Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Transkript

1 Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar På mødet bad udvalget om en yderligere belysning af flere områder. Antal lange sagsforløb Svendborg Kommune har cirka 800 løbende sygedagpengesager, heraf er cirka 130 sager forlænget udover 52 uger. Tallene skal ses i forhold til, at der håndteres over 8000 sager på et år. På Beskæftigelsesområdet er defineret en række klynger indenfor de enkelte målgrupper. Klyngerne består af kommuner, som har rammevilkår, der betyder, at man kan sammenligne sig med andre kommuner i samme klynge. Beskæftigelsesministeren definerer langvarige sager som sager over 26 uger, og her kan man se at, Svendborg har en lavere andel af sager, der bliver langvarige end kommuner vi kan sammenligne os med. Figur 1: Andel af sager med mere end 26 ugers varighed i kommuner med samme rammevilkår Figur 1 viser, at Svendborg Kommune generelt ikke har flere langvarige sager end sammenlignelige kommuner. Tabel 1 viser antallet af sygedagpengesager og varighed for Svendborg og de sammenlignelige kommuner i de seneste 3 år. Tabel 1: Sygedagpengesager i Svendborg og sammenlignelige kommuner Antal sygedagpengesager Andel af befolkning 1 2,3 2,3 2,0 1 Fuldtidspersoner der modtager sygedagpenge i procent af befolkningen år Side 1 af 5

2 Andel af befolkning 2,5 2,4 2,2 (gns. klyngen 2 ) Gns. varighed, uger 9,4 10,1 9,1 Gns. varighed, uger 10,4 10,9 10,6 (gns.klyngen) Andel af sager o. 26 9,6 10,8 9,3 uger 3 Andel af sager o. 26 uger (gns. for klyngen) 11,1 12,0 11,8 Kilde: Jobindsats.dk Forlængelsesmuligheder Med den nuværende lovgivning kan man som udgangspunkt modtage sygedagpenge i 52 uger. Der er dog mulighed for at forlænge udbetalingen, såfremt sagen opfylder en af forlængelsesbetingelserne. I Svendborg kommune er der aktuelt sager, der er forlænget efter en af de 7 forlængelsesregler. Der kan f.eks. forlænges, hvis borgeren har en livstruende sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, hvis der er anmeldt en arbejdsskade eller hvis der er rejst en pensionssag. En sag kan endvidere forlænges, hvis det er overvejende sandsynligt at en borger kan revalideres til det ordinære arbejdsmarked, eller hvis det er sikkert at borgeren enten skal have pension eller fleksjob, men det er uafklaret om det er det ene eller det andet. Sagen kan også forlænges hvis borgeren er under eller afventer lægelig behandling, hvor der foreligger en lægelig vurdering af at borgeren kan genoptage sin beskæftigelse indenfor 2 gange 52 uger efter varighedsbegrænsningen. Figur 2: Forlængelse af sygedagpenge udover 52 uger. Langt de fleste sager af de sager, der forlænges ud over de 52 uger, forlænges på der bruges når, det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger. 2 Klyngen er kommuner med sammenlignelige rammevilkår). På sygedagpengeområdet er Svendborg i klynge m.21 andre kommuner tallene angivet i tabellen er gennemsnittet af hele klyngen 3 Andel af sygedagpengesager over 26 uger (ministermål) i forhold til antallet af det samlede antal sager 4 Ved udgangen af januar 2014 kilde KMD Side 2 af 5

3 Der kan være flere årsager til, at arbejdsevnen ikke kan være afklaret indenfor 52 uger, f.eks. at helbredstilstanden først forventes stationær efter 52. uge eller at en arbejdsprøvning er påbegyndt inden udløb af sygedagpenge, men at der er behov for en arbejdsprøvning, der strækker sig ud over 52. uge. Hvad afsluttes sygedagpenge til? Hvis man ser på de sygedagpengemodtagere, der er afsluttet i det seneste år, kan man se hvor de var 1 måned efter sygedagpengestop. Figur 2 Status 1 mdr. efter sygedagpengestop 5 Der er ikke mulighed for at opgøre, hvor mange sager, der afsluttes til selvforsørgelse, som følge af, at de ikke er berettiget til kontanthjælp. Klagestatistik på sygedagpengeområdet Indtil 1. juli 2014 kunne en borger klage over sin afgørelse til beskæftigelsesankenævnet. Efter denne dato kan borgeren klage til Ankestyrelsen. Nedenstående tabel viser klagestatistikken fra 2011 og frem til og med 2. kvartal Grundet nedlæggelse af Beskæftigelsesankenævnet har jobcentret stort set ikke modtaget klager retur i 2. halvår af 2013, da den ændrede organisering af ankesystemet har medført forlængede sagsbehandlingstider hos Ankestyrelsen. Tabel 2: Beskæftigelsesankenævnets afgørelser på sygedagpengeområdet halvår Antal sager i alt Afgjorte sager i alt Afvisning/henvisning Stadfæstelse Ophævelse/ændring Hjemvisning Kilde: Tal fra ankestyrelsen ( jobindsats.dk og KMD Hvad kræver en vellykket arbejdsprøvning? 5 En sag indgår i opgørelsen, hvis der har været en dags fravær af sygedagpenge. Beskæftigelses omfatter beskæftigelse, SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse. Side 3 af 5

4 En arbejdsprøvning er, som ordet siger, en afprøvning af en sygemeldt borgers arbejdsevne. En arbejdsprøvning er relevant, når Jobcenteret vurderer at en sygemeldt borgers arbejdsevne er truet, og når der er tvivl om skånebehov i forhold til lidelsen. Der er flere faktorer der er afgørende for en succesfuld arbejdsprøvning. For det første skal lidelsen være stationær før en arbejdsprøvning kan iværksættes,. Dette fordi en arbejdsprøvning på et tidligere tidspunkt ikke vil kunne afdække i hvor høj grad mulig behandling vil påvirke arbejdsevnen. For eksempel vil en arbejdsprøvning af en sygemeldt borger med en ryglidelse, som ikke har gennemgået tilstrækkelig genoptræning, ikke give et retvisende billede af den sygemeldte borgers arbejdsevne. For det andet skal borgerens skånehensyn være afdækkede og velbeskrevne. Skånehensyn kan være af såvel fysisk som psykisk karakter. Det kan for eksempel være i forhold til arbejdsstillinger eller tunge løft, men det kan også være i forhold til afgrænsede arbejdsopgaver eller stressede arbejdssituationer. Et tredje element, der er afgørende, er borgerens motivation og medvirken. Det kan ofte være en lang og støttekrævende proces at genfinde motivationen. Og fokus for motivationsarbejdet afhænger af, hvor borgeren selv oplever de største vanskeligheder. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at der sker det rette match mellem en arbejdsplads, der tilgodeser borgerens skånehensyn og borgeren. I hvilke situationer opstår udfordringerne? I forhold til de to første betingelser for en god arbejdsprøvning er det, hvis lidelsen er kompleks eller består af både fysiske og psykiske problemstillinger, at det kan være svært at afgrænse hvornår lidelsen er stationær, eller præcis hvilke skånehensyn der skal tages. Desværre ses det også, at der tilstøder yderligere helbredsproblematikker til undervejs. Det er en lægelig vurdering hvornår tilstanden er stationær og hvilke skånehensyn der er. Jobcenter Svendborg har et godt samarbejde med de praktiserende læger i området. Det kan være en udfordring at etablere en arbejdsprøvning, hvis der ikke er samme opfattelse af, hvad det skal føre til. Det kan være et paradoks at en arbejdsprøvning har til formål at afdække og udvikle arbejdsevnen mhp. størst mulig grad af selvforsørgelse, mens det for borgeren kan opleves som et nødvendigt onde for at dokumentere et arbejdsevnetab, der berettiger til en varig forsørgelse. Side 4 af 5

5 Jobcentret er opmærksom på at arbejde med borgerens motivation, allerede tidligt i forløbet, men nogen gange opleves det, at borgeren ønsker at rejse en pensionsansøgning på det foreliggende grundlag, hvorefter der gives afslag. Det kan være nødvendigt med dette afslag for at få gang i den konstruktive dialog med borgeren, men det er naturligvis med til at forlænge en sag. Hvis borgeren ikke er tilstrækkeligt motiveret, eller kan se formålet med arbejdsprøvningen, er der en risiko for at borgeren afbryder den før tid og dermed kan den ikke bruges, og der må startes forfra. Den sidste udfordring kan være at finde det rette match mellem borger og virksomhed. Det opleves tit at det kan være svært at finde virksomheder, der dels har lyst til at medvirke til en arbejdsprøvning, og dels har mulighed for at finde arbejdsopgaver, der opfylder skånehensynene. Jobcentret skal arbejde med en tæt opfølgning på forløbet, så der kontinuerligt sikres, at skånehensynene er overholdt og der kan ske en løbende justering. En tættere opfølgning vil dog kræve flere ressourcer end der er i dag. Et alternativ til arbejdsprøvning i de lokale virksomheder kan være etablering af særlige arbejdsprøvningspladser enten på jobcentrets eget tilbudscenter eller i samarbejde med andre leverandører. Ved etablering af særlige pladser kan man spare jobkonsulentressourcer i forhold til at skulle opsøge virksomheder forgæves, til gengæld vil der være udgifter forbundet med selv at etablere pladserne eller alternativt at købe dem hos samarbejdspartnere. Side 5 af 5