Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord"

Transkript

1 Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord 30. maj 2011 Side 0 af 89

2 1.0 ORDLISTE INDLEDNING Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Økonomisk udvikling Afrika syd for Sahara Begreber FDI - Foreign Direct Investments Afrika Ulande, udviklingslande og ilande BNP & BNI Svage stater Udenlandske investeringer Metode Teoretisk besvarelse af første underspørgsmål Værtslandene Udenlandske investeringer Baggrunden for investeringerne Investeringernes mulighed for værtslandene Usikkerhed ved udenlandske investeringsstrømme Forhandlingerne 16 Korruption Diskussionen Empiri Begrænsninger Teori Moderniseringsteori Walt. W. Rostow Kritik af Rostow og moderniseringsteorierne Afhængighed Samir Amin Kritik af Amin og afhængighedsteorierne ANALYSE Hvordan opnås økonomisk udvikling Afrikas aktuelle situation Landbruget i Afrika 27 Side 1 af 89

3 3.1.2 Walt. W. Rostows faseteori Fase et Det traditionsbundne samfund Fase to Forudsætningerne for take-off Fase tre Take-off Fase fire Udvikling mod modenhed Fase fem Masseforbrugets epoke Samir Amin Selvcentrede økonomier Periferierede økonomier Sammenhængen mellem de to modeller Afrika i forhold til teorierne Afrika i forhold til faseteorien Afrika i forhold til produktionssektormodelen Hvad karakteriserer værtslandene i forhold til investeringer Jordrettigheder The holding & the common Jordreformer Økonomisk sikkerhed i jord Love og regler for salg og leasing af jord Svage stater Korruption Delkonklusion Investeringerne Baggrunden for investeringerne Offentlige udenlandske investeringer Private udenlandske investeringer Investeringernes muligheder for værtslandene Mulighed for øget produktion Infrastruktur Usikkerhed ved udenlandske investeringer Investeringer set i forhold til BNI & bistand Forhandlingerne Forhandlingsprocesserne Forhandling i forhold til jordrettigheder Svage staters evne til at forhandle Korruption Delkonklusion DISKUSSION Neoklassicismen Indkomstdannelsesmodellen Øget produktivitet 62 Side 2 af 89

4 4.1.4 Infrastruktur Svage stater Korruption Ejendomsret Urbanisering Opsummering KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 85 Bilag 1 85 Bilag 2 86 Side 3 af 89

5 1.0 Ordliste BNI: Bruttonationalindkomst BNP: Bruttonationalprodukt CIFOR: Center for International Forestry Research DFDI: Department for International Development DIIS: Dansk Institut for Internationale Studier FAO: Food and Agriculture organization FDI: Foreign Direct Investments GLP: Global Land Project CPI: Transparency Internationals Corruption Perception Index GRAIN: Genetic Resources Action International HDI: Human Development Index IFAD: International Fund for Agricultural Development IFPRI: International Food Policy Research Institute IIED: International Institute for Environment and Development IMF: International Monetary Fund NIC-landene: Newly Industrialized Countries ODA: Official Development Assistance OECD: Organization for Economic CO-operation and Development RAINS: Regional Advisory and Information Network System TIC: Tanzania Investment Centre UNCTAD: United Nations Conference on Trade and Development UNDP: United Nations Development Programme Side 4 af 89

6 2.0 Indledning 2.1 Problemfelt Omtrent 40 % af jordens overflade er velegnet til landbrug. Det siges, at 80 % af de globale reserver af landbrugsjord ligger i Afrika og Syd Amerika. (Thurow, 2011:41). Ifølge FN-organisationen Food and Agriculture Organization (FAO) vil verdens befolkning i 2050 være steget til 9,1 milliarder mennesker, hvilket svarer til en stigning på 31,5 % (census, 2010). På baggrund af denne prognose og andre faktorer anslås der, at opstå et behov for en stigning på minimum 70 % i verdens fødevareproduktion, og i ulande er denne nødt til at fordobles (FAO, 2009a). Det vil altså sige, at efterspørgslen på fødevarer vil stige markant. Allerede inden for de seneste par år har der været en stigende efterspørgsel. Det er endnu ikke afledt af befolkningsvæksten, men i stedet bl.a. grundet flere års dårlig høst, høje oliepriser, store landbrugsarealer anvendt til bioenergi og en stærkt voksende middelklasse i Asien og Afrika (GLP report, 2010). Dette har bevirket markante prisstigninger på basale fødevarer. Disse prisstigninger har været yderst bekostningsfulde for lande, der er storimportører af fødevarer. For de arabiske lande har det for eksempel betydet en stigning i importudgifter på fødevarer fra US$8 milliarder til US$20 milliarder på 5 år (GRAIN, 2008). Efterspørgslen på biobrændsel og stigende fødevarepriser har været et incitament til at investere i landbrugsjord. Set i lyset af disse udfordringer er der et stort potentiale i Afrika. Ifølge en videnskabelig artikel i magasinet Foreign Affairs, som er udgivet af Council on Foreign Relations, er det muligt at anvende mere end halvdelen af Afrikas uudnyttede dyrkbare jord uden at yde skade på skove og andre økosystemer (udvikling, 2011:41). De nævnte faktorer har været medvirkende til en stigning i antallet af investeringer i afrikansk landbrugsjord inden for de seneste år. Således opkøber eller leaser mange multinationale selskaber eller udenlandske stater afrikansk jord. Ofte lover de i den sammenhæng staterne en forbedret infrastruktur og arbejdspladser. Derudover lægges der grobund for en øget produktivitet, da investorerne bidrager med teknologi og knowhow (IIED, 2009:58). Side 5 af 89

7 Mange afrikanske lande ønsker derfor at tiltrække udenlandske investorer. Eksempelvis tilbyder Etiopien at udleje tre millioner hektar af deres mest frugtbare landbrugsjord til udenlandske investorer, og de har endda intentioner om at udleje endnu mere jord, da kun millioner hektar af deres 74 millioner hektar landbrugsjord officielt bliver udnyttet (GLP report, 2010). På trods af de lukrative muligheder, som investeringerne kan medføre for de afrikanske lande er virkeligheden ifølge medierne en ganske anden. Heri bliver investeringerne ofte beskrevet som en kraftig udnyttelse af Afrika og dets ressourcer. Dette har medført, at tendensen er blevet døbt land grabbing. Navnet kommer af, at investeringerne medfører at lokalbefolkningen til tider skal fraflytte deres land, altså bliver grabbet fra dem. Investeringerne har bl.a. skabt en mindre borgerkrig i Madagaskar, hvor utilfredsheden omkring det Sydkoreanske selskab Daewoo betød, at præsidenten måtte gå af (IIED, 2009:70). Det interessante i problematikken er, hvad de udenlandske investeringer betyder for områdets økonomiske situation. Skaber investeringerne nok arbejdspladser for den berørte befolkning i værtslandene, hvad er den makroøkonomiske betydning og hvem profiterer af overskuddet. Dette er spørgsmål, der kun i ringe grad bliver besvaret i rapporter omkring emnet, hvilket derfor leder op til vores problemformulering, der lyder som følgende: Problemformulering Er udenlandske investeringer i landbrugsjord i afrikanske lande syd for Sahara hæmmende eller fremmende for den økonomiske udvikling i værtslandene? 2.2 Afgrænsning Økonomisk udvikling Vi har i forhold til problemfeltet valgt udelukkende at fokusere på den økonomiske udvikling i forhold til investeringerne. Vi kunne have set på mange former for udvikling, bl.a. havde vi i starten planer om at bruge UNDP s HDI (Human Development Index), der er et indeks beregnet ud fra gennemsnitslevealder, uddannelsesniveau og landets bruttonationalprodukt pr. indbygger. Side 6 af 89

8 Vores fokus på økonomisk udvikling skyldes vores vurdering af, at det ville blive vanskeligt at argumentere for en direkte sammenhæng mellem udenlandske investeringer og øget uddannelsesniveau samt gennemsnitslevealder. En klar indikator for økonomisk udvikling vil være en stigning i et lands bruttonationalprodukt (BNP). Det vil sige, at vi vil fokusere på den værdiskabelse, der finder sted i landet, hvilket indikerer om landet er blevet økonomisk rigere. I denne forbindelse er det afgørende at være opmærksom på at, BNP ikke fortæller noget om landets ulighed. Sker der ikke en fordeling af pengene i form af en forplantning gennem de forskellige sektorer, vil en øget mængde kapital ikke stille befolkningen bedre. Derfor er det også relevant, at se på hvem der får del i kapitalen fra investeringerne. Der er også begrænsninger ved at bruge BNP som målestok, da produktion med udenlandsk profit også medregnes, hvilket også gør brugen af BNI relevant i dele af opgaven. Det vil fremgå i vores brug af Samir Amins produktionssektormodel, at økonomisk vækst ikke nødvendigvis er ensbetydende med økonomisk udvikling, da en del af en økonomisk udvikling også kan bestå af en udvikling af det indre marked Afrika syd for Sahara Vi har desuden valgt at se bort fra de nordafrikanske lande samt Sydafrika, da disse lande på en række områder skiller sig ud, mens landende syd for Sahara har en del fællesstræk. Der er eksempelvis en afgørende forskel på levestandarden i henholdsvis Nordafrika og Afrika syd for Sahara. De nordafrikanske lande, som indbefatter Algeriet, Egypten, Marokko, Libyen og Tunesien, har alle økonomier der enten tilhører den øvre- eller lavere middelklasse. Den øvre middelklasse tjener pr. person årligt US$ US$12.195, mens den lavere middelklasse pr. person tjener årligt US$996 - US$3.945 (World Bank, B). 27 ud af de 47 afrikanske lande syd for Sahara tilhører lav-økonomierne som pr. person årligt tjener US$995 eller mindre (World Bank, B). Det er dog stadig vigtigt at påpege, at landende syd for Sahara adskiller sig fra hinanden, da nogle lande er mere udviklede end andre. Side 7 af 89

9 2.3 Begreber FDI - Foreign Direct Investments Foreign direct investments (FDI), er af IMF, OECD og UNCTAD defineret som udenlandske investeringer, der bliver indgået på baggrund af en varig interesse i foretagender, der er placeret udenfor den økonomi, som investoren selv befinder sig i (UNCTAD, 2002: FDI). Den varige interesse indebærer, at investoren skal have et længerevarende forhold med det investerede foretagende. Derudover skal investoren også opnå en hvis grad af organisatorisk indflydelse. OECD anbefaler også statistikere kun at medregne investeringer, hvor investoren opkøber en andel i foretagende på over 10 % (OECD, 1999: 7-8). FDI opdeles i enten FDI flow eller FDI stock. FDI flow fortæller, om de investeringer der bliver foretaget i det pågældende år, hvorimod FDI stock er værdien af investeringer, der er aktive i landet Afrika Hver gang Afrika bliver omtalt i rapporten vil dette hentyde til Afrika syd for Sahara eksklusiv Sydafrika medmindre andet er angivet. Det er samtidig denne gruppe lande der i rapporten får betegnelsen værtslande, når de udenlandske investorer har købt eller leaset landbrugsjord i det pågældende land Ulande, udviklingslande og ilande. Vi vil gennemgående i denne rapport bruge termerne ulande, ilande og udviklingslande. Ulande, det vil sige udviklingslande, kan betegnes som en gruppe lande der er karakteriseret ved at være lavøkonomier med lav uddannelsesrate og lav gennemsnitslevealder. Derudover arbejder størstedelen af befolkningen i landbrugssektoren, og industrialisering er begrænset (Danida). Ilandene betegnes derimod som lande med en stærkere økonomi, højere uddannelsesrate samt højere gennemsnitslevealder. Ilandene er industrialiserede lande, som ofte har en god infrastruktur, og de fleste indbyggere lever over fattigdomsgrænsen på US$1 (Danida). Side 8 af 89

10 2.4.4 BNP & BNI Bruttonationalproduktet (BNP) og ændringer i dette er hvad, der refereres til, når der tales om væksten i samfundsøkonomien (Jespersen, 2009:42). Det er internationalt anerkendt, at nationalregnskaber bruger BNP som målestok (OECD, 2006:15). BNP måler på den ene side værditilvæksten i den indenlandske produktion. Det er summen af de varer og tjenester, der bliver efterspurgt og anvendt som privatforbrug, offentligt forbrug, investeringer og nettoeksport. Nettoeksportkomponenten medregnes for at justere for de varer, der eksporteres og de varer, der importeres, da importen skaber værdi i udlandet. BNP = indenlandsk værditilvækst = endelig anvendelse + nettoeksport = nettoeksport + privat forbrug + offentligt forbrug + reale investeringer Desuden kan man også måle landets bruttonationalindkomsten (BNI). Denne modregner de pengestrømme der sker på tværs af grænserne, såsom renteudgifter, investeringer og løn Svage stater En svag stat er defineret som socioøkonomisk og politiskinstitutionelt lavt udviklet. Svag hentyder ikke nødvendigvis til, at de er militært svage, men til interne forhold som manglende økonomisk og politisk substans. Velfungerende stater opretholder nødvendige funktioner såsom sikkerhed imod indre og ydre trusler, orden, personlige rettigheder, opretholdelse af lov og orden. Svage stater varetager ikke disse opgaver i samme grad. Legitimitet er derfor et stort problem i svage stater, da lovgivningen ikke i så høj grad bliver håndhævet. Samtidig er der kun lille sikkerhed mod indre og ydre trusler. Befolkningen i de berørte lande føler kun lille forpligtelse overfor staten, og regeringen har derfor kun en relativ lav autoritet overfor befolkningen (Sørensen, 1997: ) Udenlandske investeringer Når der bliver nævnt udenlandske investeringer i rapporten, vil det, medmindre andet er oplyst, henvise til udenlandske investeringer i landbrugsjord i Afrika syd for Sahara. Side 9 af 89

11 2.4 Metode Til besvarelse af problemformuleringen vælger vi at opstille tre underspørgsmål. Disse repræsenterer hver sin del af problemformuleringen, og danner udgangspunkt for diskussionen af, hvorvidt de udenlandske investeringer er hæmmende eller fremmende for Afrikas økonomiske udvikling Teoretisk besvarelse af første underspørgsmål Det første vi vil behandle, er den økonomiske udvikling. Hertil lyder vores underspørgsmål; hvordan opnår man økonomisk udvikling? For at besvare dette vil vi benytte en teori fra to hovedretninger inden for udviklingsteorier. Her forstås moderniseringsteori og afhængighedsteori, repræsenteret ved henholdsvis Walt. W. Rostow og Samir Amin. I og med at de er fra hver deres retning, bliver det muligt at anskue underspørgsmålet fra to vinkler, således at både indre og ydre forhold bliver belyst. Ved at analysere den aktuelle situation i Afrika i forhold til de to teorier vil vi søge, at opnå et svar på hvad der ifølge teorierne vil hæmme eller fremme den økonomiske udvikling i Afrika. For at undersøgelsen af Afrikas situation kan bruges i forhold til de to teorier, er det vigtigt, at de aspekter der bliver belyst, er nøje udvalgt efter, hvad der har relevans i forhold til teoriernes syn på udvikling. Rostow lægger i sin faseteori vægt på, at investeringer er et af hovedmidlerne til at påbegynde en industrialisering, hvilket medfører en begyndende økonomisk udvikling (Rostow, 1963: 19). Vi har valgt at anvende denne teori, fordi Rostows fokus på investeringers betydning for et samfunds produktivitet kan benyttes til at belyse de udenlandske investeringers betydning for den økonomiske udvikling i Afrika. Faseteorien lægger vægt på industrialiseringens betydning for den økonomiske vækst. I forhold til hvordan et samfund vil opnå en industrialisering mener Rostow, at landbrugssektoren er af afgørende betydning. Vi vælger her at have fokus på landbrugssektoren, da vi på baggrund af empiri omkring Afrikas aktuelle situation, udvalgt på baggrund af faseteorien, vurderer at landbrugssektoren i Afrika er afgørende for en økonomisk udvikling, da størsteparten af den afrikanske arbejdsstyrke er beskæftiget i landbrugssektoren. Side 10 af 89

12 Et af de perspektiver som Amin kan belyse, er ulandenes forhold til udlandet og verdensøkonomien. Han forholder sig kritisk overfor moderniseringsteorierne, der ifølge ham, mangler at inddrage landenes forhold til andre økonomier (Amin, 1974:8). I forbindelse med de udenlandske investeringer, vil han være med til at belyse, hvordan disse vil sætte landenes økonomi i forhold til de udenlandske økonomier, og hvordan de derved vil påvirke den økonomiske udvikling i værtslandet. Dette vil give rapporten et bredere perspektiv end hvis vinklen blot fokuserede på de indre forhold. Nok er Amins teori skrevet i en tid, hvor sporene efter kolonitiden var tydeligere, end de må være i dag, men perspektivet om ydre påvirkning er stadig relevant i diskussionen. Grunden, til at vi har valgt Amin, er hans fokus på Afrika og produktionssektorerne (Torp, 1979:37). Da der investeres i produktionssektoren, giver det mening at anvende Amins teoriapparat. Derudover har Amin også stort fokus på ulandenes eksportproduktion, og da de fleste af investeringerne i landbrugsjorden ender ud i eksport, er hans modeller anvendelige i denne sammenhæng (Amin, 1979:128). De to teorier kan dog ikke i sig selv give et direkte svar på, hvad der vil skabe udvikling i Afrika. Som nævnt er det derfor nødvendigt med en undersøgelse af Afrikas aktuelle situation, hvilket vil være den første del af analysen. Denne undersøgelse vil have fokus på en række punkter, som teoretikerne hver lægger vægt på som betydningsfulde for den økonomiske udvikling i værtslandene, heriblandt mængden af private investeringer i landene, størrelsen af middelklassen, landbrugsproduktivitet og størrelsen på eksportsektoren. Grunden, til at vi undersøger mængden af de private investeringer, er, at Rostow som nævnt anser investeringer som et af midlerne til økonomisk udvikling. Rostow lægger desuden vægt på forbrugets betydning (Rostow, 1963:23), og ved at behandle størrelsen på middelklassen, vil det blive muligt at belyse, hvilken betydning en eventuel voksende middelklasse har for forbruget. En større middelklasse medfører en øget efterspørgsel, da denne klasse har en større købekraft. Udviklingen af middelklassen er derfor afgørende for en økonomisk udvikling. Informationer om mængden af de private investeringer og voksende middelklasse har vi bl.a. fundet i rapporter af McKinsey&Company og Udenrigsministeriet. Rostow lægger også vægt på landbrugsproduktiviteten i sin analyse, da en øget effektivisering i landbruget vil betyde, at flere mennesker kan blive frigivet til industrielt arbejde i byerne (Rostow, Side 11 af 89

13 1963:23). En øget landbrugsproduktion vil altså underbygge en øget industriproduktion. Derfor vil en undersøgelse af, hvor stor en del af befolkningen der er beskæftiget i landbruget, hjælpe til at kunne placere Afrika indenfor de fem faser. Stor beskæftigelse i landbruget vil altså indikere, at de i de første faser, mens færre betyder, at de befinder sig i slutfaserne. For at undersøge dette har vi fundet empiri over procentdelen af befolkningen beskæftiget i landbruget fra IFPRI. Efter en gennemgang af de to teorier vil den overstående analyse af Afrikas aktuelle situation blive brugt til, at belyse hvor Afrika udviklingsmæssigt befinder sig samt hvad der i følge de to teoretikere skal til, for at Afrika kan blive yderligere udviklet. Rostows faseteori vil blive benyttet til, at undersøge hvilken fase Afrika befinder sig i, for på den måde at undersøge, hvad der skal til for, at en økonomisk udvikling kan finde sted, og Afrika kan bevæge sig mod næste fase. Her vil analysen omhandle mængden af investeringer samt den voksende middelklasse blive anvendt, da dette er blandt de faktorer, som i følge Rostow er med til at skabe en økonomisk vækst i samfundet. Amins produktionssektormodel vil blive aktualiseret ved undersøgelse af eksportsektorens størrelse i Afrika og mængden af beskæftigede i landbruget, da dette er nogle af de faktorer, han ser som afgørende for landenes forhold til udenlandske økonomier. Dette skal bidrage til diskussionen, der tager udgangspunkt i den samlede analyse af investeringerne og hvor Rostow og Amin vil blive stillet overfor hinanden og herigennem blive benyttet til at diskutere, hvorvidt udenlandske investeringer i landbrugsjord i Afrika er fremmende eller hæmmende for den økonomiske udvikling i Afrika Værtslandene Anden del af analysen behandler det andet underspørgsmål, som lyder: hvad karakteriserer værtslandene i forhold til investeringerne? Her vil vi komme ind på, hvilken betydning ejendomsretten over jord har, og om det er befolkningen eller staten, der ejer jorden, da vi finder ejerforholdene vigtige i forhold til investeringerne. Ejerforholdene er vigtige at undersøge for at få en ide om, hvem der bliver inddraget i forhandlingerne, og hvem der modtager pengene fra opkøb og leasing af jorden. Derudover kan det give et andet perspektiv på, hvorfor der er behov for investeringerne, Side 12 af 89

14 da ejendomsret bl.a. har stor betydning, når man skal låne penge til at investere. Vi er klar over, at vi ved at finde informationerne i rapporter skrevet af andre end de enkelte stater ikke gør brug af primære kilder. Havde det været muligt at skaffe, kunne vi have undersøgt de enkelte staters forfatninger eller lovskrifter. Men til et så gennemgribende stykke research, der endda kan kræve sprogkundskaber ud over engelsk, har vi valgt at lægge vores fokus andetsteds. Udover at fokusere på jordrettigheder, vil dette afsnit også søge at karakterisere værtslandene som svage. Dette skal senere bruges i forhold til undersøgelsen af forhandlingsprocedurerne i forbindelse med de udenlandske investeringer. En sådan undersøgelse vil være med til at give et billede af, hvorvidt forhandlingsprocedurerne har den ønskede effekt. I forhold til analysen af de afrikanske lande som svage stater vil vi inddrage analysekonklusioner fra John M. Mbaku, der er professor i økonomi ved Weber State University samt præsident for African Educational Foundation for Public Policy and Market Process. Hans pointer, vil blive brugt til at påvise, at Amin stadig er aktuel, da han snakker om, at import af luksusforbrugsvarer til overklassens forbrug har stor betydning i Afrika Udenlandske investeringer Det næste underspørgsmål skal behandle delen af problemformuleringen, der hedder udenlandske investeringer i landbrugsjord i værtslandene. Vores underspørgsmål til denne del er; hvad karakteriserer investeringerne? Da der er mange aspekter ved investeringerne, vil denne del af analysen være opdelt i en række mindre afsnit i følgende fire hovedpunkter: Baggrundene for investeringerne Investeringernes muligheder for værtslandene Usikkerhed ved udenlandske investeringer Forhandlinger. Side 13 af 89

15 Baggrunden for investeringerne Først vil vi analysere, hvilke potentialer der findes i Afrika for at undersøge, hvorfor der bliver investeret heri. Det synes rimeligt at antage, at der må være nogle forhold i Afrika, der gør, at det for udenlandske investorer er interessant at investere i afrikansk landbrugsjord. For at finde hvilke potentialer der findes i Afrika, og derved hvorfor investorerne investerer, vil vi undersøge hvor meget jord der er investerbart. Vi finder det afgørende at undersøge bevæggrundene for de udenlandske investeringer. Dette vil vi gøre for at finde ud af om de vil bruge jorden til eksportproduktion eller produktion rettet mod værtslandets indre marked. Dette er vigtigt for effekten for værtslandets økonomi. Man kan skelne mellem offentlige og private investeringer, og dette vil vi også gøre i opbygningen af dette afsnit. Vi vælger at dele de to typer af investeringer op, da de offentlige som hovedregel har fokus på fødevaresikkerhed, mens de private i højere grad lægger vægt på profit ved at investere. Først vil der være fokus på de offentlige investeringer, hvor vi vil undersøge, hvilke lande der primært investerer. Herefter vil der komme fokus på de private udenlandske investeringer. Vi vil komme ind på, hvor store arealer der er blevet investeret i. Dette giver et billede af de enkelte investeringers omfang, og om investeringerne er koncentreret om enkelte lande. Det er her vigtigt at påpege, at selvom vi bruger nogle lande som eksempler, vil vi ikke bearbejde dem dybdegående. Vi bruger i stedet eksemplerne til at illustrere nogle generelle tendenser for investeringerne Investeringernes mulighed for værtslandene I dette afsnit vil vi behandle, hvilke muligheder for en øget produktion investeringerne medfører. Dette vil vi gøre for at belyse hvilke positive effekter investeringer kan bringe de afrikanske lande. For at gøre dette vil vi først ud fra forskellige rapporter undersøge behovet for investeringer i værtslandene. Fokus være sig bl.a. investeringer i infrastruktur. Vi vil her forklare hvilken betydning vejforholdene har for værtslandene, for at undersøge hvilken betydning det har for udviklingen, og hvad investeringer i infrastruktur kan bidrage med. Herunder vil der primært komme fokus på vejforholdene, da disse har betydning for mulighederne for distributionen af de producerede varer. Side 14 af 89

16 Årsagen, til at vi finder dette vigtigt at behandle, er, at det ifølge en række rapporter er en stor del af aftalerne. For at undersøge betydningen har vi bl.a. brugt Verdensbankens vurdering af, hvor stor den mistede indtægt ved den mindre udviklede infrastruktur er. Vi vil i dette afsnit bruge Kina, Rusland og Brasilien som eksempler, da dette er dem Verdensbanken også bruger til at sammenligne med Usikkerhed ved udenlandske investeringsstrømme Hvis man skal se de udenlandske investeringer som økonomisk indtægtskilde, er det relevant at undersøge regelmæssigheden af disse. F.eks. kan stor tilstrømning af udenlandsk kapital, få regeringen til at øge det offentlige budget og forbrug. Men hvis der efterfølgende i en periode ikke er samme tilstrømning, vil det øgede statsbudget måske ikke længere kunne finansieres, og nyigangsatte offentlige projekter vil enten skulle droppes eller kræve lån i udlandet. Afsnittet vil kunne lægge op til en diskussion omkring afhængigheden af udenlandske økonomier og konsekvenserne af dette. For at undersøge regelmæssigheden vil vi undersøge mængden af udenlandske investeringer i afrikanske lande. Man vil ikke blot kunne tage den samlede mængde af investeringer for hele listen af lande, da en stigning i et land ville kunne modsvares af et fald i et andet. Derfor bliver vi i dette afsnit nødt til at bruge eksempler for at vise eventuelle udsving. Det er her vigtigt, ikke blot at undersøge lande som passer til den tese, vi prøver at fremhæve. Derfor vil vi udover de enkelte eksempler fremhævet i afsnittet, også undersøge en række andre lande for at kunne sige, om den beskrevne tendens er generel. I denne forbindelse er det væsentligt at have for øje, at den anvendte empiri ikke fortæller noget om landbrugsinvesteringer, hvilket ellers er vores fokus, men i stedet giver et mere generelt billede af investeringsstrømmende. I en rapport påpeger Peter Kraglund desuden, at datakvaliteten hos United Nations Conference on Trade and Development (UNCTAD) kan være tvivlsom. Dette skyldes, at data til statistikker omhandlende FDI indsamles af modtagerlandenes egene investeringsinstitutioner, hvilket betyder, at det ofte kun er de godkendte investeringer, der registreres. Herudover medregnes godkendte investeringer i statistikkerne, også selvom de ikke nødvendigvis er udførte, og annullerede investeringer tælles herved også med i det statiske materiale (DIIS, 2007:4) Side 15 af 89

17 Vi vil i denne undersøgelse bruge data over FDI fra UNCTAD for at behandle udviklingen fra 2004 til 2009 for at se variationen fra år til år. Den brugte empiri, beskriver både den nettomængde af udenlandske investeringer, der strømmer ind i landet årligt (flows), men også værdien af de investeringer der er i landet. Empirien kommer fra UNCTAD s database over bl.a. FDI, og vi har gennem beregninger selv analyseret og illustreret denne karakteristik ved investeringerne. Den brugte empiri, skelner dog ikke mellem investeringer i forskellige sektorer, og kan derfor ikke direkte sige noget om regelmæssigheden af investeringerne i landbrugsjorden. Gennemgangen kan dog stadig fortælle om nogle af de konsekvenser, der kan være, ved at gøre sig afhængig af udenlandske investeringer når man opbygger sin økonomi. Investeringerne i landbruget har en række af de samme træk som andre investeringer, nemlig at størstedelen af den udenlandske kapital oftest kommer fra få store udenlandske investeringer, og derved også må antages, at være uregelmæssige i samme grad som investeringerne generelt er Forhandlingerne Som led i undersøgelsen af investeringernes effekt i de afrikanske værtslande er det nødvendigt at undersøge forhandlingsprocessen, da det i høj grad er i denne fase, en eventuel økonomisk gevinst sikres. Ved at undersøge forhandlingsproceduren i forbindelse med de udenlandske investorer skabes en ide om, hvordan investorerne kan formå at få den store profit, de gør, og hvorfor staten ikke stiller større krav til investorerne. Ved at undersøge forhandlingsprocesserne vil det blive klart, hvorvidt disse bevirker til eller modvirker en fremmende effekt ved investeringerne. Dertil er det vigtigt at se, på hvilken baggrund der bliver forhandlet, for herved at kunne undersøge, om de involverede parter har de nødvendige forudsætninger, for at kunne forudse aftalernes mulige konsekvenser. For at analysere dette, vil vi behandle forholdene omkring forhandlingerne, ved bl.a. at undersøge hvem der bliver inddraget i forhandlingsprocesserne. Herunder vil vi undersøge, hvorvidt forhandlingsprocesserne har en indflydelse på mængden af investeringer i det pågældende land, om hvorvidt der bliver investeret mindre, hvis processerne er uklare. Dette gøres ved inddragelse af eksempler fundet i rapporter fra bl.a. IIED og RAINS. I denne forbindelse vil vi også komme ind på uigennemsigtigheden af forhandlingerne. Det er i mange tilfælde svært at Side 16 af 89

18 finde konkret information omkring forhandlingerne, hvilket er med til at gøre det svært for befolkningen i det pågældende land, at finde ud af hvad investeringerne indebærer. Vi vil i dette afsnit bruge eksempler, der kan være med til, at påvise om forhandlinger foregår under ordnede forhold. Korruption Vi vil benytte Transparency International s korruptionsindeks til, at undersøge hvor korrupte landene i Afrika er. Dette skal bruges i forlængelse af analysen af forhandlingsprocesserne og svage stater, da disse faktorer unægtelig hænger sammen, og på sin vis bevirker hinanden. For at undersøge korruptionsgraden i de afrikanske værtslande har Transparency International lavet et indeks ved navn Transparency Internationals Corruption Perception Index (CPI). Dette angiver, hvor korrupte verdens lande er. Dette indeks er den mest internationalt anerkendte og omfangsrige opgørelse over korruption på verdensplan (CMI, 2001: 26). Korruption defineres ifølge Transparency International Danmark som misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld (Transperancy A). Indekset udgives hvert år og tildeler alle verdens lande mellem et indekstal mellem 10 og 0, hvoraf 0 indikerer ekstrem korruption. Opgørelsen sker på baggrund af undersøgelser af erhvervsfolks og eksperters vurdering af korruptionen i et givent land. (Transparency, 2010:3) Det vil altså sige, at indekset giver et fingerpeg omkring, hvor korrupt et land opfattes snarere end et reelt svar på hvor korrupt landet er. For at behandle korruption vil vi kort gøre rede for, hvilke typer af korruption der typisk er tale om, da der er forskellige grader af korruption, og ikke alle har nogle direkte negative effekter. I denne del vil vi ydermere hive nogle eksempler ud, for at påvise i hvilke tilfælde der har fundet korruption sted i forbindelse med investeringer og især under forhandlingerne. Slutteligt vil vi, inddrage nogle korrespondancer vi har haft med Novozymes og CleanStar Energy. Disse vil vi bruge til at påvise hvordan virksomheder, der har investeret i Afrika, oplever forhandlingerne og graden af korruption Diskussionen I diskussionen vil vi søge at besvare sidste del af problemformuleringen; Fremmer eller hæmmer investeringerne udviklingen i værtslandene? En præmis for at opnå økonomisk Side 17 af 89

19 udvikling er at skabe økonomisk vækst. I dag betragtes økonomisk vækst som en stigning i produktionsstørrelsen, hvor en produktionsforøgelse vil afspejle sig i et stigende BNP (Jespersen 2009:31). Økonomisk vækst tilskriver dog ikke nødvendigvis samfundet en økonomisk udvikling. Dette skyldes som bekendt, at BNP ikke angiver uligheden i samfundet. Forholdet mellem økonomisk vækst og udvikling bør derfor diskuteres gennem økonomiske modeller og vores teoretikere. Dette skyldes, at det på baggrund af de økonomiske modeller er muligt at vurdere de udenlandske investeringers effekt på produktionsstørrelsen. Vi vil derfor inddrage den neoklassiske og keynesianske skole, da de giver hvert deres syn på den økonomiske effekt investeringerne har på værtslandene. De to skoler er grundlæggende uenige om, hvilke faktorer der er bestemmende for den økonomiske vækst. De to teorier er ikke tilpasset økonomierne i Afrika, derfor vil vi inddrage de faktorer som er behandlet i analysedelen, da vi har vurderer, at disse også har betydning for investeringernes effekt. De bearbejdede forhold vil i sidste ende blive diskuteret sammen med Amin og Rostow, da disse i højere grad vil kunne diskutere økonomisk udvikling og ikke blot økonomisk vækst. Diskussionen vil munde ud i, hvad vi anser som forudsætninger for, at de udenlandske investeringer får en positiv effekt på værtslandenes økonomier Empiri En måde vi vil undersøge forhandlingsprocesserne på er ved at benytte TIC s hjemmeside som direkte kilde til forhandlingernes fremgangsmåde. Vores empirivalg udspringer af en lang researchperiode, der startede med, at vi søgte så bredt som muligt inden for emnets rammer. Denne brede research var præget af videnskabelige artikler og rapporter fra bl.a. FAO, DIIS og UNCTAD. I researchperioden fik vi indrammet emnet, og det gjorde det muligt, at finde de områder ved investeringerne som var nødvendige at undersøge, for at opnå den ønskede diskussion. Blandt de rapporter vi læste, blev nogle anbefalet af de eksperter vi konsulterede for hjælp. Vi havde i denne periode også en række ustrukturerede interviews bl.a. med Christian Friis Bach, der er medlem af Afrikakommissionen og en forsker fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Side 18 af 89

20 Et ustruktureret interview gav en åben dialog, hvor interviewpersonen fik mulighed for at belyse nye aspekter ved problemstillingen, vi ikke selv havde overvejet. Derudover har interviewpersonerne også kunne biddrage med empiri som ellers ikke har været tilgængelig for os. I afsnittet omhandlende forhandlingsprocesserne vil en del af vores kilder være mail-korrespondancer vi har haft med den danske ambassadør Johny Flenthøj i Mozambique, CleanStar Energy og NovoZymes. Efter at have opbygget en bred baggrundsviden om emnet, kunne vi analysere os frem til en række aspekter, der går igen ved investeringerne. Ved at undersøge disse yderligere, vil det være muligt at udlede noget generelt om investeringerne. I undersøgelsen af forhandlingernes opbygning, blev det dog hurtigt klart, at det ville blive yderst besværligt, hvis ikke umuligt, at få fat i førstehåndskilder at arbejde med. Således rapporterer FAO og RAINS, at det er vanskeligt at opspore selv de mest basale oplysninger om de udenlandske investeringer. I de fleste tilfælde er oplysninger, om hvem der har investeret, hvor meget der er investeret i, og den præcise opgørelse om hvor der er investeret, ikke offentligt tilgængelige. FAO og RAINS har derfor fundet det nødvendigt, at kontakte de involverede parter for at få adgang til sådanne oplysninger. Dog gav selv denne fremgangsmåde særdeles sparsomme oplysninger. Derfor blev tilgangsvinklen, at bruge rapporter og derved andres arbejde til at fortælle om hvor ugennemsigtige forhandlingerne og kontrakterne er. Det lykkedes dog ved grundig research at anskaffe en kontrakt indgået mellem Sudan og Syrien. For at komme tættere på forhandlingerne har vi forsøgt at benytte samme fremgangsmåde som bl.a. FAO og RAINS. Vi kontaktede eksempelvis den danske ambassade i Mozambique, hvorigennem vi fik kendskab til NovoZymes og CleanStar Energy s engagement i landbrugssektoren i Mozambique. Vi kontaktede derfor disse virksomheder for at høre om deres erfaringer med forhandlinger med statsapparatet. For at komme tættere på processerne omkring forhandlingerne, forsøgte vi også at kontakte det danske udenrigsministerium, for derigennem at få en liste over danske virksomheder i Afrika. Dette var dog ikke muligt. Det er også generelt for vores rapport, at vores empiri kommer fra rapporter fra FNorganisationer. Selvom dataindsamling er besværligt i Afrika, antager vi, at FN har ressourcerne, til at kunne lave de bedst mulige undersøgelser. Side 19 af 89

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Befolkning TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Opgave 1: Befolkningspyramider En befolkningspyramide viser aldersfordelingen på befolkningen i et givet land. Nedenfor kan I se to befolkningspyramider

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

Obama overdrager stærk økonomi til Trump Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi Indledning Det diskuteres ofte, om globaliseringen er positiv eller negativ,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA september 016 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Bedre end forventet første kvartal 016, med negativ vækst

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Øvelse 1 - Samfundsøkonomi

Øvelse 1 - Samfundsøkonomi Øvelse 1 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab I Pratisk information e-mail: Tobias.Markeprand@econ.ku.dk Økonomisk Institut, Københavns Universitet Adjunkt i Økonomi 2 første øvelser: Nationalregnskab Derefter:

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Side 1 af 5 Lyset for enden af tunnellen er ikke et modkørende eksprestog 30. marts 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund har i sin portefølje, "Den tekniske investeringsportefølje", skaleret

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere