Bæredygtig udvikling - Hvad skal udviklingen være dygtig til at bære?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig udvikling - Hvad skal udviklingen være dygtig til at bære?"

Transkript

1 Bæredygtig udvikling - Hvad skal udviklingen være dygtig til at bære? Kommentarer til Danmarks strategi for en bæredygtig udvikling fra Lis Husmer og Mette Lise Jensen, CASA 1

2 Indhold Vækst og bæredygtighed i skøn forening... 3 Kan markedet skabe bæredygtig udvikling... 4 Kobling til de økonomiske og sociale forhold er svag... 5 Den globale indsats er andet end dansk bistandsstøtte... 6 Kredsløbstankegangen og lokal Agenda 21 er fraværende... 6 Sektoropdelingen kan hæmme helhedssynet... 7 Fælles ansvar uden dialog... 8 Provokerende spørgsmål... 9 Større bredde er nødvendigt

3 Bæredygtig udvikling Hvad skal udviklingen være dygtig til at bære? Kommentarer til regeringens strategiforslag for bæredygtig udvikling af Lis Husmer og Mette Lise Jensen, Center for Alternativ Samfundsanalyse I marts fremlagde regeringen Danmarks Nationale strategi for bæredygtig udvikling Udvikling med omtanke fælles ansvar. Strategien er Danmarks foreløbige bud på en samlet national indsats. Strategien er sendt til folkelig høring. Det er dog et omfattende dokument på 60 tætskrevne sider, som det kræver stærk vilje og god tid at læse. Det er positivt, at regeringen har taget udfordringen op og præsenterer et forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling. Men desværre er strategien blottet for reelle samfundsmæssige visioner og alternativer. Visionerne er formuleret så åbent og bredt, at stort set ingen kan være uenige. Oplægget skjuler de samfundsmæssige konflikter og prioriteringer en bæredygtig udvikling må indebære. Oplægget er båret af en udbredt markedsoptimisme, en tro på at forbrugerne kan gøre en miljømæssig betydelig forskel. Endelig mangler der helhedstænkning på tværs af sektorerne og faglige områder. Især de sociale aspekter mangler. Vækst og bæredygtighed i skøn forening Danmark vil fremme en global og national bæredygtig udvikling, der sætter fokus på hensynet til fremtidige generationer og på at beskytte naturgrundlaget. I 1992 underskrev Danmark Agenda 21-dokumentet i Rio, hvor udspillet om at lave nationale strategier for bæredygtig udvikling kom på banen første gang. I 1997 aftalte deltagerne ved FN-samling Rio+5, at alle lande skulle præsentere en national strategi senest til FN samling Rio+10 i år I strategien står, at Danmark er foregangsland, hvilket kommer til at klinge hult. Vi er et af de sidste lande af dem vi normalt sammenligner os med i Norden og EU, der kommer med et forslag til en national strategi. Danmark er heller ikke foregangsland, når det handler om at samtænke aspekterne om både miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Danmark gør en god og væsentlig indsats på miljøområdet, som forslaget er koncentreret om. Det ville ikke være troværdigt andet. Vi er et af de rigeste samfund og vi er samtidig nogle af dem, som bruger flest ressourcer. Regeringens oplæg kan læses som en lovprisning for det, vi allerede gør eller er i gang med i Danmark. Der er ikke meget nyt eller nye ambitioner i strategien. Visionerne når ikke videre end de nuværende kendte målsætninger i de enkelte sektorer. Til sammenligning er målene i Danmarksdeklarationen formuleret me- 3

4 get mere skarpt. De siger fx: Vi ønsker en udvikling, der bygger på det gode liv, hvor rigdom og udvikling ikke kun måles i penge og materielt forbrug. Det er overvejende uforpligtende og kendte hensigtserklæringer. Vi skal producere mere ved hjælp af færre ressourcer. Det teknologiske mantra skal løse problemerne for os. Der er ikke gjort op med vores livsstil, forbrug og produktionsforhold, men der er lagt op til, at vi kan køre videre af samme spor. At det ikke er en umulig opgave at formulere konkrete mål fremgår af Københavns Kommunes udkast til København en bæredygtig storby, forslag til mål for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. Dette forslag, som er kommet samtidigt med regeringens strategi, har nye og klart formulerede målsætninger. Det gælder fx CO2 reduktion med udspil om 25% reduktion i forhold til 1990 i år 2010, 50% reduktion i år 2030 og 80-90% reduktion i år 2050, hvilket svarer til det økologiske råderum for CO2 i kommunen. Der er fx også mål om indførelse af fuld økologisk kost inden år 2005 i daginstitutioner, skoler og gymnasier. En central forudsætning i regeringens oplæg er, at vi skal opretholde et højt velfærdsniveau og høj beskæftigelse - og samtidig bryde båndet mellem økonomisk vækst og virkningen på miljø og naturressourcer. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved vækst, og oplægget tager i høj grad udgangspunkt i, at man kan bryde båndet mellem vækst og virkning på miljøet. Kan markedet skabe bæredygtig udvikling En central pointe er, at man skal løse problemerne over markedet via aktive forbrugere, der handler miljørigtigt og efter princippet forureneren betaler. Det skal kunne betale sig at gøre det miljømæssige bedste. Men erfaringerne med fx den offentlige grønne indkøbspolitik er ikke i sig selv særligt opløftende. Hvis fx kommunerne skal vise vejen - så kommer vi til at vente længe. Med det nuværende tempo vil det tage 14 år endnu, før alle kommuner har en grøn indkøbspolitik. I betragtning af at Danmark nu i 10 år har talt om offentlige grønne indkøb, som et middel til et bedre miljø, så er det foruroligende, at der ikke sker mere på feltet. Det er en lang og træg vej at betræde, som må styrkes, hvis vi skal opnå bæredygtig udvikling. Det er i øvrigt paradoksalt, at offentlige indkøbere ikke i EU-udbud må stille krav til miljømærket produkter, da det opfattes som en handelshindring. Spørgsmålet er, om markedet overhovedet kan løse miljøproblemerne i den udtrækning, som det forventes i strategien. Hertil kommer, at hvis produkterne skal afspejle de reelle miljømæssige og sociale forhold, så vil det bryde med markedsmekanismerne i den henseende er oplægget i konflikt med sig selv, og regeringen sår selv tvivl om, hvor langt vi i Danmark reelt kan nå med en grøn skattereform, da Danmarks skal indgå i det internationale markedet. 4

