kr fa Unge iværksættere: magasinet Vi har da hørt om tiden før krisen side 4 side 8 side 10 side 16 side 20 TEMA: LEDELSE SIDE 8-13 et værdifuldt valg

Transkript

1 kr fa magasinet et værdifuldt valg Nr FARVEL TIL KARL SMART-CHEFEN Goddag til faderidealet side 8 CHEF-TERROR: Chikaneret dagligt af chefen side 10 JONAR FIK EN GOD IDE og vandt kr. side 16 LØNTILSKUD blev vejen til fast job side 20 TEMA: LEDELSE SIDE 8-13 Unge iværksættere: Vi har da hørt om tiden før krisen side 4

2 Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen Aarhus N Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn redaktion@krifa.dk tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 3/2012 er udgivet 19. juni. Næste nummer udkommer 11. sept Forside: IT Minds Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Er du tilfreds med din leder? I dette nummer stiller Krifa Magasinet skarpt på god ledelse. Jeg har altid selv haft gode ledere. Men god ledelse er ikke en selvfølge. Her i bladet kan du fx læse om en butiksassistent, der hver morgen frygtede at møde sin chef. Så meget, at det satte sig som kvalme i kroppen. Eksperter giver deres bud på kravene til fremtidens ledere. En god leder ser ikke bare medarbejdere som arbejdskraft, men som mennesker, der skal mødes med anerkendelse og respekt. Mød også Ditte, der var jobsøgende og erfarede, at vejen til nyt job gik igennem hendes netværk. Og så kan du få gode råd om ferieregler, og vores eksperter giver gode råd til kunder med knas på jobbet. God læselyst. Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4,8200 Aarhus N ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, 1, 2605 Brøndby ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK...Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE...Ro s Torv, Københavnsvej 29-39, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg AARHUS...Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N

3 UNGE IVÆRKSÆTTERE Vi har da hørt om, hvordan de skovlede penge ind før krisen CHEF-TERROR Hvad stiller man op med en dårlig leder SET, HØRT OG FORSTÅET Alle har brug for anerkendelse fra chef og kolleger ALLE ANSØGNINGERNE VÆRD Sara sendte op til fire ansøgninger om dagen. Det gav job LØNTILSKUD blev vejen til fast job KLAR TIL FERIEN? Få styr på alle reglerne omkring ferie Jura på jobbet VÆR OPMÆRKSOM PÅ JURAEN, NÅR DU SKAL I FERTILITETSBEHANDLING SIDE22

4 UNGE IVÆRKSÆTTERE Vi har ikke banket i bordet endnu Aarhusianske IT Minds er braget frem i en tid, hvor alle andre har trådt vande. De to unge iværksættere leder dagligt unge mennesker på deres egen alder og gør brug af ældre mentorer til at stille de vigtige spørgsmål. Tekst: Anne Bjerregaard Bang, abb@krifa.dk Foto: Highlight 4 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

5 UNGE IVÆRKSÆTTERE IT-verdenens forgård ligger i en baggård i Aarhus. Bag skærmene titter unge hoveder frem. Luften indenfor i fælleskontoret er mærkbart varmere end udenfor, og på gulvet ligger en henkastet golfbane i kunstgræs. Og det lyder lidt som et hole in one, når de to unge partnere bag IT Minds fortæller. Hvordan en god ide på studiet i 2009 i dag beskæftiger 50 ansatte og samarbejder med de store drenge i branchen som KMD, G4S og Fujitsu. - Vores udgangspunkt var, at vi fik en god ide. Det var ikke, fordi vi decideret ville være iværksættere, siger Jonas Grosen Vognsen, der sammen med Morten Astrup Christensen er hjernerne bag IT Minds. De to kender hinanden fra Finance og International Business på Handelshøjskolen i Aarhus. De dygtigste hjerner Men sådan blev det altså. Iværksætteri. Bygget op omkring unge talenter de dygtigste IT-studerende fra universiteterne og ingeniørhøjskolerne og så dem selv, Jonas og Morten. Selvom de på intet tidspunkt taler om dem selv på den måde, så taler omgivelserne for dem. Et IT-konsulenthus startet på krisens højderyg og med ansatte uden lange CV er med referencer og erfaring. Og alligevel vækster og vokser de i et for 2012 uhørt tempo. - Vi har hørt om tiden før krisen, hvor virksomhederne skovlede penge ind, siger Jonas og lader forstå, at sådan er virkeligheden ikke mere. - Men virksomheder startet i krisetider klarer sig tit bedre end andre, supplerer Morten. Kandidat-afhandlingen skrev han på weekendbasis sammen med forretningspartneren Jonas. Om noget helt andet end IT Minds, som de selv siger. De valgte begge muligheden for et trygt lønmodtagerliv fra, da de stod med eksamensbeviset i hånden for et år siden, og IT Minds-projektet har givet dem indkomst fra dag et. Nu har Aarhus-virksomheden lige åbnet en Københavner-filial, og i efteråret hædrede Børsen dem som Ugens Iværksætter. Mentorer er guld værd for unge iværksættere Med 50 ansatte er det noget af en ledelsesopgave, de to forretningspartnere står over for på daglig basis, og hos IT Minds er den konservative og traditionelle ledelsesstil bevidst lagt på hylden. Chefkontoret i hjørnet gør det ud for et udmærket møderum, og både Jonas og Morten sidder ude blandt de ansatte til daglig. - Mange af vores medarbejdere sidder ude ved vores kunder og arbejder, og derfor har vi en meget virtuel kultur, hvor den enkelte medarbejder har meget ansvar selv, siger Morten, der definerer ledelse som en personlig egenskab, der hele tiden er under udvikling. - Vores medarbejdere er på samme alder som os, og vi har det godt sammen socialt og fagligt. Vi har ikke banket i bordet endnu. Inspiration til ledelse får de udefra. (fortsættes næste side) JUNI 2012 KRIFA MAGASINET 5

