Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: Document:

Transkript

1 Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel ge Revisionsforslaget til DS 700 stiller generelt krav om højere middelbelysningsstyrker i rum øgede krav til regelmæssighed i rum. Samtidig er differentieringen mellem belysningskrav til hhv. almenbelysningen synsobjektet mindre tydelig, så det kan opfattes som om der generelt kun stilles krav til middelbelysningsstyrken i rum. Begge dele vil føre til generelt højere belysningsniveauer for almenbelysning mere ensartet belysning af rum. Det er uhensigtsmæssigt af to grunde: - Højere belysningsniveauer resulterer i øget energiforbrug - Kvalitativ belysningsplanlægning forudsætter bl.a. variation i lyset Indledning ed Opfyldelse af kravene sikres i almindelighed gennem projektering af belysning udført af Den internationale standard kan tilnærmes teknisk definitionsmæssigt uden at give køb på mulighederne for at skabe varieret belysning i rum (særligt mindre rum). I den gamle standards sondring mellem belysningskrav som hhv. almenbelysning belysningsstyrken på synsobjektet (arbejdsfeltet) kan anføres som specifikke krav, dvs. at der under specifikke krav noteres, at belysningsstyrken gælder for syns objektet/arbejdsfeltet (i lighed med fx vertikal belysningsstyrke på brykke i biblioteker). Ligeledes bør revisionens forslag til regelmæssighedskrav sættes ned til niveauer svarende til den gamle standards vejledning om en regelmæssighed mellem 20% 70% beregnet som Emin/Emax Begrebet lysdesigner dækker i denne sammenhæng en specialisering, dvs. en Side 1 af 10

2 Afsnit 1.Anvendel sesområde Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel ge en lysdesigner. Begrebet lysdesigner dækker i denne sammenhæng en arkitekt eller designer, der planlægger, designer eller projekterer belysningen. Standarden sætter minimumskrav til belysningsstyrker, regelmæssighed, blænding farvegengivelse, men er hverken en projekteringsguide eller vejledning i belysningskvalitet 3.7 te Definition af almenbelysning bør korrigeres. Forklaring på almenbelysning bør ikke indeholde vejledning/beskrivelse af armaturplacering akademisk uddannet arkitekt eller designer, der har en lysdesigneruddannelse, efteruddannelse eller tilsvarende dokumenterbare kvalifikationer. Se endvidere kommentar vedr. paragraf 3.34 Desuden fastlægges minimumskrav til belysningsløsninger for de fleste indendørs arbejdspladser de tilknyttede områder med hensyn til belysningsstyrker, blænding, regelmæssighed farvegengivelse. Standarden indeholder tillige anbefalinger for god belysningspraksis, men standarden skal hverken ses som en projekteringsguide eller vejledning i god belysningsplanlægning Almenbelysning defineres som rumbelysning der både består af vertikal horisontal belysning. Da DS700 hovedsagligt opgiver krav til belysningsstyrker på det horisontale Side 2 af 10

3 Afsnit plan, beregnes/måles belysningstyrker på et horisontalt plan, med mindre andet er opgivet te Term/definition af arbejdspladsbelysning/belysning af synsobjekt (task lighting) mangler Indskriv task lighting med passende dansk oversættelse 3.14 te Definition af middelbelysningsstyrke (Ēm) mangler Indskriv Ēm (lx) som definition til tabel te Driver er beskrevet for LED, men der mangler beskrivelse af forkobling for andre lyskilder Beskriv forkobling o.lign. for andre lyskilder end LED 3.25 ed Beskrivelsen af glans er for teknisk bør forenkles, samt udvides med oplevelse af glans Egenskab ved en overflade som gør, at lyset tilbagekastes mere eller mindre retningsbestemt. Der er nøje sammenhæng mellem en overflades glans dens refleksionsegenskaber. Jo højere glans overfladens materiale har, jo mere vil lyset Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel Side 3 af 10

4 Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel spejles i fladen jo mere blank vil overfladen virke 3.31 te Luminans er unødigt teknisk beskrevet Luminans mål for lystæthed for en flade Luminansen er udtryk for det lys vi ser indikator for hvor lys en overflade opleves 3.34 ge Lysdesigner er en specialisering som arkitekter designer kan uddanne eller efteruddanne sig til te UGR-værdi bør beskrives i forhold til UGRL som forklaring for tabel 6. En lysdesigner er en akademisk uddannet arkitekt eller designer, der har en specialiserende lysdesignuddannelse, efteruddannelse eller tilsvarende, dokumenterbare kvalifikationer. En lysdesigner planlægger projekterer belysning professionelt Blændingstal angives på en UGR-skala, som i praksis går fra 13 til 28, hvor det største blændingstal angiver den kraftigste blænding. Den mindste forskel i blændingstallet, der giver en mærkbar forskel i blænding, er 3 (fra lysviden.dk) Side 4 af 10

5 Afsnit 4.2 Adaptation luminansfor deling te Figur 2 - Luminanstrin fra mørke til blænding, fra den gamle standard mangler bør ikke tages ud nu hvor den begynder at blive internationalt anerkendt Tabel 1 Der er ikke sammenhæng mellem tabel 1 krav til regelmæssighed i tabel 6. Hvis belysningsstyrken på det omgivende felt ( fx 300 lux) svarer til Emid belysningsstyrken på baggrundsområdet (fx 100 lux) til Emin, vil Uo være 0,3. Dette er i modstrid til regelmæssighedskrav for alle funktionsområder i tabel 6. Herudover bør belysningsstyrken på baggrundsområdet beregnes som vertikal belysning Tabel 1 Der er ikke sammenhæng mellem paragraffens vejledende krav standardens normative Figur bør indsættes efter sætningen: Luminansfordelingen i synsfeltet styrer øjnenes adaptationsniveau, som påvirker synligheden af et objekt Tabel 6 regelmæssighedskrav bør sættes ned til niveau for tidligere standards vejledning der bør laves et par eksempler for god regelmæssighed i rum, herunder mindre kontorer møderum. Belysningsstyrken på baggrundsområdet bør så kunne defineres vertikalt (fx vægbelysning) Som ovenfor Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel Side 5 af 10

6 Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel regelmæssighedskrav i tabel Tabel 3 te 5300 K vil formodentlig opleves koldt af de fleste Apoteker Biblioteker Biblioteker Daginstituti Receptur Farvekontrol. Den krævede Middelbelysningsstyrke (Ēm) bør vel være på synsobjektet ikke rummet? I givet fald bør dette defineres nærmere Læseområder bør opdeles i egentlige læseområder (synsobjekt/task lighting) rummet (almenbelysning) Belysningskravet til magasiner bør være som vertikal belysning (på brygge), men så er regelmæssighedskravet for højt Belysningskravet til stuer legerum bør opdeles i krav til belysningsstyrker på synsobjekter almenbelysning. 300 lux Neutral K Der tilføjes specifikke krav til hvor hvordan synsobjektet (receptur farvekontrol) skal forstås, herunder hvor regelmæssighedskravet gælder Belysningskravet bør være min. 500 lux på synsobjektet. De 200 lux bør være som almenbelysning i læseområdet, men så er regelmæssighedskravet for højt Specifikke krav: Vertikal belysningsstyrke på bryggene Belysning på synsobjekter skal manuelt kunne tændes/slukkes. Almenbelysning skal Side 6 af 10

7 Afsnit oner Forsamling slokaler mv Færdselso mråder i bygninger Jernbanean læg Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel almenbelysning med regelmæssighed 0,4 er for højt ensartet. Specifikke krav ved Indgangspartier forhaller om: UGR, hvis anvendelig. Hvad betyder det? område: Det er uklart hvad der menes med færdselsarealer? Beskrivelse af området bør udvides med gang-zoner i større, multifunktionelle rum, så det er muligt at udpege gangzoner i fx storrumskontorer, som gangen ikke fysisk er et rum for sig. Herudover bør det tydeliggøres at Em måles på gulvplan (ikke kun Emin) Ra værdier på 60 synes utidssvarende, særligt uacceptabelt ifm. Billetsalg banegårdshal. Er kravene koordineret med banenorm være regulerbar. Ra min. 90? Fælles adgangsveje, færdselsarealer, gange gangzoner, samt trapper Belysningsstyrke (Em) på gulvplan. Emin 35 lux Ra min. 80 Side 7 af 10

8 Afsnit Kontorer Museer Parkeringsh Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel TSI? Hvorfor henvises der ikke til disse? Der savnes generelt sondring/tydeliggørelse af, om krav til belysningsstyrker regelmæssighed gælder for synsobjektet/området eller rummet hvori opgaven udføres. Hvor kravet til belysningsstyrker gælder rummet, synes regelmæssighedskravet for høje kræves for ensartet/jævn belysning det vil begrænse muligheden for varieret belysning, særligt i mindre rum som kontorer mødelokaler Der kan henvises til CIBSE guide for belysning i museer kunstgallerier Ved ind- udgangsveje (om dagen) ville det være en fordel at belyse de flader (loft eller vertikale flader) mod det fri som skaber Under specifikke krav anføres det hvor belysningskravet gælder synsobjektet/arbejdsområdet (task lighting) hvor belysningskravene er som almenbelysning i rummet Henvis til CIBSE Lighting Guide 08: Lighting for Museums and Art Galleries (Society of Light and Lighting SLL LG8) Specifikke krav 1. Belysningsstyrke på vertikale flader mod det fri (himmelluminans) /eller loftfladen. Side 8 af 10

9 Afsnit use luminansovergang til himmelen/lysere omrivelser. Det gør gulvfladen ved udkørseln ikke, da den i forvejen belyses af dagslys Pauserum, sanitære rum førstehjælp srum Hvad forstås ved sygeværelse er det korrekt at kravet til middelbelysningsstyrken er 500 lux, når kravet til rum til lægebehandling førstehjælpsrum kun er 200 lux? Uddannelse slokaler, skoler Kravene bør uddybes under specifikke krav. Herudover bør Ra værdi i Laboratorier være 90. Vedr. Tavlebelysning bør der tages højde for tavlens reflektans lysets regning må ikke skabe generende reflekser i forhold til lokalets synsretninger. Ved demonstrationsbord er belysningsstyrken på bordet/ved bordområdet (synsobjekt, defineres nærmere). Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel Side 9 af 10

10 Afsnit C 3 te Er påstand om, at LSF normalt er meget lav sammenlignet med øvrige lyskilder tæt på 1 dokumenteret? Kræver yderlig forklaring, evt. CLO (Constant Lumen Output) For Laboratorier Ra 90 Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel Side 10 af 10