5 Under temaet arbejdsmiljø er der nævnt et af de mere konkrete mål: I 2020 bliver ingen ansatte udsat for kemiske stoffer, organiske opløsningsmidler eller tungmetaller, som påvirker sundheden. Det er et flot, vigtigt og meget konkret mål, som desværre står lidt løsrevet og ukommenteret. Hvad vil prisen være? Der kommer hele tiden nye kemiske stoffer i produktionen, og vi ved ikke meget om deres skadevirkninger. Myndighederne kan ikke følge med. Der findes over kemiske stoffer i produktionen, og i løbet af de sidste 7 år er kun 4 af disse stoffer blevet risikovurderet i EU. Det er en helt uholdbar strategi, men det forholder regeringen sig ikke til. Ser vi på erfaringerne med indsatsen på arbejdsmiljøområdet de sidste 25 år, er der ikke sket afgørende ændringer i hele denne periode med hensyn til antallet af ulykker og erhvervsbetingede sygdomme. Systemet har ikke været i stand til at agere i forhold til de nye problemer, der opstår når teknik og arbejdsorganisering ændres. Derfor er der ikke sket ændringer samlet set selvom, der er en enkelte væsentlige forbedringer. Fx er antallet af hjerneskader pga. af organiske opløsningsmidler faldet. Men afgørende for mange af forbedringer er, at de er blevet båret frem af mange års aktiv indsats fra fagforbund og arbejdsmiljøaktive. Eksemplerne er talrige på, at mennesker, der har arbejdet med farlige stoffer igennem årene, har udviklet mistanke om, at et stof var skadeligt. Men før videnskab og myndigheder kunne blive enige om, at det var farligt, er der ikke sket noget. Og det er ofte først, efter mange er blevet alvorligt syge og efter langt tids pres fra fagforeninger og befolkning. Det gjaldt fx kampen for at få anerkendt sammenhængen mellem hjerneskader og organiske opløsningsmidler. En proces som i øvrigt var medvirkende til, at producenter af maling udviklede den vandbaserede maling. Andre eksempler er sammenhængen mellem lungekræft og asbest, leverkræft og vinylclorid fra PVC-produktion, samt allergi/kræft og epoxy. Helt aktuelt har vi sagen med arbejderne på stålvalseværket, der er blevet skadet af arbejdet med mangan. Hvis dette mål i oplægget skal nås, så kræver det en hel anden praksis, - de skadelige stoffer, der allerede er på markedet, skal identificeres og forbydes, og nye stoffer skal undersøges, inden de kommer på markedet. Det sker ikke gennem brug af markedsmekanismerne. Det vil hæmme nogle industriers vækst, og vil bæredygtigheden vinde den konflikt? Og hvis handlingerne bliver lagt i indkøbernes hænder (både offentlige og private) kræver det, at der er tilgængelig og forståelig viden om stofferne. Kobling til de økonomiske og sociale forhold er svag I de indledende ord anføres, at strategien skal dække såvel de økonomiske, de miljømæssige og de sociale forhold. Men resten af oplægget har ikke i særlig høj grad de sociale aspekter med, ej heller nogle bud på, hvad indsatsen betyder økonomisk, bortset fra at en væsentlig forudsætning er, at vi fortsat skal have økonomisk vækst. 5

6 Men er økonomiske vækst foreneligt med bæredygtig udvikling, udfra de måder, hvorpå man i dag beregner økonomisk vækst. Det tæller bl.a. i dag med som økonomisk vækst, når man skal rydde op på forurenede grunde, på trods af, at det vel reelt er et samfunds økonomisk tab, når man skal rydde op efter fortidens forureninger. Pleje af kræftpatienter og udgifter til astmamedicin er andre eksempler på, at der er samfundsmæssige tab forbundet med vores nuværende levevis, selvom det tæller positivt på bruttonationalproduktet. Når de sociale aspekter ikke er med, så betyder det, at der ikke er opmærksomhed på, at vi også i Danmark har forskelligt forbrug og forskellige muligheder for at gøre en indsats. Mest ærgerligt er det, at man ikke synliggør de muligheder, der er for, at miljøindsatsen kan være løftestang i forhold til det sociale arbejde eller den anden vej, at en indsats på sociale område samtidig kan betyde en øget miljøindsats. Eksemplerne er talrige på, hvordan lokale miljøprojekter har haft effekt som løftestang i socialt belastede boligområder eller ved integration af indvandre og flygtninge. Indsatsen med at fremme beskæftigelsen gennem grønne job med sociale perspektiver viser, at det gennem en meningsfyldt indsats øger folk selvværd og dermed fremmer deres muligheder for at indgå i sociale fællesskaber også omkring miljøindsatsen. Eksempler er desværre også talrige på, at mange af de personer, som i dag bruger en stor del af deres personlige ressourcer på miljøarbejdet fx de grønne guider, har et dårligt arbejdsmiljø, hvor de mangler gennemslagskraft. De får ikke tilstrækkelig støtte og opbakning såvel økonomisk som organisatorisk fra deres bagland. De personlige ressourcer misbruges i den gode sags tjeneste. Den globale indsats er andet end dansk bistandsstøtte Omkring den globale indsats er der primært en lovprisning af Danmark nuværende indsats, som bestemt i nogle sammenhænge er prisværdig. Men det er ikke nævnt, at vi måske herhjemme kunne lære noget af det internationale samarbejde. Det internationale samarbejde bliver mest beskrevet som nogle af de begrænsninger, der er for Danmarks muligheder for at gennemføre bæredygtig udvikling. Et enkelt sted er det dog nævnt, at Danmark qua EU regler har fået et løft omkring miljøindsatsen det viser vi godt herhjemme kan forbedre os gennem internationale aftaler. Hvis vi internationalt skal opnå større lighed mellem landene, så kræver det en mere markant reduktion i vores ressourceforbrug og miljøbelastninger, end der er lagt op til i strategien. Kredsløbstankegangen og lokal Agenda 21 er fraværende Det er bemærkelsesværdigt, hvorfor der i forbindelse med ressourcer og ressourceeffektivitet ikke er nævnt specifikt noget om kredsløbstankegangen. Det er godt, at der er fokus på vedvarende energi og genbrug, men kredsløbsbetragtninger har hidtil været et centralt tema i forhold til de nationale udspil i forhold til 6

7 det lokale arbejde med bæredygtig udvikling lokal Agenda 21. Der savnes således nogle bud på, hvordan koblingen mellem den nationale strategi og de mange lokale initiativer for at fremme bæredygtig udvikling. Måske ligger noget af forklaringen i, at borgerne i oplægget primært er defineret som forbrugere - de sociale - og arbejdsmiljømæssige samt demokratiske dimensioner er fraværende. Dermed overses, at borgerne kan være aktører, der deltager i lokale projekter, forsøg mv. og dermed påvirker udviklingen. Samspillet mellem den nationale indsats og det lokale Agenda 21 arbejde er i det hele taget meget tyndt beskrevet. Niveauet for indsatsen og den politiske opbakning i kommunerne er meget forskellig. Der er brug for, at staten foruden samspillet mellem de forskellige niveauer også gør en indsats som inspirator for det lokale arbejde med bl.a. erfaringsopsamlinger, vejledninger, debatarrangementer samt anerkendelse af det lokale arbejde. Sektoropdelingen kan hæmme helhedssynet Planen gennemgår indsatsen i udvalgte sektorer og nogle tværfaglige temaer. Det er nødvendigt for at finde naturlige opdelinger og for at overskue indsatsen. Men der mangler nogle klarere billeder på helhedssyn og helhedstænkning i planen. I afsnittene om fødevarer og kemikalier er fx nævnt, at vi skal have sunde fødevarer. Det er alt andet lige et godt mål, men der er ingen steder nævnt noget om, at vi rent faktisk spiser for meget og forkert. Hvis vi spiste mindre og vi spiste flere vegetariske produkter og færre animalske produkter ville det være til gavn for både miljøet og for folkesundheden. Det er ikke nok for at sikre folkesundheden, at vi fjerner de belastende stoffer. Det er selvfølgelig et godt skridt på vejen. Dertil kommer at sundhed ikke er ligeligt fordelt. Der er stor forskel på, om man er ufaglært eller højt uddannet, om man har arbejde eller er uden for arbejdsmarkedet. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau, arbejde og levevis er alt for overset. I trafikafsnittet er hensigtserklæringer om, at vi skal gå og cykle mere, dels for at spare energi og dels for at mindske forureningen fra trafikken for at reducere antallet af personer med astma. Det er appellen til det enkelte individ, der dominerer. Der bliver ikke nævnt meget om de betingelser, borgerne har for at handle, fx det pressede og skemalagte familieliv, det intensiverede arbejde, utilstrækkelige muligheder for at kollektive transportmåder kunne være alternativ til bilen. Der er ingen kommentarer om, at vores børn får dårlig fysik, fordi de bliver kørt for meget i stedet for at bevæge sig selv, og at fedme er et alvorligt stigende samfundsproblem både blandt børn og unge og generelt i befolkningen. 7

8 Vi ville alt andet lige få en større sundhed, hvis vi spiste mindre især mindre fedt og rørte os noget mere. Men da et forsat stort (og stigende) forbrug synes at være en af de væsentligste værdier, som forslaget bygger på, bliver der ikke sat grundlæggende spørgsmålstegn ved produktionsforholdene og vores nuværende livsstil. Derfor skjuler forslaget en grundlæggende samfundsmæssig konflikt, som der ikke bliver taget stilling til. Fælles ansvar uden dialog Det med fælles ansvar bliver noget udvandet i strategien. Det nævnes i indledningen, at Regeringen kan gøre meget, men kan ikke løfte udfordringerne alene. Erhvervslivet, kommuner og amter, skoler, foreninger og borgere kan bidrage med noget. Lige fra at tænke over transportvaner, være opmærksomme på energiforbruget til at købe miljømærkede produkter. Regeringen kan bidrage med nogle rammer, som fremmer en bæredygtig udvikling. Men det er i høj grad erhvervslivet, kommuner, amter, skoler, foreninger og borgere, som skal være indstillet på forandringer. Det er i den lokale indsats og i stærke sociale fællesskaber, at man ser gode resultater i arbejdet for bæredygtig udvikling. Problemet er blot, at nogle gange blokere de nuværende regler eller den økonomiske struktur for muligheder i at gennemføre de gode lokale initiativer. Desværre fremgår det ikke tydeligt, at regeringen ser det som sin primære opgave at arbejde for at fjerne de barrierer, som på nuværende tidspunkt kan være en hæmsko for den lokale indsats. Det er fx paradokset i, at økologiske og miljømærkede varer er dyrere end varer, hvor der ikke er taget samme hensyn til miljø. Og det er fx byøkologiske projekter, hvor de gængse regelsæt og normer gør det tidskrævende, fordyrende og meget besværligt at gennemføre. Vi oplever det som en udvanding af det fælles ansvar, når regeringen præsentere en plan, som de ikke giver anstændige vilkår for at debattere. Det er ikke fremmende for dialogen og det fælles ansvar, når regeringen udsender et så vigtigt strategioplæg med en høringsfase på kun 2 måneder, og at der midt i forløbet udsendes et supplerende oplæg om indikatorer. Indikatorerne er bestemt vigtige, men forløbet bliver uheldigt. Det er endvidere beklageligt, at regeringen ikke på nogen måder selv invitere til debat, men alene beder om skriftlige høringssvar og overlader det til organisationerne at skabe den bredere dialog. Det er også beklageligt, at forslaget eller spørgsmålene ikke udsendes i en mere populærform, så mange flere borgere kunne blive inspireret til at indgå i debatten. Det er tung kost at læse oplægget igennem og holde tråden. Det er derfor ærgerligt, at regeringen ikke har turde gå nye veje i dialogen med befolkningen. Nye værktøjerne til en bredere samfundsdebat er tilstede bl.a. i form af folkehøringer. 8

9 Debatten i vores nabolande har været i gang i flere år, godt hjulpet på vej af, at der er etableret nogle rammer for debatten, fx i form af et råd (eller kommission) for bæredygtighed. Provokerende spørgsmål Spørgsmålene, der er stillet i oplægget, kan virke noget provokerende. Det kan virke som om, at regeringen efterspørge et indhold, som de ikke selv har haft tid, lyst, viden og mulighed for at indarbejde i strategien. Det er svært at gennemskue konsekvenserne, når der ikke er nogle analyser af eller bud på, hvad en indsats vil betyde, hverken økonomisk, socialt eller miljømæssigt. Vi kunne ønske, at regeringen havde fremlagt forskellige scenarier, som det var lettere for at forhold sig til. Spørgsmålene er i høj grad med til at individualisere ansvaret. De forholder sig ikke til, at bæredygtig udvikling er en politisk proces. Hvorfor skal vi dybest set svarer på, hvor meget vi er villige til at betale for miljøvenlige varer, når oplægget i øvrigt peger på, at bæredygtig udvikling betyder, at de miljøvenlige produkter bør være billigere end tilsvarende miljøbelastende produkter. Spørgsmålene synes dog at vise, at regeringen er klar over, at der skal tænkes mere radikalt end de initiativer, som der er lagt ind i planen. Måske skal eventuelle svar bruges til at vise, at nogle af dem, som vil indgå i debatten, i højere grad tør markere viljen til større livsstilsændringer og andre værdinormer end de, som er præsenteret i forslaget. Når vi skriver eventuelle svar, så er det også, fordi vi ikke selv orker at svare på alle spørgsmålene. Men vi har talt det sammen til i alt 66 spørgsmål, som for så vidt alle er gode og relevante nok. Vi har i givet fald behov for, at regeringen hjælper os noget mere til at præsentere indsatserne mere overskueligt. Vi har også brug for større sikkerhed for, at svarene tæller med og bliver brugt i det videre arbejde, så det ikke er forgæves arbejde og tidsspilde, hvis vi giver os til at svare på alle spørgsmålene. Større bredde er nødvendigt Vi foreslår, at nye sammenhænge bliver koblet i den kommende strategi, og at regeringen kommer med nogle bud på, hvordan vi kunne medvirke til at ændre på forholdene, fx ved at prioritere andre værdier end forbrug. Det er anført under afsnittet om gennemførelse, overvågning af fremskridt og opfølgning, at der vil være behov for at udvikle koncepter for forpligtende samarbejde mellem relevante aktører. Et naturligt fora kunne være at starte med et nationalt råd for bæredygtighed, der samler de brede interesser. Regeringen kunne også etablerer et organ, som samler alle ministerier, så den bæredygtige udvikling også i Danmark bliver bredere end miljøarbejdet og forankret hos alle de centrale myndigheder. 9

10 Vi foreslår, at sekretariatet og ansvaret for den danske indsats flyttes fra Miljøog Energiministeriet til Stats- eller Økonomiministeriet, således at arbejdet bedre kommer til at afspejle den tværfaglighed, der var udgangspunktet for bæredygtig udvikling i Rio i Vi foreslår endvidere, at regeringen mere synligt prioritere indsats for bæredygtig udvikling også ved at afsættes økonomiske midler hertil. Endelig foreslår vi, at der oprettes et uafhængigt forskningsråd for bæredygtig udvikling, som kan medvirke til at udvikle strategien inden den skal evalueres om 5 år. 10

11 Bilag 1: Regeringens visioner er opstillet til sammenligning med visionerne i Danmarks Deklarationen Regeringen har otte visioner for at skabe en bæredygtig udvikling: Vi skal opretholde et højt velfærdsniveau og høj beskæftigelse - og samtidig bryde båndet mellem økonomisk vækst og virkningen på miljø og naturressourcer. Vi skal skabe sikre og sunde omgivelser for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau. Danmarks Deklarationens visioner. Mennesket, vores fællesskaber og naturen skal stå i centrum for samfundets udvikling. Vi ønsker en udvikling: der bygger på det gode liv, hvor rigdom og udvikling ikke kun måles i penge og materielt forbrug fremmer et rummeligt og tolerant samfund, hvor der er plads til og brug for alle øger mulighederne for et aktivt, tilfredsstillende og ikke nedslidende arbejdsliv og tiden til et familie- og privatliv opmuntrer os til at være kreative og skabe ting, der rækker ud over det strengt rationelle og nødvendige giver os bedre mulighed for at vise nærhed og drage personlig omsorg fremmer et sundt og giftfrit miljø, indendørs som udendørs, med ren luft, giftfrit drikkevand og naturligt sunde fødevarer, fri for kunstige tilsætningsstoffer Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. gør det muligt at opleve en dynamisk og vild natur, og ikke kun en styret og stækket natur der viser omsorg for de naturlige processer og den vilde flora og fauna som respekterer naturen som værdifuld i sig selv Vi skal udnytte ressourcerne bedre. som respekterer, at der findes grænser for forbrug af råstoffer og arealer og for udledning af forurenende stoffer der er et kredsløbssamfund, baseret på vedvarende energikilder Vi skal sikre, at Danmark yder en aktiv international indsats. der bygger på alle menneskers lige ret til at bruge af klodens ressourcer i nutiden og fremtiden det globale perspektiv skal med og det internationale samarbejde om bæredygtighed skal fremmes Vi skal sikre, at miljøhensyn indgår i alle sektorer. der i sin planlægning og styring er baseret på demokratiske principper om indflydelse og deltagelse ud fra et langsigtet og globalt perspektiv der er behov for en indsats for at sikre helhedssyn Vi skal sikre, at markedsstrukturen understøtter bæredygtig udvikling. der belønner den økonomiske logik, at man tager hensyn til miljøet der kræver regulering af markeds-kræfterne for at påvirke såvel omfanget, som arten af produktion, forbrug og investeringer Vi skal opnå, at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar. en omstilling kræver en involvering af alle i samfundet og af alle niveauer regering og folketing skal fremme en indsats som støtter op om og fjerne hindringer for den lokale og private indsats 11

12 12

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe. Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

2.1 Omfang NCC-koncernens politik omfatter alle NCC s forretningsområder og aktiviteter.

2.1 Omfang NCC-koncernens politik omfatter alle NCC s forretningsområder og aktiviteter. NCC-koncernens bæredygtighedspolitik 1. Indledning Vi er nødt til at forandre vores samfund radikalt, hvis vi skal kunne takle de globale udfordringer, vi står over for, såsom klimaforandringer, affaldsproduktion,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

INDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København INDSTILLING Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte første udkast til

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Sorø Afdelingen. Sorø, den 20. september 2018

Sorø Afdelingen. Sorø, den 20. september 2018 Sorø Afdelingen Formand: Niels Hilker, Smedevej 66, 4180 Sorø Telefon: 30.40.05.09. - Mail: Niels.Hilkers@gmail.com Sorø, den 20. september 2018 Høringssvar til Vision 2022 Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

5 bud på bedre arbejdsmiljøregler

5 bud på bedre arbejdsmiljøregler 2018 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler ET BEDRE SOCIALT OG ORGANISATORISK ARBEJDSMILJØ I DANMARK FORSLAG FRA AKADEMIKERNE 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler et bedre socialt og organisatorisk arbejdsmiljø

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Læseplaner og Verdensmålene

Læseplaner og Verdensmålene FN-forbundet Læseplaner og Verdensmålene Fysik: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Geografi: Naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Naturgeografi: Klima, klimaændringer,

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød. Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi 31.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Lad os eliminere affald, og kigge på mulighederne i en grøn omstilling. Lad os bygge et samfund hvor

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

CSR Strategi for Vejen Forsyning A/S

CSR Strategi for Vejen Forsyning A/S CSR Strategi for Vejen Forsyning A/S 2019 2022 Indhold Indledning... 3 1. Strategi for samfundsansvar for Vejen Forsyning i perioden 2019-2022... 4 1.2 Processen frem mod strategien... 4 1.3 Driftsikkerhed

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Strategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune

Strategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune Strategi for digitalisering og teknologi Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 5 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET... 7 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Budgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august (Det talte ord gælder)

Budgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august (Det talte ord gælder) Budgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august 2017 (Det talte ord gælder) Kære kollegaer, kære københavnere, kære medarbejdere - så skal vi igen i gang med budgetforhandlingerne

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Borgerintegration. Resume

Borgerintegration. Resume Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser

Læs mere