6 UNGE IVÆRKSÆTTERE "Vi har hørt om tiden før krisen, hvor virksomhederne skovlede penge ind" (fortsat fra forrige side) - Mentorer bruger vi meget. Vi gør jo det hele for første gang, mens vores mentorer har gjort det 20 gange før. Det er vitalt for os at have nogen udefra, der stiller os de rigtige spørgsmål, siger Morten. Drømme om udlandet Hverken han eller Jonas er nået i mål med IT Minds endnu. Nu er de nemlig ovre den kritiske fase og klar til at bygge videre. De drømmer om at bruge deres uddannelse inden for international forretning og tage konceptet med uden for Danmarks grænser. - Når vi kommer uden for Danmark, bliver det rigtig sjovt. Og jo mere vi får brug for vores uddannelse, jo mere har vi at byde ind med, siger Jonas og pointerer, at konceptet bag IT Minds står fast. Det vil også fremover handle om studerende. - Hele vores forretning er bygget op om at rekruttere de dygtigste studerende og om de relationer, vi skaber, siger Jonas og kalder det en succes, når en af hans medarbejdere går videre i fast arbejde ved en af de virksomheder, IT Minds arbejder for. Og det sker ofte, når de IT-studerende er færdiguddannede og flyver fra reden i IT Minds. - Vores medarbejdere er glade for at få et arbejde, vores kunder er glade for at få kvalificeret arbejdskraft, og vi er glade for at kunne stille netværket til rådighed for den konstellation, siger Morten. Han er glad for, at de dygtige studerende også henviser deres venner til at søge arbejde hos IT Minds. Og at virksomhederne ved, det unge konsulenthus leverer varen. Et kvalitetsstempel de to fyre bag IT Minds er glade for, siger Morten: - Folk ved godt, hvem vi er. IT Minds er et ungt IT-konsulenthus, der blev grundlagt i 2009 af kandidatstuderende Morten Astrup Christensen og Jonas Grosen Vognsen. Hos IT Minds er medarbejderne blandt de bedste business- og IT-studerende fra universiteterne og ingeniørhøjskolerne i henholdsvis Aarhus og København. IT Minds leverer konsulentydelser til virksomheder, der ønsker at købe en medarbejder i en tidsbegrænset periode eller til et projekt. Fordi IT Minds har studerende ansat, er der især gode muligheder for at tage sig af de opgaver, som er for små til de store konsulenthuse, og virksomheden betegner også sig selv som et supplement til de eksisterende udbydere på markedet. IT Minds går under mottoet Young Minds excellent solutions. IT Minds beskæftiger i dag 50 medarbejdere og har filialer i både Aarhus og København. 6 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

7 3-pattede forhandlinger synspu n kt kr fa Af Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Der er noget 3-pattet over regeringens forhandlinger med de såkaldte arbejdsmarkedets parter. Det fremstilles, som om regeringen lytter til lønmodtagerne. Men sandheden er, at de kun lytter til nogle udvalgte. Næsten hver anden holdes udenfor De fagforeninger, der er med til trepartsforhandlingerne, repræsenterer næsten kun halvdelen af lønmodtagerne. 40 procent af alle på arbejdsmarkedet er med i andre fagforeninger eller slet ikke med i en fagforening. Tavs statsminister Jeg har skrevet til statsminister Helle Thorning-Schmidt om, hvad Kristelig Fagbevægelse gerne vil byde ind med i trepartsforhandlingerne. I skrivende stund er det mere end en måned siden, men hun har overhovedet ikke svaret. Mindre stress Vi ville gerne have givet ideer til, hvordan vi kan få mere arbejdskraft ved at gøre mere for trivsel og sundhed på vores arbejdspladser. Hver dag er danskere sygemeldt pga. stress. Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året på grund af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet. Mere sundhed Vi synes, der skal findes måder at arbejde på, som stresser os mindre, og som gør os raskere, sundere og mindre syge. Det vil være en god og positiv måde at få mere arbejdskraft på frem for at presse os til at arbejde mere, så der bare er flere, der går ned med stress. Større fleksibilitet Vi foreslår også et mere fleksibelt arbejdsmarked som en positiv løsning til, hvordan vi kan producere mere. Det er lidt tosset, at vi alle møder på arbejde på stort set samme tidspunkt og tager hjem på samme tidspunkt. Det ville frigøre tid fra køerne på vejene, hvis vi arbejdede mere forskudt i forhold til, hvornår det passer den enkelte bedst. Større innovation Vi ser også muligheder i at være innovative og finde på nye måder at arbejde på frem for bare at knokle mere på den samme gamle måde. For eksempel giver de nye digitale kommunikationsværktøjer nye muligheder. Der kan spares udgifter til arbejdspladser, hvis flere har hjemmearbejdspladser, og videomøder er tidsbesparende, fordi man ikke skal bruge tid på transport frem og tilbage til hinanden. Søren Fibiger Olesen: "Du er velkommen til at kommentere mine synspunkter og komme med dine ideer til at få flere i arbejde. Du kan gøre det på bloggen på krifa.dk eller ved at skrive direkte til mig på sfo@krifa.dk " JUNI 2012 KRIFA MAGASINET 7

8 TEMA LEDELSE Gamle dyder er hotte Det er slut med drengerøve og Karl Smart-typer på chefkontorerne. Årene efter finanskrisen kalder på det klassiske faderideal 8 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

9 LEDELSE TEMA - For den ansvarsbevidste, faderlige leder er medarbejderne ikke bare arbejdskraft, de er mennesker, påpeger lektor Birgitte Norlyk fra Institut for fagsprog, kommunikation og informationsvidenskab på Syddansk Universitet. Tekst: Anette Broberg Knudsen Foto: Lene Munch Tiden er løbet fra storsmilende, selvsikre ledertyper som Stein Bagger og Klaus Riskær, der i de buldrende overflodsår mest havde fokus på sig selv. I dag skal chefen ikke være den smarte og frække storebror, men snarere den gode familiefar, der tager ansvar for fællesskabet. - En lidt gammeldags far, ikke en legefar, der roder rundt på gulvet med ungerne, understreger Birgitte Norlyk, der forsker i virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Det kulturelle DNA Birgitte Norlyk har undersøgt, hvilke historier virksomhederne fortæller om sig selv i årsrapporter, i stillingsopslag og på hjemmesider. Her ser hun en tendens til, at lederen i dag ikke skal være den store ener, der skaber hurtige "Ydmyghed er også et ord, der pludselig bliver brugt i erhvervslivet i dag." resultater. I stedet skal direktøren for det hele være den stabile, samvittighedsfulde faderskikkelse, der tager ansvar for medarbejderne, fordi han har ansat dem. - I skiftet fra individualist til den favnende leder taler vi i dag om, at virksomhederne skal bevæge sig væk fra handlinger, der bygger på hovmod, arrogance og grådighed. Bankverdenen, der passer på vores penge, burde udvise dyder som mådehold og beskedenhed, men det gjorde de ikke. Deres historie holdt ikke, fordi den ikke var sand, siger hun. - Her er vi tilbage ved de gamle begreber om dødssynder og kardinaldyder. I dag taler vi moderne business-sprog og siger i stedet etik og corporate social responsibility, altså virksomhedernes sociale ansvar. Det handler om, at virksomhederne skal opføre sig som ordentlige og ansvarlige mennesker for fællesskabets skyld. - Vi er helt nede ved vores kulturelle DNA. De her begreber stammer dels fra antikkens Grækenland og Rom, og dels fra kristendommen. Ydmyghed er også et ord, der pludselig bliver brugt i erhvervslivet i dag. Det handler om at træde et skridt tilbage og have realistiske forventninger. I dag er ydmyghed og beskedenhed en del af tilværelsen; vi skal alle sammen være her. Det er ord med religiøst tankegods, som handler om at være bevidst om, at det, man gør, har konsekvenser for andre. - I dag taler man meget om, at lederen skal være autentisk. Man skal gøre det, man siger, i stedet for at fortælle vidtløftige historier, der ikke holder. Som eksempler på ledere af fadertypen nævner Birgitte Norlyk Mærsk McKinney-Møller, der døde i april, og Legos topchef Jørgen Vig Knudstorp, der er vellidt og har høj troværdighed. Men hun er også sikker på, at der findes mange ledere med faderlige dyder i de mange små og mellemstore virksomheder. De kommer bare ikke i medierne. Et helt menneske For at blive en moderne, faderlig leder skal man ikke bare være fagligt kompetent. Man skal have sig selv med og være parat til at tage ansvar for den enkelte medarbejder, virksomheden, ja, hele samfundet. Et helt menneske. - Og det er ikke noget, man bare lærer på et kursus, erklærer Birgitte Norlyk. - Hvis virksomhederne skal tiltrække den slags ledere, skal de have et mere nuanceret syn på ledelseskompetencer. De skal have fokus på, at ledere skal være modne mennesker med livserfaring. Jeg tror, vi kommer til at se flere modne og ældre ledere fremover. Hun understreger, at det ikke kun er mænd, der kan udfylde faderrollen som den autentiske, ansvarsbevidste leder. Det kan kvinder selvfølgelig også. Godt for medarbejderne Birgitte Norlyk vurderer, at medarbejdernes forhold er bedre under en leder med faderfigurens ansvarlighed. - Man er selv en del af arbejdspladsens historie og kan være stolt af at være i en virksomhed, der gør det godt. Det var de ansatte i IT Factory nok også, men det var ikke en ægte historie, og da sandheden kom frem, smuldrede det hele. - Jeg tror også, at den ansvarsbevidste leder har sværere ved at lukke en afdeling i en håndevending. For det er ikke bare en ansat, lederen fyrer. Det er Finn, der har en familie. For den her type leder handler det ikke bare om arbejdskraft; de ansatte er mennesker. Hun peger på, at ansvaret for virksomheden og samfundet også kan vise sig nede i de små ting som økologisk mad i kantinen og indkøb af miljømærket papir og bæredygtige pc er. Men hvor længe denne trend varer ved, tør hun ikke spå om. Måske kun til det næste opsving. JUNI 2012 KRIFA MAGASINET 9

10 TEMA LEDELSE Ar tiklens navne er opd pdigtet af hensy n til de forskel lige parter og der es konflikt. De res ri gtig ige navne er ken endt af re daktione n. Bange for chefen Det var en kamp for Anna at komme ud af sengen og på arbejdet. Hun var angst over for sin leder, som næsten hver dag skældte hende ud Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Foto: Modelfoto I en periode kastede 19-årige Anna op på toilettet, når hun kom hen på arbejdet. Hun var bange for at møde sin chef, og det satte sig som kvalme i kroppen. Allerede når hun vågnede om morgenen, tænkte hun på, om chefen ville være på arbejde den dag. Anna mødte oftest op på arbejde fem kvarter før, butikken åbnede, fordi det passede dårligt med bussen. Hun havde en aftale med chefen om, at hun kunne sidde og spise sin medbragte morgenmad i ventetiden. Men i dag var der ikke mulighed for at spise morgenmad. Chefen, Paul, havde i en hård tone givet hende besked på at rengøre butikkens aircondition. Risten skulle bankes, og boksen rengøres. Anna gik ud for at rengøre risten, men Paul fulgte efter hende. - Du banker ikke risten hårdt nok! Det går for langsomt. Gør den ren med vand og sæbe, skældte han på hende, inden han igen gik ind i butikken. Inde i butikken fortsatte hun med at gøre boksen rundt om airconditionen ren. Hun kunne høre Pauls skridt bag sig, og hun vidste, det var tid til skældud igen. Det løb hende koldt ned ad ryggen. - Det her burde kun tage fem minutter ikke ti! Og hvorfor i alverden gør du rent med koldt vand, snerrede Paul og hev kluden ud af hånden på hende. Anna blev forskrækket. - Jamen vi har jo ikke noget varmt vand i butikken, svarede hun forsigtigt. I to år har hun gjort alt for ikke at græde over for sin chef. Men denne gang kunne hun ikke lade være. Tårerne strømmede ud. Paul sendte hende et udtryksløst blik og gik. Duk hovedet Manglende lønsedler, forsinket løn og glemte vagtplaner var ikke det, Anna fandt værst i de to år, hun arbejdede i en butik, hvor forholdet til chefen gik helt skævt. Det var derimod den næsten daglige skældud, som hun stod i første række til at modtage. - Jeg vil bare gerne tales pænt til. Jeg kan godt forstå, at hvis jeg har lavet en fejl, så skal jeg have det at vide. Noget andet var, at det ikke altid var fejl, jeg havde begået, fortæller hun. Én af de første arbejdsdage havde en kollega advaret hende om chefens humør. En dag havde chefen spurgt om hun var dum eller hvad, fordi hun havde gentaget en instruks for at sikre sig, at hun havde forstået ham rigtigt. Efter to år i butikken var hun mentalt nede. Hun var blevet vant til at dukke hovedet og undgå chefen. En tidligere kollega, der havde sagt fra, da chefen skældte ud, var blevet bedt om at pakke sine ting og gå. Det turde Anna ikke forsøge. - Jeg har brug for hjælp. Jeg har nogle problemer med min chef, og nu kan jeg ikke mere, sagde Anna, da hun ringede til Kristelig Fagbevægelse for at høre om sine muligheder og snakke sin situation igennem. Kort tid efter gik hun til sin læge, hvor hun blev sygemeldt på ubestemt tid med stress. En vej ud For Anna var det svært at ringe til arbejdet og fortælle, at hun var blevet sygemeldt. Hun besluttede sig for at ringe til Irene, som er Pauls kone og medejer af butikken. Irene er daglig leder i en af parrets andre butikker, og hun var den, der oprindeligt havde ansat Anna. Tidligere på året havde Anna fået en svær depression, og dengang havde hun ringet til Irene for at sygemelde sig. Problemer i privatlivet var kulmineret med angsten for at gå på arbejde, men da Anna havde ringet, havde Irene blot sagt i telefonen: - Du skal bare ud og gå en god tur og få noget solskin, så skal du nok få det fint igen og komme på arbejde. Dengang havde Anna ladet sig overtale til at komme tilbage på arbejde. Men denne gang ville Anna ikke overtales, hun ville gøre alt for ikke at skulle møde sin chef Paul igen. Anna ringede op, men nåede at smide på, inden hun hørte den ringe. Det gjorde hun et par gange, inden hun endelig fik samlet modet til sig. Irene tog telefonen, og Anna fortalte, at hun var blevet sygemeldt med stress. Irene ville vide hvorfor. - Jeg kan ikke længere klare den måde, Paul behandler mig på, forklarede Anna. - Nå, men så er det jo bare ikke her, du skal være længere! Lød det prompte fra Irene. Anna blev forvirret. - Betyder det, at jeg er fyret? spurgte hun. - Nej, det betyder bare, at du skal finde et andet sted at være, svarede Irene. Anna var målløs. For hende lød det som en indirekte fyring, men det kunne hun ikke gøre noget ved nu. Telefonsamtalen var overstået, og Anna åndede lettet op. Nu skulle hun koncentrere sig om at bruge tiden som sygemeldt på at få det godt igen. 10 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

11 LEDELSE TEMA Hvad stiller du op med en dårlig leder? Af personalekonsulent i Kristelig Fagbevægelse Pernille Aagaard. 1. Respektér dig selv Det er vigtigt, at du respekterer dig selv som menneske. Ingen skal finde sig i at blive behandlet dårligt. 2. Sig fra Mærker du, at dine grænser bliver overskredet, så sig det til den, der gør det. Brug girafsproget, start med at fortælle, hvad du har hørt eller set. Fortæl, hvad det gør ved dig, og hvad du har brug for. Slut af med at formulere, hvad du gerne vil have i stedet. 3. Tal med kolleger Gå ikke alene med dine problemer. Tal med dine kolleger. Måske oplever de det samme som dig, så I sammen kan forsøge at tale med jeres chef. "- Jeg vil bare gerne tales pænt til. Jeg kan godt forstå, at hvis jeg har lavet en fejl, så skal jeg have det at vide. Noget andet var, at det ikke altid var fejl, jeg havde begået" 4. Inddrag din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og fagforening Hvis det ikke er muligt at få en dialog med chefen om problemerne, så gå til din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og fagforening. 5. Tag benene på nakken Hvis det stadig ikke er muligt at få en fornuftig dialog med chefen om problemerne, og der ikke er udsigt til forandring, så læs nr. 1 igen. Respektér dig selv og søg et andet job, før du bliver syg af de dårlige arbejdsforhold. JUNI 2012 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA LEDELSE Set, hørt og forstået Når vi holder et spædbarn i armene, er det vigtigt at se på det og skabe øjenkontakt. Mennesket mister ikke det grundlæggende behov for at blive set, fordi det bliver ældre. Men hvordan kan vi imødekomme det behov hos os selv og andre på vores arbejdsplads? Tekst: Line Højen Væggemose Den anerkendende tilgang har de senere år vundet frem på arbejdspladser. Anerkendelse handler om, hvor vigtigt det er for mennesker at blive set og hørt og at opleve at høre til og bidrage til et fællesskab. Hvis vi kan anerkende hinanden, kan vi ofte få et langt bedre forhold til vores kolleger. Se på intentionerne Vi bedømmer andre ud fra deres handlinger, men os selv ud fra vores intentioner, siger man i psykologien. Men anerkendelse handler om også at se på, hvilken intention andre har med det, de gør, påpeger Anna Margrethe Nebel, der er psykolog og organisationsog ledelseskonsulent i Attractor, Rambøll Management Consulting. - Hvis vi kan tro på, at vores kolleger handler på en måde, der er meningsfuld for dem, er vi kommet langt i vores forhold til dem. Så kan vi være nysgerrige og undrende og spørge, i stedet for bare at trække på skuldrene eller ryste på hovedet. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling, som smitter af på vores tilgang til mennesker omkring os, forklarer Anna Margrethe Nebel. Ikke et værktøj Anerkendelse i denne forståelse må ikke forveksles med ros. Anerkendelse er en filosofi og en tilgang til andre mennesker. Den kan altså ikke blot reduceres til et værktøj. Det bliver reduceret til et værktøj, når vi fx bare udskifter ordet problemer med udfordringer. - Det er en faldgrube, at vi bliver for mekaniske i vores tilgang til andre mennesker. Du anerkender ikke et andet menneske ved pr. automatik at bruge ordene jeg forstår og hører, hvad du siger. Anerkendelse handler om at komme hinanden ved som mennesker og se bag om det åbenlyse, forklarer Anna Margrethe Nebel. Selvom hun advarer imod, at vi forveksler anerkendelse med ros, står ros ikke i modsætning til anerkendelse. - Men ros bliver ligegyldig, hvis den ikke er oprigtig. Den skal være oprigtig, hvis den skal rykke noget ved os. Hvad med konflikterne? Anna Margrethe Nebel er optaget af, at anerkendelse kalder på handling, da den ellers bliver tom. Vi har et ansvar for, hvordan vi taler med andre mennesker. - Er en medarbejder i knæ over et stort pres, så har man både som leder og kollega en forpligtelse til at handle jeg ser dig, og derfor gør jeg noget. Hvem kender ikke til den evne til at yde noget ekstra, der kommer af at arbejde sammen med en kollega eller en leder, der både trækker det gode frem i én og tager en alvorligt? Nogle steder har man brugt den anerkendende tilgang til at afvise at tale om problemer og konflikter, men Anna Margrethe Nebel forstår slet ikke den udlægning: "Det handler i høj grad om at tage udgangspunkt i sig selv i stedet for at pege fingre. Det skaber en langt bedre samtale." 12 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

13 LEDELSE TEMA - Hvis en situation er konfliktfyldt og ubehagelig, kan det være afgørende, at vi starter med at anerkende det, der er, og som fylder. Ofte kommer vi bare ingen steder ved at blive ved med at fokusere på det. Det kører i ring. Derfor må vi på et tidspunkt træde ud af den ring og se på, hvor vi skal hen sammen, og hvad vi håber på, siger hun og fortsætter: - Nogle gange må vi dvæle længe ved det vanskelige. Men taler vi udelukkende om problemet, bliver vi eksperter på dét. Taler vi om løsninger og vejen frem, bliver vi eksperter på dét. Vær anerkendende på din egen måde For at undgå at vores relationer til hinanden bare bliver et spørgsmål om, hvilke ord vi bruger, er det vigtigt at vi finder vores egen måde at møde andre mennesker på. - Det handler i høj grad om at tage udgangspunkt i sig selv i stedet for at pege fingre. Det skaber en langt bedre samtale, at du fx siger når vi snakker sammen, oplever jeg en stemning af Jeg kunne godt tænke mig, at I stedet for du er irriterende at arbejde sammen med, fordi "Undlader en leder at tage en konflikt op med en medarbejder, anerkender han hverken de andre medarbejdere eller sin egen rolle." Anerkendelse kan måske lyde lidt abstrakt, men det handler i sidste ende om at gøre det praktisk i sine egne relationer. Et praktisk eksempel på, hvordan vi kan se, høre og forstå en kollega er måden, vi starter en samtale på. - Ofte kan det redde meget, at vi har klare aftale med vores kolleger, så vi hver især ved, hvilken bane vi spiller på, og hvad det er, vi skal sammen, forklarer Anna Margrethe Nebel. - I stedet for blot at starte en samtale med en kollega, der sidder begravet i arbejde, kan du sige: Jeg vil gerne tale med dig om det her. Har du 10 minutter til det nu eller senere i dag? Så kan kollegaen svare: Nej, det har jeg ikke nu, men jeg har det over middag. Så ved begge parter, hvad det handler om, og hvor lang tid det tager. Og så skal man selvfølgelig overholde den aftale. På den måde viser du din kollega, at du også respekterer hendes dagsorden. Den konfliktsky leder Nogle gange kan en leders insisteren på at fokusere på det positive være et dække over konfliktskyhed. Det er et problem, for en leder skal kunne blive i frustration, sorg og skuffelse sammen med medarbejderne. - En leder må ikke undvige sit ansvar. Undlader han at tage en konflikt op med en medarbejder, anerkender han hverken de andre medarbejdere eller sin egen rolle, påpeger Anna Margrethe Nebel. Ifølge hende er der bag enhver frustration, brok og vrede en drøm om, at noget var anderledes. En skuffelse. - En leder skal kunne spørge ind bag vreden, undersøge drømmen og turde indgå i dialog i stedet for bare at kalde det brok. Anerkendelsen består ikke i, at medarbejderen får det, vedkommende vil have, men i at blive mødt og taget alvorligt. Kan man så fyre på en anerkendende måde, eller hvor går grænsen? - Det mener jeg faktisk godt, at man kan, siger Anna Margrethe Nebel. - Men det betyder ikke, at medarbejderen går derfra uden sorg, frustration og vrede. Lederen står i et krydspres og skal vise anerkendelse i mange retninger: såvel over for organisationens mål, medarbejderflokken og sine egne fornemmelser. Det krydspres skal medarbejderne også lære at anerkende. Anna Margrethe Nebel mener, at vi skal være nysgerrige over for, hvordan kollegerne handler. Så kommer vi langt i forholdet til dem. JUNI 2012 KRIFA MAGASINET 13

14 VÆKST I KRIFA Krifa i overhalingsbanen Fakta Kunder i Kristelig Fagbevægelse pr Det totale antal: Kristelig A-kasse: Kristelig Fagforening: De fem største fagforeninger og deres medlemstal pr F: HK: FOA: Kristelig Fagforening: Metal: Af: Ove Klausen, ove@krifa.dk Kristelig Fagforening er nu Danmarks fjerde største fagforening. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er én plads frem i forhold til Kristelig A-kasse er stadig landets 3. største a-kasse. - Kristelig Fagforenings avancement gør det endnu en gang tydeligt, at Kristelig Fagbevægelse er blandt de store aktører på det danske arbejdsmarked. Det bliver derfor mere og mere udemokratisk, når vores kunders stemme ikke bliver hørt, for eksempel i trepartsforhandlinger, siger Kristelig Fagbevægelses landsformand Søren Fibiger Olesen. Tager også større ansvar Kristelig Fagbevægelse er også klar over, at det forpligter at være blandt de store. - Jo større rolle, vi spiller på arbejdsmarkedet, jo større ansvar må vi påtage os. Det er vi også parate til. Det gælder både i forhold til at sikre vores kunder deres individuelle rettigheder og i forhold til at arbejde for kollektivt bestemte rettigheder på arbejdsmarkedet, siger Søren Fibiger Olesen. Værdi for pengene Søren Fibiger Olesen ser fremgangen som udtryk for, at Kristelig Fagbevægelse giver sine kunder værdi for pengene. - Den kritiske forbrugerbevidsthed gælder også i forhold til a-kasser og fagforeninger. Man vil have det bedste produkt til den bedste pris. Samtidig handler det om at være tryg ved det produkt, man køber. Det oplever vi, at vores kunder er, og det kan de også være, for vi har en række advokater og juridiske konsulenter, der er parate til at tale deres sag og føre den hele vejen igennem retsmaskineriet, hvis det er nødvendigt. Nej til tvangsoverenskomster Restaurant Vejlegården i Vejle er blokeret af 3F, som vil tvinge restauranten væk fra deres Krifaoverenskomst og over på en 3F-overenskomst. Det mener Kristelig Fagbevægelse er urimeligt. - Når en virksomhed allerede har en overenskomst, så der er klare aftaler om løn og arbejdsforhold, burde det være ulovligt at blokere virksomheden for at få den til at skifte overenskomstpartner. Når en arbejdsgiver siger "nej, jeg har en overenskomst til anden side", skal det respekteres. Vi er imod tvangsoverenskomster, siger Kristelig Fagbevægelses formand Søren Fibiger Olesen. Tiden er løbet fra de røde Venstres folketingspolitiker Michael Aastrup Jensen mener, at LO må erkende, at de ikke har monopol på at være fagforening. I et læserbrev i Randers Amtsavis har han blandt andet skrevet: Tiden er rendt fra de røde fagforeninger, blokader og deres insisteren på at være de eneste, der kæmper for lønmodtagerne. Det danske arbejdsmarked har ændret sig en hel, siden Louis Pio for langt over 100 år siden svingede den røde fane på Nørre Fælled i København. 14 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

15 DET KUNNE VÆRE BEDRE Danmark skal have vækst og nye arbejdspladser. Det har Kristelig Fagbevægelse tilbudt statsminister Helle Thorning-Schmidt at hjælpe til med ved trepartsforhandlingerne. Desværre kom vi ikke med. Det er ærgerligt for resultaterne. Vi tror, at Danmark og lønmodtagerne kunne have fået en bedre samlet aftale, hvis landets 3. største a-kasse og 4. største fagforening også havde været med. DET ARBEJDER VI FOR På vegne af jer vores nu kunder ville vi have arbejdet for Øget samlet arbejdstid ved at bekæmpe stress og sygefravær Ny beskæftigelsesindsats med fokus på muligheder i stedet for kontrol Uddannelse som drivkraft for vækst - bedre sammenhæng og flere praktikpladser Bedre lønmodtagerrettigheder på det danske arbejdsmarked - for alle Vi vil blive ved med at arbejde for disse ting på andre måder end ved trepartsforhandlingerne, hvor vi ikke kom med. I denne omgang.

16 OPFINDER Fik en god idé og vandt kr Da Region Sjælland tidligere på året udskrev en konkurrence om gode ideer og opfindelser fra de ansatte til fremtidens sygehus, vandt Jonar Jakobsen med en hospitalsseng, der kan laves om til en stol. Tekst: Lars Stig Madsen, Jonar Jakobsen fra Kalundborg er en alsidig mand med hovedet fyldt med gode idéer. Han er social- og sundhedsassistent og arbejder hver anden uge som nattevagt i psykiatrien på en lukket akut modtagerafdeling i Ballerup. Derudover er han præst ved den lokale Pinsekirke i byen. Og som han selv siger: Det handler jo om mennesker begge dele. Sengen, der også er en stol I Region Sjællands innovationskonkurrence blev blandt andet de ansatte i regionen opfordret til at komme med gode idéer til en service eller et produkt, som kunne styrke patienternes livskvalitet og forbedre sygehusene. s Jonar deltog med en hospitalsseng, der kan laves om til en stol, som han havde opfundet. - Sengen er bygget op af en almindelig hospitalsseng, hvor der i bunden er monteret en mekanisme, der hjælper patienten op at sidde med fødderne på gulvet - vel at mærke uden hjælp fra personalet. På samme måde kan patienten komme ned at ligge igen uden hjælp. Sengen kan fx være med til at forebygge tryksår, ligesom den kan spare personalet for mange tunge løft, siger Jonar Jakobsen. Idéen til sengen havde Jonar fået mange år tidligere under sin uddannelse, hvor han på et tidspunkt havde ansvaret for en stue med fire tunge patienter. Han mente, at der måtte være en nemmere måde at få patienter op og ned på. Idéen har han gennem årene udviklet på. Og da konkurrencen var der, tilmeldte han sin opfindelse og sikrede sig vinderpladsen for den bedste medarbejder-idé. - Jeg har været overbevist om idéen, men det er rart at få andres anerkendelse, fortæller den stolte vinder, som regnerer med, at de første ordrer på sengen meget et snart dukker ker op. For ud over den kontante præmie på kr. har Jonar fået hjælp til at få ideen sat i produktion. Hvor kommer ideerne fra Jonar har altid hovedet fuld af gode ideer. Lige nu har han omkring 30 idéer liggende, hvoraf en tredjedel er inden for plejesektoren. Men han tager én ide ad gangen og arbejder videre med. - Jeg tænker både konkret og abstrakt og har let ved at få idéer. De kommer ofte ud fra, at jeg ser et behov. Sådan som det har været med kombinationen af seng og stol. Jeg prøver hele tiden at se ting i et andet perspektiv. På spørgsmålet om, hvordan man så holder fast ved en ide, siger Jonar: - Man skal have en bæredygtig idé og selv tro på den. Det kræver udholdenhed, og at man er noget af en ildsjæl. Jeg er af natur optimist, i t, hvor jeg betragter hvert et afslag på en idé som at være et skridt nærmere målet. For så er den side af en idé prøvet af, og så er der ikke så langt, før det lykkes. En cykel med førerhus Jonar får også mange reaktioner på sine idéer fra familie og kolleger. - Flere kalder mig Ole Opfinder, og jeg må indrømme, at jeg godt kan virke lidt fraværende, når jeg sidder og tænker over en idé. Mine kolleger spørger mig ofte til råds, hvis de har en problematik, de skal finde en løsning på. - Hvad min vildeste opfindelse har været? Ja, det må nok være den, jeg lavede som 12-årig hjemmem på Færøerne, rne, hvor jeg kommer fra. Her regner det som bekendt meget. Så jeg byggede ganske enkelt en cykel med førerhus. Så var det kun benene, ne, der blev våde, kommer det med et smil fra opfinderen Jonar. 16 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

17 OPFINDER Foto: Jan Djenner Jonar Jakobsen vandt kr. for opfindelsen af en hospitalsseng, der mekanisk kan rejse patienten op i foden af sengen og på den måde skåne plejepersonalets rygge for hårdt fysisk arbejde. Foto: Ruth Jakobsen JUNI 2012 KRIFA MAGASINET 17

18 JOBSØGNING Krifa som seriøs træningspartner Et job er ikke noget, man får. Det er noget, man søger. Krifa opprioriterer indsatsen for at få jobsøgende i arbejde. Af: Anne Bjerregaard Bang, abb@krifa.dk Kristelig Fagbevægelse vil gerne være med til at holde søgefrekvensen og humøret højt gennem kundernes jobsøgningsforløb. - Vi vil gerne være en seriøs træningspartner på vej mod næste job. Det kræver, at vi inspirerer og opmuntrer. Men det kræver også, at vi stiller krav og lægger en realistisk plan for vores kunders jobsøgning, som tager udgangspunkt i, hvad der skal til for at få et job, siger a-kassechef i Krifa, Thomas Højen. Og ifølge ham er der ingen vej udenom, når det kommer til jobansøgninger. Et job er nemlig ikke noget, man får, det er noget, man søger. Også selvom man skal søge meget. Men det kan godt være svært at holde humøret oppe, når der tikker afslag ind. - Vi vil inspirere, motivere og støtte dig. Vise, hvordan du søger jobbene på den bedste måde, hvor de ledige stillinger er, hvordan du brænder igennem til jobsamtalen. I det hele taget kan du som jobsøgende i Krifa forvente at møde konsulenter, der fokuserer på, hvad der skal til, for at du kommer i arbejde, og ikke bare, hvad der skal til, for at du kan få dagpenge, siger Thomas Højen, der har store ambitioner på sine kunders vegne: - Der er ingen mennesker, der drømmer om en lang periode på dagpenge. Men næsten alle har en drøm om et godt arbejdsliv. Den drøm vil vi gerne hjælpe vores kunder med at realisere. Alle ansøgningerne værd Afslag på afslag tog ikke modet fra Sara Ahrends Delaini. Hun sendte bare endnu flere ansøgninger ud. Til sidst gav det gevinst. Af: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Foto: Modelfoto Da Sara Ahrends Delaini i juni 2011 blev færdig som fysioterapeut gik den store jobjagt ind. - Jeg sendte tre til otte ansøgninger ud om ugen i håb om at finde et arbejde som fysioterapeut, fortæller 36-årige Sara. Men som tiden gik, fik hun afslag efter afslag. - Jeg ville ikke lade afslagene knække mig, så jeg tænkte: Nu søger jeg bare endnu flere job, fortæller Sara. Et godt skelet Da Sara søgte flest, var hun oppe på fire ansøgninger dagligt alt afhængig af, hvor mange jobannoncer hun kunne finde. Hun havde udvidet sit søgefelt, så hun søgte alt lige fra arbejde som fysioterapeut til receptionist og pædagogmedhjælper. - Jeg fik lavet et godt skelet til mine ansøgninger, som jeg kunne genbruge. Nogle gange skulle jeg kun ændre fem-syv linjer i ansøgningen afhængig af jobbet, jeg søgte. På den måde kunne jeg søge rigtig mange job, fortæller hun. Det hele værd Ansøgningerne begyndte at give flere jobsamtaler, og til sidst kom jobbet i hus. Et år efter, hun blev jobsøgende, kan Sara starte som fysioterapeut på et sygehus. - Nu er jeg bare super glad, og jeg tænker, at det har været alle ansøgningerne værd, at jeg har fået et arbejde, siger Sara. 18 KRIFA MAGASINET JUNI 2012

19 FAGLIG SAG Bortvist Shantis ansættelse i en tøjbutik endte brat, da hun blev bortvist af chefen, der beskyldte hende for at have taget af kassen. Byretten har kendt fyringen uberettiget. Men det sidste punktum er ikke sat i sagen. Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Privatfoto Shanti Andersen var udlært i butikken, hvor hun havde været ansat siden Et spændende job, hvor forholdet til chefen også var i orden. - Vi var nærmest på venindeplan. Hun havde altid givet udtryk for, at hun kunne stole på mig, fortæller Shanti. Chefen tog på ferie Da tøjbutikkens indehaver på et tidspunkt tog på ferie, skulle Shanti stå for butikken. Som medhjælp fik hun en ung pige, der kom nogle dage om ugen. - Da chefen kom fra ferie, fortalte hun, at hvis indtjeningen ikke blev bedre, skulle jeg gå ned på timeløn. Hvor mange timer kunne hun ikke fortælle. Det, hun havde sagt, skrev hun ned på et stykke papir, som jeg skulle skrive under på. Jeg ville ikke skrive under på, at jeg accepterede at gå ned i tid, men blot at jeg havde læst det. Desuden ville jeg 14 dage senere få en ny kontrakt. Jeg tænkte ikke mere over det, for jeg skulle på ferie ugen efter. Bortvist Mandagen, hvor Shanti vendte, tilbage fra ferien undrede det hende, at chefen allerede var kommet. - Jeg skulle ikke åbne butikken, sagde hun. Hendes revisor var på vej, og der var tre stole og et bord sat op i butikslokalet Da revisoren kom, blev Shanti anklaget for, at der i den periode, hvor chefen var på ferie havde været for mange annullerede kasseboner. 11 stk. Nu skulle hun stå til regnskab for hver enkelt af dem. - Jeg kunne ikke huske alle bonerne. Det var i den periode, hvor den nye unge pige blev sat ind i kasseapparatet. Det kom meget bag på mig, at annullerede boner skulle være et problem. Det havde det ikke været i de seks år, jeg havde arbejdet i butikken. Det mere end lå i luften, at jeg havde taget af kassen. Jeg fik tre valgmuligheder: Enten fortalte jeg om bonerne, eller de ringede efter politiet. Men jeg kunne også blive bortvist og få 14 dages feriepenge. Shanti var i chok. Hun ville gerne ringe til sin fagforening. Men det fik hun ikke lov til. - Politiet skulle ikke komme og hente mig, så jeg valgte at blive bortvist. Da jeg kommer ud af butikken, brød jeg helt sammen. Jeg ringede til min mand, og vi fik talt med Krifa, der allerede dagen efter kørte sagen om min bortvisning for mig. Kunne intet bevise Shantis bortvisning kom et år senere for byretten. Her kunne hendes arbejdsgiver ikke bevise påstanden om, at hun skulle havde taget penge ved at annullere boner. - Jeg vidste, at jeg havde min ryg fri. Men derfor var jeg alligevel nervøs i retten. For hvad ville min arbejdsgiver sige, og hvad ville jeg blive spurgt om? I dommen fra byretten blev Shanti tilkendt en erstatning for uberettiget bortvisning. - Vi fik medhold i alt. Men i stedet for at betale, ankede min arbejdsgiver dommen til landsretten. Heldigvis har jeg en god sag at gå videre med, og jeg har været meget glad for den hjælp, jeg har fået gennem Krifa. Jeg har ikke fortrudt, at jeg gik til min fagforening, siger Shanti, der i dag er butiksbestyrer i en anden tøjforretning. JUNI 2012 KRIFA MAGASINET 19

20 LØNTILSKUD Fandt genvej til fast arbejde Vejen til et fast job blev ikke helt, som Ditte Bech-Larsen havde forestillet sig. Hos SUMOpix var de så glade for at have Ditte Bech-Larsen i løntilskud, at de efter seks måneder valgte at fastansætte hende. "- Jeg ville gerne bevise, at jeg selv kunne finde et job på den traditionelle måde, så jeg synes, det var svært at komme dertil, hvor jeg skulle i løntilskud. 20 KRIFA MAGASINET JUNI 2012