Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord"

Transkript

1 Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord 30. maj 2011 Side 0 af 89

2 1.0 ORDLISTE INDLEDNING Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Økonomisk udvikling Afrika syd for Sahara Begreber FDI - Foreign Direct Investments Afrika Ulande, udviklingslande og ilande BNP & BNI Svage stater Udenlandske investeringer Metode Teoretisk besvarelse af første underspørgsmål Værtslandene Udenlandske investeringer Baggrunden for investeringerne Investeringernes mulighed for værtslandene Usikkerhed ved udenlandske investeringsstrømme Forhandlingerne 16 Korruption Diskussionen Empiri Begrænsninger Teori Moderniseringsteori Walt. W. Rostow Kritik af Rostow og moderniseringsteorierne Afhængighed Samir Amin Kritik af Amin og afhængighedsteorierne ANALYSE Hvordan opnås økonomisk udvikling Afrikas aktuelle situation Landbruget i Afrika 27 Side 1 af 89

3 3.1.2 Walt. W. Rostows faseteori Fase et Det traditionsbundne samfund Fase to Forudsætningerne for take-off Fase tre Take-off Fase fire Udvikling mod modenhed Fase fem Masseforbrugets epoke Samir Amin Selvcentrede økonomier Periferierede økonomier Sammenhængen mellem de to modeller Afrika i forhold til teorierne Afrika i forhold til faseteorien Afrika i forhold til produktionssektormodelen Hvad karakteriserer værtslandene i forhold til investeringer Jordrettigheder The holding & the common Jordreformer Økonomisk sikkerhed i jord Love og regler for salg og leasing af jord Svage stater Korruption Delkonklusion Investeringerne Baggrunden for investeringerne Offentlige udenlandske investeringer Private udenlandske investeringer Investeringernes muligheder for værtslandene Mulighed for øget produktion Infrastruktur Usikkerhed ved udenlandske investeringer Investeringer set i forhold til BNI & bistand Forhandlingerne Forhandlingsprocesserne Forhandling i forhold til jordrettigheder Svage staters evne til at forhandle Korruption Delkonklusion DISKUSSION Neoklassicismen Indkomstdannelsesmodellen Øget produktivitet 62 Side 2 af 89

4 4.1.4 Infrastruktur Svage stater Korruption Ejendomsret Urbanisering Opsummering KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 85 Bilag 1 85 Bilag 2 86 Side 3 af 89

5 1.0 Ordliste BNI: Bruttonationalindkomst BNP: Bruttonationalprodukt CIFOR: Center for International Forestry Research DFDI: Department for International Development DIIS: Dansk Institut for Internationale Studier FAO: Food and Agriculture organization FDI: Foreign Direct Investments GLP: Global Land Project CPI: Transparency Internationals Corruption Perception Index GRAIN: Genetic Resources Action International HDI: Human Development Index IFAD: International Fund for Agricultural Development IFPRI: International Food Policy Research Institute IIED: International Institute for Environment and Development IMF: International Monetary Fund NIC-landene: Newly Industrialized Countries ODA: Official Development Assistance OECD: Organization for Economic CO-operation and Development RAINS: Regional Advisory and Information Network System TIC: Tanzania Investment Centre UNCTAD: United Nations Conference on Trade and Development UNDP: United Nations Development Programme Side 4 af 89

6 2.0 Indledning 2.1 Problemfelt Omtrent 40 % af jordens overflade er velegnet til landbrug. Det siges, at 80 % af de globale reserver af landbrugsjord ligger i Afrika og Syd Amerika. (Thurow, 2011:41). Ifølge FN-organisationen Food and Agriculture Organization (FAO) vil verdens befolkning i 2050 være steget til 9,1 milliarder mennesker, hvilket svarer til en stigning på 31,5 % (census, 2010). På baggrund af denne prognose og andre faktorer anslås der, at opstå et behov for en stigning på minimum 70 % i verdens fødevareproduktion, og i ulande er denne nødt til at fordobles (FAO, 2009a). Det vil altså sige, at efterspørgslen på fødevarer vil stige markant. Allerede inden for de seneste par år har der været en stigende efterspørgsel. Det er endnu ikke afledt af befolkningsvæksten, men i stedet bl.a. grundet flere års dårlig høst, høje oliepriser, store landbrugsarealer anvendt til bioenergi og en stærkt voksende middelklasse i Asien og Afrika (GLP report, 2010). Dette har bevirket markante prisstigninger på basale fødevarer. Disse prisstigninger har været yderst bekostningsfulde for lande, der er storimportører af fødevarer. For de arabiske lande har det for eksempel betydet en stigning i importudgifter på fødevarer fra US$8 milliarder til US$20 milliarder på 5 år (GRAIN, 2008). Efterspørgslen på biobrændsel og stigende fødevarepriser har været et incitament til at investere i landbrugsjord. Set i lyset af disse udfordringer er der et stort potentiale i Afrika. Ifølge en videnskabelig artikel i magasinet Foreign Affairs, som er udgivet af Council on Foreign Relations, er det muligt at anvende mere end halvdelen af Afrikas uudnyttede dyrkbare jord uden at yde skade på skove og andre økosystemer (udvikling, 2011:41). De nævnte faktorer har været medvirkende til en stigning i antallet af investeringer i afrikansk landbrugsjord inden for de seneste år. Således opkøber eller leaser mange multinationale selskaber eller udenlandske stater afrikansk jord. Ofte lover de i den sammenhæng staterne en forbedret infrastruktur og arbejdspladser. Derudover lægges der grobund for en øget produktivitet, da investorerne bidrager med teknologi og knowhow (IIED, 2009:58). Side 5 af 89

7 Mange afrikanske lande ønsker derfor at tiltrække udenlandske investorer. Eksempelvis tilbyder Etiopien at udleje tre millioner hektar af deres mest frugtbare landbrugsjord til udenlandske investorer, og de har endda intentioner om at udleje endnu mere jord, da kun millioner hektar af deres 74 millioner hektar landbrugsjord officielt bliver udnyttet (GLP report, 2010). På trods af de lukrative muligheder, som investeringerne kan medføre for de afrikanske lande er virkeligheden ifølge medierne en ganske anden. Heri bliver investeringerne ofte beskrevet som en kraftig udnyttelse af Afrika og dets ressourcer. Dette har medført, at tendensen er blevet døbt land grabbing. Navnet kommer af, at investeringerne medfører at lokalbefolkningen til tider skal fraflytte deres land, altså bliver grabbet fra dem. Investeringerne har bl.a. skabt en mindre borgerkrig i Madagaskar, hvor utilfredsheden omkring det Sydkoreanske selskab Daewoo betød, at præsidenten måtte gå af (IIED, 2009:70). Det interessante i problematikken er, hvad de udenlandske investeringer betyder for områdets økonomiske situation. Skaber investeringerne nok arbejdspladser for den berørte befolkning i værtslandene, hvad er den makroøkonomiske betydning og hvem profiterer af overskuddet. Dette er spørgsmål, der kun i ringe grad bliver besvaret i rapporter omkring emnet, hvilket derfor leder op til vores problemformulering, der lyder som følgende: Problemformulering Er udenlandske investeringer i landbrugsjord i afrikanske lande syd for Sahara hæmmende eller fremmende for den økonomiske udvikling i værtslandene? 2.2 Afgrænsning Økonomisk udvikling Vi har i forhold til problemfeltet valgt udelukkende at fokusere på den økonomiske udvikling i forhold til investeringerne. Vi kunne have set på mange former for udvikling, bl.a. havde vi i starten planer om at bruge UNDP s HDI (Human Development Index), der er et indeks beregnet ud fra gennemsnitslevealder, uddannelsesniveau og landets bruttonationalprodukt pr. indbygger. Side 6 af 89

8 Vores fokus på økonomisk udvikling skyldes vores vurdering af, at det ville blive vanskeligt at argumentere for en direkte sammenhæng mellem udenlandske investeringer og øget uddannelsesniveau samt gennemsnitslevealder. En klar indikator for økonomisk udvikling vil være en stigning i et lands bruttonationalprodukt (BNP). Det vil sige, at vi vil fokusere på den værdiskabelse, der finder sted i landet, hvilket indikerer om landet er blevet økonomisk rigere. I denne forbindelse er det afgørende at være opmærksom på at, BNP ikke fortæller noget om landets ulighed. Sker der ikke en fordeling af pengene i form af en forplantning gennem de forskellige sektorer, vil en øget mængde kapital ikke stille befolkningen bedre. Derfor er det også relevant, at se på hvem der får del i kapitalen fra investeringerne. Der er også begrænsninger ved at bruge BNP som målestok, da produktion med udenlandsk profit også medregnes, hvilket også gør brugen af BNI relevant i dele af opgaven. Det vil fremgå i vores brug af Samir Amins produktionssektormodel, at økonomisk vækst ikke nødvendigvis er ensbetydende med økonomisk udvikling, da en del af en økonomisk udvikling også kan bestå af en udvikling af det indre marked Afrika syd for Sahara Vi har desuden valgt at se bort fra de nordafrikanske lande samt Sydafrika, da disse lande på en række områder skiller sig ud, mens landende syd for Sahara har en del fællesstræk. Der er eksempelvis en afgørende forskel på levestandarden i henholdsvis Nordafrika og Afrika syd for Sahara. De nordafrikanske lande, som indbefatter Algeriet, Egypten, Marokko, Libyen og Tunesien, har alle økonomier der enten tilhører den øvre- eller lavere middelklasse. Den øvre middelklasse tjener pr. person årligt US$ US$12.195, mens den lavere middelklasse pr. person tjener årligt US$996 - US$3.945 (World Bank, B). 27 ud af de 47 afrikanske lande syd for Sahara tilhører lav-økonomierne som pr. person årligt tjener US$995 eller mindre (World Bank, B). Det er dog stadig vigtigt at påpege, at landende syd for Sahara adskiller sig fra hinanden, da nogle lande er mere udviklede end andre. Side 7 af 89

9 2.3 Begreber FDI - Foreign Direct Investments Foreign direct investments (FDI), er af IMF, OECD og UNCTAD defineret som udenlandske investeringer, der bliver indgået på baggrund af en varig interesse i foretagender, der er placeret udenfor den økonomi, som investoren selv befinder sig i (UNCTAD, 2002: FDI). Den varige interesse indebærer, at investoren skal have et længerevarende forhold med det investerede foretagende. Derudover skal investoren også opnå en hvis grad af organisatorisk indflydelse. OECD anbefaler også statistikere kun at medregne investeringer, hvor investoren opkøber en andel i foretagende på over 10 % (OECD, 1999: 7-8). FDI opdeles i enten FDI flow eller FDI stock. FDI flow fortæller, om de investeringer der bliver foretaget i det pågældende år, hvorimod FDI stock er værdien af investeringer, der er aktive i landet Afrika Hver gang Afrika bliver omtalt i rapporten vil dette hentyde til Afrika syd for Sahara eksklusiv Sydafrika medmindre andet er angivet. Det er samtidig denne gruppe lande der i rapporten får betegnelsen værtslande, når de udenlandske investorer har købt eller leaset landbrugsjord i det pågældende land Ulande, udviklingslande og ilande. Vi vil gennemgående i denne rapport bruge termerne ulande, ilande og udviklingslande. Ulande, det vil sige udviklingslande, kan betegnes som en gruppe lande der er karakteriseret ved at være lavøkonomier med lav uddannelsesrate og lav gennemsnitslevealder. Derudover arbejder størstedelen af befolkningen i landbrugssektoren, og industrialisering er begrænset (Danida). Ilandene betegnes derimod som lande med en stærkere økonomi, højere uddannelsesrate samt højere gennemsnitslevealder. Ilandene er industrialiserede lande, som ofte har en god infrastruktur, og de fleste indbyggere lever over fattigdomsgrænsen på US$1 (Danida). Side 8 af 89

10 2.4.4 BNP & BNI Bruttonationalproduktet (BNP) og ændringer i dette er hvad, der refereres til, når der tales om væksten i samfundsøkonomien (Jespersen, 2009:42). Det er internationalt anerkendt, at nationalregnskaber bruger BNP som målestok (OECD, 2006:15). BNP måler på den ene side værditilvæksten i den indenlandske produktion. Det er summen af de varer og tjenester, der bliver efterspurgt og anvendt som privatforbrug, offentligt forbrug, investeringer og nettoeksport. Nettoeksportkomponenten medregnes for at justere for de varer, der eksporteres og de varer, der importeres, da importen skaber værdi i udlandet. BNP = indenlandsk værditilvækst = endelig anvendelse + nettoeksport = nettoeksport + privat forbrug + offentligt forbrug + reale investeringer Desuden kan man også måle landets bruttonationalindkomsten (BNI). Denne modregner de pengestrømme der sker på tværs af grænserne, såsom renteudgifter, investeringer og løn Svage stater En svag stat er defineret som socioøkonomisk og politiskinstitutionelt lavt udviklet. Svag hentyder ikke nødvendigvis til, at de er militært svage, men til interne forhold som manglende økonomisk og politisk substans. Velfungerende stater opretholder nødvendige funktioner såsom sikkerhed imod indre og ydre trusler, orden, personlige rettigheder, opretholdelse af lov og orden. Svage stater varetager ikke disse opgaver i samme grad. Legitimitet er derfor et stort problem i svage stater, da lovgivningen ikke i så høj grad bliver håndhævet. Samtidig er der kun lille sikkerhed mod indre og ydre trusler. Befolkningen i de berørte lande føler kun lille forpligtelse overfor staten, og regeringen har derfor kun en relativ lav autoritet overfor befolkningen (Sørensen, 1997: ) Udenlandske investeringer Når der bliver nævnt udenlandske investeringer i rapporten, vil det, medmindre andet er oplyst, henvise til udenlandske investeringer i landbrugsjord i Afrika syd for Sahara. Side 9 af 89

11 2.4 Metode Til besvarelse af problemformuleringen vælger vi at opstille tre underspørgsmål. Disse repræsenterer hver sin del af problemformuleringen, og danner udgangspunkt for diskussionen af, hvorvidt de udenlandske investeringer er hæmmende eller fremmende for Afrikas økonomiske udvikling Teoretisk besvarelse af første underspørgsmål Det første vi vil behandle, er den økonomiske udvikling. Hertil lyder vores underspørgsmål; hvordan opnår man økonomisk udvikling? For at besvare dette vil vi benytte en teori fra to hovedretninger inden for udviklingsteorier. Her forstås moderniseringsteori og afhængighedsteori, repræsenteret ved henholdsvis Walt. W. Rostow og Samir Amin. I og med at de er fra hver deres retning, bliver det muligt at anskue underspørgsmålet fra to vinkler, således at både indre og ydre forhold bliver belyst. Ved at analysere den aktuelle situation i Afrika i forhold til de to teorier vil vi søge, at opnå et svar på hvad der ifølge teorierne vil hæmme eller fremme den økonomiske udvikling i Afrika. For at undersøgelsen af Afrikas situation kan bruges i forhold til de to teorier, er det vigtigt, at de aspekter der bliver belyst, er nøje udvalgt efter, hvad der har relevans i forhold til teoriernes syn på udvikling. Rostow lægger i sin faseteori vægt på, at investeringer er et af hovedmidlerne til at påbegynde en industrialisering, hvilket medfører en begyndende økonomisk udvikling (Rostow, 1963: 19). Vi har valgt at anvende denne teori, fordi Rostows fokus på investeringers betydning for et samfunds produktivitet kan benyttes til at belyse de udenlandske investeringers betydning for den økonomiske udvikling i Afrika. Faseteorien lægger vægt på industrialiseringens betydning for den økonomiske vækst. I forhold til hvordan et samfund vil opnå en industrialisering mener Rostow, at landbrugssektoren er af afgørende betydning. Vi vælger her at have fokus på landbrugssektoren, da vi på baggrund af empiri omkring Afrikas aktuelle situation, udvalgt på baggrund af faseteorien, vurderer at landbrugssektoren i Afrika er afgørende for en økonomisk udvikling, da størsteparten af den afrikanske arbejdsstyrke er beskæftiget i landbrugssektoren. Side 10 af 89

12 Et af de perspektiver som Amin kan belyse, er ulandenes forhold til udlandet og verdensøkonomien. Han forholder sig kritisk overfor moderniseringsteorierne, der ifølge ham, mangler at inddrage landenes forhold til andre økonomier (Amin, 1974:8). I forbindelse med de udenlandske investeringer, vil han være med til at belyse, hvordan disse vil sætte landenes økonomi i forhold til de udenlandske økonomier, og hvordan de derved vil påvirke den økonomiske udvikling i værtslandet. Dette vil give rapporten et bredere perspektiv end hvis vinklen blot fokuserede på de indre forhold. Nok er Amins teori skrevet i en tid, hvor sporene efter kolonitiden var tydeligere, end de må være i dag, men perspektivet om ydre påvirkning er stadig relevant i diskussionen. Grunden, til at vi har valgt Amin, er hans fokus på Afrika og produktionssektorerne (Torp, 1979:37). Da der investeres i produktionssektoren, giver det mening at anvende Amins teoriapparat. Derudover har Amin også stort fokus på ulandenes eksportproduktion, og da de fleste af investeringerne i landbrugsjorden ender ud i eksport, er hans modeller anvendelige i denne sammenhæng (Amin, 1979:128). De to teorier kan dog ikke i sig selv give et direkte svar på, hvad der vil skabe udvikling i Afrika. Som nævnt er det derfor nødvendigt med en undersøgelse af Afrikas aktuelle situation, hvilket vil være den første del af analysen. Denne undersøgelse vil have fokus på en række punkter, som teoretikerne hver lægger vægt på som betydningsfulde for den økonomiske udvikling i værtslandene, heriblandt mængden af private investeringer i landene, størrelsen af middelklassen, landbrugsproduktivitet og størrelsen på eksportsektoren. Grunden, til at vi undersøger mængden af de private investeringer, er, at Rostow som nævnt anser investeringer som et af midlerne til økonomisk udvikling. Rostow lægger desuden vægt på forbrugets betydning (Rostow, 1963:23), og ved at behandle størrelsen på middelklassen, vil det blive muligt at belyse, hvilken betydning en eventuel voksende middelklasse har for forbruget. En større middelklasse medfører en øget efterspørgsel, da denne klasse har en større købekraft. Udviklingen af middelklassen er derfor afgørende for en økonomisk udvikling. Informationer om mængden af de private investeringer og voksende middelklasse har vi bl.a. fundet i rapporter af McKinsey&Company og Udenrigsministeriet. Rostow lægger også vægt på landbrugsproduktiviteten i sin analyse, da en øget effektivisering i landbruget vil betyde, at flere mennesker kan blive frigivet til industrielt arbejde i byerne (Rostow, Side 11 af 89

13 1963:23). En øget landbrugsproduktion vil altså underbygge en øget industriproduktion. Derfor vil en undersøgelse af, hvor stor en del af befolkningen der er beskæftiget i landbruget, hjælpe til at kunne placere Afrika indenfor de fem faser. Stor beskæftigelse i landbruget vil altså indikere, at de i de første faser, mens færre betyder, at de befinder sig i slutfaserne. For at undersøge dette har vi fundet empiri over procentdelen af befolkningen beskæftiget i landbruget fra IFPRI. Efter en gennemgang af de to teorier vil den overstående analyse af Afrikas aktuelle situation blive brugt til, at belyse hvor Afrika udviklingsmæssigt befinder sig samt hvad der i følge de to teoretikere skal til, for at Afrika kan blive yderligere udviklet. Rostows faseteori vil blive benyttet til, at undersøge hvilken fase Afrika befinder sig i, for på den måde at undersøge, hvad der skal til for, at en økonomisk udvikling kan finde sted, og Afrika kan bevæge sig mod næste fase. Her vil analysen omhandle mængden af investeringer samt den voksende middelklasse blive anvendt, da dette er blandt de faktorer, som i følge Rostow er med til at skabe en økonomisk vækst i samfundet. Amins produktionssektormodel vil blive aktualiseret ved undersøgelse af eksportsektorens størrelse i Afrika og mængden af beskæftigede i landbruget, da dette er nogle af de faktorer, han ser som afgørende for landenes forhold til udenlandske økonomier. Dette skal bidrage til diskussionen, der tager udgangspunkt i den samlede analyse af investeringerne og hvor Rostow og Amin vil blive stillet overfor hinanden og herigennem blive benyttet til at diskutere, hvorvidt udenlandske investeringer i landbrugsjord i Afrika er fremmende eller hæmmende for den økonomiske udvikling i Afrika Værtslandene Anden del af analysen behandler det andet underspørgsmål, som lyder: hvad karakteriserer værtslandene i forhold til investeringerne? Her vil vi komme ind på, hvilken betydning ejendomsretten over jord har, og om det er befolkningen eller staten, der ejer jorden, da vi finder ejerforholdene vigtige i forhold til investeringerne. Ejerforholdene er vigtige at undersøge for at få en ide om, hvem der bliver inddraget i forhandlingerne, og hvem der modtager pengene fra opkøb og leasing af jorden. Derudover kan det give et andet perspektiv på, hvorfor der er behov for investeringerne, Side 12 af 89

14 da ejendomsret bl.a. har stor betydning, når man skal låne penge til at investere. Vi er klar over, at vi ved at finde informationerne i rapporter skrevet af andre end de enkelte stater ikke gør brug af primære kilder. Havde det været muligt at skaffe, kunne vi have undersøgt de enkelte staters forfatninger eller lovskrifter. Men til et så gennemgribende stykke research, der endda kan kræve sprogkundskaber ud over engelsk, har vi valgt at lægge vores fokus andetsteds. Udover at fokusere på jordrettigheder, vil dette afsnit også søge at karakterisere værtslandene som svage. Dette skal senere bruges i forhold til undersøgelsen af forhandlingsprocedurerne i forbindelse med de udenlandske investeringer. En sådan undersøgelse vil være med til at give et billede af, hvorvidt forhandlingsprocedurerne har den ønskede effekt. I forhold til analysen af de afrikanske lande som svage stater vil vi inddrage analysekonklusioner fra John M. Mbaku, der er professor i økonomi ved Weber State University samt præsident for African Educational Foundation for Public Policy and Market Process. Hans pointer, vil blive brugt til at påvise, at Amin stadig er aktuel, da han snakker om, at import af luksusforbrugsvarer til overklassens forbrug har stor betydning i Afrika Udenlandske investeringer Det næste underspørgsmål skal behandle delen af problemformuleringen, der hedder udenlandske investeringer i landbrugsjord i værtslandene. Vores underspørgsmål til denne del er; hvad karakteriserer investeringerne? Da der er mange aspekter ved investeringerne, vil denne del af analysen være opdelt i en række mindre afsnit i følgende fire hovedpunkter: Baggrundene for investeringerne Investeringernes muligheder for værtslandene Usikkerhed ved udenlandske investeringer Forhandlinger. Side 13 af 89

15 Baggrunden for investeringerne Først vil vi analysere, hvilke potentialer der findes i Afrika for at undersøge, hvorfor der bliver investeret heri. Det synes rimeligt at antage, at der må være nogle forhold i Afrika, der gør, at det for udenlandske investorer er interessant at investere i afrikansk landbrugsjord. For at finde hvilke potentialer der findes i Afrika, og derved hvorfor investorerne investerer, vil vi undersøge hvor meget jord der er investerbart. Vi finder det afgørende at undersøge bevæggrundene for de udenlandske investeringer. Dette vil vi gøre for at finde ud af om de vil bruge jorden til eksportproduktion eller produktion rettet mod værtslandets indre marked. Dette er vigtigt for effekten for værtslandets økonomi. Man kan skelne mellem offentlige og private investeringer, og dette vil vi også gøre i opbygningen af dette afsnit. Vi vælger at dele de to typer af investeringer op, da de offentlige som hovedregel har fokus på fødevaresikkerhed, mens de private i højere grad lægger vægt på profit ved at investere. Først vil der være fokus på de offentlige investeringer, hvor vi vil undersøge, hvilke lande der primært investerer. Herefter vil der komme fokus på de private udenlandske investeringer. Vi vil komme ind på, hvor store arealer der er blevet investeret i. Dette giver et billede af de enkelte investeringers omfang, og om investeringerne er koncentreret om enkelte lande. Det er her vigtigt at påpege, at selvom vi bruger nogle lande som eksempler, vil vi ikke bearbejde dem dybdegående. Vi bruger i stedet eksemplerne til at illustrere nogle generelle tendenser for investeringerne Investeringernes mulighed for værtslandene I dette afsnit vil vi behandle, hvilke muligheder for en øget produktion investeringerne medfører. Dette vil vi gøre for at belyse hvilke positive effekter investeringer kan bringe de afrikanske lande. For at gøre dette vil vi først ud fra forskellige rapporter undersøge behovet for investeringer i værtslandene. Fokus være sig bl.a. investeringer i infrastruktur. Vi vil her forklare hvilken betydning vejforholdene har for værtslandene, for at undersøge hvilken betydning det har for udviklingen, og hvad investeringer i infrastruktur kan bidrage med. Herunder vil der primært komme fokus på vejforholdene, da disse har betydning for mulighederne for distributionen af de producerede varer. Side 14 af 89

16 Årsagen, til at vi finder dette vigtigt at behandle, er, at det ifølge en række rapporter er en stor del af aftalerne. For at undersøge betydningen har vi bl.a. brugt Verdensbankens vurdering af, hvor stor den mistede indtægt ved den mindre udviklede infrastruktur er. Vi vil i dette afsnit bruge Kina, Rusland og Brasilien som eksempler, da dette er dem Verdensbanken også bruger til at sammenligne med Usikkerhed ved udenlandske investeringsstrømme Hvis man skal se de udenlandske investeringer som økonomisk indtægtskilde, er det relevant at undersøge regelmæssigheden af disse. F.eks. kan stor tilstrømning af udenlandsk kapital, få regeringen til at øge det offentlige budget og forbrug. Men hvis der efterfølgende i en periode ikke er samme tilstrømning, vil det øgede statsbudget måske ikke længere kunne finansieres, og nyigangsatte offentlige projekter vil enten skulle droppes eller kræve lån i udlandet. Afsnittet vil kunne lægge op til en diskussion omkring afhængigheden af udenlandske økonomier og konsekvenserne af dette. For at undersøge regelmæssigheden vil vi undersøge mængden af udenlandske investeringer i afrikanske lande. Man vil ikke blot kunne tage den samlede mængde af investeringer for hele listen af lande, da en stigning i et land ville kunne modsvares af et fald i et andet. Derfor bliver vi i dette afsnit nødt til at bruge eksempler for at vise eventuelle udsving. Det er her vigtigt, ikke blot at undersøge lande som passer til den tese, vi prøver at fremhæve. Derfor vil vi udover de enkelte eksempler fremhævet i afsnittet, også undersøge en række andre lande for at kunne sige, om den beskrevne tendens er generel. I denne forbindelse er det væsentligt at have for øje, at den anvendte empiri ikke fortæller noget om landbrugsinvesteringer, hvilket ellers er vores fokus, men i stedet giver et mere generelt billede af investeringsstrømmende. I en rapport påpeger Peter Kraglund desuden, at datakvaliteten hos United Nations Conference on Trade and Development (UNCTAD) kan være tvivlsom. Dette skyldes, at data til statistikker omhandlende FDI indsamles af modtagerlandenes egene investeringsinstitutioner, hvilket betyder, at det ofte kun er de godkendte investeringer, der registreres. Herudover medregnes godkendte investeringer i statistikkerne, også selvom de ikke nødvendigvis er udførte, og annullerede investeringer tælles herved også med i det statiske materiale (DIIS, 2007:4) Side 15 af 89

17 Vi vil i denne undersøgelse bruge data over FDI fra UNCTAD for at behandle udviklingen fra 2004 til 2009 for at se variationen fra år til år. Den brugte empiri, beskriver både den nettomængde af udenlandske investeringer, der strømmer ind i landet årligt (flows), men også værdien af de investeringer der er i landet. Empirien kommer fra UNCTAD s database over bl.a. FDI, og vi har gennem beregninger selv analyseret og illustreret denne karakteristik ved investeringerne. Den brugte empiri, skelner dog ikke mellem investeringer i forskellige sektorer, og kan derfor ikke direkte sige noget om regelmæssigheden af investeringerne i landbrugsjorden. Gennemgangen kan dog stadig fortælle om nogle af de konsekvenser, der kan være, ved at gøre sig afhængig af udenlandske investeringer når man opbygger sin økonomi. Investeringerne i landbruget har en række af de samme træk som andre investeringer, nemlig at størstedelen af den udenlandske kapital oftest kommer fra få store udenlandske investeringer, og derved også må antages, at være uregelmæssige i samme grad som investeringerne generelt er Forhandlingerne Som led i undersøgelsen af investeringernes effekt i de afrikanske værtslande er det nødvendigt at undersøge forhandlingsprocessen, da det i høj grad er i denne fase, en eventuel økonomisk gevinst sikres. Ved at undersøge forhandlingsproceduren i forbindelse med de udenlandske investorer skabes en ide om, hvordan investorerne kan formå at få den store profit, de gør, og hvorfor staten ikke stiller større krav til investorerne. Ved at undersøge forhandlingsprocesserne vil det blive klart, hvorvidt disse bevirker til eller modvirker en fremmende effekt ved investeringerne. Dertil er det vigtigt at se, på hvilken baggrund der bliver forhandlet, for herved at kunne undersøge, om de involverede parter har de nødvendige forudsætninger, for at kunne forudse aftalernes mulige konsekvenser. For at analysere dette, vil vi behandle forholdene omkring forhandlingerne, ved bl.a. at undersøge hvem der bliver inddraget i forhandlingsprocesserne. Herunder vil vi undersøge, hvorvidt forhandlingsprocesserne har en indflydelse på mængden af investeringer i det pågældende land, om hvorvidt der bliver investeret mindre, hvis processerne er uklare. Dette gøres ved inddragelse af eksempler fundet i rapporter fra bl.a. IIED og RAINS. I denne forbindelse vil vi også komme ind på uigennemsigtigheden af forhandlingerne. Det er i mange tilfælde svært at Side 16 af 89

18 finde konkret information omkring forhandlingerne, hvilket er med til at gøre det svært for befolkningen i det pågældende land, at finde ud af hvad investeringerne indebærer. Vi vil i dette afsnit bruge eksempler, der kan være med til, at påvise om forhandlinger foregår under ordnede forhold. Korruption Vi vil benytte Transparency International s korruptionsindeks til, at undersøge hvor korrupte landene i Afrika er. Dette skal bruges i forlængelse af analysen af forhandlingsprocesserne og svage stater, da disse faktorer unægtelig hænger sammen, og på sin vis bevirker hinanden. For at undersøge korruptionsgraden i de afrikanske værtslande har Transparency International lavet et indeks ved navn Transparency Internationals Corruption Perception Index (CPI). Dette angiver, hvor korrupte verdens lande er. Dette indeks er den mest internationalt anerkendte og omfangsrige opgørelse over korruption på verdensplan (CMI, 2001: 26). Korruption defineres ifølge Transparency International Danmark som misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld (Transperancy A). Indekset udgives hvert år og tildeler alle verdens lande mellem et indekstal mellem 10 og 0, hvoraf 0 indikerer ekstrem korruption. Opgørelsen sker på baggrund af undersøgelser af erhvervsfolks og eksperters vurdering af korruptionen i et givent land. (Transparency, 2010:3) Det vil altså sige, at indekset giver et fingerpeg omkring, hvor korrupt et land opfattes snarere end et reelt svar på hvor korrupt landet er. For at behandle korruption vil vi kort gøre rede for, hvilke typer af korruption der typisk er tale om, da der er forskellige grader af korruption, og ikke alle har nogle direkte negative effekter. I denne del vil vi ydermere hive nogle eksempler ud, for at påvise i hvilke tilfælde der har fundet korruption sted i forbindelse med investeringer og især under forhandlingerne. Slutteligt vil vi, inddrage nogle korrespondancer vi har haft med Novozymes og CleanStar Energy. Disse vil vi bruge til at påvise hvordan virksomheder, der har investeret i Afrika, oplever forhandlingerne og graden af korruption Diskussionen I diskussionen vil vi søge at besvare sidste del af problemformuleringen; Fremmer eller hæmmer investeringerne udviklingen i værtslandene? En præmis for at opnå økonomisk Side 17 af 89

19 udvikling er at skabe økonomisk vækst. I dag betragtes økonomisk vækst som en stigning i produktionsstørrelsen, hvor en produktionsforøgelse vil afspejle sig i et stigende BNP (Jespersen 2009:31). Økonomisk vækst tilskriver dog ikke nødvendigvis samfundet en økonomisk udvikling. Dette skyldes som bekendt, at BNP ikke angiver uligheden i samfundet. Forholdet mellem økonomisk vækst og udvikling bør derfor diskuteres gennem økonomiske modeller og vores teoretikere. Dette skyldes, at det på baggrund af de økonomiske modeller er muligt at vurdere de udenlandske investeringers effekt på produktionsstørrelsen. Vi vil derfor inddrage den neoklassiske og keynesianske skole, da de giver hvert deres syn på den økonomiske effekt investeringerne har på værtslandene. De to skoler er grundlæggende uenige om, hvilke faktorer der er bestemmende for den økonomiske vækst. De to teorier er ikke tilpasset økonomierne i Afrika, derfor vil vi inddrage de faktorer som er behandlet i analysedelen, da vi har vurderer, at disse også har betydning for investeringernes effekt. De bearbejdede forhold vil i sidste ende blive diskuteret sammen med Amin og Rostow, da disse i højere grad vil kunne diskutere økonomisk udvikling og ikke blot økonomisk vækst. Diskussionen vil munde ud i, hvad vi anser som forudsætninger for, at de udenlandske investeringer får en positiv effekt på værtslandenes økonomier Empiri En måde vi vil undersøge forhandlingsprocesserne på er ved at benytte TIC s hjemmeside som direkte kilde til forhandlingernes fremgangsmåde. Vores empirivalg udspringer af en lang researchperiode, der startede med, at vi søgte så bredt som muligt inden for emnets rammer. Denne brede research var præget af videnskabelige artikler og rapporter fra bl.a. FAO, DIIS og UNCTAD. I researchperioden fik vi indrammet emnet, og det gjorde det muligt, at finde de områder ved investeringerne som var nødvendige at undersøge, for at opnå den ønskede diskussion. Blandt de rapporter vi læste, blev nogle anbefalet af de eksperter vi konsulterede for hjælp. Vi havde i denne periode også en række ustrukturerede interviews bl.a. med Christian Friis Bach, der er medlem af Afrikakommissionen og en forsker fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Side 18 af 89

20 Et ustruktureret interview gav en åben dialog, hvor interviewpersonen fik mulighed for at belyse nye aspekter ved problemstillingen, vi ikke selv havde overvejet. Derudover har interviewpersonerne også kunne biddrage med empiri som ellers ikke har været tilgængelig for os. I afsnittet omhandlende forhandlingsprocesserne vil en del af vores kilder være mail-korrespondancer vi har haft med den danske ambassadør Johny Flenthøj i Mozambique, CleanStar Energy og NovoZymes. Efter at have opbygget en bred baggrundsviden om emnet, kunne vi analysere os frem til en række aspekter, der går igen ved investeringerne. Ved at undersøge disse yderligere, vil det være muligt at udlede noget generelt om investeringerne. I undersøgelsen af forhandlingernes opbygning, blev det dog hurtigt klart, at det ville blive yderst besværligt, hvis ikke umuligt, at få fat i førstehåndskilder at arbejde med. Således rapporterer FAO og RAINS, at det er vanskeligt at opspore selv de mest basale oplysninger om de udenlandske investeringer. I de fleste tilfælde er oplysninger, om hvem der har investeret, hvor meget der er investeret i, og den præcise opgørelse om hvor der er investeret, ikke offentligt tilgængelige. FAO og RAINS har derfor fundet det nødvendigt, at kontakte de involverede parter for at få adgang til sådanne oplysninger. Dog gav selv denne fremgangsmåde særdeles sparsomme oplysninger. Derfor blev tilgangsvinklen, at bruge rapporter og derved andres arbejde til at fortælle om hvor ugennemsigtige forhandlingerne og kontrakterne er. Det lykkedes dog ved grundig research at anskaffe en kontrakt indgået mellem Sudan og Syrien. For at komme tættere på forhandlingerne har vi forsøgt at benytte samme fremgangsmåde som bl.a. FAO og RAINS. Vi kontaktede eksempelvis den danske ambassade i Mozambique, hvorigennem vi fik kendskab til NovoZymes og CleanStar Energy s engagement i landbrugssektoren i Mozambique. Vi kontaktede derfor disse virksomheder for at høre om deres erfaringer med forhandlinger med statsapparatet. For at komme tættere på processerne omkring forhandlingerne, forsøgte vi også at kontakte det danske udenrigsministerium, for derigennem at få en liste over danske virksomheder i Afrika. Dette var dog ikke muligt. Det er også generelt for vores rapport, at vores empiri kommer fra rapporter fra FNorganisationer. Selvom dataindsamling er besværligt i Afrika, antager vi, at FN har ressourcerne, til at kunne lave de bedst mulige undersøgelser. Side 19 af 89

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min.

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. HHX International økonomi A Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013 Købekraften i Polen Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen 4. juni, 2013 Agenda Overblik Fordomme/selvopfattelse Polen kontrasternes land Økonomiske nøgletal Markedsmuligheder Kulturforskelle Vi kan hjælpe

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 Exact Invest A/S Research & Analyse Økonomisk Analyse 24. nov. 2009 Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70228777 Research & Analyse Anders Christiansen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005.

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Emne: Politisk tradition, udvikling muligheder/risici, forskelle/uligheder/demografi. De to landes betydning.

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Grønlands økonomiske vækst 2003-2010

Grønlands økonomiske vækst 2003-2010 Grønlands økonomiske vækst 2003-2010 Værdi 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 Konstant vækst på 1% Konstant vækst på 3% Konstant vækst på 5% Konstant

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere