udsatte Hjælp til unge, IDAG sparesv~k blev d' I Daiif~liavar16'år'cia huri'tt&'~i , ', I' \ \

Transkript

1 udsatte!" ' 6 1. sektion ITorsdag 3. april 2008 Dagbladet Informaticm Isektion 1 ' i IDAG Redaktører: Bent Winther og Lotte Folke Kaarsholm I idag@information.dk I Tel: I Fax: ',i I I Hjælp til.>,~-! unge,, ', I' \ \ ~II "i [ sparesv~k ;II! t a, I blev d' I I -..,;C- ';'. Daiif~liavar16'år'cia huri'tt&'~i, - - "-.. ' c, voldsdom. En kontaktperson' hendes vej ud af kriminaliteten. Men den mulighed får færre unge fremover, fordi Københavns Kommune skal spare UDSATTE UNGE af Louise Voiler»jegvaretsaitkorn.dajegvar i retten. Sålilleher.«To pige- Samtidig kan det være den eneste måde,mankap..fåro på den unge. Med de her besparelser erderbare ikkenogen,'. der skal undre sig over, hvad

2 UDSATTE UNGE Samtidig kan det være den af louise Voiler enestemåde,mankanfåropa den unge. Med de her bespa»jegvaretsaltkorn,dajegvar relser erderbare ikke nogen, i rette.n. Så lille her.«to pige- der skal undre sig over. hvad fingre sniger sig udafærmet dersker eksempelvis pånørpå hættetrøjen og mødes næ- rebro og i Tingbjerg,«siger sten foran et knebent øje. Sami EIShimy.»I retten kiggede alle folk ned på mig, Min mor kom ik- Problembarn ke ind i retssalen, fordi hun. På en cafe i Brønshøj tjatter græd ~åmeget Min far var DanieUa til sin 16-årige bedbare gal phnig:der gik alvo- stev'eninde, Anja SinlOnsen. ren gik op for mig,«siger Da- Da Anja var u år, gik de i klub. niella Sørensen, der som 16 sammen, hvor der var en opårig fik en voldsdom, fordi mærksompædagog,somanhunhavde slået enpige. ja betroede sig til. Med dommen fulgte Mei-»Det var faktisk mig selv, ke, der igennem halvandet år der fik mig fjernet hjemmebar hjulpet Daniella væk fr. fra,«sigeranja. volden. Pædagogenlavede enind»meike har betydet alt for beretning til kommunen, der mig,«sigerdaniella, deridag fik Anja fjernet fra stoffer og læsertilsocial-ogsundheds" alkoholmisbrug og anbragt hjælpe~. hos en akut-plejefamilie i Men fremover ['ar færre Brønshøj. udsatte unge muligheden for Hun fik en plejefamilie i sammen' med en gruppe af properson, fordi Københavns at blive tilknyttet en kontakt- Vordingborg, 'men det gik ikke. De beskyldte hcnde for at unge, ieg blevet rigtig blembarn,«siger Anja. Kommune har brugt 70 mii- stjæle. Anja stale af fra pleje Hun begyndte at ryge lioner for meget. ' familien og flere institutio' hash. Da hunvar15 år, forsøg Det betyder besparelser ner:»jeg stjal biler, og jeg be tehun at bo hos sin mor igen.»særligt på kontaktpersonti- gyn:dte at stjæle i busserne Hun fik tilknyttet Meike, der mer og daginstitutionst!- hjalp Anja med at få den hymer«på Nørrebro. og for Yd bel, hvor hun boddag. re Nørrebro»ID.aSsiv reduk~ Skrcekscenariete~at»Man skal passe på med, tion på hele det forebyggen systemet er så hjælpeløs hvor fortrolig man bliver de område ogsvagreduktion med en pædagog. De skal jo på anbringelser«. overfor en ung, der kører skrive en rapport bagefter. Saml El Shinly er leder af 180 derudaf, at man Men der er ikke ret mange gadeplansinstitutionen Kø næsten venter på, at den ting, Meike ikke ved om benhavnerteamet på Nørre~mig,«unge laver kriminalitet Oll siger Anja. bro,oghanmener,atdetforebyggende arbejdeblev skålet bliver varetægtsfængslet Kontaktbarn til benet for længe side: Saml El Sftimy, leder af Meike er ansat afkommunen»skrækscenariet er, at sy Københavnerteamet som kontaktperson gennem stemet er så hjælpeløs over Københavnerteamet. For foren ung, der kører 180 der- Meike er det etfuldtidsarbejudaf, at man næsten venter de. Hun srns'er eller taler på,at den unge laver krimina- med sine 'tre 'kontalctbørn' litet og bliver varetægts- hver dag. Nogle dage går de i fængslet. I varetægtsfængsel biografen, andre dage går de koster de ikke noget for soci- ud og spiser. Aktiviteterne alcentret og kommunen. med den unge er daglig om-, '1',~-- li. ~~ t- 1. sorg, men de dækker over vigtige samtaler. Sanitalerne er det egentlige socialpædagogiske arbejde, hvor kontaktpersonen.~r mentor, der forsøger atgive denungeredskaber, så relationer:,til tærer, sagsbehandlere, mor og far kan blive lettere. Meike cr derfor ofte mægler eller formidler mellem familien og denurige:»det kan være lettere for den lidge at fortælle migpinlige ting endtil mor og far, eller give den unge vejledning i, hvordan man mest hensigtsmæssigt udtrykker sin utilfredshed, hvis manvil opnå et godt resultat, «siger Meike. Vedholdenhed, ærlighed og respekt er nødvendigt, hvis man skal opnå tillid til den unge. Tilliden er afg<r rende for udvikling, siger 28 årige Meike, der har haft seks kontaktbørn i sin tid som kontaktperson og socialarbejdel»jeg indberetter, hvis mine unge laver kriminalitet men det er ikke alt, de..vel som bliver retsforfujgt. Jeg afvejer, hvad det handler om, og så konfronterer jeg pigerne med, hvad ieg bar hørt,«fortæller Meike.»Langt flere unge bar behovet for en kontaktperson, menvi er nødttilatsigenej til kommunen. Vi kan ikke tage ' flere unge, for så får de ikke den opmærksomhed og rela-. tion, de har brug for. Vi siger desuden nej, hvis den unges handleplaner ikke er i orden,«siger Meike. Sparer på de udsatte Målet med en handleplan kan være, at den unge skal væk fra volden. Så bliver handleplanen et redskab for detsocialpædagogiskearbejde. Men sager ligger i punker hos.sagsbehandlerne, fo:.i de er pressede, siger Sami El Shinly, der har "'" bejdet med unge på Nørre' bro i mere end 10 år. })Sagsbehandlerne bevare det størst mulige fag, lige overblik, men når d~ samtidigfår afvide, at deikk~, må bruge flere penge, så bli' ver de magtesløse. Vi er bl, vet bedre til at se, hvor pro blemerne starter, men hvi_ der ikke ersagsbehandlere ti at samle op, er det hele m.., ningsløst, «sigersamieishi mv Selvom statistikken hævder noget andet, mener h~-j at problemerne på gadeplan' bliver større.»man sparer på de mest udsatte. Når man er ung i en! socialt svag familie betyderl det, at vejen frem sjældent er, på skolebænken. Derfor ed miljøetogsåblevethårdere,«i siger Sami. '\ s ~

3 l Dagbladet Information Isektion l L sektion ITorsdag 3. april ,I I idag Anja (tv.) drømmer om at Karnal Qrreshis bagland designe biler, og Daniella (th.) il vil være kontaktperson for unge; der har problemer. Fota: Søren hartvig kritiserer Søvndal dagens møde er Martin Jes integration. Det er væsent~ SF-græsrødder persen fra SF's afdeling i ligt, at dialogen går fra gr;esi København langer ud Sundby. Han skrev for nylig rødderne til \!rig og ikke omefter partitoppens en kronik i Politiken, hvor vendt. Mange gange er det kursskifte på han langede hårdt ud efter nemlig nedefra, at de nye tan den nye kurs fra Villy Søvn ker opstår, og politikerne p~ udlændingeområdet. dal Christiansborg har det med Deres folketingsmedlem, "SFerbegyndtatdeltage i at tale mere end at lytte,«si Alenepå Nørrebro vil So- Kamal Qureshi, står bag signal- og stunt-politikken, ger han. ci~~orvaltningen ~pare. fu;e mødet med de kritiske hvor formen står over ind - Men hvadsynes du se'v om millioner kroner pa kontakt"... holdet. Når Villy siger, at de udmeldinger, de, er.' personer i Kpnkr~'IiO""!Il'a!!irødderHizb;ut-Tahrir skal gåafhel kommetfrapartitoppenden tyder det, at 37bøtnUn~erl2' v~destil, så lægger man sig,senesteperiode? - '-. årog75 ungeoyer12 årmisier' SF "...9P;i'fretorik,somIllirlder om»nutagervientingafganderes kontaktperson.. af Peter j(eiding.;'inzb"ut-tahrirs egen reto- gen. Vi starter med møden I so~ialfo):va1tningens "..-:-. "<'rik,«sigermartinjespersen. dag og hører, hvad pi'!!\ets genopretningsplan står der, ~~t ulmende oprør mod SF,' Han er også kritisk over græsrødder mener,«(.: siger at man»forventer prob~~::"topperis"dtp.~idii>gerp~ ud- for den m~de,som Villy KarnalQureshi."" ; mer, da vi bar pligt til at for lændi~i>inrm'et,!,r påvej i Søvndalbringerkulturenind Spørgef filan i SJ1'~jJ~ holde os til underretniiigej:. K<!!t~b"yn;IJets~er,nåren i udiændingepolitikken. foreninger i KøberibaVit;de.r Hvis vi relativt konsekvent rtefu,sf~græsrødderi dag»det er jo ikke oprindelig altså officielt har in~dt"d1 giver afslag, kunne det afno mødes på Christiansborg til god arabisk kultur at brænde mødet. har Kama1 Q.ureshi gentolkes somengeneralise et deb<ltinøde om integra, containere ai;«sigerhan.. dog spillet en ret akt,ivrolle i ret praksis, hvilket er ulo." tion.med til mødet, der offi-.. Ifølge Martin}espersen er atfå mødetop atstå.. ligt. Vi kan formentlig for cielt er arrangeret ;U SFs probleme~at de nye udmel»jeg bar ikke v;e." med i vente en række klagesager asylnetv;erk og partiforenin-...dinger fra SF s;etter nye,lave plan/iegningen af mødet. Vi fra forældre og andre samar- gernep~vesterbro, Nørre- standarder for den politiske har blothjulpet med lidtior.bejdspartnere," bro og i City, er blandt andre debatherilandet.. plejning. Prøv at ringe tilka Desuden vm gadeplansar repræsentanter for Fædre-' ~)Jagtsæsonener givet fri. mal. Det er ham, derstæ:'for bejdetpåydriinøpoebroiføl-. gruppenpånørrebro og Væ- Bundproppen er trukket op, det,«siger (ormaiiden for ge genopretningsjjla,ne!!.y;e, restedetfiskenpå Vesterb~o..og hu kan Søren Pind og alle SF's partiforening på Nørrere»mere ell.ermindre:t1aæk';',' De skal diskutere, hvordan m\llige komme og sige hvad bro, Nicholas Farr. ket afopsøgende arbejde,(.. man i København takler pro- '. sqmhelst,«sigerhan. En lignende udmelding blemer.med integration ;.på..., kommer fra formanden.fur At spille.nian 1J gadeplan.."..9-lij'l'sbjstå!' bag partiforeningen p~yesfer I den.~afesofa i Brøns Blandt deltagerne er også T"J.1meldiiig til dagens møde bro, Thomas Warburg.-... m høj kas"f<1tdaniella Sørensen Michala Bendixen, kontakt- foregår ved at sende en e korte blikke til Meike, mens person for SF's asylnetv;erk." mail til SF's folketingsmed pke infonnatlon.dk huii fortælli:f om tid"ri efter.. H\!rier'megetkritiSkoveffot-. lerti:kli"l'lillqt.ites1fi;tler'ertll ~.~~s_~«:~~udspillene~ra~illx.s,,"!'.,:,~ ~'!!Ie i~roi!tils ".ft.~:p()u.: Odemel j forkromet.stålwire _ DAR i _. _ "'-~.:~:~" O~'"'

4 At spine smart I den røde cafesofa i Brønshøj kaster Daniella Sørensen korte blikke til Meike, mens hun fortæller om tiden efter retssagen.»jeg pjækkede og blev smidt ud af skoler, og så kom jeg på efterskole. så gik det helt galt. Bvis nogen spillede :smarte, så slog jeg dem, Det,er ret pinligt, faktisk... men tsådan var det.«, Rødmen glider ind over de solbrune kinder, og Daniellatrækker sig længere ned i den sorte hættetrøje. l»meike.sagde til mig, at :iegvarfor langtude, ogsåtal.. \te vi om tingene. Jeg begyndfte at talemed mine forældre, :ogdethjalp,fordi de ogsåk.an.hjælpe mig nu,«sigerdaniella.»det har betydet alt, at jeg har haft Meike. Derfor hlev jegsur, dahunskulle stoppe... jegtroede, at jegville ryge tilhage, men det gjorde jegså ikke. Det kommer jegheller ikke til,«siger Daniella. l. januar 2008 vurderede det socialpædagogiske team, at Daniella har netværket og modenheden til at klare sigselv. blemer med integratioii på gadeplan. Blandt deltagerne er også Michala Bendixen, kontaktperson for SF's asylnetværk. Hun er meget kritisk over for udspillene fra Villy Søvndal og den øvrige ledelse i SF, som akutplanen og senest gårsdagens ti pejlemærker.»mange udspil fra partiledelsen bliverkastet op iluften og trænger til atblive mere funderet i virkelighedens verden. Der har været for meget fokus på straf og stramninger, og at vi skal Være skrappe ligesom Socialdemokraterne. Det, synes jeg, er en forkert retning for partiet,«siger Michala Bendi: xen. Jagtsæsonener givet fri En anden deltager i morgen , --O-----A Q.ureshi står bllg Tilmelding til dagens møde foregår ved at sende en e mail til SF's folketingsmedlemkamalqureshi, derertilbage i aktiv politikefter politisagenmodhamfor atbruge falsk navn i forbindelse med fremleje af sin lejlighed, er blevet droppet. Han har dog stadig ikkefået sine ordførerskaber tilbage. Ifølge Qureshi selv har hans rolle i forbindelse med mødet været at hjælpe med praktiske ting - som at reservere et lokale på Christiansborg-også ellersmøde op og lade siginspirere afgræsrødderne: "Min opgave til mødet vil være at lytte. Jeg er jo valgt i Købenbavn,oghererenafde centrale udfordringer netop -~ ~O"""'U""'-'... '-'~...""'--'-6 kommer fra formanden for partiforeningen på Vesterbro, Thomas Warburg., pke@information.dk DAR Understel i for1<romet stålwire og skal i plast 2.460, Design: Charles & Ray Eames Kan også købes på Paustian Online Shop,, t j i f lovo@inforrnation.dk -<". Koml bu;' > ~~~ l~densehar. milli.oner kron, fbrventet, ia",loqi'!!'\'ar sammetat23,7 milllå.b~f kroner, og i.københavn har man brugt 78,3 millioner kroner udover budgettet. Karnal Qureshi vil ikke forholde sig til SF-tappens seneste udmeldinger, før græsrødderne har talt rw" _ligtd,.,. \1~lf~~den styrke~j':~~of:, ung(jornmen uddanne,'s,-og hvor klimalndsatseij opgraderes. København: Kalkbrænderiløbskaj 2, Århus: Skowejen 2, l I

5 " kan i I Berlingske, mandag 5 maj 2008 BANDEKRIMINALITET. For at l{unne bel{æmpe gadebanderne er det altafgørende, at man stoppe deres rekruttering. Men dansl{e forskere mangler viden om emnet. Der findes heller intet videnskabeligt materiale om, hvorvidt SSP-samarbejdet fungerer som det skal. 'I' I Eksperter efterlyser bande-forskning MERE VIDEN. Blandt de danske forskere, der arbejder li q med kriminalitet blandt unge, er der et stort ønsl{e t, om at få videnskabeligt materiale om rekruttering til bander blandt unge.»vi er nødt til at vide noget, før vi kan gøre noget,. siger kriminolog Peter Kruize fra Københavns Universitet ij!l I;!,, II, : ~, Af Casper Dall og Morten Frich li Som forsker kan man aldrig )i komme til at vide nok. Der " for efterlyser Peter Kmize, T kriminolog ved Københavns (,1 Universitet, og Michael Hviid I Jacobsen, sociolog ved Aal borg Universitet, forskning.m inden for forebyggelse af re kruttering af unge til bander.!) Forskningsenheden SF! me i kontakt med de krimi Campbell har netop offentlig nelle miljøer: gjort to forskningsoversigter. DEn af forklaringerne kan ii der viser, at der på verdens være, at det er et område.!! _plan ikke findes forskning, der er voldsomt svært at ud t, der entydigt dokumenterer, _forsk'!!,.f,ll<tis.k"vh.jcg.mene,.... "livl1ke lnjfi'tiver~ iler er med at man kun kan finde ud af, 1- _.1.1 _ til.:li" fnl"'øhurt<t"" h.'n...-i....,. ~... =""--=='_-:0-"'-,,-_--.. _~."'_=""_.."'== ~ ~--- ~ "='="""~,=,",,---,,-,=.=-.",,+~.~c~ -,.,--"

6 k~~tte~~i~f -;~g;til- ba-;;d~r. Forskningsenheden SFI me i kontakt med de krimi Campbell har netop offentlig nelle miljøer: giortto forskningsoversigter..en af forklaringerne kan der viser, at der på verdens være, at det er et område, plan ikke findes forskning. der er voldsomt svært at ud der entydigt dokumenterer,. forske. Faktisk vii jeg mene, hvilke initiativer der er med at man kun kan finde ud af, til at forebygge, Iwordan fø hvad der kan stoppe rekrut dekæden til de kriminelle teringen ved at komme ind bander kan standses. i de kriminelle miljøer, og... En konklusion der overra alle, der har beskæftiget sig sker Peter Kruize: med det område, ved,.t det»det undrer mig, at man er noget af det sværeste, ikke i USA har sat fokus på man kan forestille sig,«siger problemet med rekruttering Michael Hviid jacobsen. til bander, men det viser, at der er et enormt behov for Ingen nem løsning at skaffe viden på netop det Forskning koster penge. Men område.. Rekrutteringen til pengene kan være godt givet banderne er den bedste måde ud, hvis man kan fokusere på at forsøge at lamme bander forebyggelse, mener han: ne, fordi de er så afhængige.det er fuldstændig afaf, at der hele tiden kommer gørende,.t vi ved. hvad der nye folk. Vi er nødt til at vide virker. Ellers kan de mange nogt:'t, før vi kan gøre noget,({ ressourcer, vi bruger på det siger Peter Kruize. forebyggende arbejde i dag, Afgørende viden være spildt. Der er kamp om ressourcerne til forskning, Han mener. at der snarest så det handler om, at der fra muligt bør iværksættes politisl< hold skal afsættes forskningsprojekter, der ressourcer specifikt til at unkan afdække, hvordan fø dersøge dette område,«siger dekæden til banderne kan Michael Hviid jacobsen. SSP: Vi forebygger så godt, vi kan standses, og Peter Kruize får Skulle det lykkedes at opbakning fra Michael Hviid skaffe økonomiske midler til GADEPLAN. Selvom de ikke har et videnskabeligt,det ville selvfølgelig være mæssigt grundlag at arbejde Jacobsen, der som sociolog at lave et forskningsprojekt, dejligt, hvis vi kunne få et ud fra. jeg betragter det fakfundament for deres arbejdsindsats, mener SSP-kon videnskabeligt bevis for, at tisk som alfa-omega for har beskæftiget sig indgå der dokumenterer, hvordan vores ende med ungdomskrimina-. man kan standse rekrutte sulenterne, at deres arbejde er med til at forhindre det, vi laver, virker. Og ellers arbejde,«siger hun. Iitet. ringen blandt unge til ban uni;e i at havne i kløerne på banderne. må vi jo finde ud af, hvad der»bandekrimi.oalitet-områ der, advarer Peter Kruize virker bedst. Men vi fore Mangler kompetencer det er voldsomt underpriori mod, at politikerne tror, man bygger så godt, vi kan,' siger SSP-konsulenterne i Danteret som forskningsområde. kan komme den organisere Af Casper Dall unge til at opdage, at den Linda Krilger Nielsen. der ud mark har mange forskellige På grund af det omfang, det de bandekriminalitet til livs og Morter'! Frich kriminelle løbebane, som et over at være SSP-konsulent i baggrunde. Nogle er pædahar fået, burde det h.ve en med det samme. medlemskab af en kriminel Gladsaxe Kommune også er goger, andre folkeskolelærere meget større forsknings IlDet er utopi at tro, at Linda KrGger Nielsen, SSP bande fører med sig, ikke er bestyrelsesmedlem for Kø eller politibetjente. Dermed mæssig hevågenhed, og der man kan fjerne bandekrimi konsulent i' Gladsaxe Kom godt. Men i virkeligheden benhavns Vestegns Kreds i er det vidt forskellige uddan 'I, for.undrer det mig meget, nalitet. Men vi kan gøre det mune, har set og hørt om det aner linda KrO.ger Nielsen SSP-samrådet. nelser, der ligger til grund for at der ikke findes forskning, mere besværligt for bander mange gange. En ung er på og alle hendes SSP-l<olleger i 111 årtier har SSP-konsulen den indsats, der ydes. Og det I der kan dokumentere, hvor ne at finde nye folie Og det vej ud i dårligt selskab. SSP hele landet ikke, om samtaler ter forklaret unge om alkohol kan være et problem, mener dan man stopper rekrutte vil være et stort skridt,«( siger konsulenten optlager det, og med de unge er den bedste og risikoen ved det. Nu har Jørgen Pedersen, SSP-konsuringen. Det burde der laves han. så går arbejdet ellers i gang måde at forebygge rekrut vi så fundet ud af, at mange lent i Silkeborg Kommune og om på hurtigst muligt,l< siger med at få den unge til at ind teringen af de unge til ban kampagner faktisk har frem formand for SSP-samradet. Michael Hviid Jacobsen. se, at det ikke er det bedste der. Der findes nemlig ingen met lysten til at prøve alko~ IlJeg mener ikke, at vi alle Men han er godt klar over, casd@berlingske.dk selskab at opholde sig i. forskning, der dokumenterer hol. Så det kunne være meget st.eder har de kompetenat det er kompliceret at kom- mnf@berlingske.dk Ofte lykkedes det at få den det. rart at have et forsknings- cer, der er nødvendige for at

7 ~lingske.mandag 5. maj 200~ J Indland.... ~_~"_" ~_.~~~~_l. 09. _.~~. ni Det er fuldstændig afgørende, at vi ved, hvad der vlrker. Ellers kan de man ge ressourcer, vi bruger på det forebyggende arbejde i dag, være spildt. Michael Hviid Jacobsen. sociolog ;o.'_"'.e';c"":''='~"''':'~-~,-",,",,,_'' _ Mange af de unge, der regnes som potentielle bandemedlemmer, bliver fristet af bandernes )gangsterlivsstil" med blandt andet dyre biler og smykker, som det også kendes fra de kriminelle bandemiljøer i USA. Det er meget svært for myndighedemeat nå ind til de unge og forhindrer dem i at begynde en kriminelløbebane. men videnskabelige undersøgelser af bandernes rekruttering kan være med til at ændre billedet. mener flere eksperter.. Foto: Erik Refner Bandeindsatsen, der famler iblinde FOREBYGGELSE. Uden et videnskabeligt grundlag bygger indsatsen mod bandekriminalitet på fornemmelser og enkelte succeshistorier. Bandeekspert mener ikke, at SSPsamarbejdet er den rigtige løsning. Af Casper Dall og Morten Frich Derfor oprettede landets kommuner et såkaldt SSP-samar-. Omkring 500 registrerede medlemmer bejde, der skal opsøge de unge af bander er der ifølge og styrke kommunikationen Rigspolitiet i Danmark. Udover mellem skole, socialforvaltning og politi. Men ifølge Jacques Royal dem vurderer politie~ at der er 0\1 mod af de såkaldte utflpassede unge, som aue er potentielle bandemedlemmer, fordi de kan blive fristet af den er SSP-samarbejdet ikke den optimale løsning, hvis rekrutteringen blandt unge til banderne skal stoppes. tilsyneladende glamourøse livsstil, de kan se, bandemedlem Efterlyser mere fokus. rnerne fører.,hvad yi tidligere troede udelukkende var et amerikansk problem, er i dag blevet et dansk og europæisk problem. Indvandrerbanderne i Danmark lader sig kraftigt inspirere fra USA,«siger Michael HviidJacobsen, sociolog ved Aalborg Universitet. Han har forsket i ungdomskriminalitet Fem-seks gange om året medvirker Jacques Royal med firmaet»interception«til at sikre, at et ungt menneske kan komme ud af bandekriminalitet. Det er unge, der formentlig ikke ville være modtagelige over for den forebyggende indsats. som SSPkonsulenterne foretager..bekymringssamtaler funge og bliver bakket op rer fint ved nogle af de utilpas~ af Jacques Royal, pædagogisk konsulent i det socialpædagogiske netværk»lnterception«, der sede unge, men ikke når vi taler om dem, der har bandepotentiale. Der skal helt andre metoder i. - har specialiseret sig i at hjælpe brug. Derfor har det tværfaglige ungelld-afkriminaliteh,g-dår- "gt.yærse-ktdr.ielle-samarbejde.l_ lige netværk. kommunerne en afgørende. -,...,_..1 be..i~~ r~...

8 c '!'- -"'.- banderne i Danmark lader sig unge, der formentlig ikke vilie kraftigt inspirere fra USA" siger være modtagelige over for den Michael Hviid Jacobsen, sociolog forebyggende indsats, som SSPved AalborgcUniversitet. konsulenterne foretager. Han har forsket i ungdomskriminalitet og bliver bakket op rer fint ved nogle af de utupas~ llbekymringssamtaler funge af Jacques Royal, pædagogisk sede unge, men ikke når vi taler konsulent i det socialpædagogile. Dm dem, der har bandepotentia Der skal helt andre metoder i ske netværk»lnterception{(, der har specialiseret sig i at hjælpe brug. Derfor har det tværfaglige unge ud af kriminalitet Dg dårkommunerne Dg tværsektoriel1e samarbejde i lige netværk. en afgørende be»der findes ingen drejebog tydnirig for, hvorledes der forefor, hvordan man kan standse bygges Dg problemløses" siger _ rekrutteringen. Der er mange Jacques Royal Dg uddyber: c muligheder, Dg det er langt fra»1 SSP-regi er der ikke fokus sikkert, at løsningen i USA er nok på området. Konsulenterne den samme, som løsningen vil har ikke de nødvendige kompevære i Danmark. Vi har f.eks. tencer for at indgå i det forebyg ikke den samme våbenkultur,u gende arbejde med at standse siger jacques Royal. rekruttering til bander, fordi det For 20 år siden var der kun to kræver meget opsøgende arbander i Danmark, Hells Angels bejde i de unge miljøer. Dertil Dg Bullshit, der senere blev til kræver det større indsigt j den Bandidos. I dag Ser billedet helt kriminelle verden Dg dens funkanderledes ud. Ifølge Rigspolitiet tioner at kunne lave et stykke findes der i dag 14 bander, som ordentligt arbejde på dette om opererer på tværs af politikredyderst råde, Dg samtidig kræver det sene, mens politiet ikke ønsker fleksible arbejdstider,' at offentliggøre tallet for antallet mener jacques Royal. af bander, der opererer inden for de enkelte politikredse. Men politiet kan ikke holde casd@berlingske.dk øje med de utilpassede unge. mnf@berlingske.dk, Både Linda KrUger Nielsen og Jørgen Pedersen er enige Dm, at jo før det er muligt at sætte ind over for den unge, jo bedre og nemmere er det.»der er meget hårdere at trænge igennem til de unge, når de er år, end når de kun er år. Når de er blevet så gamle, har de fået den holdning, at de ikke har noget at miste. Og så er det stort set umuligt at tale for nuft med dem,«siger Jørgen kunne forebygge rekrutteringen blandt unge til bander. Det kommer meget an på, hvilken baggrund du som SSP-medarbejder har. jeg har arbejdet meget med netværk Dg vil ikke så godt kunne hjælpe en ung ud af en kriminel bande som en pohribetjent eksempelvis ville,(( siger jørgen Pedersen. Det er Linda KrUger Nielsens erfaring, at de unge ofte søger ud af ensomheden ved at finde et fællesskab i ban Pedersen. derne. )lvi skal ikke fortælle dem, at det er forkert selskab. Vi skal forsøge at åbne deres øjne, fordi ellers stejler de, og så får vi -T6tet-u"cfaCdef«-sigedrun: C~!~_@ ~_~':.1_~~9 ~~_e:~~!< mnf@berlingske.dk Berlingske Tidende614, 3013 og Z313 ZOOB - jlj1lij,i ØSW..-. I<!1Y LAoS TIDLIGERE ARTIKLER På vores hjemmeside kan du læse tidligere artikler i vores serie»gadekrigerne«. I

9 POLITIKEN jtirsdag 15. APRIL 2008 '»t"re }\!i,., ii:atbi. Forstandere gør op med synel Ni forstandere fra psykiatriske bosteder, stifter et nyt selskab, fordi behandlingen af psykiske syge fastholder folk i sygdom. lidendes kompetencer itu. Og det skal og~ GITTE SVANHOlM te fra eksperter til et samarbejde, hvor den sindslidende selv bliver eksperten J eg har prøvet alt«, sl<rev Olga Runci frem for klientgjort. man i sit afskedsbrevtil familien..vi isolerer dem bag mursten og afskæ- Den 43-årige psykiatriske syge- rer dem fra alt, hvad de hadysttil atkom plejerske Olga Runciman havde beslut me tilbage til. VI skal fastholde dem i detet sig for at begå selvmord, efter at hun res liv og ikke opbygge reservatertil dem. selv havde været igennem et psykiatrisk.. -Vi skal SIDe disse æenneskermuligheforløb, hvor hun var indlagt syv måneder den for at bevare håbet om, at deres liv pådenlukkedeafdellngpåfredetiksberg kan blive anderledes«, siger Mogens Sei Hospital og efterfølgende bruger af det der, forstander på Vestervænget i Høje psykiatriske syjtem i otte år. Hun havde Taastrup:»Der fokuseres alt for meget på.prøvet alle piller i de psykiatriske medio at reducere symptomer og for lidt på at cinskabe og tog 37 kilo på af dem. Hun lære dem at mestre livet og blive en del af havde mistet jobbet, vennerne og sin ev samfundet«. ne til at tænke klart. Forstanderne har Ikke standardiserede»mit liv brasede sammen, og jeg miste- løsninger, for de skal findes i hvert enkelt de alt«, fortæller Olga Runciman, deri dag menneske.. er 47.år.»Vi skai'fra vedligeholdelse af menne- Mennesker med sindslidelser er dag sker til udvikling«, sigerjørn Eriksen. ligt udsat for manglende forståelse, stig-, matiseting og krænkelse af deres retlig Medicin hjalp ikke Olga heder. Det mener en gruppe af forstande Optakten til Olga Runcimans rutsjetur re fra psykiatriske bosteder i køben ned I psykens sorte dyb var lang.ito år vi havnsområdet, og det vil de nu gøre op dereuddannede hun sig til psykolog om med. Forstanderne vil ikke acceptere, at dagen, tog bagefter på arbejde på hospi beboerne på depsykiatriske bosteder kan talet, ogomnatten søgte hun selvlyfor de leve et liv, hvor de tøffer rundt ibadekåbe tanker, der blev ved med at kværne på en uden forventninger. For det slår de sinds- psykiatrisk skadestue.»det var min barndoms traumer, der så være slut med at aflede dem med ludo- dukkede op til overfladen. Måske på terapi, når de bliver urolige. grund af stress. jeg var ved at gå i stykker Sammen er forstanderne ved at opbyg indvendig. jeg skar i mig selv for at få ge Dansk Selskab for Psykisk Rehabilite- smerten til at forsvinde. Og jeg brændte ring. De mener, at der er behov for at æn min tunge med tænd.tikker, for at hem dre holdningen til sindslidende; således " melighederne ikke at de ikke betragtes som kronisk sindssy skolie komme ud«, ge og anderledes mennesker. fortæller Olga Run "Vi ser de sindslidende i et 'os og dem' Jeg nedtrappe- ciman. perspektiv. Men psykiske problemer de Langsomt i Da hun blev ind hanqler om os alle- del er ikke.en særlig smug min lagt, fik hun meget kategori afspecielle mennesker. Nårviser... hurtigt diagnosen dem som konstant syge mennesker, der ":!edlcln, og til paranoid skizokun kan klare sig med medicin, fjerner vi Sidst udskrev fren, fordi hun hør dem fra deres liv og det, som gør dem gia jeg mig selv te stemmer. de«, siger forstander jørn Eriksen fra det Olga Runciman Men stemmer var egentlig ikke noget problem for hende. Olga Runci man ville meget hellere have haft hjælp til at bearbejde nogle særdeles barske op levelser på en 'kostskole i Skotland. Her... socialpsykiatriske botilbud Slotsvænget i Lyngby. Han er - sammen med 'forstander Mogens Seider - initiativtager til det nye sel skab, der ønsker at sikre et perspektivskif ~,- FRI. Olga Runc:iman følte sig fanget Iden 'psyklatrlsk, bøh, blev hun - som otteårig og alene - udsat mente$go for massiv mobning fra lærerne. Erl"flæ-" aftiden«: rernegiklængereenddet; han tilbød den '. I dag liar d begavede pige enetimer i fysiknk han sk~dsb~ u var alene med Olga, forgreb han sig på 'jegbarj>rø' hende. dede hetides.medicin hjalp mig ikke mod minder Mang~ gan: ne eller stemmerne; dengav migkun uld,taltdeq:isyki, i hoveliet, Jeg blev udstødt, dajeg krydse- skede terapi,~ de den us~gelinje og selvblevpatient«,. di de merte, ~ sigetolga Runclman. detværte ah Denb"Sked, hun konstant fik fra perso-.jeg klpme nalet, var, at hun aldrig ville blive rask, at over for imin!' 1)~i1d<e'viII~ko~e i arbejde igen og mord på!en l~ skuue-iære På medicin resten af livet Ef tog sdv jstyri' ter gartske få månl'<!et kom hun på pen gamle t~ape' slon:. gav mig Ub. Ji..J.e g 9tte~Jeg. g.av. o.p..ogb...lev~. rette<le.liwl>e~er, ru.,ger~.,syste~~!'f'i'ppe~~.lai '.. hvad anqre ''!Jgill sld~ u. ':~' ~*~, ~ ~;, ~i ';i>: ~~..l~. ~lj ':." '

10 ~ I~.,I I III~II lndlandj3 'il Ii, synet på sindslidende 'III:!; herlige bønlragt m.lidsebroderi.ton i ton 86% bør 14%poly,tr ,'.1111 ; ~ \,I,I I,I.lO l,jakke.1845,gel i den psykiatriske behandung, sam kun bød på medicin ag ingen terapi. Foto: Thomas Barborg le - udsat mente var godt for mig, og sov det meste Olg<l Runeiman, der \lden medianen be.enaflæ aftlden«.. gyndre atkunneføle igen.. ilbødden l dag har Olga Runarnan smidt sit af l dag fire år efterhar hun stlftetsit eget Når han skedsbrev ud. Men hun er sikker på, at firma, hvor hun holder foredrag dgun m sig på»jeg harprøvet alt«var de fire ard, derred derviser l psyklatri - set ud fra er udvik dede hendes liv. lingl;perspektiv. Ved siden al har hun er minder- Mange gange tidligere havde hun for. 20 timers flelisjob på et psyklatrisk' bol kun uld talt det psyklatriske personale, at hun øn- sted, hvor hun er med til atgive patienterg krydse-. skede terapi, men de afviste forslaget, for- ne og personalet håbet tilbage. Vennepatient«, di de mente, at hun som skizofren ville!\l. kredsen e~ også blevet gen"jlbygget, og det værre afterapi.. IO. maj skal h\lilgiftj:s:. raperso»jeg kunne ikke gøre noget så drastisk.»jeg er milevidt fra før; Nu erl!!ll et helt e rask. at over for min familie som at begå selv-. menneske c omend med'ar. jeg har fået 'igen og mord på en løgn. SA jeg lagde en plan og. mit liv tilbage og mere til. 'livet. Ef tog selv styringen. jeg kontaktede min gltbl,sybnholm@poldk l på pen gamle terapeut, som troede på mig. Det gav mighåb.jeggik'på slankekur.jegned IBISe mere Om det nye selskab, der holder rstem~t i ~rappe.de langsomt is~~~~ medi~i.':1.' ",',:. sti!!~~~ ge~~~p;!~fq~;,~~j!~~}jl~$,l~er:t]:9;~r, ~å. ld andre og til SldstudskrevjegnugselVl<,fortællet psyifosllclålremtlitlternig.dk.~:.. t~.. i~,i ", ;',\ i'h ", Parisi Holte Bolle Stationsvej 16, tlf AbJ1iDgiltidu: fri!. til J8.00 -Iør. til 14;00 Få midqllerfn Holte S-3ialiDn Fri ognml PlII'keriDg Tø(skalsai Sf"tjld