Utrygheden hersker: På rådhuse overalt i landet oprustes der på sikkerheden for de ansatte. Ideologen overtager Indenrigsministeriet

Transkript

1 Cirkulærerne dynger sig op. Vi udvælger de vigtigste nyheder for kommunerne højborgen side 11 Utrygheden hersker: På rådhuse overalt i landet oprustes der på sikkerheden for de ansatte tema side 8 avisen om det lokale Danmark torsdag 4. marts 2010 nr årgang Bestyrelsen i Agens har helt sikkert ageret i strid med selskabsloven. De kan også have ageret i strid med straffelovens bestemmelser om skyldnersvig. Det kræver, at det kan bevises, at der har været forsæt. Hvis det er tilfældet, så taler vi om hårde straffe. Caspar Rose, professor, CBS På trods af en negativ egenkapital på 7 millioner kroner betalte det private jobcenter Agens i Køge et lån på 4 millioner kroner tilbage til sit moderselskab. side 3 og 10 Kommunalchefers løn sakker bagud De offentlige topledere kan ikke følge med den almindelige lønudvikling i den offentlige sektor. Deres løn er kun steget halvt så meget som de menige medarbejderes, viser en ny undersøgelse, lavet for Kommunen. Ç ledelse side 18 Fra industri til iværksætteri Brønderslev er grundlagt omkring fabrikken Peder Nielsen Beslag. Nu forsvinder de traditionelle arbejdspladser. Og kommunen må finde nye veje. Ç kommuneportræt side 12 Han er god til at stille skarpe, kritiske spørgsmål, der giver embedsmændene sved på panden. Kommunen tegner et portræt af den erfarne minister, som nu bliver den øverste ansvarlige for kommuner og regioner. Foto: Scanpix Ideologen overtager Indenrigsministeriet Gennem 20 år har Bertel Haarder beklædt otte forskellige ministerposter. Mens Lille Lars fra Græsted gik i gymnasiet, blev Bertel Haarder sat ind som en ideologisk damptromle på skoleområdet. Nu glæder han sig til at sætte fokus på de regioner og kommuner, der gør det bedst for at udbrede god praksis. Ç interview side 4, analyse side 5, profil side 19 Der er lang vej til et frit it-marked Kommuner kan spare millioner af kroner på at bruge Open Office i stedet for kontorpakker fra Microsoft. Men mange tøver alligevel. Det koster mange ressourcer at skifte de dyre, velkendte programmer ud med nye programmer, der i længden er billigere. Ç it side 14-15

2 2 kommunen torsdag 4. marts 2010 siden sidst torsdag 4. marts 2010 kommunen 3 LEDER Af Benjamin Holst, Redaktionschef Minister uden juice og kaffe SÅ KOM DEN. Rokaden. En vovet, for ikke at sige ubarmhjertig og bloddryppende brutal likvidering af de ministre, der aldrig fik hevet Lille Lars ud af Store Anders skygge. Nu er timeglasset vendt, og indenrigsministerposten besat med en af Christiansborgs mest drevne eminencer. Velsagtens i anerkendelse af, at der her, halvandet år før valget, hverken er tid til forandring eller et frisk pust over landet. Afbureaukratisering, nulvækst, og livtag med et sundhedsvæsen, der potentielt kan lægge en regering i graven, er opgaver, der kræver sin mand. Haarder skal agere flykaptajnen, der overbeviser sine passagerer om, at det er en god idé, at kaffen og juicen er sparet væk. Det vigtigste er, at I når frem til bestemmelsesstedet billigt, skriver Kommunens chefredaktør fra sit selvvalgte eksil på Bornholm. Læs resten af analysen på side 5. NU, HVOR FOKUS er stillet skarpt på centralmagten, bør det nævnes, at Kommunen i dette nummer relancerer den såkaldte Cirkulære-dynge, som i noget nær generationer har holdt læserne orienteret om, ja, dyngen af cirkulærer og lovforslag, der dag for dag hober sig op på redaktionens Christiansborg-kontor. Højborgen, som vi har valgt at kalde disse spalter, bør betragtes som en såkaldt læserservice. Bliv serviceret på side 11. SERVICE SPILLER SOM bekendt også en væsentlig rolle i den kvalitetsreform, som mange af os stadig går og venter på. På hospitalerne, i skolerne, på arbejdsmarkedet og i kommunerne. I Køge valgte man for få år siden at lægge sit jobcenter i private hænder. Helt i tråd med regeringens ønsker, og formentlig fordi man troede, at aftalen både ville sikre kommunen et afkast og samtidig afskaffe en væsentlig administrativ byrde. Først gik det skidt. Så blev jobcentret Agens Danmark opkøbt af en amerikansk kapitalfond. Og så gik det rigtigt skidt. Faktisk så skidt, at nøglen blev drejet om, og medarbejderne sat på gaden. Nu venter der muligvis bestyrelsen en straffesag. Tak for kaffe! Skriv til redaktionen Har du et forslag til en sag, Kommunen bør se nærmere på? Ring til redaktionen på eller skriv til red@bladet-kommunen.dk Vi lover naturligvis fuld anonymitet. kommunen Avisen om det lokale Danmark Ansv. redaktør: Claus G. Theilgaard Direktør: Rasmus Nielsen Salgs- og administrationschef: Pia Abildgaard Olsen Nu er timeglasset vendt, og indenrigsministerposten besat med en af Christiansborgs mest drevne eminencer. Velsagtens i anerkendelse af, at der, her halvandet år før valget, hverken er tid til forandring eller et frisk pust over landet. Udgiver: Kommunen a/s Gammel Strand 50 dk-1202 København K Telefon Redaktion Redaktionschef: Benjamin Holst red@bladet-kommunen.dk miljø Thisted siger ja til testcenter Samtidig med at Thisted byråd sagde ja til etablering af et stort vindmølletestcenter ved Østerild, blev der lagt op til, at erstatningsskov skal rejses lokalt, at lodsejere skal kunne køre igennem området, og at lokal arbejdskraft kommer ind i billedet. Det fremgår af et høringssvar fra Thisted til Byog Landskabsstyrelsen. Høringssvaret er principielt et ja til, at det kontroversielle testcenter kan etableres. Testcenteret nåede at blive en klods om halsen på den nu forhenværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V), da miljøorganisationer og lokale borgere rejste sig i protest. Årsagen var, at opstillingen af testcenterets op til 250 meter høje vindmøller vil kræve, at omkring hektar fredskov skal fældes. Og når fredskov fældes, skal det erstattes af ny skov. forvaltning Regionspolitikerne får toårige udvalg Regionerne måtte ifølge det snævre flertal bag strukturreformen kun etablere politiske udvalg, der var midlertidige, som hvert år skiftede arbejdsfelt, og som ikke selv kunne beslutte noget. Nu har udvalgene fået lov at sidde to i stedet for et år. Siden strukturreformen har regionspolitikerne måttet finde sig i at skulle skifte arbejdsfelt efter et år til at dykke ned i et fagområde. Ikke overraskende med den følge, at masser af valgte - ikke mindst de tidligere amtspolitikere, der var bedre vant - har følt temmelig begrænset indflydelse på politikken. Med økonomiaftalen i juni 2009 blev regionspolitikernes bøn om blot lidt mere arbejdsro endelig hørt. Og den ændring træder i kraft nu: mulighed for toårige udvalgsforløb. det sker uge 10/ MARTS Nyt om personalejura Den seneste udvikling inden for det personalejuridiske område præsenteres på Personalejuridisk Konference, og der bliver mulighed for at deltage i debatten om håndtering af udvalgte problemstillinger. COK, Den Kommunale Højskole, Grenaa 10. MARTS Bekæmp alkohol National Alkoholkonference sætter fokus på kommunernes store fremtidige udfordring med usund alkoholkultur. Blandt andet fremlægges Suzanne Aaholm blev torsdag den 25. februar sendt hjem fra sit arbejde som kommunaldirektør på Frederiksberg Rådhus med en fyreseddel i hånden. Foto fra Facebook Fyring Frederiksbergs kommunaldirektør fyret øjeblikkeligt En enig magistrat besluttede den 25. februar at fritage Suzanne Aaholm med øjeblikkeligt varsel fra posten som kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune, og en afskedigelsessag er nu indledt. Borgmester Jørgen Glenthøj (K) forklarer den drastiske handling med, at kommunaldirektøren har foretaget nogle administrative dispositioner, der har gjort, at tilliden til hende er forsvundet. Da der er tale om en personalesag, ville borgmesteren ikke uddybe yderligere. Selv udtrykte Suzanne Aaholm overraskelse og uenighed omkring afskedigelsen. Den nu forhenværende kommunaldirektør blev ansat i juni Hun kom fra en post som direktør for velfærd og service i KL, og havde indtil 2007 en lang karriere som kommunaldirektør i Køge bag sig. aktuelle forskningsresultater og de nyeste værktøjer inden for kommunal alkoholbehandling. Odense Rådhus MARTS Kulturkonference På konferencen sættes spot på kommunernes kulturpolitik. Oplæggene omhandler blandt andet kulturaftalen mellem kommunerne og regeringen, samt foreningslivet i kommunerne efter strukturreformen. Spinderihallerne, Vejle Journalister: Mia Tang, Sine Riis Abonnér Lund, Kim Rosenkilde Nielsen, Carsten Terp, Lærke Cecilie Lindegård, Heidi Amsinck (London), Rikke Albrechtsen (Bruxelles) Layout: Morten Haake, Michael Søndergaard Korrektur: Morten Okkels Foto: Joachim Rode, Martin Dam Kristensen Telefon adm@bladet-kommunen.dk Årsabonnement: kr. Annoncer Dansk Mediaforsyning Telefon info@dmfnet.dk vand Søvand i københavnernes vandhaner Klorrenset søvand fra Sydsverige som drikkevand kan blive virkelighed for næsten indbyggere i storkøbenhavnske kommuner. Presset på de eksisterende drikkevandsboringer kombineret med nye skrappe krav til vandmiljøet tvinger kommunerne til at overveje nye løsninger - herunder også at hente vand fra uden for landets grænser. Ifølge en ny rapport fra de 12 kommuners vandselskab, Vandsamarbejde Sjælland A/S, vil det svenske selskab Sydvatten kunne levere vandet i en rørledning under Øresund eller over broen. Også hovedstadsområdets største vandforsyning, Kø- 15. MARTS Lighed i sundhed Sundhedsstyrelsen arrangerer konference med fokus på borgere uden for arbejdsmarkedet og de udfordringer og muligheder, kommunen har, når sundhed skal integreres i det daglige arbejde på beskæftigelsesområdet og i psykiatri- og handicapområdet. Ingeniørforeningens Mødecenter, København 17. MARTS Kræftrehabilitering KL, Kræftens Bekæmpelse og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse inviterer til Tryk Hornslet Bogtrykkeri a/s Oplag Kontrolleret oplag: ekspl. i perioden 1. januar juni 2009 Trykoplag: benhavns Energi (KE), leder efter alternativer til grundvandet, der er en alvorlig mangelvare. Bl.a. overvejes afsaltet vand fra Øresund. Men KE er ikke interesseret i søvand fra Sverige. Københavns Energi har dårlige erfaringer fra en forsøgsmæssig brug i Da fik over 100 klager over smagen selskabet til at droppe forsøget. drab Dna kan fælde mistænkt Den 28-årige somalier, der er mistænkt for drabet på sagsbehandler og byrådspolitiker Birthe Christiansen, risikerer nu at blive fældet af dna-spor. Midt- og Vestjyllands Politi har meddelt, at der er spor af mandens dna på den dræbtes jakke samt en knivskede fundet på gerningsstedet. Mordvåbnet er endnu ikke fundet. Manden nægter fortsat at have stukket sagsbehandleren ned på parkeringspladsen ved hendes arbejdsplads, jobcenteret i Holstebro. Birthe Christiansen nåede selv at udpege manden, der var klient på jobcenteret, som drabsmanden, inden hun døde. SOCIAL DF er røg ud efter trusler Facebook-skriverier kostede den unge byrådspolitiker Mathias Grøning medlemskabet af Dansk Folkeparti. I en diskussion om byggeriet af moskéen på Amager omtalte Mathias Grøning folkene bag som landsforrædere. Bach og de øvrige bag moskéen blev af Mathias Grøning sammenlignet med værnemagerne under 2. verdenskrig, og Grøning foreslog, at man tog hånd om dem på samme måde som i konference om kræftrehabilitering, hvor erfaringer og resultater fra 11 kommunale projekter vil blive præsenteret. Hotel Nyborg Strand 17. MARTS Planlovsdag I år sætter Planlovsdag fokus på kvalitet i lokalplanlægning og på samarbejde mellem kommunerne og øvrige aktører. Samme arrangement kan findes i Middelfart den 18. marts og Herlev den 24. marts. By- og Landskabsstyrelsen og Dansk Bygningsinspektørforening står bag. Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunen udgives på et kritisk og uvildigt journalistisk grundlag. Målgruppe: Politikere og embedsmænd i kommuner, regioner og staten samt den kommunale verdens mange aktører og leverandører. Udgives i samarbejde med Altinget.dk og dknyt.dk. Farligst at være offentligt ansat i Nordsjælland Seks ud af de ti kommuner med mest vold mod offentligt ansatte ligger på det nordlige Sjælland. Glostrup har flest anmeldelser om vold i forhold til antal indbyggere, og Varde har færrest. : vold Af Kim Rosenkilde Nielsen kim@bladet-kommunen.dk I efterårets valgkamp blev der lovet guld og grønne skove. Men måske kunne politikerne have sparet sig for borgerne tror ikke på, at løfterne bliver indfriet. Af Lærke Cecilie Lindegård laerke@bladet-kommunen.dk Vold og lignende mod offentlig myndighed pr indbyggere i 2009 Niveau over landsgennemsnit Antal anmeldelser Glostrup 168% 26 Nyborg 146% 36 Allerød 109% 23 København 97% 471 Aabenraa 90% 53 Odense 70% 148 Ishøj 67% 16 Odsherred 63% 25 Esbjerg 62% 86 Roskilde 62% 61 kilde: Statistikservice I kampens hede overbyder det ene løfte gerne det andet. Men nu, tre måneder efter kommunalvalget, stoler 80 procent af borgere ikke på, at der kommer handling bag ordene. Der er i Danmark en vis accept af, at en valgkamp er lidt af et skuespil, og at løfter ikke alle kan holdes. Men mange borgere kombinerer det også med en diffus fornemmelse af, at kommunerne er klemte for tiden, siger Poul Erik Mouritzen, kommunalforsker på Syddansk Universitet. Han peger på, at kommunerne på grund af nulvækst i år har det sværere, end de havde det efter valget i Allerede nu er 12 kommuner tvunget til at genåbne budgetterne for at lave yderligere besparelser. Men det faktum kan ikke kædes sammen med en flugt fra løfterne, siger John Brædder (Nyt Guldborgsund), der er borgmester i Guldborgsund: Jeg synes ikke, at vi løber fra nogen valgløfter. De ting, som er stødt til efterfølgende, for eksempel at vi har et underskud på 15 mio. kroner på vores snebudget, og at konjunkturerne betyder stigende omkostninger på kontanthjælpsområdet, er jo noget, vi er nødt til at agere på. Det er ting, som er kommet til efter valget, og ikke et brud med løfterne. Trusler og vold er en del af arbejdslivet for politibetjente og pædagogisk personale på landets døgninstitutioner. Men også rådhusets socialrådgivere er udsatte. Det kommer nok ikke bag på nogen, at de fleste episoder med vold og trusler mod offentligt ansatte sker i de tætbefolkede storbyer. Mere overraskende er det, at seks ud af de ti kommuner, hvor der er flest anmeldelser i forhold til antallet af indbyggere, ligger på det nordlige Sjælland. Det viser Kommunens opgørelse over antallet af anmeldelser af trusler og vold mod offentligt ansatte og myndigheder fordelt på kommuner. Her kommer Glostrup ind på en førsteplads. Men det har en naturlig forklaring, mener borgmester John Engelhardt (V), der ikke opfatter Glostrup som et synderligt farligt sted at bo, endsige at være offentligt ansat. Der bor jo relativt få mennesker i Glostrup, og derfor skal der ikke så mange episoder til, før det slår hårdt igennem på statistikken. Samtidig har vi nogle store institutioner blandt andet på psykiatriområdet, hvor trusler og den slags ofte kan forekomme, siger John Engelhardt. Han peger samtidig på, at der på rådhuset er indført en nultolerance-politik over for trusler, som betyder, at også en del af anmeldelserne kommer derfra. Demonstranter i kamp En del af forklaringen på de relativt højere grad af vold og trusler mod offentlige ansatte i de nordsjællandske kommuner kan være nærheden til København. Det er her, langt de fleste episoder finder sted, og det kan smitte af i omegnskommunerne. Samtidig kan enkelte store institutioner betyde relativt meget i de mindre kommuner. Blandt andet Sikringsafdelingen i Odsherred for kriminelle og farlige psykiatriske patienter og statsfængslet i Nyborg. I Allerød mener borgmester Erik Lund (K), at kombinationen af nærheden til København og Sandholmlejerens placering i kommunen er afgørende for Allerøds tredjeplads. Jeg kan slet ikke forstå, at vi ligger så højt. Vold mod offentligt ansatte er ikke noget, Ingen lid til valgløfterne Opinion som vi ser som noget problem. Men jeg vil tro, at forklaringen kan være episoder internt i Sandholm og ikke mindst de mange demonstranter, der sidste år kom herop fra København og kom i kamp med politiet foran lejren, siger Erik Lund. Ballade på rådhuset Esbjerg og Aabenraa er de to jyske kommuner, hvor problemet med vold og trusler mod offentligt ansatte er mest udbredt. I Aabenraa forklarer borgmester Tove Larsen (S), at det høje antal anmeldelser kan hænge sammen med en meget klar politik i forhold til trusler og andre former for intimidering af de ansatte på rådhuset. Vi har haft en slem episode, men oplever ellers ikke mange trusler i dagligdagen. Men vi har besluttet, at anmelde alt. Også småting. Det synes vi, at vi skylder vores ansatte. Så tallene dækker på den måde også over revl og krat, siger Tove Larsen. Med kun tre anmeldelser om vold mod offentligt ansatte i 2009 ligger Varde helt i bunden af opgørelsen. Det glæder borgmester Gylling Haahr (V), der dog ikke er så overrasket. Det handler selvfølgeligt om, at vi ikke er en storbykommune, selvom vi da også har vores andel af borgere, som kan blive utilfredse. Og så er vi jo rolige vestjyder, der kan tale os til rette om det meste, siger Gylling Haahr. : Stoler du på, at politikerne indfrier deres valgløfter? Danskerne har ingen tiltro til, at kommunerne rent faktisk indfrier de løfter, der blev givet ved valget. Det viser en undersøgelse, A&B Analyse har udført for Kommunen. Mere end 80 procent stoler ikke på, at kommunerne holder løfterne. ved ikke 7% nej 83% i Læs mere på side 10 ja 10% Kilde: A&B ANALYSE Ulovligt dræn i privat jobcenters pengekasse Trods underskud i kassen trak moderselskabet penge ud af det private jobcenter Agens i Køge. Det er ulovligt, siger en ekspert, som anbefaler politianmeldelse. : forvaltning Af Carsten Terp carsten@bladet-kommunen.dk Det hollandske moderselskab har ribbet det private jobcenter Agens i Køge, som i januar gik konkurs. Det er klart ulovligt, siger en ekspert, som anbefaler, at bestyrelsen både bliver slæbt i retten og meldt til politiet. I januar måtte direktøren for det private jobcenter Agens erkende, at der hverken var penge til at betale løn til de ansatte eller firmaets leverandører. Kommunen har bedt professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School, CBS, gennemgå det nyeste årsregnskab fra Agens Danmark. Regnskabet er indgivet i maj Det viser, at Agens Danmark kom ud af 2008 med en negativ egenkapital på 7 millioner kroner. Alligevel tilbagebetalte selskabet i første kvartal af 2009 et lån på 4 millioner kroner til moderselskabet. Det er ret graverende, at man indfrier et lån, vel vidende at egenkapitalen er negativ. Det må man simpelthen ikke, siger Caspar Rose. En bestyrelse har en klar forpligtelse til at sørge for en forsvarlig formueforvaltning. Den skal altså sørge for, at der er penge nok i kassen til driften af selskabet, siger han. Caspar Rose vurderer, at der er tale om en klar overskridelse af selskabsloven. Det betyder, at bestyrelsen i det danske selskab kan gøres ansvarlig, og at det hollandske selskab kan blive tvunget til at betale pengene tilbage til det konkursramte selskabs kreditorer. Min anbefaling er, at man anlægger en civilretlig erstatningssag, siger Caspar Rose. Mistanke om skyldnersvig Men sagen kan vise sig at have endnu voldsommere konsekvenser. For ved at kræve lånet indfriet har bestyrelsen stillet det hollandske moderselskab bedre end andre kreditorer. Og hvis det er sket forsætligt, så er der tale om en Det er ret graverende, at man indfrier et lån, vel vidende at egenkapitalen er negativ. Det må man simpelthen ikke. Caspar Rose, professor, cbs overtrædelse af straffelovens paragraf 283 om skyldnersvig en forseelse, der kan give op til halvandet års fængsel. Hvis bestyrelsen har gjort det for at tilgodese deres egne interesser og været ligeglade med andre, så er der tale om skyldnersvig, siger Caspar Rose: Men det kræver, at det kan bevises, at det har været forsætligt. Derfor vil jeg anbefale, at man politianmelder bestyrelsen. I Køge ser kommunaldirektør Peter Frost meget alvorligt på de nye oplysninger. Hvis det her virkelig er sandt, så står vi i en usædvanlig og meget alvorlig situation. Vi vil give oplysningerne videre til kurator, og så er det op til ham at vurdere, hvad der skal ske, siger han. Kuratoren i boet er advokat Torsten Vagn Hansen. Han siger, at han ikke har taget stilling til det aspekt endnu. Der er en del praktiske forhold, jeg har skullet tage mig af i den indledende fase. Derfor har jeg ingen kommentarer til det. Men jeg har da noteret mig, hvad du fortæller. Og det vil indgå i mine overvejelser, siger han. Hverken Agens Danmark, Agens i Holland eller selskabets danske advokat Claus Abildstrøm har ønsket at udtale sig til denne artikel. : i Læs mere på side 10

3 4 kommunen torsdag 4. marts 2010 torsdag 4. marts 2010 kommunen 5 Regering vil lægge magistratsstyret i graven Foto: kk De største byer i Danmark kan med stor sandsynlighed se frem til at skille sig af med det såkaldte magistratsstyre med rådmænd og skarpt opdelte forvaltninger. I regeringens nye arbejdsprogram Danmark 2020 lægges der op til at afskaffe den særlige model, som igennem tiden har mødt stærk kritik for at skabe et problematisk samarbejde mellem forvaltningerne. Udover København benyttes magistratsstyret også i Århus, Odense, Frederiksberg og Aalborg. De store byer skal omstilles til at benytte den almindelige kommunale model med flertals- og udvalgsstyre. Det vil ifølge regeringen gøre det lettere at se, hvor ansvaret skal placeres, både for de gode og dårlige sager. Samtidig vil det kunne stille oppositionen i en bedre position. Både Socialdemokraternes folketingsgruppe og partiets borgmestre i henholdsvis København, Århus og Odense støtter op om forslaget. Vel at mærke hvis det bliver frivilligt for kommunerne, om de vil ændre styreformen elle ej. Den socialdemokratiske Aalborg-borgmester Henning G. Jensen har udtalt, at han meget nødig vil af med styreformen, som samarbejdet i hans kommune fungerer for nuværende. Regeringen vil også vurdere vilkårene for de ledende politikere i partier, der ikke indgår i konstitueringen, herunder disses vederlag. Socialminister med lokal forankring Det var 40-årige Benedikte Kiær (K), der blev øverste politiske chef for det nye Socialministerium. Benedikte Kiær afløser Karen Ellemann (V), der nåede at sidde på posten som indenrigs- og socialminister i knap et år, og nu er blevet ny miljøminister. Den nye socialminister sad i byrådet i Helsingør, og var med i økonomiudvalget og beskæftigelses- og erhvervsudvalget. Samtidig var Benedikte Kiær også medlem af regionsrådet i Hovedstaden og 2. næstformand i Danske Regioner. Hun stillede op til Folketinget to gange uden at blive valgt ind. Karrieren uden for politik har på baggrund af uddannelsen til cand.scient.pol. gjort hende til kommunikationsrådgiver i flere store kommunikationsbureauer og senest for Bio- Gasol. Kiær bor i Helsingør med kæresten og dennes søn. Odense fik medhold i retten Landsretten har nu fastslået, at Odense var i sin gode ret til at opsige kommunens samarbejde med institutionen Bullerup Børnehave i Det skriver Fyens Stiftstidende. Faktisk havde Odense ifølge retten pligt til at opsige samarbejdet med den selvejende institution. Dermed er der i hvert fald sat et foreløbigt punktum for den meget omdiskuterede strid. Det var ifølge Odense en kombination af dårlig økonomi, samarbejdsproblemer, henvendelser fra bekymrede forældre, en opsigelse fra en leder og en bestyrelse, der valgte at nedlægge sig selv, der gjorde, at kommunen opsagde driftsoverenskomsten med øjeblikkelig varsel. Bullerup Børnehave overvejer nu, om sagen skal ankes. Henning G. for Ombudsmanden Aalborgs socialdemokratiske borgmester er blevet indklaget for Ombudsmanden i forbindelse med en arvesag. Det skriver DR Nord. Sagen handler om nu afdøde butiksindehaver Hanne Mortensen, der i 1992 testamenterede sin formue på omkring 8,5 millioner kroner til sin daværende bopælskommune, Hals. Kvinden døde i 2008 og på det tidspunkt var Hals blevet opslugt af Aalborg Kommune, som derfor modtog arven, som nu borgmester Henning G. Jensen nu vil bruge på hele kommunen. Tidligere byrådsmedlem Erik Ludvigsen mener imidlertid, at arven skal bruges på borgerne i Hals, hvor Hanne Mortensen boede hele sit liv. Derfor har han klaget til Folketingets Formand, Thor Pedersen (V), og sagen ligger nu på ombudsmandens bord. Ny minister mødes med konkrete krav Der er ingen tvivl om, at Bertel Haarder som politiker mødes med respekt. Men der er heller ingen tvivl om, at han som indenrigs- og sundhedsminister vil få kam til sit hår. : rokade Af Mia Tang mia@bladet-kommunen.dk Danmark er stadig den økonomiske duks i EU Kommunerne ser sig nervøst over skuldrene efter den økse, som inden 2013 skal kappe 24 milliarder af statsbudgetterne ifølge regeringens konvergensplan. Sparekravet er stramt bundet op på EU s retningslinjer for kontrol af statsfinanserne. Men de er ikke bindende. : analyse Af Rikke Albrechtsen, Bruxelles red@bladet-kommunen.dk Selv om finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har understreget, at der ikke skal spares så meget som en bøjet fem-øre i år, så var der betydelig nervøsitet i kommunerne, da regeringen for nylig under uvant stor bevågenhed fremlagde sit såkaldte konvergensprogram. For Danmark skal fra næste år spare 31 milliarder frem Der er gået 35 år, siden Bertel Haarder (V) første gang blev valgt til Folketinget. Syv gange har han været minister, men ansvaret for indenrigsog sundhedsområdet er nyt og bliver efter hans egen mening en stor og spændende udfordring. Forventningerne til ham er store. Kravet om nulvækst sætter kommunerne under pres, og en af de væsentligste ting at få sat gang i er afbureaukratisering, mener formanden for Kommunaldirektørforeningen, Jens Christian Birch. Han glæder sig over at få en erfaren minister med indsigt i kommunernes vilkår, men påpeger, at kommunalreformen langt fra har givet kommunerne de lovede frihedsgrader. Det virker, som om regeringen har tabt fokus. Vi har tværtimod oplevet mere regulering på en række punkter. Men Bertel Haarder er jo gået i spidsen for afbureaukratisering af folkeskolen, så det lover godt, siger han. mod 2015 for at få bugt med det lurende underskud på statsbudgettet, der er højere, end hvad EU foreskriver. Heraf de 24 milliarder inden Og regeringen har udelukket at pille ved sådan noget som efterløn og dagpenge, så hvor skal pengene komme fra? Børnehaverne, ældreplejen og skoleområdet? Det melder historien endnu ikke noget om. Men Hjort har understreget, at kommunernes økonomi skal gås igennem med en tættekam, så risikoen er overhængende for, at det bliver ude på kommunekontorerne, man kommer til at forklare borgerne, hvorfor der ikke længere er råd til samme serviceniveau. Og Danmarks projekterede underskud på 5,5 procent af bruttonationalproduktet i år er da også en del højere end EU s mytiske tre procentsgrænse for sådanne. Og der kommer helt sikkert også en Bertel Haarder er jo kendt for et solidt liberalt udgangspunkt, så i forhold til markedsmekanismer og så videre, forventer jeg, at han nok bliver lidt skarpere. Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner Brug for realisme Afbureaukratisering skal hjælpe med til at frigøre ansatte fra administration til borgernære funktioner. Man ved, at rekruttering bliver en anden stor udfordring, og Jens Christian Birch efterlyser både opbakning fra Bertel Haarder på dette område og til at give både borgere og lokalpolitikere et realistisk billede af kommunernes økonomiske rammer. De nye byråd vil få sig en forskrækkelse, når de indser, at de ikke bare kan udmønte diverse politiske ideer. Der er ikke så mange frie midler, og derfor skal de mere bruge energi på modernisering og omstrukturering, siger Jens Christian Birch. Overordnet set mener han dog, at kommunerne i Bertel Haarder får en kompetent og stærk medog modspiller. Ser man lidt nærmere på, hvordan de ramte lande vælger at spare, så sker det mange steder med den helt store kniv. venlig henstilling fra Bruxelles om, at vi skal stramme op. Men før man skyder skylden for besparelserne på EU, bliver man nødt til at notere sig, at vi i den sammenhæng er med i en meget stor klub. Mindst 20 ud af 27 EU-lande har tænkt sig at bryde retningslinjerne i år. Og vi er langt fra sværvægtsklassen af problembørn som grækerne, spanierne, irerne og portugiserne, der har været ude og flirte med statsbankerotten. Den sikre minister Det samme mener regionernes formand, Bent Hansen (S). På sundhedsområdet er det regionernes klare ønske, at den nye minister vil kunne skabe en bedre balance mellem de krav, der stilles til sundhedsvæsenet, og de midler, der tildeles. Selv om regeringen i sit nye regeringsprogram lægger op til en række forbedringer med blandt andet Kræftplan 3, bedre klagemulighed og flere penge til psykiatrien, mener Bent Hansen, at Bertel Haarder som driftsikker minister har fået en meget bunden opgave frem til næste valg. Det er jo et så følsomt velfærdsområde, at regeringen både kan vinde og tabe valget netop på spørgsmålet om sundhed. Det består af mange følsomme områder, som kan eksplodere politisk lige pludselig, så jeg tror, de forsøger at undgå landminerne med Bertel på posten, siger Bent Hansen. Samtidigt mener han, at en del af udspillet er kendt stof i forvejen, men peger på kommunernes nye måde at afregne for borgeres indlæggelse som noget, der bliver interessant at følge. Efter hans mening vil det godt kunne gøre en forskel med en ny minister. Bertel Haarder er jo kendt for et solidt liberalt udgangspunkt, så i forhold til markedsmekanismer og så videre forventer jeg, at han nok bliver lidt skarpere. At lave om på afregningssystemet tyder også på, at hospitaler skal til at konkurrere mere. Om det er godt eller skidt, får vi se. Så jeg er skeptisk, men åben for dialog, siger Bent Hansen. : Danmark har længe siddet forrest i den økonomiske flinkeskole, på trods af at EU's regelsæt kun er rigtigt bindende for medlemmerne af eurozonen. Og selvfølgelig skal Danmark tilbage og være duks i EU. Men der er meget stor forståelse fra Bruxelles for, at alle landene skal bruge noget tid til at rette op på skaderne efter finanskrisen. Og ser man lidt nærmere på, hvordan de ramte lande vælger at spare, så sker det mange steder med den store kniv og helt derind, hvor det gør rigtig ondt. Pensionsalder og understøttelsessystemer er ikke længere hellige køer der. Det er ikke politisk realistisk herhjemme med et valg lurende om hjørnet. Men derfor skulle man måske vente, til man har politisk mod til at tage de hårde og nødvendige slagsmål. For det bliver i hvert fald ikke EU, der kommer til at tvinge os til noget. : analyse Haarders boomerang rammer bredt Dengang Lille Lars fra Græsted gik i gymnasiet, var Bertel Haarder undervisningsminister. Det var under Schlüters regeringer i 1980 erne. Bertel Haarder blev sat ind som en ideologisk damptromle på skoleområdet og fik - på godt og ondt - skrevet sig ind i historien, som en af landets mest markante undervisningsministre. Han havde ansvaret for at uddanne de unge, der i dag får samfundet til at fungere. Lærerne i skolen, socialarbejderne, lægerne, sygeplejerskerne, håndværkerne osv. Lille Lars fra Græsted var en af dem, der fik en uddannelse. Han blev jurist. Lille Lars var en af de heldige. Haarder: Ind med realisme og ud med berøringsangst Bertel Haarder (V) glæder sig over at være blevet ny indenrigs- og sundhedsminister. Men at de svære udfordringer står i kø, er der ingen tvivl om, fortæller han i dette interview til Kommunen. : interview Af Mia Tang mia@bladet-kommunen.dk Af Claus G. Theilgaard Ansv. chefredaktør Kommunerne ønsker sig bl.a. langt mere afbureaukratisering. Får de det? Jeg er dybt optaget af at fjerne unødige procedurer og fjerne bøvl. At flytte ressourcer fra administration og rapportskrivning til borgernære aktiviteter. Vi har et punkt i regeringsprogrammet, der hedder Væk med bøvlet. Det har man hørt før, men jeg vil gerne annoncere, at jeg vil tage det dybt alvorligt. De kommende år bliver der også store rekrutteringsproblemer. Hvilken hjælp kan du tilbyde ift. det? Vi er meget optaget af at styrke tilgangen til blandt andet professionshøjskolerne ( ), men så er der også den helt afgørende lederrekruttering, hvor en meget stor del af f.eks. skolelederne går af i løbet af meget kort tid. En international undersøgelse har vist, at Danmark er nummer sjok i hele verden med hensyn til skoleledelse. ( ) Det handler om berøringsangst. Forleden historien om det katastrofalt ringe fremmøde på seminarierne. Lærerne er For en stor del af Lille Lars jævnaldrende blev af Bertel Haarder sendt ud udi ledighed i stedet for på skolebænken. Derfor står kommuner og regioner foran en massiv mangel på uddannet personale. Når statsminister Lars Løkke Rasmussen har valgt at gøre Bertel Haarder til indenrigs- og sundhedsminister, skal det ses som en markant oprustning af de to områder, der formentlig kan afgøre det kommende valg til Folketinget. Hvis sygehusene ikke fungerer, og den kommunale service ikke er i overensstemmelse med borgernes ønsker, kan det betyde et magtskifte. Bertel Haarder er kendt for stor kreativitet, når der skal findes nye løsninger. nervøse for at tale om det. De er bange for, at det er deres egen skyld. Blandt unge danske lærere er der et udbredt ønske om flere tilbagemeldinger fra deres ledere. Når de ikke får det, tror jeg, det handler om beskedenhed. Lederen vil ikke gøre sig for klog. ( ) Vi må fjerne berøringsangsten. Kommunerne ønsker også din hjælp til at afstemme borgernes forventning til service... Jeg vil arbejde på to fronter. Over for kommunerne vil jeg gøre alt for at hæve forventningerne. Over for borgerne vil jeg gøre alt for at gøre forventningerne realistiske. Så kan det jo være, at de forhåbentlig mødes. På sundhedsområdet ved man næsten på forhånd, at du vil blive udskældt. Hvordan ser du på det? Jeg er helt bevidst om alle de svære sager for ikke at sige møgsager der nødvendigvis opstår på sundhedsområdet. Men jeg har en tyrkertro på, at hvis man forklarer folk, hvordan det hænger sammen, at man ikke kan opfylde alle behov, og at der derfor må prioriteres, så må det være muligt at få forståelse for, at vi altså ikke kan få penge til alt. ( ) Der skal synlige forbedringer til, bl.a. når det gælder kræft og psykiatri. Synlige klageadgange. Synlig effektivisering, så borgerne kan se, at der kommer flere igennem røret, og så vil jeg forsøge at være meget god til at kommunikere de gode resultater, der er i form af bedre overlevelse, Populært sagt: Haarder skal agere flykaptajnen, der skal overbevise sine passagerer om, at det er en god idé, at kaffen og juicen er sparet væk. Det vigtigste er, at I når frem til bestemmelsesstedet billigt. Han er samtidig en fremragende retoriker, når vanskelige budskaber skal formidles. Begge dele får Bertel Haarder hårdt brug for. Hverken sundhedsvæsenet eller kommunerne leverer en tilfredsstillende service, mener mange borgere. Samtidig lider den offentlige økonomi under, at der ikke er gennemført de nødvendige reformer under højkonjunkturen. Kommunerne bliver i det kommende år en økonomisk kampplads og sygehusene har ikke blot evnen til at slide ministre op, men har også potentialet til at vælte regeringer. To områder Missionen for den 65-årige politiske veteran bliver to flere operationer, osv. Hvordan ser du på, at der netop er blevet massefyret i sundhedssystemet? Jeg har iagttaget det med undren først at ansætte en ting: Haarder skal på den ene side være med til at sikre og udvikle nye løsninger for den offentlige sektor. På den anden side skal han forsøge at sænke borgernes forventninger til den offentlige service. Populært sagt: Haarder skal agere flykaptajnen, der overbeviser sine passagerer om, at det er en god idé, at kaffen og juicen er sparet væk. Det vigtigste er, at I når frem til bestemmelsesstedet billigt. Til den lektion får Haarder brug for sine store pædagogiske evner. Han får også brug for sin sejhed. Men det er ikke kun økonomiske problemer, som kommuner og regioner står over for. Et ligeså stort problem er den demografiske udvikling. Der bliver flere ældre og færre til at forsørge dem. Selvom ledigheden er kraftigt stigende, så har den offentlige sektor store flaskehalsproblemer. Der mangler kvalificeret og uddannet arbejdskraft. Her kan kommuner og regioner med rette kritisere Bertel Haarder. For det var nemlig i Haarders første tid som undervisningsminister, at Schlüter-regeringen forsømte at uddanne de mennesker, der nu og i særdeleshed fremover kommer til at mangle. Mulighederne for at uddanne unge var dengang i 80 erne ellers optimale. Ledigheden var enorm. Regeringen satsede på passiv offentlig forsørgelse af unge frem for SU og uddannelser. Den undladelsessynd lider Danmark hel masse mennesker og dernæst afskedige dem igen. Jeg har ikke forklaringen, jeg har under i dag. Og det bliver værre fremover. Manglen på uddannet personale er ikke alene et problem for håndteringen af den demografiske udvikling, men også den innovative kraft, der skal sikre landets økonomi. De offentlige udgifter vil lide under lønninger til importeret udenlandsk arbejdskraft og kostbare vikarer. Læren fra 1980 erne bør den nye undervisningsminister, Tina Nedergaard (V), tage til sig. Ledigheden blandt unge vokser. Den nye undervisningsminister risikerer, at også hun om føje år vil blive ramt af den boomerang, som altid vil vende tilbage til en undervisningsminister, der ikke har leveret varen. : Bertel Haarder (V) på vej mod nye udfordringer i et embede, der er berygtet for mange komplicerede sager. Foto: Scanpix bare undret mig over det, og jeg konstaterer også, at problemet er større i nogle regioner end i andre. En af mine metoder som ny minister vil være at sætte fokus på dem, der gør det bedst. ( ) For at få den gode praksis til at brede sig. : i Læs mere på side 19

4 tema (u)sikkerhed på rådhuset 6 kommunen torsdag 4. marts 2010 torsdag 4. marts 2010 kommunen 7 Tekst. Kim Rosenkilde Nielsen Foto: Michaal M. Jørgensen Drabet på sagsbehandler Birthe Christiansen i Holstebro satte på tragisk vis fornyet fokus på sikkerheden på landets rådhuse. Videoovervågning, avancerede alarmsystemer og kurser i konflikthåndtering får stadig større udbredelse. Vi grinede lidt i starten. I dag vil vi slet ikke være det foruden. Det giver tryghed, som skinner igennem i vores arbejde. Grete Nielsen, fællestillidsmand, halsnæs kommune Der er fortsat mange steder, hvor der ikke sættes handling bag de flotte ord om sikkerhed. Ofte fordi det koster penge. Niels jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent, hk/kommunal i Rådhuse opruster sikkerheden Sikkerhed gennem fysisk indretning Selv om der ikke bliver flere eller grovere tilfælde af vold og trusler mod offentligt ansatte, forstærkes sikkerheden på rådhuse over hele landet. Det glæder de faglige organisationer, som dog mener, der er lang vej igen. Kommunen er et fedt sted at DØ! og Halsnæs kommune er djævlens røvhul der storskider på deres borgere konstant. Ordene står skrevet med rød sprittusch på håndtørreren på det ene af Frederiksværk Stations to toiletter, nedfældet med en ungdommelig skrift, der antyder, at forfatteren ikke er gammel nok til at have haft personlige møder på byens rådhus. Den slags tilfældig lokumsgraffiti er sandsynligvis ikke mere alvorlig end de trusler om at brænde skolen ned, der er ridset ind på døre til folkeskoletoiletter over hele landet. Men på rådhuset i den anden ende af Frederiksværk tager kommunaldirektør Michael Graatang ikke let på den slags signaler. Vores erfaringer siger os, at også mindre og tilsyneladende ubetydelige bemærkninger eller skjulte trusler skal tages alvorligt. Vores klare holdning er, at det skal være trygt at gå på arbejde, og derfor accepterer vi ikke den usikkerhed, som den slags kan skabe, siger Michael Graatang. Derfor gik kommunen for nyligt rettens vej for at få lukket en hadeside på Facebook, der var dedikeret en medarbejder, med billede og trusler på livet. Og derfor er rådhuset i Frederiksværk forsynet med en lang række sikkerhedsforanstaltninger, der skal skabe tryghed i hverdagen for husets godt 300 medarbejdere. Borgerservice er husets eneste indgang for borgere. Her vil det vakse øje hurtigt spotte flere videokameraer, der følger med i, hvad der foregår. Al henvendelse sker ved en skranke, der er så bred, at den ikke er til at nå ind over. Når socialrådgiverne skal tage imod, kommer de ud fra et stort fælleskontor bag en glasvæg og stiller sig ved en af fire små, men brede pulte. På pulten ligger en lille uanseelig sort boks med en knap på. Det er alarmen, koblet op til et alarmsystem, der er både kan virke internt og eksternt. Er der behov for en snak under mere private forhold længere inde i bygningen, skal der et nøglekort til for at få dørene op. Vi har forsøgt at lave sikkerhedsforanstaltningerne så diskret så muligt. Det er jo borgernes hus og ikke Fort Knox. Pointen er, at vi kan udse dem, der kan give problemer, allerede inden de er kommet ret langt ind i huset. Så kan vi tage vores forholdsregler, siger Michael Graatang. Drab skabte frygt Det er ikke kun i Halsnæs, at der er stor fokus på rådhusets medarbejderes sikkerhed. HK/Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og KL oplever en betydeligt stigende opmærksomhed på sikkerheden over hele landet. SikkerhedsBranchen melder om et hastigt voksende marked for kommunal sikkerhed, og Center for Konfliktløsning holder rekordmange kurser i konflikthåndtering for socialrådgivere. Overenskomstaftalen på det offentlige område fra 2008 har også spillet ind. Her blev der stillet krav til at formulere retningslinjer omkring vold og trusler på arbejdspladsen senest i april Senest har det tragiske drab på sagsbehandler Birthe Christiansen i Holstebro i januar sat en ny sikkerhedsbølge i gang på en række rådhuse. På Bornholm har man besluttet at installere videoovervågning på rådhuset i Rønne, og i Randers har drabet ført til, at frontpersonalet i en række forvaltninger skal på kursus i konflikthåndtering. Da vi hørte om drabet i Holstebro, skabte det en del frygt rundt på gangene. Derfor har vi været rundt og minde om, hvordan alarmerne skal bruges og om de vigtigste forholdsregler. Den næste tid vil der også blive fokus på den forebyggende konflikthåndtering, siger servicevagt Jan Lund Pedersen, servicevagt i Randers og ansvarlig for sikkerheden. Psykopater og græderum I Slagelse og Aalborg forsøger man at undgå de mest ubehagelige episoder ved at holde samtalerne mellem socialrådgiverne og visse borgere på politistationen. Halsnæs har taget skridtet endnu videre. Her er politistationen flyttet ind på selve rådhuset. Bag modtagelsen i Borgerservice ligger der en lang gang med kontorer i siderne og små møderum i midten, hvor socialrådgivere og borgere kan tale i fred. Ved det første møderum hænger en lille gul seddel med ordet reserveret. Væggene er af glas, så man udefra kan se, hvad der foregår. Der er en dør i begge sider, så det er let at komme ud. Møblementet er begrænset til et bord og nogle stole, ingen personlige ting som familiebilleder eller pyntedimser. 3 3Med 10 anmeldelser om vold eller trusler mod offentligt ansatte i 2009 placerede Halsnæs sig på en 48. plads på listen over kommuner med flest episoder i forhold til antal indbyggere. Et godt stykke under landsgennemsnittet. 3 3Når det kommer til anmeldelser om vold og trusler mere generelt i kommunen kommer Halsnæs ind på en 26. plads. Halsnæs har cirka indbyggere. Vi har forsøgt at lave sikkerhedsforanstaltningerne så diskrete som muligt. Det er jo borgernes hus og ikke Fort Knox. Michael graatang, kommunaldirektør i halsnæs Kilde: Statistikservice Forskning viser, at folk med problemer kan reagere meget kraftigt, hvis de konfronteres med andres lykke gennem for eksempel glade billeder af familien. Og pyntegenstande kan hurtigt blive til et våben i de forkerte hænvder, siger Michael Graatang. De første fire møderum er videoovervåget. I de to første er der også mikrofoner. Og på kontorerne lige på den anden side af gangen holder politiet til bag ruder, hvor persiennerne kun sjældent er lukket. Længere nede er møderummenes glasvægge slørede af striber, og der er ingen kameraer. Og i bunden af gangen er møderummenes glasvægge sløret næsten fra top til bund. Populært sagt er de klare, lydog videoovervågede rum beregnet på voldspsykopaterne, mens de slørede rum i bunden af gangen er til, når der skal grædes. Da den sammenlagte Halsnæs Kommune fik et nyt fælles rådhus i 2007, var det først og fremmest praktiske overvejelser, der gjorde, at politistationen blev en del af bygningen. Men da den nu lå der, kunne den lige så godt tænkes ind i husets overordnede sikkerhed. Og siden det nye rådhus er taget i brug, har der ikke været en eneste episode med decideret fysisk vold. Men trusler møder medarbejderne fortsat. Blandt andet oplevede en socialrådgiver, at en person straffet for mord skrev jeg ved ikke, om jeg kan gøre det igen, hvis ikke han fik tilkendt sin førtidspension. Den slags finder sted mange steder i landet hvert år. Den undersøgelse, der kommer omfanget nærmest, peger på, at omkring hver fjerde af landets socialrådgivere bliver truet en eller flere gange i løbet af et år. Lidt over én procent bliver udsat for egentlig fysisk vold. Alt tyder på et stabilt niveau mange år tilbage i tiden, måske endda med en svagt faldende tendens de sidste par år. De kommunalt ansattes fagforbund er glade for, at kommunerne fokuserer mere på sikkerheden, men der er lang vej igen, mener de. Det er glædeligt, at vold og trusler tages meget alvorligt langt de fleste steder, og det begynder måske så småt at kunne ses i statistikkerne. Alligevel ser jeg alt for ofte, at der ikke bliver sat handling bag de gode ord fra ledelsens side. Ofte fordi det koster penge, siger Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent hos HK/Kommunal. I Halsnæs er medarbejderne meget tilfredse med den store fokus på sikkerheden. Selv var fællestillidsmand Grete Nielsen dog lidt skeptisk, da hun skulle forlade sit gamle kontor på rådhuset i Hundested, hvor folk frit kunne komme ind fra gaden, mens dørene i Frederiksværk var låst. Det var vi jo ikke vant til, og vi grinede da også lidt af det. Men i dag vil vi slet ikke være det foruden. Ikke fordi vi tænker over det i hverdagen, det giver bare en form for tryghed, som jeg tror også skinner igennem som overskud i vores arbejde, siger hun. : 3 3Medarbejdernes sikkerhed kan tænkes ind i rådhusets fysiske indretning på flere niveauer. Lige fra tilrettelæggelsen af borgernes færden ind i huset til medarbejdernes flugtveje ud igen. Det kan blandt andet være ved at indrette et modtagerum, hvor borgerne bliver taget imod af nogle erfarne medarbejdere, der kan se personen lidt an, inden den sagsbehandler, borgeren skal tale med, hentes. Borgerne skal for så vidt muligt ikke ind på fælleskontorerne, men bør holde samtaler med deres sagsbehandler i isolerede samtalerum i den yderste del af bygningen. 3 3Samtalerum skal være hyggelige, men først og fremmest praktiske. Hvis ikke der er to døre, skal medarbejderen sidde med ryggen til døren, og bordet skal være så bredt, at det ikke umiddelbart er til et nå hen over. Rummene bør have alarmer og kan både lyd- og videoovervåges - begge dele kræver selvfølgelig, at borgeren informeres. Hvis pengene er til det, kan et vagtværn på rådhuset være nyttige, ellers kan en del af medarbejderne trænes i selvforsvar og konflikthåndtering. Kilde: SikkerhedsBranchen, brancheforening for virksomheder, der arbejder professionelt med sikring og sikkerhed Konflikthåndtering 3 3Dansk Socialrådgiverforening stiller sig tvivlende over for, at overvågning og lignende tiltag vil være afgørende for medarbejdernes sikkerhed. Det kan være forebyggende, men der er også risiko for, at det kan optrappe en konflikt og derved øge utrygheden, hvis borgeren føler sig mistænkeliggjort. Professionel forebyggende kommunikation og træning i konflikthåndtering vil kunne styrke den enkelte medarbejders evne til at passe på sig selv. 3 3Underviser ved Center for Konfliktløsning Bo Ørsnes plejer at fokusere på, hvordan man kan undgå at ende i en situation, hvor borgeren oplever sagsbehandleren som arrogant, mens sagsbehandleren omvendt oplever borgeren som en kværulant. Det er vigtigt at undgå, at borgerens personlighed bliver problemet frem for borgerens sag. Så er det vigtigt at forstå konflikternes anatomi, og hvordan de optrappes ikke mindst ved at sagsbehandleren får indsigt i sin egen måde at reagere på, når en situation får konfliktpotentiale.

5 tema (u)sikkerhed på rådhuset 8 kommunen torsdag 4. marts 2010 torsdag 4. marts 2010 kommunen 9 Tekst. Kim Rosenkilde Nielsen Overvågning giver mere frygt Forsøg på at skabe tryghed på rådhusene gennem videoovervågning og alarmsystemer risikerer samtidig at øge utrygheden blandt de ansatte. Det skyldes frygtens paradoksale væsen, siger professor. Mediernes dyrkning af det exceptionelle fremmaner frygten for det usandsynlige. I al sin kyniskhed er det kort og godt en bedre historie for medierne, at en sagsbehandler i Holstebro bliver dræbt af en klient, end at over socialrådgivere dagligt kommer sikkert hjem fra arbejde, dag efter dag, år efter år. En gennemgang af avisernes dækning af vold og trusler mod sagsbehandlere og Få talt om de ubehagelige mediessager 3 3 Det er vigtigt at tage en grundig snak, når medier præsenterer de mest ubehagelige historier om kollegaer andre steder i landet. Det giver medarbejdere mulighed for at sige, hvad der gør dem utrygge. Samtidig får ledelsen viden om, hvad der bekymrer medarbejderne og dermed mulighed for at handle på det. 3 3 Hvis man har været i en kommunalforvaltning bare nogle få år, så er det sjældent, at man ikke har oplevet enten selv at blive truet, eller at en kollega er blevet det. Derfor kan en episode som det frygtelige drab i Holstebro sætte mange ting i gang hos kollegaer over hele landet. Frygten skal der tages hånd om. Bettina Post, Dansk Socialrådgiverforening. 3 3Branchearbejdsmiljørådet har udgivet to foldere om voldsforebyggelse og krisehåndtering på offentlige kontorer. Fysisk vold mod sagsbehandlere og socialrådgivere sker meget sjældent. Og mediernes dækning og de mange sikkerhedsforanstaltninger på landets rådhuse kan puste frygten for det usandsynlige ud af proportioner. socialrådgivere viser, ikke overraskende, at emnet først og fremmest dukker op i forbindelse med meget grove overfald eller drab. Begivenheder, der heldigvis kun forekommer yderst sjældent, men som ikke desto mindre kommer til at danne baggrunden for debatten. Det er klart, at sådanne episoder sætter sig som frygt i andre sagsbehandlers bevidsthed med tanker om, at det lige så godt kunne have været dem. Men det betyder også, at frygten for de her enkeltstående episoder med fysiske overgreb bliver grundlaget for politikken på området, siger Michael Hviid Jacobsen, professor i sociolog ved Aalborg Universitet. Det illustreres ifølge ham udmærket af det tragiske drab i Holstebro, og hvordan man nu på kommunekontorer rundtom i landet er i gang med at indføre forskellige typer overvågning af medarbejderne med eksempelvis video, møderum af glas og alarmklokker. Frygten holdes i live Frygten kan i et vist omfang siges at være reel nok, understreger Michael Hviid Jacobsen. Socialrådgivere og sagsbehandlere tilhører en faggruppe, der generelt er overrepræsenteret i trussels- og voldsstatistikkerne. Men han er skeptisk over for forestillingen om, at man kan komme frygten til livs ved at indføre en masse sikkerhedsforanstaltninger. Tværtimod vil mange af de forholdsregler, vi skaber for at beskytte os mod den frygtede trussel, blot skabe en ny type frygt. Et eksempel er ifølge Michael Hviid Jacobsen moderne lufthavne. For femten år siden kunne de fleste gå direkte ind i flyveren uden at skulle igennem særlig meget sikkerhedskontrol. Så skete der nogle episoder med den 11. september 2001 som den mest skelsættende, der affødte et meget kraftigt sikkerhedsopbud i lufthavnene. Men er vi blevet mere trygge af den grund? Nej, svarer Michael Hviid Jacobsen. De fleste er blevet betydeligt mere usikre, fordi man tænker, at alt den sikkerhedskontrol kun er der, fordi noget pludseligt kan ske. Det samme kan man opleve på et rådhus. Hvis man begynder at få for mange alarmknapper under bordene, panikrum, sluser at gå igennem eller bevæbnede sikkerhedsvagter, så signalerer det jo, at der er en trussel tilstede. Det hele bliver på den måde til et meget fysisk udtryk for frygten, som vil minde medarbejderne om den, siger Michael Hviid Jacobsen. Hverdagen vender tilbage Han mener, at det især er i mødet med borgeren, det kan blive et problem, når medier og sikkerhedsforanstaltninger puster frygten ud af proportioner. Fordi frygt både genererer mistillid, afstand og distance, vil frygten på den måde kunne forårsage mistro i de relationer, man indgår i. Man ved jo grundlæggende set ikke, om personen, der sidder på den anden side af bordet vil en det ondt. Og man kan komme i tvivl, netop fordi man har hørt om epi- 112 anmeldelser fik Arbejdstilsynet i 2008 fra socialrådgivere om arbejdsskader på grund af akut psykisk overbelastning, psykisk chok, bid, spark, slag, skaller, kvælertag mv. soder, hvor tingene er eskaleret og gået galt, siger Michael Hviid Jacobsen. Selv om mediernes intense dækning af en dramatisk begivenhed som drabet i Holstebro chokerer kollegaer over hele landet såvel personligt som professionelt, så vil effekten typisk fortage sig relativt hurtigt. Mediebegivenheder sætter sig ifølge professoren først og fremmest på korttidshukommelsen. Efter noget tid vil dagligdagens erfaringer snart tage Det er tvivlsomt, om selv de mest omfattende sikkerhedsforanstaltninger ville have forhindret drabet på sagsbehandler Birthe Christiansen. Hun blev stukket ned på parkeringspladsen uden for sin arbejdsplads ved jobcenteret i Holstebro. En af hendes klienter er anholdt for drabet, men han nægter sig skyldig. Foto: Polfoto over igen og fortrænge den tragiske og dramatiske, men sjældne begivenhed. Der er nok ikke nogen tvivl om, at drabet i Holstebro fylder meget for andre socialrådgivere lige nu. Men jeg vil gætte på, at med mindre noget lignende gentager sig flere gange i løbet af den nærmeste tid, så bliver det en af de episoder, man husker tilbage på som tragisk. Men verden går videre, og det bliver den også nødt til, siger Michael Hviid Jacobsen. : Man kan komme i tvivl, om personen på den anden side af bordet vil en det ondt, fordi man har hørt om episoder, hvor tingene er eskaleret og gået galt. Michael hviid jacobsen, professor i sociologi, aalborg universitet Mere vold mod tandlæger end socialrådgivere Det er trusler, der trækker socialrådgivere langt op i statistikkerne om vold på arbejdet. Når det kommer til fysisk vold, er andre og måske mere overraskende faggrupper mere udsatte. Hver fjerde socialrådgiver, eller personer, oplever hvert år at blive mødt med trusler eller aggressioner fra borgere, mens 150 socialrådgivere direkte udsættes for vold. Sådan opsummerer Dansk Socialrådgiverforening trusselsscenarioet med henvisning til en undersøgelse foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) i Den beskrives som den mest valide undersøgelse af omfanget af trusler og vold mod socialrådgivere. Her fremgår det, at 26,5 procent af de adspurgte socialrådgivere har været udsat for psykisk vold og/eller trusler om vold, mens 1,5 procent har været udsat for decideret fysisk vold. Undersøgelsen er baseret på svar fra 202 af Socialrådgiverforeningens knap medlemmer, som vurderes at være repræsentativ for medlemmerne generelt. Trusler, største problem Det betyder, at tre personer har svaret, at de har oplevet fysisk vold, mens 54 har oplevet trusler. To tredjedele af dem, der i undersøgelsen har været udsat for trusler eller vold siger, at det har påvirket dem psykisk, ved at de er blevet chokeret eller bange. De øvrige, der har været udsat for trusler, er ikke blevet påvirket, og ingen melder om fysiske mærker eller skader på kroppen. Dette indikerer, at omfanget af den egentlige fysiske vold er stærkt begrænset, mens truslerne til gengæld synes at kunne have en stærk psykisk påvirkning. At trusler er det største problem for arbejdsmiljøet bekræftes, når der sammenlignes på tværs af faggrupper. Opgørelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at socialrådgivere ligger lige på gennemsnittet, når det kommer til fysisk vold sammenlignet med alt lige fra akademikere til politibetjente. Tandlæger og sygeplejersker ligger højere, og pædagoger på døgninstitutioner helt i top. Når det kommer til trusler om vold, ligger socialrådgivere imidlertid langt over gennemsnittet. Færre arbejdsskader Der findes ingen præcise tal for udviklingen i vold og trusler mod socialrådgivere over tid. Danmarks Statistisks tal for vold og trusler mod offentlige embedsmænd og myndigheder har ligget stabilt på knap anmeldelser (politiet fraregnet) siden Til gengæld er der sket et fald i antallet af anmeldte arbejdsskader fra socialrådgivere til Arbejdstilsynet på grund af vold og trusler fra 151 i 2004 til 112 i : Mediedækning af trusler og vold mod socialrådgivere og sagsbehandlere Opgørelse over udvalgte landsdækkende avisers og en række regionale dagblades artikler om vold og trusler mod socialrådgivere eller sagsbehandlere. Der er et tydeligt sammenfald mellem dramatiske begivenheder som bevæbnede overfald og drab, og så mediernes prioritering af emnet. Antallet af artikler, der beskæftiger sig med emnet, vil være højere, end det fremgår af grafen. Til denne undersøgelse er valgt et konservativt udgangspunkt, der først og fremmest skal fange udviklingen over tid frem for omfanget af mediernes dækning på et givent tidspunkt. Kilde: Infomedia. Søgning på udvalgte dagblade i perioden 1. januar 2004 til 12. februar Søgetermer vold, trusler, mod, socialrådgivere eller sagsbehandlere. Socialdirektør overfaldet i Århus Tal fra Rigspolitiet viser markant stigning i vold og trusler mod offentlige ansatte siden 1999 Sikkerhedsvagt skudt og dræbt på et skattekontor i København, da en borger trak en pistol mod kontorets sagsbehandlere Knivoverfald på afdelingsleder for jobcenter i Århus Drabet på Birthe Christiansen i Holstebro den 27. januar

6 forvaltning 10 kommunen torsdag 4. marts 2010 torsdag 4. marts 2010 kommunen 11 megafon Lukkethed åbner op for spin I denne uge: Oluf Jørgensen Afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole. Gode muligheder for reel information er nødvendigt for at sikre grundlag for demokratisk debat med vægt på sagernes substans. Der er lang tradition for lukkethed om de politiske beslutninger på Slotsholmen. Trods demokratisk styreform i mere end 150 år er det lykkedes at holde fast i lukketheden. I offentlighedsloven er ligefrem indsat en særlig undtagelse for dokumenter, der udarbejdes som grundlag for ministerbeslutninger. Loven sikrer, at grundlaget for ministrenes magtudøvelse kan holdes hemmeligt. Den centrale statsforvaltning mangler et grundlæggende opgør med enevældens tradition for lukkethed. Kommuner og regioner er grundlæggende præget af langt mere åbenhed end staten. Kommunestyret er tæt på og har de opgaver, borgerne er mest interesserede i. Kommunerne kan give borgerne mulighed for aktiv deltagelse og ikke blot for at vælge mellem toppolitikere, der køres frem af spindoktorer og reklamebureauer. Når offentligheden ikke kan få indsigt i grundlaget for politiske beslutninger, har ministerierne gode muligheder for at styre informationsstrømmen. Til det formål er ligefrem ansatte særlige rådgivere også kaldt spindoktorer. Lukketheden om de politiske beslutninger på Slotsholmen giver optimale muligheder for spin. Og spindoktorer har travlt hver dag med at plante historier med særlig vinkling i medierne. Dette arbejde bliver gjort nemmere, fordi en del journalister og medier gerne tilbyder kildebeskyttelse. Så kan man snildt plante en hvilken som helst historie. Kommuner og regioner kan ikke ansætte spindoktorer med særlige frihedsgrader. Der er også ansat kommunikationsfolk i kommuner og regioner, men de har ikke særlige ansættelsesvilkår, der giver mulighed for spin for borgmesterens partipolitiske interesser. Kommunikationsfolk i kommuner og regioner har blot til opgave at formidle saglig information. Traditionen med lukkethed på Slotsholmen kombineret med omsiggribende spin giver grund til bekymring for den demokratiske kontrol. Det er afgørende, at offentligheden kan få adgang til reel information om grundlaget for magtudøvelsen. Derfor er det vigtigt at få en bedre offentlighedslov. Gode muligheder for reel information er nødvendigt for at sikre grundlag for demokratisk debat med vægt på sagernes substans. Kommuner og regioner har grund til at være stolte over den åbenhed, der dominerer i kommunestyret. Staten bør tage ved lære af kommuner og regioner. Der må for alt i verden ikke ske det omvendte, og tilløb til spin og lukkethed i kommuner og regioner bør holdes nede. Et snævert flertal i Offentlighedskommissionen vil ikke blot fastholde traditionen med lukkethed på Slotsholmen, men vil udvide den til lovgivningsprocessen. Det vil blive resultatet, hvis et forslag om en ny undtagelse for dokumenter fra ministre til folketingsmedlemmer bliver vedtaget. Forhåbentlig vil politikere og embedsmænd fra kommuner og regioner markere, at der i stedet er brug for, at principperne for det åbne folkestyre endelig får indpas på Slotsholmen. Det er på tide 161 år efter grundlovens indførelse. Megafon skrives på skift af medlemmerne af Kommunens ekspertpanel. Hvis du har forslag til emner, panelet burde tage op, kan du sende en til megafon@bladet-kommunen.dk. Kapitalfond står bag kollaps i Køge Profitten kom i centrum, og pengene sivede ud af Agens. Det skete, efter at selskabet bag jobcenteret blev købt af en amerikansk kapitalfond. Af Carsten Terp carsten@bladet-kommunen.dk Det var de små tegn, der varslede stormens komme. Mobiltelefoner døde pludseligt. Et betalingskort blev afvist i Netto. Dagen efter var konkursen en realitet. Da jeg kom på arbejde om morgenen, sad folk sad bare og så underlige ud. Jeg skulle have møde med en borger klokken 9, men hende sendte jeg hjem igen, fortæller tidligere sagsbehandler Karen Loft: Vi hængte et skilt på døren, hvor der stod, at der var lukket. Nu vidste vi, det var slut. I virkeligheden var slutspillet begyndt langt forinden. Medarbejderne vidste det bare ikke. Den 20. december 2007 indgik Køge Kommune kontrakt med det hollandske firma Agens om en udlicitering af halvdelen af kommunens indsats overfor de ledige. Selskabets stifter, Rob Dijkhuis, havde selv oplevet fire års arbejdsløshed i Holland. Han var overbevist om, at det kunne håndteres bedre. Agens kombination af begejstring og forretningssans tiltalte Køge Kommune. Men allerede da kontrakten blev underskrevet, var Rob Dijkhuis ude af selskabet. I oktober 2006 solgte han en del af sit firma til den amerikanske kapitalfond The Riverside Company. I 2007 købte kapitalfonden resten. Kapitalfonde opererer på den måde, at de opkøber nødlidende selskaber, som de trimmer for eksempel ved at skifte ud i ledelsen, skære organisationen til eller sælge urentable dele af virksomheden fra. Efter kort tid sælger de typisk selskabet igen ofte med fortjeneste. En økonomisk garanti Alt dette vidste Køge Kommune ikke. Derimod var de klar over, at den danske del af Onsdag den 27. januar var det en realitet: Agens var konkurs. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen Agens var et nystartet firma, som skulle drive forretning på ukendt territorium. Den risiko ville kommunen sikre sig imod. Derfor krævede kommunen, at det hollandske moderselskab holdt hånden under det danske selskab. Det løste Agens ved at udstede et såkaldt letter of financial support. I dokumentet forpligter moderselskabet sig til at give det danske selskab økonomisk støtte, så det er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School, CBS, har gennemgået regnskabet for Agens på anmodning fra Kommunen. Han har også gransket dette letter of financial support, som han kalder et meget stærkt juridisk dokument. Selskabet har fra starten været ekstremt underkapitaliseret. Derfor har man været nødt til at lave en garanti, hvor man indestår for selskabet, siger Caspar Rose: Ellers havde man aldrig fået Køge Kommune til at hoppe på denneher limpind, siger han. En synkende skude I løbet af 2008 skiftede de signaler, som Køge Kommune modtog fra det hollandske selskab. Nye kontaktpersoner i Holland var svære at få fat på, og kommunikationen gennem selskabets danske direktør Peter Kordt handlede mere om profit end om entusiasme, fortæller centrale kilder til Kommunen. Et eksempel er de meget uklare bonusaftaler, Agens skulle aflønnes efter. Parterne var enige om, at de skulle genforhandles, hvis forudsætningerne ikke holdt. Det stod klart allerede i sommeren Og alligevel lykkedes det aldrig kommunen at få kaldt Agens til forhandlingsbordet. Der bredte sig i Køge en mistanke om, at ledelsen i Holland nu enøjet fokuserede på indtjening. Og den mistanke afspejles i det senest tilgængelige regnskab for Agens Danmark, årsregnskabet for Regnskabet viser et solidt underskud samt en negativ egenkapital på godt 7 millioner kroner. Alligevel har det danske selskab tilbagebetalt et lån på 4 millioner kroner. Det må man simpelthen ikke, siger professor Caspar Rose fra CBS. Han undrer sig i det hele taget over regnskabet, som han kalder en rodebunke fyldt med advarselslamper om, at selskabet er en synkende skude. Det har ikke været sjovt for revisoren at sætte sit navn på sådan et regnskab, siger han. Systemet malkes Caspar Rose hæfter sig ved manglende underskrifter fra bestyrelsesmedlemmer og sågar den danske direktør, Peter Kordt, men også ved, at der tilbagebetales et millionlån uden hensyn til, at kassebeholdningen i firmaet er negativ. Jeg kan ikke bevise det, men det her lugter af en slags konkursrytteri. At man stifter noget og prøver at få nogle kontrakter med nogle kommuner og nogle mere eller mindre naive folk, som ikke har erfaring med det her. Og så malker man systemet og smutter videre, siger Caspar Rose. Han peger på, at bestyrelsen hævet over enhver tvivl har handlet i strid med selskabslovens paragraf 115, der omhandler bestyrelsesansvar. I den står, at bestyrelsen skal sikre, at der altid er penge nok i kassen til at opfylde selskabets forpligtelser. Det var der imidlertid ikke. Ingen penge til løn I efteråret 2009 modtog Køge Kommune nogle foruroligende meldinger. Regninger for blandt andet undervisning på kommunens sprogcenter bliver ikke betalt. Og den danske direktør, Peter Kordt, luftede flere gange, at der var risiko for, at selskabet kunne gå konkurs. Det var ikke tomme ord. Udover de meget omtalte bonuser fik Agens et driftstilskud, som blev udbetalt forud en gang i kvartalet. Det betyder, at der altid skulle være penge til driften tre måneder frem. Men da betalingen for andet kvartal 2010 skulle falde i slutningen af januar, sagde Køge Kommune nej til at udbetale pengene. Frygten for en konkurs var simpelthen for stor. Og det blev den udløsende faktor. Dagen efter begærede Peter Kordt Agens Danmark konkurs. Pengene for første kvartal var allerede væk. Uden det nye tilskud var der ikke penge til medarbejdernes løn. I Agens kom konkursen som et chok for de ansatte. Mange var meget kede af det. Folk sad på kontoret og græd, fortæller tidligere sagsbehandler Karen Loft. Der var en fantastisk pionerstemning, og Peter havde sørget for, at folk virkelig følte sig hjemme. Vi vidste jo godt, at vores resultater ikke var helt i top. Men at det skete så pludseligt, kom bag på alle. I dag er et unikt eksperiment med privatisering af beskæftigelsesindsatsen for de ledige fortid. Tilbage står slagsmålet om pengene. I Skifteretten har Køge anmeldt et krav på et tocifret millionbeløb. Peter Kordt har omvendt varslet et krav mod kommunen på et tocifret, muligvis trecifret millionbeløb. : Kommunen har gentagne gange kontaktet Peter Kordt, Agens i Holland, Agens danske advokat Claus Abildstrøm samt The Riverside Company. Ingen af dem har ønsket at medvirke i denne artikel. Mia Tang rapporterer fra Christiansborg KL kritiserer ny turisme-lov En ny lov, som skal styrke dansk turisme, er netop sendt i høring. Kommunerne kan sagtens få øje på behovet for en bedre, samlet indsats, men lovforslaget er langtfra godt nok, mener KL. Omdrejningspunktet for kritikken er, at VisitDenmark fremover får hovedansvaret for at koordinere markedsføringen og branding af Danmark i udlandet. Med offentlig støtte i ryggen får VisitDenmark monopolstatus på at styre alle vigtige danske turismeinitiativer, og det kan efter KL s mening spænde ben for kommunernes egne initiativer. Hvis f.eks. en stribe nordjyske kommuner går sammen om at markedsføre de nordjyske herligheder på tyske feriemesser, skal de altså fremover spørge VisitDenmark om lov. Det vil være stærkt skadeligt for det kommunale turismearbejde og Danmarks ansigt udadtil vil blive langt mindre tydeligt på turismeområdet, siger Erik Nielsen (S), formand for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg. Med forslaget ønsker regeringen 3 3L 129 af sundhedsministeren. Lovforslaget lægger op til en målrettet kontaktpersonordning, hvor patienter med kortvarig kontakt med sygehusvæsenet ikke automatisk skal have tilbudt en kontaktperson, mens patienter med særlige behov tilbydes en kontaktperson tidligere end i dag. Samtidigt tilstræbes øget brug af et elektronisk system, Det Fælles Medicinkort, med oplysninger om borgerens lægemiddelbehandling, som kan anvendes på tværs af sundhedssektoren. 3 3L 128 af sundhedsministeren. Formålet med lovforslaget er at sikre, at det bliver muligt at fastholde de sværest psykisk syge patienter i den nødvendige behandling, når de udskrives fra behandling. Med tvungen opfølgning kan en syg patient opsøges og behandles, hvilket bør kunne forebygge og reducere gentagne tvangsindlæggelser. Det drejer sig om en lille patientgruppe, hvor manglende tvangsanvendelse efter regeringens opfattelse kan udgøre et omsorgssvigt over for patienten. 3 3L 125 af økonomi- og erhvervsministeren. Lovforslaget er en forbedring af stormflodsordningen. Målet er hurtigere sagsbehandling samt en ny erstatningsmodel, som skal sikre incitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning med skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig lokalisering. Endelig vil skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer fremover også være omfattet. 3 3L 120 af undervisningsministeren. Lovforslaget lægger op til friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, m.m. Formålet er at øge skolernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen efter lokale ønsker og behov, så kommunerne vil kunne beslutte, at der kan undervises i videre omfang, end loven kræver. Alle fag omfattes, undtagen dansk, matematik og idræt. 3 3B 130 af Liberal Alliance. Forslag om forkortelse af dagpengeperioden, så ledige fremover højst kan modtage dagpenge i 2 år. Målet er at forbedre strukturen på arbejdsmarkedet, og konsekvensen af en kortere dagpengeperiode vil efter partiets mening være, at ledige er mere aktive og målrettede i deres søgen efter nyt arbejde. Vi kan ikke uden videre af sætte flere midler, men der er også en række andre tilbud netop til denne gruppe af unge. MF Jens Vibjerg (V), arbejdsmarkedsordfører Hvis det viser sig til sommer, at der ikke er flere kurser, må vi finde flere penge til formålet. Det må bare ikke ske. MF Torben Hansen (S), arbejdsmarkedsordfører Kun få uger inde i året er puljen til kurser i dansk og regning for unge uden uddannelse brugt. Nu beder Socialdemokraterne regeringen holde øje med, om pengene rækker. Pulje til bogligt svage tømt Nyt fra højborgen at skabe en klarere arbejdsdeling mellem aktørerne i dansk turisme, at gøre VisitDenmark mere forretningsorienteret og at styrke det offentlig-private samarbejde. Målet er at styrke gennemslagskraften af den internationale markedsføringsindsats og trække flere turister til Danmark til gavn for vækst og beskæftigelse, siger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K). Samtidig bliver det et krav, at mindst en i VisitDenmarks bestyrelse skal have indsigt i den regionale og kommunale turismeindsats, hvilket KL hilser velkomment. Men overordnet set opfatter KL lovforslaget som bureaukratisk og monopoliserende, hvis kommunerne fremover er nødt til at spørge VisitDenmark om lov, hvis de vil lave en turismeoffensiv i udlandet. Vi risikerer at svække effekten af de enkelte kommuners markedsføring og svække det lokale incitament til at markedsføre sig. Og med alt det bureaukrati risikerer vi ikke mindst, at private partnere mister interessen for at medfinansiere en fælles offentlig-privat turismefremmeindsats. Det er let at forstå, hvorfor mange kommuner er tossede over det her lovforslag, siger Erik Nielsen. Efter planen skal loven træde i kraft til sommer, men KL har nu afgivet et kritisk høringssvar. i Læs mere på side 16 blå blok lov- og beslutningsforslag rød blok 3 3L 123 fra De Radikale. Lovforslagets formål er at ligestille homoseksuelle med heteroseksuelle par og sikre ligestilling i retsvirkningerne af et indgået ægteskab, uanset seksuel orientering. I loven om registreret partnerskab er der en række rettigheder, som registrerede partnere ikke opnår sammenlignet med ægtefolk. Eksempelvis er det ikke muligt at indgå registreret partnerskab i en kirke, og partiet ønsker disse forskelle fjernet. 3 3B 134 fra Socialdemokratiet. Beslutningsforslag om at ligestille de sydjyske kommuner med Øresundsregionens danske kommuner vedrørende pendlerskat, så kommuneskatterne fra grænsependlere over den dansk-tyske grænse tildeles den kommune, pendleren arbejder i. Nu går pengene i statskassen, men da pendlerne har ret til service fra kommunen, sygedagpenge og børnepasning i den danske kommune, bør denne få skatteindtægten, mener partiet. 3 3B 127 fra Socialdemokratiet. Med forslaget ønsker partiet et forbud mod forkyndelse i folkeskolen gennem bøn. Socialdemokratiet henviser til, at forkyndelse hører til kirken og ikke til folkeskolen. Det gælder al forkyndelse uanset trosretning, dvs. både det kristne fadervor og muslimske, jødiske eller andre religiøse bønner. I folkeskolen skal der undervises om religion, men ikke i gennemførelse af religiøse handlinger, mener partiet. 3 3B 126 fra SF. Beslutningsforslaget skal begrænse og skabe klarhed over udviklingen af forældrebetaling og private sponsorater i folkeskolen. En række skoler bruger dette, selv om det i nogle tilfælde er ulovligt. Partiet mener, at det kan lægge unødigt pres på forældre for at få gennemført aktiviteter, ønsker klarere retningslinjer og understreger behovet for, at folkeskolen er en offentligt finansieret skole med fri og lige adgang for alle. 3 3B 124 fra SF. Partiet vil med beslutningsforslaget have nedsat en følgegruppe på specialundervisningsområdet i grundskolen. Forslagsstillerne konstaterer, at specialundervisningsområdet er under betydeligt pres i disse år, men påpeger, at for mange børn langtfra får den undervisning, de har krav på ifølge loven. Den altovervejende begrundelse er kommunernes økonomi, hvorfor partiet ønsker at afdække mulige løsninger. Da regeringen sammen med S, DF og De Radikale fordelte globaliseringpuljen for , blev der afsat 25 mio. kroner årligt til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser for unge under 30 år uden uddannelse. Da det blev muligt at søge, blev pengene revet væk, hvilket bekymrer arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S). Efter hans mening er man nødt til at få afdækket, om kommunerne bare har skyndt sig at søge efter først til mølle -princippet, eller om behovet er større, end hvad midlerne rækker til. 3F mener, at 25 mio. kroner på dette område er for lidt, og opfordrer regeringen til at afsætte flere midler. Torben Hansens hælder mod samme konklusion, og har nu stillet spørgsmål i sagen med ønsket om, at regeringen sikrer, at der er midler nok til afholdelse af kurser året ud. Vi ved, at disse manglende færdigheder netop er årsagen til, at mange unge ikke søger ind på en uddannelse og har svært ved at fastholde sig på arbejdsmarkedet. Så hvis det viser sig til sommer, at der ikke er flere kurser, må vi finde flere penge til formålet. Det må bare ikke ske, siger Torben Hansen. Også Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg har noteret sig, at pengene allerede er fordelt, men mener ikke, at dette er usædvanligt med en pulje. Når det sker, ser man ofte i slutningen af året, at alle pengene alligevel ikke er blevet brugt, siger han. Men vi holder selvfølgelig også øje med området. Vi kan ikke uden videre afsætte flere midler, men der er også en række andre tilbud netop til denne gruppe af unge, siger Jens Vibjerg.

7 12 kommunen torsdag 4. marts 2010 kommuneportræt Brønderslev torsdag 4. marts 2010 kommunen 13 Tekst: Lærke Cecilie Lindegård Foto: Martin Dam Kristensen Pendlerkulturen præger udkantsområderne, og kommunen kæmper en sej kamp for ikke at blive en soveby. I år 2010 har regionen bevilliget penge til at bygge en sikret institution til unge i Brønderslev, og det afføder mellem arbejdspladser. Et næsten enigt byråd står bag. i I næste nummer portrætterer vi Kalundborg Brønderslev Kommune NØGLETAL 3 3Borgere Kommunalt ansatte (heraf 2700 fuldtidsansatte) 3 3Sammenlagt af Dronninglund og Brønderslev. 3 3Budget ,0 milliarder (skatteindtægter 1,4 mia., tilskud 0,6 mia.) 3 3Beskatningsgrundlag pr. indbygger kroner (landsgennemsnit ) 3 3Faktisk beskatningsniveau 26,42 procent (landsgennemsnit 24,81 procent) BYRÅD 3 3Borgmester: Lene Hansen (S) 27 pladser i byrådet Socialdemokraterne: 11 Venstre: 11 SF: 3 K: 1 DF: 1 PROFIL 3 3Den industrielle produktion har en lang historie i Vendsyssel, og i særlig grad den gamle Brønderslev Kommune, der tidligere er blevet kaldt den sorte kommune på grund af de mange jern- og metalfabrikker. Kommunen har derudover en stor landbrugssektor med enorme grisebestande. 3 3De sidste fem år har Brønderslev kørt en brandingsstrategi for at tiltrække nye borgere med sloganet få mere ud af hverdagen. Resultatet har været, at mange børnefamilier er flyttet til fra Aalborg, og kommunen oplever i dag som en af de få kommuner i Nordjylland en tilvækst i befolkningen. 3 3Udskrivningsgrundlaget udgør kun 84 procent af landsgennemsnittet, og Brønderslev ligger hermed på femtepladsen over kommuner med lavest indtjeningsgrundlag i hele landet. Det skyldes i særlig grad, at der er få borgere med en høj uddannelse. Blandt de største virksomheder er 3 3Peder Nielsen Beslag A/S 3 3Cubic Modulsystem A/S 3 3Pedershaab Concrete Technologies A/S 3 3RC Betonvarer Brønderslev Region Nordjylland Ny profil i det sorte fags hjemstavn Brønderslevs vision er at blive den kommune i Nordjylland, der byder på de mest attraktive vilkår for nye virksomheder. Kommunen har i årtier været domineret af metal- og jernindustrien. Nu skal der støbes et nyt fundament. I fabrikshallen hos Peder Nielsen Beslag slanger en bane båndstål sig fremad og ender i gabet på en gigantisk tysk maskine, der deler båndet i mindre stykker, hamrer huller i og spytter næsten færdige beslag ud i den anden ende: Målet er at bevare arbejdspladserne og produktionen her i byen, så vi ikke skal outsource til Kina. Det gør vi ved at automatisere med moderne maskiner, så vi kan holde lønudgifterne nede, fortæller direktør Erik A. Skov, da han tidligt på morgenen tager imod os. Peder Nielsen Beslag A/S er i dag et unikt historisk levn i Brønderslev Kommune. Virksomheden har holdt til i Brønderslev by i mere end 100 år og er fortsat den største private arbejdsplads i den nye kommune. 215 timeansatte arbejder her med at producere hængsler og beslag til vinduer og døre. Men fabrikken er i virkeligheden et modsat eksempel på den udvikling, som har overgået store dele af metalog jernproduktionen i Danmark: død eller landsforvist til Kina. Satser på iværksættere Den sorte kommune, Brønderslev, har længe mærket fundamentet smuldre, og budgettet til at tiltrække nye erhvervskræfter er derfor steget år for år. I år får Brønderslev Udviklingsråd et tilskud på knap 3 millioner, hvilket er kroner mere end sidste år. Og det er ikke småting i et samlet kommunebudget på 2 milliarder, siger Lene Hansen (S), der er borgmester i Brønderslev. Vi satser benhårdt på det her område. De lokale arbejdspladser er vigtige for at give borgerne tryghed, og vi er ikke blinde for, at de gamle og traditionelle arbejdspladser forsvinder. Den erhvervspolitiske vision er at blive Nordjyllands førende iværksætterkommune, som det står beskrevet på kommunens hjemmeside. Det er Udviklingsrådet, en selvejende institution, der skal gøde den kommunale muld, så virksomhederne får lyst til at flytte til Brønderslev. Indtil videre rækker pengene til to udviklingspakker en i Hjallerup by og en i Brønderslev by. Udviklingspakkerne er en form for kuvøse for nyetablerede selvstændige erhverv pakkerne tilbyder blandt andet billige lejekontorer i industrikvartererne, iværksætterkurser og netværksgrupper. Derudover samarbejder Udviklingsrådet med jobcenteret om at formidle kontakt til deltid, flekstid og fuldtidssøgende, fortæller erhvervschef Marianne Gade: Vi vil gerne tiltrække mindre håndværks- og produktionsvirksomheder på mellem 10 og 50 ansatte. Vi forsøger at sætte hele rammen op med både fysiske og mentale tiltag her i kommunen, så nyetablerede virksomheder kan starte op her. Kommunens infrastruktur med to motorveje, togbanen og en havn er blandt de tungtvejende salgsretorikker. Både Marianne Gade og Lene Hansen (S) betegner trafikforbindelserne i Brønderslev Kommune som enhver virksomheds drøm. Gamle fabrikker nurses Under hallernes tage på Peder Nielsen Beslag viser Anker Lyngø stedkendt rundt han har arbejdet på fabrikken siden Ikke langt fra den tyske båndstålmaskine, der repræsenterer fabrikkens automatisering, sidder en mand med handsker og høreværn og hamrer nitter i nogle mindre emner. Trods automatiseringer er antallet af ansatte bevaret nogenlunde intakt i mange år. Udover et dyk under krisen i 2008, hvor 80 timelønnede mistede jobbet, og hvor fabrikken kørte arbejdsfordeling i en periode, har PN Beslag altid haft solidt fodfæste i Brønderslev. Knap så godt er det gået udbryderen af PN Beslag, virksomheden Pedershaab Concrete, der i 70 erne startede en produktion af beton- og cementrør lidt uden for byens centrum. Her er staben konstant faldet fra flere hundrede ansatte til i dag 12. På rådhuset udtrykker borgmesteren stor glæde for de historiske overlevende fabrikker: Med i erhvervsplanen er naturligvis også, at vi skal Filosofien om at bevare en lokal arbejdsplads blev i sin tid verbaliseret af Rigmor Nielsen, barnebarn af fabrikkens grundlægger og stifter af Rigmor Nielsens Fond, der ejer 99 procent af aktierne i Peder Nielsen Beslag. Fabrikken har i dag 215 ansatte og har med tiden bredt sig over kvadratmeter. nurse de gamle metalvirksomheder, som stadig lever. De skal have hjælp til udvikling og nytænkning, så de kan blive plantet om til moderne tid. Udviklingsrådet hjælper de eksisterende virksomheder, typisk de mindre, med et kompetenceløft, så arbejdskraften bliver videreuddannet til at kunne varetage virksomhedernes opgaver på sigt. Og Lene Hansen er optimist, når hun skal definere det fremtidige erhvervsliv i Brønderslev: Vi har en masse nye erhverv inden for energi- og turistsektoren. Men de gamle virksomheder, der har klaret medgang og modgang indtil nu, lever naturligvis stadig, men baserer sig i højere grad på knowhow, siger borgmesteren, der for nyligt selv valgte at rykke sin arbejdsplads fra Christiansborg hjem til Brønderslev. : Julemand på deltid. Som fritidsguide hjælper Henrik Lund børn med at komme i gang med en aktivitet efter skoletid. Julemanden kommer med penge til teater og fodbold Fritidsguiderne har status af julemænd, mener familierne i Brønderslev. Guiderne har hjulpet over 200 børn i gang med en fritidsaktivitet, og er nu blevet en fast post på kommunebudgettet. I 2009 gled ragekniven henover samtlige budgetposter i Brønderslev Kommune. Og da forhandlingerne var overstået, var den såkaldte fritidsguideordning barberet væk. Da det stod klart, måtte politikerne genforhandle og plukke fra samtlige konti, indtil pengene var fundet, fortæller Inger Aarup-Kristensen, der er fritids- og kulturkonsulent i kommunen: Alle, inklusiv vores politikere, har været så glade for fritidsguiderne, at det bare skulle lykkes at stykke det nødvendige beløb sammen, så ordningen kunne fortsætte i Og nu er den også på budgettet i Ikke fra kommunen Projektet blev startet i den nye kommune i på en pulje på 1,2 millioner kroner fra Socialministeriet. Ordningen går ud på at hjælpe børn i ressourcesvage familier i gang med en aktivitet uden for skoletiden det kan være alt fra spejder, svømning og fodbold til musik og teater med det mål, at børnene kommer ind i et sundt foreningsmiljø og får sig en god omgangskreds, siger Henrik Lund, der er en af guiderne: Jeg gør egentlig meget ud af at sige, at jeg ikke kommer fra kommunen, når jeg besøger familierne der er altså en del af dem, som ikke er vilde med ordet kommune. Så jeg siger sgu bare, at jeg er fritidsguide, og at jeg kommer for at hjælpe, fortæller han med et smil, da vi besøger ham på Hedegaardskolen, hvor han, udover jobbet som guide, arbejder som 10. klasselærer og SSP-mand. Henrik Lund var involveret fra starten, hvor det primære mål var at oplyse lærerne om tilbuddet. I dag går timerne med at besøge familier, hente og følge børn til aktiviteter, købe udstyr med børnene og holde regnskab. Budgettet dækker udover lønudgifter til guiderne et årligt tilskud på kroner pr. barn til kontingent og udstyr. Aktive i nærmiljøet Selvom det kommunale tilskud kun er på kroner, halvt så stort som den oprindelige støttepulje, så er fritidsguiderne i dag et kendt fænomen. Som Henrik Lund formulerer det, burde der ikke sidde nogen i kommunen, der har med børn mellem 5 og 18 år at gøre, som ikke kender til det. Guiderne får nys om, hvilke familier de skal opsøge, fra lærere, pædagoger, socialrådgivere og sundhedsplejersker. Målgruppen er børn i 3. og 4. klasse, og de kan komme fra vidt forskellige baggrunde alt fra børn i en velfungerende indvandrerfamilie, der ikke kender til dansk foreningskultur, til børn i familier med store misbrugsproblemer. Vigtigt for dem alle er, at børnene kommer i gang med en aktivitet i nærmiljøet: De skal helst i gang i de lokale foreninger tæt på deres hjem, for transporten til og fra kan hurtigt blive en hindring. Men jeg skal naturligvis ikke tvinge en dreng til spejder, hvis han vil spille fodbold, griner Henrik Lund, der i en evaluering hos familierne sidste år blev beskrevet som en slags julemand : Det her er den bedste integration, der findes. Jeg tror virkelig, at det holder en del væk fra de kriminelle løbebaner. Den overbevisning deler han med et enigt byråd i Brønderslev Kommune. :

8 14 kommunen torsdag 4. marts 2010 it torsdag 4. marts 2010 kommunen 15 Foto: colourbox Tinglysning giver skrivemaskinen en renæssance Noget uventet er skrivemaskiner for nylig dukket op på flere kontorer rundtomkring i landet, erfarer ComON.dk. Bizart nok er det Danmarks hidtil største digitaliseringsprojekt, den digitale tinglysning, der er årsagen. Forklaringen er, at hvis ikke man har en digital signatur, eller ikke ønsker at bruge den til en omfattende handel med fast ejendom, skal der udfyldes en fuldmagt til formålet. Dokumentet findes godt nok i.pdf-format, men der kræves også en del manuelle indskrivninger, som skal skrives ekstremt nøjagtigt, for at maskinen kan tyde dem. Det har da også stået helt centralt i de meget omtalte problemer, tinglysningen har kæmpet med. De fleste brugere overlever fortsat ved hjælp af print og en meget tydelig håndskrift, men Henrik Hvid Jensen fra Devoteam, som har været konsulent på det digitale tinglysningsprojekt, bekræfter, at en del fuldmagter er blevet udfyldt med de analoge maskiner. I den forbindelse oplyser den største producent af skrivemaskiner, Brother, at man sælger cirka maskiner årligt, typisk til købere med særlige papiropgaver, for eksempel fakturaer og formularer i flere kopier. Og maskinerne er i øvrigt også populære til etiketteskrivning, forklarer marketingdirektør Henning Elkjær. Eks-it-chef fik samfundstjeneste En tidligere it-chef i Holstebro Kommune, Jens Georg Kristensen, slipper for at komme i fængsel. Det besluttede retten i Holstebro, skriver Dagbladet Holstebro. Her stod it-chefen tiltalt for grov pligtforsømmelse og for at have misbrugt sin stilling til at købe blandt andet 47 mobiltelefoner på kommunens regning, som han beholdte selv. I retten erkendte den tidligere it-chef, at han uretmæssigt havde tilegnet sig 10 mobiltelefoner og en bærbar computer. Med tilståelsen valgte anklagemyndigheden herefter at droppe sigtelsen for de sidste 37 telefoner. Anklageren ønskede den tidligere it-chef idømt en ubetinget fængselsstraf, men retten valgte at gøre dommen på tre måneders fængsel betinget. KMD og KL vil af med postsortering Nu vil KMD og KL optimere postgangen i kommunerne og lancerer et nyt projekt, der handler om at sætte metadata på udvalgte breve fra fagsystemerne. Dette er en del af effektiviseringerne omkring den digitale dokumentboks, og idéen er, at brevene ved hjælp af metadata kan blive elektronisk journaliseret i stedet for at blive sorteret manuelt. Resultatet vil blive sparet arbejdskraft og hurtigere betjening af borgere. Aftalen sikrer dog kun, at metadata er sendt med brevet til modtagerne. Det er ikke en del af projektet, at kommunerne kan modtage svar med de relevante data. Derfor fortsætter kommunerne og KL med en dialog om, hvordan man bedst kan håndtere henvendelser fra borgerne. Fabrin: Ingen dokumentation for fusk Hver tredje kommune har anskaffet sig et KMD Opus-system uden for udbud, hvilket foreløbig har resulteret i en kendelse mod Tønder fra Klagenævnet for Udbud og en erkendelse flere andre steder af, at der blev begået en fejl. KL-formand og Rudersdal-borgmester Erik Fabrin (V) siger dog til Computerworld, at han ikke kender til nogen dokumentation for, at kommunerne har begået noget brud på reglerne. Erik Fabrin understreger, at kommunerne selvfølgelig skal følge reglerne, men har i øvrigt ikke nogen kommentarer til, om det kommunale it-selskab KMD eventuelt er kommet for tæt på folk ude i kommunerne. Eksperter frygter, at det offentlige kan være gået glip af et beløb i milliardklassen. Dokumentstandard kan spare mange penge Flere kommuner har kastet Microsofts Officepakke på porten til fordel for den gratis Open Office og sparet millioner i softwarelicenser. Alligevel tøver de fleste kommuner med at følge trop. Men regeringens beslutning om at satse på ODFstandarden kan give det nødvendige skub til fri og åben konkurrence på markedet for kontorpakker. Af Claus Thorhauge red@bladet-kommunen.dk Slagsmålet mellem ODF- og OOXML om at blive fremtidens standard til udveksling af digitale dokumenter har ikke den store betydning for landets kommuner. Det viser en rundspørge til landets største kommuner, som Kommunen har foretaget. Alligevel vurderer eksperter og embedsmænd, at der er mange penge at spare på de kommunale budgetter, hvis der kommer fri konkurrence på kontorpakker til computerne på skoler og den kommunale administration. Men det er et langt, sejt træk. Hvis vi får indført fri og åben konkurrence på det her område, så er der helt sikkert penge at spare for kommunerne. Og der er jo mange andre steder plejehjem, skoler, omsorg og så videre hvor kommunerne kan bruge de penge, vurderer professor i industriøkonomi Peter Møllgaard fra CBS. I slutningen af januar besluttede Folketinget at satse på ODF, eller rettere: Folketinget vedtog en række regler, som en standard for udveksling af dokumenter skal leve op til. Og på den liste står der indtil videre kun ODF. Microsofts OOXML-format står der ikke. Åben konkurrence fjernt Alle kilder, som Kommunen har talt med, peger på, at vi er på vej mod åbne standarder og større konkurrence. Også Microsoft har tilsyneladende set, hvilken vej vinden blæser. I den kommende version af Microsoft Office, Office 2010, der ventes klar til sommer, bliver brugerne bedt om at vælge mellem ODF eller OOXML under installationen af kontorpakken. Kommunens rundspørge viser, at kommunerne ser frem til mere konkurrence. Men kun fire danske kommuner har reelt valgt Open Office frem for Microsoft Office. Regeringens beslutning har ingen særlige konsekvenser på kort sigt. Vi har stadig til gode at se de store fordele, siger centerchef for borgerbetjening og it-politik i KL, Jakob Harder. Kommunerne ligger i læ Han peger på, at den nye standard-aftale er uden omkostninger for kommunerne, fordi den kun omfatter de statslige myndigheder. Regioner og kommuner kan selv vælge, om de vil følge trop. Kommunerne ligger i baghjul, og det er et godt sted at ligge. Så kan staten tage tæskene og gøre de nødvendige erfaringer, supplerer formanden for de kommunale it-chefer Jørgen Kristensen. I rundspørgen svarer alle kommuner nej til, om de har holdt initiativer tilbage på grund af usikkerheden om standarder og nej til, om standardspørgsmålet er en barriere for kommunens it-dispositioner. Det skyldes formentlig, at de alle bruger Microsofts gamle Word-format.doc..doc er en de facto standard. Det viser, hvor svært det er at slå hul på konkurrencen. Der er meget, meget kraftige netværkseffekter alle bruger.doc, derfor gør vi det også. Det er den cirkel, som standard-beslutningen skal prikke hul på, siger Peter Møllgaard fra CBS. Det nye og mindst lige så interessante er, at pdf nu er nævnt som en standard i dansk forvaltning. Vores kommune viser, at 85 til 90 procent af de vedhæftede bilag til s mellem kommune og borger er i det ikkeredigerbare pdf-format, tilføjer formanden for it-cheferne, Jørgen Kristensen, der også er it-centerchef i Egedal Kommune. : Nyindkøb af it belaster skolers elregnskab Ny elektronik bliver en kæmpe post på budgettet, hvis ikke skolerne samtidig gør en indsats for at begrænse strømforbruget, viser erfaringer fra Hørsholm. Af Morten Okkels mok@bladet-kommunen.dk Flere kommuner vælger Open Office 3 3Rødovre, Tønder, Lyngby-Taarbæk og Gribskov er nogle af de kommuner, der har valgt at satse helt eller delvis på Open Office, der er det gratis alternativ til Microsoft Office. 3 3Gribskov gik over til Open Office på samtlige pc er i kommunen i forbindelse med kommunesammenlægningen. Kommunen angiver, at de siden har sparet fem millioner kroner i licenser til Microsoft. 3 3 Lyngby-Taarbæk gik i oktober over til Open Office på skolerne, og det har frigivet kroner, der i stedet er brugt til at købe nye computere for. Elektroniske tavler til undervisning og information i landets skoler koster strøm. Men regningen kan tæmmes. Foto: Infoboard Det er en kendt sag, at it-udstyr er en stor udgiftspost for en skole. Men måske mindre kendt, at meget af udgiften sætter sig på det løbende forbrug. I hvert fald hvis man investerer så offensivt, som man gjorde i Hørsholm, hvor man de senere år har forsynet mange elever og lærere med egen pc, foruden købt projektorer og elektriske tavler. Resultatet var en gennemsnitlig stigning i skolernes elforbrug på hele 14 procent over et år og sagen blev ikke mere morsom af, at Hørsholm faktisk ønsker en grøn profil og havde indgået aftale om at nedsætte forbruget med 2 procent årligt. Med vejledning fra Elsparefonden satte man derfor ind for at tæmme de forslugne itapparater. En måde var gennem serveroptimering, hvor et forsøg i Egedal havde vist, at en såkaldt virtualisering fra 80 til 7 servere kunne spare kwh årligt. Andre tiltag var automatisk lukning af computere klokken 17 og mere energieffektiv nedkøling i serverrum. Derudover har det været centralt at arbejde med den generelle adfærd, så computere osv. bliver slukket, når man går. Elsparefonden oplyser, at Usserød Skole, hvis elforbrug ellers var steget 16 procent på et år, har sparet hele stigningen hjem og nu ligger på et forbrug 0,3 procent under udgangspunktet. : Den lange vej væk fra Microsofts omklamring Microsoft tilbyder nogle fremragende programmer til tekstbehandling, regneark og andre kontoropgaver. Men de tager sig også betalt i et omfang, der tydeligt kan læses på et kommunalt budget. Alligevel er det næsten umuligt at bruge et kommunalt budget som brækjern til at angribe Microsofts monopol. : analyse Af Claus Thorhauge red@bladet-kommunen.dk Denne artikel er skrevet i Microsofts Office-program og gemt i Microsofts gamle docformat hverken i Microsofts nye OOXML-format (.docx) eller den åbne og fælles ODFstandard. Jeg skal jo være sikker på, at redaktionen kan læse og trykke alle ordene i avisen. Mit valg af kontorprogram og filformat er typisk for dispositionerne overalt i både det private erhvervsliv og den offentlige administration i Danmark. Og i udlandet for den sags skyld. For eksempel bruger Århus Universitetshospital Risskov Open Office på arbejdspladser, men de bruger alligevel doc-formatet, når de sender dokumenter. Alle de valg giver tilsammen Microsoft et de facto monopol, som det er nærmest umuligt at kæmpe sig ud af. Kampen mellem ODF og OOXML er reelt et angreb på Microsofts monopol. Et monopol kan som bekendt selv sætte prisen på deres vare, fordi de sædvanlige markedsmekanismer er sat ud af kraft. En rapport fra konsulentfirmaet Devoteam viser, at licensomkostninger for kontorpakker fra Microsoft udgør ni procent af itomkostningen til en arbejdsplads. Et kig i Microsofts regnskaber viser, at indtægterne fra Office-pakker er så høje, at Microsoft kan halvere prisen og stadig tjene mere på kontorpakker end de næstbedste, forklarer lektor ved økonomi ved Aarhus Universitet, Jens Hørlück. Lyngby-Taarbæk har i høj grad taget den åbne standard ODF til sig. Og ifølge it-chef Jens Kjellerup handler det ikke om religion. Mit job er at skaffe mest muligt for færrest penge, siger han til Version2. Foreløbig har ti skoler fået installeret OpenOffice, og til sommer følger 1700 pc'er på rådhuset. Foto: Lyngby-Taarbæk Dyrt farvel til Microsoft Som økonom er Hørlück en svoren tilhænger af åben konkurrence. Et monopol som Microsofts er det, vi økonomer kalder skadelig økonomisk adfærd, siger han og peger på, at det kræver regler, der giver konkurrenterne reel chance. Vi skal have en lige bane at spille på, så konkurrencen bliver jævnbyrdig. Det får vi med en åben og fuldt tilgængelig dokumentstandard, tilføjer Jens Hørlück. Men det er nemmere sagt end gjort at kæmpe sig fri af Microsofts kontorpakker, selv om de er dyre. Det har Jens Hørlück selv erkendt. Han er nemlig også forretningskonsulent for sin arbejdsplads, Aarhus Universitet. De årlige licensomkostninger til Microsoft Office for en forsker eller studerende er ikke mere end omkostningen til cirka en arbejdstime. For en administrativ medarbejder er licensen dyrere og svarer til to-en-halv arbejdstime. Hvis brug af en anden kontorpakke giver mere bøvl end det, der svarer til et par timer pr. medarbejder pr. år, så vælger vi det fra, siger Jens Hørlück. Kamp for skattekroner Et regnestykke, som andre eksperter bekræfter. Udskiftning af software koster mange penge til konsulenter, undervisning og tabt arbejdstid. Jens Hørlücks regnestykke viser tydeligt, hvor svært det Et monopol som Microsofts er det, vi økonomer kalder skadelig økonomisk adfærd. Jens HørlÜck, Lektor ved økonomi Ved AArhus Universitet er at angribe Microsofts monopol i en institution eller virksomhed. En direktør eller it-chef kan jo ikke tillade sig at indføre dyrere løsninger i en organisation for at rette op på den urimelige monopolsituation på markedet. Man kan ikke føre global markedspolitik med et kommunalt budget og skatteborgernes penge som våben. Heller ikke selv om gevinsten efter nogle år kan hentes ind igen på de selvsamme budgetter. Derfor kan man i sit stille sind mistænke nogle af de kommuner, som Gribskov, Lyngby-Taarbæk med flere, om at have ideologiske og politiske motiver til at satse på gratis software som Open Office. Men man fristes til at mene, at det for en gangs skyld er i orden at føre politisk kamp for skattekroner. På den lange bane kommer pengene nemlig tilbage igen til os, der betaler skatten. I mellemtiden udveksler vi fortsat tekster og regneark i Microsofts formater. Der er lang vej til at åbent og frit marked med konkurrence, når vi taler kontorprogrammer til computere. :

9 16 kommunen torsdag 4. marts 2010 økonomi og indkøb teknik og miljø torsdag 4. marts 2010 kommunen 17 DI: Ineffektive kommuner går glip af milliarder De seneste ti år er de danske kommuners udgifter steget dobbelt så meget som den samlede danske økonomi. Derfor er et krav om nulvækst fra VK-regeringen kun for det gode. Det mener DI, der i en analyse har kigget på kommunernes økonomi. I analysen påpeges det, at manglende tilpasning af en ændret sammensætning af befolkningen koster to milliarder kroner, samt at en lav og i perioder faldende produktivitet i kommunerne har kostet 30 milliarder kroner, skriver Børsen. Derfor er det vrøvl, når oppositionen siger, at nulvækst vil betyde massive serviceforringelser, mener viceadministrerende direktør i DI, Ole Krog. Kommunerne skal nemlig blot være mere effektive. For mens den kommunale effektivitet faldt med 1 procent om året i de første fem år af det nye årtusinde, så steg effektiviteten i de daværende amter med 1,7 procent om året. Hvis kommunerne havde forbedret deres ydeevne lige så meget frem til i dag, kunne de enten bevare en uændret service nu og sende 30 milliarder kroner tilbage til skatteyderne. Eller også kunne de lave ekstra serviceydelser for pengene. Formanden for KL, Erik Fabrin (V), mener, at det er lidt svært at se DI og erhvervslivet som guruer udi produktivitetens ædle kunst. De danske virksomheder har nemlig kun selv formået at øge produktiviteten med 0,3 procent om året siden årtusindskiftet, mens gennemsnittet i OECD var 1,7 procent. I kamp mod Falck-monopol Falcks store markedsandel på cirka 85 procent giver bekymrede miner i regionerne. Derfor er de klar til at hjemtage den liggende sygetransport i næste udbudsrunde for at undgå, at Falck reelt får monopol på markedet. Når vi ser på den liggende patienttransport, vil den være helt oplagt at tage hjem næste gang. Jeg bryder mig ikke om monopoler, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), til Børsen. Bent Hansen mener, at udbudsrunderne i regionerne var en fiasko med hensyn til at få flere operatører på markedet for ambulancekørsel. Ifølge ham var det nemlig kun i Horsens, at det lykkedes at få en ny privat aktør ind. Konsekvensen er højere priser. Store aktiegevinster luner Efter et meget dårligt aktieår i 2008 for kommunerne, så fløj kursen op igen sidste år. Kommunerne kunne glæde sig over en gevinst på 571 millioner kroner. Det viser tal fra Nationalbanken, som Ugebrevet A4 har analyseret. For tålmodige kommuner har aktiegevinsten derfor lunet i kassen. Esbjerg og Odense har næsten fået dækket tabet fra De har beholdt aktierne og ventet på, at kursen gik fra bølgedal til bølgetop. For nogle kommuner har turen i den økonomiske rutsjebane dog været så nervepirrende, at de har valgt at stå delvist af vognen og sælge ud af aktierne - med tab. Blandt andet har Vejle nedbragt sin aktiebeholdning med tre til fire millioner kroner. Udbudsregler er en hæmsko Foto: falck De nuværende regler står i vejen for et større offentligprivat samarbejde. Det mener Michael Steinicke, der er professor i udbudsret ved Syddansk Universitet. Om få måneder offentliggør han sammen med lektor Karsten Naundrup Olesen den første større kortlægning af OPS i Danmark. Udbud er en meget rigid aftaleproces, der ikke tillader meget dialog og drøftelser om, hvordan opgaven skal være. Det står i vejen for et fornuftigt samarbejde, siger Michael Steinicke til Ugens Erhverv. I sidste ende er det produktudviklingen og innovationen i det offentliges ydelser, der bliver sat i stå. Fuga. Itatem fuga. Itasseq Itasseq uiberunt. Geografiske forskelle negligeres, og det lokale engagement drænes. Et lovforslag om, at VisitDenmark fremover kommer til at koordinere al international markedsføring, møder skarp lokal kritik. Af Sine Riis Lund sine@bladet-kommunen.dk Caercias doluptation nusam et lab id maio to maio iducil int velest, cum dis dem estrum cuptatus et eos dem quassinit quam apid magnihicae et expero mod minvellit inia volorem. Nam exereri busapel in nos eum sequost inum quam qui ne audisquia sapidigent laut esectet idipsam nis id ese velique experov iducid ut postis quam dolum et illenihicit event re exero descientem. Evello el et ent. Mo tecum quiatate odi blaboreritis mi, quae aut ut as eos res magnat evelitatum quas erem nullest ibusae nonsedit liti doluptate et eum delique num is dolorro et, nus qui consequos ipsam, serum reicil id minvent peri omnient orectatis aspella boriti blatiisseque estiosandam eat quam sum volora voluptam isquidigenem digenetusda dolorum dollore rumquuntiusa pe porro occaecae eumet prepeli quisitatibus modios ditat ped maxim descil excesto blaccus et rem ad experis andus, utem. Ciur am, aboreptae. Nequi dit faccum fuga. Iducian danimus, nonet restrup tatenihillor rempers perchiliquam eseque con es illore assit dolesci VisitDenmark kom sidste år i modvind for sin YouTube-video om Karen, der søger en far til sit barn. Et nyt lovforslag giver nu VisitDenmark en koordinerende rolle for markedsføring af kommunerne i udlandet. Formentlig uden Karen. Foto: VisitDenmark Jeg har svært ved at se, at der kan sidde nogle personer i København eller for så vidt i udlandet og præcist vide, hvordan man skal markedsføre den rette profil i Nordjylland, når man ikke kender den. Turistchef Finn Hagedorn, Jammerbugt Turistbureau isitaturio. Ut latis magnatempel eatum quam quodiati aliti occum, conet endaest, optatibus delianis dolestis endi consenimet aspieni hillore, torum everumqui officium ide vent et evenihil in rem eaquiditate rem faccus cum, tem verro molupta erspiet untur? Icaborepudam rest quam si ut esti ullabor itibusame re od explabo. Ribernate odis a ad que sitetur sum es essimagnis nonsecatem. Dolupta temporis dolum facienistium quas et rem. Et la con earchil lestior ionsed et que aut as dolut officta tioris et ut aut doluptia volor sunt eos maios expeleseque sitam, quia adi teceperit, sed ma vel ipsae ni cus dolorepudae corume imet faccuptae verchil idicia quamus verit ressim doluptas doluptae provid experupit quoditat ut poribusdae doloria quis cum sinimagnis mosti omniand empossus diandelit que nonseque et velessit, seque everum qui invernam ere libuscia andenienem volore apienis as auda dolore sequo quis rerferiam ute que sit exceati onsequae que es eic tessit volo tem et esciam expere, toraturia consequas dit, qui beremque millab in corias eaquatus et aceariorepel eossimoditam seque nis versperit as aut odictatur? Delecat ioribus mos ex enihitasped maximet officipsum qui omnis eiuntiunti si dolo inctur? Loribus pelendic te voluptae nihilia quo exerciae con rest optae volecepratis consero reicati ntestore ma incipsam conserum eati ab iume moluptatis remodis rem ex eratest officiet pro consent vollupi sciatem inctum essi rempern atetur aut provit doluptatin ratum reserum reperat eturecu scimaioresti conse omnisquae quam que optates nobis eossitas moleseq uisquid que et fuga. Neque ea sit, omni rem fuga. Ximusanda quis quam ipsanihilita dolore nonse invelentota doloruntur? Fuga. Itatem fuga. Itasseq uiberunt. Enimus elit aut in net ut eaque est, omniste lamet everum aped magniantust, con reius es nonsecaboria consed ea qui voluptas moluptae sim dendae repelentibus que num velis nullent aut labo. Torem facea quundi sapid modi as doloreh endelent quia plaboreped minvel eumqui re debiti cus et laut qui tet harum nullaudis rerio. Nempori tissequat volorehent, saperu : Stor usikkerhed om offentlig-private samarbejder på trods af politisk pres Regeringen presser på for mere offentlig-privat samarbejde, men usikkerheden er stor i kommunerne, og det med god grund, kom det frem på et foredrags- og debatmøde om emnet sidst i februar. Af Sine Riis Lund sine@bladet-kommunen.dk Partnerskaber mellem kommuner og private er endnu et uopdyrket område i Danmark sammenlignet med resten af Europa. På et gåhjemmøde arrangeret af FOKUS og Anvendt KommunalForskning udtrykte flere repræsentanter fra kommuner da også deres skepsis og tøven over for at indgå i langvarige samarbejder med private aktører, som eksempelvis offentligprivate partnerskaber (OPP). Jeg kan godt frygte lidt, om det bliver en ligeværdig forhandling mellem kommunen og den private, sagde for eksempel Brøndbys borgmester Ib Terp (S) på mødet. Ofte varer OPP-kontrakter mellem 25 og 35 år, og flere var derfor ligesom Ib Terp bekymrede over det langsigtede perspektiv i kontrakterne med risiko for ændrede planer undervejs. International erfaring Oplægsholder Ole Helby Petersen, der er forsker på Anvendt KommunalForskning, gjorde i sit oplæg da også klart udtryk for, at udfordringerne er store. De internationale erfaringer peger nemlig i forskellig retning. Eksempelvis har man i Portugal måttet Jeg kan godt frygte lidt, om det bliver en ligeværdig forhandling mellem kommunen og den private. Ib Terp (S), Borgmester i Brøndby tage nogle vejprojekter tilbage, og det er blevet en dyr affære. For nogle år siden igangsatte Norge tre vejprojekter, men efter en meget kort evaluering har man nu besluttet at droppe OPP-samarbejder. Også forskerne rundt i verden er langtfra entydigt begejstrede. Det betyder ikke, at området er dødt, men det viser, at der er store udfordringer på området, som også er vigtige at forholde sig til, sagde Ole Helby Petersen til de lidt over 100 fremmødte. : Dansen med privatfinansen Offentlige private partnerskaber giver ikke nødvendigvis skatteyderne værdi for pengene, viser briternes erfaringer : london Af Heidi Amsinck red@bladet-kommunen.dk Partnerskaber med private firmaer er ikke nogen magisk kur mod offentlige lommesmerter, viser 18 års erfaring i Storbritannien. Over 600 offentlige hospitaler, fængsler, skoler og veje er blevet opført for private midler siden 1992, men ikke alle giver skatteyderne værdi for pengene. London Underground det hidtil største af de såkaldte public privat partnerships, eller PPP er har ikke ligefrem givet konceptet god reklame. To private firmaer fik i 2003 milliardkontrakter på at modernisere og vedligeholde den aldrende tunnelbane. Men det ene firma, Metronet, gik konkurs i 2007, og det andet, Tube Lines, er nu kørt fast i en bitter pengestrid med Det var Margaret Thatchers efterfølger, der først slog på tromme for public-private partnerships, eller PPP er. I 1992 lancerede John Major det såkaldte Private Finance Initiative (PFI) en model, hvor private firmaer opførte offentlige bygninger for egne midler for bagefter at lease dem tilbage til staten. PFI ville ikke bare nedbringe den offentlige gæld, hævdede regeringen, men også give bedre offentlige faciliteter. Efter en sløj start, tog PFI for alvor fart efter regeringsskiftet i Også den nye premierminister, Tony Blair, var begejstret for konceptet. Labour-regeringen så PFI og PPP som en god måde at forbedre den offentlige service på. ata er der, ifølge finansministeriet, underskrevet henved 700 PFI-kontrakter og yderligere omkring 150 PPP-aftaler af anden type, for eksempel joint ventures. Tidligere britiske premierminister Tony Blair tager afsked med elever på Highlands School Enfield i London efter et besøg i Skolen er den første af en række engelske skoler, der er 100 pct. finansieret via Margaret Thatchers hjertebarn, det såkaldte PFI Private Finance Initiative. Foto: Scanpix Londons transportmyndigheder. Er det efter 18 år muligt at fastslå, om PPP har været en succes eller en fiasko? National Audit Office (NAO), der holder øje med, om staten bruger skatteydernes fornuftigt, var ambivalent i en nylig rapport: Der er fordele ved at inddrage privat finans, men ikke i alle tilfælde og ikke for enhver pris. Når det sker af forkerte grunde eller bliver kørt dårligt, så fører det ikke til gode projekter. Til de forkerte grunde hører simpel offentlig modvilje mod at sætte sig i gæld, mente NAO. Byggerierne bliver dyrere, når de opføres af private firmaer fordi det er dyrere for dem at låne, end det er for staten. Så PPP er må kompensere ved at give skatteyderne ekstra fordele for eksempel pænere hospitaler, der bliver drevet og vedligeholdt bedre, end staten kunne have gjort det. Sker det ikke, kan PPP ikke betale sig. PPP kortsigtet gevinst? I begyndelsen blev PPP erne især dem, der går under fællesbetegnelsen Private Finance Initiative (PFI) kritiseret for at være genvej for staten til at fjerne store anlægsudgifter fra balancen. Siden er revisionsregler lavet om, så projekterne nu fremgår af balancen. Men kritikere mener stadig, at regeringens motivation for PPP erne er kortsigtet gevinst. For de store fagforbund, der repræsenterer Storbritanniens offentlige ansatte, går regnestykket ganske enkelt ikke op for skatteyderne. Fagforeningen GMB siger, at PFIprojekter måske nok er billigere for staten nu, men i det lange løb skal regningen betales i form af de mangeårige leasingaftaler, som staten forpligter sig til. Ifølge GMB vil de PFI-aftaler, der er indgået indtil nu, komme til at koste de britiske skatteydere 250 mia. pund, svarende til godt 2,1 mia. DKK, mens de underliggende aktiver kun er en fjerdedel værd. Offentligheden betaler overpris for PFI-projekterne. Det er det samme som at købe skoler og hospitaler på kreditkort, udtalte Brian Strutton, GMB National Secretary for nylig. Fornuftigt alternativ Men regeringen insisterer på, at PFI kan være et fornuftigt alternativ til rent offentlige projekter. Takket være PPP og PFI, har vi fået mange flere skoler, hospitaler og veje, end vi ellers ville have gjort, for private firmaer kan skaffe finansiering og fuldføre projekter hurtigere, en den offentlige sektor kan, siger en talsmand fra finansministeriet til Kommunen. PFI repræsenterer kun 10 procent af de offentlige investeringer. Det er blot en af de modeller, vi har til rådighed, og den bliver kun brugt, når vi er sikre på, at vi skaber merværdi for pengene, siger talsmanden. Lige nu har finanskrisen dog sat noget af en bremse på PPP erne, fordi bankerne er blevet nervøse for at låne ud til de private firmaer, der deltager i projekterne. Målt på værdien af PPP-projekterne, var 2009 det magreste år siden slutningen af 1990 erne. Samtidig har regeringen været nødt til at låne penge til adskillige PPP-firmaer i vanskeligheder. :

10 18 kommunen torsdag 4. marts 2010 ledelse interview torsdag 4. marts 2010 kommunen 19 Omstrukturering i Egedal I de kommende uger gennemfører Egedal Kommune en omfattende omorganisering af social- og sundhedsområdet, der reducerer antallet af centre fra fem til fire. Det sker på baggrund af et serviceeftersyn i 2009, hvor en evaluering af organisationen pegede på et behov for en større helhed og sammenhæng i opgaveløsningen. Nu er tiden kommet til at føre planerne ud i livet. For at sikre, at borgerne kommer mere i centrum og i fremtiden oplever en mere koordineret sagsbehandling, samler vi nu en række servicetilbud i et nyt sundhedscenter, der eksempelvis får ansvaret for at betjene voksne handicappede, sindslidende og svage borgere, forklarer formand for social- og sundhedsudvalget Esben Vognsen Jensen (K). Visitationerne på sundheds- og ældreområdet samles på plejehjemmet Tofteparken, og det overvejes at etablere egentlig fælles visitationsenhed for at sikre, at en række hjælpeydelser bliver tildelt fra et samlet sted. Sundhedscenteret får ansvaret for administrationen i det nye center, handicapområdet, hjerneskadeområdet og rådgivning, herunder psykiatri. Center for Borgerservice vil i fremtiden løse en del af de opgaver, som det nu nedlagte rådgivningscenter varetog, såsom pensioner, skilsmisser og integration af flygtninge. dknyt Kommunaldirektør må gå Kommunaldirektøren i Egedal, den 59-årige Alling Pjetursson, hvis åremålskontrakt udløber i juni, havde ikke held til at blive i sin stilling og kommer til at fratræde allerede i maj. En enig kommunalbestyrelse tog beslutningen på sit møde 24. februar, skriver Lokalavisen Egedal. Alling Pjetursson lagde ikke skjul på, at han gerne havde lavet en aftale om forlængelse, men accepterer i øvrigt spillets regler. Borgmesteren i Egedal, Willy Eliasen (V) oplyser, at man nu har tænkt sig at søge efter Pjeturssons efterfølger med hjælp fra et konsulentbureau. Ny kommunikationschef til Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer har ansat Louise Ry (53) som ny kommunikationsdirektør fra 1. april Louise Ry tilfører organisationen mere end tyve års erhvervserfaring fra både den internationale og nationale bureauverden. Hun har tidligere være kommunikationsdirektør i TDC og har i de seneste år været direktør i eget konsulentfirma: Ry Ledelse og Kommunikation. Endelig er Landbrug & Fødevarer en ny organisation, der konstant skal arbejde for, at medlemmer og medarbejdere kan få det optimale udbytte af arbejdet i en samlet organisation. Kommunikationen er en del af løsningen, så vi glæder os til at få Louise Ry om bord, fastslår adm. direktør for Landbrug & Fødevarer Carl Aage Dahl. Befri din leder Foto: Egedal kommune Ledere i kommunale daginstitutioner viser større engagement og lyst til at lede, jo friere de er i deres arbejde, konkluderer en ph.d.-afhandling fra Jørn Kjølseth Møller om ledelsesroller og ledelsesidentitet ifølge lederweb. dk. Her handler det om at opnå strategisk tænkning, nemlig en tankegang, der er udadvendt og ser den større sammenhæng. Denne tænkning stimulerer man ved at give lederen plads, tillid og incitamenter. Som alle andre ledere er de mennesker, der gerne vil gøre en forskel. Og det gør de, hvis de har mulighederne, siger Jørn Kjølseth Møller. Mange ledere, forklarer han, oplever dog et misforhold mellem kravene og tiden til rådighed, og det går ud over den strategiske ledelse. Større respekt om offentlige ledere Privatlivets topfolk anerkender i stigende grad de offentlige chefers ledelsesarbejde. Mere åbenhed fra kommunalsektoren og flere lighedspunkter i arbejdet øger ledernes lyst til at sparre med hinanden på tværs af to ellers historisk adskilte sektorer. Af Sine Riis Lund sine@bladet-kommunen.dk Rationalisering, effektivisering og store lean-projekter er eksempler på områder, som offentlige og private ledere i dag gerne udveksler erfaringer om, fortæller administrerende direktør Christian Engelsen fra Institut for Selskabsledelse. Foto: Institut for Selskabsledelse Offentlige lederes løn sakker bagud Offentlige toplederes løn kan ikke følge med den almindelige lønudvikling i den offentlige sektor. Topledelsens løn er kun steget halvt så meget som det generelle offentlige lønniveau. Af Kim Rosenkilde Nielsen kim@bladet-kommunen.dk Den offentlige sektor kritiseres ofte for en at have kastet sig ud i en lønfest af betydeligt omfang de seneste år. Hvad end de offentlige lønninger er steget mere end niveauet i den private sektor eller ej, så ser det i hvert fald ikke ud til, at det er på ledelsesgangene, der har været fest. Det viser en gennemgang af Skodderne har hidtil været hermetisk lukkede mellem de private og offentlige ledere. Nu har kommunalreformen, en mere åben offentlig sektor og den økonomiske krise skubbet de to grupper tættere på hinanden. Flere mødes i fælles netværksgrupper, og der får de private ledere øjnene op for arbejdet i kommuner og regioner, mener Christian Engelsen, der er adm. direktør i Institut for Selskabsledelse. Jeg tror, at der er mange af de private ledere, der har undervurderet, hvor stort et ansvar, som de offentlige ledere sidder med, men når de taler sammen i de her netværksgrupper kan jeg mærke, at der opstår en utrolig stor respekt om deres arbejde og størrelsen af deres ansvar, siger Christian Engelsen. Institut for Selskabsledelse er et netværk for topledere, og der er en klar tendens til, at de offentlige ledere i stigende grad ønsker at sparre med de private ledere. Christian Engelsen oplyser, at der i dag er angivet en offentlig stilling på I dag er der en meget bredere og større anerkendelse af, at den ledelsesmæssige opgave med at styre økonomien, drive medarbejderne fremad, kommunikere og deslige i virkeligheden er samme disciplin, uanset om du sidder i en kommune eller virksomhed. CHRISTIAN ENGELSEN, DIREKTØR, INSTITUT FOR SELSKABSLEDELSE de sidste års lønudvikling, som Statistikservice har lavet for Kommunen. Reallønnen i den offentlige sektor samlet set er steget med 21 procent for kvinders vedkommende og cirka 17 procent for mændene fra Men ser man mere begrænset på udviklingen for det øverste ledelsessegment, det vil sige på kommunaldirektører, departementschefer og lignende, så har lønstigningen været betydelig mere moderat. På de otte år er lønnen kun steget med omkring ni procent for topcheferne, og her er der igen forskel på mænd og kvinder. Det skal dog tages i betragtning, at topchefernes løn i udgangspunktet ligger betydeligt over gennemsnittet for omkring 15 procent af visitkortene, mens det for to år siden lå på 3-4 procent. Mindre reservation Administrerende direktør for Fujitsu i Danmark, Hans Iakob Estrup, ser netop de offentlige lederes større åbenhed som en af de væsentligste årsager til, at de to sektorers ledere har nærmet sig hinanden. Med generationsskiftet i det offentlige og en ny type af kommunaldirektører oplever jeg en klar åbning til at diskutere problemstillinger åbent og positivt. Tidligere mødte man en reservation fra det offentlige om, at det ikke var noget, som man talte om, siger Hans Iakob Estrup. Henning Seiding, der har en lang karriere bag sig som kommunal leder, føler en stigende forståelse for de offentlige lederes arbejdsvilkår. Han er nu direktør for Welfare Tech Region, der er opstartet af blandt andre Odense Kommune. Jeg synes, at der blandt den private sektors topfolk er kommet en stigende grad af respekt for kommunale chefer, og mange anerkender, at der faktisk i nogle sammenhænge stilles større krav til en kommunal leder, siger Henning Seiding, og nævner som eksempel det politiske system med arbejdsgivere, der per definition er uenige. Samme ledelsesdisciplin Lighederne mellem arbejdsvilkårene er også blevet større. Christian Engelsen peger på den stigende konkurrenceudsættelse i det offentlige, som har øget fokus på slutbundlinjen. Et fokus som de private ledere altid har haft. På den anden side er de private ledere, tvunget af krisen, også blevet mere interesserede i de offentlige lederes arbejde med at motivere medarbejdere uden at have lønnen som det primære instrument. I det hele taget oplever han to sektorers topledere, der nærmer sig hinanden, mens de tidligere opfattede modparten som en helt anden verden inden for ledelse. I dag er der en meget bredere og større anerkendelse af, at den ledelsesmæssige opgave med at styre økonomien, drive medarbejderne fremad, kommunikere og deslige i virkeligheden er samme disciplin, uanset om du sidder i en kommune eller virksomhed, vurderer Christian Engelsen. Innovative miljøer For Hans Iakob Estrups vedkommende har verdensbilledet da også ændret sig løbende de senere år. Et job i det offentlige er ikke længere fuldstændigt utænkeligt. Tidligere ville jeg aldrig have skænket det en tanke, men i dag synes jeg faktisk, at det kunne være rigtig sjovt og spændende, siger han. I sit nye arbejde med velfærdsteknologi har Henning Seiding en tæt kontakt til privatlivet. Desuden er han medlem af to netværk, hvor han sparrer med andre chefer. Han oplever det som en stor faglig styrke at udveksle erfaringer og synspunkter med mange dynamiske og proaktive erhvervsledere. Netop i dette krydsfelt tror han på, at der kan opstå den kreativitet og innovation, som der er stærkt behov for i den offentlige sektor fremover. : den offentlige sektor. Derfor vil en procentvis mindre fremgang for forvaltningscheferne føre til en lønstigning, der i kroner og øre kan ligge meget højere, end det er tilfældet for den gennemsnitlige offentligt ansatte. : Kilde: Statistikservice Af Morten Uhrenholdt morten@dknyt.dk Mange - måske især den yngre del af vælgerkorpset - har sikkert den oplevelse, at Bertel Haarder (V) ikke er en politiker, der vinder og taber, bliver udnævnt og fyret og skal stå til regnskab over for vælgerne. Han har altid været der, er en institution, der så at sige er vokset sammen med og er en naturgiven del af det politiske system. Det er bestemt ikke uden grund. Han kom første gang i Folketinget i Kun en enkelt periode har han været fraværende i dansk politik - fordi han blev valgt til Europa-Parlamentet, hvor han sad Ellers har han siden sit første valg haft plads i Folketinget. Og en perlerække af ministerposter kan han også fremvise. Han blev første gang undervisningsminister i 1982, og siden har han været medlem af samtlige borgerlige regeringer. Gennem 20 år har han beklædt syv forskellige ministerposter. Først og fremmest undervisningsminister - i flere omgange kombineret med andre ministerier: forskning, kirke og nordisk samarbejde. Og så var der det nye ministerium, hvor Bertel Haarder skulle være problemknuser inden for minefeltet - flygtninge, indvandrere og integration. Fra Sønderjylland til USA Og nu altså to områder med tyngde - regionerne og sygehusene, og kommunerne og alt, hvad dertil hører. Han er sønderjyde - født i 1944 i Rønshoved ved Flensborg Fjord som søn af en højskolefamilie. Student fra Sønderborg, så et par studieår i USA. I 1977 kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet med speciale i Grundtvigs frihedssyn. Inden den politiske karriere for alvor tog fat, ernærede han sig som højskolelærer på Askov Højskole og seminarieadjunkt ved Aalborg Seminarium. Og så er han forfatter til en lang række samfundsdebatterende bøger. Alt i alt et flittigt og vidende menneske. Og det er da også det ry, han har som minister. Og - er der enighed om blandt politiske iagttagere - han er ualmindeligt driftsikker. Hurtig til at sætte sig ind i sagerne - også de mere komplicerede. Og ikke mindst - god til at stille de gode, skarpe, kritiske spørgsmål, der kan kaste nyt lys over en sag og give embedsmænd sved på panden. Nu skal han så - i en alder af 65 - til at sætte sig ind i to store, komplicerede områder: Sundhed - et område, hvor befolkningens krav er nådesløse og problemerne tårner sig op i form af budgetoverskridelser og deraf følgende fyringer på mange af landets sygehuse. Og det til trods for, at der tilsyneladende er tilført sundhedsområdet stadigt større ressourcer. Ventelister er stadig et problem, Foto: scanpix Bertel Haarder - en saglig og arbejdsom institution Kommunernes nye minister er nærmest blevet en institution i dansk politik. Nu skal den driftsikre V-minister prøve kræfter med to nye områder, der for alvor kan sætte hans politiske evner på prøve. kræftbehandlingen bliver med jævne mellemrum udsat for sønderlemmende kritik, og under det hele rumler oppositionens mistanke om, at den borgerlige regering gerne ser endnu større dele af sundhedsvæsenet overtaget af de private hospitaler. Til foråret venter så forhandlingerne om regionernes økonomi. Svar på ny magtbalance Kommunerne - et område, hvor ministeren næsten bogstaveligt sidder over for medlemmerne af 98 kommuners samlede kommunalbestyrelser og byråd. Kommunerne slås stadig med at få økonomi og de mange nye opgaver efter kommunalreformen til at harmonere. Og samtidig har statsmagten varslet strammere økonomi og i bedste fald en nulløsning op til dette års økonomiforhandlinger. Som Bertel Haarder sagde ved sin indsættelse som indenrigs- og sundhedsminister: Der er ikke så mange penge at gøre godt for. Vi skal simpelthen gøre det bedre for de samme penge. Og sådan bliver det i årene fremover. Når lige netop han er blevet manden, Lars Løkke Rasmussen (V) har valgt til at varetage to så vitale og konfliktfulde blå bog Bertel Haarder Ministerposter 3 3Indenrigs- og sundhedsminister fra 23. feb Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde fra 23. nov til 23. feb Undervisningsminister og kirkeminister fra 18. feb til 23. nov Integrationsminister og udviklingsminister fra 2. aug til 18. feb Integrationsminister fra 1. jan til 2. aug Integrationsminister og europaminister fra 27. nov til 1. jan Undervisnings- og forskningsminister fra 10. sep til 25. jan Erhverv og uddannelse 3 3Uddannelse og erhverv 3 3Legatstudier, USA, fra 1964 til Kandidat i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn, Aarhus Universitet, Student, Sønderborg Statsskole, Højskolelærer, Askov Højskole, fra 1968 til Seminarieadjunkt, Aalborg Seminarium, fra 1973 til Timelærer, Haderslev Statsseminarium, fra 1971 til 1973 områder, så skyldes det formentlig, at det politiske landskab har ændret sig - og ikke til det bedre set med borgerlige øjne: Alle regioner, undtagen Syddanmark, har fået socialdemokratiske formænd. For kommunernes vedkommende er flertallet tippet, så KL snart får socialdemokraten Jan Trøjborg i spidsen. En KLformand, der tilmed selv har årelang erfaring som driftssikker minister. Dét er en udfordring for en borgerlig minister, og den udfordring er lige netop Bertel Haarder manden, der kan klare - uden at få for mange grimme sager at trækkes med. :

11 20 kommunen torsdag 4. marts 2010 debat indbakken over stregen kronik Det er ikke tilstrækkeligt bare at afbureaukratisere. Kommunale ledere fortjener også mindre politisk indblanding og mere tillid til deres beføjelser. torsdag 4. marts 2010 kommunen 21 Øget fattigdom medfører, at lejere bliver sat på gaden Det er den øgede fattigdom i Danmark, som fører til, at flere og flere familier smides ud af deres lejligheder, fordi de ikke har råd til at betale deres husleje. Konsekvenserne af dette er yderligere sociale problemer for de ramte familier og tab af huslejeindtægter for de almene boligselskaber, som fører til højere huslejer for de tilbageværende beboere og til, at endnu flere ikke kan betale huslejen. Denne onde spiral skal stoppes. D De fattiges indkomster i Danmark er simpelthen for små. Derfor er der brug for at forbedre kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. Vi bør også indføre en bedre hjælp til de familier, som ikke kan betale deres husleje. Det er ikke nok med rådgivning og hjælp til at udarbejde budgetter. Der er brug for øget boligstøtte til disse hårdt ramte familier. Jeg vil nu tage sagen op over for socialministeren. I dag betales prisen af de fattige danskere og lejerne i de almene boligselskaber. Det er dybt uanstændigt. MF Per Clausen (EL) Gruppeformand Lægehelikopter redder liv Lægehelikopteren i Niebøll fløj 111 gange på opgave fra Tyskland til Danmark i Det var første gang, siden ordningen blev indført i 2005, at helikopteren fløj mere end 100 missioner til Danmark på et år altså en rekord. Det er et godt udtryk for, at det er god ordning, som løser en vigtig opgave. Den skaber tryghed og redder liv og førlighed. Jeg er glad for, at lægehelikopteren i Niebøll efterhånden er en fasttømret del af vores præ-hospitale indsats i Region Syddanmark. Jeg ved, at mange borgere sætter pris på den tryghed, det giver, at der står en helikopter klar til at rykke ud, når der er brug for hurtig hjælp. Ikke mindst for de borgere, der bor i områder, der ligger længst væk fra vores sygehuse, er det en ekstra tryghed at vide, at helikopteren står klar. At den oven i købet slog rekord i antallet af missioner til Danmark sidste år, viser, at vi har skabt en ordning, der er brug for. (...) Jeg håber, at vores erfaringer med helikopterredning, på sigt vil komme resten af landet til gode. I finansloven for 2009 står der faktisk, at der skal etableres en lægehelikopterordning. Allerede til maj i år starter en forsøgsordning med en redningshelikopter, der skal flyve i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Derfor er det oplagt, at vi deler vores viden med de andre regioner, så hele landet får glæde af de erfaringer, vi har gjort. Carl Holst (V) Regionsrådsformand i Region Syddanmark Fremryk Kattegatforbindelse Jeg vil byde den nye transportminister velkommen i jobbet med en opfordring: Beslutningen om en fast forbindelse over Kattegat bør fremrykkes fra 2013 til Som en del af regeringsrokaden er Hans Christian Schmidt (V) blevet udnævnt til ny transportminister. En fast forbindelse over Kattegat vil på mange måder være en klar gevinst for hele Danmark. Jeg vil derfor opfordre til, at Hans Christian Schmidt arbejder positivt for snarest at realisere den faste forbindelse over Kattegat. Helt konkret ønsker jeg, at ministeren arbejder hen imod, at der i Folketinget kan vedtages en principbeslutning om etableringen af en fast Kattegat-forbindelse allerede i 2011 og ikke først i 2013, som tidligere forudsat af Folketinget. Nicolai Wammen (S) Borgmester i Århus Indbakken og kommentaren redigeres i samarbejde med dknyt.dk. Skriv til debatredaktionen: Kommunen, Gammel Strand 50, 2. sal, 1202 København K, debat@bladet-kommunen.dk Et kronikforslag bør fylde maks tegn inklusive mellemrum og indsendes med et vellignende portræt af forfatteren. Et debatforslag må fylde maks tegn. inklusive mellemrum. Læserbreve må fylde op til 1000 tegn inklusive mellemrum. Tegning: Lars Andersen Arbejdsdeling Fra og med i år er de, der arbejder, færre end dem, der modtager sociale ydelser. Lad kommunerne selv bestemme, hvor meget og hvordan de vil udlicitere : kommentar Af Mathias Kryspin Sørensen stud.polit. og socialliberal blogger Overalt i de danske kommuner er der opgaver, man selv tager sig af, og opgaver, man vælger at udlicitere. Fordelen ved en udlicitering er, at man kan sende en opgave i udbud blandt flere firmaer og derved forhåbentlig opnå en høj kvalitet til en fornuftig lav pris. Dog kan det være svært at måle kvaliteten og prisen på specifikke opgaver. Og endvidere kan det være svært at effektivisere opgaver som f.eks. ældrepleje og børnepasning, uden at det går ud over kvaliteten. Forskellige rapporter har peget på, at der er penge at spare ved at udlicitere, mens andre undersøgelser har vist at opgaverne bliver dyrere for kommunerne, hvis de udliciterer. Plus, minus Det er altså på ingen måde anskueliggjort, om det er fornuftigt eller direkte ufordelagtigt at udlicitere. Dermed har Venstre og Konservative fuldstændig misforstået ideen med udlicitering, når de blot vil udlicitere for udliciteringens skyld. På den anden side skal man heller ikke be- Venstre og Konservative har misforstået ideen med udlicitering, når de blot vil udlicitere for udliciteringens skyld, skriver den socialliberale blogger Mathias Kryspin Sørensen. Foto: Colourbox nægte, at udlicitering i nogle kommuner af bestemte kommunale opgaver kan være en klar fordel. Og man skal ikke søge at modarbejde, at kommunerne udliciterer nogle af deres opgaver, som Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti til tider gør. Kommunerne skal udlicitere, når de vurderer, at der kan opnås en fordel ved at udlicitere. En succesfuld udlicite- ring kan defineres ved en kommunal opgave, hvor kvaliteten er blevet højnet til samme pris, eller hvor kvaliteten er blevet fastholdt til en lavere prise end det, kommunen kunne klare opgaven for. Og netop når vurderingen af en konkret mulig udlicitering ligger hos kommunen, så kan og skal man ikke sætte mål og tal på, hvor meget kommunerne skal udlicitere som foreslået af Venstre og Konservative. Det kommunale selvstyre skal respekteres, og derfor skal der f.eks. ikke stilles krav fra Christiansborg om, hvor meget kommunerne skal udlicitere. Der er rundtom i Danmark mange gode erfaringer med at udlicitere kommunale opgaver, men mindst ligeså mange dårlige erfaringer. Et aktuelt eksempel er Køge Kommune, hvor kommunen havde udliciteret opgaven med at få folk i arbejde til et privat firma, Agens. Agens og Køge Kommune blev uenige om betalingen til Agens, og efter at rekrutteringsfirmaet Agens efterfølgende er gået konkurs, så står Køge med et kæmpe problem med en masse ledige, de skal prøve at finde arbejde til. Udliciteringer af kommunale opgaver kan give store fordele, men kan samtidig også give store problemer. Og netop fordi det er kommunerne, der ser fordele og ulemper ved udliciteringerne, så er det også dem, der skal vurdere, hvornår de ønsker at udlicitere kommunale opgaver. Og netop derfor skal Christiansborg hverken tvinge kommunerne til udliciteringer eller modarbejde, at kommunerne udliciterer nogle af deres opgaver. : en 4. februar skulle der være forældremøde på Holbergskolen i København om mobning. Skolelederen havde besluttet, at det kun var for mødre, og det resulterede i en hektisk politisk debat, hvor flere landspolitikere stod i kø for at gøre sagen til en værdipolitisk sag om ligestilling og integration. Den politiske indblanding var urimelig. Landspolitikerne har næppe viden om, hvad der skal til for at løse mobningsproblemerne på Holbergskolen. Derfor bør de enten lade være med at blande sig eller have tillid til, at lederen har truffet en vanskelig, men givetvis rigtig beslutning i den givne situation. Den konkrete beslutning om at holde fædrene ude fra mødet blev hverken truffet i blinde eller for at lefle for særlige holdninger, men for ledelsesmæssigt at tage fat på et konkret mobningsproblem på Holbergskolen. Sagen handlede om tillid og rum til ledelse. Politikere og andre må have tillid til, at skolens leder bedst ved, hvad der er det rigtige i en given situation. Lederen valgte den konkrete løsning, som nogle opfattede som politisk ukorrekt, men som lederen ud fra en praktisk tilgang vurderede var den rigtige. Den vurdering bør man have tillid til og stole på. Den konkrete sag er et godt eksempel på, at der kan være langt mellem virkelighedens verden og den brede politiske opbakning til afbureaukratisering af den kommunale sektor med mindre kontrol, afskaffelse af unødig afrapportering og politisk indblanding. Skal den kommunale sektor drives mere effektivt, er det ikke nok, at man afskaffer overflødige regler og bureaukrati, hvis man ikke samtidig fra politisk side har det udgangspunkt, at den enkelte decentrale leder er i stand til at træffe den rigtige beslutning i en vanskelig situation. Også selvom man ikke er enig i beslutningen. Det drejer sig altså om at vise tillid til at give ledelsesrum til den enkelte leder. Lederen af den enkelte kommunale institution hvad enten det er skolen, plejehjemmet eller børnehaven vil jo i forvejen blive holdt ansvarlig for sine beslutninger af kommunens administrative ledelse, kommunalpolitikerne, brugerne/borgerne, forældre/pårørende, medarbejderne, medierne og åbenbart også landspolitikerne. Hvis mellemlederen i den private sektor skulle have så mange interessenter at skulle tage hensyn til, hver gang der træffes en beslutning, ville det ikke kun gøre beslutningsprocessen tung og bureaukratisk, men det ville også se skidt for det private erhvervslivs konkurrenceevne. Det er i høj grad den virkelighed, som mange kommunale ledere er underlagt med en mangfoldighed af interessenter og arbejdsgi- Den store grad af indblanding gør ikke den kommunale sektor mere effektiv eller jobbet som kommunal leder mere attraktivt. vere, som alle har en holdning til, hvordan skolen, børnehaven eller plejehjemmet skal ledes. Den store grad af indblanding gør ikke den kommunale sektor mere effektiv eller jobbet som kommunal leder mere attraktivt. Tværtimod gør den det endnu mere vanskeligt at rekruttere de bedst kvalificerede ledertalenter til de kommunale lederstillinger. Mange vælger lederjobbet, fordi man vil påtage sig et ansvar, kunne gøre en forskel og have rum til at træffe de beslutninger, som kan være med til at gøre den forskel. Er albueog ledelsesrummet der ikke, søger lederne andre græsgange. Med den store udskiftning, som den kommunale sektor vil opleve de kommende år, når store grupper trækker sig tilbage fra arbejds- markedet, bliver kampen om de bedste ledertalenter benhård. Skal den kommunale sektor være attraktiv i den konkurrence, kræver det blandt andet, at der er et tydeligt og klart defineret ledelsesrum. Selvfølgelig vil den enkelte leder skulle stå til ansvar for og kunne forklare sine ledelsesbeslutninger, men en forudsætning herfor er også, at lederen har rum til at lede uden unødig indblanding i den enkelte ledelsesbeslutning fra politisk side. Der er ikke tvivl om, at de mange regler og krav, der stilles til de kommunale ledere, langt fra altid virker efter hensigten. De medfører også, at den enkelte kommunale leder med jævne mellemrum er nødt til bøje eller omgå reglerne for at få tingene til at virke. Den del har man nu politisk besluttet at gøre op med ved afbureaukratisering af unødige regler, afrapporteringer og dokumentation. Det skal kombineres med, at man fra politisk hold udviser en reel og større tillid til den enkelte lederes beslutninger og dermed skaber et større ledelsesrum. Ellers vil bureaukratiet bestå, og det vil forhindre den fornødne effektivitet og nytænkning i den kommunale sektor. Kim Møller Laursen afdelingschef, Ledernes Hovedorganisation krydsfelt Vil nulvækst koste kommunale arbejdspladser? Regeringen har meldt ud, at kommunerne kan være nødt til at berede sig på nulvæksten. Nu er meningerne delte om, hvorvidt resultatet bliver væsentlige nedskæringer på personaleområdet. Ja nulvækst vil koste op til arbejdspladser I Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra december 2009 er det planlagt, at det offentlige forbrug øges realt med 5 mia. kr. eller 1 procent fra 2010 til Regeringen har meldt ud at den ønsker real nulvækst. Nulvækst er med garanti en nedskæring i forhold til Finansministeriets decemberredegørelse, hvor der er planlagt en realvækst på 1 procent. Nulvækst er selv med uændret offentlig ansatte med garanti en nedskæring i antallet af offentligt ansatte pr. bruger, eftersom demografien med bl.a. stadig flere ældre (brugerne) medfører et udgiftspres på ¼ procent årligt ifølge Finansministeriet. Men det springende punkt er, om Finansministeren står inde for det sine egne embedsmænds såkaldte neutrale antagelser i Mod nye mål Danmark 2015, teknisk baggrundsrapport (december 2007), hvor der på side 46-47, fodnote 5 står: I et neutralt forløb med uændret befolkningssammensætning og uændret beskæftigelse, hvor det nominelle offentlige forbrug udgør en uændret andel af økono- Martin Hansen, Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mien, varekøbskvoten er konstant, og produktivitetsvæksten i den private sektor udgør 2 pct. om året, opgøres en realvækst i det offentlige forbrug på ca. 0,7 pct. om året. Hertil kommer, at Det demografiske træk udgør i 2015-fremskrivningen ca. ¼ pct. om året i gennemsnit fra 2008 til Der kræves altså ifølge Finansministeriet ca. 1 procent årlig realvækst i det offentlige forbrug i et neutralt forløb for at Denne realvækst indebærer, at antallet af offentligt ansatte pr. bruger kan være konstant. Ergo er det, Finansministeriet skriver i fodnoten, at nulvækst = nedskæring. Martin Madsen Nej kommunerne kan have lige så mange ansatte som i dag Jeg har tilkendegivet over for kommunerne, at de i bedste fald skal regne med nulvækst i den samlede ramme for serviceudgifterne i Det gjorde jeg allerede lige efter nytår, så kommunerne fik god tid til at planlægge efter den økonomiske virkelighed. Min melding fik gang i oppositionens skræmmekampagne, og jeg er derfor glad for en mulighed for at forklare, hvad det reelt betyder. Nulvækst betyder i givet fald, at kommunernes udgifter kan stige med den generelle pris- og lønudvikling. Eller med andre ord: Kommunerne kan hvis der bliver tale om nulvækst samlet set fastholde det nuværende antal medarbejdere og købe de samme varer, som i dag. Mere kompliceret er det ikke. Stramme økonomiske rammer er bestemt en udfordring, fordi vi har været vant til uafbrudt vækst i ressourcerne til offentlig service og velfærd. Men det er nødvendigt, fordi krisen har medført et stort underskud på de offentlige finanser. Det skal der selvfølgeligt rettes op på. Kommunerne står for over halvdelen af det samlede offentlige forbrug, og derfor er det klart, at kommu- Claus Hjort Frederiksen (V) Finansminister nerne spiller en rolle, når vi skal konsolidere økonomien. Oppositionens økonomer i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) har udlagt nulvækst som om, det betyder masseafskedigelser i kommunerne. Det er forkert. Med nulvækst er det muligt for kommunerne at have det samme antal ansatte som i dag samlet set men egentlige kvalitets- forbedringer kræver, at ressourcerne bruges bedre eller smartere. Jeg vil derfor opfordre kommunerne til at tænke nyt og lære af hinanden for at udvikle den kommunale service inden for de nuværende historisk høje udgiftsrammer. For det kan lade sig gøre også hvis der er nulvækst. Claus Hjort Frederiksen

12 22 kommunen torsdag 4. marts 2010 navne torsdag 4. marts 2010 kommunen 23 Generalsekretær for risikostyring Foreningen PRIMO Danmark, der arbejder for bedre risikostyring i primært den offentlige sektor, har ansat en generalsekretær: Svend Tychsen, tidligere organisations- og personalechef i Odense Kommune. Desuden har bestyrelsen for Kommunaldirektørforeningen, der er PRIMO s stifter og har flertal i bestyrelsen, udpeget økonomidirektør Torben Simony, Helsingør, til at efterfølge kommunaldirektør Jesper Hjort, Odder, i formandsstolen. PRIMO Danmark har sekretariat hos European Institute for Risk Management (EIRM) i København. Det var tidligere et selskab under KommuneForsikring, men blev købt ud ved salget af det kommunale forsikringsselskab, og har den tidligere KF-direktør Peter Sylow som bestyrelsesformand. EIRM har mange aktiviteter, og Svend Tychsen har til opgave at være bindeled mellem PRIMO s bestyrelse og den eksterne opgaveløser. Svend Tychsen, 64 år og cand.polit., var kontorchef i Amtsrådsforeningen, da han i 1989 blev ansat ved Odense Kommune som udviklingschef. Han var organisations- og personalechef, da han forlod Odense i Han etablerede efterfølgende konsulentfirmaet Este Consult og er som generalsekretær et par dage om ugen på sekretariatet i København. PRIMO Danmark har ca. 900 medlemmer, heraf langt størsteparten fra landets kommuner og regioner. Desuden samarbejdes med en række private virksomheder. Kiærs afløsere klar Efter Benedikte Kiær (K) blev udnævnt til socialminister, har hun overladt sine lokalpolitiske poster til partifæller. Hendes plads i byrådet i Helsingør overtages af Jens Bertram, og hendes plads i regionsrådet i Hovedstaden af Ole Søbæk. Sidstnævnte sidder allerede i byrådet i Frederikssund. Dødsfald Gunner Larsen, fhv. socialdemokratisk borgmester i Glostrup Kommune, er død, 71 år. Gunner Larsen var uddannet typograf, men blev i 1970 leder af Glostrup Kommunes fritidsordning. Han blev medlem af Glostrup kommunalbestyrelse i Han var forud 1. viceborgmester, da han i marts 1983 overtog borgmesterhvervet. Gunnar Larsen trak sig tilbage fra denne post ved udgangen af marts 2000 og havde da været medlem af kommunalbestyrelsen i godt 34 år, heraf halvdelen som borgmester Blandt hans mange hverv var også formand for Glostrup Boligselskab, Vestegnens Brandvæsen og Vestforbrænding. Nye skoleledere HOLSTEBRO Kommune har ansat Marie Jensen, 49 år, som ny leder af Vinderup Skole (0.-7. klasse med 398 elever). Hun efterfølger Peter Voss Hansen, 62 år, der er gået på pension efter næsten 24 år som skolens leder. Marie Hansen, der tiltrådte 1. marts, kommer fra to år som viceskoleinspektør på Skave Skole i samme kommune. Hun var skoleleder på den lille, nu nedlagte Herborg Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune og var forud afdelingsleder på 10. klasse-skolen i Herning. GLADSAXE Kommune har ansat Ole Hovmand, 40 år, som ny leder af Marielyst Skole (0.-9. klasse med 520 elever). Han efterfølger Jørn West Larsen, der som tidligere omtalt er blevet leder af Hellerup Skole i Gentofte Kommune. Ole Hovmand, der tiltrådte 1. februar, kommer fra små fem år i en souschef-stilling på Valby Skole i Københavns Kommune. Han var forud lærer på Hareskov Skole i den daværende Værløse Kommune (nu Furesø). GREVE Kommune har ansat Jan Mindegaard, 51 år, som ny leder af Damagerskolen (0.-9. klasse med 554 elever). Han efterfølger Knud Bjerrum, der er gået på pension efter 15 år som skolens leder. Jan Mindegaard, der tiltrådte 1. marts, har været leder af Lundebakkeskolen (410 elever) i Næstved Kommune siden oktober Skriv til navneredaktionen Kommunen, Gammel Strand 50, 2. sal 1202 København K navne@bladet-kommunen.dk Telefon Forslag til navnestof bør indsendes med portrætfoto. For mig er Mors noget specielt Da jobbet som velfærdsdirektør i Morsø Kommune blev slået op, var Henrik Leth ikke i tvivl. Et spændende job i et område, som hele familien elsker. Nu trækker en tilfreds direktør i arbejdstøjet. Af Mia Tang mia@bladet-kommunen.dk Ærø er en skøn ø, fastslår Henrik Leth. Men efter fem år som kultur- og socialdirektør i landets fjerdemindste kommune har han fået lyst til at prøve noget nyt, så jobbet blå bog Henrik Leth AALBORG Aalborg skal have ny stadsarkitekt Stadsarkitekt i Aalborg Kommune Knud Tranholm er gået på efterløn efter 12 år i stillingen og Aalborg Kommune er i gang med at finde hans efterfølger. Knud Tranholm, 63 år, blev arkitekt i 1975 fra arkitektskolen i Århus og efter et par år på private tegnestuer blev han i 1977 ansat ved Aalborg Kommune. Arbejdet med byfornyelse førte til, at han blev sektionsleder for en nydannet byfornyelsesgruppe. I 1989 blev han afdelingsleder for by- og boligafdelingen, og i oktober 1998 blev han konstitueret stadsarkitekt. Knud Tranholm overtog stillingen pr. august Han havde således ved sin fratræden været ansat ved Aalborg Kommune i 32 år. GULDBORGSUND Ny direktør for Job og Velfærd Guldborgsund Kommune har ansat Jesper Rahn Jensen, fagchef for arbejdsmarked og handicap i Sorø Kommune, som ny direktør for Job og Velfærd. Han efterfølger Hans Søie, som sidste forår blev som velfærdsdirektør i Morsø Kommune kom på det rigtige tidspunkt. Det betyder dog også noget, at familien fra starten aftalte, at opholdet på Ærø var for en kortere årrække. Nu er datteren blevet tolv år og er begyndt at efterspørge ting, som kræver en færgetur, når Henrik Leth er 41 år og blev i 1987 samfundssproglig student fra Kolding Gymnasium. I 1996 forlod han Aalborg Universitet som cand.scient.adm. og blev ansat i Korsør Kommune. Fra arbejdede han som vicekontorchef i Møn Kommune og blev efterfølgende vicekommunaldirektør i Ravnsborg Kommune. Siden 2005 har han været ansat som kultur- og socialdirektør i Ærø Kommune og tiltræder per 1. marts 2010 jobbet som velfærdsdirektør i Morsø Kommune. Privat er Henrik Leth gift med kontorassistent Susan Leth og har en datter på 12 år. Han beskriver sig selv som ikke særlig sporty og interesserer sig mere for sin familie, videnskab og samfundsforhold. kommunaldirektør i Holbæk. Jesper Rahn Jensen, 39 år, er socialrådgiveruddannet, cand.pæd. og er Master of Public Management (MPM) fra Syddansk Universitet. Efter at være blevet socialrådgiver i 1997 blev han sagsbehandler og jobkonsulent ved Høje-Taastrup Kommune. I 2002 blev han leder af beskæftigelsesområdet i Skælskør Kommune, og herfra rykkede han i juni 2006 til Glostrup Kommune som jobcenterchef. Det var herfra, han 1. oktober 2007 kom til Sorø Kommune, først som jobcenterchef, og siden 1. januar 2009 har han været chef for fagcentret for arbejdsmarked og handicap. Jesper Rahn Jensen tiltræder den 1. april som direktør for Job og Velfærd i Guldborgsund Kommune. Der var 22 ansøgere. man bor på Ærø. Derfor var hele familien klar til at flytte til Nykøbing Mors. På en ny ø godt nok, men i en større kommune med langt flere tilbud, og samtidigt i et område, som familien holder meget af. Jeg kender hele det nordjyske område godt, fordi jeg både aftjente min værnepligt på Nr. Uttrup Kaserne og fik min kandidatgrad fra Aalborg Universitet. Så nu vender vi så at sige hjem til Jylland, siger Henrik Leth. Et udfordrende job Sidste år ændrede Morsø Kommune strukturen i topledelsen, så den nu består af kommunaldirektøren, en natur- og miljødirektør og en velfærdsdirektør. Ergo kommer Henrik Leth til at stå i spidsen for en betragtelig del af kommunens opgaver. Velfærd dækker både trivsel & sundhed, børn & familier, Sæt navn på denne plads kultur & fritid, omsorg & pleje og skoler & dagtilbud. Jeg synes, det er et utrolig spændende job. Det er et meget stort ansvarsområde, men jeg har altid beskæftiget mig med det sociale område, har stor erfaring og føler mig godt rustet, siger Henrik Leth. Sammen med de fem områdechefer bruger han nu den første måned på at besøge samtlige institutioner og dermed møde de fleste an- - Nu kan du sikre, at dine navne kommer med i avisen. Du har nu mulighed for at give din nye kollega eller din afgående chef et par pæne ord med på vejen her på Kommunens navnesider. Ring eller skriv til adm@bladet-kommunen.dk og hør mere om priser og muligheder. Kommunen har i mere end 50 år orienteret læserne om nye ansættelser, fratrædelser, runde fødselsdage og andet væsentligt navnestof fra det kommunale miljø. niveau og han skifter til en stilling som direktionskonsulent frem til juli Han skal bl.a. stå for koordineringen af nye skolebyggerier i Tjørring og Snejbjerg. Knud Jensen, 61 år, har været ansat ved Herning Kommune lige siden sin lærereksamen fra Herning Seminarium i Han var lærer frem til og var samtidig leder af ungdomsvejledningen og formand for fælleslærerrådet. Han rykkede derefter ind på rådhuset som viceskoledirektør og blev i 1992 skoledirektør. Da den nuværende Herning Kommune blev dannet i januar 2007 ved sammenlægning af fire kommuner, fortsatte Knud Jensen som direktør for børn og unge i den nye kommune. Herning Kommune oplyser, at stillingen som børn- og ungedirektør bliver opslået i denne måned og ventes besat til august. HORSENS Selskab for vand har ansat direktør Horsens Vand A/S, der er etableret som konsekvens af nye lovkrav, har ansat Ole Texel, hidtil driftschef i Aarhus Vand, som det nye sel- satte. Jeg betragter de borgernære opgaver som kernen i kommunernes ansvarsområder. Det har altid været det, jeg brændte for, siger Henrik Leth. Stor politisk bevågenhed At det samtidigt er et område med stor bevågenhed både politisk og fra andre sider, er Henrik Leth meget bevidst om. Sidste år trak socialforvaltningen i Morsø negative HERNING Børn- og ungedirektør skifter til konsulent Herning Kommunes børn- og ungedirektør Knud Jensen ønsker at skrue ned for tempoet efter 18 år på direktørskabs direktør. Selskabet, der er 100 procent ejet af Horsens Kommune, varetager driften på vand- og spildevandsområdet. Ole Texel er 50 år og maskiningeniør. Efter sin eksamen fra Ingeniørskolen i Århus i 1983 blev han projektingeniør hos Mejeriselskabet Danmark (nu Arla) og blev i 1986 projektingeniør i et rådgivende ingeniørfirma. Året efter skiftede han til projektingeniør i ventilationsfirmaet Novenco, blev to år senere afdelingsingeniør. I 1996 rykkede han over i den kommunale sektor som afdelingsingeniør i Århus Kommunale Værker. Og blev i 2000 afdelingschef i den udskilte vand- og varmeforsyning. Ved en strukturændring i 2007 etableredes Vand og Spildevand, hvor han fortsatte som afdelingschef, og da ny lovgivning pr. 1. januar i år affødte etableringen af Århus Vand A/S (også vand og spildevand) blev Ole Texel afdelingschef for driften i det nye selskab. Han tiltrådte som direktør for Horsens Vand A/S den 1. marts valgt blandt 67 ansøgere. KALUNDBORG Ny kulturchef Jane Hald Christiansen, hidtil teamleder for kultur, fritid og erhverv i Kalundborg Kommune, har fået sit område udvidet og er blevet kommunens kulturchef. Jane Hald Christiansen er 42 år og cand.scient.pol. Hun har været ansat ved Kalundborg Kommune lige siden hun i 1995 forlod Aarhus Universitet. Hun startede som fritidskonsulent og blev i 2003 afdelingsleder for kultur og fritid. Ved kommunesammenlægningen i januar 2007 blev hun leder af erhvervsområdet, men fik et halvt år senere igen også kultur og fritid som område. Pr. 1. februar blev området udvidet med alle kommunens idrætsanlæg/ idrætshaller, og Jane Hald Christiansen blev kulturchef. Der skal efterfølgende ansættes en fritidskonsulent. Jane Hald Christiansen blev valgt til kulturchef blandt 13 ansøgere. overskrifter, da familiechefen fik skyld for at være årsag til dårligt arbejdsmiljø og deraf følgende medarbejderflugt. Henrik Leth har ikke lyst til at kommentere sagen, men fulgte som andre med i uroen. Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg har noteret mig, at der politisk bakkes op om afdelingen, siger han. På det rent generelle plan siger han dog, at den type sager naturligvis altid er ubehagelige, og understreger, at man som direktør skal kunne håndtere problemerne, når meninger brydes. Han har selv erfaringer med at gyde olie på vandene ved uoverensstemmelser. En af de store udfordringer er, at vi både skal imødekomme politiske ønsker, men også have styr på lovgivning og økonomi. I sidste ende er det desuden borgernes rettigheder, vi er der for at sikre, og KØBENHAVN Ny direktør i økonomiforvaltningen Med ansættelsen af Anne Skovbro, hidtil planchef, som den tredje direktør er direktionen i Københavns Kommunes økonomiforvaltning igen fuldtallig. Hun overtager stillingen efter Henrik Plougmann Olsen, der som tidligere omtalt er blevet administrerende direktør i Metroselskabet. Anne Skovbro er 41 år, civilingeniør i planlægning (1995) og ph.d. fra Institut for Arkitektur og Design (2000), begge eksamener fra Aalborg Universitet. Med ingeniøruddannelsen færdig blev hun fuldmægtig i Miljøministeriet, senere projektleder. I 2003 rykkede hun til Københavns Kommunes økonomiforvaltning som projektleder i 8. kontor. I 2006 blev hun teamleder i Center for Byudvikling, etableret i forbindelse med en strukturændring i forvaltningen. Og i oktober 2007 blev Anne Skovbro planchef samme sted. Det er herfra, hun nu er tiltrådt som medlem af forvaltningens direktion. Jeg kender hele det nordjyske område godt. Så nu vender vi så at sige hjem til Jylland, siger Morsøs nye velfærdsdirektør, Henrik Leth. Foto: Geir Haukursson det kan være rigtig svært at balancere alle tre hensyn, siger Henrik Leth. Selv siger han tingene ligeud og går ind for dialogbaseret ledelse. Jeg betragter mig selv som en rummelig type med god humor, også som selvironi. Jeg vil gerne gøre en forskel, og døren står altid åben både for ris og ros, slutter han. : REGION HOVEDSTADEN Frederiksberg Hospitals vicedirektør på pension Anna Guttesen, vicedirektør ved Frederiksberg Hospital, går på pension, og der annonceres efter hendes efterfølger. Hendes afgang er endnu ikke fastlagt, idet man jo endnu ikke ved, hvornår en efterfølger kan tiltræde. Anna Guttesen er 66 år og sygeplejerskeuddannet (Københavns Kommunehospital 1968). Hun fortsatte på kommunehospitalet som sygeplejeassistent på intensiv afdeling. I 1969 blev hun afdelingssygeplejerske samme sted og blev i 1974 sygeplejelærer ved hospitalets uddannelsesafdeling som hun året efter blev leder af. I var Anna Guttesen lønnet formand for Dansk Sygeplejeråds hovedstadskreds og medlem af DSR s hovedbestyrelse. Efterfølgende gennemførte hun en masteruddannelse (MPA) og var samtidig sundhedsfaglig konsulent i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). I 1998 blev hun sygeplejedirektør, senere ændret til vicedirektør, ved Frederiksberg Hospital. Her består direktionen af en direktør og en vicedirektør. REGION SJÆLLAND Ny vicedirektør i Sygehus Syd Region Sjælland har ansat Anders Wang Maarbjerg, hidtil afdelingschef i Region Syddanmark, som vicedirektør i Sygehus Syd og samtidig daglig chef for Slagelse Sygehus. Han efterfølger Jens Møller Rasmussen, der er rejst den modsatte vej. Han er vendt tilbage til Odense Universitetshospital, nu som ledende overlæge ved reumatologisk afdeling. Anders Wang Maarbjerg er 43 år og cand.scient.pol. Efter sin eksamen fra Aarhus Universitet i 1997 blev ansat ved evalueringen i psykiatrien i Århus Amt. Året efter rykkede han til Vejle Amt som fuldmægtig i psykiatriplanlægningen og blev senere økonom ved det somatiske sundhedsvæsen. I 2003 blev han vicekontorchef samme sted og i januar 2006 konstitueret kontorchef. Ved forberedelserne til strukturreformen blev han en af cheferne på økonomiområdet i den kommende Region Syddanmark afdelingschef for sundhedsøkonomi. Det var herfra, han 1. marts tiltrådte som vicedirektør og i ledelsen af Region Sjællands Sygehus Syd, der omfatter seks sygehuse. Der var otte ansøgere. RINGSTED Ny administrationschef i teknisk forvaltning Ringsted Kommune har ansat Tue Ringsmose Madsen, itchef i Patent- og Varemærkestyrelsen, som ny administrationschef i teknisk forvaltning. Han overtager stillingen efter Jan Hvidtfeldt Andersen, der som tidligere omtalt er blevet direktør for Halsnæs Kommunes forsyningskoncern. Tue Ringsmose Madsen er 38 år, elektroingeniør (Danmarks Ingeniørakademi 1996) og har gennemført en masteruddannelse i it og ledelse (IT-Universitetet 2009). Efter sin ingeniøreksamen blev han ansat i konsulentvirksomheden Infoturum og blev i 1998 konsulent i År 2000-sekretariatet, der var placeret i organisationen Dansk IT. I 2000 rykkede Tue Ringsmose Madsen til Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor han først blev driftskoordinator på it-området og i 2005 styrelsens itchef. Han tiltrådte som administrationschef i Ringsted Kommunes tekniske forvaltning den 1. marts, valgt blandt 23 ansøgere. VORDINGBORG Ny borgerservicechef Søren Nonbo, hidtil afdelingschef i Vordingborg Kommunes borgerservice, er blevet ny chef for samme borgerservice. Han efterfølger her Erik Frimann, 60 år, der er gået på pension efter 43 år ved kommunen, siden 2007 som chef for borgerservice og forud økonomichef i Møn Kommune, der nu er en del af Vordingborg Kommune. Han er kommunalt uddannet i Fanefjord på Møn. Søren Nonbo, 41 år, indledte sin kommunale karriere i 1986 som elev i Fladså Kommune, men rykkede i 1991 til Gundsø Kommune som assistent i økonomisk afdelings inkasso. To år efter blev han overassistent, senere fuldmægtig, på inkassokontoret i Skovbo Kommune. I 2002 rykkede han til Ringsted Kommune som fuldmægtig, senere ekspeditionssekretær, i inkasso, og i januar 2004 gik fem kommuner sammen om dannelsen af Skat Midtsjælland i Sorø, hvor Søren Nonbo blev inkassokonsulent. Allerede i november året efter blev personskat og inkasso overtaget af staten, og Søren Nonbo blev specialkonsulent i inddrivelse på Skattecenter Næstved. Det var herfra, han i april 2008 kom til Vordingborg Kommune som afdelingsleder i borgerservice og han har nu overtaget chefstillingen.

13 24 kommunen torsdag 4. marts 2010 bagside Troels Mylenberg KL som magtfaktor? Vejen er banet for et partiskifte i toppen af KL, når den socialdemokratiske borgmester i Horsens Jan Trøjborg til KL s topmøde den marts bliver valgt til formand efter venstremanden Erik Fabrin. Nærliggende er det så at spørge, om der bliver nogen forskel, når KL fremover har en socialdemokrat i spidsen? Det umiddelbare svar er nej. KL drives ud fra en konsensus-tankegang, hvor de 15 medlemmer af foreningens bestyrelse taler sig til enighed om forhandlingspositioner, udspil og politiske meldinger. Men nu kan tiden være kommet for, at KL træder mere i karakter som offensiv politisk aktør, end det har været tilfældet de seneste år. Fabrin har trukket foreningen gennem en række voldsomme slagsmål med regeringen. Det har ikke været sjovt at få de årlige økonomiaftaler i hus, og hvem husker ikke efterårets kommunale skatteoverskridelse, som selv efter en tur med grovfilen endte på mere end en kvart milliard. Men alligevel har det ofte virket som et iscenesat slagsmål, når Fabrin har været i Finansministeriet hos sine partifæller, for selvom han havde et klart mandat fra sin bestyrelse, så var der vel grænser for, hvor højlydte slagsmålene kunne blive venstremand og venstremand imellem. Dermed ikke sagt, at Erik Fabrin ikke har kæmpet kommunernes sag. Men det virker dog oplagt, at slagsmålene mellem kommunerne og regeringen vil blive mere brutale med en socialdemokrat i spidsen for KL. Spørgsmålet er så, om Trøjborg dels kan levere varen og matche en regering, der har åbnet 2010 med at diktere kommunerne, at den står på nulvækst og besparelser de næste mange år. Jan Trøjborg er ingen politisk novice. Han har siddet i KL s bestyrelse de seneste fire år, men hvad der kan vise sig vigtigere er, at han har langvarig ministererfaring i Nyrups regeringer. Her var han manden, der kunne sættes ind alle vegne industriminister, trafikminister, erhvervsminister, forskningsminister, udviklingsminister og forsvarsminister nåede For at vise sit værd må Jan Trøjborg da også hurtigt kapitalisere sin baggrund ind i KL-arbejdet. Han skal udnytte sit Christiansborgkendskab til at give kommunerne en bredere platform at kæmpe på. Trøjborg at være fra 1993 til Så borgmester og nu altså KL-formand. Kritikerne vil hævde, at Trøjborg ingen nævneværdige spor har sat sig nogen af stederne. At han er en overlever og en levebrødspolitiker, der nu blot sikrer sig et nyt ben. Andre vil glæde sig over, at der nu endelig kommer en KL-formand med erfaring fra maskinrummet på Christiansborg. For at vise sit værd må Jan Trøjborg da også hurtigt kapitalisere sin baggrund ind i KL-arbejdet. Han skal udnytte sit Christiansborg-kendskab til at give kommunerne en bredere platform at kæmpe på. Lige nu opleves det velsagtens af menigmand, som om det kommunale selvstyre ikke ligefrem er i sit zenith. Tilsyneladende har alle dem, der forventede, at Lars Løkke Rasmussens længe efterlyste politiske projekt ville handle om udviklingen af den offentlige sektor, taget grueligt fejl. Løkke ser i stedet ud til at have skabelsen af krisebevidsthed som sit mål frem mod næste valg. Og heri er kommuner og regioner ikke en medspiller, men blot en brik. Det bliver spændende at se, hvor nem Trøjborg bliver at flytte rundt med. Troels Mylenberg er politisk kommentator og associeret partner i den journalistiske rådgivningsvirksomhed Kontrabande. kommunale useværdigheder Københavns Rådhusplads Som en strandet hval i fremskreden forrådnelse står nu kun skelettet tilbage af en af hovedstadens gennem tiderne mest udskældte bygninger: busterminalen på Rådhuspladsen. Den sorte kasse har stået model til meget siden en særdeles vanskelig fødsel for små 14 år siden. Hærværk, hetz og smædekampagner har været en del af dagligdagen. Ikke mindst naboen, dagbladet Politiken, bøger 'Kommunale aktieselskaber' Af Rikke Søgaard Berth, Britt Vonger, 206 sider, 475 kroner inkl. moms Thomson Reuters Hvordan bærer man sig egentlig ad, når man skal etablere, drive og eventuelt sælge de kommunale aktieselskaber? Det er procedurer, der ofte kan være ganske indviklede, men der skulle være hjælp at hente her i bogen. Den er skrevet med henblik på alle de medarbejdere i landets kommuner, der skal forholde sig til kommunale aktieselskaber, også dem, der ikke har en baggrund som jurister. Derfor har de to forfattere valgt, at sagen skal præsenteres med en flittig brug af forskellige konkrete eksempler, der skal gøre det komplicerede stof nemmere tilgængeligt. har set sig ond på det lille hus. Arkitekten bag, tidligere overborgmester Svend Axelsson, siger til Berlingske Tidende, at han ikke kan forstå den megen kritik af et byggeri, som han mener har været forud for sin tid. Men nu har tiden - og metrobyggeriet - indhentet Hr. Axelssons værk. Thi alting har en ende. Også terminaler. 'Kayser & Co.' Frans Grandjean, 136 sider, 200 kroner inkl. moms Gyldendal Business Dette er et sjældent eksempel på såkaldte business-noveller, hvor rammen er arbejdspladsen snarere end privatlivet. Her i bogen kan man møde forskellige arbejdspladser, der er så dårligt stillet at lide under kolleger i alle dele af hierarkiet, som er drevet af erhvervskynisme og grådighed i deres arbejde. Forfatteren håber med denne bog at kunne udfordre sine læsere ved at hive den uheldige adfærd frem i lyset gennem de forskellige problemstillinger. Kynisme og grådighed til trods er bogens fortællinger dog holdt i en let og lys tone. 'Nærværets kraft' Ivan Fruergaard, Bo Heimann, 144 sider, 250 sider inkl. moms Gyldendal Business En invitation til langsomhed, stilhed og nærvær. Forfatterne forklarer, at det handler om at være til stede og være centreret frem for at leve et liv som tøjet, der hvirvler rundt langs siderne i vaskemaskinen. De fem gyldne ord er Ansvar, Accept, Adfærd, Agenda og Action. For at hjælpe læseren til at opnå nærværets kraft anviser forfatterne løbende nogle forskellige øvelser og meditative teknikker. Idéen er, at man efter endt læsning forhåbentlig har oplevet noget af nærværets kraft, og dermed øget sin forståelse af det indre lederskab, der muliggør den gode ledelse af andre. Foto: Kommunen Afsked med terminal øjebæ Af Benjamin Holst Send os en useværdighed og modtag to flasker vin! Hjælp os med at finde useværdigheder i din kommune. Giv os dit bud på, hvad der er grimmest eller mest mærkeligt. Skriv en kort tekst og vedhæft et foto i høj opløsning. Alle succesfulde bidrag belønnes med to flasker vin. Send dit bidrag til mia@bladet-kommunen.dk ID-Nr : Kommunen a/s, Gl. Strand 50,2 : 1202 København K