter blev dets medlemmer smidt ud af re- geringen. Opus Dei rummer hojrekrrefter, som ryster selv de spanske biskopper (som da de genoptrykte en katekismus, der fastslog at socialisme, darwinisme og protestantisme var alvorlige synder) men også venstrekatolske skikkelser som Carlos Serer, der har valgt samarbejde med kommunisterne i den ene af de to»samlingsorganisationer«for oppositionen. De er op stået på baggrund af udviklingen i Portugal. På kommunistisk initiativ oprettedes»junta Demokraterne«, der skulle samle oppositionsfolkene. Den fik, foruden kommunisterne, også Carlos Serers katolske floj ind, optog Det folkelige Socialistparti, men. mod te modstand fra socialisterne i PSOE. Under indtryk af begivenhederne i Portugal, men også af, at»junta Democratica«optog en rrekke mindre, strerkt hojre orienterede grupper, dannedes så i sommer en anden»samlings-organisation«. Den fik det besvrerlige navn»platformen for demokratisk overensstemmelse«og har PSOE-socialisterne som storstoe parti og 15 andre medlemspartier (eller grupperinger). En af de storre kristeligt-demokratiske grupper er med ber, det samme er det baskiske nationalistparti BNP (moderat) og' venstre-centrum-grupper i det catalanske område. De to samlingsorganisationer står ret stejlt overfor hinanden - socialisterne er bange for at de relativt velorganiserede kommunister skal bruge oppositionens samarbejde som ridehest og pe ger på Portugal som skrremmende eksempel. Altså et meget broget billede af grupper, snarere end par-. tier, men alligevel en opposition, der er ved at udkrystallisere sig og tage mere konkret form, end Spanien for har kendt. Også trods den nye skarpe kurs, som oldingen Franco har indfort med de baskiske by-guerillaers aktioner som påskud. Den baskiske f rihedsbevmgelse ET A tog lu.evn over de fem henrettede unge ved at lcegge en bombe på vejen foran en jeep. Tre civilgardister blev drcebt.

14 14 FAKLEN Nr.11 SPANEN: Baskerne i 1 ooo års kamp Af JOHANNES CHRSTENSEN Ukueligt folk i kamp for identiteten mod romere, arabere og spaniere. - Nu er baskerne atter i verdensopinionens sogelys. ET A - Euzkadi Ta Askatatuna, navnet på den baskiske nationalist- og frihedsbevregelse, betyder»fredreland og frihed«. Det var den, der stod bag drabet på Spaniens daw.erende ministerprresident, admiral Carrero Blanco, og i disse uger har dramatiske begivenheder og barbariske henrettelser af TEA-medlemmer atter rettet verdens s0gelys mos baskerne. Hvad ligger der bag deres aktioner? Den spanske halv0 er ikke kun hjemstedet for en nation, men er et område, hvor der bor mange vidt forskellige folk og nationaliteter. De fire baskiske provinser, der ligger i Nordspanien, er Vizcaya, Giupuzcoa, Alava og Navara. De tre andre ligger i Frankrig og hedder Labourd, Basse Navara og Soule. Der bor omkring en million baskere i disse syv provinser, heraf ca i de franske områder. Den spanske by Bilbao er hovedstaden for de baskiske lande med omkring indbyggere. Den spanske borgerkrig fra bragte for forste gang avislresere i forbindelse med baskerne. De var sammen med minearbejderne fra det nrerliggende Asturien den republikanske regerings st0dtropper og voldte Franco-styrkerne store vanskeligheder. Guernica april 1937 Tyske stukas s0nderbombede baskernes hellige stad Guernica den 27. april 1937 og forst i 1939 overgav de sidste baskerenheder sig til Hitlers tyske Condor Legion. - En del baskere var dog s0gt ind over grrensen til Frankrig, hvor de slog sig ned hos deres freller. Baskerne har en meget lang tradition for deres frihedskamp. De er efterkommere af de gamle iberer, og de dannede i år 920 e.' Kr. en selvstrendig stat Navara. mere end syv hundrede år modstod baskerne arabernes forsog på at beherske den iberiske halvo. Gang på Gang er baskerne gået i krig mod centralstyret i Madrid. Da baskerne vedtog at gå i krig mod Franco, valgte hver militrer enhed sine egne befalingsmrend. Det var en reldgammel skik med rod i oldtiden og middelalderen, hvor den baskiske falanks blev betragtet som ligeså dygtig som svejtsernes. Officererne blev valgt for hvert felttog og blev afsat, hvis soldaterne fandt dem uegnede. Spanien regner sig selv for en samlet nation fra 1492", men baskerne blev ikke underkue effektivt var der opror under DonCarlos, og 50 år senere var der ligeledes en stor opstand i gang. Begge gange marcherede baskerne ned fra bjergene for at bekrempe Madrid og regeringen der. De tabte begge gange og mistede folgelig en lang rrekke a deres srerrettigheder. En del af deres bedste folk blev tvunget til at udvandre til Sydamerika, hvor der stadig findes mange baskerkolonier. Baskerne har bevaret deres gamle sprog, som er af indoeuropreisk oprindelse, nrermest i familie med finsk, men det kan ikke rigtigt placeres i den nuvrerende europreiske sprogfamilie. Vrern mod unde,rtrykkelse Baskernes folklore er bevare!. Deres dragter, danse,.sange og måde at bygge huse på. Byggestilen rninder om den, man finder i landsbyerne i bjergdalene i Svejts. Deres legender, sagn og eventyr, alt lever på bedste måde og baskernes hjem i de Nre' må jeg lige ha' lov! Vi har i lang tid haft denne spalte til brug for medlemmcr der kunne!llnske at udtrykke deres mening om forskellige forho ld det vrere sig faglige, interne eller andre problemer. midlertid må vi kon~.tatere, at ikke mange benytter sig af denne spalte plads, så vi vi! gcnc. opfordr.e medlemmerne til at indsende breve om det, der ligger dem på sinde. Bctingelscrne for at få noget optaget under spalten, vi! se af ovenstående, og vi ven 1cr nu kun på jeres indlreg. Svend F</msskov. \. Baskiske partisaner i de kantaribiske bjerge, hvorfra deres aktioner mod Franco udgår.

15 Nr.11 FAKLEN 15 kantabriske bjerge giver mulighed for en alsidig social sammensretning. Deres karakteristiske hue, uden skygge, er nu indf0rt som hovedbeklredning for den danske hcer. Baskerne er minearbejdere. Der findes både bly, kobber og malm i bjergene, tillige er der landbrug med sydfrugter, vin, kvcegavl, gnzmsager, og endelig er der skibsvcerfter og fiskeri. På Frer0erne går der mange beretninger om hvalfangere fra Baskerlandet, som på 15- og 1600-tallet var ene om at drive fangst på hvaler i den nordlige del af Atlanten. Fra gammel tid er baskerne s0vante og udg0r Spaniens dygtigste s0folk, ligesom folk fra Bvetagne udg0r de bedste blandt Frankrigs. Denne ret bevcegelige sociale sammensretning, hvor en mand kunne gå fra minerne til landbruget, derfra til s0s, hvis det var n0dvendigt, bevirkede, at myndighedernes fors0g på at ensrette og undertrykke baskerne gennemgående har lidt nederlag. ' Bevcegelighed i den sociale sammensretning har altid vceret et godt vcern mod undertr.ykkelse fra oven. migt, en stor oplevelse for en dansker i hvis folk sangen ncesten er forsvunden. Scekkepiber opfattes mest som et skotsk instrument, men baskerne behandler det lige så godt, når baskerne går i krig, sker det til lyden af ceggende scekkepiber. Traditionen fra de mange kampe mod de arabiske og mauriske fyrster lever stcerkt i baskernes folklore. En af kongerne af Narvara var en ber0mt ridder og vasal hos Karl den Stme. Da denne var i alvorlige vanskeligheder under et felttog i den spanske mark, var det kongen af Narvara, som reddede kejseren ud af vanskelighederne. Det er hovedindholdet i Rolandsdramaet. Francos 'nederlag De mange stridigheder scerlig mod maurerne bevirkcede, at den katolske kirke har en strerk stilling hos baskerne. Som det ofte er sket andre steder har den katolske kirkes jrevne prrester stillet sig solidarisk med baskerne i deres politiske kampe og g0r det også i dag. Derfor ser vi det ejendommelige spil, at den katolske kirkes stormcend holder med magthaverne i Madrid, mens de jrevne prrester stiller sig solidarisk med det krempende folk. Adskillige af baskerlederne er katolskce prrester, som optrceder yderst selvstrendigt i forhold til deres bisper og kardinaler. Baskerne 0nsker en selvstrendig stat i en vis fornuftig union 'med andre spanske stammer, f. eks. Asturiens folk, Kataloniens folk o. s. v. Franco har siden borgerkrigen fors0gt at g0re baskerne til»spaniere«, men udviklingen viser, at det er mislykkedes totalt. Folkene fra de kantabiriske bjerge er stolte, hårdf0re og dristige, de kan fcerdes i bjerge, til s0s, og under jorden i minerne. En million baskere har i tusind år modstået romernes, arabernes og spaniernes fors0g på at frar0ve dem deres folkelige identitet. Et folk med så lang og stolt en frihedstradition kan ikke underkues. Derfor burde de have en selvstyreordning for Baskerlandet i lighed med den freringerne har opnået inden for det danske rige. Af kelternas stamme Forskerne er meget uenige om baskernes oprindelse. Nogle hcevder, at baskerne er en gren af den keltiske folkestamme, som beboede store dele af Vesteuropa for folkevandringerne rendrede sagen. Vi finder rester af keltiske folk i Bretagne, hvor selvstcendighedsbevcegelsen er meget strerk og ofte volder regeringen i Paris store vanskeligheder. Vi finder kelterne i Wales, hvor de har deres eget ejendommelige sprog, vi finder keltiske folk i lrlftnd, og de irske nationalister har, uden held, fors0gt at lave et nyt irsk sprog på keltisk grundlag. Der finder hvert år kulturelle udvekslinger sted mellem keltiske stammer fra Wales, rland, Bretagne og Baskerlandet. Fcelles for disse arrangementer er dyrkelsen af de f0rkristne skikke i forbindelse med årstiderne, bevarelsen af de gamle danse, og folkemusikken, srekkepiber, trommer med små bjcelder, f10jter samt en udprceget sangglcede. Ved disse stcevner rkan en stor forsamling synge i timevis uden sangbog, flerstem- _-= _---gj~- =---= == c:.::=_-i7- <J 1"", Tegning af Erl. Nederland

16 16 FAKLEN Nr.11 September 4.»Mercandia Express«er navnet på Mercandia-rederiernes hidtil storste skib, en 4500 tonner, der netop er afleveret fra Stephani-vrerftet i Bremen. af S0mrendenes Forbuncl, og han har aldrig modtaget arbejdsl0shedsunderst0ttelse fra Somrendenes Arbejdslosheclskasse. Da navn, adresse og personnummer er rigtigt angivet på medclelelserne fra Kildeskattedirektoratet, og hans identitet aldrig er oplyst over for A-kassen, er med clelelserne helt uforståelige. 7. En af de hovedansvarlige for skandale-0konomien i Somandsforbundet, chefen for det såkaldte»somrendenes Bogf0ringsinstitut«, Frank Pedersen, må nu forlade sin post. Officielt har han selv indgivet sin afskedsbegrering - og har fået en varmhjertet tak af den anden hovedansvarlige for okonomien, forbundsformand Preben Moller Hansen, for sin indsats for de danske sofolk. Uofficielt menes han imidlertid sendt ud i kulden efter pres fra Revisions- og Forvaltningsinstituttet, der de sidste ca. 10 måneder har forsogt at stille plausible regnskaber op. Meddelelsen om Frank Pedersens afgang er givet i forbindelse med, at Revisions- og Forvaltningsinstituttet har fremsendt regnskabsopstillinger for såvel året 1973/74 og 1974/75. Regnskaberne er - som ved tidligere lejligheder - krydret med mange mrerkvrerdigheder, bl. a. er posteret en gave til Nebbegård (d. v. s. forbundets hojskole»tidens Hojskole«), på ikke mindre end 4,5 millioner kr. Hovedkasser er Borge Petersen, der i 1973 blev frataget sine befojelser, har som det eneste hovedbestyrelsesmedlem nregtet at stemme for regnskabernes godkendelse. - Det er, siger Borge Petersen, sket på basis af de påtegninger, Revisions- og Forvaltningsinstituttet har givet regnskaberne og på basis af, at jeg er blevet nregtet at få kendskab til de revisionsprotokoller, der er knyttet ti l regnskaberne. - Forbundsformand Preben Moller Hansen, der mandag starter en verdensrundrejse til de uden Jandske afdelinger for bl. a. at forelregge regnskaberne, mener nu,»at tingene er ved at komme op at stå«. - Vi (Aktuelt) er i stand til at dokumentere det modsatte. Der sker fortsat mystiske ting med ikke mindst de offentlige midler fra A-kassen. Vi er i besiddelse af en meddelelse fra Kildeskattedirektoratet, der viser, at en mancl, der intet har med Somandsforbundet at gore, ifolge opgivelse fra forbundets A-kasse al!igevel har modtaget understottelse. Mobelhandler Erik Aarup Carlsen har fået skattekort, fordi han skulle have modtaget understottelsc fra forbundet, og dette har fået mobelhandlerens revisor til at meddele A-kassen folgende: Min klient har aldrig haft indtregt som somand, han har aldrig vreret medlem J 2. På Clyclcv::erftet Govan Sh ip builc:ers Ltcl. er sosat endnu en nybygning til 0 1<.. Det clrejer sig om ct s0sterskib til m. s.»camara«, som s0sattes i juni og afleveres om få clage - en såkaldt log/bulk carrier på ton. - En japansk svejser blev strerkt forbrre ndt under reparationsarbejde i en kedel ombord i A. P. Moller-skibet»Johannes Mrersk«, mens skibet lå i havn i Kobe. Der skete ingen skade på skibet, og ingen andre kom til skade ved uheldet. 15. Der var droje hug for faglig Lisolidarisk optrreden til Somrendenes Forbund og isrer forbundsformand Preben Moller Hansen i den beretning, som forbundsformand John Pehrsson i går aflagde på Dansk Skibstomrer-, Rigger- og Sejlmagerforbunds kongres. John Pehrsson: august 1973 etablerede vi en blokade af Den kongelige gronlandske handel i Ålborg. Man havde ikke fra K. G. H.s side onsket at afslutte overenskomst med forb unclet, efter man var flyttet fra Kobenhavn. Medens K. G. H. var i Kobenhavn, havde vi en god overenskomst og havcle seks mand ansat. Men da man flyttede til Ålborg, krrevecle K. G. H., at somrendene skulle ha ve overenskomsten, og vore folk skulle aflonnes efter denne overenskomst, som var betydeligt ringere ei1d elen, vi havde i Kobenhavn. Da K. G. H. startede i Ålborg den 1. marts antog man de fire skibstomrere, som skulle tiltrrede l. april. Ved antagelsen blev de gjort opmrerksom på, at de skulle overflyttes til somrendene og aflonnes efter cleres overenskomst. Vi protesterede over for K. G. H. og forlangte at få overenskomst. Da vi ikke kunne få overenskomst med K. G. H., ivrerksatte vi blokaden den 17. august. Blokaden varede til den 11. oktober 1973, hvor vi fik en aftale om, at der skulle indledes forhandlinger om en ny overenskomst, som vi fik den 20. november Desvrerre udviklede sagen sig sådan, at da vi hrevede blokaden, blev der kun antaget en mand af de fire, som havde vreret ansat. Det skyldes, at somrendene havde overtaget vort arbejde under blokaden, men vi lle ikke slippe det, og her

17 Nr.11 FAKLEN 17 ( ' 19. fik somrendene medhold hos K. G. H. Enhver vil kunne forstå den bitterhed, der er over for Somrendenes For. bund, og isrer Preben Moller Hansen, for den usolidariske optrreden han har udvist i denne sag. Det er en skamplet på fagbevregelsen, at man behandler et lille forbund på den måde, der er sket her, sagde John Pehrsson. Efter fem års arbejde har ingeniorerne ved den norske Åkersgruppe projekteret en ubådstanker på ton dodvregt. Fartojet er specialbygget for at klare meget tyk is. Fartojet har to overbygninger, en forude og en agterude. Ubåden skulle kunne skrere sig igennem is med en tykkelse på op til 3,8 m. Man har i forste omgang trenkt specielt på oliefragter fra Alaska og de canadiske oer i Arktis. Fartojet bliver på det nrermeste dobbelt så dyrt som en normal supertanker af samme storrelse. Skonsmressigt regner man med en pris på 700 mill. kr. Selve skroget er formet som en enorm cigar, som er spids i begge ender. nde i denne findes en mindre cigar og i den ligger tankene for såvel råolie som bunkerolie samt en del af maskineriet. - JKL-linien fik i år kontrakten om de jyske sukkerroer til Gorlev. 70 millioner kilo roer og -snittet skal over Kattegat på de hundrede dage fra slutningen af denne måned og indtil julerejserne sretter ind. Frergen»Kalle«er broen i det interessante transporteksperiment. - Slut-skatteopgoret for de esbjergensiske sofolk er ved at ende i kaos, og skattemyndighederne i Esbjerg river sig i håret af fortvivlelse over en lang rrekke fejlagtige oplysninger, der stammer fra Somandsforbundets A-kasse. Forel0big er der i ikke mindre end 120 tilfrelde konstateret difference mellem de udbetalinger af understottelse, som A-kassen har opgivet, og så de rent faktiske belob, der er udbetalt medlemmer af Somrendenes A-kassen. Viceskatteinspektor Poul Erik Nikolajsen: Der er mange tilfrelde, hvor Somandsforbundets A-kasse til Kildeskattedirektoratet har opgivet at have udbetalt understottelse til sofolk, som kan dokumentere overhovedet ikke at have vreret arbejdslose. Vi spilder en mrengde tid på at meddele sofolk, at vi har forhojet deres skattepligtige indkomst og derefter rette selvangivelserne tilbage til de slut-cifre, sofolkene selv har opgivet korrekt.kan der vrere tale om maskinfejl i Somandsforbundets A-kasse?«-»Der skal et personnummer på opgivelserne fra A-kassen til Kildeskattedirektoratet, og der skal et belob på. Disse to ting skal maskinen have fra en menneskelig faktor.«ligningskontoret i Esbjerg har underrettet Somandsskattekontoret i Kobenhavn om den fantastiske affrere. Frellesmarkedet vil gennem den europreiske investeringsbank i Luxemborg låne A. P. Moller-selskabet Dansk Boreselskab A/S 43 millioner kr. til finansieringen af to produktionsplatforme, som skal fungere i Danfeltet, 200 kilometer ud for Jyllands vestkyst, oplyser banken onsdag. Platformene installeres af Dansk Undergrunds Consortium, hvor de store olieselskaber Shell, Chevron og Texaco er med foruden A. P. Moller-selskabet. De sam Jede udgifter er på 360 millioner kroner, hvoraf det danske selskab skal rejse de 108 millioner. - Medlemmerne i Somrendenes Forbund har kun deres medlemsbog som garanti for, at de er medlemmer af forbundet. Den ekstra kontrol, der ligger i et medlemskartotek findes ikke: Kartoteket flyder, og en lang rrekfoe medlemmer er overhovedet ikke registreret i det. Ved hjrelp af kartotekskortene skulle man kunne folge de enkelte medlemmers indbetalinger til forbundet. Det kan man bare ikke. Et tydeligt eksempel er forbundskasserer Borge Petersens kartotekskort. f0lge hans kort mangler han at betale flere måneder i 1974, og hans sidste indbetaling er sket i april Til gengreld har han i mellemtiden nået at betale kontingent for to måneder i Sammenligner man derimod med Borge Petersens medlemsbog, så er der ikke tvivl om, at han har passet sine indbetalinger til tiden. 26. På et medlemsmode i Nakskov fik Preben Moller Hansen et kraftigt mistillidsvotum. Forsamlingen vedtog med stor majoritet at forkaste modets dagsorden og erklrere modet for ulovligt, fordi to forslag, fremsat af Sofolkenes demokratiske klub er nregtet behandling på den kommende generalfo-rsamling. 29. Sejladsen på frergeruten mellem Hundested og Rorvig blev sondag indstiuet på grund af den kraftige blrest. Ligeledes gav den forsinkelser på frergeruten mellem Odden og Ebeltoft, fordi frergen»mette Mols«blev' presset på grund. Den blev dog hurtigt bragt flot igen. 30. protest mod henrettelserne i Spanien nregtede 300 hav nearbejdere i Kobenhavns Havn i går at losse og laste et spansk skib m. s.»samremo«. Oktober havnearbejdere i Kobenhavns frihavn har boykottet endnu et spansk skib. Det skete i går kl. 12. Forst i dag vil havnearbejderne laste og losse skibet. - Somrendenes Forbund i Danmark har nu definitivt sagt farvel til LO. Det er sket med urafstemning blandt medlemmerne om fortsat stotte til A-pressen. Urafstemningen gav 2088 Nej-stemmer til fortsat stotte til A-pressen stemte for fortsat stotte, mens 44 stemmer var ugyldige, 117 var blanke, mens 11 havde stemt dobbelt og således også var ugyldige. - Det forste af to nybygninger til Det 0stasiatiske Kompagni sosattes i går på Mitsui-vrerftet i Japan. Skibet fik navnet»ponderosa« Arbejdsdirektoratet kan ikfoe anbefale, at Somrendenes Forbunds A-kasse fortsat opretholder sin statsankerkendelse, men indstiller til arbejdsminister Erling Dinesen, at der nu ivrerksrettes en politiundersogelse af de mange regnskabsulovligheder, som Aktuelt det seneste år har trevlet op. Arbejdsministeren gav i april A-kassen et halvt års frist til at bringe de okonomiske forhold i orden. Denne frist er ikke udnyttet tilfredsstillende. 3. Arbejdsminister Erling Dinesen besluttede fredag efter indstilling fra Arbejdsdit'ektoratet at fratage Somrendenes

18 18 FAKLEN Nr. 11 Forbunds arbejdsl0shedskasse dens statsanerkendelse. Det betyder, at s0mrendene ikke lrengere vi] kunne opretholde deres egen arbejdsl0shedskasse. Ministeren finder dog - af herr syn til kassens medlemmer, at fratagelsen ikke kan ske straks, idet der forst må skaffes klarhed over, i hvilken statsanerkendt arbejdsl0shedskasse,- medlemmerne S~\ kan optages, hvis de 0nsker det. 4.»Det er hovedkassereren og bogholderen, som er ansvarlige.«med denne ynkelige kommentar tog forbundsformand Preben M01ler Hansen i går mod arbejdsminister Erling Dinesens»dom«over de mange uregelmressigheder og ulovligheder, som har prreget hans administration af de 30 millioner kr., som staten årligt tilforer S0mrendenes Arbejdsl0shedskasse. Statsanerkendelsen fratages kassen, og Arbejdsdirektoratet bemyndiges til at bede om politimressig bistand til efterforskning af mulige kriminelle forhold. Dermed er truffet en afg0re1se uden sidestykke i fagbevregelsens historie, en afg0relse, som Preben M0ller Hansen allerede har betegnet som»politi sk«. Samtidig mener forbundsformanden, at»han kan fyre en bombe af«ved at oplyse, at en medarbejder i et af Statens ~ Revisionsdepartementer har oplyst, at regnskaberne nu - korer acceptabelt. Meget tyder imidlertid på, at»bomben«i sagen bliver, at bogholder Frank Pedersen nu synes stemt for at gore rent bord. Frank Pedersen har skriftligt redegjort for så alvorlige sigtelser af kriminel karakter, at politiet ikke beh0ver at vente mange timer for at gå i gang med en efterforskning af påstandene. Frank Pedersen beskylder direkte Moller Hansen for at have medvirket til de underslreb, afdelingsreprresentant Poul V.!versen, Århus, er sigtet for. 7. De spanske myndigheder fortsatte i går chikanen imod det danske fragtskib»lone Stevns«, der ikke fik sejltilladelse fra havnen i Bilbao i går. To andre skibe, der har vreret tilbageholdt,»mercandia Sea«og»Bent Bars0e«, fik i week-enden lov at forlade henholdsvis Pasajes og Valencia. Men baggrunden for deres tilbageholdelse er stadig uafklaret. - Nu skal folketinge ts ombudsmand trrekkes ind i sagen om S0mrendenes Forbund. Med 19 stemmer imod en vedtog forbundets. hovedbestyrelse i går en udta1else, der går strerkt i rette med den embedsmand i Arbejdsdirektoratet, der har udarbejdet indberetningen om A-kassen til arbejdsministeren. Hele M0ller Hansens fl0j påstår, at embedsmanden har arbejdet par-, tisk, og at indberetningen indeholder un0jagtigheder og usande p'åstande. Y dermere siger de 19 hovedbestyrelses- 1:11edlemmer, at arbejdsminister Erling Dinesen har taget sin beslutning alene på grundlag af indberetningen. S0- mrendenes Forbunds hovedbestyrelse udtaler den skarpeste protest og uforståenhed over for arbejdsministeriets beslutning om at fratage A-kassen dens statsanerkendelse, hedder det bl. a. De 19 hovedbestyrelsesmedlemmer vi! nu udarbejde en»redeg0relse«indeholdende alle aspekter i denne sag til ombudsmanden. 8. Den kraftige storm med regn og torden, som i går trak herr over Danmark, blev årsag til flere lokale str0mafbrydelser og standsede frergeruter. adskillige timer var sejladsen på R0dby-Puttgarden standset. Hundested-R0rvigruten måtte helt aflyse i går, og det samme var tilfreldet på ruten Gedser-W arnemiinde. - Den vestamerikanske havneby Oakland nrer SanFrancisco har netop ind v i ~t container-terminal til 4,3 milt. dollars. F0rste skib i d ~t nye havneafsnit var rederiet A. P. M0llers fors te contai nerskib»adrian Mrersk«, der er på jomfrurejse til Fjern0sten. - Miljostyrelsen sretter i.begyndelsen af 1976 et katamaran-fart0j (skib med to skrog) ind som beredskab til opsugning af olie ved forurening i Store Brelt og 0resund. - Mercandia-rederiernes hidtil st0rste nybygning»mercandian Commander«(4200 ton) er netop navngivet på Frederikshavn Vrerft. 9. Politiet har i dag modtaget et brev fra Arbejdsdirektoratet med 0nske 0111 ekspertbistand i forbindels e med gennem gangen af regnskaberne fra S0mrendenes A-kasse. Mulige kriminelle forho9 omkring A-kassens 0konomi ventes BKUBENS NTERE8Sf::KONTOR ER DERES PRVATSEKRETER NÅR DE ER OMBORD Vi ordner Deres betalinger i land Vi forvalter Deres opsparing på bedste måde Vi har boks til Deres vrerdisager Vi forvalter Deres obligationer o.9 aktier Vi sikrer Dem - som fast kunde - gode _lånemuligheder HOLBERGSGADE14,KBHVN.K TELF. (01) eller (01) BKL.JBEN.. et levende pengeinstitut!

19 Nr.11 FAKLEN 19 at stå i smever förbindelse med de 0vrige kassers, som administreres under förbundet. l 0. De danske skibe, der af myndighederne har vreret tilbageholdt i spanske havlne, har nu forladt spansk territorium. Sent onsdag fik skibene»sonja Eghohn«og»Lone Danielsen tilladelse til at afsejle fra henholdsvis Barcelona og Bilbao. Tidligere fik DFDS' skib»missouri«tilladelse til at forlade Barcelona. alt har syv danske skibe vreret tilbageholdt med forskellig motivering af de spanske myndigheder. 0vrigt er yderligere to danske skibe inden for de sidste dage kommet til spansk havn. Det er»lotte Skou«og 0K's»Andorra«, som begge er anl0bet Bilbao. 12. S0mandsforbundets tidligere bogholder, Frank Pedersen, har i går sendt kriminalpolitiet en tilståelse for - sammen med forbundsformand Preben Moller Hansen, faglig sekretrer Hans Dresler, formandsassistent Svend Bergen og kassererassistent Willy Thomasen - at have medvirket til bedrageri, fors0g på bedrageri, mandatsvig og skattesvig af kriminel karakter. Tilståelsen omfatter dermed - foruden Frank Pedersen selv - så godt som hele den hårde kerne i den nuvrerende forbundsledelse. Mandatsviget drek,ker, siger Frank Pedersen, et bel0b på adskillige millionyr kr., idet det omfatter en rrekke transaktioner med bl. a. forbundets uddannelsesfond og med bel0b, <ler er anvendt i forbindelse med ejendommen»nebbe< gård«og dermed forbundets hojskole,»tidens Hojskole«. Frank Pedersen gor over for Aktuelt også greldende, at han sigter Pr. Moller Hansen for uretmressigt at have hrevet kr. i feriepenge. De påståede bedragerier og fors0gene herpå omfatter belob fra Arbejdsdirektoratet, udbetalt til forbufldets tidliget'e statsanerkendte A-kasse. Frank Pedersen afh0res i den kommende uge af kriminalpolitiet. Forbundsformand Preben Moller Hansen siger om Frank Pedersens brev: Jeg kan ikke begynde at kommentere en syg mands skriverier. r 13. Rederiet J. Lauritzens polarskib»thala Dan«er nu på vej til Le Havre for at indtage proviant og udstyr til den franske videnskabelige ekspedition, som om et par måneder udgår fra Australien til Antarktis. Det er et strerkt pi forandret skib, der sejler af sted. For 16 millioner kr. er der foretaget en omfattende ombygning på Frederikshavn Vrerft. 17. Skandalen omkring S0mrendenes Fo.rbund har taget en ny vending. Forbundet har i et brev til arbejdsminister Erling.Dinesen tilbudt, at de ansvarlige for den uorden, der har vreret i förbundets arbejdsl0shedskasse, trreder tilbage. Det vil forst og fremmest sige forbundets forrnand, Preben Moller Hansen. Aktuelt har spurgt arbejdsminister Erling Dinesen, om förbundets tilbud vil bevirke en rendret stilling til sp0rgsmålet om fortsat statsanerkendelse af arbejdsl0shedskassen.»såfreint alle i den nuvrerende ledelse af kassen nedlregger deres mandater, og såfremt der på demokratisk vis vrelges en ny ledelse, kan sp0rgsmålet om fortsat anerkendelse tages op til ny overvejelse,«siger ministeren. Folketingets arbejdsmarkedsudvalg dr0ftede-i går skandalen. Under et samråd med arbejdsminister Erling Dinesen udtrykte udvalget tilfredshed med, at der er indledt politimressig unders0gelse af forholdene i S0mrendenes arbejdsl0shedskasse. - September bragte et overraskende prischok i form af en stigning i månedsprisindekset på hele 0,9 pct. Hermed er der pluäselig opstået risiko for, at det 10nregulerende januarpristal kan udl0se to og ikke som hidtil ventet 'en dyrtidsportion. Kommer der ikke to portioner til januar, synes det nresten givet, at der kommer to til juli. - Arbejdsl0sheden er steget voldsomt arbejdsl0shedsforsikrede står uden arbejde. Det svarer til en ledighedsprooent på 12,l. Hertil kommer ikke-forsikrede. D0DSFALD * Konrad Hansen Med sorg bringer vi meddelelse om vort medlems dod. Konrad Hansen, der var fodt i nov ember 1916, blev indmeldt i förbundet i tEret vrere hans minde Kaj Hansen fceger Med sorg bringer vi meddelelse om Kaj Jregers dod. Vort medlem, der havde vreret syg i lre:r:gere tid, blev indmeldt i forbundet i tEret vrere hans minde Kaj Christensen Med sorg bringer vi meddelelse om, at Kaj Christensen er afgået ved d0den. Kaj Christensen, der var monstret i en 0Kbåd, dode ombord efter et hjertestop..teret vrere hans minde Hans Godtfred Petersen Med sorg bringer vi meddelelse om vort medlems dod. Vort medlem var ansat i A/S Moltzau line og dode efter lrengere tids sygdom..teret vrere hans minde Finn Verner Poulsen Med sorg bringer vi meddelelse om vort medlems dod. Finn Poulsen, der var fodt i 1931, blev indmeldt i forbundet i tEret vrere hans minde Harald Markussen Med sorg bringer vi meddelelsen om, at vort gamle medlem er afgået ved doden afgik Markussen fra de aktives rrekker til folkepension efter at have vreret medlem siden tEret vrere hans minde.

20 667 HR K J SVENSSON GOTEBORG HAMNARB FACKrOREN PU STERVKSPLA(SEN 8 S GOTEBORG DE GR8NNE KORT henhold til forretningsudvalgets beslutning skal der ved al anvisning af arbejde gennem vore afdelinger og kontrolstedet udstedes et gr"nt kort. Kortet er medlemmets legitimation for, at han har fået sin hyre på regulcer måde, og det skal forevises ved ankomst til skibet. Vcer selv med til at kontrollere ved at krceve det fremlagt. Husk, at det er personligt, og at det ikke skal forev_ises andre end kolleger. Forretningsudvalget Ansvarsh. Tryk: Hrunmer Ang. anvisninger Da vi meget ofte m.odtager telegrammer med foresp!l}rg. sel, om vi har medtaget anvisninger sendt den eller den dag, hvor medlemmet intet har hsirt fra organisationen, g!l}r vi opmrerksom på, at de anvisninger, organisationed modtager, bliver ekspederet samme dag. De af vore medlemmer, dex ikke h!l}rer fra organisationen, må gå ud fra, at enten er posten gået tabt, eller den ligger hos en eller anden mregler. Medlemmerne vil ikke blive slettet, selv om restancefristen overskrides, når de kan påvise, at de har sendt en anvisning til S~fyrb~dernes Forbund og Arbejdsl~shedskasse inden restancefristens udl~b. Dog vil medlemmer, der sender anvisninger uden at opgive medlexnsnummer, blive slettet og optaget som nye medlemmer, så husk altid at skrive medlemsnummer. BEMERK! Ved fremtidig indbetaling af kontingent beder vi vore medlemmer vcere os behjcelpelig med folgende: 1. Anvisninger skal altid stiles til S0fyrb0demes Forbund. 2. Brev med tydeligt navn, medlemsnummer og skibets navn. 3. Stilling ombord. 4. Fo.rs0rgerforhold. S8FYRB8DERNES FORBUND DANMARK Kl'/)BENHAVN Formandskontoret: St. Strandstra:de 8, 1255 K\lbenhavn K. (01) Abent hverdage fra kl. 9-16, lj'lrdag lukket. Kassererkontoret: Samme adresse. Abent hverdage fra kl , lj'lrdag lukket. Telegram-adresse Firemansunlon Forbundets hyreanvisningskontor er St. Strandstra:de 8, tlf. (01) Formand Svend Fpnskov, tif. (01) Na:stformand Svend Borg, tlf. (01) Hovedkasserer Kaj Madsen, tlf. (03) Udenfor kontortld: Kasserer for Kj'lbenhavns afdelin11 W. N. Romanka, -tlf. (01) Kontrollj'lr Helge Poulsen, tlf. (01) PROVNSEN For provinsens vedkommende findes Forbundskontorerne fplgende >teder: ALBORG:. _;,,, _ c...', 22, tlf. (08) 12 ~6 07. ARHUS: p...,.,, 4- :i~""r--:.~:. -; ~.:~.-.!~'.~-3 N;.. 1:!.!:;t! ;.~> : ::1. t=~:. \~:~~11... ~~,;o. _; ESBJERG: Tommy Hpjsro/t,»S\lfolkenes Hus«, Hj'ljgade 7, tlf. (05) R0NNE: Hans Mortensen, Borgmester Nielseosvej 1, telf. (03) Slotsgade NAKSKOV:. ;;,:.-~-'' '"'.' '. Vejlegade 50, tlf. (03) ODENSE: C. F. Christensen, Buchwaldsgade 8, tlf. (09) KORS0R: Niels Hansen, Algade 16, tlf. (03) SVENDBORG: H. T. Nielsen, Havnel111set, Ndr. Havn, tlf. (09)'21 l 98. UDLAND NEW YORK: Repr. $gren Hansen, 38~ Pearl Street, New, York, N. Y , telegramadresse:»dansall. Th JAPAN: Toho Building 1-19, Sakaemacha-Deri, lkuta-ku, Kobe. Tlf. (39) MANLA: Uggl Therkelsen, Bayvlew Hotel Roxas Boulevard, Ermlta, tlf ' BANGKOK, THALAND: Jgrgen Lundbaek, Marine Surveyors (Thailand) Llmited, P. 0. Box 2319, 295/29 Suriwongse Road. ROTTERDAM: Repr. Martin Christensen, Schidamsedijk 68, tlf. (OOJ Det skandinaviske spmandshotel i Antwerpen: Hotel SCANDA, Gena raal Belliardstraat 33. ANDRE ADRESSER»SlllFOLKENES MNDEHOTEL«: Peder Skramsgade 19, Kpbenhavn K tlf. (01) Telegramadresse: MNDEH.OTEL. HANDELSFLADENS VELFA:RDSRAD: Holbergsgade 14, 3., Kpbenhavn K, tlf. (01) PAlillt Telegramadresse: VELFA:RD. SlllMANDSSKATTEKONTORET: Borgergade 16, Kpbenhavn K, tlf. ( Gor alvor af det: meld dig tll kursus

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget (2. samling) L 13 - Bilag 65 Offentligt J.nr. 2007-611-0004 Dato: 8. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1.

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1. ORIENTERING om franske forhold Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i Département du Var Nummer 1. Februar 2012 Kære læsere. Hermed udsender jeg det første nummer af den særlige afdeling af mit nyhedsbrev

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Generalforsamling. I Skalborggaardhallen 24. november 2014

Generalforsamling. I Skalborggaardhallen 24. november 2014 Aalborg, den 25. november 2014 Generalforsamling. I Skalborggaardhallen 24. november 2014 Dagsorden: Hovedpunkter, ellers se bilag 1. Valg at dirigent. 2. Vedtagelse at forretningsorden. 3. Beretning om

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

PBU PaBdagogernes Pensionskasse

PBU PaBdagogernes Pensionskasse PBU PaBdagogernes Pensionskasse VEDT/EGTER for Pensionskassen for B0rne- og Ungdomspaedagoger 30. april 2014 Vedtaegter for PBU Side 2 af 6 1 Pensionskassens formal Pensionskassens formal er at drive pensionskasse-

Læs mere

Vedtffilltel".=f)1" (7I"Undejerff)l"eninllen. .Adalen. HUSK MAX. 30 km/t. AOALEN. Sdr. Jernl0se

Vedtffilltel.=f)1 (7IUndejerff)leninllen. .Adalen. HUSK MAX. 30 km/t. AOALEN. Sdr. Jernl0se Vedtffilltel".=f)1" (7I"Undejerff)l"eninllen.Adalen HUSK MAX. 30 km/t. AOALEN Sdr. Jernl0se Vedtcegter for grundejerforeningen o Ada/en. Foreningens navn er: "Grundejerforeningen Ada/en". Foreningens hjemsted

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre...

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre... DANSK POLITIK Av direktör HALFDAN HENDRIKSEN VALGET den 28. Oktober 1947 gav det danske Folketing felgende Sammensretning: Socialdemokratiet.... 57 Mandater V enstre.... 49 )) Konservative Folkeparti....

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted Bonusfonden VEDTÆGTER for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Hærens Konstabel- og Korporalforenings Bonusfond, som har hjemsted i København. Fonden er en

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

guide SKILSMISSE SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE SKILSMISSE sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SKILSMISSE SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE SKILSMISSE sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 14 sider SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 R178 G210 R116 G178 INDHOLD SIDE 4 PLUS logo De daglige udgifter eksploderer, hvis du bliver skilt, viser

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009

Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009 Sammenslutningen af Medlemmer af IBM Pensionsfond 24. marts 2009 Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009 Kai Adelhorst bød velkommen til årets generalforsamling og beklagede, at Peer Suhr

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

OSTRE LANDSRETS 7. AFDELING 2 DEL Mt

OSTRE LANDSRETS 7. AFDELING 2 DEL Mt OSTRE LANDSRETS 7. AFDELING 2 DEL Mt Advokat Christian Riewe Vester Voldgade 96 1552 Kobenhavn V Den 19. december 2011 1nit KWI Vedreirende j.nr. 7. afd. B-1023-11 (Deres j.nr. MG-34182): Malerforbundet

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

SOF beretning 2013-2014

SOF beretning 2013-2014 SOF beretning 2013-2014 To til tillid Sammen med gode kollegaer fra de andre faglige organisationer har jeg brugt meget tid med forvaltningsledelsen på at tegne og følge op på tillidsreformen. Det har

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

overenskomsllorhandlinger

overenskomsllorhandlinger overenskomsllorhandlinger Omtrent siden årsskiftet har der vreret forhandlet omkring de overenskomster, der har vreret greldende i 1977 /78. Der er vel tradition for, at der altid i forbindelse med disse

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere