Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse?

Transkript

1 Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse? Aktuel bedste viden Souschef Anja Mangelsen Specialkonsulent Annie Gaardsted Frandsen

2 Scandic Ringsted Visit Nørretorv 57, 4100 Ringsted Hvordan arbejder vi i Socialstyrelsen med viden? Hvad viser forskningen? Hvad er RNR-principperne? Hvad ved vi om indsatserne? Hvad kan redskabet systematisk risikovurdering med handlekatalog? Hvordan kommer vi fra viden til praksis?

3 Fire strategiske mål for Socialstyrelsen 1. Kommuner og beslutningstagere bruger aktuel bedste socialfaglige viden, samt viden om det specialiserede undervisningsområde fra Socialstyrelsen 2. Socialstyrelsen bidrager til, at Folketingets socialpolitiske beslutninger bliver omsat til effektive sociale indsatser i kommunerne. Det sker gennem rådgivning i enkeltsager og ved at understøtte implementering i kommunerne 3. Socialstyrelsen arbejder for, at de metoder og indsatser, som kommunerne og tilbud benytter, bidrager til progression og rehabilitering for borgerne 4. Socialstyrelsen udvikler løbende sin viden og rådgivning gennem strategisk samarbejde nationalt og internationalt

4 Hvilke typer evidens bliver efterspurgt i en beslutningskontekst? Statsligt Kommunalt Sociale tilbud Borger og pårørende

5 VIDEN TIL GAVN - Socialstyrelsens fælles vidensforståelse Socialstyrelsens arbejde med evidens - Vidensdeklarering af metoder og indsatser efter dimensionerne : målgruppe, beskrevet metode, implementering, effekt og økonomi - Kortlægning af viden om metoder og indsatser Vidensdeklarationen: Vidensdeklarationen er Socialstyrelsens deklaration af, hvad vi ved og hvad vi endnu ikke ved om konkrete indsatser og metoder på det sociale område. Eller med andre ord: En deklaration af vidensgrundlaget bag sociale indsatser og metoder. Professorterningen

6 Kortlægning af viden om metoder og indsatser

7 Risiko, behov og responsivitet De fleste forskningsmæssige metaanalyser har påvist, at effektive indsatser til unge med kriminel adfærd er karakteriseret ved at rumme tre overordnede principper : Risiko Behov Responsivitet (risk, need, responsivitet RNR)

8 Risiko, behov og responsivitet RISIKOPRINCIPPET Risikoprincippet handler om valg af niveau i indsatsens intensivitet, længde og mængde. Effektive indsatser tilpasser niveauet til den unges risiko for tilbagefald til kriminalitet, således: at den mest omfattende og intensive indsats gives til unge med høj risiko for tilbagefald, mens unge med lav risiko for tilbagefald skal have en mindre omfattende indsats eller slet ingen.

9 Risiko, behov og responsivitet BEHOVSPRINCIPPET Indsatsen skal rettes mod de dynamiske kriminogene behovsområder, dvs. de områder, hvor der er en direkte sammenhæng til kriminel adfærd, og som det er muligt at ændre å. D. 29. oktober 2013, Fredensborg Kommune

10 Risikofaktorer, der opretholder antisocial/kriminel adfærd Holdninger, der støtter problemadfærd Historie med problemadfærd Misbrug af rusmidler Risiko for gentagelse Problemer med skole eller arbejde Problemer i forhold til fritid Antisocialt personlighedsmønster Tilhørsforhold til misbrugseller kriminelt miljø Problemer med familie forhold, opdragelse og relationer

11 Risiko, behov og responsivitet Jo yngre barnet/den unge er, des mere indflydelse har familiemæssige forhold som fx forældres opdragelsesstil, opsyn m. barnet/den unge og relation til mor og far. MEN uanset alder er barnet/den unges familie er ALTID vigtig. Jo ældre barnet/den unge er, des mere indflydelse har jævnaldrende (venner, bekendte og kærester). Risikoen for fortsat antisocial adfærd stiger massivt, hvis den unge er omgivet af andre antisociale venner. Derfor skal den unge motiveres til at omgås prosociale unge, og den unge skal trænes i prosociale færdigheder, så han eller hun føler sig klædt på til dette. Hvor finder man andre prosociale unge? Uddannelse og arbejde! Dette er de allerbedste træningsarenaer for prosociale færdigheder.

12 Risikoniveau Sandsynligheden for fortsat antisocial adfærd er betinget af, hvor mange risikofaktorer den unge er omgivet af, og ikke alvorligheden af enkeltstående adfærd eller kriminalitet.

13 Risiko, behov og responsivitet RESPONSIVITETSPRINCIPPET Responsivitetsprincippet tilsiger, at der skal vælges den mest effektive metode til at afhjælpe den unges problemstillinger, og at indsatsen skal tilpasses den enkeltes kontekst, forudsætninger og karakteristika.

14 Hvad virker? Hvad virker? Forebyggelse tidlig indsats overfor familier med børn i adfærdsvanskeligheder (Forældretræningsprogrammer) Kognitiv-adfærdsterapeutiske tiltag (fx ART, anger management, træning af sociale færdigheder m.m.) Systemisk tiltag der inddrager familie og netværk omkring den unge (fx MST, MTFC og MultifunC) Indsatser, der er baseret på RNR principperne brug af YLS/CMI og LS/RNR Mentorordninger / kontaktpersonordninger hvis indsatsen er rigtigt sammensat og tilrettelagt!

15 Andre centrale principper fra forskningen Gruppesammensætningen har betydning for effekten: Højrisiko-unge og lavrisiko-unge må ikke blandes (smitte-risiko) Højrisiko-unge, der indgår i samme foranstaltning, f.eks. ved anbringelse, skal opholde sig mindst muligt sammen og aldrig uden opsyn (kan skabe kontraproduktive processer). Forskningen viser i øvrigt, at indsatser, der rummer følgende elementer, oftere har en positiv effekt, end indsatser, der ikke har disse elementer: har en terapeutisk grundide, og som sigter på at ændre den unges adfærd og tankesæt inddrager den unges netværk herunder i særdeleshed familien, retter sig mod flere aspekter af den unges liv, end blot den unge selv, f.eks. familien, skole, kommerater, fritid osv. har en ressourceorienteret tilgang med fokus på opbygning af ressourcer hos den unge.

16 Hvad virker ikke? Gruppebaserede tiltag, hvor der mangler opsyn, supervision og træning af prosociale færdigheder Militærlignende / disciplinerende indsatser (f.eks. Boot Camps) Afskrækkende indsatser, f.eks. ved studiebesøg i fængsler

17 Systematisk risikovurdering med handlekatalog REDSKAB Til systematisk gennemgang af risikofaktorer hos kriminalitetstrued e børn og unge. KATALOG Indsatser og handlemuligheder til afhjælpning af risikofaktorer

18 Det samlede redskab Et ressource- og risikoskema med angivelse af forskningsbaserede beskyttelses- og risikofaktorer for udvikling af kriminalitet hos børn og unge. Ressource- og risikoskemaet med definitioner til de enkelte faktorer Ressource- og risikoskemaet i papirformat til udfyldelse En elektronisk applikation til ressource- og risikoskemaet Redskabet SDQ (Strengths & Difficulties Questionnaire) som supplement I forbindelse med en børnefaglig 50 undersøgelse. Procesbeskrivelse Vejledende retningslinjer for anvendelse af ressource- og risikoskemaet i forskellige sammenhænge Beskrivelse af anvendelse af SDQ (Strengths & Difficulties Questionnaire) En miniguide til redskab og proces.

19 Målgruppeafgrænsning - hvem? Børn og unge fra ca. 10 årsalderen, hvor der er en eller anden form for bekymring i forhold til kriminalitet. Redskabet kan: identificere børn og unge, der har mange og/eller væsentlige risikofaktorer, der øger sandsynligheden for senere kriminel adfærd. vurdere det enkelte barns risiko- og beskyttelsesfaktorer og på baggrund heraf. bedømme og fastsætte en støttende og kriminalpræventiv indsats i forhold til det enkelte barn/unge.

20 Ressource- og risikoskemaet Redskabet består af i alt 56 ressourcer og risikofaktorer. Faktorerne er inddelt efter fire kategorier: v 25 ressourcer/beskyttelsesfaktorer 6 risikofaktorer med lav risiko 10 risikofaktorer med middel risiko 15 risikofaktorer med høj risiko

21 Ressource- og risikoskemaet De 56 ressourcer og risikofaktorer er i skemaet systematiseret efter de seks områder, der indgår i den børnefaglige undersøgelse efter 50 i serviceloven: Beskyttelses- og risikofaktorer Vurderes forholdet at være til Bemærkninger stede i barnets/den unges liv? Grøn = modvirker risiko Kommentar Gul = let forhøjet risiko Orange = forhøjet risiko Rød = stærkt forhøjet risiko Udvikling og adfærd Ja Nej Ved Ikke ikke relevant Kan kontrollere egne impulser Er fleksibel Positiv selvopfattelse Gode problemløsningsevner Besidder gode verbale færdigheder Opmærksomhed fra forældre i forhold til udvikling og adfærd (fk = forældrekompetence) Aggressiv Lav grad af indlevelsesevne Problemer med hyperaktivitet, koncentration eller opmærksomhed Høj impulsivitet Tidligere begået kriminalitet Familieforhold Ja Nej Ved Ikke ikke relevant 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevante forhold. God relation/positivt forhold mellem forældre og barn Positive rollemodeller i familien Struktur og regler i hjemmet At være den førstefødte Lille familiestørrelse Omsorg og støtte fra søskende eller bedsteforældre Et hjem med stor fysisk plads Mor har født det første barn som teenager Manglende erhvervsuddannelse hos far Manglende erhvervsuddannelse hos mor Forældre med misbrug Lejebolig Udsat boligområde Forældrenes relation til barnet er ringe Forældre skilt Forældre /stedforældre har udøvet eller været ofre for vold Far straffet for kriminalitet Arbejdsløse forældre Anden baggrund end dansk Konflikter forældrene imellem Uhensigtsmæssig opdragelsesstil Psykisk overgreb Fysisk overgreb Mor straffet for kriminalitet Skoleforhold Ja Nej Ved ikke Barnet / den unge er motiveret for at gå i skole Gennemsnitlig intelligens eller derover Støtte fra lærer Arbejde der understøtter skolen Opmærksomhed fra forældre i forhold til skole og læring (fk) Tegn på manglende trivsel i skolen Begrænset skolegang: Manglende skoletilbud eller stort fravær 4 eller flere skoleskift Sundhedsforhold Ja Nej Ved ikke Er fysisk aktiv Opmærksomhed fra forældre i forhold til den unges sundhed (fk) Test påviser lav IQ Misbrug Fritidsforhold og venskaber Ja Nej Ved ikke Andre omsorgspersoner end moderen, fx venner og naboer Er velfungerende i sociale sammenhænge Positive rollemodeller Nære, ikke kriminelle venner Opmærksomhed fra forældre i forhold til fritid og venskaber(fk) Anti-sociale venner Manglende sociale relationer Andre forhold Ja Nej Ved ikke Børnesag Dreng Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant

22 Fora for redskabets anvendelse

23 Proces for vurdering

24 Fra risikofaktorer til indsats Handlekataloget

25 Handlekataloget Udvælgelse af indsatser Omfattende systematisk litteratursøgning: i fem videnskabelige databaser relevante hjemmesider udgangspunkt i de risikofaktorer, som optræder i ressource- og risikoskemaet.

26 Handlekataloget Udvælgelse af indsatser Udvælgelseskriterier: Resultater: Positive resultater af indsatsen i forhold til en eller flere af risikofaktorerne. De positive resultater skal være påvist ved en effektmåling eller resultatevaluering baseret på kvantitative metoder. Målgruppe: Indsatsen skal kunne anvendes til børn i alderen år og/eller deres familier. Tidsmæssig afgrænsning: Indsatsen skal være afprøvet fra og med år 2000 og frem. Type af indsats: Indsatser af juridisk karakter eller indsatser, som foregår i psykiatrien, er ikke medtaget. Detaljeret beskrivelse: Tilstrækkelig dokumentation af indsatsens indhold.

27 Handlekataloget Beskrivelse af indsatser Henvisning til de risikofaktorer, indsatsen er rettet mod Målgruppe Metode Implementering og økonomi Udbredelse Mere information

28 Indsatser fordelt efter ressourcekrav I alt 34 indsatser: 16 indsatser, som er lette at implementere / iværksætte 4 indsatser, der kræver nogen / en del ressourcer at implementere. 14 indsatser, som det kræver store ressourcer at implementere.

29 Spørgsmål til drøftelse Hvilke muligheder og udfordringer ser i for anvendelse af viden om risiko og beskyttelsesfaktorer i jeres daglige praksis? Hvordan ser I mulighederne for at anvende principperne fra forskningen i relation til arbejdet med de unge. Er der nogle af principperne i allerede inddrager. Hvor er der sammenhæng med den teoretiske viden og den erfaring og metodik, som I anvender i den daglige praksis. Hvordan kan den forskningsbaserede viden blive til mere gavn og kvalificere det kriminalpræventive arbejde i kommunerne. D. 29. oktober 2013, Fredensborg Kommune