Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Transkript

1 Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi Hvornår Hvilke læsioner udtages prøver fra Hvordan udtages prøven Prøvetransport Prøvetagning ved urinvejsinfektioner Hvornår Hvordan udtages prøven Prøvetransport Fortolkning af resultater Prøvetagning ved enteritis Hvornår Hvordan udtages prøven Prøvetransport Fortolkning af resultater Prøvetagning ved sepsis...6

2 1. Prøvetagning ved pyodermi 1.1. Hvornår Dyrkning ved bakterielle pyodermier er essentiel. Der opfordres derfor til at dyrke både ved førstegangs- samt flergangspyodermier. Situationer hvor dyrkning altid bør foretages er; Ved dybe pyodermier Ved mangel på respons af igangværende antibiosebehandling Ved kronisk og tilbagevendende pyodermi Ved fund af stavformige bakterier ved cytologisk undersøgelse (intracellulært) Der foreligger intet bevis for at løbende antibiotisk behandling af hunde med persisterende pyodermi påvirker muligheden for at foretage dyrkningsmæssig påvisning af den kausale bakterie. Det er således på det foreliggende grundlag acceptabelt at gennemføre bakteriologisk dyrkning når som helst, uafhængigt af om der aktuelt behandles topikalt eller systemisk med antibiotika Hvilke læsioner udtages prøver fra Pustler er bedst. En grundig eftersøgning for pustler anbefales derfor. Det kan være til hjælp for opsøgningen af pustler at klippe hårene og bruge lup. Hvis pustler ikke findes, kan materiale til bakteriologisk undersøgelse tages under kruster, bedst i form af pus under krusterne, epidermale kollaretter eller fra papler Hvordan udtages prøven Pustler: Der foretages ingen overfladedesinfektion. Hårene klippes med steril saks. Pustlen perforeres med en steril kanyle og pustlens ekssudat overføres til en steril svaber, der anbringes i transportmedium. Kruster: Der foretages ingen overfladedesinfektion. Med steril pincet løftes krustens kant. Berør den frilagte hudoverflade med steril svaber, der anbringes i transportmedium. Epidermal kollarette: Der foretages ingen overfladedesinfektion. Klip hårene med steril saks. Rul en steril svaber over kollaretten 2-3 gange og anbring den i transportmedium.

3 Papel: Tag en vævsprøve ved biopsi. Lokalanalgesi ved subkutan injektion af 2% lidokain. Hårene klippes med steril saks eller klippemaskine. Overfladen desinficeres ved en enkelt aftørring med 70% ætanol. Lad alkoholen tørre. Med en steril 3 eller 4 mm biopsipunch og sterile kirurgiske instrumenter udtages biopsien, der anbringes i en steril beholder eller transportmedium. Biopsistedet sutureres Prøvetransport For alle prøvetyper anbefales rør med transportmedium, hvis prøven skal sendes som almindelig post, navnlig hvis prøven kan tørre ud. Prøver i transportmedium kan opbevares i køleskab, hvis forsendelse ikke kan ske straks. 2. Prøvetagning ved urinvejsinfektioner 2.1. Hvornår Bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse bør udføres i alle tilfælde, for at påvise om der er infektion samt påvise tilstedeværelse af resistente bakterier, for at skelne mellem recidiv eller nyinfektion i tilfælde af at en urinvejsinfektion optræder igen, samt for skaffe klinikeren information om de mest almindelige urinvejspatogener og disses resistensmønstre i den aktuelle praksis Hvordan udtages prøven Cystocentese bør foretrækkes til prøvetagning. Midtstråleurin fra spontan urinering eller urin fra kateter bør så vidt mulig undlades for at undgå kontaminering af prøven. Hvis dette alligevel er tilfældet, bør det anføres under bemærkninger på følgeskrivelsen af hensyn til fortolkning af resultaterne Prøvetransport Urinprøver bør sendes til laboratoriet i nedkølet tilstand og så hurtigt som muligt, således at de kan behandles af laboratoriet inden for 24 timer. Undersøgelse af urinprøver, der ikke holdes afkølede eller er over 24 timer gamle kan udføres, men i så fald anbefales det at bruge et

4 urinkonserveringsmiddel, for eksempel BD Vacutainer Culture and Sensitivity Preservative tubes. Alternativt kan benyttes Uricult (Orion Diagnostica), en såkaldt dyppekultur til diagnosticering af urinvejsinfektioner. Den ene side af dyppekulturen består af agarmedium, som tillader vækst af næsten alle bakterier. Den anden side består af MacConkey medium, der er selektivt for Gram negative organismer bakterier som Escherichia coli. Uricult skal podes i klinikken så snart som muligt efter prøveopsamlingen og sendes til laboratoriet. Hvis en 37 C inkubator er til rådighed i klinikken, kan kulturen inkuberes natten over inden forsendelse på den måde kan det undgås at sende sterile prøver til dyrkning Fortolkning af resultater Vort laboratorium udfører kvantitativ dyrkning af alle urinprøver, men kvantificering bliver mest præcis for prøver udtaget ved cystocentese. Prøver fra urinvejsinfektioner vil typisk indeholde et niveau på 1000 bakterier (CFU) pr ml urin. Kimtal under cutoff værdien på 1000 bakterier (CFU) pr ml vil ofte repræsentere kontamination, navnlig hvis de påviste bakterier er normale kommensaler, f.eks. koagulase-negative stafylokokker.

5 3. Prøvetagning ved enteritis 3.1. Hvornår De fleste tilfælde af infektiøse diarréer/enteritter hos hunde og katte er forårsaget af virus eller zooparasitter. Da bakterielle diarréer er relativt sjældne og oftest spontant helbredende, anbefaler vi ikke rutinemæssig bakteriologisk undersøgelse af fæcesprøver fra dyr med diarré. Dyrkning er kun indiceret i særlige tilfælde: Alvorlige tilfælde med tegn på systemisk infektion eller tilfælde med recidiverende diarre kombineret med udtalt svækkelse. Dyrkningsmæssig undersøgelse for Campylobacter bør kun rekvireres, når det drejer sig om unge dyr, især hundehvalpe og killinger, idet campylobacter diarré fortrinsvis kendes hos denne aldersgruppe. For voksne dyr anbefaler vi en diarre-profil bestående af undersøgelse for Clostridium difficile toxin samt Salmonella og Clostridium perfringens Hvordan udtages prøven Fæcesprøver bør om muligt udtages fra rectum. Alternativt kan frisk afsat fæces benyttes. ELISA test for Clostridium difficile toxin kræver mindst 1 g fæces. Tilsvarende gælder for prøvemængde til dyrkningsundersøgelse for Clostridium difficile og Salmonella. Til undersøgelse for Campylobacter og Clostridium perfringens er en rektalsvaberprøve tilstrækkelig Prøvetransport Transport af fæcesprøver kræver ikke særlige transporthensyn. En fæcesprøve på nogle gram i en plastpose vil bevare en anaerob kerne, hvor obligat anaerobe bakterier bevares Fortolkning af resultater Påvisning af Campylobacter, Salmonella Clostridium difficile og Clostridium perfringens i fæces fra hunde med diarré korrelerer ikke nødvendigvis med den kliniske sygdom, da disse bakterier også forekommer som kommensaler i den intestinale mikroflora hos hunde og katte. For

6 Clostridium difficile kan detektion af toxin derimod betragtes som patognomonisk for C. difficile associeret diarre. 4. Prøvetagning ved sepsis I tilfælde af akut syge patienter som mistænkes for sepsis, bør udtages mindst to blodprøver inden for et interval på 10 minutter. Prøverne tages inden iværksættelse af antibiotisk terapi ml blodprøve tages, afhængigt af dyrets størrelse, f.eks. 20 ml fra store hunde, 10 ml fra mellemstore hunde, 5 ml fra katte og små hunde. Streng aseptik er nødvendig ved prøvetagningen, fordi enhver kontamination kompromitterer resultatet afgørende. Prøver sendes så vidt muligt på køl.