EFTERÅR Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune"

Transkript

1 EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

2 Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt Valg, som gennemføres af Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden. Delrapporten indeholder analyserne af besvarelserne for særligt Rebild Kommune. Læs mere om den nationale rapport og projektet på Den 4. december 2012 Chefkonsulent Dorit Wahl-Brink Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt

3 Kommunerapport: Rebild 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Resumé af analysen for Rebild Kommune Læsevejledning Omfanget af oplevet ensomhed Kontakt til familie og venner Kontakt til familien Kontakt til venner og bekendte Sammenfatning Aktiviteter Deltagelse i aktiviteter Ønske om flere aktiviteter Årsager til manglende deltagelse Sammenfatning Baggrundsforhold Baggrundskarakteristika Økonomisk og helbredsmæssig situation Lønnet eller frivilligt arbejde Den boligmæssige situation Sammenfatning...29

4 Kommunerapport: Rebild 4 1 Indledning Hver fjerde ældre er ensom Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv Deltagende kommuner Faglig følgegruppe Et af de mest omfattende datagrundlag Selvom man ældre har tæt kontakt til familie og venner, har nogen at tale med og støtte sig til ved problemer, så er der stadig ældre, der oplever med ensomhed. 24,5 pct. af ældre oplever ofte eller engang imellem ensomhed. Projekt Ensomt og aktivt ældreliv et frivilligt valg har til formål at skabe en forbindelse mellem ældre, der føler sig uønsket alene og de mange frivillige foreninger og tilbud om aktiviteter og samvær, der findes rundt omkring i landets kommuner. Projektet gennemføres i 25 kommuner fordelt over hele landet, nærmere bestemt i Vesthimmerland, Morsø, Rebild, Thisted, Aalborg, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Vejle Skive, Odense, Svendborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Ishøj, Ballerup, Høje-Taastrup, Frederiksberg, Lolland, Guldborgssund, Næstved, Slagelse, Odsherred og Faxe Kommuner. Projektets følges af en følgegruppe bestående af Ensomme Gamles Værn, Frivilligcentre og Selvhjælp (FriSE), Kommunernes Landsforening og Ældresagen. Som en del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg er der gennemført en omfattende undersøgelse af det sociale liv hos ældre i 25 danske kommuner. Der er dels gennemført en spørgeskemaundersøgelse udsendt til personer på 65+ år, med besvarelser og en samlet svarprocent på 47,3 pct., dels er der gennemført 24 dybdegående interviews med ældre i alderen 65+. Dette er et af de mest omfattende datagrundlag om ældres sociale liv. På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet en rapport Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi?, der beskriver analysen og konklusionerne. Denne kan findes på Rapportens konklusioner er kort sammenfattet nedenfor. Formålet med denne rapport Svarprocent Denne rapport er en delrapport særligt for Rebild Kommune. Formålet med denne rapport er at beskrive de ældre i Rebild Kommune og deres sociale liv herunder omfanget af oplevet ensomhed, ældres kontakt til familie og venner og endelig deres deltagelse i lokale aktiviteter. Rapporten holder løbende beskrivelser og analyser op imod de nationale data, så kommunen kan se, hvordan de ældres sociale liv tager sig ud i forhold til landsgennemsnittet. Denne delrapport baserer sig på besvarelserne for Rebild Kommune sammenlignet med resultaterne på landsplan. I Rebild har 307 personer svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent for Rebild på 43 pct.

5 Kommunerapport: Rebild Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi fokuserede overodnet set på spørgsmålet hvad kan mindske risikoen for ensomhed? At have nogen at tale med Efterspørgslen efter aktiviteter Det korte svar er, at det handler om at have nogen at tale med, hvis man har problemer eller brug for støtte. Både familien samt venner og bekendte viser sig som vigtige i disse nære relationer. Væsentligt er det, at dem, der deltager i aktiviteter i lokalområdet, ser deres venner oftere, og dermed kan deltagelse i aktiviteter danne grundlag for flere nære relationer. En række baggrundsforhold som dårligt helbred og at være enlig, øger risikoen for ensomhed. Langt flere ensomme end ikke-ensomme efterspørger flere aktiviteter. Ensomme ældre ønsker især samvær og mulighed for at lære nye mennesker at kende. Men alligevel er det svært for mange at benytte sig af de eksisterende tilbud. Det skyldes bl.a. at de savner nogen at følges med, det er svært at komme ind i fællesskabet som ny, eller de mangler viden om aktiviteterne. 1.2 Resumé af analysen for Rebild Kommune I Rebild oplever flere ældre begge former for ensomhed 90 pct. har nogen at tale med, hvis de har behov for det Ældre i Rebild Kommune er i langt højere grad aktive i forhold til I Rebild Kommune oplever 27,2 pct. af de ældre ofte eller en gang imellem ensomhed. Den samlede andel af ensomme er således kun en smule større sammenlignet med landsplan, hvor ca. en fjerdedel oplever ensomhed. Mens andelen af ældre, der oplever enten at føle sig uønsket alene eller alene sammen med andre ikke afviger betydeligt fra landsgennemsnittet er der imidlertid flere ældre i Rebild, der ofte eller en gang imellem oplever begge former for ensomhed. Samtale er en af de vigtigste forebyggende faktorer, når det gælder ensomhed. I Rebild Kommune har de ældre overodnet set mere kontakt med familien end med venner og bekendte, hvilket også er tendensen på landsplan. De ældre i Rebild Kommune er også på niveau med landsgennemsnittet, når det handler om tilfredsheden med kontakten til familie, venner og bekendte. Her angiver 83,4 pct. at de er tilfredse med kontakten til familien, mens 87,4 pct. er tilfredse med kontakten til venner og bekendte. Dette stemmer fint overens med, at ca. 90 pct. angiver, at de ofte eller for den meste har nogen at tale med, hvis vedkommende har problemer eller brug for støtte. Sammenlignet med de øvrige kommuner, er de ældre i Rebild Kommune i langt højere grad aktive. Hvor omkring ¼ af de ældre på landsplan ikke er brugere af aktivitetstilbud, gælder dette kun for 15,4 pct. af de ældre i Rebild Kommune. Sammenlignet med landsgennemsnittet er de ældre i Rebild i større omfang medlem af pensionistforeninger ligesom

6 Kommunerapport: Rebild 6 landsplan Efterspørgslen efter aktiviteter flere deltager i enkeltstående arrangementer af interesse. Derudover er der også væsentligt flere end på landsplan, der har enten lønnet eller frivilligt arbejde, samt flere der jævnligt hjælper familie, venner og naboer. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at 27,1 pct. af de ældre ude i foreninger i Rebild Kommune ofte eller en gang imellem oplever ensomhed, hvilket gør sig gældende for ca. 30 pct. af de ikke aktive ældre. Der er altså ikke den store forskel på andelen af ensomme blandt de aktive og de ikke aktive ældre. Til gengæld er der forskel på efterspørgslen af aktiviteter i hverdagen mellem de ensomme og ikke ensomme ældre. 17,6 pct. af de ensomme ældre i kommunen efterspørger flere aktiviteter i deres hverdag, hvilket kun gør sig gældende for 2,4 pct. af de ikke ensomme ældre. De primære årsager til at de ældre ikke benytter eksisterende tilbud er manglende tid og lyst, men de ældre er også begrænset ved, at de ikke kan finde tilbud, der passer deres ønsker, samt at de ikke kan komme frem eller deltage pga. helbredsproblemer. 2 Læsevejledning Rapportens opbygning Dette afsnit giver et kort oprids af indholdet i hvert afsnit af rapporten. Afsnit 3 analyserer omfanget af oplevet ensomhed som defineres ved, at den ældre enten føler sig uønsket alene eller alene sammen med andre. Afsnit 4 omhandler de ældres kontakt til familie og venner herunder om den ældre har nogen at tale med om problemer og hvem de går til, hvis de har brug for støtte. Afsnit 5 gennemgår hvilke aktiviteter, de ældre er brugere af, og om der er forskel på de ældres deltagelse alt efter om de oplever ensomhed eller ej. Afsnittet belyser desuden hvilke aktiviteter, de ældre efterspørger samt hvilke årsager der kan være til manglende deltagelse. Afsnit 6 gennemgår en beskrivelse af baggrundsforholdene for ældre i Rebild Kommune. 3 Omfanget af oplevet ensomhed Ensomhed har mange udtryksformer Dette afsnit belyser omfanget af oplevet ensomhed blandt ældre i Rebild Kommune. Ensomheden kan optræde i form af at føle sig alene, selvom at man har lyst til at være sammen med andre eller ved at føle sig alene, selvom man befinder sig blandt andre. Ensomhed kan melde sig efter at have mistet en ægtefælle, mens andre oplever ensomhed, fordi de f.eks. er forhindret i en aktiv hverdag på grund af dårligt helbred. Figur 1 viser fordelingen af ældre i henholdsvis Rebild Kommune og på nationalt plan, der oplever at føle sig uønsket alene.

7 Kommunerapport: Rebild 7 Figur 1 Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? ,2% 59,5% ,8% 17,4% 16,2% 16,8% 4,6% 4,0% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Rebild (N=304) Nationalt (N=8717) 4,6 pct. føler sig ofte uønsket alene Figuren viser, at 4,6 pct. af ældre i Rebild Kommune ofte oplever at være alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. 17,4 pct. oplever det en gang imellem, mens 16,8 pct. har svaret ja, men sjældent. 61,2 pct. føler sig ikke uønsket alene. Der er således stort set ingen afvigelse i forhold til de nationale tal. Figur 2 viser andelen af ældre, der oplever at føle sig alene blandt andre.

8 Kommunerapport: Rebild 8 Figur 2 Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du er sammen med andre? ,1% 71,6% ,6% 2,3% Ja, ofte 15,5% 10,8% Ja, en gang imellem 12,8% 15,3% Ja, men sjældent Nej Rebild (N=304) Nationalt (N=8744) 18,1 pct. oplever ofte eller en gang imellem at føle sig alene blandt andre Figuren viser, at 2,6 pct. ofte føler sig alene, selvom man er sammen med andre. 15,5 pct. føler det en gang imellem, mens 12,8 oplever denne følelse sjældent. 69,1 pct. af de ældre i Rebild Kommune har svaret, at de ikke har følt sig alene, selvom man er sammen med andre. Der er altså flere ældre i Rebild Kommune end på landsplan, der en gang imellem føler sig alene, selvom de er sammen med andre. Andelen af ældre, der oplever ensomhed i henholdsvis Rebild Kommune og på nationalt plan illustreres i nedenstående figur. For at kunne skelne mellem hvor mange ældre, der hver især oplever de to former for ensomhed og hvor mange, der oplever begge former, er der foretaget en omregning, der adskiller disse kategorier. Tallene afviger derfor fra tidligere figurer i dette afsnit, hvor folk der oplever begge former har været medregnet.

9 Kommunerapport: Rebild 9 Figur 3 Typer af oplevet ensomhed i Rebild Kommune og på nationalt plan 27,2 pct. af de ældre oplever ofte eller en gang imellem at føle ensomhed Ovenstående figur viser den samlede andel af ældre, der oplever ensomhed i Rebild kommune og på landsplan 1. Figuren viser, at 9,1 pct. af de ældre oplever at føle sig uønsket alene, 5,2 pct. oplever at føle sig alene sammen med andre og 12,9 pct. oplever begge former for ensomhed. I alt oplever således 27,2 pct. af de ældre i Rebild Kommune ofte eller en gang imellem ensomhed. Flere ældre i Rebild oplever begge former for ensomhed Som det også fremgik af figur 2, er der altså flere ældre i Rebild end på landsplan, der oplever at føle sig alene sammen med andre. Ligeledes er der i kommunen en væsentlig større gruppe ældre, der oplever begge former for ensomhed end på landsplan. 4 Kontakt til familie og venner Resumé Nedenstående afsnit beskriver de ældres kontaktforhold til familie samt venner og bekendte. Afsnittet gennemgår derudover hvorvidt de ældre er tilfredse med omfanget af kontakt og hvem de ældre taler med. 4.1 Kontakt til familien Figur 4 viser hvor ofte den ældre har kontakt til familien. 1 Andelen af ensomme er defineret ved dem der har angivet at de ofte eller en gang imellem oplever at føle sig enten uønsket alene, alene blandt andre eller både uønsket alene og alene blandt andre.

10 Kommunerapport: Rebild 10 Figur 4 Hvor ofte er du i kontakt med familie, som du ikke bor sammen med? ,7% 49,2% ,6% 27,3% Dagligt eller næsten dagligt 1 eller 2 gange om ugen 19,4% 17,0% 1 eller 2 gange om måneden 3,9% 4,9% Sjældnere end 1 gang om måneden 1,3% 1,6% Aldrig Rebild (N=304) Nationalt (N=8757) 26,6 pct. er i daglig kontakt med familien. Figuren viser, at 26,6 pct. af de ældre i Rebild Kommune er i kontakt med deres familie dagligt eller næsten dagligt. Lidt under halvdelen er i kontakt med familien 1 eller 2 gange om ugen, mens 19,4 pct. er i kontakt med dem 1 eller 2 gange om måneden. 5,2 pct. har kontakt med familien sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig. På dette område adskiller Rebild Kommune sig ikke fra de andre kommuner. I figur 5 ses omfanget af tilfredshed med kontakten til familien.

11 Kommunerapport: Rebild 11 Figur 5 Synes du, at den kontakt, du har med din familie er af et passende omfang? ,4% 81,2% ,2% 15,9% Ja, det er passende Både/og - jeg er tilfreds, men ville gerne have mere kontakt Rebild (N=302) 3,3% Nationalt (N=8687) 2,9% Nej, jeg synes vi har for sjældent kontakt 83,4 pct. synes at kontakten til familien er passende Figur 5 viser, at 83,4 pct. er tilfredse med kontakten til familien. 13,2 pct. svarer at de er tilfredse, men at de gerne vil have mere kontakt, mens 3,3 pct. angiver, at de har for sjælden kontakt til familien. Rebild Kommune ligger sig dermed op af de nationale til, dog er der en lille afvigelse i andelen af ældre, der synes omfanget af kontakten til familien er passende og andelen, der ønsker mere kontakt. 4.2 Kontakt til venner og bekendte Figur 6 viser, hvor ofte den ældre er i kontakt med venner og bekendte.

12 Kommunerapport: Rebild 12 Figur 6 Hvor ofte er du i kontakt med venner og bekendte, som du ikke bor sammen med? ,8% 45,1% ,6% 22,1% Dagligt eller næsten dagligt 1 eller 2 gange om ugen 23,6% 24,8% 1 eller 2 gange om måneden 6,6% 6,8% Sjældnere end 1 gang om måneden 0,3% 1,2% Aldrig Rebild (301) Nationalt (8716) 19,6 pct. har daglig kontakt med venner og bekendte. 49,8 pct. har ugentlig kontakt. I figuren fremgår det, at 19,6 pct. har kontakt med venner og bekendte på daglig basis, mens 49,8 pct. har kontakt 1 eller 2 gange om ugen. Derudover har 23,6 pct. kontakt til dem 1 eller 2 gange om måneden og endelig har i alt 6,9 pct. kontakt sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig. Igen ligger Rebild Kommune op af de nationale tal, dog er der en anelse færre, der har daglig kontakt med venner og bekendte. Til gengæld er der flere, der har kontakt med dem på ugentlig basis. Figur 7 viser i hvilket omfang den ældre er tilfreds med kontakten til venner og bekendte.

13 Kommunerapport: Rebild 13 Figur 7 Synes du, at den kontakt, du har med dine venner og bekendte er af et passende omfang? ,4% 84,9% Ja, det er passende Rebild (N=301) Nationalt (N=8685) 9,6% 12,1% Både/og - jeg er tilfreds, men ville gerne have mere kontakt 3,0% 3,0% Nej, jeg synes vi har for sjældent kontakt 87,4 pct. mener at kontakten er passende I figuren ses, at 87,4 pct. mener, at omfanget af kontakt med venner og bekendte er passende, mens 3 pct. mener, at de har for sjældent kontakt. Tilfredsheden adskiller sig derfor ikke synderligt fra de nationale tal. Dog er der en anelse flere end på landsplan, der mener at omfanget er passende, selvom der er færre ældre i Rebild, der har daglig kontakt med venner og bekendte. Følgende figur viser om den ældre har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte.

14 Kommunerapport: Rebild 14 Figur 8 Har den ældre nogen at tale med, hvis vedkomne har problemer eller brug for støtte? ,5% 60,5% 4 27,0% 27,7% 2 Ja, jeg har ofte nogen at tale med Ja, jeg har for det meste nogen at tale med 6,9% 8,1% Ja, jeg har nogen gange nogen at tale med 2,6% 3,7% Nej, jeg har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med Rebild (N=304) Nationalt (N=8725) 63,5 pct. har ofte nogen at tale med Figuren viser, at 63,5 pct. ofte har nogen at tale med, hvis vedkommende har problemer eller brug for støtte. Henholdsvis 27 pct. og 6,9 pct. har for det meste eller nogen gange nogen at tale med, mens 2,6 pct. har svaret aldrig eller næsten aldrig. Dermed adskiller Rebild Kommune sig ikke væsentlig fra de øvrige kommuner. Figur 9 viser en oversigt over hvem den ældre har talt med om at føle sig uønsket alene.

15 Kommunerapport: Rebild 15 Figur 9 Hvem har den ældre talt med om at føle sig uønsket alene? Min ægtefælle/samlever* Min kæreste* Familie Hjemmehjælperen* Venner og bekendte 33,3% 3 29,3% 3 22,0% 20,6% 24,0% 69,2% 64,1% 67,2% Nabo Lægen Forebyggende medarbejdere fra kommunen* Medarbejdere på dagcenter eller andre kommunale medarbejdere* Andre 6,9% 5,3% 4,4% 2,6% 1,9% 3,4% 1,2% Jeg har ikke talt med nogen om det 21,9% 29,4% Rebild (N=160) Nationalt (3206) Note: Det var muligt at vælge flere svarmuligheder. Dem der har angivet, at de ikke har følt sig alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre, er ikke inddraget. * indikerer, at antallet af besvarelser er holdt op mod, hvor mange der har haft den givne mulighed 2. 69,2 pct. taler med deres ægtefælle eller samlever Af figur 9 fremgår det, at partneren er den person, som de ældre, der har en partner, oftest vælger at tale med om at føle sig alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre. I forhold til landsplan, er der en større andel af de ældre, der har hjemmehjælp, som vælger at tale med denne om ensomhed. Ligeledes afviger Rebild Kommune (21,9 pct.) fra landsplan (29,4 pct.) ved, at der er færre ældre, der ikke har talt med nogen om at føle sig uønsket alene. Hvad angår andelen af ældre, der har hjemmehjælp eller kæreste og som vælger at tale med 2 Omregningerne er foretaget som følger: De, der har talt med deres kæreste er holdt op mod de, der har en kæreste De, der angivet ægtefælle/samlever er holdt op mod de, der har en ægtefælle/samlever De, der angiver hjemmehjælperen er holdt op mod de, der selv modtager personlig pleje De, der angiver dagcentermedarbejdere er holdt op mod de, der kommer på et dagcenter De, der har talt med de forebyggende medarbejdere er holdt op mod de på 75 år og derover, der har fået tilbudt dette

16 Kommunerapport: Rebild 16 denne om at føle sig uønsket alene, bør det bemærkes, at der er tale om relativt få respondenter, hvilket kan give en skævvridning af resultaterne. 4.3 Sammenfatning 90 pct. af de ældre har ofte eller for det meste nogen at tale med For langt størstedelen af de ældre i Rebild Kommune gælder det, at de har kontakt til både familie samt venner og bekendte på enten daglig eller ugentlig basis. Overordnet set er der flere, der har kontakt til familien end som har kontakt med venner og bekendte, hvilket også er tendensen på landsplan. Det at størstedelen har jævnlig kontakt med familie samt venner og bekendte stemmer fint overens med, at ca. 90 pct. angiver, at de ofte eller for det meste har nogle at tale med, hvis de har behov for det. Det er primært partneren som de ældre taler med om ensomhed, men også familien (30 pct.) og hjemmehjælperen (30 pct.) er hyppige samtalepartnere når det handler om, at føle sig alene, selvom man har lyst til at være sammen med andre. 5 Aktiviteter Resumé Dette afsnit fokuserer på de ældres deltagelse i aktivitetstilbud i lokalområdet. Afsnittet belyser følgende forhold: Den ældres deltagelse i lokale aktivitetstilbud Omfanget af ældres deltagelse alt efter om de oplever ensomhed Årsager til manglende deltagelse 5.1 Deltagelse i aktiviteter Nedenstående figur viser en oversigt over, om de ældre er brugere af de lokale aktivitetstilbud og i så fald hvilke.

17 Kommunerapport: Rebild 17 Figur 10 Er du bruger af nogle af de aktivitetstilbud, der er i dit lokalområde? Jeg er medlem af en eller flere (pensionist)foreninger 37,1% 64,6% Jeg deltager i enkeltstående arrangementer af interesse, eksempelvis foredrag, udflugter, fester, koncerter og kurser 42,0% 53,1% Jeg dyrker motion (idræt, gymnastik/motion i en idrætsforening, motionscenter eller lign.) 34,4% 36,5% Jeg kommer på et aktivitetscenter/dagcenter/lokalcenter 9,8% 8,4% Jeg går på aftenskole eller daghøjskole (AOF, FOF osv.) 6,9% 7,7% Andet 3,3% 7,7% Jeg har en besøgsven eller en anden frivillig, der kommer i hjemmet 0,3% 0,9% Nej, jeg er ikke bruger af aktivitetstilbud 15,4% 25,9% Rebild (N=305) Nationalt (N=8704) Figuren viser, at flest ældre i Rebild Kommune er medlem af en eller flere pensionistforeninger (64,6 pct.), deltager i enkeltståede arrangement (53,1 pct.) og dyrker motion (34,4 pct.). 15,4 pct. er ikke deltagere i aktivitetstilbud 15,4 pct. af de ældre i kommunen er ikke burgere af et aktivitetstilbud, hvilket er væsentligt lavere end på landsplan (25,9 pct.). Ydermere er deltagelsen i pensionistforeninger og i enkeltstående arrangementer større end landsgennemsnittet.

18 Kommunerapport: Rebild 18 Figur 11 viser andelen af ældre der oplever ensomhed alt efter om de er aktive eller ej. Figur 11 Oplevet ensomhed alt efter om de ældre er aktive eller ej 10 Deltagelse i aktiviteter alter efter om man er ensom 8 72,2% 69,9% 72,6% 75,1% ,8% 30,1% 27,4% 24,9% 2 Aktiv Ikke aktiv Aktiv Ikke aktiv Frederiksberg (N=316) Oplever ensomhed Nationalt (N=8708) Oplever ikke ensomhed 27,1 pct. af de aktive ældre oplever ensomhed Af figur 11 fremgår det, at der blandt de aktive ældre i Rebild Kommune er 27,1 pct. der oplever ensomhed, mens det samme gør sig gældende for 29,8 pct. af de ældre, der ikke er aktive. Dermed oplever lidt over ¼ af de ældre ude i foreninger ofte eller en gang imellem ensomhed, hvilket er tæt op af andelen af ensomme ikke aktive ældre (29,8 pct.). Sammenlignet med landsplan, er der i Rebild Kommune en anelse flere ældre, der oplever ensomhed både blandt de aktive og de ikke aktive ældre. 5.2 Ønske om flere aktiviteter Figur 12 viser behovet for aktiviteter blandt ældre alt efter om de oplever ensomhed eller ej. Figur 12 Aktivitetsbehov fordelt på ældre, der henholdsvis oplever og ikke oplever ensomhed

19 Kommunerapport: Rebild ,5% 75,4% 51,5% 69,9% ,6% 18,9% 22,3% 18,5% 3 26,6% Oplever ensomhed 2,4% Oplever ikke ensomhed Oplever ensomhed 3,5% Oplever ikke ensomhed Rebild (N=285) Nationalt (N=8406) Ja, jeg vil gerne deltage i flere aktiviteter i min hverdag Nej, ikke pt. men jeg kan godt forestille mig at deltage i flere aktiviteter på et senere tidspunkt Nej, jeg er tilfreds med aktiviteterne i min hverdag 17,6 pct. af ensomme ældre vil gerne deltage i flere aktiviteter Flere ældre er tilfredse med aktivisterne i hverdagen Figuren viser, at ud af de ældre, der oplever ensomhed, er der 17,6 pct., der gerne vil deltage i flere aktiviteter, mens 63,5 pct. er tilfreds med aktiviteterne i deres hverdag. Hos de ældre, der ikke oplever ensomhed, er der tilsvarende 2,4 pct., der gerne vil deltage i flere aktiviteter, mens ca. 75 pct. er tilfredse. Der er således en betydelig større efterspørgsel efter aktiviteter i hverdagen blandt de ældre, der oplever ensomhed. Sammenlignet med de nationale tal, er der flere ældre i Rebild Kommune, som er tilfredse med aktiviteterne i deres hverdag. Dette gør sig gældende for såvel de ensomme, som de ikke ensomme ældre. 5.3 Årsager til manglende deltagelse Følgende figur illustrerer hvilke årsager, der ligger til grund for at den ældre ikke deltager i flere aktiviteter/tilbud.

20 Kommunerapport: Rebild 20 Figur 13 Årsager til at den ældre ikke deltager i flere aktiviteter/tilbud Jeg har ikke tid 46,4% 43,5% Jeg har ikke lyst 26,8% 28,9% Jeg har ikke kunnet finde et tilbud, der passer til de ønsker, jeg har Jeg kan ikke komme frem og/eller deltage, fordi jeg har fysiske helbredsproblemer (eksempelvis gangbesvær, sygdom) Andet Jeg savner nogen at følges med Jeg kan ikke komme frem på grund af transportproblemer Jeg kender ikke de lokale aktiviteter/tilbud godt nok til at vide, om de er interessante Jeg har ikke råd til at deltage 7,2% 7,2% 6,8% 9,7% 6,8% 7,7% 6,8% 6,0% 4,9% 4,6% 4,5% 4,9% 3,8% 5,9% Vesthimmerland (N=253) Nationalt (N=7901) Tid og lyst er de primære årsager til at ældre ikke deltager i aktiviteter Figuren viser, at de primære årsager til manglende deltagelse i aktivitetstilbud er, at de ældre ikke har tid (46,4 pct.) og lyst (26,8 pct.). Af andre årsager nævner 7,2 pct., at de ikke har kunnet finde et tilbud, der passer deres ønsker, mens 6,8 pct. angiver, at de ikke kan komme frem eller deltage pga. helbredsproblemer. De forskellige årsager til manglende deltagelse afviger ikke markant fra de nationale tal. 5.4 Sammenfatning Færre ældre i Rebild er ikke De ældre i Rebild Kommune adskiller sig fra landsplan ved at kun 15,4 pct. ikke er brugere af aktivitetstilbud. Derudover er der langt flere ældre i Rebild Kommune, der er medlem af

21 Kommunerapport: Rebild 21 brugere af aktivitetstilbud Ensomme ældre er også at finde blandt de aktive en pensionistforening (64,6 pct.) end på landsplan (37,1 pct.). 27,1 af de ældre ude i foreninger i Rebild Kommune oplever ofte eller en gang imellem ensomhed. Dette gør sig gældende for ca. 30 pct. af de ældre, der ikke er aktive. Det er altså her værd at bemærke, at andelen af aktive ældre, der oplever ensomhed, ikke adskiller sig betydeligt fra de ikke aktive ældre, der på samme vis oplever ensomhed. Til gengæld er der forskel på efterspørgslen af aktiviteter i hverdagen mellem de ensomme og ikke ensomme ældre. 17,6 af de ensomme ældre i kommunen efterspørger flere aktiviteter i deres hverdag, hvilket kun gør sig gældende for 2,4 pct. af de ikke ensomme ældre. 6 Baggrundsforhold Resumé Følgende afsnit indeholder en beskrivelse af baggrundsforholdene for de ældre i Rebild Kommune. I afsnittet er der rettet fokus mod følgende faktorer: 1. Baggrundskarakteristika, dvs. køn, alder, civilstand 2. Økonomisk og helbredsmæssig situation 3. Om de udfører lønnet eller frivilligt arbejde 4. Personens boligmæssige situation 6.1 Baggrundskarakteristika Tabel 1 viser den samlede fordeling af køn og alder for respondenter i Rebild Kommune.

22 Kommunerapport: Rebild 22 Tabel 1 Køns- og aldersfordeling blandt besvarelser i Rebild Kommune og på nationalt plan Køn Besvarelser i Rebild Besvarelser på nationalt plan Antal pct. Antal pct. Kvinde ,7 pct ,1 pct. Mand ,3 pct ,9 pct. I alt pct pct. Alder år pct ,8 pct år 78 25,4 pct ,9 pct år 64 20,8 pct ,1 pct år 20 6,5 pct ,4 pct år 9 2,9 pct ,7 pct år 3 1 pct ,8 pct. 95 år og ældre 1 0,3 pct. 28 0,3 pct. I alt pct pct. Kønsfordeling Aldersfordeling Tabellen viser, at undersøgelsen er basseret på besvarelser fra 54,7 pct. kvindelige respondenter og 45,3 pct. mandlige respondenter. Der er således en lille overrepræsentation af kvinder, hvilket dog ligger meget tæt på fordelingen på landsplan. Omkring 70 pct. af respondenter fra Rebild Kommune er under 75 år. Sammenlignet med landsplan er respondenter fra kommunen således en anelse yngre. Følgende figur viser en oversigt over de ældres civilstand.

23 Kommunerapport: Rebild 23 Figur 14 Hvad er din civilstand? Jeg er samlevende eller gift 67,2% 71,0% Jeg er enke/enkemand 17,7% 16,9% Jeg er alene 8,8% 7,8% Jeg er separeret eller fraskilt 4,2% 3,3% Jeg har en kæreste men bor alene 2,1% 1,0% Nationalt (N=8818) Rebild (N=307) pct. af de ældre er samlevende/gift Figur 14 viser, at størstedelen af respondenterne er sammenlevende eller gift (71 pct.), mens 16,9 er enker eller enkemænd. Endelig bor 7,8 pct. alene og 3,3 pct. er separeret eller fraskilt. Der er således en større andel af respondenter fra Rebild Kommune, der er samlende eller gift i forhold til landsplan (67,2 pct.) 6.2 Økonomisk og helbredsmæssig situation Nedenstående delafsnit gennemgår de ældres økonomiske og helbredsmæssige situation, herunder i hvilket omfang de modtager hjælp til pleje. Målingen af de ældres økonomiske og helbredsmæssige situation tager udgangspunkt i de ældres selvoplevede helbred og økonomi. 3 Nedenstående figur viser hvordan de ældre vurderer deres økonomi. 3 Baggrunden herfor uddybes i rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi?, afsnit

24 Kommunerapport: Rebild 24 Figur 15 Hvordan oplever du samlet din økonomi? ,8% 49,7% ,4% 22,3% 24,8% 24,5% 1,3% 2,8% 0,7% 0,7% Meget god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Rebild (N=303) Nationalt (N=6336) 22,4 pct. mener deres økonomi er meget god En selvvurderet dårlig økonomi øger risikoen for oplevet ensomhed blandt ældre. Figuren viser, at 22,4 pct. af de ældre mener, at deres økonomi er meget god, mens ca. halvdelen vurderer den til at være god. Endelig mener kun 2 pct. at deres økonomi er dårlig eller meget dårlig. Rebild Kommune ligger her stort set på niveau med de øvrige kommuner. Figur 16 viser, hvordan de ældre vurderer deres helbred.

25 Kommunerapport: Rebild 25 Figur 16 Hvordan vil du alt i alt vurdere dit helbred? ,7% 37,9% 29,5% 27,2% 28,5% 28,3% 2 5,6% 2,6% 1,7% 1,0% Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Rebild (N=302) Nationalt (N=6358) 29,5 pct. vurderer deres helbred til meget godt Dårligt helbred er ligeledes en af de baggrundsfaktorer, der øger risikoen for ensomhed blandt ældre. Faktisk er selvvurderet dårligt helbred det forhold med størst betydning for, om den ældre oplever ensomhed. Det fremgår af figuren, at 29,5 pct. vurderer deres helbred som værende meget godt, mens kun 4,3 pct. vurderer deres helbred til dårligt eller meget dårligt. Rebild Kommune adskiller sig således ikke betydeligt fra national plan. Figur 17 viser andelen af ældre, der modtager hjælp til personlig pleje eller praktisk bistand

26 Kommunerapport: Rebild 26 Figur 17 Modtager du/i hjælp til pleje eller praktisk bistand? Ja, min ægtefælle/samlever modtager hjælp til personlig pleje (hjemmehjælp) 3,6% 2,2% Ja, jeg modtager hjælp til personlig pleje (hjemmehjælp) 4,9% 4,3% Ja, jeg/vi modtager praktisk hjælp (eks. rengøring) 8,8% 10,5% Nej 84,0% 84,1% Rebild (N=307) Nationalt (N=8843) pct. modtager ikke personlig pleje eller praktisk bistand Figuren viser, at langt størstedelen (84 pct.) af de ældre i Rebild Kommune ikke modtager hverken hjælp eller praktisk bistand, mens 8,8 pct. modtager praktisk hjælp og 4,9 pct. modtager hjælp til personlig pleje. I forhold til ældre, der modtager hjælp eller praktisk bistand, varierer Rebild Kommune ikke i forhold til landsgennemsnittet. 6.3 Lønnet eller frivilligt arbejde Respondenterne er blevet adspurgt, om de har lønnet eller frivilligt arbejde. Da undersøgelsen berører personer fra 65 år og opefter er der fortsat en del, der har lønnet arbejde. Dette afspejles i figur 18 nedenfor.

27 Kommunerapport: Rebild 27 Figur 18 Har du lønnet eller frivilligt arbejde? Jeg har lønnet arbejde mere end 10 timer pr. uge 4,4% 5,4% Jeg har lønnet arbejde mindre end 10 timer pr. uge 7,8% 4,7% Jeg udfører frivilligt arbejde gennem organisation eller forening (besøgsven, medlem af ældreråd mm.) 21,5% 28,5% Jeg hjælper jævnligt familie, venner eller naboer 33,6% 28,1% Jeg har hverken lønnet eller frivilligt arbejde Rebild (N=295) Nationalt (N=6330) 45,1% 56,7% ,1 har hverken lønnet eller frivilligt arbejde Det fremgår, at 45,1 pct. hverken har lønnet eller frivilligt arbejde. 33,6 pct. hjælper jævnligt familie, venner eller naboer, mens 28,5 pct. udfører frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Ydermere har 7,8 pct. lønnet arbejde mindre end 10 timer pr. uge, mens 4,4 pct. har lønnet arbejde mere end 10 timer pr uge. Ældre i Rebild Kommune tager i høj grad del i lønnet og frivilligt arbejde I forhold til de nationale tal fremgår det, at ældre i Rebild Kommune i langt højere grad tager del i enten frivilligt eller lønnet arbejde. Flere ældre i kommunen hjælper jævnligt deres familie, venner eller bekendte og flere udfører også frivilligt arbejde i en organisation eller forening. 6.4 Den boligmæssige situation Følgende afsnit belyser de ældres bopælsforhold, herunder hvor længe de har boet i lokalområdet samt hvilken størrelse, deres nuværende by har. Figur 19 viser, hvor mange år de ældre har været bosat i lokalområdet.

28 Kommunerapport: Rebild 28 Figur 19 Hvor længe har du boet i det lokalområde, hvor du bor nu? ,1% 45,3% 4 31,7% 28,7% 2 12,7% 9,8% 8,2% 8,2% 4,2% 5,1% Det meste af mit liv 20 år eller mere år 5-9 år Mindre end 5 år Rebild (N=306) Nationalt (N=8820) 31,7 pct. har boet i lokalområdet det meste af livet Figur 19 viser, at 31,7 pct. af respondenterne i Rebild har boet i lokalområdet i det meste af deres liv, mens 46,1 pct. har boet der 20 år eller mere. Sammenlignet med de nationale tal varierer Rebild Kommune ikke nævneværdigt. Følgende figur illustrerer størrelsen på den by, den ældre bor i.

29 Kommunerapport: Rebild 29 Figur 20 Hvor stor er den by, du bor i? Størstedelen af de ældre bor i en mindre by Figuren viser, at 16,4 pct. bor i landdistrikt, 29,1 pct. er bosat i en landsby, 48,2 pct. bor i en mindre by, mens 6,4 pct. bor i en by med mere en indbyggere. Dette svarer meget godt til det, man kan forvente ud fra Rebild Kommunes boligsammensætning 6.5 Sammenfatning Ældre i Rebild er yngre end på landsplan Ældre i Rebild Kommune adskiller sig ikke bemærkelsesværdigt fra landsplan hvad angår de fleste baggrundskarakteristika, dog er respondenterne i kommunen en anelse yngre end på landsplan. Langt størstedelen af de ældre i kommunen er gift eller samlevende og der er flere, der lever sammen med en partner end i resten af landet. Ældre i Rebild er mere aktive i forhold til lønnet og frivilligt arbejde De ældre i Rebild Kommune er mere aktive i frivilligt eller lønnet arbejde end de ældre i resten af landet. Blandt andet hjælper flere ældre i kommunen jævnligt deres familie, venner og bekendte og flere udfører frivilligt arbejde i en organisation eller forening.

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber

Læs mere

Den 25. september 2012

Den 25. september 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed blandt ældre i 25 kommuner Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg. Den 25. september 2012 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune OKTOBER 2014 Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune ÆLDRE OG ENSOMHED 2 ÆLDRE OG ENSOMHED 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Ensomhed i Nordfyns Kommune... 6 2.1 Hvad

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk:

Læs mere

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?

Læs mere

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Indledning Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design:

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA VIDENSGRUNDLAG Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Sektorchef Dorit Wahl-Brink,

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport. Hjemmehjælp i Herning

Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport. Hjemmehjælp i Herning Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport Hjemmehjælp i Herning 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord 3 2 Grundlæggende data og metode 4 2.1 Metode 5 3 Resultater og konklusioner 6 3.1 Forslag til

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Dr. Ingrids Hjem KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle modtagere af hjemmepleje i Randers Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016 Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315 Gallup om Singler Metode Feltperiode: Den 2426 maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:1.191 personer

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg Faxe Kommune Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg Faxe Kommune Center for Sundhed & Pleje 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for forebyggende hjemmebesøg er nedenstående

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere