Modulbeskrivelse. 5. semester - modul 10. Hold ss2011va, ss2011vea & ss2012seb. Professionsbachelor i sygepleje

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 5. semester - modul 10 Hold ss2011va, ss2011vea & ss2012seb Professionsbachelor i sygepleje April 2014

2 INDHOLDFORTEGNELSE MODUL 10 - TEMA: SYGEPLEJE, AKUT OG KRITISK SYGE PATIENTER/BORGERE, ORGANISERING OG SAMARBEJDE... 1 SYGEPLEJE... 2 FARMAKOLOGI... 6 ORGANISATION OG LEDELSE... 7 SYGDOMSLÆRE... 8 DOKUMENTATION AF STUDIEAKTIVITET PÅ MODUL RAMMER FOR EKSTERN PRØVE, MODUL 10, 5. SEMESTER...10

3 MODUL 10 TEMA: SYGEPLEJE, AKUT OG KRITISK SYGE PATIENTER/BORGERE, ORGANISERING OG SAMARBEJDE Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer. At søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje. At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling. At analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død. At identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner. At identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande. At forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer. At beherske lægemiddelregning og medicingivning. At forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritisk sygdomme. At reflektere over betydningen af samarbejde med den kritiske syge patient, pårørende og andre fagpersoner. At forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje. At redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område. At anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser, som lovgivningen har for professionsudøvelsen. 1

4 CENTRALE FAGOMRÅDER: Teoretisk Klinisk Sygepleje 8 ECTS 0 ECTS Farmakologi 2 ECTS 0 ECTS Sygdomslære herunder radiologi 3 ECTS 0 ECTS Organisation, administration og ledelse 2 ECTS 0 ECTS SYGEPLEJE Omfang 8 ECTS point Følgende læringsudbytte sættes i forgrund: At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer. At søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje. At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling. At analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død. At identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige Fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner. At identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande. At forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritisk sygdomme. At reflektere over betydningen af samarbejde med den kritiske syge patient, pårørende og andre fagpersoner. Indhold: Der er fokus på eksemplariske komplekse patientsituationer med henblik på at identificere, analysere og begrunde problemer og behov for sygepleje samt udvalgte interventioner i sygeplejen til den akutte og kritisk syge patient. Der er desuden fokus på den komplekse sygepleje af det døende menneske og betydningen af tværfagligt samarbejde. 2

5 Der arbejdes med at analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Der arbejdes med at forstå den særlige betydning døden har for det enkelte menneske, samfundet og kulturen. Der arbejdes med sygepleje til patienter med akutte og kroniske smerter, samt til patienter med smerter på grund af cancer. Der søges, vurderes og anvendes praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i forhold til akutte og kritiske interventioner i sygeplejen samt i forhold til palliation. Der arbejdes videre med sygeplejeprocessen, kvalitetsudvikling og evidens. Anbefalet litteratur: SYGEPLEJE I FORHOLD TIL AKUTTE OG KRITISKE TILSTANDE: Christiansen, S & Frederiksen, K. (2010). Kol-patienters oplevelse af dyspnø. I: Sygeplejersken 13/2010. (7 sider). Jacobsen, D.H. og Rud, Kirsten. Accelererede operationsforløb.(2011) I: Nielsen, BK (red). Sygeplejebogen 3 Teori og metode. København: Gads Forlag. (27 sider) Jastrup, Susanne (Red.) (2012) Akut sygepleje. Munksgaard, København (263 sider) Madsen, C og Nielsen, K, (2011) Sygepleje til patienter med iskæmiske hjertelidelser. I: Nielsen Kamp B (red): Sygeplejebogen 4. Klinisk sygepleje. Gads Forlag, København, 3. udgave. (22 sider) Odgaard, E. (2011) Sygepleje til patienter i væskebehandling. I: I: Nielsen, BK (red). Sygeplejebogen 3 Teori og metode. København: Gads Forlag. (27 sider) SYGEPLEJEPROCESSEN OG DOKUMENTATION: Madsen, Inge. Dokumentation i sygepleje.(2011) I: Nielsen, BK (red). Sygeplejebogen 3 Teori og metode. København: Gads Forlag. (26 sider) Sundhedsstyrelsen (2013): Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. Sundhedsstyrelsen (2013): Vejledning om sygeplejerfaglige optegnelser. Sygeplejeprocessen: 3

6 SYGEPLEJE OG KVALITETSUDVIKLING: Delmar, Charlotte (2005) Er du mere katolsk end paven? - anvendelse af evidensbegrebet i sygepleje. Klinisk sygepleje, årgang 19 nr. 2. s (7 sider) Hansen, Marianne Nord (2002) Kvalitativ evidens og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Klinisk Sygepleje, Årgang 16, nr. 4. s (12 sider) Jensen, Elisabeth Brøgger (2013) Patientsikkerhed. I: Hundborg, Steen og Lynggaard, Birgit (red) Sygeplejens Fundament. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2. udgave. s (9 sider) Mainz, Jan, Bartels, Poul, Bek, Toke, Pedersen, Kjeld Møller; Krøll, Vibeke og Rhode, Peter (2011) Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling? I: Mainz, Jan, Bartels, Poul, Bek, Toke, Pedersen, Kjeld Møller; Krøll, Vibeke og Rhode, Peter. (red) Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, 1. oplag s (14 sider) Thaysen, Henriette Vind, Mainz, Hanne, Bjørnshave, Bodil, Laustsen, Sussi, De Thurah, Annette (2008) Erfaringer med kvalitetsvurdering af kliniske retningslinjer. Sygeplejersken. Nr. 24. s (4 sider) SYGEPLEJE I FORHOLD TIL SMERTER: Pedersen, Lise og Sjøgren, Per. Cancersmertetilstande epidemiologi, ætiologi og behandling. I: Stahelin Jensen, T & Dahl,JB & Arendt-Nielsen, L (red.): Smerter Baggrund, evidens og behandling. FADLS forlag, Side (13 sider). Skytt, AM. Sygepleje til patienter med smerter. (2011) I: Nielsen Kamp B (red): Sygeplejebogen 3 Teori og metode. København: Gads Forlag (35 sider). SYGEPLEJETEORI: Eriksson, K.(1995). Det lidende menneske. København: Munksgaard. kap 11. Side (52 sider). PALLIATION: Fyrand, L (2009). Nettverkets betydning for døende og pårørende. Nordisk tidsskrift for palliativ medisin nr. 2/2009. Fagbokforlaget Norge. Side (7 sider). Hviid Jacobsen, M og Simuyemba, L(2011). Dødsbevidsthedsbevægelsen og den spektakulære død fra fortrængning og tabu til italesættelse og tilsynekomst? I: Humanistisk palliation. Dalsaard, KM & Hviid Jacobsen, M (red.). Hans Reitzels Forlag, Viborg DK. S (27 sider). Ilkjær, I (2012) Døden som sociologisk socialt og biologisk fænomen. ) I: Nielsen, BK (red). Sygeplejebogen 1, 4. udgave. København: Gads Forlag. Side (16 sider) 4

7 Kjær, Tom Andersen. Ældre menneskers oplevelse af døden. I: Glasdam, S. & Esbersen B.A.(red.) Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund. Dansk Sygeplejeråd - Nyt nordisk forlag Arnold Busck. Side (16 sider). Palliativ Videncenter. Raunkiær, Mette. Livet som døende derhjemme. I: Glasdam, S. og Esbensen, B.A. (red.): Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Side (15 sider). Sire, Bjørg (2006) Hvordan oppleve at verden går videre når den er i færd med å gå i stykker? I: Nordisk tidsskrift for palliativ medisin nr. 4/2006. Fagbokforlaget Norge. Side 3-8 (6 sider). Social og integrationsministeriet (2012) LBK nr. 810, Kap. 23: Pasning af døende. Spile, M. Palliativ sygepleje.(2011) I: Nielsen, BK (red). Sygeplejebogen 3 Teori og metode. 3. udgave. København: Gads Forlag. Side (30 sider) Sundhedsstyrelsen (2011) Anbefalinger for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen (2012) Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen (2014) Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg og om afbrydelse af behandling udenfor sygehuse. Sundhedsstyrelsen (2006) Vejl. Nr Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v. ARBEJDSMILJØ: Bjørnsson, Kirsten (2010) Du bliver afbrudt hvert tiende minut. Sygeplejersken nr. 3/2010. (5 sider). Bjørnsson, Kirsten (2010) Forbavsende let at få arbejdsro. Sygeplejersken, nr.3/2010. (1 side). Bjørnsson, Kirsten (2010) Medicinrummet summer af forstyrrelser. Sygeplejersken, nr.3/2010. (2 sider). Bjørnsson, Kirsten (2010) Hvorfor lukker I ikke døren? Sygeplejersken, nr.3/2010. (1 side). Videnscenter for arbejdsmiljø (2014) Hvad er arbejdsmiljø? 5

8 FARMAKOLOGI Omfang: 2 ECTS point Følgende læringsudbytte sættes i forgrund: At forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer At beherske lægemiddelregning og medicingivning Indhold: Den specielle farmakologi, hvor der arbejdes med hovedgrupperne: A (antiemetika), B (blod og bloddannede organer), H (hormoner), L (cytostatika), M (antiinflammatoriske og antireumatiske midler) og N (analgetika). Obligatorisk undervisning i transfusionsmedicin og IV væsker. Der arbejdes med medicinregning. Anbefalet litteratur: Bek, S & Bjeld, B og Olsen, (2007)I. Medicinregning. 1 udgave. København: Munksgaard Danmark. Side (36 sider). Karle, H & Hansen, BM & Pilegaard & Rørth, M. Blodsygdomme, blodtransfusion, transplantation og kræftbehandling. I: Schultze, S & Schroeder TV (red): Basisbog i sygdomslære. København: Munksgaard, Danmark. Side (5 sider). Lovring, L. Rasmussen, VB, Reuther LØ, Jürgens, G, Rasmussen, H (2009) : Farmakologi, medicingivning og sygepleje, Dansk Sygeplejeråd, 11 udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Side , , og Taaning, E & Nørgaard, A & Holm Glaas, G. Immunologi og transfusionsmedicin. 3.rev. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. Side 24-27, , , , Bedømmelse: Test i medicinregning. Godkendelse af testen kræver 80 % rigtig besvarelse. Farmakologi indgår også i ekstern prøve 4. 6

9 ORGANISATION OG LEDELSE Omfang 2 ECTS point Følgende læringsudbytte sættes i forgrund: At forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygeplejen At redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område At anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser, som lovgivningen har for professionsudøvelsen Indhold: Der arbejdes med, hvordan organisationens opbygning har betydning for prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygeplejen. I forbindelse med organisering af sygeplejen præsenteres og diskuteres, hvilken betydning valg af plejeformer har for sygeplejens udøvelse og dermed for den enkelte patient. Hvilken betydning har ledelse og kommunikation, når der skal skabes samarbejde i en sygeplejefaglig sammenhæng og processer, der fremmer det tværfaglige samarbejde i forbindelse med f.eks. diskussion af værdigrundlag og patientforløb. Der er fokus på kvalitetsudvikling i sundhedssektoren, hvorfor teorier om ledelse i forbindelse med forandringsprocesser præsenteres og diskuteres og i denne sammenhæng, hvordan organisationskultur kan have indflydelse på om og hvordan forandring lykkes. Gennem forløbet vil den generelle lovgivning, der knytter sig til sygeplejerskens professionsudøvelse inddrages og hvilke konsekvenser den får for i udøvelsen af sygepleje. Anbefalet litteratur: Bømler, T (Red.) (2008): Struktur, Kultur og proces. I: Bømler, Tina (red) Sociale organisationer i en omstillingstid. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag. (12 sider) Bømler, T (Red.) (2008): Al den omstilling hvorfor og hvordan. I: Bømler, Tina (red) Sociale organisationer i en omstillingstid. 3. Udgave. Hans Reitzels Forlag. (23 sider) Kjær, Peter og Reff, Anne (2010) Patientskab og styring i sundhedsvæsnet. I: Kjær, Peter og Reff, Anne (red.) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvæsnet. Handelshøjskolens Forlag. (16 sider) Nielsen, Klaus (2005) Institutioner og adfærd: Vaner, rutiner, regler og normer. I Nielsen, Klaus (red.) Institutionel teori. En tværfaglig introduktion. Roskilde Universitetsforlag. (29 sider)(lægges på fronter). 7

10 Raffnesøe-Møller, Morten (2011) Etik, selvdannelse og selvledelse i sygepleje. I: Uhrenfeldt Lisbeth og Sørensen, Erik Elgaard (red) Sundhedsfaglig ledelse. Gads forlag (29 sider) Steenfeldt, Vibeke (2003) Plejeformer - organisering af sygeplejen. I: Bydam, J & Weinreich, E (red.) Organisering og ledelse af sygeplejen. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk (25 sider). SYGDOMSLÆRE Omfang 3 ECTS point Følgende læringsudbytte sættes i forgrund: At identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande. At forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritisk sygdomme. Indhold: Der arbejdes med udvalgte akutte livstruende sygdomstilstande med fokus på symptomer og observationer, patofysiologi og årsager, undersøgelser, klinisk vurdering og interventioner. Der er fokus på hjertekredsløbssygdomme, sygdomme i nervesystemet, hæmatologi, endokrine sygdomme, sygdomme i nyre og urinveje, traumatologi, mave-tarm og leversygdomme (incl cancer), shockformer og hjertestop/genoplivning. Anbefalet litteratur: Medicinsk sygdomslære: Andersen, JT & Walter, S & Strandgaard, S. Sygdomme i nyre- og urinveje. I: Schultze, S & Schroeder TV (red): Basisbog i sygdomslære. København: Munksgaard, Danmark. Side (41 sider). A`Rogvi-Hansen, B. Sygdomme i nervesystemet. I: Schultze S & Schroeder TV (red): Basisbog i sygdomslære. København: Munksgaard, Danmark. Side og side (21 sider). Karle, H & Hansen, BM & Pilegaard & Rørth, M. Blodsygdomme, blodtransfusion, transplantation og kræftbehandling. I: Schultze, S & Schroeder TV (red): Basisbog i sygdomslære. København: Munksgaard, Danmark. Side (26 sider). Sandahl Christiansen, J & Christiansen, P. Endokrine sygdomme I: Schultze, S & Schroeder TV (red): Basisbog i sygdomslære. København: Munksgaard, Danmark. Side (6 sider). Seibæk, M & Torp Pedersen, C & Schroeder, T. Hjerte-kar-sygdomme. I: Schultze S & Schroeder TV (red): Basisbog i sygdomslære. København: Munksgaard, Danmark. Side (61 sider). Kirurgisk sygdomslære: Rosenberg, J & Hamberg, O & Vilstrup, H & Tønnesen, E. Mave - tarm og leversygdomme, væske- og elektrolytterapi. I: Schultze, S & Schroeder TV (red): Basisbog i sygdomslære. København Munksgaard, Danmark. Side (69 sider). 8

11 Shockformer: Svendsen, LB & Christensen, HR & Rasmussen, L & Hilsted, J. Den akutte patient. I: Schroeder, TV & Schultze, S & Hilsted, J & Aldershvile, J (red). Basisbog i Medicin og Kirurgi, 5. udgave. København: Munksgaard, Danmark. Side (18 sider) Hjertestop / genoplivning: forebyggelse/foerstehjaelp_og_hjertestart/saadan_go er_du/ DOKUMENTATION AF STUDIEAKTIVITET PÅ MODUL 10 Test i farmakologi; medicinregning. Obligatorisk undervisning i transfusionsmedicin og IV væsker. Godkendelse af studieaktiviteten er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til ekstern prøve 4. 9

12 RAMMER FOR EKSTERN PRØVE, MODUL 10, 5. SEMESTER Den eksterne teoretiske prøve i fagene sygepleje, sygdomslære (patologi), farmakologi, organisation, administration og ledelse er en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en stillet opgave i form af en case. Prøvens formål Den eksterne teoretiske prøve skal dokumentere i hvilken grad den studerende opfylder læringsudbyttet for modul 10 med særlig fokus på, at den studerende kan: Identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige problemstillinger ved akut og kritisk sygdom. Identificere, analysere og vurdere udvalgte sygeplejeinterventioner. Redegøre for patologiske tilstande. Redegøre for farmakologiske behandlingsformer. Analysere og diskutere patientperspektiver Redegøre for prioritering, koordinering og delegering af sygeplejeinterventioner. Redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb. Anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i argumentationen. Prøvens form Den eksterne teoretiske prøve er en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en stillet opgave i form af en case. Casen uploades 5 hverdage forud for i prøven i Fronter kl. 9. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve har en varighed af 20 minutter, ekskl. votering. Den studerende har indledningsvis 5 minutter til et selvstændigt mundtligt oplæg. Den studerende kan medbringe en disposition (max 1 A4 side). I den efterfølgende eksamination tager eksaminator udgangspunkt i den studerendes oplæg og formål for prøven. Den beskikkede censor kan stille uddybende spørgsmål. Votering og bedømmelse Efter den mundtlige eksamination har eksaminator og beskikket censor 10 minutter til votering og tilbagemelding til den studerende. Den studerende kan ikke overvære voteringen. En kommende eksaminator kan overvære voteringen. Bedømmelsen af den studerendes præstation sker på grundlag af den mundtlige præstation i forhold til formål for prøven. Bedømmelsen munder ud i en karakter efter 7-trins skalaen. Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Ved ikke bestået prøve har den studerende mulighed for at indstille sig til omprøve. Den studerende har i alt 3 prøveforsøg. 10

13 Betingelser for indstilling til ekstern prøve Den studerende skal deltage i obligatoriske studieaktiviteter incl. udarbejdelse af obligatoriske opgaver i modulet. Indstilling til og afmelding af ekstern prøve Den studerende er automatisk indstillet til den eksterne prøve på modul 10, når betingelser for indstilling til prøven er opfyldt. Såfremt en studerende fravælger første prøveforsøg, skal skriftlig afmelding finde sted til studieservicecentret senest 10 hverdage før prøven. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøveforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af dokumenteret sygdom. Den studerende, der afmelder første prøveforsøg, kan genindstille sig til prøven i næste eksamenstermin. Omprøve Ikke beståede prøver kan tages om ved omprøve. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger tidspunkt for omprøve, og omprøve vil senest afholdes ved næste ordinære prøve. Regler ved omprøve er de samme som ved den ordinære prøve. Sygeeksamen Sygeeksamen afholdes under forudsætning af, at der foreligger en dokumentation fra den studerendes egen læge vedr. den studerendes fravær på prøvedagen. Den studerende afholder udgifter hertil. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger tidspunkt for sygeeksamen, der oftest vil følge tidspunkt for omprøve eller næste ordinære prøve. Regler ved sygeeksamen er de samme som ved den ordinær prøve. Klagemulighed Eventuel klage over den interne prøve skal være skriftlig og begrundet og indgives i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 714 af 27/06/2012 og skal være studieservicecentret i hænde senest 2 uger efter at prøveresultatet er bekendtgjort. Det retlige grundlag for prøven Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/2012. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. Bekendtgørelse om uddannelse til Professionsbachelor i sygepleje, BEK nr. 29 af 24/01/