Filosofi og ledelse i et diakonalt perspektiv. Diplomuddannelse i diakoni og ledelse modul 7

Transkript

1 Filosofi og ledelse i et diakonalt perspektiv Diplomuddannelse i diakoni og ledelse modul 7

2 3 dele til diakoni på arbejdspladsen I dag præsenteres 3 dele, som sættes i relation til jeres arbejdsplads 1. Diakoniens faglighed - hvor det menneskelige er i centrum 2. Vedkendelse som diakonal attityde - at vokse i det indre menneske 3. Talehandling en måde at kommunikere med meningsaspektet i centrum Conny Hjelm

3 Hvad er diakonal faglighed? Der anvendes forskellige udtryk (Uddrag fra bogen Diakonen kall og profesjon 2010).. en diakonal måde (side 32).. diakonal identitet (side 32).. forankre diakoniens værdier (side 32).. diakonkompetence (side 13).. diakonal professionalitet (side 108).. diakonal holdnings og handlingskompetence (side 247) Conny Hjelm

4 Kravet er en tværfaglig faglighed Den skal kunne anvendes indenfor både den Karitative diakoni (omsorg) Kateketiske diakoni (undervsining) Profetiske diakoni (protesterende) I en anden udgave (Olav Helge Angell og Anne Schanke Selbekk 2005; Diakonen kall og profesjon side 16) Den omsorgsorienterede profil Den samarbejdsorienterede profil Den kirkelige profil Den politiske og nødhjælpsorienterede profil Den institutionsorienterede profil Conny Hjelm

5 Diakonal faglighed og kompetence er ikke fast defineret En udvikling af personlig og professionel kompetence ligger derfor i en søgende diakoni (Arild Notland 2009;) Vi har vilje til at tænde håb og mod til at handle og er derfor afhængige af at udføre et personligt arbejde, hvor den enkelte at os udvikler vor lydhørhed for diakoniens polyfoniske udtryk (Kari Karsrud Korslien og Arild Notland 2010) Conny Hjelm

6 Definition af diakoniens faglighed Diakoniens faglighed hører hjemme i kristendommens handlingsdimension og har alene til opgave at bekræfte en ubetinget menneskelighed Diakoniens faglighed og kompetence en model Conny Hjelm

7 Definition af diakoniens faglighed Diakoniens faglighed hører hjemme i kristendommens handlingsdimension og har alene til opgave at bekræfte en ubetinget menneskelighed* Diakoniens faglighed og kompetence en model *Vi står i spændingen mellem.. Conny Hjelm

8 Diakoni som faglighed i en værdineutral sammenhæng Definition af diakoniens faglighed: Diakonien hører hjemme i kristendommens handlingsdimension og har (alene) til opgave at bekræfte en ubetinget menneskelighed Conny Hjelm 2007

9 Diakoniens udgangspunkt Menneskers næstekærlighedshandlinger Mennesker kan elske Guds kærlighedshandlinger Gud er kærlighed KRISTENDOM Conny Hjelm

10 Udgangspunkt for den ansattes forhold til kristendom Værdineutral Kultur Tro Conny Hjelm

11 Den ansattes udgangspunkt i mødet PROFESSIONEL rolle PERSONLIG personlighed PRIVAT privathed Conny Hjelm

12 Diakoniens udgangspunkt og den ansattes udgangspunkt Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget PRIVAT Privathed TRO privat kristen tro PERSONLIG Personlighed KULTUR kristen kultur PROFESSIONEL Rolle VÆRDINEUTRAL diakonal handling Menneskers næstekærlighedshandlinger Mennesker kan elske Guds kærlighedshandlinger Gud er kærlighed Conny Hjelm

13 Diakoniens udgangspunkt og den ansattes udgangspunkt Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget PRIVAT Privathed TRO privat kristen tro PERSONLIG Personlighed KULTUR kristen kultur PROFESSIONEL Rolle VÆRDINEUTRAL diakonal handling Menneskers næstekærlighedshandlinger Mennesker kan elske Guds kærlighedshandlinger Gud er kærlighed 1 K R I S T E N D O M 3 2 Conny Hjelm

14 Diakoni og faglighed Diakoni som Dia faglighed, arbejde Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget PRIVAT Privathed TRO privat kristen tro PERSONLIG Personlighed KULTUR kristen kultur PROFESSIONEL Rolle VÆRDINEUTRAL diakonal handling Menneskers næstekærlige handlinger Mennesker kan elske Guds kærlige handlinger Gud er kærlighed Conny Hjelm

15 Diakoni og faglighed Diakoni som identitet, livsstil Diakoni som Dia faglighed, arbejde Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget PRIVAT Privathed TRO privat kristen tro PERSONLIG Personlighed KULTUR kristen kultur PROFESSIONEL Rolle VÆRDINEUTRAL diakonal handling Menneskers næstekærlige handlinger Mennesker kan elske Guds kærlige handlinger Gud er kærlighed Conny Hjelm

16 Diakoni og faglighed Diakoni som identitet, livsstil Diakoni som Dia faglighed, arbejde Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget PRIVAT Privathed TRO privat kristen tro PERSONLIG Personlighed KULTUR kristen kultur PROFESSIONEL Rolle VÆRDINEUTRAL diakonal handling Menneskers næstekærlige handlinger Mennesker kan elske Guds kærlige handlinger Gud er kærlighed Grad af amore Conny Hjelm

17 Diakoni og faglighed Diakoni som identitet, livsstil Diakoni som Dia faglighed, arbejde Grad af dybde eller forankring i værdigrundlaget PRIVAT Privathed TRO privat kristen tro PERSONLIG Personlighed KULTUR kristen kultur PROFESSIONEL Rolle VÆRDINEUTRAL diakonal handling Menneskers næstekærlige handlinger Mennesker kan elske Guds kærlige handlinger Gud er kærlighed Conny Hjelm

18 Definition af diakoniens faglighed Diakoniens faglighed hører hjemme i kristendommens handlingsdimension og har alene til opgave at bekræfte en ubetinget menneskelighed *** Diakoniens faglighed og kompetence en model For at møde og bekræfte menneskelighed, må man selv kende menneskelighed. Paulus bruger udtrykker : at vokse i det indre menneske. Paulus brev til Efeserne kap 3 vers Conny Hjelm

19 Menneskelighed: anerkendelse eller vedkendelse Hvis det er godt at blive anerkendt, så er det bedre at blive budt velkommen, siger Hannah Arendt* *tysk-jødisk filosof Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Conny Hjelm

20 Anerkendelse Appreciative Inquiry - som værktøj og perspektiv Den anerkendende tilgang Den påskønnende metode Den værdsættende samtale Kært barn har mange navne.. Conny Hjelm

21 Anerkendelse Anerkendelse er anerkendelse af hinanden, som dem vi er Gensidighed og ligeværdighed Anerkendelse beror på identitet Identiteten (hvem jeg er) er instansen for handlinger (hvad jeg gør) I mødet bliver anerkendelse således at to faste identiteter står faste over for hinanden Imidlertid kan faste identiteter ikke mødes, for i bestræbelsen på at vide hvem de selv er, bliver de hos sig selv Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Conny Hjelm

22 Mødet og anerkendelse Imidlertid kan faste identiteter ikke mødes, for i bestræbelsen på at vide hvem de selv er, bliver de hos sig selv Det ender med at de andre ikke bare er forskellige fra mig, men også fremmede for mig. Forståelse kommer ikke i stand ved at to, der handler efter hvem de mener at være, står over for hinanden og udveksler synspunkter Med vores stærke identitet gør vi de andre til fremmede og vi gør os fremmede for de andre Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Conny Hjelm

23 Vedkendelse Vedrører menneskelivets vilkår Man vedkender sig også noget andet end sig selv Mens anerkendelse beror på identitet, beror vedkendelse sig på at man sætter sin identitet på spil (identiteten er bevægelig) Man vedkender sig en vis usikkerhed (i at vide, hvem man selv er) og en skrøbelighed (ift fx sine synspunkter) Man vedkender sig hinanden, når man samtidig vedkender sig, at vi ikke af os selv helt kan vide, hvem vi er Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Conny Hjelm

24 Mødet og vedkendelse Vi bliver dem, vi er i mødet med noget/nogle andre end os selv Denne bevægelighed er betingelsen for at mennesket kan få et tilhørsforhold et levende bevægeligt fællesskab af mennesker Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Conny Hjelm

25 Gudelighed: anerkendelse eller vedkendelse Gud i GT som identitet (jeg er) = anerkendelse Kristus i NT som bevægelig (jeg er livets brød)= vedkendelse I NT går Gud/Kristus ind i mødet med det, som er ikke er ham: verden og mennesket, synden og døden Derved vedkender han sig menneskelivets vilkår vores liv Og dette for at vi skal vedkende os vore liv ved at vedkende os ham Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Conny Hjelm

26 Fællesskab og vedkendelse Det er bedre at blive budt velkommen end at blive anerkendt Beror på åbenhed Sker uden at man har fortjent det Man må finde sig i at blive modtaget og måske kritiseret (ikke omklamret at venlighed og ros) (Den dybere grund til at værge sig ved at blive anerkendt for sin identitet er at den, der vurderes, mister sin værdighed, når han eller hun bliver gjort til genstand for vurdering) Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Conny Hjelm

27 Fællesskaber Anerkendelse Defineres i kraft af identitet Knytter an til hvem vi er Definerer sig i forhold til andre, som ikke er med i fællesskabet Afgrænsende Gøre sig fortjent til at være med i dette fællesskab Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Vedkendelse Bydes velkommen uden fortjeneste* Den der bydes velkommen kendes ved den, der kommer og omvendt Fællesskabet dannes af et fælles tredje, som overskrider de grænser som identiteterne sætter Villighed til at løbe risiko: at lade vort liv bero på hvad vi ikke har gjort os fortjent til * dåb, nadver i kirken Conny Hjelm

28 Fællesskaber Anerkendelse Bundet til identiteten, som kilde til livets berigelse Vedkendelse Knyttes til det fælles skrøbelige liv, der beriges af noget andet end identiteten Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Conny Hjelm

29 Anerkendelse og vedkendelse Jeg siger ikke, at vi ikke skal have identitet vi skal bare have mindre af den. Jeg siger ikke, at vi ikke skal anerkende hinanden alt skal bare ikke bero på det. Jeg siger ikke, at vi ikke skal vide, hvem vi er vi skal bare være klar over, at denne viden kan forhindre fællesskabet og svække åndens kraft. Niels Grønkjær, præst i Vartov Bevægelse, handlingens og livets Gud, Niels Grønkjær, Præsteforeningens blad 2012/42, side Conny Hjelm

30 Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i organisationer, fra gode hensigter til bedre handlemuligheder side 144. Vedkendelse i arbejdstøjet at skabe virkeligheden/livet TALEHANDLING (CCM) et diakonalt værktøj i implementering af vedkendelse? En talehandling er ikke bare en replik eller et udsagn, men en sekvens af flere replikker, der udveksles mellem mindst to personer. Den, der udfører talehandlingen kan ikke alene afgøre dens betydning. En talehandling former den sociale virkelighed. Et ord eller udsagn har ikke en betydning i sig selv, men afhænger både af det, der gik forud, og det, der følger efter. Det er kontekstafhængig. Conny Hjelm

31 Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i organisationer, fra gode hensigter til bedre handlemuligheder side Vedkendelse i arbejdstøjet at skabe virkeligheden/livet Ludwig Wittgenstein ( ) : Ordene får deres betydning fra brugen af dem ikke gennem faste definitioner. Socialkonstruktionismens fader 2 pointer: a/ Når mennesker taler om fortiden er de ikke i gang med en dækkende korrekt beskrivelse af tidligere begivenheder. De er i gang med en fortælling, der fører frem til en indsigt i, hvordan det er muligt at komme videre. Og således opstår forståelse. b/ Når sproget ikke opfattes som et redskab til at beskrive virkeligheden, men som en sproglig aktivitet, der former samspillet mellem mennesker, må al forandring og udvikling begynde i sproget Conny Hjelm

32 Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i organisationer, fra gode hensigter til bedre handlemuligheder side Vedkendelse i arbejdstøjet at skabe virkeligheden/livet John Langshaw Austin ( ): Stor betydning for udviklingen af socialkonstruktionismen. Anså sprog som handling og var optaget af sprogets sociale funktion. Pointe: Sproget har en udførende (performativ) kraft, da det bruges til at skabe den virkelighed, der italesættes, frem for at beskrive eller afspejle virkeligheden. Eksempel: Når ordet døber udtales, bliver noget virkeligt. Barnet eller skibet får et navn. Et performativ må vurderes ud fra andet end sand/falsk, - ud fra om det er vellykket eller ej. Conny Hjelm

33 Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i organisationer, fra gode hensigter til bedre handlemuligheder side Vedkendelse i arbejdstøjet at skabe virkeligheden/livet Barnett Pearce: CMM teorien (Coordinated Management of Meaning). Teori om hvorledes man kan forstå kompleksiteten i hverdagens mikrosociale processer; taler om koordinering af handlinger og betydninger/mening. Pointer: a/ Alle samtaler har et efterliv. Det centrale er ikke hvad vi beskriver i samtalen, men hvad vi har gang i. b/ - tilskuerviden (positivisme, kommer til udtryk i viden, er) - deltagerviden (socialkonstruktionisme, kommer til udtryk i kloge handlinger, kan eller bør) Conny Hjelm

34 Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i organisationer, fra gode hensigter til bedre handlemuligheder side 145. Vedkendelse i arbejdstøjet at skabe virkeligheden/livet Gregory Bateson (Steps to an Ekology Mind 1972): Introducerer begrebet kontekstmarkøer, der betyder en informationskilde i en situation som kan bruges af aktørerne til at skabe mening. - Fx tid, sted, relation - Hvorledes kan vedkendelse fungere som en kontekstmarkør? Conny Hjelm

35 Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i organisationer, fra gode hensigter til bedre handlemuligheder side 150, Opsamling: TALEHANDLING er den mindste meningsbærende enhed i kommunikation, og den består af mindst tre replikker eller udsagn EPISODER er den næstmindste meningsbærende enhed i den interpersonelle kommunikation og består i en sekvens af talehandlinger. Kun de talehandlinger, der opleves som relevante og hænger sammen som en historie, inddrages i episoden. En episode belyser hvorledes mennesker skaber orden i en løbende strøm af begivenheder. Conny Hjelm

36 Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i organisationer, fra gode hensigter til bedre handlemuligheder side 151. Pearce: Hierakiske kontekstniveauer Den kontekstuelle kraft KULTUR ORGANISATIONS KULTUR RELATIONER Identiteter/selver EPISODE Talehandling Et virvar af isolerede udsagn og handlinger Den Implikative kraft (antydningen af, hvad vi har gang i) Conny Hjelm

37 Gitte Haslebo og Maia Loua Haslebo, Etik i organisationer, fra gode hensigter til bedre handlemuligheder side 149. Ramme for fortolkning af episoden Punktering (begyndelse og slutning) En aktiv handling, der har meget stor betydning for meningstilskrivelsen, udformning af historien og placering af fx skyld og ansvar. Punktering og moral hænger sammen. Plotdannelse (den røde tråd) Er både med til at forme den sociale verden aktørerne indgår i og med til at skabe moralske budskaber. Enhver historie har en morale. Kontekstualisering (episoden sættes ind i et hierarki af kontekster) Kommunikationen foregår på forskellige abstraktionsniveauer, hvor et højere niveau påvirker betydningen af et lavere. Conny Hjelm

38 Vedkendelse som diakonal attityde og talehandling 1. Hvorledes kan du på din arbejdsplads bruge vedkendelse som diakonal attityde? 2. Hvilke talehandlinger (min tre sætninger) kan være med til at fremme vedkendelse som duften i dit bageri? 3. Og hvad gør vi ved den ensomhed, der automatisk følger med vedkendelse? 4. Og er ensomheden ift vedkendelse større i ledelsesrollen? Conny Hjelm